SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013 Revideret i samarbejde mellem ISC, FK og PPR i BURC december 2013
Indhold 1) Samarbejdsmodellens formål og levetid 3 1.1. Understøttelse af det pædagogiske personales og lærernes pædagogiske arbejde 3 1.2. Samarbejdsmodellens levetid 4 2) Samarbejder mellem pædagoger/lærere og PPR 4 2.1. Samarbejde om konkrete børn eller børnegrupper 4 2.2. SP møder 4 2.3. Eksempler på samarbejder 5 2.4. Møder og aftaler 6 2.5. Spørgsmål inden PPR kontaktes 6 3) Prioritering og planlægning af samarbejdet mellem dagtilbuddene/skolerne/klubberne og PPR 7 3.1. Planlægning og prioritering af indsats for det enkelte barn 8 3.2. PPR-kataloget 8 4) Kontakt mellem pædagogisk personale/lærere og PPR 8 4.1. Hvordan booker pædagogisk personale/læreren en samtale med en PPR medarbejder 9 4.2. Forebyggende og tidligere henvendelser fra lærere til psykologer 9 4.3. Kernebegreber i kontakt og samarbejde 10 Forklaring: Samarbejdsmodellen omhandler både dagtilbud, skoler og klubber og PPR s tre faggrupper tale-høre-lærere/specialpædagoger/psykologer. I de orange bokse står de generelle aftaler, der er indgået mellem almenområdet og PPR. Betegnelsen pædagogisk personale I denne samarbejdsmodel benyttes betegnelsen pædagogisk personale som en samlet betegnelse for pædagoger og øvrige pædagogiske medarbejdere i dagtilbud, skoler og klubber. Således dækker betegnelsen hele 0-18-års-området. I de grønne bokse står de aftaler der er indgået mellem specifikke parter. Eksempelvis aftaler, der udelukkende gælder for samarbejdet mellem skolerne og psykologerne. 2
1. Samarbejdsmodellens formål og levetid Formålet med en samarbejdsmodel for dagtilbud/skoler/klubber og PPR (tale-hørelærere, specialpædagoger og psykologer) er at skabe tydelige rammer for, hvilke overordnede forventninger de samarbejdende aktører kan have til hinanden, så de fælles ressourcer anvendes mest effektivt. Målet med samarbejdet mellem dagtilbud/skoler/klubber og PPR er at sikre det bedste grundlag for den daglige pædagogiske praksis på 0-18-årsområdet med henblik på: Skabelse af inkluderende miljøer med plads til alle og dermed forebygge behovet for mere omfattende indsatser Udvikle kvaliteten i den pædagogiske praksis for børn med særlige behov og/eller i udsatte positioner. Kernen i samarbejdet mellem dagtilbud/skoler/klubber og PPR er altid barnet/den unge, opgaven og konteksten. Samarbejdsmodellen beskriver de formelle rammer og organisatoriske forhold for samarbejdet om barnet/den unge og opgaven. Udgangspunktet for samarbejdet mellem dagtilbud/skoler/klubber og PPR er det fælles forpligtende samarbejde. Det betyder, at selvom det formelle ansvar for indsatsen som hovedregel er hos dagtilbuddet/skolen/klubben, har begge parter en forpligtelse i forhold til barnet og opgaven og til at sikre, at samarbejdet fører til de bedst mulige resultater for barnet. 1.1 Understøttelse af pædagogernes og lærernes pædagogiske arbejde I de enkelte dagtilbud/skoler/klubber er pædagogisk personale og lærere organiseret i forskellige former for teams, hvor man kan understøtte hinanden i arbejdet med klasser eller børnegrupper og enkelte børn. Der er ligeledes lokale ressourcepersoner, som kan understøtte pædagogisk personale/lærere og teams i deres arbejde. Det er en forudsætning for samarbejdet, at pædagogisk personale og lærere ved, hvilken understøttelse af deres pædagogiske praksis de kan få fra ressourcepersoner mv. internt i dagtilbuddet/skolen/klubben og hvordan de kan få den. Det er et ledelsesmæssigt ansvar på det enkelte dagtilbud/skole/klub, at dette er tydeligt og kendt af det pædagogiske personale/lærerne. Det er også vigtigt, at pædagogisk personale og lærere ved, hvordan og hvornår de kan komme i kontakt med en tale-høre-lærer/specialpædagog/psykolog fra PPR, og i hvilke tilfælde det er relevant. I SP-modellen er det nøje angivet, hvordan den enkelte pædagogisk medarbejder/lærer eller team understøttes og får sparring gennem det systematiske arbejde med SP-modellen. I dagtilbud/skoler/klubber, der endnu ikke arbejder med SP-modellen, er det ekstra vigtigt, at den enkelte lærer eller pædagogiske medarbejder ikke føler sig alene med problemstillinger omkring et barn eller en børnegruppe. Det skal derfor være tydeligt, at det er muligt at blive understøttet i sin pædagogiske praksis i et team tæt på det pædagogiske personale/læreren og hos ressourcepersoner i dagtilbuddet/skolen/klubben. Tale-høre-lærere/specialpædagoger/psykologer fra PPR indgår som en ekstern ressource i forhold til spørgsmål af pædagogisk psykologisk karakter. Hovedformålet med PPR s indsats er at styrke og understøtte pædagogisk personale og lærere i deres pædagogiske arbejde med klassen/børnegruppen og de enkelte børn/elever. 3
Indstilling til PPR sker efter gældende procedure, hvor der har været arbejdet med mål- og udviklingsplaner i forhold til barnet/den unge. Inden et barn indstilles til PPR skal PPR inddrages vejledende eller konsultativt. Dette kan evt. ske allerede i forbindelse med udarbejdelse af den første mål- og udviklingsplan. Selve indstillingen til PPR sker ved et indstillingsmøde med deltagelse af forældre, ledelse, PPR og lærere/pædagoger. 1 Link til indstillingsproceduren på HTKalle 2 Link til anvendelse af mål og udviklingsplaner 1.2 Samarbejdsmodellens levetid Samarbejdsmodellen skal bruges til at give samarbejdet mellem dagtilbud/skoler/klubber og PPR en ny start på et godt samarbejde. Grundlæggende baserer modellen sig på Høje-Taastrup Kommunes arbejde med SP modellen. Ikke alle dagtilbud/skoler/klubber starter arbejdet med SP-modellen fra august 2013, men samarbejdsmodellen vil også kunne anvendes af de dagtilbud/skoler/klubber, der ikke arbejder efter SP-modellen. Både arbejdet med SP-modellen og samarbejdet mellem dagtilbud/skoler/klubber og PPR vil udvikle sig over de næste år, så det kan på sigt også blive nødvendigt at ændre i samarbejdsmodellen. Det er derfor aftalt, at samarbejdsmodellen evalueres efter højest to år, det vil sige i efteråret 2015. 1 2. Samarbejder mellem pædagoger/lærere og PPR Samarbejdet mellem pædagogisk personale/lærere og PPR kan antage forskellige former. Der gives eksempler på samarbejdet nedenfor og henvises til ydelseskatalogerne i bilag. For at udnytte PPR s ressourcer bedst muligt, skal de interne ressourcer i dagtilbuddet/skolen/klubben i form af ressourcepersoner eller SP-teams være udnyttet inden PPR inddrages. Inden en lærer eller pædagogisk personale retter henvendelse til PPR bør man derfor foretage de overvejelser omkring situationen og barnet som er anført på sidste side i denne samarbejdsmodel, afsnit 4.5. 2.1 Samarbejde omkring konkrete børn eller børnegrupper Hvis der er indgået aftale omkring et samarbejde mellem pædagogisk personale/lærere og PPR omkring en konkret sag, følger samarbejdet de behov, mål og forløb der er i den konkrete sag. Ansvaret for sagsforløbet ligger naturligt hos det pædagogiske personale/læreren, som også har den daglige kontakt med barnet eller børnegruppen. Arbejdet med det enkelte barn eller børnegruppen sker i en cirkulær proces, som det er beskrevet i SP-modellen. Det aftales løbende, hvilke professionelle herunder faggrupperne i PPR, der skal inddrages i den videre proces jf. afsnittet om møder og aftaler nedenfor. 2.2 SP-møder I SP-modellen indgår tale-høre-lærere/specialpædagoger/psykologer fra PPR samt sundhedsplejersker som SP-vejledere i de SP-teams, der oprettes på hver dagtilbud/skole/klub. SP-vejlederne deltager i 4-5 af de aftalte SP-møder i hvert team i løbet af et år. 4
2.3 Eksempler på samarbejder Generelt for samarbejdet mellem dagtilbud/skoler/klubber og PPR Der er mulighed for at de forskellige faggrupper i PPR kan inddrages konsultativt til rådgivning og vejledning i dagtilbud/skoler/klubber. Dagtilbud og specialpædagoger: Afdelingen for specialpædagoger varetager forskellige funktioner på 0-6 års-området: Praktisk Pædagogiske Vejledere (PPV ere) Specialpædagogiske konsulenter Støtte-vejledningspædagoger Et eksempel på et samarbejde: Dagtilbuddet kan inddrage en Praktisk Pædagogisk Vejleder som et par friske og udefrakommende øjne på barnets omverden: daginstitutionens rammer i bredeste forstand fx det fysiske rum, relationer, aktiviteter, struktur og pædagogiske metoder. Det handler dermed ikke kun om at arbejde med det enkelte barn og dets adfærd men om konteksten. Dagtilbuddets samarbejde med de Praktisk Pædagogiske Vejledere er altid af forebyggende karakter. Det kræver derfor ikke en indstilling til en pædagogisk psykologisk vurdering af barnet. Et eksempel på et samarbejde kan være, at en daginstitution har en bekymring eller undren omkring et barn. De drøfter bekymringen med forældrene og sammen bliver de enige om, at ansøge om et samarbejde med en Praktisk Pædagogisk Vejleder. Den Praktisk Pædagogiske Vejleder kan nu komme ud i dagtilbuddet og iagttage barnet i samspil med de andre børn og voksne. I samarbejde med dagtilbuddet og forældrene udarbejdes en mål- og udviklingsplan for at systematisere det pædagogiske arbejde omkring barnet. Skoler og psykologer Psykologerne yder fx rådgivning og vejledning af ad hoc karakter. Psykologerne har arbejdsdag på skolen på en fast ugedag. Oftere på store skoler end på små. Her er det muligt for pædagogisk personale/lærere at rette henvendelse til psykologen. Det kan fx være ved et behov for at få en ny vinkel af pædagogisk psykologisk karakter på en situation, en klasse eller et barn eller at lufte en bekymring. Det kan også være, at det pædagogiske personale/læreren har behov for at få en drøftelse med psykologen om, hvorvidt psykologen skal inddrages yderligere omkring en klasse eller et barn. Dette kan være første skridt på vejen til en mere formel inddragelse af psykologen i en konkret sag. Mere forpligtende inddragelse af psykologen i en konkret sag kræver prioritering fra skoleledelsen i forhold til den samlede psykologressource på skolen. I forhold til konkrete sager vil psykologen som hovedregel bidrage konsultativt på møder efter nærmere aftale. Derudover kan psykologen bidrage med samtaler med barnet, test af barnet, observation af barnet i klassen eller gruppen af børn. Klubber og PPR Klubberne har ikke et fastlagt samarbejde med PPR, men der er mulighed for at de forskellige faggrupper i PPR kan inddrages omkring konkrete børn eller problematikker. Eksempelvis kan en tale-hørelærer inddrages til at give sparring, hvis en klub modtager et barn med kommunikationsvanskeligheder. Når der afholdes overleveringsmøder mellem SFO og klub for børn, der har en talehøreproblematik, kan tale-hørelæreren inviteres. På den måde sikres overlevering af viden om den kommunikationsproblematik, som barnet er udfordret af. Klubberne bør inviteres med til møder, når det handler om et barn eller en ung, der går i klub. Dette aftales i dialog mellem skole- og klubledelse. 5
2.4. Møder og aftaler Erfaringerne fra de gode samarbejder mellem pædagogisk personale/lærere og PPR i Høje-Taastrup Kommune tilsiger, at der skal være klare aftaler for samarbejdet. Det betyder blandt andet, at enhver henvendelse eller møde mellem pædagogisk personale/lærer og PPR skal afsluttes med en præcis aftale om det videre forløb, gerne udmøntet i en konkret mål- og udviklingsplan, om: Hvilke handlinger skal der ske på baggrund af mødet? Hvem skal udføre hvilke handlinger? Hvornår skal handlingerne være udført? Hvordan følges der op på handlingerne og af hvem? Skal vi mødes igen eller betragter vi forløbet som afsluttet nu? Hvis vi skal mødes igen, hvad skal vi så mødes om? Hvem har det overordnede ansvar for det videre forløb? Det er en fælles forpligtelse hos det pædagogiske personale/lærer og PPR at ovenstående aftaler laves. Der udarbejdes i forlængelse af aftalerne et kort beslutningsnotat med udgangspunkt i ovenstående punkter. Den, der har indkaldt til mødet, er ansvarlig for, at der skrives notat og at notatet sendes til alle mødedeltagerne samt, at forældrene orienteres. 2.5. Spørgsmål inden PPR kontaktes PPR kontaktes, når der er behov for sparring, som ikke understøttes af SP-modellen eller på anden måde internt i dagtilbuddet/skolen/klubben. Lærerne/det pædagogiske personale bør derfor altid overveje støtte fra fx eget team eller ressourcepersoner i dagtilbuddet/på skolen forud for kontakt til PPR. Forud for at en lærer/pædagogisk personale retter henvendelse til PPR kan man med fordel have arbejdet med SP-analyse, mål- og udviklingsplaner, herunder overveje følgende spørgsmål: Hvad er årsagen til min bekymring? Hvad ønsker jeg skal være anderledes? Hvad gør det vanskeligt for mig som professionel at skabe den forandring? Hvad har vi allerede gjort? Hvad vil jeg gerne have sparring til? 6
3. Prioritering og planlægning af samarbejdet mellem dagtilbuddene/skolerne/klubberne og PPR Den overordnede tilrettelæggelse og prioritering af samarbejdet mellem dagtilbuddene/ skolerne/klubberne og PPR sker i dialog mellem Institutions- og Skole Centret (ISC), Fritid og Kultur (FK) og Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC). Der afholdes en gang årligt (i forårsmånederne) årsplansmøder, hvor det mellem dagtilbud/skoler/klubber og PPR aftales, hvordan de tildelte ressource fordeler sig. Årsplanmøderne indkaldes af PPR. PPR-lederne indkalder relevant personale fra PPR mens områdeleder/skoleleder inviterer relevante ledere fra området eller skoledistriktet (klubberne inviteres af skolelederen). Samarbejdet mellem SP team og PPR aftales og tilrettelægges jf. SP-modellen. Det er hensigtsmæssigt, hvis det allerede ved skoleårets start aftales, ved hvilke møder i SPteamet SP-vejlederen deltager. Udover ovenstående møder arrangeres PPR møder mellem PPR og dagtilbud. Disse møder retter sig mod samarbejdet omkring børn, der har forøget brug for en fokuseret indsats. Mængden af møder afstemmes ved årsplansmøderne. Skoler og tale-hørelærere/psykologer Det aftales blandt andet, hvor mange tale-hørelærer ressourcer/psykolog ressourcer i form af timer, der stilles til rådighed for hver skole i et skoleår. Den overordnede tilrettelæggelse og prioritering af samarbejdet sker for et skoleår ad gangen. Tilrettelæggelsen og prioriteringen af samarbejdet mellem tale-hørelærerne/ psykologerne og den enkelte skole sker indenfor de ressourcemæssige rammer, som tale-hørelærerne/psykologerne har for den enkelte skole. Planlægningen sker i dialog mellem skoleledelsen, tale-hørelærere/psykologer, der er tilknyttet skolen, og deres ledere. Planlægningen af tale-hørelærernes/psykologens arbejde på den enkelte skole, sker med udgangspunkt i de behov skolen selv ser. Med andre ord bliver det skolens efterspørgsel efter tale-hørelærernes/psykologens ressourcer, der er styrende for, hvordan tale-hørelæreren/psykologen skal prioritere sin tid på skolen. Forud for hvert skoleår foretages en overordnet planlægning og prioritering af samarbejdet herunder hvordan tale-hørelærerens/psykologens arbejdstid på skolen tilrettelægges, og hvordan det sikres, at tale-hørelæreren/psykologen opfattes som tilgængelig for pædagogisk personale og lærere. Der udarbejdes beslutningsreferat med angivelse af de vigtigste aftaler for den overordnede planlægning og prioritering af samarbejdet på den enkelte skole. Samarbejdet følges løbende på statusmøder mellem skolens ledelse og de tilknyttede tale-hørelærere/psykologer. Det afholdes minimum én gang om måneden. Talehørelærerne inviteres med på disse møder, når der er behov for det. Det er en fælles forpligtelse mellem skolens ledelse og de tilknyttede tale-hørelærere/psykologer, at der følges op på alle væsentlige punkter omkring samarbejdet. Skolens ledelse udarbejder beslutningsnotat omkring opfølgningen på samarbejdet. På statusmøderne drøftes også, hvilke elever tale-hørelærerne/psykologerne aktuelt er inde over, og om der er nogle elever, hvor der evt. kan blive behov for at inddrage tale-hørelærerne/psykologerne i fremtiden. Samarbejdet mellem PPR og den enkelte lærer eller lærerteam sker gennem møder i SP teamet eller ved henvendelse i tale-hørelærerens/psykologernes ugentlige arbejdsdag på skolen. Et mere formelt samarbejde mellem pædagogisk personale/lærer/team og tale-hørelæreren/psykologen prioriteres i samarbejde mellem skoleledelsen og de tale-hørelærere/psykologer, der er tilknyttet skolen. Skolens ledelse skal melde klart ud til det pædagogiske personale på skolen om aftalerne med psykologerne for det kommende skoleår. 7
3.1. Planlægning og prioritering af indsats for det enkelte barn Ansvaret for indsatsen for det enkelte barn ligger hos dagtilbuddet/skolen/klubben under rammerne for det fælles forpligtende samarbejde. For skolens og tale-hørelærernes/psykologernes samarbejde betyder det, at det er skolens ledelse, der i sidste ende prioriterer, hvilke ressourcer, der skal sættes ind overfor barnet, men også at det skal ske i dialog med de professionelle omkring barnet, herunder tale-hørelæreren/psykologen fra PPR. Indstilling af et barn til PPR sker altid på et indstillingsmøde med deltagelse af skolens ledelse, tale-hørelæreren/psykologen og forældrene. 3.2. PPR-kataloget I forlængelse af denne samarbejdsmodel udarbejder PPR et ydelseskatalog med beskrivelse af, hvordan PPR s faggrupper kan understøtte dagtilbud/skoler/klubber i deres arbejde med de mest udsatte eller udfordrede børn. Den endelige udformning af ydelseskataloget sker i dialog mellem ISC, FK og BURC og skal ligge i forlængelse af de organisatoriske rammer for nærværende samarbejdsmodel og arbejdet med SPmodellen. Ydelseskataloget (og fremadrettet det reviderede ydelseskatalog) skal være færdigt inden årsplanmøderne, der hvert år arrangeres i forårsperioden. Hensigten med ydelseskataloget er at tydeliggøre overfor pædagogisk personale og lærere, hvordan PPR understøtter det pædagogiske arbejde i dagtilbud/skoler/klubber. 4. Kontakt mellem pædagoger/lærere og PPR Pædagogisk personale og lærere har formaliserede samarbejdsrum med PPR ved fx SPmøder, PPR møder og ved aftalte samarbejder omkring konkrete børn eller børnegrupper. I disse situationer styres samarbejdet af de konkrete aftaler, der indgås indenfor de aftalte ressourcerammer. Særligt for kontakten mellem skoler og tale-hørelærere/psykologer For at give de bedste betingelser for samarbejdet mellem skolerne og PPR tilknyttes der tale-hørelærere/psykologer fra PPR fast til hver skole afhængigt at skolens størrelse, og om der er gruppetilbud på skolen. Formålet er at sikre faste relationer mellem talehørelærere/psykologer og lærere/pædagoger, som samarbejdet kan baseres på og at mindske sårbarhed ved sygdom, jobskifte, barsel og lignende. Det tilstræbes at der er kontinuitet i samarbejdet. Der er ønske fra klubberne om at komme med i dette samarbejde. 8
4.1. Hvordan booker pædagogen/læreren en samtale med en PPR-medarbejder? Ved eksisterende samarbejder er der som hovedregel lavet en aftale om, hvornår næste møde skal afholdes, hvad indholdet i mødet er, og hvem der deltager. Derudover kan man ringe eller skrive en mail. Der sagsbehandles ikke over mail, men det aftales her, hvornår man kan mødes. Mail besvares som alle andre mail senest 2 3 dage efter modtagelse. Det gælder både for pædagogisk personale/lærere og PPR. Hvis man ikke ser sin mail, sættes autosvar på med kontaktoplysninger til, hvem man alternativt kan kontakte. Møder mellem pædagogisk personale/lærere og PPR medarbejdere aftales under hensyn til begges kalendere og til behovet og forløbet i den enkelte sag. Møder arrangeres så vidt muligt indenfor almindelig arbejdstid, og når læreren ikke har undervisning, hvis der er en lærer med til mødet. I særlige tilfælde vil en lærer kunne frigøres fra undervisning efter aftale med skoleledelsen for at mødes med en PPR medarbejder. Ved potentielle, nye samarbejder kontakter det pædagogiske personale/læreren dagtilbuddets/skolens/klubbens ledelse med henblik på en fælles vurdering af, hvorvidt kontakt til PPR er den rigtige vej. Skolerne På skolerne er det muligt at rette direkte henvendelse til både tale-hørelæreren og psykologen. Psykologen har faste arbejdsdage på skolen mens tale-hørelæreren har fast aftalt arbejdstid på skolen. Tale-hørelærere og psykologer er endvidere på skoleintra hvor mødeaftaler kan indgås. 4.2. Forebyggende og tidlig henvendelse fra lærere til psykologer Der kan opstå situationer, hvor en pædagogisk medarbejder/en lærer oplever, at have behov for kontakt med tale-hørelæreren/specialpædagogen/psykologen uden en forudgående aftale. Et velfungerende samarbejde baserer sig i høj grad på gode relationer og kendskab til hinanden. For psykologer I psykologens arbejdsdag på skolen skal det være muligt for pædagogisk personale og lærere at kontakte psykologen uden først at lave en aftale. Tiden på skolen kan psykologen også bruge til sine andre opgaver, herunder fx sagsbehandling, deltage i SP møder og andre aftalte møder. Det skal dog være muligt for pædagogisk personale eller lærer at komme i kontakt med psykologen hen over dagen, og ikke kun i en fast træffetid. På den måde påvirkes det pædagogiske personales/lærerens tid med børnene mindst muligt. Det aftales lokalt mellem skoleledelsen og den/de tilknyttede psykologer, hvilken fast ugedag psykologen arbejder på skolen, og hvor ofte arbejdsdagen på skolen ligger. For tale-hørelærere Af skoleintra fremgår det, hvornår tale-hørelæreren har arbejdstid på skolen. Der er ønske fra klubberne om at komme med i dette samarbejde. 9
4.3. Kernebegreber i kontakt og samarbejde Årsplansmøder I løbet af foråret afholdes årsplansmøder med deltagelse af ledelse fra såvel dagtilbud/skole og PPR samt relevante medarbejdere fra PPR. Møderne indkaldes af PPR. På mødet prioriteres og aftales indsatser indenfor den aktuelle ressourceramme for det kommende skoleår. Der er ønske fra klubberne om at komme med i dette samarbejde. Link til meddelelse om årsplansmøder. Kernebegreber Både pædagogisk personale/lærere og PPR-medarbejdere er forpligtet til at agere med: Forudsigelighed Nedenfor er skitseret, hvordan hhv. pædagogisk personale/lærere og talehørelærere/ specialpædagoger og psykologer samtidigt kan leve op til kravene om både forudsigelighed og fleksibilitet. På de følgende sider ses hvordan forudsigelighed og fleksibilitet forstås i samarbejdet mellem henholdsvis dagtilbud/skoler/klubber og tale-hørelærere/specialpædagoger/ psykologer. Tale-hørelærere/dagtilbud: Forudsigelighed tale-hørelærere ved At fremmøde i dagtilbud aftales og synliggøres via kalender At tale-hørelæreren deltager i arbejdet med overgange mellem tilbud for at sikre kontinuitet Pædagogisk leder/pædagogisk personale ved At sikre, at der aftales fx SP møder, indstillingsmøder, vuggestuemøder, PPR møder, evaluerings- og perspektiveringsmøder m.v. Sikre dagsorden og referatskrivning til møderne At tale-hørelæreren altid kan kontaktes via mail eller mobil At institutionen altid kan kontaktes via mail eller institutionens telefon 10
Tale-hørelærere/skoler: Forudsigelighed tale-hørelærere ved At fremmøde på skolen fremgår på skoleintra At sikre overlevering fra ét tilbud til et nyt At tale-høre-læreren altid kan kontaktes via skoleintra eller mobil skoleledelse/ lærere/pædagogisk personale ved At tale-hørelæreren inviteres med på et par af skoleårets statusmøder, at der aftales SP møder og ad hoc arbejdsmøder. At tale-hørelæreren inviteres med til aftalte indstillingsmøder At skolen sikrer dagsorden og referatskrivning til møderne At læreren/det pædagogiske personale altid kan kontaktes via skoleintra 11
Specialpædagoger/dagtilbud: Forudsigelighed specialpædagoger ved Deltagelse i arbejdet med overgange mellem tilbud for at sikre kontinuitet ledelse/pædagogisk personale ved Når der etableret et konkret samarbejde kan specialpædagogen altid kontaktes via mail eller mobil Kun PPV er: Alle henvendelser bliver imødekommet indenfor to uger (benyt elektronisk ansøgningsskema (LINK). At fastlagte procedurer og konkrete samarbejdsmodeller følges Kun Specialpædagogiske Konsulenter: Kan kontaktes på mail eller mobil Kun Støtte- Vejledningspædagoger: At der rettes henvendelse til dagtilbuddet efter visitation. Herefter følger samarbejdet visitationsproceduren (LINK) At specialpædagogen laver konkrete aftaler i et samarbejde med dagtilbuddet At pædagogisk personale fritages for tilsynstimer om nødvendigt for at mødes med specialpædagogen Specialpædagoger/skoler: Forudsigelighed specialpædagoger ved Sikre at skolen får kendskab til de børn der har fået specialpædagogisk indsats i dagtilbuddet Deltagelse i arbejdet omkring overgange mellem tilbud for at sikre kontinuitet ledelse/lærere/pædagogisk personale ved Overblik over og indblik i de børn, de modtager. Ekstraordinært fokus på overleveringsmøderne Specialpædagogiske konsulenter kan kontaktes vedrørende konkrete børn, som tidligere har haft en indsats i dagtilbuddet 12
Psykologer/dagtilbud: Forudsigelighed psykologer/ledelse ved At fremmøde i dagtilbud aftales og synliggøres via kalender Deltagelse i arbejdet med overgange mellem tilbud for at sikre kontinuitet Bidrage til at sikre klarhed om procedure og faste modefora SP møder og PPR møder (koordinerende funktion) At de har plads i kalenderen til korte ekstraordinære møder med pædagogisk personale i dagtilbuddet ledelse/pædagogisk personale ved At benytte de eksisterende sparringsrum og ressourcer i dagtilbuddet. At sikre, at der aftales fx SP møder, vuggestuemøder, PPR møder, evaluerings- og perspektiveringsmøder m.v. At der ikke aftales indstillingsmøder uden at psykologen er gjort bekendt med sagen Sikre dagsorden og referatskrivning til møderne At der er klarhed om procedurer og faste mødefora SP-vejledning og PPR møder (koordinerende funktion) At de fritages for tilsynstimer om nødvendigt for at mødes med psykologer eller mødes med psykologer på ydertidspunkter Psykologer/skoler: Forudsigelighed psykologer/ledelse ved ledelse/lærere/pædagogisk personale ved At benytte de eksisterende sparringsrum og ressourcer på skolen. At der aftales statusmøder mellem skoleledelse og psykolog At de har faste arbejdsdage/tidspunkter hver uge på skolen At sikre, at der aftales SP møder og ad hoc arbejdsmøder At der ikke aftales indstillingsmøder uden at psykologen er gjort bekendt med sagen Sikre dagsorden og referatskrivning til møderne At de har plads i kalenderen til korte ekstraordinære møder med lærere/pædagogisk personale på skolen At lærere fritages for undervisning om nødvendigt for at mødes med psykologer eller mødes med psykologer på ydertidspunkter 13
PPR/Klubber: Forudsigelighed ledelse, tale-hørelærere/specialpædagoger/psykologer ved At lederne af talehørelærerne/specialpædagogerne og psykologerne altid kan kontaktes via mail og mobil Når det er relevant kan PPRmedarbejdere deltage i arbejdet med overgange mellem skole/sfo og klub for at sikre kontinuitet At der er plads i kalenderen til at bistå klubberne med generel rådgivning eller rådgivning omkring konkrete børn eller en børnegruppe ledelse/pædagogisk personale i klubber ved At lederen i klubben kontakter PPR hvis der er brug for generel rådgivning eller rådgivning omkring et konkret barn eller en børnegruppe At de fritages for skemalagte timer om nødvendigt for at mødes med PPR eller mødes med PPR på ydertidspunkter 14