01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Arbejdet med klasseledelse ligger i de enkelte team og afdelinger. Her forventes det, at skolens principper for årsplaner, elevplaner og ugentlige arbejdsplaner efterleves. Årsplaner betragtes om et processuelt og fleksibelt redskab, som løbende justeres og tilrettes. Visse områder skal være besluttet ved skolestart - eksempelvis om teamets funktionsmåde, hvordan der arbejdes med trivsel ved skolestart, forventninger til adfærd, overvejelser over og ansvarsplacering af fx "timeløse fag", inddragelse af it, samarbejde med lokalt erhvervsliv og diverse indsatsområder (fx entreprenørskab, Comeniusprojekter mv.) Desuden forventes faglige overvejelser (beslutninger om undervisningsmål/klassemål, aktiviteter til opnåelse af disse og evalueringsovervejelser) at være planlagt i detaljer "et stykke frem i tiden" (således at der hver weekend lægges konkrete planer og beskrivelser for fagene for den kommende uge på Forældreintra). Knapt så deltaljeret forventes beskrivelserne for arbejdet måneder senere og endelig forventes i overskriftsform til videre bearbejdning planer for mål og aktiviteter for sidste del at skoleåret. Bag denne differentiering ligger en klar vurdering af og holdning til, at man med noget så dynamisk og foranderligt som læring naturligvis ikke kan beskrive, hvad der er brug for et halvt år senere. Skolen har valgt at arbejde med undervisnings- og læringsledelse på den måde, at udmøntningen af de kommunale indsatsområder sker ved at fokusere på undervisningsdifferentiering(uvdif) i en lokal forståelse. Forventningen er, at refleksion over uvdif faktisk udvikler sig til en automatisk "reaktion" på planlægningsniveau, og at det i udvalgte forløb "gennemføres i fuldt omfang". Ledelsen havde derfor planlagt teamsamtaler ud fra vores lokale model med såvel overordnede overvejelser som konkrete eksempler til drøftelse. Arbejdet videreføres i 2013/2014 med drøftelser i fagteam. Der arbejdes med adfærdsledelse i de enkelte team og afdelinger. Men som beskrevet andetsteds har skolen i skoleåret også gennemført en afklaringsproces om evt. tilslutning til PALSkonceptet - altså adfærdsledelse på skoleniveau. Beslutningen blev en anden og de første tiltag til et lokalt projekt har fundet sted i august 2013. Forældresamarbejdet og informationsniveauet vurderes generelt til at være godt. Men nye tiltag har været afprøvet i årets løb. Dels har der været gjort forsøg med en gruppe af tosprogede mødre, som beskrevet andetsteds, og dels har der - som inklusionsfremmende forsøg - på vores 3.årgang været eksperimenteret med at etablere legegrupper i fritiden. Dette har været spændende og vil blive forsøgt videreført - men det hviler på stort forældreengagement,og det kan ikke sættes i værk uden dette. Årets tredje indsatsområde - om pædagogisk ledelse - har været søgt udviklet gennem en nyformulering af teamsamtalerne og med fremme af undervisningsdifferentiering for øje. Dette arbejde videreføres i skoleåret 2013/2014. Sideløbende med de kommunale indsatsområder arbejdes der fortsat med at omsætte skolens værdigrundlag (formuleret i 2011/2012 ) til virkelighed. Det er i dette lys, at samarbejdet med den kommunale inklusionskonsulent, kontakten til det lokale erhvervsliv og en stigende optagethed af internationalt samarbejde skal ses. Hvad dette sidste angår, er det i skoleåret etableret kontakt til skoler i Irland, Portugal og Italien med henblik på et projekt for 2013-2015. Side 1 af 18
1.1 5 Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Med formelle data fra Faktaboxene, Undervisningsmiljøvurderingerne, de nationale tests og egne interne evalueringer, samt mere uformelle indtryk fra MUS- og teamsamtaler og daglig tilstedeværelse vurderes de tilgængelige oplysninger er være fyldestgørende. Derimod vurderes data fra Sundskolenettet og Barometeret at være mere behæftet med usikkerhed, og det anvendes kun i begrænset omfang til helhedsvurderinger. 1.2 6 Opfølgning på seneste rapport. Sidste års kvalitetsrapport er i kort overordnet form drøftet med personale og i skolebestyrelsen. Det er fortsat vurderingen, at den samlede rapport i den nuværende udformning ikke egner sig som afsæt for dialog. Indsatsområdet "Flest muligt i nærmiljøet". Det konsultative samarbejde med BFC er under fortsat udvikling. Der er fundet en meget fleksibel facon, hvor PPR og læse/matematikkonsulent deltager i faste møder med eller uden forældredeltagelse. Dette samarbejde værdsættes meget, og hvis ressourcer og kompetencer var til stede til at efterleve den leverede rådgivning fuldt ud, så ville inklusionsbestræbelserne sikkert kunne opfyldes i endnu højere grad. Hvis Familieafdelingen derudover også kunne være repræsenteret på dette konsultative niveau ville meget være nået - det har desværre ikke været muligt at få etableret. Desuden har skolen været nødt til at reducere kraftigt i timer til supplerende undervisning og lektiehjælp, hvilket har gjort det svært at efterkomme den leverede rådgivning i praksis, og i skoleåret 2013/2014 er disse ressourcer nærmest forsvundet på grund af kommunale besparelser og faldende elevtal. Indsatsområdet "Fleksibel undervisning". Der undervises fortsat meget fleksibelt i indskolingsafdelingen, med holddannelser i dansk og matematik på 5. og 6. årgang og i de praktisk musiske fag. Desuden har der i årets løb være eksperimenteret med læsebånd og "morgenbevægelse" i udskolingsafdelingen. Men det står mere og mere klart, at disse tiltag er ressourceforbrugende, og med faldende ressourcer sætter det aktuelle fysiske miljø grænser for fleksibilitet og holddannelse, som hviler på neutralt ressourceforbrug. I skoleåret 2013/2014 er der således ingen formel holddannelse på 5. og 6. årgang i matematik og dansk, ligesom der i udskolingsafdelingen kun finder sporadiske holddannelser sted. Den eneste formelle holddannelse finder således sted i de praktisk-musiske fag på 4.-6.årgang. Indsatsområdet "Elevernes kompetencer inden for kreativitet mv" Side 2 af 18
LegoMindstorm - konceptet som "obligatiorisk valgfag for 7.årgang" fortsætter. Desuden har der i årets løb været dialogmøde med det lokale erhvervsliv, og der er etableret samarbejdsaftale med Jyllandsakvariet om projekter for 1., 5. og 7. årgang. Der har været besøg af lærlinge fra virksomheder, besøg på virksomheder mv. Der arbejdes fortsat på at systematisere samarbejdet ud fra en tankegang om at beskrive dette i en art "læseplan for kendskab til lokalområdet". 1.3 10 Yderligere midlertidige indholdskrav. 1.4 8 stk. 2.1 Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. 01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 4. V: 3. 02 Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 4. V: 3. 03 Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 4. V: 3. 04 Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 4. V: 3. 1.5 8 stk. 2.1 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervsningen i forhold hertil. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 4. V: 3. 02 Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 4. V: 4. Side 3 af 18
1.6 8 stk. 2.2. Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 4. V: 3. 02 Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 4. V: 3. 03 Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 4. V: 3. Elevplaner er indført og virker. Eleverne er klar over målet med undervisningen i langt de fleste tilfælde. Det vil næppe være muligt at nå højere %-satser, end skolen scorer nu - specielt når der tages højde for, at eleverne svarer inden de har fået årets (første) elevplan. 1.7 08 stk. 2.2 Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: 4. 02 Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 3. V: 3. 03 Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 3. V: 1. Det vil være fint at få justeret de politiske forventninger i en enklere og tydeligere retning. Man behøver ikke være Ny Nordisk Skole for at opnå dette - det er tilstrækkeligt at tage afsæt i skolereformen med de tre hovedmål, der formuleres der. Eksempelvis kunne den lokalpoltiske rammesætning så udmøntes gennem differentierede "Dialog og aftaler" med de enkelte enheder, hvor mål og ressourcer aftales i forhold til eksempelvis at mindske den sociale baggrunds betydning for de faglige resultater. 02 Udfordringer for alle 2.0 02 stk. 2 Side 4 af 18
Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? Skolen har i skoleåret været igennem en afklaringsproces i forhold til eventuelt at indgå i PALS-konceptet. Udgangspunktet var, at vi ønskede at skærpe vores (anerkendende) profil og interne aftaler omkring adfærd mellem eleverne indbyrdes og i forhold til de voksne. Tankegangen var at skabe en "inkluderende" ramme for udmøntningen af dels børne- og ungepolitikken og dels skolens egen målsætning om at skabe "Faglig udvikling i et lokalt fællesskab". Ved juletid stod det imidlertid klart, at der var for stor skepsis om dele af PALS - tænkningen lokalt. I stedet har skolen arbejdet videre i et samarbejde med kommunens inklusionskonsulent om et lokalt skoleprojekt med inklusionsfremmende tiltag - et projekt der forventes at strække sig år frem i tiden. Her er der således tale om en indsats for alle elever (og voksne!)igennem skoleåret er det fleksible samarbejde med PPR - specielt på det konsultative område - fortsat udviklet. Vi har faste mødetider, som anvendes til forskellige typer af møder: netværksmøder, møder med eller uden forældre og anonyme drøftelser. Specielt de konsultative møder med forældremedvirken vurderes at have en god effekt. Her er således tale om en indsats for de få elever (og forældre). Se endvidere punkt 2.3 for beskrivelse af de lokale indsatser. 2.1 5 og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét. Se vurderinger generelt under pkt. 2.3. Thyborøn skole har i skoleåret haft 9 elever indskrevet, hvor en af forældrene (moderen) ikke er af dansk oprindelse. Der er typisk tale om thailandske kvinder, der er kommet til Danmark på grund af ægteskab med lokale mænd. Nogle af børnene er startet i skolen uden eller med begrænset kendskab til det danske sprog Skolen har forsøgt at inkludere disse børn uden ekstra ressourcer, men med stor opmærksomhed fra de involverede klasselærere. Endvidere har vi på skolen taget initiativ til at samle mødrene nogle gange i årets løb i håbet om at skabe et forum for disse kvinder indbyrdes, men også for at komme i dialog med dem om skolegang, dagligliv i Danmark mv. Inklusion handler ikke blot om børnenes tid i skolen, men i høj grad også om fritid og hjemlige forhold. 2.2 8 Side 5 af 18
Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 4. V: 4. 02 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 4. V: 3. 02 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: 3. 03 Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 4. V: 4. 04 Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 4. V: 2. 05 Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 4. V: 4. Det er skolens vurdering, at der bør ske en væsentlig omfordeling af de kommunale ressourcer ud fra socio-økonomiske parametere - specielt forældrenes uddannelsesbaggrund er vigtig viser al forskning. 2.3 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3 og 2.3.4 8 stk. 2.3 Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3 og 2.3.4 Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole. Skolebestyrelsen har ikke udarbejdet principper for anvendelsen af den supplerende undervisning. Der er dog en almen forventning om, at ressourcerne anvendes "så tidligt som muligt" - selv om al erfaring viser, at det kan være svært, idet en tidlig indsats skaber forventninger hos elever og forældre om, at denne indsats fortsætter i hele skoleforløbet, da indsatsen sjældent direkte afhjælper en problemstilling. Med faldende ressourcer skal der således prioriteres kraftigt for at fastholde den tidlige og forebyggende indsats. I skoleåret har skolen fået tildelt 3 lektioner ugtl. ekstra til en enkelt enkelintegreret elev. Desuden har to elever deltaget på kursus i it-klassen. Derudover har skolens egne ressourcer (og ressourcer fra person i løntilskud) inden for området været anvendt på følgende måde. Ca. 33 lektioner ugtl. har været fordelt ud på cpr.nr. ialt 19 elever fordelt på alle klassetrin har periodisk fået del i disse midler. 14 lektioner har været anvendt til holddannelse. Eksempelvis har 5. klasse dansk (27 elever) og 6. klasse dansk (26 elever) været parallellagt og med en tredje dansklærer tilknyttet. 8 lektioner har været givet som et obligatorisk lektiehjælps"tilbud" fra 4. til 9.klasse. 4-6 lektioner har været anvendt variabelt hen over året - fx til CD-ordkurser for hele klasser og ekstrahjælp i foråret til de elever, der skulle fra indskolingsafdelingen og op i 3.klasse. Side 6 af 18
Endelig har 9 lektioner ugentligt været anvendt til en AKT-indsats - primært på klasseniveau, men også i et par enkelte tilfælde med udgangspunkt i enkeltelever. Skolens vurdering er, at der skal en mangfoldig og fleksibel ressource til på de enkelte skoler for at kunne løfte differentierings- og inklusionsudfordringerne. Med de beskrevne tiltag har vi lige præcist kunnet fastholde skolens status som rummende og inkluderende - men med færre ressourcer vil det næppe kunne lade sig gøre. Direkte effekter af de enkelte tiltag kan være svære at beskrive og vurdere, men specielt de forebyggende tiltag med standardkurser for eleverne i anvendelsen af CD-ord sættes meget højt, og det skønnes, at denne indsats er med til at skabe gode differentieringsmuligheder for lærerne efterfølgende. Der kan (i de fleste tilfælde) også ses en effekt af indsatsen på cpr.nr. Problemet her er imidlertid, at en "naturlig udvikling blandt klassekammeraterne" i samme tidsrum ofte bringer disse i en endnu kraftigere udvikling, så det faglige "gab" synes større efter indsatsen. Den obligatoriske lektiehjælp vurderes at have effekt for de interesserede. Med andre ord ville en frivillig ordning blive prioriteret i skoleåret 2013/2014, hvis dette havde været en mulighed, hvilket det desværre har vist sig ikke at være. 2.4 8 stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. 00 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: 3. Skolen er i en fase, hvor vi er midt mellem at være et - og tosporet. Elevtallene kombineret med lokalestørrelserne gør det vanskeligt at lave holddelinger uden tilførsel af ekstra ressourcer. Der er lokaler nok, men ikke anvendelige lokaler 2.5 8 stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog. 2.6 7 stk. 6 Faktabox: 2.6 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. I forhold til skolens elevtal og lokalområdets socioøkonomiske profil vurderes det, at vi rummer - og muligvis inkluderer - en tilfredsstillende %-del af eleverne, hvilket vil sige langt de fleste. Det konsultative og rådgivende arbejde vurderes at være tilfredsstillende. Skal der Side 7 af 18
inkluderes yderligere, vil det kræve kompetenceudvikling lokalt. Alternativt ville BFC i langt højere grad skulle arbejde direkte med eleverne, hvilket næppe er gennemførligt. Øgede ressourcer og bygningsmæssige ændringer ville kunne hjælpe til - men et kompetenceløft for alle ville give den største effekt. 2.7 9, stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 2.8 08 stk. 2..3 Inkluderende undervisning 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 4. V: 3. 03 Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 5. V: 3. 04 Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 4. V: 3. Inklusion er et 24-timers projekt, som handler om meget andet end skolegang. Det kræver aktiv forældremedvirken - eksempelvis etablering af formelle legegrupper mv. I den faglige undervisningstid er det undervisningsdifferentieringen, der skaber forskellen på at være rummet og at være inkluderet. Skolen har i skoleåret haft undervisningsdifferentiering som lokalt udviklingsområde, og det fortsættes der med i årene fremover. Desuden har vi iværksat en proces om inklusionsudviklende tiltag, som ligeledes vil række år frem. 03 Faglighed 3.0 5 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. I en sammenfattende vurdering af det faglige niveau vurderer skolen, at niveauet fortsat kræver opmærksomhed. Der er udsving fra år til år, men i reglen ligger skolens resultateter Side 8 af 18
ved afgangsprøverne på eller under det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet. Karaktererne i matematik og fysik har haft en tendens til ligge på eller over kommunegennemsnittet, mens resultaterne i dansk og engelsk som hovedregel har ligget på eller noget under gennemsnittet. Specielt læseresultaterne har vist, at eleverne i Thyborøn læser dårligere end gennemsnittet. Dette er naturligvis specielt kritisk, da besvær med læseprocessen alt andet lige vil tage energi fra selve indholdstilegnelsen, hvilket igen får betydning for alle fag - ikke blot dansk. Det samme mønster kan ses ved at sammenholde resultaterne fra de nationale tests med landsresultaterne. Resultaterne lokalt er generelt under landsgennemsnittene. Uanset fag og klassetrin er det karakteristisk for stort set samtlige resultater, at der markant mangler elever, der scorer "noget over middel" i de respektive tests. I nogle fag og på nogle klassetrin er der desuden tydeligvis nogle fagligt meget svage elever, men ikke i alle. Det mest markante træk er manglen på toppræstationer. Lærerne bekræfter dette billede og vurderer, at der er elever i mange klasser, som af en eller anden grund ikke er motiverede for at yde en ekstra indsats. Hvorvidt dette kan forklares ud fra socioøkonomiske baggrundsfaktorer er svært at vurdere - men der er i hvert fald evidens for, at disse faktorer kan tilskrives temmelig stor betydning. På skolens mellemtrin har en enkelt klasse i årets løb arbejdet endog meget målrettet og tydeligt for at få forældrene i tale om betydningen af vedligholdelseslæsning derhjemme - desværre kun med sporadiske resultater. Hvorvidt en forlænget skoledag fremadrettet kan opveje kulturelt betingede forhold er nok tvivlsomt. Det er skolens vurdering, at for for alvor at rykke ved læseresultaterne, så må der tildeles ekstra ressourcer, så skolen vil blive i stand til at tage sig af selv læsetræningen også. Imidlertid opleves de senere år udelukkende nedgang i ressourcetildelingen, og forsøgene med læsebånd, lektiehjælp mv. er fra skoleåret 2013/2014 stort set afskaffet. Andre forhold end socioøkonomiske baggrundsfaktorer gør sig naturligvis gældende. Vurderingen er, at der på skolen er et efteruddannelsesmæssigt efterslæb af faglig karakter. Der har de senere år været meget fokus på læseprocessen - men fokus kan ikke erstatte faglige opdateringer. Endvidere mangles der kompetenceudvikling for alle medarbejdere om inklusion. Det er fortsat skolens vurdering, at skolen rummer elever med særlige behov på et yderst tilfredsstillende niveau - men der mangler givetvis kompetencer på såvel "adfærdsmæsssigt" som fag-fagligt niveau for at kunne ikke blot rumme men også inkludere eleverne, således at alle elever kommer til at opleve faglig (karakter- og testmæssig) fremgang. Skolens vurdering er imidlertid også - hvilket er i fin tråd med de seneste erhvervsmæssige signaler på landsplan, samt det lokale erhvervslivs ønsker - at der findes andre parametre at måle "det faglige niveau" på end karakterer og overgangsfrekvenser til gymnasiet. Skolens elever klarer sig fortsat fint i forhold til 95%-målsætningen. 3.1 5 og 9 stk. 1, 3 Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 4. V: 2. 03 Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 4. V: 2. 3.2 3.2.1 og 3.2.2 9 stk. 1.1 Faktabox: 3.2.1 og 3.2.2 Side 9 af 18
Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver. 3.3 9 stk. 1.2 Faktabox: 3.3 Resultater af nationale test. 3.4 9 stk. 1.3 Faktabox: 3.4 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Innovation. P: 4. V: 2. 02 Kreativitet. P: 4. V: 3. 03 Problemløsning. P: 4. V: 3. 04 Samarbejde. P: 4. V: 3. Skolens overbygningselever udmønter entreprenørskabsprojekter i perioden august - oktober 2013. Ud over "kravprojekter" arbejdes der fortsat videre med at inddrage det lokale samfund i skolens hverdag. Kontakterne til det lokale erhvervsliv udvikles fortsat. Eksempelvis vil der fremover være fast besøg af lærlinge i de ældste klasser. Endvidere er der i foråret 2013 indgået aftale med Jyllandsakvariet, som med naturvejleder medvirker til projekter for skolens indskolingsafdeling, 5. og 7. årgang. 04 Udviklings- og læremiljø 4.1 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Side 10 af 18
Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 4. V: 4. 02 Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 4. V: 3. 03 Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 4. V: 4. Skolen har et behov for - og et ønske om - at arbejde med en anerkendende, tydelig og ensartet tilgang til eleverne. Ikke mindst skolens nyformulerede målsætning og værdigrundlag fra forrige skoleår om fx "opdragelse til fællesskab" har medvirket til at præcisere dette behov. I løbet kalenderåret 2012 har der på skolen været gjort utroligt meget ud af at vurdere, om PALS-konceptet kunne være en mulighed for os for at skabe denne klarhed. Ved juletid afklaredes det, at dette ikke var en mulig vej for os at gå. Men ved samme lejlighed besluttedes det at iværksætte en flerårig proces med hjælp fra kommunens egen inklusionskonsulent. Dette arbejde er startet med begyndelsen af skoleåret 2013/2014.I foråret 2013 er der på skolen gennemført undervisningsmiljøvurderinger ved hjælp af materialet "Termometret". Det overordnede resultat viser, at eleverne generelt inden for kategorierne "Trivsel", "Fagligt læringsmiljø", "Sundhed", "Fysiske og æstetiske rammer" og "Indeklima" vurderer skolen til at være mellem 3,5 og 4,2. Over 3 er positivt og over 4 er meget positivt. Der er således ikke alvorlige trivselsproblemer på skolen, men samtidigt giver materialet naturligvis mulighed for at identificere områder til forbedring. Skolen har i skoleåret indført to ugentlige "salatbarer" som et led i madordningen. Dette har været en stor succes, selv om der egentlig kunne være behov for at etablere rigtige kantineforhold for at understøtte dette. Hvis der fremover ønskes at gennemføre et udgangsforbud (der er ikke udgangsforbud for de ældste elever på skolen - heller ikke fra august 2013), så vil det kræve dels en vurdering af "kantineforhold", men i lige så høj grad en udvikling af skolens frikvarterstilbud til specielt de ældste elever. Ind til videre arbejdes der med holdningsbearbejdning frem for forbud. Skolen har fortsat det næsthøjeste elevfravær i kommunen - men det er faldende. I forrige skoleår skyldes det høje fravær primært "lovligt fravær" - altså hvor forældrene vælger at tage deres børn ud af skolen på skoledage. Ved skoleårets start fremlagdes disse fraværsprocenter i flere meddelelser fra ledelsen sammen med information om, hvordan skolen håndterede dette fravær. Det ser således ud til, at disse meddelelser har været medvirkende til at nedbringe fraværet - men der kan naturligvis også være tale om tilfældigheder. 05 Overgange 5.1 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Overgange er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Hvordan evaluerer skolen overgangene, og hvordan følges der op? Side 11 af 18
Overdragelsesprocedurerne fra daginstitution og til skole vurderes at være gode og fyldestgørende til formålet. Der arbejdes konsekvent med besøg før skolestart, overdragelsesmøder, elevprofiler(elevplaner) og forældreinformation, og skolefritidsordningspersonalet deltager naturligvis som en integreret del af dette arbejde. Ligeledes finder de interne overgange mellem afdelingerne på skolen sted efter beskrevne retningslinjer, hvilket fungerer udmærket. Samarbejdet med UU om overgange videre i systemet vurderes ligeledes til at være positivt og tilfredsstillende. Alt i alt vurderer skolen, at det ikke er selve overgangene, der er behov for yderligere fokus på. Ud over en grundholdning til at overgange faktisk gerne må mærkes, så er udfordringen snarere fortsat løbende at få stemt forventninger af i forhold til kerneydelserne mellem skole og daginstitution og mellem skole og ungdomsuddannelser. 5.2 9 stk. 2 Faktabox: 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Beskrevet under pkt 3.0 06 Forældresamarbejde 6.1 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Samarbejdet med forældrene fungerer grundlæggende godt. Hvis Barometrets tal kan tillægges værdi, så ses det også her tydeligt, at skolen (i sammenligning med øvrige skoler) åbenbart holder et højt informationsniveau. Om statistikken så umiddelbart skal tages for pålydende er en anden sag - men skolen har faktisk en mangeårig tradition med udgivelse af ugeplaner, således at forældrene har muligheden for at følge ret detaljeret med i deres børns skolegang, hvilket en del benytter sig af. Møder og forældresamtaler søges løbende udviklet med åbent hus, cafe-arrangementer, møder for fædre mv. Men møder og samtaler er et svært område at vriste helt fri af vanetænkningen for såvel lærere som forældre. Den overordnede udvikling går mod, at forældrene tager større og større ansvar for møderne, og at samtalerne med de enkelte forældre sker på mere og mere fleksible måder. 6.2 Bek. 8 stk. 2 Side 12 af 18
Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 4. V: 3. 02 Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 4. V: 3. 02 Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: 3. 03 Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 4. V: 2. 07 Ledelse og organisation 7.0 02 stk. 2 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Skoleledelsen består af skoleleder, viceskoleleder, sfo-leder og serviceleder. Der arbejdes ud fra intern arbejdsdeling med højt kommunikationsniveau indbyrdes. Den pædagogiske ledelse har i årets løb været søgt styrket ved at tilrettelægge en række samtaler med det pædagogiske personale om begrebet undervisningsdifferentiering. Formålet med dette har dels været et forsøg på at tydeliggøre en ledelsesmæssig ambition om at udvikle den differentierede undervisning, dels at skabe refleksion blandt medarbejderne som en art hjælp til selvhjælp med at (kvalitets)udvikle undervisningen. Trods ambitioner om at være mere til stede i den daglige undervisning viser dette sig i praksis mere og mere umuligt i takt med, at arbejdsbyrder af strategisk og administrativ art fortsat vokser. Derfor er det af central betydning, at fokus for ledelsen ligger på, hvordan medarbejderne kan opkvalificere hinanden i indbyrdes dialog om læring og undervisning, snarere end at opsætte mål- og kontrolsystemer som lederen "udefra" kan følge op på. Dette synes også at være i god tråd med, hvad der "virker" (evidensbasering). Imidlertid blev arbejdet mere eller mindre afbrudt af lock-outen i foråret, ligesom der efterfølgende var andre og mere presserende opgaver at tage sig af. Ligeledes har der i årets løb ikke været meget tilrettelæggelsesarbejde i forbindelse med efterog videreuddannelse, da der ikke har været økonomi til at iværksætte nogen nævneværdige aktiviteter.det er dog fortsat således, at ledelsen faktisk beragter den pædagogiske ledelse som en art kerneopgave - og at denne kerneydelse naturligvis må sættes ekstra i spil i forbindelse med folkeskolereformen. 7.1 02 stk. 2 Side 13 af 18
Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ledelse og organisation er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. (A) Strategisk ledelse. 01 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 4. V: 3. 02 Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 4. V: 3. 03 Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 4. V: 1. 04 Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 4. V: 1. 7.2 02 stk. 2 Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. (B) Personaleledelse. 01 Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 4. V: 3. 02 Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 4. V: 3. 7.3 02 stk. 2 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. (C) Pædagogisk / faglig ledelse. 01 Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 3. V: 2. 02 Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 3. V: 1. Side 14 af 18
03 Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 4. V: 2. 04 Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. P: 4. V: 3. 7.4 02 stk. 2 Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering (APV). 7.5 7 stk. 5 (2-4) Faktabox: 7.5 Linjefag eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse i: 7.6 7 stk. 5.5 Faktabox: 7.6 Midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. 7.7 07 stk. 5, 3 Principper fastsat af skolebestyrelsen i h t 44 i FS. 08 Ressourcer 8.0 8 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ressourcer er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Side 15 af 18
Beskriv hvordan skolen prioriterer skolens resourcer - evt. i forhold til særlige indsatser. Prioriteringen foregår i korte træk på den måde, at det sikres, at gældende minimumstimetal er overholdt, og at skolen derudover holder sig på ca. det niveau mellem minimumstimetal og vejledende timetal, som vi har ligget på de seneste 10 år. Derudover har det i skoleåret været muligt at prioritere en ekstra lærerressource til 5. og 6. klasse i matematik og dansk. I klasserne gik henholdsvis 27 og 26 elever. Desuden har det været muligt at tilbyde lektiehjælp på alle klassetrin over 3. årgang. Desuden har det for første gang været muligt at udmønte 9 akt-timer på skolen. I skoleåret 2013/2014 har det ikke været mulig at holde dette niveau, idet de supplerende timer er beskåret med over 50%, ligesom det har været nødvendigt at sænke timetallet i matematik på 3. årgang. 8.1 7 stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin. 8.2 7 stk. 2.2 Faktabox: 8.2 Antal af spor pr. klassetrin. Skolens overgang til at være et-sporet giver massive udfordringer i forhold til bygningernes indretning - klasselokalerne er ikke indrettede til at skulle rumme 24-32 elever. 8.3 7 stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever. 8.4 7 stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Gns. udgift per elev. Side 16 af 18
8.5 7 stk. 3.1 Faktabox: 8.5 Udgift til specialpædagogisk bistand. Midlerne er alt for få og står slet ikke mål med behovet. 8.6 7 stk 3.2 Faktabox: 8.6 Udgift per elev undervisning i dansk som andetsprog. 8.7 7 stk. 4.1 Faktabox: 8.7 Antal elever pr. klasse. 8.8 7 stk. 4.2 Faktabox: 8.8 Antal elever pr. lærer (elev/lærer-ratio). 8.9 7 stk. 4.3 Faktabox: 8.9 Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister. Ledelsen kom sidste år i august - oktober med flere input til forældrekredsen om det lovlige elevfravær. Muligvis har det hjulpet - denne fraværstype er i hvert fald faldet. Side 17 af 18
8.10 7 stk. 4.4 Faktabox: 8.10 Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling. Der synes at være grund til bekymring om, hvorvidt man kan tilrettelægge undervisningsmiljøerne efter, at alle elever til enhver tid har adgang til digitale læremidler. 8.11 7 stk. 4.5 Faktabox: 8.11 Udgift per elev til undervisningsmidler. 8.12 7 stk. 4.6 Faktabox: 8.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. 8.13 7 stk. 4.7 Faktabox: 8.13 Antal planlagte timer jf. FS 16. 8.14 7 stk. 5.1 Faktabox: 8.14 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført. Side 18 af 18