Behavorisme,Konstruktivisme

Behavorisme,Konstruktivisme interaktion & individuel rekonstruktion af viden Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009

indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory Bateson

Sidste gang hørte vi om

Læringsbegrebets kerneelementer Adfærdsforandring (faktisk/potentiel) Interaktion Intentionalitet(målrettethed) Viden Progression selv-refleksion & selv-styring

LÆRING er.. Forsøg på en konklusion En proces, en transformation ( tilegnelse, reorganisering,konstruktion),. Der forandrer en persons (handlingsenhed)- potentialer for handling/ faktiske handlinger Hvis indhold er kundskaber i bred forstand Hvis evidens er adfærdsforandring, der af nogen opfattes som en forbedring Foregår i en interaktion mellem den lærende og omverden

BEHAVORISME & KONSTRUKTIVISME

Behavorisme Dyr og menneskers adfærd betragtes og forklares som opstået og udviklet gennem interaktive (i forhold til omgivelserne) forstærkninger, mens man omvendt ser bort fra intra-personelle processer og faktorer. I.Pavlov (1849-1936) E.L. Thorndike (1874-1949) Den betingede refleks Trial error læring J. Watson ( 1878-1958) Psychology from the standpoint of a behaviourist B.F.Skinner (1904-1990) Al menneskelig adfærd kan forklares på grundlag af læring af S-R relationer Operant betingning :forstærkerens betydning.radikal behavorisme.

(1) Klassisk betingning associativ læring Stimuli + (forstærker) respons Klokken ringer + maden stilles frem (2) Operant betingning fejlretnings-læring forstærker belønning stimuli respons straf hæmning

Clockwork Orange Anskueliggørelse af klassisk betingning som læringsprincip After helping to kill a fellow prisoner in his cell, Alex is selected to become the subject in the first full-scale trial of the Ludovico Technique. The technique itself is a form of aversion therapy, in which Alex is given a drug that induces extreme nausea while being forced to watch graphically violent films for two weeks. Strapped into a seat before a large screen, Alex is forced to watch an unrelenting series of violent acts. During the sessions, Alex begins to realise that not only the violent acts but the music on the soundtrack is triggering his nausea attacks. (Kubrick's film version narrows this down so that only Beethoven's Ninth Symphony has this effect.) Alex pleads with the supervising doctors to remove the music, crying that it is a sin to take away his love of music and adding that "Ludwig Van" did nothing wrong and "only made music", claiming that it was wrong to use the composer in that way, but they refuse, saying that it is for his own good and that the music may be the "punishment element". By the end of the treatment, Alex is unable to listen to Beethoven's 9th symphony without incapacitating nausea and distress.

Konstruktvisme, social, radikal osv Indenfor KUNST & ARKITEKTUR var konstruktivisme en bevægelse i Rusland, fra 1914 og frem. Konstruktivisme: menneskers erkendelse og viden er en konstruktion, der bygger på sanseindtryk, bearbejdet af kognitive strukturer. Social konstruktivisme(konstruktionismen) :konstruktionen foretages ud fra strukturer, der har fællesskabet som subjekt (f.eks. sproge). Undertiden betragtes også den konkrete konstruktion som et fælles(socialt)projekt.

Konstruktivisme 1/2 Generel position: Viden er resultat af en konstruktion, som den lærende selv må udføre.den lader sig ikke overføre som et objekt. Dens konstruktion er funktionelt knyttet til målrettet handlen. Filosofisk konstruktivisme : Fænomener er historisk bestemte, dvs konstrueret ud fra personlige og sociale faktorer. Viden er et produkt af det erkendende subjekts relation til genstanden for viden.der findes derfor ikke endelige, objektive sandheder. Radikal konstruktivisme : (Von Glasersfeld tolkning af Piaget) : a. viden opbygges gennem aktiv tilegnelsesproces b. tænkning og læring er adaptiv, og organiserer den erfarede verden (ikke en på forhånd eksisterende virkelighed) c. Læring foretages altid ud fra en allerede eksisterende viden om verden (skema, situation). Individualistisk fokus

Jean Piaget 1896-1980 Født I schweitz Filosof genetisk epistemologi, radikal konstruktivisme Psykolog mshp Børns kognitive udvikling

Læring er ifl Piaget Adaptions rettet (reaktiv & intentionel) Ligevægts rettet Kognitions rettet Handlings orienteret Konstruerende Igangsat af intentioner og forstyrrelser

Radikal konstruktivisme SKEMAET Start & slut tolkning Tilfælde af noget kendt Gentagelse assimilation Forventet (belønning) Situation (Sæt af Stimuli) Aktivitet (Respons) Resultat (Forstærker) Ændring Akkomodation Forstyrrelse! (straf) mulighed for læring

NØGLEBEGREBER i Piagets kognitive konstruktivisme Al viden er knyttet til handling, at kende (dvs lære om) et objekt eller en hændelse er ensbetydende med at man bruger dem, ved at assimilere/akkomodere dem i et handlings skema Assimilation : når nye information behandles som var de et tilfælde af noget allerede kendt. Kognition (tænkning) : - er adaptiv i fht organisering af den erfarede verden - sigter mod at etablere en begrebsmæssig ligevægt (e.g. et landkort der matcher det erfarede. Erkendelse (læring) dannes som følge forstyrrelser, dvs skuffelse/overraskelse i fht de forventninger, om givne konsekvenser af egne handlinger, dannet udfra etablerede skemaer.

Opsummering på Piaget s Konstruktivisme Adaption & Organisation Vi tilpasser os omgivelserne & organiserer vore erfaringer og aktiviteter Assimilation & Akkomodation Den kognitive tilpasnings to hovedformer Equilibrering Mellem erfaringer og skema Kognitive skema (tænkningens byggesten) Sæt af sammenkædede sansninger, ideer og handlinger

Gregory Bateson

Ifl Bateson er læring. Intentionel (målrettet) Interaktionel (feedback & forstyrrelser) Adaptiv (intention-forstyrrelser-progression) Kontekstuel & Konstruerende Niveau delt (læringstyperne) Meningsskabende (dobbeltbinding)

INTENTION & MENING Læring retter sig altid mod nogen eller noget, og mod ønskede og uønskede resultater af egne handlinger Læring foregår derfor i en kontekst, hvor der allerede er skelnet mellem det vigtige og uvigtige, det ønskværdige og det frygtede. Læring foregår i en kontekst, der allerede har fået tilskrevet en mening. Læring er også et forsøg på at opretholde meningen med sine handlinger. - Hos Bateson er frustration, fortvivlelse og i sidste instans vanvid konsekvensen af at blive sat i situationer, hvor der ikke kan læres. Disse tilstande er ikke skabt af frustreret målopnåelse, men af det forhold at konteksten for den lærende er meningsløs. (ex. Følger ondskabsfulde eksperimenter )

DET INTERAKTIVE PERSPEKTIV Batesons læringsbegreb Gennem det interaktive perspektiv betragtes det lærende individ som del af et system. At betragte læring ud fra et interaktivt perspektiv er at betragte de handlinger, der forekommer i en given situation som indbyrdes responsive. Enhver hændelse i en interaktiv sekvens kan fungere eller opfattes som både stimulus, respons og forstærker. Hvordan den konkrete hændelse betegnes, afhænger af hvorledes den interaktive sekvens i dens helhed konstrueres : a1 b1 a2 b2 a3 b3 Den markerede handling a2 kan altså betragtes på tre måder : Per spiller bold med Poul Lise griber bolden Per skælder ud Lise græder. Per skælder ud kan betragtes som : - årsag til at Lise begynder at græde - respons på at Lise greb bolden - forstærker i forhold til den forudgående interaktion mellem Per, Poul og Lise.

FEEDBACK, FORVENTNINGER og FORSTYRRELSER Interaktion indebærer at enhver handling er en reaktion på en tidligere handling, og at denne handling igen afføder nye handlinger. At opleve sekvenser af handlinger som interaktive er en konstruktion, et landkort skabt ud fra tolkninger Oplevet interaktion skaber forventninger om, hvordan omverdenen reagerer på egne handlinger. Forventninger der hhv bekræftes eller forstyrres af de faktiske begivenheder. Forstyrrelser får os til at ændre adfærd som et forsøg på at adaptere os til omverdenen på grundlag af vore egne hensigter. Enten ved at ændre adfærd i interaktionen eller ved at ændre vort billede af interaktion og relation. Bekræftelser får os til at fastholde, - både vore handlinger i interaktionmønsteret, samt vores landkort af interaktionen. (Læring 0) Meningsløshed og vanvid er konsekvenser af manglende muligheder for at håndtere forstyrrelser. (ex : Dobbeltbinding)

Adaption ifl Bateson Læring resulterer i en adfærdsforandring, som den lærende selv skaber. Selvforandring af adfærd tager sigte på at gøre adfærden mere hensigtsmæssig i fht. At opnå formålet med adfærden. Læring er derfor baseret på en konstruktion af : (a) adfærdens formål, og (b) forholdet mellem adfærd og mål opnåelse. Adaption er derfor ikke noget objektivt kriterium eller en proces, der støtter sig til ontologisk kendsgerning, selvom den er afhængig af faktorer der ligger udenfor den lærende. Succes/fiasko indskrives i en konstrueret verden, ligesom kriterierne for succes og fiasko er en foranderlig konstruktion. Adaptionens omdrejningspunkt er formålet med handlingerne. Men den lærende kan også skifte hensigt og målsætning, f.eks. for at fastholde interaktionen i en bestemt form. Ex : Før spillede jeg badminton for at vinde, - nu taber jeg for det meste, men fortsætter med at spille for at være sammen med mine venner.

Læring ifl Gregory Bateson LÆRING ER.. En adaptionsbaseret, fastholdt adfærdsforandring. ADFÆRDSFORANDRING : Hvis nogen reagerer ( respons ) på forskellig måde, når de over tid konfronteres med det samme fænomen( stimuli ). FASTHOLDT : Det interessante er ikke innovationen af det nye. Det interessante er gentagelsen af det nye. Hvis det nye ikke gentages er det kun støj. ADAPTIONSBASERET : Adfærd er intentionel, dvs den retter sig mod at opnå eller fremkalde bestemte former for virkning fra omgivelserne. Denne målrettethed udgør samtidig et kriterium for den efterfølgende justering af adfærden. Læring = fejlretning. PROGRESSION Læring indebærer derfor en adfærdsforandring til det bedre, - i forhold til individets oplevede målopfyldelse.

Uløselige opgaver, eksperimentel psykose & dobbeltbinding Batesons læringsteori hunden bliver mentalt forstyrret, fordi : Den indlærte kontekst om, at der skal skelnes, ikke kan afvises Relationen mellem forsøgsleder og forsøgsdyr er alvorlig (i hvert fald for hunden) Det er umuligt for hunden at lære, at der er tale om en ny kontekst Hunden, ellipen og cirklen et laboratorieforsøg, hvor en hund gennem instrumentel belønning trænes til at kunne skelne mellem en ellipse og en cirkel. Når den har lært at foretage denne skelnen, gøres opgaven gradvis mere vanskelig ved at tilnærme de to figurers former til hinanden, indtil det sidst bliver umuligt for hunden at skelne mellem de to figurer. Samtidig bliver forsøgslederen ved at give hunden belønning, men nu er der ikke længere nogen sammenhæng mellem hundens valg og eventuel belønning. Efter nogen tid begynder hunden at udvise tegn på alvorlige mentale forstyrrelser.

Bateson :Læring 1 & 2 Lærings kategorier Omtolkning af forståelses rammen Fejlkorrektion Handlings - orienteret konsekvenser Læring 2 Læring 1 Selv Omverden relation Læring 3

Lærings niveauerne Læring 0 :Termostat-respons Fikseret respons Ikke erfarings-baseret (ingen hukommelse) Læring 1 : Fejlretnings-læring Reaktion på konsekvenserne af egne handlinger Erfarings-baseret Læring 2 : Ramme-Læring Omtolkning af interaktionen Ændret rammeforståelse Erfaringsbaseret kodeknækning Læring 3 : Ændring af rammeorganisering Ændring af tværgående adfærdstræk F.eks. Karakter, adfærdstræk, selv-identitet