Demens Tilgange til mennesker med demenslidelser
Sansning og perception Nihil in intellectu qoud non prius in sensu Intet kommer ind i intellektet før, det har været i sanserne 2
Sanserne de primære og sekundære Sans Synssansen Høresansen Lugtesansen Smagssansen Berøringssansen Vestibulærsansen Proprioceptivsansen Arten af impulser Visuelle Auditive Olfaktoriske Gustatoriske Taktile Vestibulære Proprioceptive 3
Adfærdsforstyrrelser ved under- eller overstimulation Udfordrende adfærd er ikke nødvendigvis et udtryk for neurologisk skade, men for hvordan stimulation fra omgivelserne ikke stemmer overens med personens tærskelværdi for sansning 4
Lavt stimuliniveau i omgivelserne Stimulisøgning - evt. stereotopier Lavt stimuliniveau i omgivelserne (sensorisk deprivation?) Manglende homeostase/ understimulering (Tetzchner, 2003) 5
Højt stimuliniveau i omgivelserne Tilbagetrækning evt. selvskade el. stereotypier Højt stimuliniveau i omgivelserne Manglende homeostase / overstimulering. Manglende overskuelighed (Tetzchner, 2003) 6
Sansemodulation Sansemodulation er måden, hvorpå hjernen regulerer sin egen aktivitet ved at fremme eller hæmme beskeder fra sansesystemet Personens evne til at modtage og afstemme sensorisk information Sammenhæng mellem personens evne til at bearbejde sensorisk information og borgerens adfærd i forbindelse med udførelse af dagligdags aktiviteter 7
Modulationsforstyrrelser Kontinuum: Overreaktion Underreaktion Lav tærskelværdi Høj tærskelværdi Hypotese om sammenhæng mellem den neurologiske tærskelværdi og måden, hvorpå man reagerer på stimuli = adfærdsrespons (Dunn, 2009) 8
Arousal Grad af vågenhed hjernens elektro-kemiske grundaktivitet Regulerende filterfunktion i forhold til vågenhed, bevidsthed og opmærksomhed Arousalniveauet er ikke stationært, men varierer i løbet af et døgn Transmitterstoffer sendes fra hjernestammen til alle dele af hjernen med afvejet kraft - RAS Hensigt: At vække centralnervesystemet til at kunne modtage og bearbejde stimuli, og dermed percipere, tænke, reagere og handle tilfredsstillende og tilpasset en given situation 9
Sansemodulation - arousal Sansemodulation er hjernens evne til at tilpasse reaktionen på stimuli fra egen krop eller fra omgivelserne ved enten at fremme eller hæmme nerveimpulser i centralnervesystemet Problemer med modulation giver problemer med arousal øget, nedsat eller svingende arousal 10
høj Neurologisk tærskel Lav registrering Bystander - Tilskuer Sensorisk søgende Seeker - Jæger / søger viss.dk lav Sensorisk følsom Sensor - Følsom Sensorisk skyhed Avoider Undgår Passiv/ går med Aktiv/ går mod Adfæ rd/ re spons 13 11
Modulationsforstyrrelser Overreaktion: Ofte overreaktion i mere end et sansesystem reaktioner/respons på stimuli er ude af proportion med stimuli Underreaktion: Underreaktion forbundet med ekstrem hæmning af sensoriske input Fluktuerende: Vekslende reaktion Overvejelser: Lader personen sig styre af sin tærskelværdi eller forsøger han/hun at arbejde imod? Skal der fjernes/tilføres stimuli? 12
Sanseintegrativ dysfunktion Hjernen bearbejder eller organiserer ikke strømmen af impulser på en måde, som giver personen god, præcis information om ham selv eller hans verden. Hvis hjernen ikke er god til at bearbejde sanseindtryk, er den almindeligvis heller ikke god til at styre adfærd. (Ayres, 2005) 13
Medarbejderens faciliterende rolle Et menneske med et typisk udviklet velfungerende sansesystem vil ubevidst selv sørge for at skaffe sig tilpas sansestimulation Ved nedsat funktionsevne grundet neurodegenerative lidelser er det ikke givet, at personen selv opsøger den mængde sansestimulation, der er nødvendig for at kunne registrere indre og ydre tilstande. Ofte søger de mere diffust eller for ensidigt. De vil ofte være sansesultne, især på de primære sanser/nære sanser Medarbejderens opgave er her at udrede og forstå personens neurologiske forudsætninger for dermed at kunne tilpasse stimulimængde og intensitet til den enkelte Som medarbejder har man en faciliterende rolle i forhold til at sørge for muligheder for tilpas sansestimulation 14
15
Vanskeligheder med taktilsansen Konstant stresset får det dårligere i løbet af dagen Berøringer registreres som ubehagelige eller smertefulde kan føles som en 3. grads forbrænding Tendens til at kradse og klø sig Problemer med personlig hygiejne Behov for stort personligt rum Afviser kontakt med bestemte materialer, bestemte typer mad eller har konstant noget i hænderne Går enten med meget tøj eller smider konstant tøjet Afviser at gå med bare tæer eller smider konstant fodtøjet Spytter ud eller afviser bestemte typer mad 16
Vanskeligheder med taktilsansen Selvstimulation: Holder konstant noget i hænderne Gnider hænder på fx lår, armlæn. Kradser sig Nusser sig selv. Roder i håret Piller i tøjet, drejer ring på finger Hånd til mund / læber kontakt Vrider hænder Nulrer lommetørklæde/pude mm. Selvmutilation: Trækker sig i håret Kradser, bider, river sig selv Gnider sig til blods Slår sig selv 17
Vanskeligheder med vestibulærsansen Højdeskræk og angst for at falde Anspændt og meget forsigtig vil helst ikke bevæge sig Let søsyg - køresyg Får kvalme ved hurtige bevægelser Utryg på trapper og skrånende underlag holder sig ved væggen Reagerer forsinket på fald, snubler let Søger ofte aktiviteter med sus på / kraftig stimulation 18
Vanskeligheder med vestibulærsansen Selvstimulation: Virrer med hovedet Blinker, ser på blinkende ting Ruller med øjnene Stirrer på løbende vand eller sollys Løber rundt uden mål/drejer rundt om sig selv Vinke eller knipse med fingre foran øjnene Rokken frem og tilbage eller fra side til side 19
Vanskeligheder med proprioceptivsansen Dårlig balance brug for at støtte sig til synet Svært ved at regulere muskelkraft Klodset og kejtet i bevægelserne Svagt håndgreb Taber ofte ting Tager for høje skridt ved gang på trapper og ujævnt terræn Dårlig kropsopfattelse støder ofte ind i ting Dårlig motorisk planlægning Dårlig koordination svært ved forflytninger af sig selv Udtrættes hurtigt Fysisk voldsom ved andre mennesker eller genstande 20
Vanskeligheder med proprioceptivsansen Selvstimulation: Går på tåspidserne Synke, hoste og rømme sig Vikle noget hårdt om arm/hænder Slå hænderne mod hinanden i overdreven grad Knytter hænder Skærer tænder Bider i tøj/genstande Råbe, skrige / vibrerende lyde Skubber rundt med ting/møbler Selvmutilation: Slår hovedet ind i væg etc. Kaster sig ind i væggen Slår sig selv voldsomt Bider sig selv i hånd / håndled etc. Skærer sig 21
Vanskeligheder med de sekundære sanser/fjern sanserne Den visuelle sans Den auditive sans Den olfaktoriske sans/duft Den gustatoriske sans/smag 22
Sansediæt Sanseintegrationsbehandling kræver grundig observation og analyse af hvilke sanser, der skal hæmmes eller stimuleres, på hvilken måde og i hvilket omfang Der bør tages hensyn til fx: personens motivation og interesser personens ressourcer og kompetencer og skader relevans fx ift. alder, kultur, køn etc. Diætens indhold skal ganske enkelt være meningsfuld for personen Alle har brug for bevægelse for at mærke sig selv Vær opmærksom på at hjælpe personen til at få åbnet for brystkassen for at få ilt til hjernen 23
Sanserne de nære og de fjerne Sans Synssansen (visuel) Høresansen (auditiv) Lugtesansen (olfaktorisk) Smagssansen (gustatorisk) Berøringssansen (taktil) Balancesansen (vestibulær) Muskel-ledsansen (proprioceptiv) Effekt Vækkende (/dæmpende) Vækkende (/dæmpende) Vækkende (/dæmpende) Vækkende (/dæmpende) Vækkende (/dæmpende) Vækkende/ dæmpende Dæmpende, organiserende 24
Forslag til stimulering af taktilsansen Ælte dej Spille med bold med forskellige overflader Finde ting gemt i poser Massage Børste, trykke, gnide, kilde med forskellige materialer. Fx børster, fjer, skind mv. Vand, sand, flåede tomater, kogt pasta - madlavning Føntørrer, massageapparater Kropskontakt, knus og kramme Puder og tæpper med forskelligt taktilt materiale Vaske op Gå barfodet på sand, græs, sten, forskellige måtter Massage med forskellige bolde evt. pigbold Gå i naturen udenfor stierne og berøres af grene og græs Smage på ting med forskellig konsistens evt. Håndarbejde fx strikke 25
Oxytocin Tilknytnings-hormon, der dannes i hypothalamus og frigives fra hypofysen Især berøring / hudkontakt øger frigivelse af oxytycin (TAKTILT) Har betydning for social genkendelse, tilknytning og moderadfærd, og styrker følelsen af tillid, generøsitet og empati Antistress-effekter: Ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk og puls Vækst-effekter: Vægtøgning, heling, celledeling og optagelse af næringsstoffer 26
Forslag til stimulering af vestibulærsansen Trille/blive vendt Gå på ujævnt terræn Gå på trapper Danse Rulles ind i tæpper, madrasser mm. Ligge i vandseng, hængekøje, sovepose Svømning Snurre rundt/løbe - gå rundt om Gå/køre på ujævnt terræn Spejlkugle/uro visuelle skift Grovmotorisk bevægelse generelt Gå på line, streg, træstammer, kantsten, balancebom Kravle over og under ting, bukke sig ned Gynge i gyngestol, hængesofaer, hængekøjer, lift Vippebræt, balancepuder En tur i tivoli Dreje hurtigt rundt om hjørner i kørestol 27
Forslag til stimulering af proprioceptivsansen Spille med bolde i forskellig størrelse og tyngde Trykmassage Ballstik massage Vask med vaskehandske grov Tørres med stive håndklæder Bære vægt- veste/dyner/tæpper mm. Bruge træningsredskaber Træningsvægte Støvsuge / vaske gulv Rive, feje, grave, køre med trillebør Ælte sej dej Gå på ujævnt terræn uden stierne Gå på sten Ridning Cykle, tandem, sofacykel Tegne Trampe, klappe Bevæge sanglege fx dansesnor Grov og finmotorisk bevægelse generelt Bære, skubbe, trække, strække sig, bukke sig Stable brænde Tygge tyggegummi 28
Forslag til stimulering af den visuelle sans Kaste ting i kurv Bygge med forskellige ting aterialer af forskellig form, farve, overflade, forundringskufferter o.lign. Film/billeder - hvor man skal følge noget med øjnene Ting der blinker, lyser mv. Tegne, male Sy Spille bold Sortere ting Movi-cure Guldplade, belyst og med ting hængende foran (svagtseende) Stimulering af den vestibulære sans har positiv virkning på synet 29
Forslag til stimulering af den auditive sans Lytte til musik med forskellig struktur og tempo (husk arousal kan øges / dæmpes alt efter hvilken type der vælges) Lyd-lotto Materialer med lyd i, fx bolde m. klokker i Vindharper, klokkespil Lytte til ting i omgivelserne Musi-cure Instrumenter Rytmelege, klappe, tromme Musikterapi Samvær, den menneskelige stemme 30
Forslag til stimulering af den olfaktoriske og gustatoriske sans Smage på forskellige ting Surt, sødt, salt og bittert Gåtur i skoven, dufte til blomster o.lign. Friske krydderurter Lave mad, bage Bondegårdstur Aromaterapi, duftlotteri Opfriskende, øge arousal: citron, mynte, eukalyptus, grapefrugt Afslappende, dæmpe arousal: lavendel, appelsin, cedertræ 31
Stimuli der dæmper arousal Gynge frem og tilbage Ligge på tværs i hængekøje Ensartet rytme: 60-80 slag i minuttet Varme indpakning i blødt tæppe Fast berøring blive pakket stramt ind Dybe tryk, berøring Stille musik med struktur Crememassage med fast tryk og ensartethed Dyb vibration Dufte, fx: lavendel og citronmelisse Ensartet bevægelse Blå og grønne dæmpede farver 32
Stimuli der øger arousal Rotation, omdrejning Skift i retning og hastighed, fx kørestolstur i ujævnt terræn Gåtur i ujævnt terræn Frisk luft vind- regn sne Skiftende temperaturer Let berøring Hurtig musik med fast rytme Vibration med høj frekvens, fx eltandbørste Is Dufte: eukalyptus, kaffe, hvidløg Hurtige lyseffekter Roterende spejlkugle Ligge på langs i hængekøje Store bevægelser, trampolin, dans Gule og røde stærke farver 33