Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Relaterede dokumenter
LÆSETOGET 0.-3.årgang

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

LæseUdviklingsSkema. til forældre

Læsning til mellemtrinnet

LæseUdviklingsSkema. til forældre

Læseudviklingens 12 trin

Læsning på Højvangskolen i klasse

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Klar, parat, læsestart...

Årsplan for 1. klasse

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Ideer til danskaktiviteter

LUS LæseUdviklingsSkema

Årsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby

Handleplan for læsning

GUIDED READING teori og praksis. Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen. Efterår 2018

Læsehandleplan 2011 / 2012

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Læsepolitik Ådum Skole

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Læsekasse Indskoling

Årsplan for dansk 2. a

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Når dit barn skal lære at læse

Eggeslevmagle Skole. Læse- og skriveudvikling. Eggeslevmagle Skole

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Læsepolitik for Ullerødskolen

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

Skoleskema for 0.-4.C

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Om undervisningen. Undervisning for klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for klasse. Formålet med læsestrategien

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet.

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Skoleskema for 0.-3.C

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Læsepolitik for Christianshavns skole

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

At lære at læse er et fælles ansvar!

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen

Årsplan dansk - 3. klasse

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Mål og evaluering i børnehøjde

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Indskoling et legende og lærende univers

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Årsplan med FANDANGO 1. kl. - Bogstavlydbog

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Efterårskurser på PPR 2013

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL

De fire overordnede kompetencemål for dansk efter 2. kl.:

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Dansk 1960erne-70erne

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Transkript:

Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling. Dette tager vi konsekvensen af og deler vores indskolingselever op efter læseniveau og giver derved hver enkelt den undervisning, der bedst hjælper den enkelte videre i læseudvikling. Der er 4 lærere tilknyttet indskolingsgruppen, men der ud over deltager 2 specialundervisningslærere i undervisningen. Dette betyder, at vi har mulighed for at lave 5 læsegrupper, og det præcise indhold i grupperne tilrettelægges, så det passer til eleverne. Disse er: Rim og remser sproglig opmærksomhed Lyd og bogstavtræning lydrette ord Ikke lydrette ord Læs selv til lix 12 Læs selv efter lix 12

Ved opstarten vurderer de voksne på baggrund af LUS (LæseUdviklingsSkema), hvilken læsegruppe den enkelte elev skal begynde i. Læsegrupperne bliver derved aldersblandede, og antallet af elever i hver gruppe kan variere meget. En elev flyttes til et nyt hold, når han udviklingsmæssigt bedst kan tilgodeses på det næste trin. Ud over den niveaudelte læseundervisning, vil eleverne naturligvis arbejde med læsning i deres egne klasser. Det vil være i denne sammenhæng, at eleverne får lektier for. Dette aftales med klasselæreren. LUS LæseUdviklingsSkema Hvad er LUS? LUS står for LæseUdviklingsSkema og er et pædagogisk værktøj til at gøre læseundervisningen bedre. Det beskriver 2o læseudviklingstrin, og kan hjælpe lærerne til at se, hvor et barn helt præcis er i sin læseudvikling. På den måde er LUS et vigtigt styreværktøj for læseundervisningen af det enkelte barn. Som noget nyt vil vi bruge dette værktøj til at vurdere, hvor det enkelte barn er i sin læseudvikling.

Hvilket hold man er på i niveaulæsning vil være afhængigt af, hvilket LUS-trin man er på. Under de enkelte hold beskrivelser kan I se, hvad der skal til, for at man rykker videre - hvilket LUS-trin man skal være på. Lærerne vil løbende LUSe alle elever, men altid før skole-hjem samtaler, så I som forældre kan få at vide, hvilket LUS trin jeres barn er på altså, hvor jeres barn præcis er i sin læseudvikling. LUS gør læreren skarpere til at iagttage elevernes læsning. Men vi kommer også tættere på elevernes motivation for at læse, hvilke bøger og genre de kan lide, og hvor deres stærke og svage sider er. På den måde bliver vi kloge på, hvor vi skal sætte ind.

Hold 1 Rim og remser sproglig opmærksomhed Kaptajn Karlsens skattekiste (Arbejde med bogstavernes lyde). Spil med alfabetet (Danne alfabetet) Spil med dannelse af små ord Kigger/læser sangbøger med rim (fx Halfdan Rasmussen) Eleverne kommer på det næste hold, når de kan følgende LUSudviklingstrin: 1. Læser (finder) og skriver (tegner) deres eget navn. 2. Kender læseretningen, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved, hvordan man skifter linie. 3. Har opdaget og viser, at det skrevne kan man sige. Eleverne legelæser og viser interesse for bogstaver. 4. Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder helordslæsning. 5. Lister ud nye Lyd ord og ved bogstavtræning hjælp af ordbilleder lydrette f.eks. ord kender eleven ordet jul og kan så gætte at der står juletræ.

Hold 2 Fællesarbejde på klassen 10-15 min Værksteds undervisning 30-35 min Eleverne arbejder enten individuelt eller i par Værksteder: Lydrette ord/ lyd- og bogstavtræning Høre for- og udlyde (Parre billedkort med lydkort) Bestemme begyndelsesbogstav i ord (Fx sortere ting /billedkort efter begyndelsesbogstav, eller finde billedkort der starter med et givet bogstav) Bestemme vokalen i et ord (Parre billedkort med vokalkort) Læse små lydrette ord (Parre ordkort og billedkort) Lave sætninger med givne ord (Ordkort skal danne en sætning) Læse små tekster (Hvert ord er illustreret) Læse de samme tekster uden illustrationer Læse uddrag af bøger (Fx Søren og Mette) Læse små bøger med lydrette ord (Bøger, der passer til 1. klasses læsebog Den første læsning ) Eleverne kommer på det næste hold, når de kan følgende LUSudviklingstrin: 6. Bruger bogstavslyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten. 7. Bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt under afkodningen af teksten. 8. Kan erstatte en tale-/lyttesituation med en skrive-/læsesituation. Eleven kan nu skrive ord, så andre Ikke kan lydrette læse/gætte ord det.

Hold 3 Vi arbejder fælles 10 15 minutter hver gang. Her arbejder vi bl.a. på forskellig måde med: stavelsesdeling lærer simple deleregler 120 alm. ord (små cooperative learning øvelser) de korte vokaler, som ikke skrives, som de siges(vokaltrappen) bogstavforbindelserne ng(kineserlyd), nd, ld,rd stumme bogstaver udlyd f.eks. e, -er Efterfølgende får eleverne udleveret deres mappe (som følger med dem, når de fortsætter på næste hold). Heri ligger deres frilæsningsbog og desuden de opgaver, vi laver fælles samt deres læselister. Hver gang de læser en bog, skriver de bogens titel, antal sider, bogens lix og den dato, de starter på bogen. Lix: - 6 Eleverne kommer på det næste hold, når de kan følgende LUS-udviklingstrin: 9. Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere ukendte ord. 10. Anvender og skifter mellem formålsbestemte læsestrategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. 11. Støtter sig fortsat til indholdet for at forstå teksten under anvendelse af funktionelle læsestrategier, læsningen foregår langsomt, afkodningen kræver megen opmærksomhed. 12. Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, læsning er endnu ikke flydende, afkodning kræver fortsat opmærksomhed, læsning går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende tekst. Læs selv til lix 12

Hold 4 Timerne foregår således: Eleverne finder deres mappe med læsekort (hvad de har læst indtil nu) og deres bog. Elever sætter sig ned, hvor de ønsker det og går i gang med at læse. Når eleven er færdig med en bog, skriver de deres navn op på tavlen og går ned og skriver bogen på deres læsekort. Eleven finder en ny bog. Når læreren har tid, kaldes eleven op til læreren, og eleven refererer bogen. Lix: 6 12 Eleverne kommer på det næste hold, når de kan følgende LUS-udviklingstrin: 12. Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, læsning Læs er endnu selv efter ikke flydende, lix 12 afkodning kræver fortsat opmærksomhed, læsning går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende tekst. 13. Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem.

Hold 5 Eleverne skriver de læste bøger ind i en bogliste, så de kan se hvor mange sider de får læst. I en periode på ca. 6uger læser eleven frit eller også udfylder de et ark til hvert af kapitlerne/afsnittene i bogen. Lix: 12 13. Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem. 14. Søgelæsning (ikke med i niveaulæsning). 15. Læser flydende med god forståelse foretrækker stillelæsning. 16. Elever skulle gerne få sat deres læsehastighed op, læst mange sider, og at de forstår indholdet af det læste.