NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 11. april 2005 J.nr.: 03-31/800-0121 KBP Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune. Hals Kommune har den 4. november 2004 efter planlovens 35, stk. 1, meddelt tilladelse til at opføre et sommerhus på maksimalt 250 m² samt udhuse på 50 m² til erstatning af eksisterende 27 m² stort sommerhus på ejendommen matr.nr. 2 u, Hou By, Hals, beliggende Poulsminde 7. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af Nordjyllands Amt. Ejendommen har et grundareal på 3008 m², og ligger ca. 750 m nordvest for Hou by og ca. 900 m vest for et større sommerhusområde. Afstanden til kysten er ca. 1,5 km i fugleflugtslinje. Udover sommerhuset på 27 m² findes et ca. 4 m² stort udhus. Begge bygninger er opført i 1964. I området umiddelbart omkring ejendommen er der yderligere 6 ejendomme, der er bebygget med sommerhuse. Sommerhusene ligger i et mindre skovområde, og er alle opført i perioden 1964-1973, og har en størrelse fra 27 m² og op til 68 m². Ejendommen ligger efter regionplanen i naturområde og kystnærhedszonens område A. Af regionplanretningslinje 5.5.1 fremgår bl.a., at område A som hovedregel skal friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvinding m.v. Der kan tillades etablering af primitive overnatningsanlæg samt støttepunkter for friluftslivet og formidlingsaktiviteter i eksisterende bygninger. Det er en forudsætning, at landskabelige og naturmæssige interesser ikke tilsidesættes.
2 Efter regionplanen skal hensynet til naturinteresser i naturområder varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. Kommunen har meddelt tilladelse på vilkår, at sommerhuset opføres i overensstemmelse med vedlagt tegning, at bygningen kun må benyttes til sommerhus (udhus m.m.), dvs. den må bortset fra kortvarige ferie- og weekendophold, ikke anvendes til overnatning i vinterhalvåret (1. oktober 31. marts), at bygningen skal have karakter af sommerhus/fritidshus (ved materialevalg og udformning), at bygningerne maksimalt må etableres med én etage og en maksimal højde på 6,5 m, at sommmerhusbygningen højst må have et areal på 250 m², plus udhuse på 50 m², at eksisterende beplantning skal bibeholdes eller gentilplantes, således at området fortsat fremstår som en spredt bebyggelse i skovområde, og at bygningen placeres i tilknytning til eksisterende bygninger. Klagen Amtet har bl.a. anført, at den aktuelle sag vil danne præcedens for Hals Kommunes behandling af de øvrige sommerhuse i området, og at zonetilladelsen er i strid med landzonebestemmelserne i planloven. Amtet henviser til, at et af hovedformålene bag landzonebestemmelserne er at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Det åbne land skal principielt friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for landbrug, skovbrug og fiskeri. Nye sommerhuse henvises således normalt til planlagte sommerhusområder. Det har været amtets praksis, som landzonemyndighed, at tillade mindre udvidelser af sommerhuse i landzone, således at f.eks. meget små sommerhuse kunne få en tidssvarende standard. Der er endvidere ud fra en konkret vurdering meddelt tilladelse til udvidelse af eksisterende, lovlige sommerhuse op til ca. 100 m². Amtet finder, at tilladelsen strider mod de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages. Amtet vurderer desuden, at det er en skærpende omstændighed i sagen, at sommerhuset ligger i kystnærhedszonens område A, hvor der efter regionplanen kun er en begrænset byggemulighed. Kommunens bemærkninger til klagen
3 Kommunen har til klagen bemærket, at der ikke er tale om ændret anvendelse, idet området blev udstykket og har været anvendt til sommerhuse siden midten af 1960 erne, at der i tilladelsen er fastsat vilkår om, at byggeriet skal have karakter af sommerhus ved materialevalg og udformning. Det ansøgte projekt opfylder dette vilkår, idet bygningen skal udføres med træbeklædning og paptag. Bygningen er opdelt i flere mindre bygningskroppe, således at det ikke fremstår som en større kompakt bygning, og da der er tale om meget store grunde, vil et byggeri selv med denne størrelse ikke skæmme området, da det også er betinget i tilladelsen, at eksisterende beplantning skal bibeholdes eller gentilplantes, hvorved området fortsat vil fremstå som en spredt bebyggelse i et skovområde, og at byggeriet ikke vil blive synligt, før man er tæt på eller inde på selve ejendommen. Kommunen vurderer derfor, at byggeriet ikke er i strid med den nævnte regionplanretningslinje, idet bygningen også kun må benyttes til sommerhus i sommerperioden og ikke i vinterperioden. Ansøgers bemærkninger til klagen Ansøger har bl.a. anført, at et hus på 27 m² ikke kan siges at være en tidssvarende standard for ret mange familier nu til dags. Ansøgers familie består af to voksne og 4 teenage børn, og ansøger har købt 3 grunde (Poulsminde 5-7-9) for at få god plads, fred og ro på et tilbagetrukket sted i naturen. Afgørelse I sagens behandling har deltaget 8 af nævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Der er tale om en ejendom, hvorpå der siden 1964 har ligget et sommerhus, som nu ønskes nedrevet og erstattet med et væsentligt større hus. Sommerhuse i landzone er reguleret af planlovens landzonebestemmelser. Opførelse af et nyt sommerhus kræver således tilladelse efter lovens 35.
4 Ejendommen ligger i kystnærhedszone, hvor der efter planlovens 5 b, stk. 1. nr. 3, ikke må udlægges nye sommerhusområder. Efter 35, stk. 3, må tilladelse til ny bebyggelse i kystnærhedszonen kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Et af hovedformålene bag planlovens landzonebestemmelser er at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, herunder sikre en adskillelse mellem bebyggelser i byzone, landzone og sommerhusområder. Efter praksis i landzoneadministrationen gives der almindeligvis tilladelse til udvidelse af eksisterende, mindre sommerhuse i landzone. Endvidere gives der normalt tilladelse til opførelse af et nyt sommerhus til erstatning for et ældre sommerhus, som nedrives. Det er en forudsætning, at det eksisterende hus repræsenterer en vis reel værdi (ikke er nogen værdiløs ruin), og at det nye hus opføres med nogenlunde samme beliggenhed og størrelse. Efter en konkret vurdering kan der gives tilladelse til et noget større hus. Størrelsen og eventuelt udformningen vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold, herunder af om der er tale om et særligt værdifuldt område, hvor der efter regionplanen gælder særlige begrænsninger for ny bebyggelse. Ved administrationen af tilladelseskravet lægges der betydelig vægt på de enkelte afgørelsers præcedensvirkning. I det foreliggende tilfælde gælder der efter regionplanen ikke særlige krav vedrørende størrelsen af nye huse i landzone, heller ikke selv om beliggenheden er inden for planlovens kystnærhedszone. Naturklagenævnet finder imidlertid, at det vil være i strid med planlovens generelle formål om regulering af bebyggelsen i henholdsvis landzone og sommerhusområder i almindelighed at tillade nye sommerhuse i landzone på op til 250 m². En begrænsning svarende til den af amtet hidtil håndhævede med et maksimum på omkring 100 m² må efter Naturklagenævnets opfattelse anses for rimelig og i god overensstemmelse med planlovens formål. Opførelse af nye større sommerhuse bør normalt henvises til de udlagte sommerhusområder.
5 Naturklagenævnet finder ikke, at der i det foreliggende tilfælde gør sig sådanne særlige forhold gældende, at der bør gives tilladelse til opførelse af et nyt sommerhus på over 100 m². Nævnets afgørelse går herefter ud på, at Hals Kommunes afgørelse af 4. november 2004 ændres til et afslag. På Naturklagenævnets vegne Kurt Bjerre Pedersen Fuldmægtig Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.