Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Relaterede dokumenter
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2

Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer

Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708

Forsøg med Easy-Strø

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009

Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)

4. Byggeri, teknik og Miljø

Boksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler

Boksforsøg nr. 87 Sammendrag

Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre

Boksforsøg nr. 105 og 106

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

Boksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010

Boksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede

Boksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet

Boksforsøg nr Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Boksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3

Boksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity

Boksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

Screening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011

Business Check Slagtekyllinger 2012

Fodring af smågrise og slagtesvin

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

Det lugter lidt af gris

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

Skjoldborg teststation

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Slagtesvineproducenterne

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

8. Nøgletal for produktionsplanlægning

MAVESUNDHED HOS POLTE

Rapport 23. november 2018

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Fodringsstrategier for diegivende søer

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Prøveudtagning fra silotanke

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

4 Byggeri, teknik og miljø

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

Erdedanskesøerblevetforstore?

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

Gødningsfordeling og normtal

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

eller spiller sortsvalget ind? Plantekongressen 2019 Anders Katholm

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Transkript:

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater Udgivet: Juli 2012 Rapporten er udarbejdet af: Inger Knude Rasmussen Videncentret for Landbrug Fjerkræ Agro Food Park 15, Skejby DK-8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 E vfl@vfl.dk Anerkendelse: Der rettes en stor tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget. Finansiering: Projektet er finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. 1

Indhold Sammendrag... 3 Baggrund... 3 Formål... 3 Materiale og metoder... 3 Boksenes indretning... 3 Dyremateriale... 3 Drikkenipler og vandtildeling... 4 Foder... 4 Registreringer... 4 Statistisk analyse af data... 4 Resultater og diskussion... 4 Produktionsresultater... 4 Konklusion... 7 Bilag 1. Hvedeprogram svarende til DLG s konceptfoder Optima serie... 8 2

Sammendrag I forsøget indgik to behandlinger. I behandling 1 fulgtes det normale hvedetilsætningsprogram, hvor hvedetilsætningen blev påbegyndt dag 7. I behandling 2 blev tilsætning af hel hvede til foderet først påbegyndt dag 14. For at sikre, at den akkumulerede hvedetilsætning blev ens i begge behandlinger blev hvedetilsætningen hævet med 3 procentpoint fra dag 29 og frem til slagtning, så andelen af helt korn i begge behandlinger endte på 17,8 pct. Resultaterne af forsøget viste ingen signifikante forskelle på, om kyllingerne fik hel hvede fra dag 7 eller først fra dag 14. På dag 14 var der signifikante forskelle mellem behandlingerne, men forskellene udlignedes frem til slagt, hvor der ikke længere var signifikante forskelle mellem de to behandlinger, hvad angår vægt, foderoptag og foderudnyttelse. Der sås dog tendens til, at kyllingerne bliver større, når tilsætningen af hel hvede udskydes til dag 14, end når den startes dag 7. Trædepudescoren blev ikke påvirket af en udskudt start for hvedetilsætning. Resultaterne af enkeltdyrsvejninger tyder ikke på, at starttidspunktet for tilsætning af hel hvede til foderet påvirker spredningen på kyllingernes vægt. Baggrund Økonomisk er det mest optimalt for både slagtekyllingeproducenten og slagteriet, når kyllingernes vægtspredning er lille. Ensartede kyllinger giver en effektiv maskinslagtning med et minimalt spild af kød. Hypotesen er, at starttidspunktet for tilsætning af hel hvede i foderblandingerne har en betydning for vægtspredningen i en kyllingeflok. Starttidspunktet for hvede er ca. dag 7, afhængig af hvilket foderprogram der anvendes. Der startes med forholdsvis lave procenter af hvede, hvorefter andelen af hel hvede optrappes gennem produktionsperioden. Formål Formålet med boksforsøget er at undersøge, hvilken betydning starttidspunktet for tildeling af hvede har på kyllingernes vægtspredning og produktivitet. Materiale og metoder Forsøget startede ved indsættelse den 20. februar 2012 og blev afsluttet på dag 34 den 25. marts 2012. Boksenes indretning Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 3 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Hver forsøgsboks har et areal på 3,59 m 2, og der blev indsat 65 kyllinger i hver boks. Der blev i alle bokse anvendt træspåner som strøelsesmateriale svarende til en mængde på 1.500 gram/m 2. Dyremateriale Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S. Kyllingerne var af Ross 308 afstamning og fra en forældredyrsflok på 41 uger. 3

Drikkenipler og vandtildeling Til hver boks var der etableret vandforsyning med drikkenipler af typen Corti 110 monteret med spildbakke. Bærerørets højde blev reguleret i forhold til kyllingernes størrelse. Foder Hver boks var forsynet med én fodersilo. Kyllingerne fik tildelt DLG s Optima serie (start-, vokse-, og slutfoder). Startfoderet blev anvendt de første otte dage, og på dag ni blev der skiftet til voksefoder. Voksefoderet blev anvendt indtil dag 29, hvorefter der blev skiftet over til slutfoder på dag 30. Alle kyllingerne blev fodret ens og med stigende tildeling af hel hvede gennem resten af produktionsperioden. I behandling 1 startede hvedetilsætningen fra dag 7. I behandling 2 startede hvedetilsætningen dag 14. Det anvendte hvedeprogram svarer til det, som anvendes i konceptfoder Optima-serien. Mængden af tildelt hvede gennem produktionsperioden kan ses i bilag 1. Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 7, 14, 21 og 34, og samtidig blev foderforbruget registreret for hver boks. På dag 7, 14, 21 og 34 blev der foretaget enkeltdyrsvejning af 20 kyllinger fra hver boks. På dag 34 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Trædepudebedømmelserne blev udført i henhold til bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010 Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Døde kyllinger blev registreret dagligt. Statistisk analyse af data Produktionsresultaterne blev analyseret ved hjælp af modellen ANOVA i programmet R. Der blev anvendt en model med systematisk effekt af behandling. For hver behandling er gennemsnitsværdierne for de undersøgte egenskaber beregnet. Data er korrigeret for antallet af døde kyllinger. Fishers Exact Test blev benyttet til at teste for en effekt af behandling på trædepudescore. Det antages, at der er en statistisk sikker effekt af behandlingerne, når sandsynligheden (p-værdien) er mindre end eller lig med 0,05. Resultater og diskussion Produktionsresultater De opnåede produktionsresultater er vist i tabel 1. Kyllingerne vejede gennemsnitligt 43,4 gram/kylling ved indsættelse i boksene. Ved dag 7 var der som forventet ingen signifikante forskelle på kyllingerne i de to behandlinger. Gennemsnitsvægten var hhv. 188 og 189 gram pr. kylling i behandling 1 og 2. Foderoptaget var på 153,4 og 153,6 gram og foderudnyttelsen var hhv. 0,82 og 0,81 kg foder pr. kg kylling i behandling 1 og 2. På dag 14 er der signifikant forskel på kyllingerne i de to behandlinger, både hvad angår vægt, foderforbrug og foderudnyttelse. Kyllingerne i behandling to, der på dette tidspunkt ikke har fået hel hvede endnu, er i gennemsnit 14 gram tungere end kyllingerne i behandling 1 med gennemsnitsvægte på hhv. 480 og 494 4

gram i behandling 1 og 2. Foderoptaget er med 462 gram 23 gram lavere i behandling 2 end i behandling 1. Samlet giver det en forbedring på 0,038 i foderudnyttelsen. Ved dag 21 ses stadig en højere vægt på kyllingerne i behandling 2, men forskellen er ikke længere signifikant. Gennemsnitsvægten var hhv. 994 og 1.028 gram pr. kylling i behandling 1 og 2. Ved forsøgets afslutning dag 34 er der tendens til højere vægt og lavere foderoptag for kyllingerne i behandling 2. Den registrerede gennemsnitsvægt er hhv. 2.230 og 2.264 gram pr. kylling i behandling 1 og 2, hvilket er en forskel på 34 gram. Forskellen i vægt var ikke signifikant, da p-værdien var 0,056. Foderoptaget ved dag 34 var hhv. 3.291 og 3.332 gram, hvilket er en forskel på 41 gram pr. kylling. Heller ikke her var forskellen signifikant. FU var hhv. 1,48 og 1,47 kg foder pr. kg kylling. Trædepudescoren var meget lav i begge behandlinger og endte på hhv. 7,5 og 7,1 i behandling 1 og 2. Enkeltdyrsvejningen viste ingen signifikante forskelle på spredningen i kyllingernes vægt (CV) i de to behandlinger. Forskellen var mindst på dag 7 og størst på dag 14. De 20 kyllinger, der er blevet enkeltdyrsvejet, er tilfældigt udvalgt. Hverken meget store eller meget små kyllinger er blevet valgt fra. 5

Tabel 1. Produktionsresultater for de tre behandlinger opgjort for dag 7, 21, 30 og 34. Behandling 1 Behandling 2 p-værdi Antal bokse 6 6 - Vægt dg 7, g/kyll. 188 189 0,5 Foderopt. dg 0-7, g/kyll. 153,4 153,6 0,9 FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 0,82 0,81 0,67 CV 1 dag 7 8,08 7,92 0,73 Vægt dg 14, g/kyll. 480 a 494 b 0,03 Foderopt. dg 0-14, g/kyll. 485 a 462 b 0,038 FU, dg 0-14, kg foder/kg kyll. 1,01 a 0,93 b 0,00033 CV 1 dag 14 9,85 8,61 0,17 Vægt dg 21, g/kyll. 994 1.028 0,14 CV 1 dag 21 10,52 8,86 0,25 Vægt dg 34, g/kyll. 2.230 2.264 0,056 Foderopt. dg 0-34, g/kyll. 3.291 3.332 0,07 FU, dg 0-34, kg foder/kg kyll. 1,48 1,47 0,67 Trædepudepoint dag 34 7,5 7,1 0,92 CV 1 dag 34 9,57 10,65 0,32 Vægt korrigeret til dag 38, g/kyll. 2 2.556 2.594 - FU, dg 38, kg foder/kg kyll. 3 1,60 1,59 - Alder ved 2.200 gram 2 33,4 33,1 - FU, 2.200 gram, kg/kg kyll. 3 1,54 1,53 - Andel helt korn, % 17,84 17,86 - Dødelighed, % 2,6 3,1 - ab 1. 2. 3. Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Variationskoefficienten (CV) beregnes ved at dividere spredningen med middelværdien og gange med 100. Variationskoefficienten er således et udtryk for vægtspredningen set i forhold til gennemsnitsvægten. Det er fornuftigt at sætte vægtspredningen i forhold til gennemsnitsvægten, fordi den absolutte spredning normalt er lille ved en lav vægt og større ved en højere vægt. Med andre ord opnås der normalt en større spredning, jo større dyrene bliver. Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 34 er fratrukket et forventet faste og transportsvind på 79 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder og FU ved 2.200 gram er ligeledes korrigeret for faste og transportsvind, da den korrigerede vægt på dag 38 benyttes til at beregne alder v. 2.200 gram. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag 38. 6

Konklusion Resultaterne af forsøget viste ingen signifikante forskelle på, om kyllingerne fik hel hvede fra dag 7 eller først fra dag 14. På dag 14 var der signifikante forskelle mellem behandlingerne, men forskellene udlignedes frem til slagt, hvor der ikke længere var signifikante forskelle mellem de to behandlinger, hvad angår vægt, foderoptag og foderudnyttelse. Der sås dog tendens til, at kyllingerne bliver større, når tilsætningen af hel hvede udskydes til dag 14, end når den startes dag 7. Trædepudescoren blev ikke påvirket af en udskudt start for hvedetilsætning. Resultaterne af enkeltdyrsvejninger tyder ikke på, at starttidspunktet for tilsætning af hel hvede til foderet påvirker spredningen på kyllingernes vægt. 7

Bilag 1. Hvedeprogram svarende til DLG s konceptfoder Optima serie Bilag 1. Procent tildelt hel hvede i forsøget. Fodertype Startfoder Voksefoder Slutfoder Levedag Behandling 1 (kontrol) Hel hvede (%) Behandling 2 0 0 0 1 0 0 2 0 0 3 0 0 4 0 0 5 0 0 6 0 0 7 5 0 8 5 0 9 5 0 10 5 0 11 5 0 12 7 0 13 8 0 14 9 9 15 10 10 16 11 11 17 12 12 18 13 13 19 15 15 20 16 16 21 17 17 22 18 18 23 20 20 24 21 21 25 22 22 26 23 23 27 25 25 28 26 26 29 28 31 30 29 32 31 31 33 32 32 34 33 33 35 34 33 36 8