Samarbejde mellem skole og forening. Muligheder og begrænsninger 4. februar 2015 FIIBL åbningskonference UC Lillebælt, Odense Børn og skole i bevægelse og læring Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk
TRE HOVEDPOINTER 1. Idrætssektoren (både foreninger og skoler) har en stigende udfordring med kernegruppen af børn og unge. Man skal implementere folkeskolereformen og erhvervsskolereformen klogt i den sammenhæng. 2. Der sker i disse år en professionalisering (og instrumentalisering) af idrætssektoren i hidtil uset skala. Skolereformen yder et bidrag til processen, og det kan sætte foreninger og idrætsorganisationer under pres (husk: skolereformen er ikke lavet for idrættens og interesseorganisationernes skyld). 3. Der mangler fortsat en strategisk tilgang til idrætssektoren og til sammenhængen mellem forskning, uddannelse og praksis. FIIBL er et godt bidrag til en sådan sammenhæng på det pædagogiske område, men der er generelt lang vej endnu.
VI MÅ IKKE KLAGE: ET LÆNGE NÆRET ØNSKE GÅR I OPFYLDELSE Breddeidrætsudvalgets rapport Idræt for alle. Baggrund og analyse (marts 2009) Den store udfordring ligger i at få aktiveret det mindretal på omkring ti procent blandt børnene, som stort set aldrig dyrker sport eller motion. Det er et argument for at sætte ekstra fokus på skoleidrætten, da der her er en mulighed for at gribe fat i de børn, som fravælger idrætten i de øvrige institutioner og idrætsarenaer, hvor deltagelse i aktiviteterne er frivilligt. Idræt i folkeskolen er et obligatorisk fag på 1.-9. klassetrin og således det eneste sted, hvor man kan være sikker på at nå samtlige børn i en årgang i idrætslige sammenhænge. Spørgsmål, der rejser sig i denne sammenhæng, er følgende: - Hvorfor dyrker de inaktive børn ikke sport eller motion? - I hvilke organisatoriske sammenhænge vil det være fordelagtigt at satse på aktivering af disse børn?
FOLKEOPLYSNING STÅR DEFINITIVT IKKE LÆNGERE ALENE. HVERKEN I SKOLEN ELLER IDRÆTTEN 100 % 80 % 60 % 40 % Sundheds-/socialpolitik? Institutioner/kontraktpartnere Puljer og projekter målrettet ældre, overvægtige, idrætssvage. Forpligtende ydelser, procedurer og kvalitetskrav Folkeskolereform og efterskolereform Kultur og fritidspolitik Idrætsforeninger Frivillighed Folkeoplysning Lokaletilskud Aktivitetstilskud 20 % 0 % 7-9 år 86% 10-12 år 13-15 år 16-19 år Foreningsak:v Tilbud til de idrætserfarne 41% 20-29 år 30-39 år 58% 40-49 år 50-59 år 60-69 år Uden for kommunens idrætspoli:k!? 70 år+
KERNEKUNDERNE ER EN STIGENDE UDFORDRING Klassetrin Andel, der angiver, at de dyrker sport/mo5on regelmæssigt 1998 2007 2011 Forskel i pct.point (1998-2011) 1. Klasse 86 89 86 0 2. Klasse 87 87 93 +6 3. Klasse 84 90 89 +5 4. Klasse 93 89 86-7 5. Klasse 95 88 88-7 6. Klasse 88 82 83-3 7. Klasse 90 77 87-3 8. Klasse 90 74 78-12 9. Klasse 85 73 85 0 Danskernes motions- og sportsvaner, 1998, 2007 og 2011
100 % NYE TAL: ER KERNEMÅLGRUPPEN VED AT MISTE PUSTEN? Idrætsak:ve drenge i alt Idrætsak:ve piger i alt 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Andel af skolebørn i kommune x, der dyrker sport og motion i fritiden, december/januar 2014-2015. N = 3238. Flere data på vej 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse
TABER FORENINGERNE STADIGT MERE TERRÆN? Foreningslivet har en kæmpe udfordring med at få styr på kvaliteten af de traditionelle tilbud til børn og unge 100 % Foreningsak:ve drenge Ak:v i privat center, drenge Selvorganiserede drenge Foreningsak:ve piger Ak:v i privat center, piger Selvorganiserede Foreningsdeltagelse, 4.- 10. klasse er 60 % 80 % 60 % Andel af skolebørn i kommune x, der dyrker sport og motion i FORSKELLIGE SAMMENHÆNGE, december/januar 2014-2015. N = 3238 40 % 20 % 0 % 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse
OGSÅ FOLKESKOLEN HAR FRAFALDSPROBLEMER 100% 'Jeg kan lide at have idræt i skolen' 90% 80% 70% 60% 50% 40% Uenig Både/og Enig 30% 20% 10% 0% Indskolingen Mellemskolen Udskolingen Dansk kommune, december/januar 2014-2015. N = 3238. Flere data på vej
DEN PÆDAGOGISKE UDFORDRING ER INDLYSENDE 100% 'Jeg synes, at jeg lærer noget i idrætsbmerne' 90% 80% 70% 60% 50% 40% Uenig Både/og Enig 30% 20% 10% 0% Indskolingen Mellemskolen Udskolingen Dansk kommune, december/januar 2014-2015. N = 3238. Flere data på vej
BEVÆGELSE. ANDET END ET REKREATIVT AFBRÆK? 100% 'Jeg vil gerne være fysisk akbv i de almindelige undervisningsbmer' 90% 80% 70% 60% 50% 40% Uenig Både/og Enig 30% 20% 10% 0% Indskolingen Mellemskolen Udskolingen Dansk kommune, december/januar 2014-2015. N = 3238. Flere data på vej
ERHVERVSSKOLEREFORMEN BLIVER EN ENDNU STØRRE MUNDFULD EN FOLKESKOLEREFORMEN (ingen ekspertise, ingen tradition, ingen faciliteter og en idrætsmæssigt tung elevgruppe i deres værste alder )
TRE HOVEDPOINTER 1. Idrætssektoren (både foreninger og skoler) har en stigende udfordring med kernegruppen af børn og unge. Man skal implementere folkeskolereformen og erhvervsskolereformen klogt i den sammenhæng. 2. Der sker i disse år en professionalisering (og instrumentalisering) af idrætssektoren i hidtil uset skala. Skolereformen yder et bidrag til processen, og det kan sætte foreninger og idrætsorganisationer under pres (husk: skolereformen er ikke lavet for idrættens og interesseorganisationernes skyld, og politisk goodwill er ikke nok, når man skal levere en konkret vare ). 3. Der mangler fortsat en strategisk tilgang til idrætssektoren og til sammenhængen mellem forskning, uddannelse og praksis. FIIBL er et godt bidrag til en sådan sammenhæng på det pædagogiske område, men der er generelt lang vej endnu.
ORGANISATIONERNES DANMARK HAR PÅDRAGET SIG ET STORT ANSVAR Uddrag af loven om folkeskolen: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
HVAD BLIVER KONSEKVENSEN? Langt fra alle foreninger bliver vindere på folkeskolereformen. Erfaringer fra Tyskland: Tal fra NRW: die Mitgliederzahlen bei Vereinen ohne Sportangebote in Schulen um bis zu sieben Prozent, bei jenen mit Engagement in den Schulen aber nur um ein Prozent sanken. 18 % af foreningerne har samarbejder med heldagsskolen, herunder især store foreninger over 2500 medlemmer (69 %) og mindst blandt små foreninger under 100 medlemmer (10 %). 29 % af foreningerne ser samarbejdet som en mulighed for at udvikle foreningen (især i det tidligere DDR) Foreninger, der er påbegyndt samarbejder siden 2009 har færre problemer med adgang til idrætsfaciliteter, egnethed af idrætsfaciliteter i forhold til idrætsgrenen og i mindre grad i forhold til frivillighed, hvervning/rekruttering. Men hvad kom først? Hønen eller ægget? Stor forskel på hvilke idrætsgrene, der samarbejder meget/lidt Schulpolitische Veränderungen und Sportvereinsentwicklung, BISP, Deutsche Sporthochschule, DOSB, 2013
HVAD BLIVER KONSEKVENSEN? - får vi egentlig brug for foreninger for at nå skolens mål? Fra: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Til: (?) Skolerne indgår i samarbejder, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. (også en gylden chance for sportscamps, eventmagere, private virksomheder, faciliteter, selvstændige instruktører, fitnesscentre osv.?)
TRE HOVEDPOINTER 1. Idrætssektoren (både foreninger og skoler) har en stigende udfordring med kernegruppen af børn og unge. Man skal implementere folkeskolereformen og erhvervsskolereformen klogt i den sammenhæng. 2. Der sker i disse år en professionalisering (og instrumentalisering) af idrætssektoren i hidtil uset skala. Skolereformen yder et bidrag til processen, og det kan sætte foreninger og idrætsorganisationer under pres (husk: skolereformen er ikke lavet for idrættens og interesseorganisationernes skyld). 3. Der mangler fortsat en strategisk tilgang til idrætssektoren og til sammenhængen mellem forskning, uddannelse og praksis. FIIBL er et godt bidrag til en sådan sammenhæng på det pædagogiske område, men der er generelt lang vej endnu.
HVAD BLIVER KONSEKVENSEN? - stigende afstand mellem organisationer og medlemmerne p.ga. præstationspres? Stigende afstand mellem ansatte og frivillige? Stigende rivalisering mellem idrætsorganisationer og andre, der kan levere varen bedre eller lige så godt? Et øget pres på foreningsidrætten/organisationerne indefra: På kursus- og uddannelsessiden betyder udviklingen derfor, at DIF og specialforbundene og de øvrige idrætsorganisationer ikke blot skal bidrage til foreningernes udvikling og den rent idrætsfaglige uddannelse af foreningernes frivillige gennem kursus- og uddannelsesvirksomheden. De skal til en vis grad også sikre, at den organiserede idræt er motiveret for og kvalificeret til at byde ind på mange af de nye, mere specifikke dagsordener, som den engagerer sig i og forpligter sig til at byde ind på. Samtidig har mange af de nye aktører på linje med idrætsorganisationerne og forbundene udviklet selvstændig kursus-, konference- og uddannelsesvirksomhed eller på anden vis indgået i samarbejder om kurser og uddannelser på idrætsområdet. Fremtidens uddannelser og kurser i idrætten. Perspektiver og anbefalinger
HVAD BLIVER KONSEKVENSEN? Fremtidens ildsjæle vil leve af det Kortlægningen viser et uddannelseslandskab i den offentlige sektor, der siden år 2000 har fået 37 nye idrætsrelaterede uddannelser eller specialiseringer. Tidligere var det primært universiteternes idrætsstudier, læreruddannelserne samt de sundhedsrelaterede uddannelser, der havde relationer til idræt og fysisk aktivitet, men såvel på disse traditionelle felter som på nye områder sker en rivende udvikling på uddannelsesområdet. Siden 2000 har særligt erhvervsfaglige uddannelser, efter- og videreuddannelser samt de merkantile områder udviklet tilbud med idræt som omdrejningspunkt. Der er kommet nye specialemuligheder på både Aarhus og Aalborg Universitet, ligesom to nye kandidatuddannelser er på vej i Esbjerg under Syddansk Universitet. I alt var ca. 15.387 studerende i foråret 2011 i gang med en idrætsrelateret uddannelse. Den private sektor har ligeledes en næsten uoverskuelig underskov af kurser og uddannelser inden for forskellige grene af idrætten. Fremtidens uddannelser og kurser i idrætten. Perspektiver og anbefalinger
HVAD BLIVER KONSEKVENSEN? På et tidspunkt bør der kommer en helt andet strategisk tilgang til sammenhængene mellem forskning, uddannelser og forventninger til idrætssektoren, end vi ser i dag. Det vil sætte spørgsmål ved organisationernes prioriterede rolle og status (på mange områder). Idrottens akademisering. Ph.d.-afhandling fra Malmö Högskola, Joakim Wirén Åkesson, 2014
Samarbejde mellem skole og forening. Muligheder og begrænsninger 4. februar 2015 FIIBL åbningskonference UC Lillebælt, Odense Børn og skole i bevægelse og læring Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk