Kvalitetsrapport 2010 Rapport over skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7)
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 2/14 Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. GÆLDER KUN FOR GL: HJORTESPRINGSSKOLES A-AFDELING, og kan derfor give et ufuldstændigt billede af hele Gl. Hjortespringskole. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? Fra 0. til og med 10. klassetrin. 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? Skolen har 1 antal normalklassespor pr. klassetrin Divergerer dette, skal det uddybes pr. klassetrin: Eks. 3. klassetrin: 2 spor Etc. Gl. Hjortespringskole: Skolen har 1 antal spor pr. klassetrin Divergerer dette, skal det uddybes pr. klassetrin: klassetrin: antal spor Etc. 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? Samlet elevtal: 59 stk. (inkl. børnehaveklasser og eventuelle 10. klasser) Udfyldes kun af Gl. Hjortespringskole, Engskolen og Lindehøjskolen 59 stk. elever 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? 5 stk. elever 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO 90 % af indskolingseleverne
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 3/14 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? Forvaltningen udfylder disse oplysninger: De samlede udgifter på skoleområdet er hentet fra budget 2010 og udgøres af udgifter og indtægter placeret på skolernes stednumre med tillæg af centrale puljer til dels lokal efteruddannelse for lærere samt dels kurser, møder og instruktører. De centrale puljer fordeles efter antallet af budgetlagte lærerfuldtidsstillinger på de enkelte skoler. Elevtallet er opgjort pr. 5. september 2009 og indeholder elever fra børnehaveklasse til 10. klasse. Gl. Hjortespringskole er kun medtaget med A- afdelingen. 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr elev? Forvaltningen udfylder disse oplysninger: Afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev: Afsatte timer i budget 2010 på de enkelte skoler (normeringsskema 20, stk. 1 timer) omregnet til kroner. Elevtallet er opgjort som elevtal pr. 5. september 2009 for 1. 10. klasse. Forvaltningen udfylder disse oplysninger: Afsatte timer i budget 2010 på de enkelte skoler (normeringsskema to-sprogsundervisning) omregnet til kroner. Elevtallet er opgjort som elevtal pr. 5. september 2009 for 1. 10. klasse. 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? Den gennemsnitlige klassekvotient for normalklasserne, opgjort pr. 5. september 2010 er 5,9 elever pr. klasse For Gl. Hjortespringskole angives gennemsnitlig klassekvotient for klasserne i A-rækken. 11. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) stk. elever pr. lærere/børnehaveklasseledere ( = det samlede elevtal eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv. divideret med antallet af lærere/børnehaveklasseledere opgjort i fuldtidsstillinger) Gl. Hjortespringskole: 3,10 stk. elever pr. lærere/børnehaveklasseledere
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 4/14 ( = det samlede elevtal divideret med antallet af lærere/børnehaveklasseledere opgjort i fuldtidsstillinger) 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2010? 393 stk. dage på 66 stk. elever Svarer til 5,95 stk. dage i gennemsnit pr. elev 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 1 stk. elever pr. PC Forvaltningen udfylder dette punkt: Da skolernes driftsramme (inkl. undervisningsmidler) i budget 2010 er angivet som et samlet beløb, tages der her udgangspunkt i regnskabstal for 2009. Der medtages udgifter til almindelige undervisningsudgifter, IT til undervisning, Lejrskoler og kopiudgifter (alt sammen angivet under gruppering 068 Undervisningsudgifter). Elevtallet er elevtallet pr. 5. september 2009 for børnehaveklasse 10. klasse. 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? 19 stk. fuldtidsstillinger (A) 1071 stk. undervisningstimer (B) B : A = 563,68 stk. undervisningstimer pr. fuldtidsstilling (C) Antallet af fuldtidsstillinger defineres som antal stillinger minus ledelse og konsulenter. 16. Skolens timefordelingsplan C x 100 : 1672 (antal timer svarende til en fuldtidsstilling) = 33,71 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning Forvaltningen udfylder dette punkt: Planlagte timer, jf. lovens 16. 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 98 % af det samlede antal planlagte timer Planlagte timer er gennemført, når de læses af fast lærer eller vikar. Opgørelsen
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 5/14 foretages for perioden 1.1. til 30.4. 2010. 17.a Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? Nej 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Dansk: 60 % Samfundsfag:11 % Historie: 30 % Engelsk: 20 % Tysk: 0 % Fransk: 0 % Religion/kristendom:10% Natur/teknik: 30 % Fysik/kemi: 100 % Matematik: 20 % Biologi: 20 % Geografi: 4 % Idræt: 50% Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: % Sløjd: 25 % Hjemkundskab: 24 % Håndarbejde: 25% Musik: 25 % Andre fag? 18.a Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Vi har et princip om fålærer i klasserne, hvilket vanskeliggører undervisning i liniefag. 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende 35% af det planlagte undervisningstimetal til børn med særlige pædagogiske behov
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 6/14 til linjefagsuddannelse? 19.a Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20a Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? Vi har hele tiden fokus på kompetenceudvikling af vores personale, og vi holder interne kurser for opkvalificering hvert år. 100% af det planlagte undervisningstimetal til undervisning i dansk som andet sprog Nej I alt er der anvendt 107.835,50 kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt Dette svarer til 5616,00 kr. i gennemsnit pr. lærer Vejledning til skolerne: For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at forbedre/forøge og udvide kvalifikationer. Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og personlige holdninger. Ud fra ovenstående foretages en samlet omregning til kr. af: - kompetenceudvikling, hvor der er anvendt timer fra 49 timers puljen: - 19,2 lærere x 14 timer = kr. 69.862,00 - tid til møde med oplægsholder = 0,00 - tid der medgår til fælles eller teamrefleksion i tilknytning til fælles oplæg = 0,00 - ressourcer til oplægsholdere - kr. 35.715,92 - udvikling af kompetence i skolens pædagogiske udvalg ved erfaringsopsamlingsdagen og ved seminar/kursus for hele pædagogisk udvalg - 6 lærere x 7,4 timer = kr. 8.712,78 - videreformidling, hvor der er tale om fælles videreformidling for hele skolen, afdelingsvis eller for en større gruppe med
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 7/14 pædagogisk eller fagligt fællesskab - 19,2 lærere x 4 timer = kr. 17.425,56 - Hvor der er tale om afholdelse af timer til kompetenceudvikling omregnes disse til kroner ved først at omregne timerne til fuldtidsstillinger(timer / 1.672 timer) og herefter gange resultatet med den budgetlagte gennemsnitsløn pr. fuldtidsstilling i 2010. For Gl. Hjortespringskole = 435.639 kr. og for øvrige skoler = 426.684 kr. Kvalitetsrapportens afsnit 4: Resultater 1. Hvad er den gennemsnitlige karakter ved folkeskolerne afgangsprøver for hvert fag? Skolen opgør dette efter samme retningslinjer, som indberetningen til undervisningsministeriet/skolens hjemmeside. Hjemkundskab gennemsnit i karakter er 8,0 2. Hvad er resultatet af de nationale tests? Forvaltningen udfylder dette punkt De i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens 55 b 3. Hvad er overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse? Forvaltningen udfylder dette punkt 4. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? Oplysninger skal baseres på, hvordan elever i 9. og 10. klasse, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, klarer sig ved FA. Vi har ingen i A-afdelingen, der er gået til FA
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 8/14 5. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Oplysninger skal baseres på, hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig ved FA. Vi har ingen i A-afdelingen, der er gået til FA Kvalitetsrapport 2010 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2008 Principper for brobygning og overlevering Gl. Hjortespringskole I årets løb er principperne for brobygning og overlevering blevet nedfældet. Der er beskrevet hvilke møder og besøg, der ligger forud for, at man starter i de forskellige afdelinger på Gamle Hjortespringskole enten i 0.-1. klasse eller senere i skoleforløbet. Der er også udarbejdet principper for overlevering fra Fritidshus til skolens klub. Under arbejdet med at nedfælde principperne er der sket en revision og fornyelse af den måde, vi arbejder på. De nye principper er blevet afprøvet i praksis til stor tilfredshed for alle, også de afgivende institutioner. Det, der især fremhæves som givende, er et overleveringsmøde, der foregår i to etaper. Mødet er for alle implicerede parter, og her får ansatte på afgivende institution/skole og elevens forældre lejlighed til at fortælle om eleven. Her er der også plads til de gode historier. Alle hører den samme fremlæggelse og har lejlighed til at stille spørgsmål. Det giver et godt grundlag for det fremtidige samarbejde. Øge den fælles bevidsthed om Den pædagogiske rammeplan Børnepolitikken og Den pædagogiske rammeplan er til stadighed og dagligt indeholdt i måden, vi arbejder på, og medtænkes både, når vi planlægger nye tiltag, og når vi med jævne mellemrum tager et område op til revision. Med afsæt i Den pædagogiske rammeplan har vi fokus på mange forskellige områder fx dokumentation, venskaber, den gode tone og demokrati. Så vi har i årets løb skærpet den fælles bevidsthed om Den pædagogiske rammeplan på flere måder. Formuleringen af skolens formål og beskrivelserne af arbejdet i de enkelte afdelinger er blevet fuldført i år. De er blevet til på baggrund af vores pædagogiske praksis og afspejler børnepolitikken og Den pædagogiske rammeplan. Vi har både lærere og pædagoger, der følger kommunens kurser for implementering af Rammeplanen. Til næste år kommer alle Fritidshusets pædagoger til at deltage, da det kommende års tema om sproglige kompetencer er yderst relevant for arbejdet i Fritidshuset. Vi har deltaget i rammeplansarbejdet omkring de 10 14årige. Arbejdet er blevet diskuteret på mellemtrinet, og deltagernes erfaringer er blevet formidlet til resten af institutionen. I Fritidshuset har vi udarbejdet den lovbestemte Mål- og indholdsbeskrivelse. Denne beskrivelse er lavet med udgangspunkt i kommunens pædagogiske rammeplan. Man kan læse, hvordan vi vil udmønte målene for det pædagogiske arbejde i praksis. Arbejdet med Mål- og indholdsbeskrivelsen har også ført til en større bevidsthed om den pædagogiske Rammeplan. Den pædagogiske udvikling 2010 Den gode tone
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 9/14 Det er meget vigtigt for os, at alle der har deres daglige gang på skolen trives både fysisk og psykisk. Vi ønsker, at eleverne oplever venskab og fællesskab, og at omgangsformen i det daglige er præget af en god tone. Derfor har den gode tone igen i år været et indsatsområde, som vi startede med at have fælles fokus på fra august til oktober. Omdrejningspunktet for indsatsen var vores ugentlige morgensamling. Ideen var at eleverne skulle blive opmærksomme på, hvad en god kammerat er, og hvornår de oplevede godt kammeratskab. Eleverne kunne skrive et brev og nominere hinanden til ugens venskabspris, som helt konkret gik på omgang mellem de udvalgte. Ved afslutningen af forløbet indgik disse breve i en avis om den gode tone, som alle klasser bidrog til. Sideløbende arbejdede vi i klasserne på forskellig vis. PSC havde udarbejdet et katalog med forslag til film og andre materialer til dette arbejde. Fx fik vi i Villaen grundlagt en måde at forholde os til både tonen i sproget og selve sproget. Det har vi fulgt op på hele året, og det har udviklet sig til en god basis for alt andet arbejde i Villaen. Vi har afholdt et kursus og en pædagogisk dag. Overskrifterne var henholdsvis Den voksne som rollemodel og Den gode historie. Det handlede om kommunikation og teamsamarbejde. Formålet var at forfine bevidstheden om den måde, vi agerer på såvel internt i personalet som over for eleverne. Det handlede også om samarbejdet på tværs og om, hvordan vi får videregivet de gode erfaringer. I perioder gøres der en ekstra indsats i afdelingerne. Her beskrives et projekt i Fritidshuset, fordi det indeholder mange af de elementer, vi lægger vægt på i arbejdet. Kampagnen fokuserer på børnenes sprog ved eftermiddagsmaden, og den blev sat i gang, fordi der var opstået en meget hård tone blandt børnene. De voksne har skitseret nogle meget enkle regler for samvær, og børnene er blevet inddelt i grupper, der muliggør, at de kan overholde disse regler. Alt efter hvordan de efterlever reglerne, optjener børnene point, der udløser oplevelser for hele børnegruppen. Det kan være pandekager eller en tur til Bagsværd svømmehal. Børnene inddrages i bedømmelsen af dagens præstation, og belønningen udvælges ved, at de voksne kommer med forslag efter at have lyttet til, hvad der foregår i børnegruppen. Tiltaget er en succes, det har også afsmittende effekt i andre situationer. Derfor fortsætter ordningen frem til sommerferien. Undervisningen i sociale fag, som omtales senere, er også et led i arbejdet med den gode tone. Den sunde skole Kost og motion er et tilbagevendende tema i undervisningen på skolen. Mindst en af vores fleksuger skal have sundhed og motion som overskrift. Vi har stadig vores frugtordning, som eleverne er glade for. I foråret havde vi en kampagne omkring morgenmad. Gia-skolemad har overtaget madordningen på skolen. Man kan bestille mad over Internettet, og som noget nyt kan man købe mad i en bod på skolen. Maden er udmærket, og det er rart, at man kan se den mad, man køber, især for de elever som ikke har så stor appetit. Det har bevirket, at flere af disse elever får noget at spise til frokost. Boden har også en social betydning, her mødes elever fra alle afdelinger for at handle. I år har vi oprettet et tilbud for eleverne i 8. 9. klasse for at motivere de ældste elever til at røre sig. Dermed har vi et motionstilbud til alle skolens aldersgrupper. Det er vores fysioterapeut, der i forskellige samarbejdskonstellationer står bag tilbuddene. Minimotion er rettet mod eleverne fra 1. - 4. klassetrin på hele skolen. To gange om ugen bliver gymnastiksalen i skoletiden lavet om til en "tarzan"-bane, og her bliver elevernes motorik sat på prøve. Hver gang stilles der nye udfordringer til eleverne, og eleverne får en fornemmelse af at blive bedre til at mestre banen indenfor de 6 omgange, de skal gennemføre den hver gang. Det er et meget populært tilbud. Supermotion er rettet mod overvægtige elever på mellemtrinet. Der er motion to gange ugentligt, samt madlavningsaftener og familieeftermiddage. I år er der startet et nyt hold med elever fra de yngre klassetrin. Til projektet er der ud over vores fysioterapeut tilknyttet en pædagog, en psykolog og en diætist. Holdet suppleres fortløbende med elever, der har brug for dette tilbud.
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 10/14 Det nye hold for de ældste elever handler om friluftsliv. Holdet kører i ungdomsskoleregi og tilbyder ture ud af huset. To lærere og skolens fysioterapeut har givet eleverne oplevelser og udfordringer i naturen både forår og efterår Turene har blandt andet budt på skiløb, frisbeegolf, snorkling, kanosejlads, ridning, orienteringsløb og beachvolley. Eleverne udfordrer egne grænser og får et kendskab til naturens muligheder og gruppens dynamik. Der har været stor tilslutning til holdet, og som sidegevinst har det medvirket til sammenhold og venskaber på tværs af klasser og afdelinger i Udskolingshuset. Nu har både Kompetencen og Villaen deres egne cykler, som bliver brugt meget. Begge steder indgår fysisk aktivitet i det daglige program, det er godt for eleverne at få brændt en masse energi af. Kompetencen har brugt Ishockeyhallen meget, og eleverne har kort til et fitnesscenter. Eleverne spiser frokost sammen hver dag. De skiftes til at lave billig og sund mad til hinanden og lærer på den måde om sundhed, indkøb og hygiejne. I Villaen har Trygfonden betalt for et førstehjælpskursus til eleverne og et udvidet kursus til de voksne. Det har givet eleverne mere viden om kroppen og dem selv samt en større bevidsthed om, at man kan hjælpe andre. En del af vore elever har dårlige tænder, og fx i Villaen har de yngste haft fokus på tandpleje. De er blevet undervist af medarbejdere fra tandklinikken på Hjortespring skole, og tandbørstning er blevet en del af det daglige program. Afslutningsvis kan man sige, at gymnastiksalen er et af skolens mest benyttede rum. Vi bruger den til frikvartersaktiviteter, den er tæt belagt i alle lektioner, og om eftermiddagen må vores mange forskellige fritidstilbud deles om tiden der. IT undervisning Samtlige skolens computere er blevet opdateret med nye udgaver af de programmer, vi har, og de har fået mere hukommelse. Der er blevet opsat to interaktive tavler, en i Villa 1 og en i Udskolingshuset. Fritidshuset har fået nye computere, printeren på lærerværelset er blevet udskiftet, og endelig er der blevet skabt adgang til kommunens Horisont for personalet. Vi har for øjeblikket 1 computer pr. elev, så det tekniske grundlag for IT undervisningen er godt. Computerne er fordelt rundt på skolen i klasseværelser, faglokaler og på PSC. Hver klasse har typisk en stationær computer, og så råder hver afdeling over et tårn med bærbare computere, som man skal reservere før brug. Vi overvejer, om eleverne i Udskolingshuset skal have en computer hver. Det kan appellere til ansvarlighed, og computeren kan indstilles, så den passer til den enkelte elev. Det er især en fordel for de elever, der bruger computeren kompensatorisk. I år har vi afprøvet dette i lille skala. Skolens læsevejleder har gennem nogle år tilbudt workshops om brugen af CDord, det program vi i kommunen abonnerer på, som kan tilbyde oplæsning af tekster og støtte ved skriftligt arbejde via ordforslag og hjælp til retstavning. De fleste lærere kender nu til CDord og bruger det i deres undervisning. Samtidig har skriftlighed været et tema på danskfagudvalgsmøderne, og det har øget bevidstheden omkring det skriftlige arbejde. Her er computeren en god hjælp med eller uden CDord alt efter elevens behov. Endelig har læsevejlederen afholdt en workshop om indscanning og digitale tekster. Denne workshop bliver også tilbudt næste år. Generelt fotograferer vi meget på skolen, da det er en god dokumentationsform, der passer til vore elever. Derfor foregår der meget billedbehandling og fx Photostory og Powerpoint bruges ofte i denne sammenhæng. Vi har mange undervisningsprogrammer og Internettet bruges flittigt til informationssøgning. Undervisning i dansk som andetsprog Antallet af elever for hvem dansk er deres andetsprog er stigende på skolen. Det gælder i alle afdelinger, men koncentrationen er størst i A afdelingen. Vi er til stadighed opmærksomme på, om vores tosprogede elever er rigtigt placeret skolemæssigt. Det er problematisk, når man skal afgøre, om en elevs vanskeligheder i skolen skyldes kulturelt sproglige problemer eller generelle indlæringsvanskeligheder. Der findes ikke en test eller en anden sikker måde til at afdække forholdet, derfor vil afgørelsen altid indeholde et vist skøn. Vi oplever ofte,
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 11/14 at tosprogede elever efter kort tid her på skolen viser sig at være generelt bedre fungerende end resten af vores elevgruppe. Puljen, der dækker støtte til enkeltintegrerede elever og undervisning i dansk som andetsprog, blev beskåret sidste år. Antallet af timer til undervisning i dansk som andetsprog rækker til fire ugentlige lektioner. Undervisningen tilbydes enten i elevernes klasse eller som et hold, der oftest er en del af et kursusbånd. Vi bruger som regel timerne på mellemtrinet, men i år har vi også gjort os nogle erfaringer med dialogisk oplæsning til de yngste elever både i A og C afdelingen. Det har vi planer om at arbejde videre med. Som en udløber af det undersøgende arbejde pædagogisk udvalg startede sidste år, har vi besluttet at udfærdige nogle pjecer specielt til de tosprogede og deres familier. Vi vil invitere familierne til et samarbejde om disse pjecer, så de kommer til at indeholde den information, som familierne har behov for samtidig med, at vi som skole kan informere om vores forventninger og ønsker. Vi oplever en problematik omkring en gruppe elever, de er i puberteten, og som alle andre unge spekulerer de over deres liv. De er optaget af deres religion og deres stilling i det danske samfund som tosprogede. De føler sig ofte uretfærdigt behandlet. De har blandt andet optrådt som politimænd over for de øvrige muslimske elever på skolen. I perioder har denne problematik fyldt så meget, at det har været svært for dem at følge undervisningen med udbytte. Vi har derfor indbudt deres forældre til en snak om disse ting, og denne dialog vil fortsætte til næste år. Løbende Evaluering En stor del af evalueringsarbejdet ligger i forbindelse med konferencer, revisitationer og handleplaner. Vi har i år arbejdet videre med HELP modellen. En ny lille gruppe lærere og pædagoger har været på kursus. Målet er, at arbejdsformen skal være en del af teamsamarbejdet. Alle team på skolen har arbejdet efter modellen i større eller mindre omfang. I Villa og på Kompetencen har vi haft succes med at bruge HELP ved tværfaglige konferencer eller ved supervision. I C afdelingen er metoden også afprøvet på konferencer. A afdelingen har så få konferencer, at de ikke har kunnet fungere som introduktions- og øveforum, og blandt andet derfor har der været tilbud om at deltage i en cafeeftermiddag, hvor man som team kunne arbejde efter modellen under sikker vejledning af Anette Arnkjær fra PPR. Her konstaterede vi, at selv om teamet kun rummer to personer, kan man godt få udbytte af forløbet. Det er dog ønskeligt, at man er flere personer. Vi vil fortsætte med at tilbyde disse cafeeftermiddage til næste år, og i A afdelingen vil man det første halve år bruge modellen ved supervision. Generelt oplever vi, at vi via HELP kan få et nyt syn på de problematikker, vi arbejder med, og at vi dermed får nye handlemuligheder. Sidste år blev læseplanen for C afdelingens sociale fag lagt som en vejledning til vores status- handleplan, og alle uanset afdeling bruger den. Den er således med til at berige den måde, vi tænker på, når vi formulerer os i handleplanerne. De nationale test har fyldt en del i år. Vi har i stor stil forberedt os og eleverne ved at bruge de øvemuligheder, der var tilbudt. Vi har sat os ind i de støttemuligheder, elever kan benytte ved prøverne, og vi har overvejet den elevgruppe, der skulle til prøve. Nogle elever er blevet fritaget, men de fleste har været med. Vores erfaring er, at der skal bruges undervisningstid på forberedelse. Eleverne skal kende opgaveformen og selve prøvesituationen. Mange elever skal sidde i meget små grupper og have voksenkontakt eller støtte undervejs. I Villaen og C afdelingen har det været en god oplevelse for flere elever, at de har kunnet gennemføre testene, og lærerne har oplevet, hvordan eleverne reagerer, når de er under den slags pres. Mange har fået en oplevelse af, at de fagligt er på niveau med alderssvarende elever, og lærerne har fået en fornemmelse af, hvor der skal sættes ind rent fagligt. De nationale test har også kunnet bruges som dokumentation i samarbejdet med forældrene. I A afdelingen er udbyttet af testene mere blandet. I mange fag er det sådan, at hverken lærere eller forældre får ny viden om elevernes kunnen fra testene. Skolens læsevejleder evaluerer sammen med klassens lærere elevernes læse- og skrivekompetencer. Det sker for det meste med udgangspunkt i læsetest, enten individuelle eller gruppetest, men udgangspunktet kan også være en mere specifik problemstilling. Læsevejleder og lærere har både drøftet de enkelte elevers udvikling og undervisningen i klassen. Det er en god mulighed for at drøfte det faglige arbejde, og samtalerne er givende for begge parter.
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 12/14 Matematiklærerne på skolen er begyndt at anvende nye matematiktest. Vi har aftalt, at testene skal tages i april måned, og at vi derefter drøfter dem i matematikfagudvalget. I C afdelingen er der ansat en skolekonsulent. Det åbner for en ny måde at samarbejde om klasserne på, som også rummer evaluering. Dette er omtalt senere i beretningen. Den specialpædagogiske bistand Alt arbejde på Gamle Hjortespringskole indebærer specialpædagogisk bistand. I det følgende omtales skolens forskellige enheder ganske kort med fokus på den seneste udvikling. A afdelingen Tilgangen til A afdelingen er stigende. 0.-1. klasse modtager flere elever, men ellers ligger den største elevtilgang på mellemtrinet. Det er problematisk, når klasserne vokser voldsomt over kort tid, og vi oplever gang på gang, at den måde, man er sammen på i klassen, og de regler for samvær, man har etableret, bliver væltet omkuld. Det giver stor uro og belastende arbejdsklima både for voksne og elever. For at imødegå denne problematik har vi oprettet et resurseteam, der består af 2 lærere og en pædagog (20 lærertimer og 10 pædagogtimer om ugen). Det er meningen, at disse timer skal være meget fleksible, så de kan lægges, hvor der er mest brug for dem. Ideen er, at resurseteamet skal deltage i indskolingen af nye elever især på mellemtrinet. Der er en tendens til, at elevtallet i vores afgangsklasser tynder noget ud. Til gengæld oplever vi, at det ofte er elever med en noget tungere bagage, der bliver tilbage. Vi vil forsøge at tage højde for denne problematik i fremtiden. Udskolingshuset. Udskolingshuset er omtalt senere, men oprettelsen af huset er udtryk for en tendens til en noget skarpere opdeling af A afdelingens tre trin, yngste, mellemste og ældste. Det er en proces, der er i gang, og vi er så småt begyndt at drøfte principperne bag denne opdeling. I både mellemste og ældste A arbejder vi med holddeling for at dække de mange forskellige faglige og sociale behov vores elever har. Også Fritidshuset mærker den noget ujævne elevtilgang. Flere af de elever vi modtager i 4. og 5. klasse har været ude af SFOregi i en periode, og de skal vænne sig til den strukturerede hverdag, vi har i huset. Det er en udfordring både for voksne og børn. Der er 27 børn i Fritidshuset, det er der ikke plads til, så hver dag har vi en gruppe børn, der er ude af huset. Enten er de på tur, eller vi lader en klasse blive på skolen. Samarbejdet mellem skole og SFO/klub fungerer godt. Pædagogerne i Fritidshuset lægger 7-8 timer ugentlig i skolen, og i fleksugerne samler de deres timer, så de deltager i et helt forløb. Pædagoger og lærere holder cirka et teammøde hver måned. Der er et ønske om, at det skulle være noget oftere. Klubbens pædagoger lægger 4 ugentlige timer hver i undervisningen. Klubben har stadig stor søgning, og den har stor betydning for vore elevers sociale liv. Søgningen er så stor, at det har været nødvendigt at melde nogle af de ældste ud af klubben, for at der kan blive plads til de yngre, der rykker op fra Fritidshuset. Fra påske besøger de kommende medlemmer klubben en gang om ugen, og senere udvides dette til to gange om ugen, så der skabes en glidende overgang. Sidste år efterlyste vi en mentorordning for de elever, der forlader skolen. Det gør vi stadig. Vi ser frem til, at de mest umodne og svage af vores elever kan få glæde af den nyoprettede STU, som har til huse på skolen. C afdelingen C afdelingen er ved at udvikle sig til en afdeling for herlevbørn. Hvor vi tidligere modtog elever fra andre kommuner, oplever vi nu, at kommunerne holder på deres elever. Som en konsekvens af dette organiserer vi os nu i seks grupper, der tilhører henholdsvis yngste, mellemste og ældste afdeling. Vi opretter ikke en selvstændig første klasse i det kommende skoleår, men skolestarterne integreres i en begyndergruppe,der rummer elever fra 0. 1. klasse. C- afdelingen oplever også en større elevtilgang på mellemtrinet, og det har ført til, at vi vurderer og omdanner grupperne, når vi ser, at det øger de pædagogiske muligheder både fagligt og socialt.
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 13/14 Netværket omkring den enkelte elev og de enkelte grupper er af stor betydning. Derfor lægger vi altid op til samarbejde forældrene imellem. I nogle grupper fungerer dette så godt, at forældrene mødes på egen hånd og udveksler erfaringer og støtter hinanden. I år har vi inviteret til bedsteforældredag for at styrke netværket yderligere. Bedsteforældrene kom og deltog i en lektion i deres barnebarns klasse, og bagefter orienterede vores skolekonsulent om ADHD og det arbejde, der foregår på skolen. Det var et hyggeligt og udbytterigt arrangement. Fra dette skoleårs begyndelse har der stået socialfag på C afdelingens skemaer. En arbejdsgruppe af lærere og pædagoger udformede læseplanen sidste år, og den er nu forsynet med praktiske anvisninger og en indledning. Vi oplever, at det styrker samarbejdet i teamet, at de fælles sociale mål er beskrevet så udførligt, og at lærere og pædagoger kan byde ind med hver deres kompetencer i arbejdet omkring den enkelte elev. Vi oplever også, at det har styrket sammenhængen mellem skole og fritid, så C afdelingen i endnu højere grad er et helhedstilbud for eleverne. Det er afdelingens pædagoger, der står for undervisningen. Eleverne har tid sammen med deres faste pædagog, og her har de mulighed for at arbejde med netop deres problematik. Her kan man øve sig og bearbejde ugens oplevelser. Man kan sige, at her foregår en bevidstgørelse og evaluering af det sociale arbejde, der foregår hele tiden. Til arbejdet bruges fx de redskaber, der ligger i KAT kassen, tegneseriehistorier eller sociale historier. Vores store forventninger til arbejdet med det nye fag er blevet indfriet. På et pædagogisk rådsmøde har hele skolen har hørt om arbejdet med sociale fag. Arbejdsformen afprøves så småt i A afdelingen. I 2008 blev C afdelingen ADHD-kompetencecenter, og i forbindelse med dette ansatte vi en skolekonsulent. Hun fungerer som sparringspartner for det øvrige personale i afdelingen. Hun besøger alle klasser både i skole- og fritidsdelen, og efterfølgende har hun samtaler med klassens team. Det skaber et fokus på praksis, som er meget brugbart, og alle er glade for denne arbejdsform. Skolekonsulenten står også for en årlig introduktion til nye forældre og nyt personale, lige som hun er blevet brugt i andre afdelinger på skolen. Skolekonsulenten er blevet brugt en del gange på skoler i kommunen omkring enkeltintegrerede elever og enkelte gange på skoler uden for kommunen. Vi forventer, at dette arbejde udbygges til næste år med et tilbud omforældrekurser. Udskolingshus Det var med nogen spænding at skolens 9. og 10. klasser fra A og C afdelingen flyttede ind i Udskolingshuset. Især C afdelingens lærere var bekymrede for, om det i de nye omgivelser ville være muligt at opretholde den struktur og pædagogik, som eleverne har brug for. Det er lykkedes at tage hensyn til de to elevgruppers behov samtidig med, der er skabt rum for, at de kan være sammen om det, man har til fælles, når man er et ungt menneske på vej ud af skolen. På forhånd kendte eleverne hinanden fra de fælles idrætstimer, og vi har haft et ugentligt to timers kursusbånd, hvor eleverne har været sammensat på kryds og tværs. Det har både været praktiske, boglige og kreative aktiviteter. Det lykkedes os, at komme på en kort introtur på Vangegård, og stille og roligt er samarbejdet vokset frem, efterhånden som vi har set mulighederne for det. De senere år har vi haft ungdomsskolehold på skolen. De har haft deltagere fra alle klasserne, og det har betydet meget for følelsen af fællesskab i huset. Især holdet med friluftsliv, der er omtalt tidligere, har med sine mange ofte grænseoverskridende aktiviteter har haft stor betydning. Til næste år vil det være skolens 8. -10. klasser, der kommer til at bebo Udskolingshuset. Vi vil bygge videre på årets gode erfaringer. Kompetencen Elevgruppen på Kompetencen er stadig præget af mange solister, som skal undervises enkeltvis, for at de kan få udbytte af arbejdet. Nogle elever vækker vi om morgenen, eller vi henter dem hjemme. På den måde støtter vi dem i at opbygge en hensigtsmæssig døgnrytme. Vi opbygger en fast struktur i huset, som vi så bryder op ind imellem med ture ud af huset. Vi har været på nattur i København og på skitur i Sverige, ligesom vi tager på lejrskole med eleverne i mindre grupper. Eleverne har brug for en praktisk, konkret tilgang for at lære både fagligt og socialt, og derfor så vi sidste år frem til overtagelsen af Egeløvparken, som vi straks døbte Feddet. Vi har brugt stedet flittigt, og eleverne har været glade for at komme en tur
Kvalitetsrapport 2010 indsæt SKOLENAVN side 14/14 på Feddet enten alene med en voksen eller i mindre grupper. Her er plads til både praktisk og fysisk udfoldelse. Vores pigegruppe mødes hver fredag, og så er der pigesnak om fx make up og kærester. Et af de overordnede temaer har været sex og samfund. Pigegruppen har også været ude at ride eller ude at handle i et storcenter. Sådanne ture giver vigtig social træning i, hvordan man opfører sig, når man kører i tog eller bare går rundt og kigger på forretninger. Vi forsøger at hjælpe eleverne, så de får et fritidsjob og kan tjene deres egne penge. Det er vigtigt, at de får nogle arbejdserfaringer. Det samme arbejder vi på via praktikker, men i år har det været vanskeligt at finde arbejdssteder der kan matche vore elever. Også i år har eleverne i 9. klasse taget Folkeskolens afgangsprøve. Syv er gået op i alle fag, og en ottende har været med til matematikprøven. Der er en fin arbejdsmoral på eksamensholdet, og de har klaret sig godt. Villaen Villaen flyttede sidste år fra Villaen til nogle pavilloner på skolens areal. Det har givet mulighed for ikke bare at dele eleverne op i Yngste og Ældste Villa, men at adskille dem rent fysisk. Det giver mere ro og en god stemning. Vi strukturerer hverdagen, og vi adskiller de elever, der er parat til fagligt arbejde, fra de elever, der har mere brug for andre aktiviteter. Det er ikke statiske grupper, så det højner den faglige standard for alle elever. I en periode har vi haft en elev, der tilbragte sine skoledage på Feddet sammen med en voksen, fordi der var brug for denne omsorg og ro for at undgå konflikter. Forældresamarbejdet er vigtigt. Vi har haft forældre med i skole, og vi er på hjemmebesøg. Begge dele gør, at vi lærer forældre og elever bedre at kende, og at vi får et bedre fundament for en fælles indsats omkring eleven. Vi har haft meget glæde af at samarbejde med C afdelingens skolekonsulent. Hun har undervist om ADHD, hun har observeret vores dagligdag og hun har vejledt både personale og forældre. Endelig må det bemærkes, at der er elever på venteliste til Villaen. Familieklassen Familieklassen udvider med en familiebørnehave og flytter fra august til Familiecentret Kernen ud af Gl. Hjortespringskoles regi. Vi mener, at den tidlige indsats er vigtig og ser derfor frem til også at arbejde med de yngre børn. Arbejdet i familieklassen udvikler sig stadig. Et besøg i elevens hjemklasse er en fast del af programmet, og i det hele taget inddrages lærerne og klassen i højere grad i arbejdet omkring det enkelte barn. En ændring af adfærd skal bekræftes af omverden for at kunne lykkes, og derfor inddrages alle vigtige personer omkring eleven. Besøget ligger i begyndelsen af forløbet. Her orienteres klassekammeraterne om, hvad det er, vi laver i familieklassen. De får også et brev med hjem, hvor vi informerer om vores og familiens arbejde. Rent pædagogisk arbejder vi mere narrativt. Pædagogikken åbner blandt andet mulighed for, at eleverne og familierne arbejder med deres egne historier om sig selv. Det kan være vejen til at skabe sig en ny og mere positiv identitet. Det har været spændende for os som institution at starte Familieklassen og at følge den udvikling, der er sket. Vi ønsker god arbejdslyst fremover. Afslutning Afslutningsvis vil vi fremhæve det fokus på faglighed, som man finder på skolen. Uanset hvilke sociale og følelsesmæssige vanskeligheder vores elever har, forsøger vi altid at finde en vej, der tilgodeser elevens alsidige udvikling, også den faglige. Vi har gennem et par år opgraderet vores materialesamling, især i dansk. Vores fagudvalg er meget aktive, vi har lavet en ny procedure for bogindkøb, og vi har gennem de senere år styrket fagudvalgene noget rent tidsmæssigt. På kursussiden har vi i år forsøgt at sende hele team af sted sammen. Det har vi blandede erfaringer med, men formålet med forsøget var som med de øvrige tiltag at styrke vores faglighed, så vi kan udfordre og støtte vores elever på bedste måde.