VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN



Relaterede dokumenter
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Kvalitetsrapport 2011

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Orienteringsmøde om skolereformen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Det grafiske overblik

Folkeskolereform 2014

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Specialklasserne på Beder Skole

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Hvornår skal vi i skole?

Se hjemmesiden: Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2013

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Nordbyskolens evalueringsplan

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Se hjemmesiden:

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Værdigrundlag og principper

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Sortedamskolens ressourcecenter

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Kvalitetsrapport Andkær skole

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Folkeskolerne i Lolland Kommune

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Så er vi ved at være i mål..!

Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Skolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på:

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Et sundt liv i Vallensbæk

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Ødis Skole. Værdigrundlag

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Transkript:

Outrup Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013 2014 KVALITETSRAPPORT for Outrup Skole Storegade 59 6855 Outrup Skoleleder Lone Vendelbo

Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole, madordning / kantineordning, udvikling i elevtal o.l. Outrup Skole fremstår som en meget velholdt grundskole. Gennem de seneste år er skolens undervisningslokaler, specielt faglokalerne, blevet renoveret. Hjemkundskabslokalet er helt nyt med hjælp fra kommunes puljemidler. Gymnastiksal og omklædningsrum er renoveret ved egne samt kommunens midler. Der er etableret et nyt musiklokale og et nyt billedkunstlokale for egne midler. Billedkunst er flyttet, så det nu er i sammenhæng med håndarbejde, der tidligere er blevet renoveret for egne midler. I alle klasseværelser, musik- og hjemkundskab er interaktive tavler. På alle klassetrin er elev borde og stole nu udskiftet, så alle klasser fremstår med nye eller nyere arbejdspladser. Dette skoleår har vi udskiftet elevernes garderober og der er ophængt arbejdsborde i skolens aula. Der er etableret to nye lederarbejdspladser i tilknytning til skolens kontorfaciliteter. For egne midler lagt nyt asfalt på skolens parkeringsplads samt lavet en sluse med hegn, så eleverne ikke skal over parkeringspladsen, når de kommer til skolen ad Storegade. Dette er også prioriteret af sikkerhedsmæssige hensyn, da eleverne således ikke skal hen over parkeringspladsen, hvor der kan være bakkende biler. SFO har etableret en Mooncarbane for egne og søgte midler. Hertil har vi bygget et skur til nyindkøbte køretøjer, såsom mooncars, påhængsvogne og banancykler. SFO fremstår, efter renovering for egne midler, imødekommende. Fristedet har cirka 75 børn fra 0. 3. klasse. Det er en funktionsopdelt SFO med åben plan. Der er 7 ansatte, pædagogisk uddannet leder og souschef, 2 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere, 1 studerende og 1 fodbolddreng. Skolen har et samarbejde med Go mad til børn, hvor forældrene kan bestille mad. Vi har dette skoleår skiftet leverandør af frugt til eleverne, således, at de nu får leveret frugt fra skolefrugt, hvor forældrene kan bestille på nettet. SFO har ligeledes en forældrebetalt frugtordning, hvor børnene har mulighed for at få mad eller frugt i løbet af eftermiddagen. Der er gratis frugt samt kaffe/te/mv. til alle medarbejdere. Vi startede skoleåret med 162 elever. Vi har dette skoleår været nede og vende mht. elevtallet på 148 elever. Efter prognosen skulle det de næste skoleår igen være opadgående, således Rubrik 2: Skolelederens / skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse, samarbejde med lokalsamfund o.l. Vi arbejder målrettet med social træning med eleverne. Vi har legeaftaler, legepatrulje og venskabsklasser. I forbindelse med skolestarten i august afholdes OL (Outrup Legene), hvor eleverne fordeles på hold med alle klassetrin repræsenteret. Der arbejdes med Kort og Godt. Vi har valgt at lægge mange kreative fag på tværs af to årgange. Det giver et øget kendskab eleverne imellem, desuden giver det mulighed for at kunne tilbyde tre lærere til to klasser i idræt, sløjd, hjemkundskab, og håndarbejde. På udvalgte årgange gælder dette også for billedkunst, musik og n/t. Vi har desuden haft et samarbejde med GUB (gymnastik), hvor vi hele året har haft en lønnet elite redskabsgymnast, en tidligere deltager på Verdensholdet, tilknyttet idrætsundervisningen på 1. til 6. klassetrin.

I teamene arbejdes med LP-modellen. Dette arbejde er fuldt implementeret i arbejdet med den/de enkelte elever. I dansk har undervisningen i 4 lektioner været parallellagt på 3.- 4. og 5. klassetrin, hvor der har været tilknyttet en dansklærer fra støttecentret. Den ønskede brug af holddannelse giver store skematekniske udfordringer. Vi har den glæde, at vi har mange elever på mellemtrinnet og deraf forholdsvis store klasser. De mange elever i klasserne giver også faglige udfordringer. Vi har dette skoleår igen (sidst i skoleåret 12/13) haft et fælles kursus på 3*6 timer med Lene Heckmann for hele den pædagogiske personalegruppe. Dette skoleår har det været med områderne inklusion, klasseledelse og undervisningsdifferentiering. Vi har en diplomuddannet AKT-pædagog (børnehaveklasselederen), der har 400 timer årligt til AKTopgaven. Vi har et velfungerende støttecenter, som har udarbejdet en forældrefolder (SOS/Støttecentret Outrup Skole). Vi har ligeledes en uddannet læsevejleder, der også har linjefag i dansk som andetsprog hun har udarbejdet en pjece om begynderlæsning til forældrene. I støttecenteret har vi 4 testlærere. Vi havde i august et internt kursus i brugen af CD-ord til alle medarbejdere samt et fonologisk kursus, hvor to af kommunens konsulenter deltog. De har efterfølgende udbudt et tilsvarende kursus i kommunalt regi. Fonologikurset betød, at vores kommende koordinator af ressourcecentret arrangerer et 5 ugers kursus for en målrettet gruppe af elever. Enkelte af disse elever har haft en markant fremgang. Skolen har foruden samarbejdet med den lokale gymnastikforening også et samarbejde med Sogneforeningen. Et samarbejde, der dette skoleår havde fejringen af den lokale kunstner Otto Frello, samt et oplæg med Peter Mygind på programmet. SFO en har tradition for hvert år at lave byens heks til skt. hansbålet. SFO en har i mange år haft et samarbejde med de øvrige institutioner i den gamle Blaabjerg Kommune omkring børnemusikfestivallen i Outrup. Dette samarbejde udvides i kommende skoleår til at involvere skolen mere. Efter et møde med foreningerne i Outrup, har vi set en positiv udvikling i foreningernes brug af skolen. Mange af byens foreninger bruger nu skolens faciliteter til møder, generalforsamlinger og andre arrangementer. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. Skolens værdigrundlag er blevet revideret i forbindelse med den pædagogiske weekend d. 3.-4. oktober 2013. På Outrup skole arbejder vi for at skabe en skole som understøtter børnenes trivsel, læring, fællesskab og videre udvikling. Vi ønsker et positivt og anerkendende miljø i et inkluderende fællesskab. Vores værdier er: Anerkendelse, inklusion og ansvarlighed Anerkendelse betyder for os, at vi i arbejdet med børnene, møder dem der hvor de er, viser forståelse, er imødekommende og involverer os i deres trivsel vi giver børnene redskaber til at kunne udvise forståelse for andre og deres situation

vi i forældresamarbejdet udviser gensidig forståelse, tolerance og respekt vi giver plads til kollegiale forskelligheder og søger optimal udnyttelse af de ressourcer, vi hver især har Inklusion betyder for os, at vi indenfor de givne rammer anvender forskellige undervisningsmetoder og - materialer for at tilgodese det enkelte barns behov vi gennem den daglige undervisning, AKT og skolens ressourcecenter arbejder med social læring for at styrke børnenes accept af forskellighed vi skal være en skole, der afspejler mangfoldigheden i det lokale samfund Ansvarlighed betyder for os, at vi på skolen arbejder sammen om at nå de faglige og sociale mål, vi hver især og i fællesskab har sat børnene lærer at tage ansvar for egne handlinger, for fællesskabet, for hinandens trivsel og for skolen vi hver især og i fællesskab indgår i et samarbejde med forældrene om børnenes skoledag vi er vores forskellige ansvarsområder bevidste vi efterlever fælles beslutninger og tager ansvar for hinandens trivsel vi indgår professionelt i samarbejdet med eksterne partnere Rubrik 4: Indsatsområder 2013/2014 (overskrifter / stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet, internationalt samarbejde m.v. Der er gennem pædagogiske drøftelser taget beslutning om, at lærere med primærfagene dansk og matematik følger klassen fra 1. til 6. klasse. Dette er et ønske om, at skabe stabile rammer omkring elevernes skoletid. I forbindelse med implementeringen af skolereformen har vi ændret teamstrukturen på Outrup Skole. For i højere grad at fastholde fokus på det enkelte barn, har vi fra 1. august 2014 valgt at arbejde i klasseteam. For at højne kvaliteten og have fokus på målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til læsning og matematik har vi etableret henholdsvis et dansk- og et matematikfagudvalg. Disse udvalg består af henholdsvis alle skolens dansklærere og matematiklærere. Vi har et ønske om at gøre den røde tråd endnu synligere end den er på nuværende tidspunkt. Vi har endvidere ændret skolens støttecenter til skolens ressourcecenter, hvor vi med en diplomuddannet tovholder på AKT og lederen af pædagogisk udviklingscenter, der er koordinator på den understøttende undervisning, fået etableret en målrettet indsats på skolens faglige udvikling på niveau med udviklingen af en sammenhængende indsats på elevernes trivsel. Vi forventer, at samarbejdet mellem ressourcecenter og klasseteam, sideløbende med udviklingen af den røde tråd i fagteamene fremadrettet vil skabe en mere målrettet indsats for den del af eleverne, som måske tidligere ikke var så synlige mht. mistrivsel eller manglende faglig udvikling. Som forberedelse af folkeskolereformen, herunder fokus på kerneopgaven, havde vi planlagt en pædagogisk weekend for alle pædagogiske medarbejdere samt den nye viceskoleleder torsdag den 3. og fredag den 4. oktober. Vi havde lavet aftale med Anders Dahl Nielsen, der er linjefagsunderviser i idræt på læreruddannelsen i Esbjerg. De lærerstuderende varetog undervisningen af alle eleverne på Outrup Skole de to dage. Vi havde derved mulighed for to meget konstruktive dage, hvor vi påbegyndte arbejdet med

folkeskolereformen (se skolens implementeringsplan på www.outrup-skole.dk). Der er søgt og fået - tilskud til skolefrugt, således at alle elever kan tilbydes frugt hver dag. Vores fokus er rettet på, hvordan vi kan tilgodese det enkelte barns behov: tæt samarbejde med Outrup børnehave vedrørende skolestarten arbejde med anerkendende og relationsorienteret klasseledelse pædagogerne fra SFO en deltager i vores teammøder i indskolingen og skole-hjem samtaler til og med 3. klasse. fælles kurser for det pædagogiske personale (Lene Heckmann) arbejde med LP-modellen tæt samarbejde med skolens læsevejleder og klasselærerne AKT personen følgende: - faglig sparring - observationer af børn eller børnegrupper - samtaler med både lærere og elever - lege for at fremme den sociale udvikling. - klasse/trivselsmøder - konfliktløsning barn og barn imellem. Øvrige indsatsområder: samarbejde skole hjem (digital kommunikation) samarbejde lærere pædagoger (forventes ikke at være et indsatsområde næste skoleår) digitalisering specialisering og faglig udvikling (Tabulex SFO) høj faglighed ved høje klassekvotienter kompetenceudvikling overgang fra dagtilbud til skole nærmiljø skolen er beliggende i et naturskønt område med langt til alt. Hvordan udnytter vi det i undervisningen? børn/elever med store udfordringer både fagligt og socialt elever med særlige behov herunder to-sprogede elever Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra Aftalestyringen januar 2014 : Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra Aftalestyringen inddrages f.eks. antal elever pr. pc, kompetenceudvikling af undervisere, håndtering af elevers egne enheder, inddragelse af forskellige enheder (tablet, smartphone o.s.v) Outrup Skole har Smartboards i alle klasselokaler og nogle faglokaler. Alle lærere og skolepædagoger har fået stillet en bærbar pc til rådighed, blandt andet for at øge brugen af it i undervisningen.

Vi har cirka 100 computere, heraf cirka 70 bærbare. Det betyder, at vi har en elev/pc-ratio på cirka 1,5 cirka 2 computere til 3 elever. IT og digitale medier inddrages i undervisningen, hvor det er relevant. Der arbejdes efter en fælles itlæseplan, hvor de forskellige digitale hjælpe- og læremidler introduceres på forskellige klassetrin. Som et led i den fælleskommunale it-kompetenceudvikling, har skolens lærere og pædagoger deltaget i itinspirationseftermiddage, samt en fælles kursuseftermiddag på skolen om de digitale læremidler, som kommunens skoler har abonnement på. Skolen kan ligesom alle andre skoler i kommunen håndtere elevernes egne digitale enheder på det trådløse netværk. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra Aftalestyringen januar 2014 : Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra Aftalestyringen inddrages tidspunkt for gennemførelse af undervisningsmiljøvurdering / trivselsvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Vi bruger Termometeret til måling af elevernes trivsel. Disse målinger er at finde på skolens hjemmeside. Alle elever giver udtryk for, at skolens fysiske rammer er meget gode, lyse, venlige, velholdte. Den generelle tilfredshed fra eleverne er, at de er glade for deres skole, kammerater og lærere/pædagoger. Dette ses også af det samlede resultat, hvor besvarelserne for den generelle tilfredshed ligger over landsgennemsnittet. Mht. trivsel så har vi fokus på, at der er et svagt fald i trivslen jo ældre eleverne bliver. Alle besvarelser ligger som pdf-filer på skolens hjemmeside. Vi har dette skoleår haft enkelte elever/søskende, der er blevet udmeldt og er flyttet til Blaabjerg Friskole. I to af tilfældene var udfordringer omkring inklusion, begrundelse for flytningen. Af Termometeret ses tydeligt at vi flere gange årligt, afholder brandøvelser. Eleverne er ikke i tvivl om, hvad der skal ske når alarmen lyder. I MED har vi revideret og udviklet på vores sorg- og kriseplan. Elevrådet er med til at udarbejde regler på skolens udeområder. De fordeler fodboldbaner, har ønsker til nyanskaffelser mv. Lærerne har elevsamtaler og elevplanen bliver løbende revideret og elevernes trivsel indgår i planen. Både elevplan og samtaleark drøftes i teamene og fungerer som dynamiske dokumenter. I skolens SFO arbejdes med kontaktpersoner på den måde, at hvert klassetrin har 2 voksne fra Fristedet tilknyttet. En primær og en sekundær. Kontaktpersonerne samler oplysninger om barnet, afvikler forældresamtaler og har ansvaret for de pågældende børns trivsel. Kontaktpersonen holder børnemøder med gruppen. Kontaktpersonen er helhedspædagog for samme klasse på skolen, deltager i undervisningen og afholder skole/hjem-samtaler sammen med klasselæreren, m.fl. Vi har fællessamling for alle skolens elever to gange om ugen. Der synges to sange, beskeder gives og specielle begivenheder fejres eller fortælles om. Derudover synger eleverne i børnehaveklasse 2. klasse morgensang sammen hver morgen. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper

Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives, om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens 44, stk. 4. Principper for god ro og orden (+ Hvad er god opførsel) Principper for anvendelse af IT på Outrup Skole Principper for lejrskoler (skal revideres i 2014/15) Principper for indsamling til og administration af klassekasser Principper for skole-hjemsamarbejdet på Outrup Skole på Outrup Skole * Principper for specialundervisning på Outrup Skole Principper for ansættelse af medarbejdere på Outrup Skole Principper for arbejdets fordeling mellem lærerne * Principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen * Principper for undervisningens organisering * Principper for brug af elektroniske kommunikationsmidler ved Outrup Skole Principper for kommunikation i skolebestyrelsen Etiske spilleregler for god opførsel på internettet Procedure for brobygning fra 6. klasse Principper for skolefritidsordningens virksomhed Principper for vikardækning * Revideret dette skoleår Rubrik 8: Timetal 2013/2014 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin 1. 3. klasse 4. 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Dansk 900 900 540 570 540 Humanistiske fag - total 1110 1170 1080 1110 1470 Matematik 450 450 360 360 360 Naturfag - total 570 570 540 540 840 Praktisk / musiske fag

- total 450 480 780 780 390 Klassens tid 75 90 75 90 90 Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført, såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført i faktiske tal? 4920 timer Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført i %? 100 % Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Vi har linjefagsuddannet personale, eller personale med længerevarende kurser og mere end 5 års undervisningserfaring i fagene: dansk, matematik, engelsk, sløjd, idræt, billedkunst, historie, musik, kristendom, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab. Vi har kun en mandlig idræts- og svømmelærer, derfor har vi igen i år ansat en dygtig mandlig gymnast som timelærer i faget. I natur/teknik har vi i indeværende skoleår ansat en lærer med stor erfaring og interesse i faget. I perioden frem til 2020, vil der jf. kompetenceudviklingsplanen for skoleområdet blive gennemført realkompetencevurderinger og efterfølgende uddannelse af det pædagogiske personale. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog (seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnåede realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vi har en linjefagsuddannet lærer, der varetager dansk som andetsprog. Vi har deltaget i undervisningsministeriet forsøg med ekstra danskundervisning i 4 lektioner pr. uge i 16 uger. Netop dette forsøg har vist sig at være det forsøg, med mest fremgang i testene for 4 klasse. Desværre var fremgangen ikke så markant, som ønsket, for de to-sprogede elever, men der var en fremgang. Vi er udvalgt til at deltage med 5. klasse (altså samme klasse) næste skoleår. Vores kommende 4. klasse er

kontrolklasse. Vi er meget opmærksomme på vores to-sprogede elever, hvoraf den overvejende del er polske elever. Vi arbejder målrettet med elevernes forforståelse. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik (seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnåede realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vi er meget opmærksomme på elever, der kræver særlig støtte. Af samme grund har vi givet diplomuddannelse i AKT til børnehaveklasselederen, samt uddannet alle vore lærere i støttecentret som testlærere. Ydermere har en af vore helhedspædagoger fået diplom i Børn og unge med særlige behov (inklusionspædagog), betalt af Varde Kommune. Se desuden rubrik 2 og 4 Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Alle pædagogiske medarbejdere har deltaget i Lene Heckmanns kursusforløb på 3*6 timer Vi har haft 2 lærere samt børnehaveklasselederen på ICDP, niveau 1 og 2 Rubrik 14: Fagligt niveau Fra Aftalestyringen januar 2014 : Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra Aftalestyringen indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen med angivelse af, hvilke redskaber der anvendes for at følge den enkelte elevs faglige udvikling. Ligeledes angives eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer.

Resultaterne af de frivillige og obligatoriske nationale test viser en generel fremgang i det faglige niveau. Især den ekstra danskundervisning (Ministeriet for Børn og Undervisning, forsøgsprojekt med modersmålsbaseret undervisning) i 4. klasse viser en synlig stor effekt. I dansk/læsning for 2. klasse viser testen, at vi har en relativt stor gruppe på 2. årgang, som læser under middel set i forhold til landsgennemsnittet. Ser man på klassens progression fra efterårets frivillige og frem til forårets obligatoriske test, så er der allerede der sket en stor udvikling. Der er stor fokus på læsning i klassen og der forventes en yderligere forbedring af resultaterne fremadrettet. Som nævnt har der været en stor effekt af forsøgsprojektet med ekstra dansk undervisning i 4. klasse. I den obligatoriske nationale test i dansk/læsning, klarer klassen sig generelt rigtig godt. Under 5 elever ligger under middel, resten på middel eller derover. Den samlede vurdering af klassen i forhold til nationale test i dansk/læsning er at de placerer sig væsentligt over landsgennemsnittet. Sammenlignet med tidligere års resultater, ser vi en fremgang i dansk/læsning for 2. og 4. klasse samt i matematik for 3. klasse. Resultaterne i dansk/læsning og matematik for 6. klasse, ligger i år lidt under sidste års resultater. I 6. klasse har vi en del læsesvage elever, heriblandt to elever med it-rygsæk. Dette afspejles i resultaterne af den nationale test i dansk/læsning, hvor klassen placerer sig lidt under landsgennemsnittet. Hovedparten af klassen klarer sig godt i kategorien tekstforståelse, men mindre godt på sprogforståelse og afkodning. I de nationale test for matematik, ligger 3. klasse generelt ret tæt på landsgennemsnittet. Lidt over gennemsnit på geometri og matematik i anvendelse, og lidt under på tal og algebra. Det samlede resultat svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. Det samme gør sig gældende for 6. klasse. Alle klasser har gennemført både frivillige og obligatoriske tests. Det betyder, at vi også her har et godt grundlag for sammenligning. Denne sammenligning af testresultater for den enkelte klasse viser store forbedringer af testresultater i løbet af skoleåret i alle testede klasser og fag. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold, som skolen vil henlede opmærksomheden på? Vi har dette skoleår været nødsaget til at opsige tre lærere. Én lærer i efteråret, én i sin prøveperiode og én i starten af 2014. I opsigelsesperioden har alle tre været sygemeldte, hvilket har betydet merarbejde og heraf en øget arbejdsbyrde for de øvrige medarbejdere på skolen. Vi har desuden to pædagoger og to lærere, der i årets løb er gået på barsel. Dejligt med flere børn, men desværre har der hos tre af medarbejderne været graviditetsgener. Derudover har vi haft 3 medarbejdere på et omfattende ICDP-kursus, en pædagog på diplomuddannelse og en medarbejder i længerevarende sygdomsforløb ( 56). Med kun 16 faste pædagogiske medarbejdere har der været en del merarbejde, som har ikke har kunnet afspadseres. Vi har været nødt til at lave nyt skema den 1. december og igen i forbindelse med påskeferien. Dette, sideløbende med arbejdet med implementeringen af skolereformen, har betydet, at både de pædagogiske medarbejdere og ledelsen har haft et væsentligt større arbejdspres end vanligt. Økonomisk har det været en stor belastning for skolen med udbetaling af overtid. Vi har ikke ønsket at starte det kommende skoleår med reducering i normen, men har dog lavet aftale med to medarbejdere om afspadsering i hele uger.

Vi har søgt og er blevet udvalgt til, at være en af de skoler, som skal være med til at evaluere folkeskolereformen over de næste 5 skoleår. Sidste frist for udfyldelse og indsendelse af oplysninger er fredag d. 27. juni 2014