Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"



Relaterede dokumenter
Direktionen. Aftale Rev. 7/1-08

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

for god kommunikation

Delpolitik om Seniorinitiativer

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Trivselspolitik Organisationen Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for god ledelse

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Kommunen? Det er mig!

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol

Direktionens årsplan

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Overblik over aftale for Ældre og Handicap

Skatteministeriets ledelsespolitik

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Strategipapir for Områdeudvalg for Sundheds- og omsorgsområdet

Ledelsesgrundlag for Vesthimmerlands Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Kommunikationspolitik

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

50% af de adspurgte i 3i1 havde haft MUS inden for det sidste år 50% af disse oplevede, at der ikke var blevet fulgt op på udviklingsaftalen

MUS. Vejledning til dig som leder

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

FDF Handlingsplan

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Kommunikationspolitik

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

Brugerstyret psykiatri

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

Målbillede for socialområdet

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

16. januar Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategiplanen. Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2017 og 2018.

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Job- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest

Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

2. Fødevareministeriet er en koncern

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Guide til en god trivselsundersøgelse

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.

Politik for kompetenceudvikling

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Trivselsundersøgelse

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

KVIK I ANKESTYRELSEN - SELVEVALUERING EFTER KVIK-MODELLEN MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERINDDRAGELSE

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for HR, Personale og Løn

MUS. Vejledning til lederen om

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Strategi for Folkeskole

Grundelementerne i forløbene under MUS med værdi 2

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

Transkript:

Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work" 1. Ballerup - Åben & Udfordrende Ballerup Kommune har igennem de seneste to år arbejdet målrettet med at udvikle den samlede kommunale organisation. Udgangspunktet er kommunens "Vision 2008" og et fælles værdisæt for hele kommunen. Visionen er helt overordnet at sikre en konkurrencedygtig kommune i bred forstand, herunder at sikre at: Ballerup Kommune er borgernes naturlige valg Ballerup Kommune opfattes bredt som én virksomhed Ballerup Kommune anvender den ny teknologi til at blive borgernes naturlige valg For at realisere denne vision har kommunen i perioden oktober 2002 - december 2003 gennemført følgende initiativer: Formulering af et fælles værdigrundlag under overskriften "Ballerup - Åben & Udfordrende" (vedtaget i Kommunalbestyrelsen i maj 2003). Etablering af en ny administrativ struktur med henblik på at understøtte kvaliteten på såvel det strategiske som på det udførende niveau Etablering af en række ledelsesudviklingsaktiviteter for chefer og ledere på samtlige niveauer Etablering af et ledelsesinstitut, der har til opgave at tilrettelægge aktiviteter, der kan inspirere lederne i det daglige ledelsesarbejde Etablering af Instituttet for det gode arbejdsliv med henblik på at understøtte trivslen på arbejdspladsen Etablering af et elektronisk borgerpanel og et tilsvarende medarbejderpanel med henblik på at understøtte demokratiet gennem dialog - internt og eksternt.

Side 2 Kommunens syv fælles værdier er det bærende fundament for de øvrige initiativer, der er nævnt ovenfor og vil således være omdrejningspunktet for den videre casebeskrivelse. 2. Resultater/resultatmål Det overordnede formål med det fælles værdisæt er at sikre, at Ballerup Kommune er en konkurrencedygtig virksomhed. Det gælder både i forhold til kommunen som serviceleverandør og i forhold til kommunens evne til at tiltrække og fastholde en kvalificeret arbejdskraft. Mere konkret blev der opstillet følgende resultatmål for 2003: 1. Værdiformuleringsprocessen skulle involvere en bred og repræsentativ kreds af kommunens ledere og medarbejdere 2. Værdierne skulle godkendes i Kommunalbestyrelsen inden sommerferien 2003 3. Der skulle udvikles støtteredskaber med henblik på at understøtte de enkelte arbejdspladsers arbejde med at konkretisere og omsætte værdierne i forhold til det daglige arbejde. Mindst 30 arbejdspladser skulle inden udgangen af 2003 anvende ét eller flere af de støtteredskaber, der er udviklet til formålet 4. Værdiernes betydning skulle være synlige i forhold til de øvrige udviklingsinitiativer 5. Alle arbejdspladser skal senest i 2004 (i virksomhedsplan en) give en tilbagemelding på deres arbejde med værdierne 6. Værdiernes betydning evalueres i 2004 3. Fremgangsmåde/metode Processen, der førte frem til det fælles værdigrundlag blev gennemført som en elektronisk dialog med 230 ledere og medarbejdere som direkte involverede. Deltagerkredsen kan betragtes som repræsentativ. Alle repræsentanter blev opfordret til at drøfte deres bidrag med "baglandet" for herigennem at sikre involveringen af den samlede organisation. Deltagerne var anonyme og alle bidrag blev behandlet af et eksternt konsulentfirma. Processen omfattede i alt 5 dialogrunder. Direktionens forslag til værdier blev formuleret på baggrund af indmeldingerne i fase 1-3 Deltagerne kunne komme med deres bidrag inden for en tidsmæssig ramme på en uge for hver af følgende runder: 1. Indmelding af hvilke udfordringer står kommunen overfor - bredt set 2. Prioritering - hvilke udfordringer er de vigtigste 3. Hvad kendetegner kulturen i dag (styrker og svagheder set i forhold til de vigtigste udfordringer

Side 3 Direktionen udarbejdede første udkast til værdierne med afsæt i de tre første runder. Hvorefter: 4. Høringsrunde - hvad mener I om direktionens forslag 5. Hvordan kan jeg/vi bidrage til at værdierne bliver omsat i handlinger Direktionens endelige udkast til værdier blev behandlet i Hovedsamarbejdsudvalget forud for den politiske behandling. Formidling I forhold til den generelle formidling om projektets formål og indhold har der været følgende tiltag: Introduktionsmøde for de 230 deltagere Atikler i kommunens personaleblad og nyhedsbreve til alle ansatte Etablering af et website, hvor alle interesserede kunne følge processen og se resultaterne af de enkelte runder Pamflet, der formidler værdierne og derudover indeholder en række anvendelige faktaoplysninger om kommunen (udsendt til alle medarbejdere) Temadag om værdibaseret ledelse for alle kommunens ledere Oplæg i samtlige lederfora i kommunen 4. Udbredelse Det fælles værdisæt er i sagens natur af meget overordnet karakter. Der er derfor et indlysende behov for, at værdiernes betydning konkretiseres på de enkelte arbejdspladser og i de sammehænge, hvor der eksisterer samarbejder på tværs i kommunen. Det er et krav, at alle arbejdspladser arbejder aktivt med værdierne, men det er op til den enkelte arbejdsplads at beslutte, hvordan det skal gøres. Der er i forlængelse af værdiprocessen udarbejdet et nyt koncept for virksomhedsplaner. Tilbagemelding på status i værdiarbejdet indgår som et element i dette koncept. Værdierne er endvidere udgangspunktet for et nyt koncept for lederevalueringer og for medarbejderudviklingssamtaler. Dvs. både ledere og medarbejdere bliver "målt på" i hvilket omfang de bidrager til at værdierne omsættes i de daglige handlinger. Derudover er værdierne bærende i forhold til en forestående revidering af kommunens overordnede personalepolitik. For at understøtte implementeringsprocessen er der udarbejdet tre støtteredskaber, som arbejdspladserne kan vælge at anvende. Det har været centralt, at de tre redskaber er kreative og at de skal kunne anvendes af alle medarbejdergrupper.

Side 4 CD-rom, der indeholder 9 herdagsfortællinger, som knytter sig til en eller flere af kommunens 7 værdier. CD-rommen er udsendt til alle ledere med opfordring til at bruge fortællingerne som udgangspunkt for en drøftelse i den samlede personalegruppe. Værdikonsulenter. Der er uddannet i alt 7 interne værdikonsulenter, der tilbyder processtøtte for arbejdspladser, der ønsker at arbejde med en metode vi har kaldt "Værdivejen" (Værdivejen har fire stopskilte, der hver rummer et spørgsmål). Resultatet dokumenteres på en stor plakat, som kan hænges op på arbejdspladsen, således at arbejdet også fastholdes i det daglige. Profilaksen - tilbud om en dags undervisning i den gode kommunikation og en dag, hvor man "spiller om værdierne" på et brætspil (gennemføres af eksterne konsulenter) 5. Vurdering af fremgangsmåde/metode og dens anvendelse Der pågår i øjeblikket en ekstern evaluering af formidlingsindsatsen i forbindelse med værdiarbejdet. Evalueringen foretages af to studerende fra RUC. Omkring 30 arbejdspladser har anvendt tilbudet om en værdikonsulent. Der er dd. aftalt omkring 10 yderligere forløb. Hvert forløb evalueres. Resultaterne viser stor tilfredshed blandt deltagerne. Dertil kommer, at de 7 værdikonsulenter er blevet ildsjæle og derfor har meget stor fokus på værdierne i de sammenhænge de indgår i, i det daglige. Profilaksen er i første omgang pilot-testet på tre forskellige arbejdspladser. Resultaterne viser, at der er stor tilfredshed med forløbet. Generelt er det vores vurdering, at vi er godt på vej til at opfylde de mål, vi satte for projektet. En række af de kritiske faktorer, der blev identificeret i dialogrunden er blevet italesat og legitimeret gennem det fælles værdigrundlag. Tilrettelæggelsen af de 5 dialogrunder har imidlertid skabt det problem, at en del har haft svært ved at genkende egne indmeldinger i det endelige værdigrundlag, fordi en række af indmeldingerne har gået på meget specifikke forhold. Det har derfor været en særskildt udfordring at sikre, at der foretages den fornødne opfølgning på de kritiske faktorer, der kan identificeres i det samlede materiale.

Side 5 Det er vores vurdering, at hovedudfordringen i den kommende tid bliver at skabe et vedvarende fokus på værdierne.