qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst]
2 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Vejledende læsehandleplan for børnehaveklassen Mål Undervisningen skal skabe et godt fundament for læseundervisningen og lede frem mod at eleven efter børnehaveklassen Læsning: kan læse sit eget navn kan legelæse kender den korrekte læseretning kender bogstavernes form, navne og lyde kan rime og kender enkelte rim og remser kan klappe stavelser kan læse kendte ordbilleder kan høre et ords begyndelseslyd Skrivning: kan skrive sit eget navn kan legeskrive til egne tegninger forstår at skrift kan bruges til noget kan skrive kendte ordbilleder Læseundervisning i praksis Mundtligt: er sproglig parat til at lære at læse har et rimeligt ord og begrebsforråd kan lytte og gå i dialog om en god historie selvstændigt kan fortælle en historie kan anvende et situationsuafhængigt sprog er sprogligt opmærksom Børnehaveklasselederen bør i sit arbejde arbejde struktureret og dagligt med sproglig opmærksomhed, så eleven herigennem lærer de tre alfabeter (bogstavernes form, navn og lyd), kan rime og kender enkelte rim og remser samt kan klappe stavelser arbejde bevidst med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse gennem samtale og lege for herigennem at sætte fokus på forskellige sproglige fænomener som fx antonymer (gammel ung, rig fattig osv), over og underbegreber (bestik er overbegreb for kniv og gaffel, overtøj er overbegreb for flyverdragt og frakke), semantiske felter (familien: mor, far og bedstefar, frugter: æbler, pærer og bananer), etymologi (lastbil er en bil med en last, overtøj er noget tøj man tager over tøjet). Arbejdet er utrolig vigtigt for at øge elevens aktive ordforråd som fundament for elevens senere læseforståelse skabe rum for lærerens oplæsning af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetence og viden om verden arbejde med elevernes læseforståelse og lære dem at stille spørgsmål til tekster gennem lærerens dialogiske oplæsning af såvel faktiske som fiktive tekster arbejde med begyndende litteraturpædagogiske metoder som fx Chambers fire grundspørgsmål: Hvad kunne du godt lige i teksten? Hvad kunne du ikke lide i teksten? Hvad undrede du dig over i teksten? Hvilke film, bøger eller andet kom du til at tænke på, da vi læste teksten? arbejde med læsning af fælles tekster i storbøger, på smartbord og tavle for at læreren herigennem kan vise forskellige læsetekniske forhold som fx
3 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Dansk som andetsprog læseretning, begreber som bogstaver, ord og sætning, sammenhæng mellem lyd og bogstav, stavelser m.v. arbejde med elevernes egne små fiktive fortællinger og personlige beretninger, så de herigennem lærer at få struktur på fortællingen med en start, en midte og en slutning og har forståelse for at der er en fastlagt rækkefølge i historien. begynde arbejdet med elevernes egne sammenhængende tekstskrivninger fra den første legeskrivning til en større og større inddragelse af konventionelle bogstaver og ord gennem børnestavning. skabe en begyndende bevidsthed om forskellige teksttyper og måder at skrive på fx breve, indkøbssedler, eventyr, hverdagsberetninger, små informerende tekster (fagtekster) osv. inddrage elektroniske skrive og oplæsningprogrammer (CD ORD 7) 1 som et helt naturligt redskab i undervisningen introducere eleverne for elektroniske programmer fra "Skolepakken" 2 Børnehaveklasselederen bør i sit arbejde inddrage andetsprogspædagogik, når der er tosprogede elever i klassen (dansk som andetsprog er indskrevet i alle de nye Fælles Mål for de forskellige fag med virkning fra 1. august 2009) indstille tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Dette kan ske i samarbejde med skolens tosprogsteam/ tosprogskoordinator eller lign. og skolens ledelse. En sprogvurdering med Vis, hvad du kan danner grundlag for indstilling til sprogstøtte. Indstillingen skal være tosprogskonsulenten i hænde medio februar hvert år af hensyn til planlægning af kommende skoleår. Ifølge folkeskolelovens 3 skal der I starten af børnehaveklassen som led i undervisningen foretages en sproglig vurdering af børnene, således at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Stk. 2. Resultater af sprogvurderingen indgår i elevplanen for børnehaveklassen. Evalueringsmuligheder Evaluering der skal foretages: Delprøver fra Læseevaluering på begyndertrinnet september/oktober og april/maj Slagelse Kommunes sprog iagttagelses ark 3 Tale hørelærer Løbende sprogevaluering læreren vælger selv metode fx: Det gode læseforløb Skriveraketten: Eleven er i 1. fase i børnehaveklassen; dvs. 'Leg og skriv' fasen. LæseUdviklingsSkemaet (LUS). Der bør arbejdes mod at nå LUS punkt 6 med udgangen af børnehaveklassen (kan høre ordenes forlyd). 'Vis hvad du kan'. Sprogscreeningsmateriale for tosprogede elever. Klassekonference: Efter sprogscreeningen i efterår og forår afholdes klassekonference om alle elever hvor børnehaveklasselederen, tale høre læreren, læsevejlederen 1 Slagelse Kommune har en udvidet licens så alle elever kan downloade programmet til brug på familiens computere. Programmet kan downloades på http://tjektasken.nu/ 2 Kan downloades gratis på http://tjektasken.nu/ 3 Se Center for Skoles sprogiagttagelsesskema bilag 1
4 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 og ledelsen deltager og gennemgår alle eleverne med fokus på at få skabt en handleplan for de elever, der er i behov. Læsevejleder Læsevejleder 4 : skal støtte og vejlede den enkelte børnehaveklasseleder i forbindelse med udvikling af læseundervisning og de enkelte elevers læseudvikling har i samarbejde med børnehaveklasselæreren og de øvrige ressourcepersoner på skolen ansvar for at der tages de kommunalt fastsatte test skal i samarbejde med børnehaveklasselederen planlægge og afholde en klasselæsekonference med afsæt i DLB og fokusarket skal evt. i samarbejde med skolens pædagogiske it vejleder introducere forældrene til CD Ord 7 på et forældremøde 5 Bibliotek Biblioteket: kan eventuelt deltage i et før børnehaveklasse arrangement, hvor der fortælles lidt om bibliotek, og hvor børnene er oprettet som lånere og får lov at låne en bog med hjem. læser jævnligt op for børnene og taler med dem om historier og billeder. hjælper børnene og børnehaveklasselederen med at finde de bedst egnede materialer til hjemlån og til skolebrug. udarbejder/uddeler læselister og andet oplysende materiale til forældre. skal sørge for et varieret og tidssvarende udbud af materialer til målgruppen. Ledelsen Ledelsen: sikrer at klassens team arbejder med kommunens vejledende læsehandleplan for børnehaveklassen for at sikre en evt. lokal tilpasning udtrykt i skolens egen læsehandleplan for indskolingen sørger for offentliggørelse af skolens læsehandleplan via skolens hjemmeside eller som en pjece til forældrene sikrer at der foretages sprogvurdering sikrer at elevens læse og skriveudvikling tydeligt fremgår i elevplanerne deltager i klasselæsekonferencen og sikrer at der sker en opfølgning på konferencens konklusioner Skole hjem Skolen sørger for: generel information til forældrene om den opdagende læsning og skrivning råd og vejledning til forældre om deres rolle i den tidlige læse og skriveproces herunder information om begreber som: dialogisk oplæsning, børnestavning, arbejde med ordforråd m.v. at resultatet af sprogvurderingen samt de konkrete aftaler angående den sproglige indsats tydeligt fremgår af elevhandleplanen. 4 Se Center for Skoles funktionsbeskrivelse for læsevejledere 5 Slagelse Kommune har en udvidet licens så alle elever kan downloade programmet til brug på familiens computere. Programmet kan downloades på http://tjektasken.nu/
5 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Bilag 1: Slagelse Kommunes iagttagelsesskema Skema til iagttagelse af barnets sproglige kompetencer i børnehaveklasse og SFO Sociale færdigheder 1. Kan forstå en fælles besked og handle derefter 2. Kan række hånden op og vente på tur 3. Kan vente på tur i samtale med andre dvs. magter turtagning 4. Kan arbejde selvstændigt med en opgave 5. Kan fastholde sin opmærksomhed fordybe sig 6. Tør og kan spørge om hjælp 7. Deltager aktivt i opgaveløsning og kan stille relevante spørgsmål Samvær med andre 1. Siger fra over for andre på en god måde 2. Kan lege med andre 3. Tager initiativ til leg 4. Kan blive i en leg 5. Kan afslutte legen 6. Kan klare småkonflikter selv 7. Kan bede om hjælp til løsning af større problemer/ konflikter 8. Kan give udtryk for egne handlinger, tanker, følelser og ønsker 9. Viser omsorg/ medansvar overfor sine kammerater Sprog, udtryksformer og opdagende skriftsprog 1. Kan og tør fortælle 2. Har en begyndende struktur på sin fortælling 3. Kan lytte til såvel højt EFTERÅR Dato: FORÅR Dato: kan på vej OBS. kan på vej OBS. EFTERÅR Dato: FORÅR Dato: kan på vej OBS kan på vej OBS EFTERÅR Dato: FORÅR Dato: kan på vej OBS kan på vej OBS
6 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 læst som talt sprog 4. Kan reflektere over det hørte og på den baggrund stille relevante spørgsmål 5. Har sprog nok til at udtrykke sig med 6. Kan rime og har det kendskab til forskellige remser 7. Kan skrive/ tegne sit eget navn 8. Viser interesse for og deltager i fælles skrivning kan samtale om det der skrives 9. Har en opfattelse af hvorfor man skriver og læser 10. Skriver bogstaver og tallignende former 11. Har begyndende kendskab til læse / skriveretningen 12. Kender begreberne: bogstaver, ord og sætninger 13. Kan finde og skrive første bogstav/ lyd i eget navn og i andre ord (kan barnet høre forlyden) 14. Kender enkelte bogstavers navn, lyd og form (hvor mange) 15. Kender de fleste bogstavers navn, lyd og form (hvor mange) 16. Kan klappe stavelser (hvor mange) Samlet vurdering af barnets sprog En samlet vurdering af barnets sprogbrug herunder med særlig fokus på barnets ordforråd og begrebsanvendelse. Kender barnet antonymer, synonymer, homonymer samt over og underbegreber.