LEVENDE CASES SOM UNDERVISNINGSFORM AF MORTEN PAUSTIAN
Levende cases som undervisningsform af Morten Paustian Copyright Videncenter for Innovation, Iværksætteri og Inkubation 2009 Videncenter for Innovation, Iværksætteri og Inkubation er rammen om et iværksættermiljø med uddannelser og startup virksomheder. Vi brænder for at gøre Hovedstadsregionen til et spændende sted for unge iværksættere og styrke mulighederne for at lykkes med deres virksomheder. Videncenter for innovation, iværksætteri og inkubation er en del af Niels Brock og støttet af Region Hovedstaden og EU's Socialfond. www.ivaerksaetterhuset.dk
1 LEVENDE CASES SOM UNDERVISNINGSFORM I. Introduktion Visionen med Levende cases kan blive at introducere de studerende og undervisere for nogle virkningsfulde erfaringer, der knytter til praksis omkring virksomhedsledelse bredt defineret. Målet med introduktionen af levende cases kan være at forankre en supplerende undervisningsform, hvor selve undervisningen vil fungere som et reflektorium over de problemstillinger, processer og beslutninger, der knytter sig til en given praksis. Udbredelsen af levende cases kan tage sit afsæt i idéen med business live. I princippet kan levende cases blive tilskyndet fra mange andre inspirerende sammenhænge. Det er ikke afgørende, at en case udspringer fra et bestemt sted. Levende cases er ikke desto mindre et nøglebegreb, som i undervisningssammenhænge skal vække betydningen af en dynamisk refleksiv proces, hvor såvel de studerende som underviserne kan lære at relatere og perspektivere teoretiske afgræsninger i kraft af praktiske forløb. Nærværende beskrivelse vil have karakter af et udviklingsforløb, hvor levende cases som en pædagogisk løftestang kan blive introduceret i undervisningen. Formålet med levende cases er mangfoldig i sig selv. Det afgørende er, at de studerende får adgang til en opbyggelig viden, der opleves som en perspektivering af livserfaringer, sat ind i en erhvervsøkonomisk kontekst. II. Brugen af levende cases Et undervisningsforløb kan have mange forskellige former og udtryk. Formen og udtrykket lader sig ofte betinge af formålet med læringen og de konkrete læringsmål. Når visionen er at introducere levende cases, så sker det med henblik på at tilføje undervisningen et ekstra dynamisk element. Der er tale om en bevidstgørelse af de studerende evne til at opleve og erfare virkningen af nogle erhvervsøkonomiske problemstillinger og løsninger. En levende case er således velegnet til at give de studerende en indsigt i betydningen af beslutninger og processer. Når der bliver fokus på selve virkningen af tiltag i en virksomhed eller en organisation, bliver der stillet skarpt på bevidsthedsdannelse og dermed selve brugen af metoder, overvejelser og
2 refleksioner. Brugen af levende cases introducerer derfor ikke blot en vigtig dimension til det dramatiske element i en levende case, men tilbyder tillige en ekstra mulighed for at bevidstgøre de studerende om de dynamiske processer i en erhvervsøkonomisk sammenhæng. Det er hele tilblivelsesprocessen, som bliver af særlig vigtighed. Bevidstgørelsen sammenføjer konkrete virkninger af erhvervsmæssige problematikker og tilføjer således en simulation over hvad der sker i virksomheders motorrum. I den forstand bliver undervisningen pludselig meget nærværende og intuitiv spændstig. Det er simpelthen muligt at lade brugen af levende cases erstatte tænkte eksempler. Med levende cases bliver det en gensidig erfaringsudveksling, der både rummer praksis og refleksion over praksis. III. Formen i levende cases Det særlige ved levende cases er, at undervisningssituationen tager afsæt i en form, der er dialogbaseret og udgør en forbindelse mellem teori og praksis. Denne forbindelsen tager form af eksemplet, hvor eksemplet dog hverken er teori eller praksis, men en refleksion over praksis. Formen i levende cases kan derfor også være mangetydig og have mange udtryksformer. Fælles for alle levende cases vil dog være, at de udgør en bevidst strategi for praksis, hvor formen afspejler det virkningsfulde. Levende cases rummer således en mulighed for at blive bevidst om det, der udgør den virkningsfulde praksis. Levende cases indeholder dermed en værdi for såvel underviser som studerende. Begge parter kan lade sig inspirere og smitte af det virkningsfulde, hvilket imødekommer behovet for indsigt i praksisnære tilfælde og sammenhænge. Praksisnære tilfælde giver derfor også anledning til en decideret bevidstgørelse hos begge parter, som rummer et 3. element. Dette tredje element er afgørende for, at levende cases bliver levende. Fokus på det levende gør det sandsynligt, at såvel de studerende som underviserne vil opleve at blive beriget. Ved at bruge levende cases kan der forekomme at være en udveksling af bevidsthed i sig selv, hvor refleksion over praksis erstatter udvekslingen af holdninger og meninger. Det vil sige betingelserne for at et reflektorium kan opstå, knytter sig til hvorledes eksemplet illustrerer klar bevidsthed. Læring forudsættes her kun at kunne opstå i form af bevidsthedsdannelse, og det kræver, at der er et rum for gensidig erfaringsudveksling mellem de studerende og underviserne.
3 IV. Handlingen som et billede Læringspotentialet fra levende cases er righoldigt. I det øjeblik vi alene fokuserer på levende cases som eksempler på det virkningsfulde formidlet som en bevidst strategi, så bliver det tydeligt at såvel de studerende og som underviserne har adgang til en viden, der kan imiteres uden forudgående kendskab til selve konteksten det har udspillet sig i. Dette bliver faktisk forudsætningen for, at levende cases kan blive brugbare i undervisningsøjemed. Fokus bliver på handlinger som opbyggelige mønstre hvad gør man i en given sammenhæng for at forankre et initiativ eller udvikle en idé? Det er spørgsmål som de studerende har mulighed for at kunne besvare ved levende cases. De får adgang til den viden, som de selv kan efterprøve og afprøve med en tilsvarende virkning. Det vil sige, at levende cases bliver visioner eller billeder på hvad det enkelte menneske kan gøre. Det bliver i den forstand en handlingsorienteret undervisningsform, hvor teorien kan bruges til at perspektivere en praksisform. Teori bliver i den forstand ikke foreskrivende eller for så vidt vejledende men snarere perspektiverende, eftersom teorier blot rummer nogle forsimplede billeder af erhvervsøkonomiske tankegange. Når fokuset på teori ændrer sig, så vil indlæringsformen tilsvarende ændre sig. De studerende og underviserne vil se sig nødsaget til at bevidstgøre sig billedet af en levende case som en vision på, hvordan noget bliver til. V. Imitation som en indlæringsform Når fokuset bliver på selve handlingen, så opstår der som sagt en ny indlæringsform, som gør den 3. dimension nærværende. Selve handlingen udgør det, der kan imiteres med henblik på at tænke selv. Der bliver tale om en form for indlæring, hvor undervisningen vil være problembaseret og samtidig løsningsorienteret. Når handlingen sættes i fokus, så opstår der en mulighed for at såvel de studerende som underviserne kan opleve en gensidig afklaring i forhold til virkningen af en handling. Bevidstgørelsen bliver dermed en bevidstgørelse af det rum en given handling skaber. Det vil sige at forestillingsevnen blandt de studerende og underviserne vil ganske givet styrkes, fordi begge parter bliver udfordret til at sætte sig ind i handlingens konsekvenser og dermed i handlingens
4 virkning. På denne baggrund bliver det muligt at udvide bevidstheden til også at omfatte handlinger som distinkte former af en virksomhed, organisation eller menneske. Fokuset bliver på formen for handling og dermed på en forestilling om, hvilket rum handlinger så vil kunne medføre. I den forstand bliver det pludselig meget nærværende hvilke initiativer, der er værdiskabende for en virksomhed, organisation eller menneske, eftersom det er handlingerne, der afstedkommer hvilket rum og form for rummelighed man kan skabe eller genskabe. Imitationen som indlæringsform handler således ikke blot om at gøre nogen en kunst efter, men handler snarere om at afklare det skabende og samtidig udvikle en handlingsbaseret vision. VI. At finde former Når undervisningsformen baserer sig på levende cases, så opstår der en mulighed for at gennemgå teorier som cases i sig selv. Det vil sige, at teorier kan blive praksisnære handlingsalternativer, der rummer en forestilling om plausible handlinger i sig selv. I dette perspektiv kan der fokuseres på præmisserne for teorier. Det vil sige en bevidstgørelse af selve grundlaget for handling. Hvordan vil en handling eksempelvis se ud baseret på en specifik teori? Hvilke beslutninger og dispositioner rummer en teoretisk udfoldelse. I det lys er teorier praksisnære tilfælde, som på mange måder ligner levende cases, fordi de udfordrer de studerende og underviserne til at finde formen i en teori. Det betyder, at begge parters forestillingsevne bliver sat i spil i forhold til at kunne udfolde en teori som et rum, hvor dette rum genskabes på baggrund af handlinger. Her bliver det måske lidt filosofisk, men levende cases har mange nuancer og undervisningsmuligheder, som i vid udstrækning kun handler om at finde former i det tænkte, sagte og gjorte. Når disse former opdages, så opstår der en mulighed for at kunne beherske teori som praksis og praksis som teori, hvilket kan afstedkomme en læringsform, der knytter sig til levende cases. Disse former bliver antydningsvis opskrifter baseret på den bevidsthedsdannelse som en given undervisning har afstedkommet. Opskriften bliver således det formelle på noget uformelt. Vi genskaber historier og historien ved at gentage handlingsmønstre. På samme måde kan vi indfri en vision ved at finde formen på det kommende.
5 VII. Forberedelse Idéen med udvikling af levende cases er grundlæggende set at udvikle de studerendes evne til at reflektere over og i kraft af praksis. Ved at visualisere caseforløb opstår der en mulighed for at forberede de studerende på det kommende. De forberedes så at sige på selv at kunne træffe beslutninger og handle på en skabende og virksom måde, hvor der udvikler det rum, der skal være omkring dem selv. Brugen af levende case opfylder således kravet om at kunne forberede sig på deres egen rolle som medarbejder og leder. Når de lærer at mestre den form, der knytter sig til en bestemt type skabelse, vil de kunne lære at skabe det rum, som de ønsker skal være en del af deres fremtidige virke. Levende cases kan således overordnet og grundlæggende set erfares som en selvopfyldende undervisningsform, hvor imitationen bliver det værktøj de studerende skal bruge til at afprøve og efterprøve forskellige former for praksisnære tilfælde. Dette er en kundskab, der har øvelsen som sit udgangspunkt. Ideen med øvelser er muligheden for at kunne praktisere i overensstemmelse med en fremgangsmåde, der fører en bestemt erfaringsdannelse med sig. Øvelser kan derfor også ses som en rammestyring af en læringsmulighed. Det bliver til som et forestillet rum, hvor dette rum indeholder en retningsgiven udvikling af bevidsthed det forbereder os på det næste. VIII. Tre læringsmål Når man prøver sig selv af i en ny rolle, eller tager en opgave/projekt på sig vil man næsten altid føle, at man vokser med denne. Tankerne kommer i kraft af opgaven. Der ligger således en imaginær kraft i en opgave eller rolle, som udfordrer én til at tænke sig om eller tænke på en bestemt måde. At arbejde med levende cases kan blive en ny og anderledes undervisningsform, hvor såvel de studerende som underviserne skal turde prøve sig selv af i en ny rolle. Formålet med levende cases former sig omkring nogle læringsmål, som kan opfyldes på baggrund af brugen af levende cases. Det bliver først og fremmest følelsen og en oplevelse af et reflektorium. I dette reflektorium sker der uventede og uforudsete hændelser som kan ske, når mennesker forsamles. Det handler om at kunne improvisere i øjeblikket. Vi kan ikke styre alt hvad der sker, men vi
6 kan lære at forholde os aktivt til det, der sker. Arbejdet med levende cases kan lære os at forholde os bevidst til det uventede en evne og en kundskab, der formentlig vil blive efterspurgt i alle slags virksomheder og organisationer. Vi lærer i denne sammenhæng helt automatisk at lytte til hinanden, fordi opmærksomheden vil være på det skabende og virkningsfulde. Det vil handle om at kunne leve os ind i forskellige typer sammenhænge og dermed stimulere vores empati. Slutteligt kan vi for det tredje lære at tænke i konkrete sammenhænge, eftersom fokuset vil blive på imitation af beslutningsog ledelsesprocesser tematiseret på forskellig vis. I dette reflektorium kan vi samlet sige, at oplæringen i levende cases består i at kunne bruge sit eget erfaringsgrundlag til at reflektere teori og praksis på en levende måde. Eksemplet bruges her ikke blot som en reference til noget andet, men som en visualisering af handlingsalternativer, der kan bruges som en bevidst strategi i forhold til at forberede de studerende på deres egen fremtid. IX. Opskrift i levende cases Ovenstående gennemgang af idéen med levende cases kan bruges som en opskrift på et læringsmodul i sig selv. Man kan bruge de forskellige afsnit som en ledende form til brug og udvikling af levende cases i undervisningsmæssige sammenhænge. Hvert punkt fra I-IX refererer til et indhold i en lektionsplan som man kan følge opdelt på et semester. Hvis der er ni undervisningsgange, så vil hver overskrift kunne dække en undervisningsgang og dermed sikre at pædagogik og faglighed udvikler sig i overensstemmelse med de læringsmulighederne, der knytter sig til brugen af levende cases. Den læringsmæssige effekt af levende cases kan ud over de tre overordnede læringsmål desuden bevidstgøre underviseren og den studerende i betydningen af entreprenørskab som en kundskab, der gennemløber ni udviklingsstadier. Hvis vi skifter begrebet levende cases ud med et produkt, en idé eller en virksomhedsleder, så har vi formentlig et tilsvarende billede på, hvordan en udvikling vil forekomme fra idé til marked. Opskriften er således ikke blot en vejledende lektionsplan eller en integration af en vigtig kundskab der knytter sig til entreprenørskab, men det er ligeledes en mulighed for at udvikle en metode til at opdage virkningsfulde øvelser i krydsningen mellem det at forberede sig og rent faktisk realisere sine kundskaber. Denne metode vil formentlig have mange ligheder med en kunstnerisk bevidstgørelse,
7 hvor metoden handler om at kunne overskride sine egne grænser for dermed at kunne forvandle en given sammenhæng til en form på det usagte, utænkelige eller ufølsomme. Af læringsfacilitator Morten Paustian