Fysisk træning. Energiforbrug 252



Relaterede dokumenter
Grundtræning. Hvad er grundtræning?

DGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Fysisk træning - Mapop.

Godthåb Trim. Pulstræning

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

Varierer du din træning?

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Velkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Let intensitet/restitutions træning:

Fitness Instruktør Tradium Kredsløbtræning

Guide: Hvil dig... og kom i form

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

BAM træningsmetoder Kort og Godt

Hvad sker der når man træner? Hvad er restitution? Hvilke symptomer kommer ved overtræning? Hvordan undgår man at komme i overtræning?

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

Skrald, andebrød og fejekost

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Sundhed og fysisk aktivitet

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Hel- og halvmarathontræning 2015

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april,

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Energistofskifte Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

Dommer Clinic august Kost & Ernæring - Træning & Fysik

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen

Aldersrelateret træning. Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Mogens Strange Hansen

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Uanset, om du er professionel cykelrytter eller nystartet motionist, så melder spørgsmålet sig: HVORDAN OG HVOR MEGET BØR JEG TRÆNE?

Præstationsforbedrende Træning

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Styrketræning for Kajakroere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

DTriF-Træningslejr Træningslejr

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september,

% bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund

Styrketræning for rullere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

Den fysiske rettesnor

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Lidt om AimHigh AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a.

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne???

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning

Mål: Bliv i stand til at løbe 13 kilometer på 13 uger. Bliv klar til Eremitageløbet. Start mindst 13 uger før løbsdag.

DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

DELTAGERVEJLEDNING SUUNTO FITNESS SOLUTION

NUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL

MARATHONFOREDRAG, Hammel GF

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 2-3-DAGES PROGRAM

Sådan bliver du klar til at starte påp

Helhjertet træning. - og et længere liv

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen

Højintens træning for løbere

FYSISK TRÆNING. De skævheder og spændinger, vi har i. Forslag til træning i klubberne

Motion - fysisk aktivitet

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Genoptræningsprincipper.


AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON

Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding.

Træningspavilloner Vejledning til øvelser

Kapitel 2. Periodisering og progression

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff

Brøndby Cykel Motion TRÆNING

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Knogleskørhed Vi er mange

Træning med demensramte

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April Se flere guider på bt.dk/plus og b.

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

Introduktion til fysisk aktivitet

PROGRAM : Intro af kursister og Kim : Fysisk træningsteori : Opvarmning i teori og praksis : Yo Yo test.

Noter fra foredrag. Ved Charlotte Frigast

Træning på Concept 2 Indoor Rower

Transkript:

Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt at man mindst to gange om ugen træner ved høj intensitet 2. Her er et eksempel på dit energiforbrug 3 ved passiv kontra aktiv livsstil Passiv livsstil kj/dag Tager elevatoren 3 etager op og ned 3 Køre i bil i 30 min. 50 Sidder og taler i telefon i 30 min. 45 Bruger fjernbetjeningen til at skifte kanal 3 Bruger opvaskemaskine 75 Lukker hunden ud i haven 8 Sidder og ser tv eller arbejder ved computer i 45 min. 68 Energiforbrug 252 Aktiv livsstil kj/dag Tager trappen 3 etager op og ned 45 Cykler eller går i 20 min. 600 Står og taler i telefon 75 Rejser sig og skifter kanal 15 Vasker op i hånden 195 Går tur med hunden 30 min. 450 Går tur eller shopper 45 min. 675 Energiforbrug 2055 Hvordan er din træningstilstand? Prøv nogle af de fysiske test i kompendiet eller hop ind på et link. 1 Se udholdenhedstræning- Borg-skalaen 2 Se udholdenhedstræning Borg-skalaen 3 Energiforbrug er det antal kilojoule kroppen forbrænder ved at udføre et stykke arbejde

Man skal træne, fordi man får det meget bedre både fysisk og psykisk. 4 Bedre udholdenhed Lavere hvilepuls, så hjertet ikke behøver at arbejde så meget Lavere blodtryk, så hjertet ikke belastes så meget Stærkere knoglestruktur, så man bedre undgår brækkede knogler Større muskelstyrke og udholdenhed, man bliver stærkere Vægten holdes eller mindskes Større endorfin-dannelse, som er med til at gøre os glade Kroppen bliver smuk og fast. Mindre risiko for hjerte/ kar-sygdomme og åreforkalkning Stærkere immunforsvar, så kroppen bedre kan bekæmpe sygdomme Stærkere psyke Ved fysisk træning sker der forandringer i kroppen. Når man træner belastes organismen og nedbrydes Fysisk træning er i virkeligheden en form for stress, idrætsudøveren påfører sig selv, og træningsvirkningen er kroppens reaktion og tilpasning til den belastning og stress, den bliver udsat for. Næsten enhver form for fysisk træning vil delvis nedbryde organismen på grund af belastningerne under træningen. Nedbrydningen sker på grund af tryk og træk, påvirkninger af fibre og bindevæv i led og muskler. Under genopbygningen ændres strukturen,og vævene tilpasser sig de nye krav. Musklernes kemiske miljø ændres voldsomt under træningen. Ion og væskebalancen forskubbes, mælkesyre ophobes og energidepoter tømmes, og fornemmelsen af træthed vil brede sig. Jo større belastning desto mere påvirkes organismen. Til gengæld vil kroppen indstille sig på, at der stilles større krav, og i den efterfølgende hvileperiode efter træningen(restitutionen) genopbygges og forstærkes organismen til et højere niveau end før træningen. Det kaldes superkompensation. Figur 1 viser skematisk, hvordan træning virker. Næsten enhver form for fysisk træning, vil delvis nedbryde organismen på grund af belastningerne under træningen. 4 Det er ikke bare en påstand. Ved træning frigøres kroppens egne lykkepiller, da der udløses endorfiner.

Træningsbelastning består af 4 faktorer 1. træningshyppighed - antal træningsdage, antal gentagelser, 2. træningsmængde - antal træningstimer, kilometre, osv., 3. træningsintensitet - tempo, 4. træningsdybde - pausernes længde 5. Præstationsevne: Restitution: Kroppens evne til at yde/præstere et stykke arbejde. Periode hvor kroppen har brug for hvile, til at genopbygge sig selv, efter træning har ødelagt muskler mm. Superkompensation Kroppen kompenserer for/erstatter den forskel der var på, hvad kroppen kunne før træningen og hvad der var brug for under træningen. dvs. den bliver stærkere. Figur 2,3 og 4 viser, hvordan man bedste udnytter restitutions- og superkompensationsperioderne i sin træningsplanlægning.

Fig.2 Fremgang ved træning. Restitutionstiden er optimal. Fig. 3 Tilbagegang ved træning. Restitutionstiden er for kort Fig. 4 Vedligeholdelse ved træning. Restitutionsperioden er for lang til en egentlig fremgang.

Som nævnt i introduktionen er der 4 grundtræningselementer:. 1. Udholdenhedstræning Forbedrer kroppens evne til at arbejde i relativt højt tempo over længere tid. Aerob udholdenhed er kroppens evne til at arbejde med ilt (kondition, central udholdenhed) Anaerob udholdenhed er kroppens evne til at arbejde uden ilt. 2. Styrketræning Forbedrer musklernes arbejde. Muskelstyrke er den maksimale kraft en muskel eller muskelgruppe kan præstere. Muskelhurtighed er en muskel eller muskelgruppes til at udvikle størst mulig kraft ved en hurtig bevægelse. Muskelspændstighed er sammenhængen mellem styrke og hurtighed og kaldes eksplosivitet. 3. Bevægelighedstræning Forbedrer bevægeligheden i leddene. Kaldes også smidighed. 4. Koordinationstræning Forbedrer kroppens evne til at udføre forskellige bevægelsesmønstre og indlære nye bevægelser.