Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen



Relaterede dokumenter
Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

FORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013

Princip for undervisningens organisering:

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

PRINCIPPER STILLING SKOLE

Skolereform på Herstedvester Skole

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Princip for Undervisningens organisering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning

Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018

Kvalitetsrapport 2014

Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Skolereform din og min skole

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Principper. for. undervisningens. organisering

Princip for undervisningens organisering

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2013

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole

FOLKESKOLEREFORM 2014

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Kvalitetsrapport. Skoleåret

MØLLESKOLEN August 2014

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Principper for skolehjemsamarbejdet

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Orientering om implementering af Meebook

Tidligere fremmedsprog

Kvalitetsrapport 2012

Skolens samlede evaluering

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Velkommen til kontaktforældremøde

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Værdigrundlag og principper

Specialundervisningen på Abildhøjskolen

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Alle børn skal lære mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Velkommen til valgmøde

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017

Understøttende undervisning

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Det grafiske overblik

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Til folkeskoler, kommuner og amter

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Vejledning. Vejledning. Grundskoleindberetning til UVM Frie Grundskoler 2015

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Transkript:

Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Begrebsafklaring : Kastrup Skole Holddannelse er når eleverne tilgodeses i almenundervisningen ningen gennem pædagiske - didaktiske metoder, der understøtter den enkelte, hele klassens eller afdelingens faglige sociale behov. Holddeling er f.eks. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse på tværs af klasser klassetrin, når dette er praktisk eller pædagisk begrundet Holddannelse kan ses som et værktøj til inklusion. Holddannelse muliggør, at læreren kan differentiere i forhold til indhold, metoder, organisation, materialer tid. 10. Klasse Centret Holddannelse er for os, når der er mere end én lærer pr. klasse. Vi bruger holdtimer i vores temalinjer, ved nle valgfag ex. Hjælp til mat Hjælp til engelsk. Ligeledes bruges det ved vores X-timer, hvor de to klasselærere har stamklassen sammen. Derudover har vi grydetimer liggende i de tre prøvefag dansk, engelsk matematik. Specialundervisningen ligger således inde i disse holdtimer v. prøvefag valgfag. Jeg prøvede at regne dette forhold ind, så man kan skelne de to tal, men det reelle billede er nok, at grydetimerne ved prøvefag ikke kan kategoriseres som ning. Hos os bliver ningen således brugt på holdtimer med inklusion for øje. De elever som har brug for ekstra støtte i de blige fag, får således støtten/løftet på holdet. I enkelte tilfælde søger eleverne ud til gryden for at få støtte til specifikke problemstillinger opgaver både faglige personlige. Ørslev Skole I børnehaveklassen på 1. 7. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse på tværs af klasser klassetrin. Holddannelse kan ske af praktiske (mange elever i en klasse, 11 symaskiner o.l.) pædagiske (stavekursus i f.eks. 4. klasse) grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen inddrages som grundlag for n som omfatter dele af det enkelte fags stofområde som består af kortere kurser. Langebækskolen Timer der anvendes til undervisning af mindre grupper. På Langebækskolen gives der primært holddelingstimer til udskolingen. Timer til anvendes til fag der afholdes i faglokaler med begrænset plads. Eksempelvis fysik/kemi hjemkundskab. Derudover til faget dansk. Iselingeskolen Jeg går ud fra, at der er tale om undersøgelse af udmøntning af midler, der er knyttet til normalundervisningen? Altså at midler, der er tildelt til specialklasser enkeltintegrerede elever ikke indgår? (Dette på trods af, at der er overlap idet vi har elever, der får en del af deres undervisning i normalklasse en del i specialklasse.) 1

Jeg går ligeledes ud fra, at undersøgelsen heller ikke omfatter midler der er tildelt til 2spr-undervisning? (Det siger sig selv, at der så her er et vist overlap.) Midler til ning, der stammer fra midler til normalundervisning, anvendes på 2 måder; a) delehold/ekstralærere til praktisk- musiske fag på mellemtrinet betinget af sikkerhedskrav faglokalestørrelse samt tysk/fransk delehold i udskolingen; b) vækstcentre der forestår den pædagisk betingede /ning. Det er ikke muligt at sondre mellem ning i vækstcentrene. Hvert vækstcenter er underlagt et selvstyrende team der løbende prioriterer behov disponerer timer. Fordelingen bygger derfor på et skøn. fagområder anvendes Indskoling Mellemtrin Udskoling Primært dansk (herunder tidlig læsehjælp) matematik A: svømning, håndarbejde, sløjd hjemkundska B: primært dansk, matematik engelsk A: tysk/fransk hjemkundskab B: primært dansk, matematik, engelsk fysik Marienberg Skole Lektiecafe Da2 timer Deletimer i overbygningen Støtte/holdtimer i klassen eller uden for klassen Hjertebjerg Skole Vi har på skolen anvendt i på tværs af årgange i mange forskellige sammenhænge som f. eks.: faglige forløb i f. eks. dansk matematik forløb med fokus på det sociale f. eks. venskabsklasser forløb med relation til skolens indsatsområder såsom f. eks. projektarbejdsformen, læringsstile, IT m.v. ning Hvor mange % af undervisningstiden bruges på inden for almenundervisningen? Vi har en målsætning om, at sforløb skal planlægges i ca. 25% af undervisningstiden, men p.g.a. bl.a. ressourceknaphed er det reelle tal i dette skoleår snarere 12% Abildhøjskolen Når eks. 2 klasser er sammen med to lærere der niveaudeles i forhold til elevernes faglighed den enkelte lærer har hver sit hold. 2

Vintersbølle skole Ved forstår vi en undervisningstilrettelæggelse hvor vi fraviger den normale klasseopdeling. Holddannelse kan være såvel undervisning på hold af mindre størrelse end normalklassen som undervisningsaktiviteter på større hold end trad. klassestørrelse. Grunden til at danne hold kan være rent praktisk (faglokalestørrelse, aktivitet etc.) eller pædagisk -fagligt / socialt begrundet. Opgørelsen gælder kun lærertimer. Pædagernes arbejde i indskolingen er ikke medtaget lokalt hos os bruges disse 100 % til. fagområder anvendes Alle Alle 2 X alle Hvor mange % af undervisningstiden bruges på inden for almenundervisning en? Det vil være umuligt at gi et præcist bud på, da en del den ekstra ressource som finansierer disse tiltag varierer mellem at være ning hvor elever tages ud. Endvidere er en del af ressourcen udlagt til de selvstyrende team Det vil være umuligt at gi et præcist bud på, da en del den ekstra ressource som finansierer disse tiltag varierer mellem at være ning hvor elever tages ud. Endvidere er en del af ressourcen udlagt til de selvstyrende team I alt for både ning ca. 20 % Ca. 20 % Stege skole Ved forstår vi undervisning hvor eleverne deles anderledes end i hele stamklassen. I nedenstående skema medtages ikke emneugerne 41 18. 0 Sløjd 6 lek. Fysik/kemi 8 lek 2920 lek/år p-fag 4 lek Valgfag 4 lek Tysk 47 lek i alt 400 lek/år Fransk 4 lek I alt 2550 lek/år 3

Klosternakkeskolen Siden 93-loven har undervisningsdifferentiering været det princip, der skulle sikre, at hver elev bliver udfordret undervist i forhold til udvikling forudsætninger. At det er net af en opgave, når man står ene lærer med 28 forskellige elever, kan ingen, der har prøvet det, være i tvivl om. Langt hen ad vejen er det så et spørgsmål om at løsgøre lærerresurser, så holdstørrelsen kan variere. En kort definition: At man har mulighed for at inddele eleverne i forskellige grupper, så man kan undervise på forskellige niveau Dansk Ingen 0 0 Svend Gøngeskolen Holddeling efter folkeskolelovens 13, 18 25 Der opgøres planlagte puljetimer herunder deletimer. Det er den del af holddelingen der sker med praktisk begrundelse. Specialundervisningen er ikke delt op efter klasser men specialcenteret dækker opgaver på hele skolen, så ved pædagisk holddeling (kort kurser) er ikke optalt Undervisning i specialklasser regnes ikke med Den pædagiske der foretages efter skoleårets start fører vi ikke optælling af, idet det er lærerne selv i forbindelse med deres samarbejde løbende evaluering, der selv arrangerer dette inden for den givne ramme. Vi har tre tværsuger/temauger om året der er meget brugt Puljetimer Dansk Matematik Håndarbejde,sløjd hjemkunskab, svømning Idræt, hjemkundskab, sløjd, p-fag(idræt, hjemkundskab, sløjd), dansk, matematik fysik/kemi Obs.:holddeling ved 4

valgfag ikke medregnet Fanefjordskolen En organisationsform, der anvendes i en given periode med et specifikt mål indhold, som er kendt for eleverne er relateret til den enkelte elevs faglige alsidige udvikling. På Fanefjordskolen arbejdes der med ud fra 1. Samling ud fra fag, fælles mål læseplaner relateret til undervisningens indhold (fagligt standpunkt, læseniveau m.v.). 2. Samling ud fra elevens læringsformåen motivation (læringsstil, sociale kompetencer m.v.). 3. Samling ud fra elevens baggrundsforudsætninger (køn, kultur, hjerneudvikling m.v.). Alle Alle 5