Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2011 Samtidig med at regeringen taler om en styrkelse af grundskolen gennem den såkaldte 2020-plan, er der det seneste år gennemført store besparelser i folkeskolen med nedskæringer i timetallet, fjernelse af lejrture og sociale arrangementer for eleverne, nedlæggelse og/eller sammenlægning af skoler etc. Folkeskolen er i disse år under et stort pres fra de folkevalgte politikere, både nationalt og lokalt. Samtidig stiger forældrenes opmærksomhed på konsekvenserne af alle disse nedskæringer: hvilke følger får de for kvaliteten og udbyttet af undervisningen. I kommunerne forsøger kommunalpolitikerne at få økonomien til at hænge sammen ved blandt andet at hæve klassekvotienten, så det på nogle skoler ikke længere er ualmindeligt med 32 elever i klasserne, mens andre klasser slås sammen, hvor flere klassetrin undervises på én gang af samme lærer. Som privatskole er nedskæringer i folkeskolen foruroligende. Selvom nedskæringer og sammenlægninger ofte fører til forøget fokus på de frie grundskoler med deraf mange henvendelser om indmeldelser, så vil en svækket folkeskole også få afsmittende virkning på de frie skoler. Størrelsen af vores tilskud er nemlig afhængigt af det tilskud, der bevilges til folkeskolen, idet vi hidtil har modtaget 75% af folkeskolens udgifter i statstilskud. Lige før sommerferien sidste år udmeldtes regeringens såkaldte genopretningsplan. For vor skole har planen fået den konsekvens, at staten sænker tilskudsprocenten med 1% pr. år i årene 2011-2014, så vi i 2014 kun vil få 71% tilskud. Da folkeskolen i år og de næste år som nævnt også skal spare store beløb, vil disse besparelser få en endnu større virkning på vores tilskud. Oven i denne fremadrettede besparelse har regeringen besluttet af skære 0,2% i statstilskuddet for 2010. I kroner drejer det sig om ca. 50.000. I tilskuddet for 2011 skæres der yderligere 1% af 2010-tilskuddet, svarende til ca. 250.000. Samtidig besluttede Vejle Kommune i efteråret at fjerne den fritagelse for grundskyld, man i flere år har givet os, og som i øvrigt stadig gælder alle kommunale skoler m.v. Det betyder, at vi fra 2011 har en ekstra udgift på kr. 194.000 til ejendomsskat. I alt udgør disse besparelser knap 700.000 kr. et beløb vi skal finde i skolens drift. Alt andet lige ville disse indgreb derfor betyde væsentlige forringelser for skolen, hvis vi ikke foretog os noget.
Skolens bestyrelse besluttede før sommerferien sidste år, at der - tvunget af omstændighederne fremover kan optages en ekstra elev i de klasser, hvor det er pædagogisk forsvarligt af hensyn til klassens sammensætning, og hvor der fysisk er plads til en ekstra elev. Optagelsen skal ske efter godkendelse af klassens lærere. Det har efterfølgende betydet, at der i mange klasser er optaget elev nummer 25. Vi foretager naturligvis kun denne ændring, fordi vi på grund af genopretningsplanens besparelser er tvunget til det. Havde vi haft andre muligheder, ville vi gerne have overvejet disse, men både ansatte, ledelse og bestyrelse har fundet, at disse foranstaltninger giver de lempeligste indgreb i dagligdagen. Skolen havde pr. 5. september 2010 510 elever fordelt på 21 klasser. Bestyrelsen har besluttet, at der fra august kan optages i alt 32 elever i to 10. klasser. Dermed er skolen fuld udbygget to-sporet med i alt 22 klasser. Skolen har fortsat en meget stor søgning, hvilket giver ventelister på de fleste årgange. I øjeblikket er der kun få ledige pladser i den nuværende 1. årgang, mens der specielt er lange ventelister til børnehaveklasserne samt 5., 6. 7. og 10. årgang. Med fremskrivning af de nuværende elevtal, vil der pr. 5. september kunne forventes ca. 515 elever. Der kan som sagt nu optages indtil 25 elever i alle klasser på skolen. I 10. årgang vil holddeling betyde, at de i alt 32 elever i fagene dansk, engelsk og matematik undervises i to klasser, mens de i andre fag som f.eks. kristendom undervises i én klasse. Selvom årsregnskabet for 2010 endnu ikke foreligger, er der forventning om et resultat på kr. -600.000. Skolens egenkapital er pr. 31. december 2010 kr. 16.621.550 eller godt en million mindre end ved sidste årsskifte. Nedgangen i egenkapitalen skyldes det overførte underskud samt regulering af feriefridagsforpligtelser på godt kr. 400.000. Der var budgetteret med et underskud på godt kr. -195.000. Differencen mellem budgettal og årsresultatet skyldes, at der er afsat feriefridagsforpligtelser på kr. 137.000, ekstraordinære varmeudgifter på kr. 70.000, stigning i AER-bidrag, færre renteindtægter kr. 100.000 lavere end budgetteret, øgede udgifter til indkøb og reparation af inventar og udstyr på kr. 195.000 etc.
Der er budgetteret med et kontantresultat på godt kr. 1.255.000 i 2011. Efter afskrivninger i alt kr. 2.000. Skolens ledelse har fundet forslag til effektivisering og besparelser i budgettet, som skulle kunne aflæses i de kommende års budgetter. I budgetteret er der fundet besparelser ved at skære 1 lærerstilling og 2 pædagogmedhjælperstillinger væk. Samtidig vil budgetterede anlægsprojekter for ca. 100.000 kr. blive udskudt. Da elevtallet samtidig er steget og forventes at stige igen fra det nye skoleår, er der en forventning om, at vi vil komme ud med et årsresultat for 2011, der balancerer. I 2011 vil der blive investeret i 3 nye starboards, elektroniske tavler, der vil blive installeret i klasselokalerne i Sct. Norberts Hus. Desuden udskiftes alle pc ere og skærme i IT-lokalet. Skolen har i lighed med det omgivende samfund i mange år investeret store summer i indkøb og vedligeholdelse af IT-udstyr. Selvom maskinerne bliver billigere og billigere, bruger vi stadig flere og flere penge på området. Samtidig stilles der krav om hurtigere og bedre forbindelser, og at man kan komme på nettet næsten hvor som helst på skolen. Det har stillet store krav til IT-udstyret, som i store perioder har været ude af drift med store frustrationer for elever såvel som ansatte til følge. Sidste sommer indgik skolen en serviceaftale med firmaet Jansson Elektronic, således at dette firma nu har opgraderet hele vores system og fremover vil servicere og vedligeholde det forhåbentlig til stor glæde for alle. De fleste elever i afgangsklasserne bruger i dag egne pc ere ved termins- og afgangsprøverne. Mange elever benytter efterhånden i den daglige undervisning egne maskiner, som man kender ud og ind og som altid virker. Sidste år blev der opsat elevskabe i flere af de ældste klasser. I løbet af sommeren vil alle klasser i Sct. Norberts Hus have elevskabe. Skolen overtager hele udgiften med skabene, og fra det nye skoleår vil alle elever i 7. 10. årgang få udleveret et elevskab med strømudtag. Derfor beder vi om, at eleverne i 7. 10. klasse fra august medbringer egen bærbar computer til undervisningen. Mere og mere af undervisningen foregår med IT-programmer, og det har desværre vist sig, at skolens egne pc ere ikke længere rækker til den efterspørgsel, der er fra elevernes side til at bruge bærbare i timerne. Samtidig har det vist sig, at skolens materiel ofte er udsat for en lidt hårdere behandling, end elevernes egne maskiner, hvorfor vi ikke længere i det daglige har det nødvendige antal pc ere til rådighed.
Elevskabene er forsynet med en kodelås, så indholdet af skabene kan opbevares forsvarligt. Skolen etablerede for flere år siden en skolemadsordning. Bestyrelsen ønskede at tilbyde alle elever en sund og varieret kost. Mange elever mødte tidligere op uden madpakke, eller blandt de ældste havde penge med til et besøg i den nærmeste bagerbutik. Ofte så vi trætte og uoplagte elever efter middag. Med etableringen af ordningen producerer skolens eget køkkenpersonale nu mad til mere end 350 elever hver dag samt eftermiddagsmad til skolens SFO. Desuden leverer køkkenet også mad til børnehaven. Eleverne glæder sig til spisepausen og forældrene er tilfredse med ordningen. Lærerne kan konstatere, at eleverne i dag deltager langt mere aktivt i undervisningen. Forældrene betaler for maden, men betalingen dækker ikke alle udgifter. Det vil næppe være muligt at få dækket alle lønomkostninger, men i budgettet for 2011 er der indregnet prisstigninger i forældrebetalingen, så skolens udgift til ordningen formindskes. Skolen har en handlingsplan mod mobning og til forbedring af trivselen på skolen. Alle ansatte er med denne klædt bedre på til at tackle eventuelle trivselsproblemer, når de dukker op. Elevernes og klassernes trivsel er i øvrigt altid på dagsordenen ved forældremøder samt ved faseteammøderne. Skolen har etableret et tilbud til de elever, der af den ene eller anden grund i perioder har det svært i klassen, nemlig den såkaldte AKT-vejledning for elevernes adfærd, kontakt og trivsel. To af skolens lærere har taget en pædagogisk diplomuddannelse og har uddannet sig som vejledere til at kunne hjælpe eleverne. Vejlederne hjælper endvidere skolens ansatte med supervision og kollegial refleksion. AKT-vejledningen er dermed med til at skabe et endnu bedre undervisningsmiljø for vore elever og arbejdsmiljø for de ansatte. For en privatskole er det vigtigt at have tilfredse og engagerede forældre. Ved indskrivningssamtalen orienterer jeg altid om skolens værdigrundlag, hvad vi er for en skole og hvad vi forventer af eleverne og forældrene. Når forældrene henvender sig, foretager de et tilvalg af Sct. Norberts Skole, fordi man finder, at værdierne og pædagogikken er den rigtige for ens eget barn.
Alligevel kan der hen ad vejen opstå uenigheder mellem forældre og skole. Normalt vil sådanne uenigheder kunne klares ved møder mellem de ansatte og forældrene, men nogle få gange om året kan meningsforskellene være så store, at end ikke forhandlinger, hvor jeg som skoleleder bliver inddraget, kan løse op for uenighederne. I sådanne tilfælde når jeg mærker, at tilliden mellem skole og hjem ikke længere er til stede, kan det være nødvendigt, at lade samarbejdet ophøre, enten ved at forældrene selv tager deres barn ud af skolen, eller ved at jeg beder om det. Siden sidste forældrekredsmøde har der været to af sådanne tilfælde: et i efteråret og i øjeblikket et igen. Det er altid trist, at skulle skilles på den måde. Det rører ved følelserne, både hos forældrene og hos skolens ansatte, men i sidste ende er det børnene, det påvirker ved at skulle igennem et skoleskifte. For at undgå disse situationer er dialogen meget vigtig. Derfor opfordrer vi altid til, at eventuelle uenigheder forsøges klaret ved møder mellem forældre og ansatte, og hvis jeg skal involveres, stiller jeg hellere end gerne op, hvis det kan løse eventuelle tvister. I det forløbne år er to af skolens lærere blevet uddannet til læsevejledere. Vi er glade for, at de med denne uddannelse vil kunne styrke specialundervisningen. Sct. Norberts Skole er meget opmærksom på de positive resultater, mange nye undersøgelser og pædagogiske udviklingsforløb har givet. Vore elever skal meget gerne være med i førerfeltet. Vi vil give eleverne de bedste muligheder for indlæring og trivsel. Trods besparelser er vi også opmærksom på, at musisk-kreative aktiviteter styrker elevernes indlæring og udvikler deres evne til at skabe nye indfaldsvinkler og problemløsninger i dagligdagen. I et interview på amerikansk tv for nylig blev tidligere præsident Bill Clinton spurgt af musikeren Elvis Costello, hvad musik har betydet for ham som menneske og i hans professionelle karriere som præsident. Her understregede Clinton, at musikken har haft en uvurderlig betydning, at han med sin musiske baggrund gennem årede havde fundet frem til de mange kreative løsninger, der i parentes har gjort ham til én af de allerdygtigste præsidenter i USA s historie. Han blev efterfølgende spurgt om fejl og mangler ved den efterfølgende 8 år lange Bush-administration. Uden at komme ind på Bush s mange fejltrin, fastslog han dog, at hans præsidentperiodes store nedskæringer på skoler og universiteter havde ødelagt det amerikanske undervisningssystem mærkbart. Her fremhævede han specielt Bush-administrationens nedgøring af de musisk-kreative og humanistiske områder til fordel for de økonomiske og de naturfaglige
områder. For at de økonomisk-polistiske tiltag skal lykkes, er det vigtigt også at have den musisk-kreative og humanistiske og etiske side i orden. Disse holdningsændringer fra Bush-administrationen har desværre også slået igennem i EU. Den europæiske skolepolitik og dermed også den danske har i den grad tillagt sig en økonomisk-politisk vinkel på, hvad der kan betale sig, hvad der giver det største målbare udbytte, og hvad der må vige til fordel herfor. Her er det igen desværre blevet det musisk-kreative område, der har stået for skud. Musik, teater og billedkunst er nogle af de fag, der er blevet nedtonet herhjemme, for når der skal spares, må man være kreative. På Sct. Norberts Skole har vi i gennem de sidste mange år opprioriteret de musiske fag. Udover de obligatoriske timer i musik, billedkunst, idræt/dans, håndarbejde og sløjd, tilbyder vi også en bred vifte af valgfag med korsang, rytmiske musikhold, teaterhold for de yngste elever og vores musicalhold, der består af elever fra de ældste klasser. Vi afholder flere koncerter i årets løb, blandt andet julekoncerten og elevoptræden ved sommerfesten. I år kommer en forårskoncert med. Her vil nogle af skolens mange talenter vise deres kunnen som solister eller i ensembler. Skolen evaluerer løbende og som en integreret del af undervisningen elevernes udbytte af undervisningen. Vi bestemmer selv, hvilke evalueringsformer, der vil være hensigtsmæssige i forhold til fag, undervisningens tilrettelæggelse, klassetrin med videre. Derudover skal skolen også regelmæssigt evaluere den samlede undervisning. Evalueringen vil løbende blive offentliggjort på skolens hjemmeside. Det er besluttet, at der i løbet af i år vil blive fokuseret på forældresamarbejdet. Det vil blandt andet ske ved gennemførelse af en fokusinterviewundersøgelse, hvor et tilfældigt udvalgt udsnit af skolens forældre i fase 1 (som er indskolingen) vil deltage i undersøgelsen. Resultatet skulle gerne give os et billede af, hvor vi kan gøre samarbejdet endnu bedre. De kommende skoleår vil der blive fokuseret på henholdsvis skolens kristne profil, det musiske område, det internationale skolesamarbejde og skolens lejrskoletilbud. Som afrunding på min beretning vil jeg her til sidst gerne rette en stor tak til jer forældre for et godt samarbejde i det forløbne år. Der skal også lyde en stor tak til skolens bestyrelse for den opbakning, vi mærker i det daglige og for det råderum, I skaber for skolens ansatte.