To sprog én udfordring

To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om undervisning af tosprogede elever Gode råd fra Tosprogs-Taskforcen

2 3 Indhold Et unikt indblik i lærernes syn på undervisning af tosprogede elever i Danmark Tema 1 4 Dansk som andetsprog i alle fag Tema 2 8 Skoleledelse og organisering Tema 3 12 Forældre og skole-hjem-samarbejde I forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring har en række skoler over hele landet gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse med fokus på undervisning af tosprogede elever. Hver skole har fået en rapport med skolens egne resultater. De tal og fakta har den enkelte skole kunnet bruge til at udvikle arbejdet med tosprogede elever lokalt. I denne folder har vi samlet de vigtigste pointer fra de 2.088 lærere fra 88 forskellige skoler, der har deltaget i undersøgelsen. Det giver et unikt landsdækkende indblik i, hvilke udfordringer lærerne oplever, når det handler om undervisning af tosprogede elever. Udfordringerne er samlet i tre temaer: At gøre dansk som andetsprog (DSA) til en dimension i alle fag Skoleledelse og organisering af fx tosprogs-team Skole-hjem-samarbejde med forældre til tosprogede elever Folderen er bygget op om en række lærerudsagn og faktaoplysninger fra undersøgelsen. Under hvert tema i folderen giver Tosprogs-Taskforcen gode råd til, hvordan I kan arbejde videre med området på skolerne. Folderen er ment som et indblik i lærernes syn på udfordringerne i en hverdag med undervisning af tosprogede elever. Samtidig er det vores håb, at folderen kaster lys over de hovedudfordringer, der er på området med undervisning af tosprogede elever. Du kan downloade hele undersøgelsen og læse meget mere på vores hjemmeside www.tosprogstaskforce.dk Rigtig god læselyst! Tosprogs-Taskforcen I undersøgelsen er lærerne inddelt i tre grupper: DSA-lærere: Lærere, der er uddannede i og underviser i dansk som andetsprog (DSA). Lærergruppe 1: Lærere, der underviser tosprogede elever, men ikke er uddannede i DSA. Det vil typisk sige faglærere. Lærergruppe 2: Lærere, som hverken er DSA-lærere eller underviser tosprogede elever. I folderen fokuserer vi på de to første grupper. Det vil sige DSA-lærere og faglærere, der underviser tosprogede elever.

4 5 Tema 1 Dansk som andetsprog i alle fag Det er i høj grad mit ansvar at inddrage dansk som andetsprog i min undervisning Sådan siger 90 procent af lærerne på skoler med over 60 procent tosprogede elever. På skoler med under 20 procent tosprogede elever mener kun 65 procent af lærerne, at det er deres ansvar at inddrage dansk som andetsprog i undervisningen. Er det fysiklærerens ansvar at undervise i dansk som andetsprog? Når tosprogede elever skal tilegne sig et fagligt stof, lykkes missionen bedst, hvis dansk som andetsprog er en dimension i alle fag på skoleskemaet. Sproget skal med andre ord være et fokuspunkt i al undervisning. I Tosprogs-Taskforcens landsdækkende undersøgelse svarer en stor del af lærerne, at de ikke har de nødvendige kompetencer til at inddrage dansk som andetsprog i deres undervisning. Kun blandt DSA-lærerne føler mange sig rigtig godt klædt på til opgaven. I hvor høj grad er det efter din vurdering dit ansvar at inddrage dansk som andetsprog i din undervisning? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ ej relevant DSA-lærere 58 35 6 0 0 0 Lærergr. 1 19 46 26 5 1 3 Lærergr. 2 12 33 19 6 7 24 Total 28 42 21 4 1 4 Opgjort i pct.?! Er det mit ansvar som lærer at inddrage dansk som andetsprog i alle mine fag? Ja, det er alle læreres ansvar at inddrage dansk som andetsprog i deres fag. Det kan du gøre med små tiltag, som har stor effekt for alle børn. Du kan fx inddrage sproget ved at: have fokus på ord og begreber, når du planlægger, gennemfører og evaluerer læringsaktiviteter. bruge billeder og derigennem visualisere ord og begreber. sikre, at alle børn har forstået, hvad de skal, og hvad formålet er, før de går i gang med en aktivitet. sætte farten på samtalen ned, så børnene får tid til at afprøve, undersøge og diskutere sproget. Lad fx børnene forklare og (om)formulere sig, og hjælp dem med det i team og i klassen. skabe en kultur hvor nysgerrighed og sproglig bevidsthed anerkendes. Anerkend fx børn, som spørger ind til ords betydning, udtale, og stavning eller på andre måder viser, at de er bevidste om sprog. Det er en god idé at opfordre eleverne til at være sprogligt nysgerrige. Det aktiverer læring.

6 7 Det er svært at inddrage dansk som andetsprog i min undervisning FAKTA Der er delte meninger, om timerne i dansk som andetsprog er hensigtsmæssigt organiseret. 31 procent af lærerne i undersøgelsen mener ja. 28 procent er uenige. Ser vi på DSA-lærerne svarer 42 procent ja til, at DSA-undervisningen er organiseret hensigtsmæssigt, mens 35 procent siger nej. Timer i dansk som andetsprog bliver aflyst for at blive brugt på anden undervisning eller vikardækning. Sådan siger 40 procent af alle lærere, der arbejder med tosprogede elever. På hvilken måde er organiseringen af timer i dansk som andetsprog (DSA) uhensigtsmæssig? DSAlærere Lærergr. 1 Total Sådan siger 51 procent af undersøgelsens DSA-lærere og 36 procent af de lærere, der underviser tosprogede.?! Hvorfor er det vigtigt at inddrage DSA i sin undervisning? For mange børn er sproget en barriere, der forhindrer dem i at få fuldt udbytte af undervisningen. For de elever, som ikke har dansk som modersmål, og som ikke har aldersvarende kompetence i dansk, er det ofte en særlig udfordring at følge folkeskolens almindelige undervisning. De skal nemlig lære fag og sprog samtidig. Derfor er det vigtigt, at alle lærere medtænker sproget som en dimension i deres undervisning. Eleverne tages ud af fagundervisningen for at få timer i DSA Timer med DSA prioriteres forkert ift. elevernes behov 12 22 18 18 18 17 Timer i DSA aflyses ofte 24 14 17 Der er ikke sammenhæng mellem indholdet i DSA og fagundervisningen Timer i DSA er dårligt placeret i løbet af ugen Holdsammensætningen i DSAtimerne er ikke hensigtsmæssig 13 12 12 11 11 11 3 1 2 Andre årsager 16 18 17 Ved ikke 3 5 5 Opgjort i pct. Omkring en tredjedel af lærerne i undersøgelsen mener ikke, at timerne i dansk som andetsprog er organiseret hensigtsmæssigt. Men der er forskel på, hvad de to lærergrupper ser som hovedproblemet: DSA-lærerne oplever, at timerne ofte bliver aflyst. Lærerne i Lærergruppe 1 - det er de lærere, som underviser tosprogede elever, men ikke er DSA-lærere - synes, det er et problem, at de tosprogede elever tages ud af fagundervisningen for at få timer i dansk som andetsprog.?! Hvorfor er timerne i dansk som andetsprog vigtige? På skoler med tosprogede elever skal sproget som udgangspunkt være en dimension i al undervisning i samtlige fag. Alligevel kan der være elever, der har brug for supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Timer til denne supplerende undervisning skal ligge uden for normal skoletid. Hvis skolen vurderer, at eleven ikke kan få udbytte af undervisningen i klassen, kan de supplerende timer lægges i den ordinære undervisningstid uden for klassen. Sådan organiserer I bedst timerne i dansk som andetsprog Undgå at aflyse planlagte DSA-timer. Aflyste timer skaber brudte læringsforløb for de tosprogede elever. Brug Tosprogs-Taskforcens skema til at registrere, hvordan I anvender DSA-timerne. Det skaber overblik. Find skemaet på tosprogstaskforce.dk. Sørg for, at DSA-timerne bliver skemalagt, så de kan anvendes i sammenhæng med den øvrige undervisning og understøtte denne. DSA-timerne kan fx bruges i sammenhæng med dansk, matematik eller fysik. Afsæt timer til faglærerne og DSA-lærernes fælles planlægning af undervisningen. Brug sproglige vurderinger til at afdække elevernes behov for sproglig støtte og dermed elevernes behov for DSA-undervisning. Organisér timer og lærerressourcer fleksibelt, så der kan ændres i organiseringen efter behov undervejs i skoleåret. Læs mere om DSA og organisering på www.tosprogstaskforce.dk

8 9 Tema 2 Skoleledelse og organisering Vores skole mangler en tosprogs-koordinator. Sådan siger knap 70 procent af lærerne på skoler, der ikke har en tosprogs-koordinator. Hvorfor skal vi have en tosprogskoordinator??! Hvad laver en tosprogs-koordinator? Hvis den enkelte tosprogede elev skal have den rigtige sprogstøtte, skal skolen organisere sine DSA-ressourcer fornuftigt. Det kræver blandt andet en kompetent skoleledelse. Skoleledelsen skal sørge for at nedsætte et tosprogsteam og udpege en koordinator for teamet. Når vi kigger på lærernes besvarelser, fremgår det, at tosprogs-koordinatorer og tosprogs-team kan gøre en stor forskel. Samtidig er der tegn på, at de skoler, som har udnævnt tosprogs-koordinatorer og team, kunne bruge dem bedre. 73 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at deres skole har en tosprogs-koordinator, og 63 procent af lærerne svarer, at deres skole har et tosprogs-team. Vidste du at syv ud af ti DSAlærere bruger skolens tosprogs-team. Tosprogs-koordinatoren koordinerer skolens samlede arbejde med dansk som andetsprog og sikrer, at DSA er i fokus på skolen. Det gør tosprogs-koordinatoren fx ved i samarbejde med skolens ledelse at tilrettelægge undervisningen i DSA og udbrede kendskabet til DSA på skolen. Det kan fx ske via pædagogisk råd, skolens fagudvalg og klasse- og årgangsteam. Tosprogs-koordinatoren rådgiver og vejleder også kolleger om DSA, samt koordinerer samarbejdet mellem faglærere og DSA-lærere, så de sammen kan udvikle sproget som dimension i de forskellige fag.

10 11 FAKTA Vores skole mangler et tosprogs-team. Sådan siger 2/3 af lærerne på de skoler, som ikke har et tosprogs-team. Lærerne synes, at det er et problem, når der ikke er retningslinjer for samarbejdet mellem faglærere og tosprogs-teamet. På skoler, hvor der mangler retningslinjer for samarbejdet, mener 51 procent af den samlede lærergruppe, at det er et problem. Ser man på DSA-lærerne på de skoler, der mangler retningslinjer for samarbejdet, er tallet endnu højere: 61 procent af DSA-lærerne mener, at det er et problem, at der mangler retningslinjer for samarbejdet mellem faglærerne og tosprogs-teamet. Sådan laver I et tosprogs-team FAKTA Sådan får I samarbejdet mellem faglærere og tosprogs-team til at fungere (bedre) Skoleledelsen tager initiativet til at lave et tosprogs-team. Ledelsen udvælger og samler lærere til teamet, som er uddannede i dansk som andetsprog. Det er også vigtigt at få udpeget den person, som er mest egnet til at være koordinator for teamet. At udnævne en koordinator er med til at sikre fremdriften i tosprogsteamets arbejde. Mangler din skole efter din vurdering et tosprogs-team? Ja Nej Ved ikke DSA-lærere 72 15 3 3 / 4 af skolerne i undersøgelsen har en tosprogs-koordinator. Det er især DSA-lærerne, der bruger tosprogs-koordinatoren. 68 procent af DSA-lærerne bruger tosprogskoordinatoren i meget høj, høj eller nogen grad. Hos deres kolleger i lærergruppe 1, som også underviser tosprogede, men ikke er uddannede i dansk som andetsprog, er tallet 51 procent. 1. skab tid og rum til samarbejde. Det er ledelsens ansvar at sørge for og tage initiativ til, at der er en kultur på skolen, hvor det er naturligt, at man samarbejder om at udvikle undervisningen. Det vil blandt andet sige, at ledelsen skal sørge for, at der er tid og rum til at samarbejde om udvikling af didaktik og pædagogik. 2. sørg for kompetente folk. Tosprogsteamet skal være klædt på til opgaven. De skal både have vejlednings-kompetencer og DSA-faglige kompetencer. 3. ledelsen skal bakke op. Det er vigtigt, at skoleledelsen bakker op om tosprogs-teamet og sørger for, at alle på skolen ved, hvordan de kan bruge tosprogs-teamet. 4. sæt ord på. Derfor er det også vigtigt, at tosprogs-teamet laver en funktionsbeskrivelse og præsenterer den for resten af skolen. På den måde ved hele det pædagogiske personale, hvad de kan bruge tosprogs-teamet til. 5. skab trygge rammer for udvikling. Aktionslæring er et godt middel til at samarbejde om at udvikle undervisning. Metoden skaber trygge rammer for samarbejdet, fordi den lægger op til, at man sætter fokus på det, der sker - aktionen - og ikke den, der gør det personen. Du kan læse mere om skoleledelse og organisering på www.tosprogstaskforce.dk Lærergr. 1 63 12 25 Total 66 13 21 Opgjort i pct. Svar fra lærere på skoler uden tosprogs-team

12 13 Tema 3 Forældre og skolehjem-samarbejde 60% 40% I hvilken grad oplever du, at skolen og forældre til tosprogede elever har de samme forventninger til skole-hjem-samarbejdet? 36% 42% Skolen og forældre til tosprogede elever har kun i nogen eller mindre grad samme forventninger til skole-hjem-samarbejdet. 20% 0% 0% I meget høj grad 6% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ ikke relevant 5% 11% Sådan svarer 78 procent af lærerne i undersøgelsen. Hvordan kan alle forældre støtte deres barns skolegang? Alle forældre kan gøre en forskel for deres børns skolegang. Det viser både forskning og erfaringer fra praksis. Derfor er det vigtigt, at du som lærer ser alle forældre som en ressource. Stort set alle lærerne i undersøgelsen betragter på den ene side forældrene som vigtige for deres børns skolegang. Den opfattelse står i stor kontrast til, at lærerne på den anden side ikke mener, at forældre til tosprogede elever kan bidrage med særligt meget til børnenes skolegang. En stor del af lærerne i undersøgelsen oplever, at skole og forældre ikke har samme forventninger til samarbejdet. Sådan kommunikerer du klarere med forældrene At kommunikere klart er et af nøgleordene i forældresamarbejde: 1. vær tydelig. Afklar jeres roller og forventninger. Skolen kan fx holde forventningsafstemningsmøder med forældrene. Her bliver det klart, hvad forældrene forventer af skolen, og hvad skolen forventer af dem. 2. brug billeder. Det kan være nødvendigt at understøtte kommunikationen med visualisering i form af billeder i skriftlige beskeder til hjemmet. 3. åbn faglokalet. Prøv at tage forældrene med ud i faglokalerne, når I fortæller om undervisningen i faget. På den måde foregår kommunikationen i en konkret og dermed mere forståelig kontekst for mange forældre. 4. sig det lige ud. Lad være med at pakke budskaberne ind. Hvis eleven fx har problemer med at læse, er det vigtigt, at forældrene får den viden. 5. fokuser på dialog. Vis, og fortæl forældrene, at det er normalt at have en dialog med skolen også når der ikke er problemer.

14 15 Det er i høj grad vigtigt, at forældre til tosprogede elever understøtter deres børns faglige udvikling. Forældre til tosprogede elever har kun i mindre grad de nødvendige redskaber til at understøtte deres børns læring. Forældre til tosprogede elever kan slet ikke eller kun i mindre grad hjælpe deres børn med at lave lektier. Sådan siger 92 procent af lærerne i undersøgelsen. Sådan kan alle forældre understøtte deres barns læring Sådan svarer over 70 procent af lærerne i undersøgelsen. Sådan mener mellem 60 og 80 procent af lærerne i undersøgelsen. Samme billede gør sig gældende, når lærerne skal svare på, om forældre til tosprogede elever har redskaber til at understøtte deres børns læring fx ved at motivere dem, have samfundsinteresse eller møde op på skolen. Forældre er med til at støtte deres barns sproglige udvikling og læring generelt ved fx at: Alle forældre kan gøre en forskel for deres barns læring. Det viser både praksis og forskning. Alene det, at forældre viser interesse for deres barns skolegang, er lærerigt i sig selv. Det skaber nemlig situationer, hvor barnet skal videreformidle, hvad det har lavet i skolen. Det giver forældrene indblik i skolen og øger deres mulighed for at støtte op om skolegangen. Vidste du at de lærere, som føler, at de er bedst til at inddrage og engagere forældre til tosprogede elever i deres børns læring, enten er uddannede i DSA eller arbejder på skoler med høj koncentration af tosprogede elever. Spørge uddybende til, hvad deres barn har oplevet i skolen, i SFO en eller hos vennerne Fortælle deres barn, hvad de selv har oplevet i løbet af dagen. Fortsætte med at tale med deres barn og være nysgerrige i forhold til deres barns skolegang og fritidsliv - også når barnet bliver ældre. Tale med deres barn om sprog, fx om hvad forskellige ting hedder på familiens sprog, hvilke begreber og ordsprog der findes og hvordan det er på andre sprog, de kender. Ligner ordene hinanden? Betyder de præcis det samme? Tale med deres barn om, hvad de ser på tv, i aviser, ugeblade og tegneserier. De kan fx lære barnet nye ord, de ser eller hører på tv, ved at forklare de nye ord med ord, barnet allerede kender. Lege sprog ind overalt, hvor de kan komme til det. Det kan være, når de taler sammen derhjemme, på indkøbsture, i bilen, på gaden og i naturen. De kan lave rim og remser, digte, lave sjove ord og gåder. De kan lave gætte- eller bogstavlege. Hvad starter fx med A omkring dem? Læse bøger, fortælle eventyr og synge sange. Finde eventyr og sange på deres eget modersmål, som deres barn kender på dansk fra skolen. Tegne eller skrive sammen med deres barn. Tosprogs-Taskforcens gode råd til forældre er oversat til seks forskellige sprog. Find dem på www.tosprogstaskforce.dk

16 17 DSA-lærere Lærergruppe 1 Lærergruppe 2 80% 60% 40% I hvilken grad oplever du, at forældre til tosprogede elever har nødvendige redskaber til at hjælpe deres børn med lektier/hjemmearbejde? 66% 66% 45% 38% Jeg overvejer i høj grad min kommunikationsform, når jeg indkalder til møder på skolen. 20% 0% 20% 13% 12% 12% 12% 8% 5% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 1% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant Sådan svarer 62 procent af den samlede lærergruppe i undersøgelsen. For DSAlærere er tallet endnu højere: 79 procent af DSA-lærerne svarer, at de i høj eller meget høj grad overvejer deres kommunikationsform, når de indkalder til møder. Sådan kan du engagere forældre mere i deres børns skolegang Overvejelser når du indkalder forældre til møder 1. slå fast, at alle forældre er vigtige. Fortæl forældrene, at alle forældre er en ressource for barnets læring, og at deres engagement har stor betydning. 2. giv konkrete råd. Hjælp forældrene med konkrete råd til, hvordan de kan støtte op om barnets skolegang. Se inspiration i boksen på foregående side. 3. lyt. Lyt til forældrene, og brug deres viden om deres barn. 4. giv medbestemmelse og aktivér. Hold forældremøder, hvor forældrene er aktive. Arranger forældremøderne sammen med forældrene, så de er med til at bestemme indholdet. 5. få flere med i skolebestyrelsen. Gør en indsats for at få forældre til tosprogede i skolebestyrelsen. Det er blandt andet en god ide, fordi forældre til tosprogede kan have bedre forudsætninger for at komme med løsninger på udfordringer omkring tosprogede elever. 1. Klart formål. Er formålet med mødet klart - og er det relevant for forældrene? 2. MEDSEND DAGSORDEN. Sørg for, at der altid er afsat tid og rum til dialog og forældreinddragelse. 3. Indtænk medbestemmelse. Er forældrene blevet spurgt, om de har ønsker til mødets indhold? 4. Klar rolle. Er forældrenes rolle på mødet tydelig i indkaldelsen? 5. Deltagere. Er det tydeligt, hvem der deltager i mødet? 6. Lyt. Planlæg mødet, så kommunikationen går begge veje. Lyt til forældrene. 7. Inkludér. Overvej, hvordan du kan fremme fællesskabet i forældregruppen, så alle føler sig velkomne. Forbered fx en bordplan til mødet, så forældrene bliver blandet. 8. Oversættelse. Forstår forældrene dansk godt nok, eller skal indkaldelsen til mødet oversættes? 9. tolk? Har forældrene fået tilbudt tolk til mødet, og fremgår det klart af indkaldelsen?

18 19 60% 40% I hvilken grad oplever du, at forældre til tosprogede elever deltager i møder på din skole? 40% 38% Forældre til tosprogede elever deltager i nogen eller mindre grad i møder på skolen. FAKTA 20% 0% 2% I meget høj grad 13% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ ikke relevant 2% 5% Sådan svarer 78 procent af lærerne i undersøgelsen. 15 procent af lærerne oplever, at forældre til tosprogede elever deltager i høj eller meget høj grad i møder på skolen. Jo flere tosprogede elever en skole har, jo mere bruger skolen tolke til forældremøder og skole-hjem-samtaler. DSA-lærere bruger i højere grad tolke end den samlede lærergruppe i undersøgelsen. Vidste du Sådan kan I få flere forældre med til møder på skolen Den bedste måde at få forældrene til at møde op er selvfølgelig at gøre møderne så relevante, at de ikke kan lade være med at deltage. Du kan derudover overveje at: 1. Bruge sms-service, så forældrene bliver mindet om mødet. 2. Lade børnene skrive invitationen. 3. Kombinere mødet med, at børnene optræder. 4. Undersøge, hvorfor forældrene ikke kommer og overveje, om der er noget, der kan gøres anderledes. 5. Bruge forældrene til at hjælpe med at få hinanden med til møderne. Hvad er vigtigt, når du bruger tolk? 1. formål. Fortæl tolken, hvad formålet med mødet er. 2. rolle. Sørg for, at tolken kender sin rolle som neutral sproglig formidler. 3. Tal direkte. Tal direkte til forældrene via tolken - og ikke om forældrene til tolken. 4. oversæt alt. Forvent, at tolken oversætter alt, hvad der bliver sagt af alle under samtalen. 5. gå samtidig. Sørg for, at alle forlader lokalet samtidig af hensyn til tillidsforholdet mellem parterne. Læs mere om skole-hjem-samarbejde på www.tosprogstaskforce.dk AT jo flere tosprogede elever, der er på en skole, jo mere oplever lærerne, at skolen tager hensyn til forældre til tosprogede elever, når der skal tilrettelægges møder på skolen.

Udgivet af Tosprogs-Taskforcen Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Inklusion og Specialundervisning Frederiksholms Kanal 26 1220 København K www.tosprogstaskforce.dk E-mail-adresse: tosprogstaskforce@uvm.dk ISBN-nummer: 978-87-92835-01-7 ISBN-nummer, online udgave: 978-87-92835-02-4 Grafisk design: Mattias Wohlert Fotos: Jacob Nielsen Redaktion: Signe Tonsberg, Tonsberg Tekst på baggrund af rapport fra Epinion Download hele rapporten på www.tosprogstaskforce.dk