Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen



Relaterede dokumenter
Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset

Pædagogisk tilsyn i Klatretræet d

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Pædagogisk tilsyn i Damperen

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Pædagogisk tilsyn 2019

Bavnehøj børnehave og fritidshjem VE6- d. 5/9 fra kl til kl

Menu. Institutionsweb - Pædagogisk tilsyn.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset

Tilpasning af indsats

Samtidigt lægger vi vægt på, at børnene dannes både i byen på Vesterbro og i naturen med friluftsliv i Utterslevmose.

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Tilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset

Faglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og læreplan

Tilsyn i: Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk.

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Pejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner

VEJLEDNING I TILSYN I ALMEN OG SPECIALINSTITUTIONER 0 18 ÅR. (september 2013)

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Styrkede pædagogiske læreplaner

Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats. Begrundelse Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

Institution: Skattesuset Orgnr: 37544

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Institution: Børnehjørnet Valborg Orgnr: 37335

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsrapport skabelon

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

1. Sociale relationer barn/voksen kontakt (0-18 år)

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017

Institution: Kastanie Allé Orgnr: 37208

Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Vedr. Reviderede mål for den faglige kvalitet i fritidstilbuddene

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Institution: Stakhaven Orgnr: Afsluttet: :54 Page 1 of 6

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Faglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats

9 punkts plan til Afrapportering

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Tilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave Sociale relationer barn/voksenkontakten. Anbefaling: vedligeholdelse af indsats

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Vuggestuen Hulahop. Formål:

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Anmeldt tilsyn Rapport

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Vuggestuen Himmelblå

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Tilsynsrapport for Pilehytten Hovedgaden 74 Svinninge. Tilsyn foretaget

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober Materialet vil bestå af:

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Transkript:

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator: Merete Grave Dato for tilsynsbesøget: 4. marts 2014 Pædagogisk konsulent: Susanne Sonne Borg Selvregistreringsskemaet: - ingen kommentarer. 1

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg få i almen- og specialdagtilbud 0-18 år 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten (0-18 år) Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt - Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde - Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn. - Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen - Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten Status: Institutionen har profil som idrætsinstitution. Grundantagelserne fra pædagogisk idræt er tydelige i institutionens daglige pædagogiske praksis. Institutionens organiserer sig med primærpædagoger for at sikre alle børn positiv voksenkontakt hverdag. Denne pædagogik sikrer ligeledes at alle børn bliver set. 2

Institutionen har stort fokus på voksenpositionering, medarbejdernes aktive deltagelse med børnene, positive italesættelser af handlinger og følelser og en anerkendende og imødekommende tilgang til børn, forældre og kollegaer. Institutionen arbejder bevidst med gruppedynamikker, kropsperspektiv og fysisk nærvær. Institutionen arbejder med at inddrage børnene i dagens gøremål og aktiviteter med stor tillid til børnenes mestring samt at børnene hjælper hinanden. Vurdering: Vedligehold af Anbefaling: på Institutionen kan med fordel arbejde med videreudvikle den vedvarende refleksion over det pædagogiske arbejde og således yderligere kvalificere sit evalueringsarbejde. Institutionen kan evt. invitere den pædagogiske konsulent til at deltage en dag i det pædagogiske arbejde for den måde at skabe forstyrrelse. 2. Inklusion og fællesskab (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion 3

Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov - Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes - Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion - Der er sat mål for barn/barn relationen - Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion - Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene Status: Institutionen arbejder med deltagelse og fællesskab gennem en tydelig voksenorganisering, der har til formål at understøtte evt. børn i udsatte positioner for på den måde at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Institutionen arbejde med at inddele børnene i mindre grupper, hvilket skaber overskuelige legemønstre og relationer. Institutionen arbejde med udgangspunkt i det enkelte barns perspektiv og kompetencer når der skabes deltagelsesmuligheder og tilrettelægges pædagogiske handlinger for barnet. 4

Institutionen anvender systematiseret logbogsskrivning som refleksion ift. inklusionsarbejdet. Institutionen anvender supportfunktionerne, når der opstår bekymringer eller pædagogiske udfordringer eksempelvis ift. børn i udsatte positioner. Vurdering: vedligeholdelse af på Anbefaling: Institutionen skal definere og nedskrive sit inklusionsarbejde ift. det overordnede pædagogiske grundsyn og idrætsprofilen. Institutionen kan med fordel være nysgerrige hvorledes forældrene tænker og kan bidrage ift. inklusionsarbejdet. 3. Sprogen (0-18 år) Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog - Forældrene har ikke været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog - Forældrene har været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik 5

Vedligeholdelse af - Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer - Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Der er iværksat er for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog Status: Sprogen i institutionen har forskellig karakter fra vuggestue til børnehave. Vuggestuen: Arbejder med italesættelse af hverdagslivstemaer. på Arbejder med sangkasse med visualisering af sangene Tager udgangspunkt i hvad barnet er optaget af. Børnehaven: Arbejder med sproggrupper bundet op børnenes sprogkompetencer. Tager udgangspunkt i hvad barnet er optaget af og dets kompetencer. Afholder samlinger med visualisering af dagen, årstider, navne osv. Arbejder med sprogstimulering som en implementeret del af dagligdagen. Har en sprogansvarlig pædagog. Test af børn med særlige sproglige udfordringer. Der udarbejdes handleplaner og eks. arbejdes i sproggruppe. Ved overgangsarbejdet er der fokus på sprog. Vurdering: Vedligeholdelse af 6

på få Anbefaling: Institutionen skal arbejde med at nedskrevet sprogpædagogikken, sådan at det bliver muligt at evaluere det. Institutionen skal således udvikle en evalueringsmetode der kan være med til at kvalificere sprogarbejdet yderligere. 4. Forældresamarbejde (0-18 år) Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve: Behov for ny/ændret Tilpasning af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde - Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab 7

Vedligeholdelse af - Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde - Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Status: Institutionen arbejder bevidst at skabe et trygt miljø og gode forældrerelationen fra barnets start i institutionen, bl.a. gennem opstartsmøder. Institutionen afholder jævnligt forældresamtaler med fokus på barnets trivsel, udvikling og samarbejd mellem institution og familie. Vurdering: tilpasning af Anbefaling: Institutionen skal i nærmeste fremtid skabe et evalueringsværktøj og gennemføre evaluering af forældresamarbejdet. Institutionen skal udvikle på sin mødeaktivitet for forældregruppen således, at der skabes deltagelsesmuligheder for hele forældregruppen. Institutionen kan med fordel kontakte integrationsvejleder Marlene Horst i forbindelse med dette arbejde. 8

5. Sammenhæng og overgange (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng - Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i Stærkt samarbejde 9

Vedligeholdelse af - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på - Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen - Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange - Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for Stærkt samarbejde gør en forskel for børnene. Status: Institutionen arbejder med at afholde samtaler med forældrene ift. interne overgang i institutionen. Institutionen udarbejder vidensoverdragelse med et positivt sigte ift. overgangen fra børnehave til skole. Institutionen deltager i stærkt samarbejde med Grøndalsvænge skole. Vurdering: Vedligehold af Anbefaling: Institutionen skal fortsætte med at arbejde bevidst med overgange og bl.a. arbejde aktivt videre i stærkt samarbejde. 10

på 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år) Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder - Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis - Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning - Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eksternt ift. forældrene - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene 11

På Status: Institutionen udarbejder dagligt logbøger over det pædagogiske arbejde. Institutionen afholder stuemøder og personalemøder. disse møder skabes platforme for refleksion og evaluering. Institutionen har en veldefineret og tydelig pædagogisk profil, som jævnligt bør gøres til genstand for refleksion med udvikling og kvalificering for øje. Vurdering: vedligehold af Anbefaling: på Institutionslederen ønsker at implementere matrixskemaer som en del af refleksions og evalueringsarbejdet. Det er således en opgave at skabe viden om og mening ift. denne metode blandt personalegruppen. Institutionen kan med fordel se organiseringen og systematiseringen af arbejdet med metoden/metoderne for at kvalificere evalueringsarbejdet yderligere. 12

på 7. Evaluering af den pædagogiske læreplan (0-5 år) - Hvilke af læreplanstemaerne har institutionen haft fokus i arbejdet med de pædagogiske læreplaner de sidste to år? (Sæt kryds) 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Vurder i hvor høj grad I har nået de mål i fastsatte indenfor hvert af de læreplanstemaer (I har beskæftiget jer med): Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Hvad har de to års er givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvordan har I arbejdet med børnemiljøperspektivet? Hvad har de to års arbejde med børnemiljøperspektivet givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes læring og udvikling? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? 13

8. Opfølgning (0-18 år) Opfølgning her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler der er indgået eller lignende 9. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år) Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet Institutionen har: 0 pejlemærker i behov for ny/ændret 2 pejlemærker i tilpasning af 4 pejlemærker i vedligeholdelse af Stærevænget har profil som idrætsinstitution. Dette fremgår tydeligt i hverdagspraksis, planlægning og tilgang til børn og forældre. Stærevænget skal i det kommende år videreudvikle og implementere refleksions og evalueringsværktøjer. 14