Tværprofessionelle bachelorprojekter i professionshøjskolesektoren Opsamling på uddannelsernes erfaringer maj 2014 Anne-Lisbeth Nyvang, Helle Storm og Ulrich Storgaard Andersen 01-09-2014
1 Indhold Baggrund... 2 1. Konklusion... 2 2. Analyse af datamateriale... 4 2.1 Hvem er i gang?... 4 2.2 Erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter og håndtering af eksamen... 4 2.3 Praksisinvolvering... 7 2.4 Barrierer for tværprofessionelt samarbejde... 7 2.5 Anbefalinger til det konkrete tværprofessionelle samarbejde i relation til modellen... 9 2.6 Ideer til videndeling mellem faglige miljøer... 11 3) Kort om undersøgelsesmetode... 12
2 Baggrund I november 2013 besluttede rektorforsamlingens uddannelsespolitiske udvalg at undersøge professionshøjskolernes erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter. Hensigten var at fremme muligheder for denne type bachelorprojekter. Formålet med denne rapport er at sammenfatte hovedtendenserne fra en gennemført spørgeskemaundersøgelse med henblik på at indkredse væsentlige erfaringer og anbefalinger. Med et tværprofessionelt bachelorprojekt forstås en afsluttende opgave, hvor studerende fra mindst to forskellige uddannelser deltager. Samarbejdet er karakteriseret ved følgende dimensioner: Fælles problemstilling, der belyses fra de involverede uddannelsers fagligheder Løbende samarbejde mellem de studerende i en projektgruppe Vejledere fra involverede uddannelser og fælles vejledning Fælles skriftligt produkt Fælles eksamen De fem dimensioner og rækkefølgen af dem afspejler forskelligt omfang og dybder af tværprofessionelt samarbejde. Fælles eksamen er den dimension, hvor det tværprofessionelle bliver særligt udfordret. Undersøgelsen er foretaget på vegne af rektorkollegiet og resultatopsamlingen er udarbejdet af tre medarbejdere fra University College Syddanmark, University College Sjælland og University College Lillebælt. Sidstnævnte har været tovholder. 1. Konklusion Der er i maj 2014 indsamlet viden med et spørgeskema, som blev tilsendt uddannelseslederne/cheferne. Alle professionshøjskoler har deltaget. Ud af 100 mulige har 73 svaret. 16 uddannelser har erfaringer med, at studerende udarbejder tværprofessionelle bachelorprojekter. Det er især sundhedsuddannelser. 55 uddannelser angiver, at de ikke har erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter. Heraf vil de 35 gerne i gang, og 20 ønsker umiddelbart ikke tværprofessionelle bachelorprojekter. De 16 uddannelser, der har erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter - og de 35 uddannelser, der gerne vil i gang - anfører følgende barrierer: De studerende oplever ikke tværprofessionelle projekter som relevante Studieordningerne fokuserer på uddannelsernes egen faglighed Usikkerhed om eksamination Forskellig planlægning og gennemførelse af bachelorforløb Manglende information til de studerende De 20 uddannelser, der ikke efterspørger tværprofessionelle bachelorprojekter, forklarer situationen således:
3 Fokus for udvikling af uddannelsen har været andre steder Uddannelserne er i forvejen tværprofessionelle Uddannelsen er nyetableret Modeller for arbejdet med tværprofessionelle bachelorprojekter De 16 uddannelser, der har erfaring med tværprofessionelle bachelorprojekter, har arbejdet ud fra de eksisterende rammer. Følgende elementer har muliggjort det: De samarbejdende uddannelser udarbejder en aftale om rammerne for samarbejdet Vejlederne samarbejder tæt Produktet er fælles med angivelser af den studerendes specifikke bidrag til projektet Eksamen gennemføres i egen uddannelse Derudover anbefaler flere af uddannelserne, at: Problemstillingen skal afgøre, om der samarbejdes De studerende skal kunne se potentialet i samarbejdet Endelig er der anbefalinger om, at der udarbejdes fælles nationale rammer for tværprofessionelle projekter. Disse rammer skal muliggøre et tværprofessionelt samarbejde, der håndterer evt. forskelle i ECTS, formalia og eksamenskrav og ikke mindst muliggøre fælles eksamener.
4 2. Analyse af datamateriale 2.1 Hvem er i gang? På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, kan det konkluderes, at samtlige professionshøjskoler har erfaringer med studentersamarbejder om bachelorprojekter på tværs af professioner, men at disse erfaringer er begrænset til enkelte uddannelser. Af de 100 adspurgte svarer 16 respondenter, at de har erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter og 35 respondenter har overvejet at afprøve forsøg hermed. De 16 respondenter, der har nævnt, at de har erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter, repræsenterer i særlig grad sundhedsuddannelserne. For eksempel svarer en leder sådan: En radiografstuderende og en sygeplejestuderende afviklede et selvtilrettelagt valgfag på et klinisk afsnit i Oslo, indsamlede empiri og formulerede i samarbejde med klinikken en problemstilling Således fremgår det af svarene, at der ud over det citerede samarbejde mellem radiografuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har været etableret samarbejder mellem følgende sundhedsuddannelser: sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen bioanalytiker-, ergoterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen ergoterapeut-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelse fysioterapeut- og ernæring og sundhedsuddannelsen jordmoder- og fysioterapeutuddannelsen ernæring og sundheds-, ergoterapeut- og sygeplejeuddannelsen Ligeledes har der været gjort forsøg mellem pædagoger, lærere og socialrådgivere. Det er dog ikke muligt på baggrund af datamaterialet at afdække det konkrete omfang med hensyn til antallet af studerende, der har gennemført et tværprofessionelt bachelorprojekt og antallet af specifikke samarbejder, men afsæt i en praksisinvolvering og praksisforskning er et fælles kendetegn. 2.2 Erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter og håndtering af eksamen Det fremgår af undersøgelsen, hvordan de uddannelser, der har erfaring med tværprofessionelle bachelorprojekter har samarbejdet om forløbet. Besvarelserne peger på fire gennemgående træk på tværs af uddannelserne. A: Fælles rammer for de involverede studerende De involverede uddannelser har i varierende omfang udarbejdet samarbejdsaftaler med henblik på at skabe fælles rammer. Aftalerne har primært omfattet overordnede retningslinjer i forhold til selve
5 projektudarbejdelsen og i mindre grad (eller mere indirekte) fælles rammer for afvikling af eksamen. Således nævner kun én uddannelse, at samarbejdsaftalen også har omfattet regler for afvikling af eksamen. (jf. afsnit C og D herunder). Flere af respondenterne angiver, at der er indgået aftale om antal timer til vejledning, såvel monofaglig som fælles tværprofessionel vejledning. Hvad angår projektkriterier svarer to respondenter, at der er udarbejdet overordnede fælles rammer for projektet. Et af svarene lyder således: De to uddannelsers retningslinjer for BA-projektet lignende hinanden meget, så der blev lavet et fælles sæt retningslinjer med mindre tilpasning til de monofaglige. En anden uddannelse formulerer erfaringen på denne måde: En klar samarbejdsaftale forud for projektet mellem uddannelseslederne på de samarbejdende uddannelser - omkring mål, vejledning, krav og eksamen - og formentlig også et møde mellem alle de involverede uddannelsesledere og vejlederne. To andre respondenter anfører, at projekterne har rummet såvel monofaglige som tværfaglige aspekter og undersøgelsesspørgsmål, mens (kun) én respondent svarer, at der har været tale om fælles undersøgelsesspørgsmål. Det er således ikke ud af de samlede svar muligt at afdække, hvorvidt hovedparten af projekterne har rummet både monoprofessionelle og tværprofessionelle undersøgelsesspørgsmål eller udelukkende tværprofessionelle undersøgelsesspørgsmål. B: Vejledning som understøttelse af egen professionsfaglighed og det tværprofessionelle aspekt Svarene fra de 16 uddannelser peger på, at der som hovedregel har været tilknyttet vejledere fra hver uddannelse med henblik på at sikre, at egen professionsfaglighed indgår i projektet i overensstemmelse med den enkelte uddannelses eksamenskriterier. Flere respondenter (otte) angiver endvidere, at der har været tale om både monofaglig og tværfaglig vejledning i forløbet. Det kan ikke ud af svarene ses, hvilken vægtning den monofaglige vejledning respektive den tværfaglige vejledning har haft i forhold til det samlede antal vejledningslektioner. Et typisk svar er: De studerende modtog, hver især, den sædvanlige vejledning og fik begge også tilbud om at deltage i hinandens vejledning der var også fælles vejledning undervejs... C: Monofaglig eksamen med censor fra eget censorkorps Besvarelserne viser, at eksamen er afviklet som monofaglig eksamen på egen uddannelse med censor fra eget censorkorps. Således anfører 11 uddannelser (ud af 12 besvarelser på dette spørgsmål), at de studerende er blevet eksamineret efter gældende eksamenskrav på egen uddannelse. En uddannelse forklarer det på denne måde:
6 Der har været eksamen adskilt monofagligt, da vores eksamensbekendtgørelser og kriterier for bachelor er forskellige. Det er et gennemgående træk for besvarelserne om eksamen, at uddannelserne begrunder valg af monofaglig eksamen med henvisning til de gældende, formelle rammer i form af uddannelsesbekendtgørelse, studieordning og formulerede læringsmål for egen uddannelse, som de studerende skal vurderes op imod. Én af uddannelserne peger således på, at den udarbejdede fælles rammeaftale skal sikre, at de studerende ikke kommer i klemme ift. formalia og forskelligheder i studieordning, herunder eksamination. Spørgsmålet om at overholde formalia i tilfælde af justeringer i projektkriterierne - og hvordan dette håndteres i forhold til censor med henblik på at sikre tydelige rammer for eksaminationen - kommer ligeledes til udtryk i besvarelsen fra en anden uddannelse: Der er eksamineret på egen uddannelse og censorer er oplyst om afvigelser i de sædvanlige kriterier for uddannelsen. D: Fælles produkt med angivelse af de studerendes individuelle bidrag til projektet I henhold til eksamensbekendtgørelsens krav ( 12) om, at den studerende skal kunne demonstrere egen faglighed, er der i undersøgelsen spurgt nærmere ind til, hvordan uddannelserne har håndteret denne udfordring til eksamensproduktet og gennemførsel af eksamen. Som ovenfor anført (afsnit C) er eksamen afviklet monofagligt på egen uddannelse, og de studerende er blevet eksamineret og vurderet op imod de formulerede læringsmål på egen uddannelse netop med henblik på at kunne vurdere egen professionsfaglighed. Datamaterialet viser endvidere, at uddannelserne har fulgt hidtidig praksis, hvor de studerende, i overensstemmelse med de bekendtgørelsesfastsatte krav til gruppeeksamen, hver især hæfter for individuelle afsnit i det fælles, skriftlige produkt. En respondent siger det helt klart på denne måde: De studerende hæfter fortsat for individuelle bidrag til det samlede bachelorprojekt, og dette kan ses af projektet. Besvarelserne tyder dog på, at det varierer, hvilke afsnit i det fælles projekt uddannelserne har vægtet skal være individuelle i forhold til at den studerende kan demonstrere egen faglighed. En uddannelse angiver således, at det fremgår af besvarelsen om der er tydelig angivelse af det monofaglige aspekt, ligesom en anden uddannelse, som svar på hvordan udfordringen håndteres, skriver: ved at de studerende sidst i projektet har [gennemført] bachelorproduktet monofagligt. Omvendt svarer en anden uddannelse, at udfordringen håndteres som i andre projekter og, at man kan jo godt være individuelt ansvarlig for en tværfaglig del. Herudover peger flere uddannelser på, at de studerende eksamineres hver for sig og vurderes individuelt ved den mundtlige eksamen, for eksempel:
7 de studerende vurderes individuelt via den mundtlige eksamen, der ligesom på andre moduler (modul 5) fint kan registrere faglighed og niveau.. 2.3 Praksisinvolvering De 16 uddannelser med erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter blev spurgt, om deres uddannelses praksis/profession har været involveret i at formulere problemstillingerne. Halvdelen (otte svar) svarer bekræftende. Uddannelserne involverer og samarbejder med praksis på forskellig vis. Tre uddannelser indhenter i større omfang problemstillinger fra praksis i form af en projektbørs. En uddannelse svarer, at det typisk er studerende med en traineeansættelse, som skriver tværprofessionelle bachelorprojekter. En anden uddannelse svarer, at de studerende selv tog initiativet på baggrund af et selvtilrettelagt valgfag placeret i praksis. Andre svarer mere bredt, at problemstillingerne grundlæggende skal være en oplevelse eller iagttagelse fra praksis. Uddannelserne med erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter blev ligeledes spurgt om, der er tilbagemelding af resultater til praksis. Halvdelen (otte svar) siger ja. Heraf har to forklaret, at der altid er en form for formidling. En anden uddannelse forklarer, at opgaven er blevet sendt til samarbejdspartneren fra praksis. Endelig forklarer en uddannelse, at de studerende på egen hånd har aftalt formidling til praksis. Sammenfattende ser det ud til, at arbejdet med tværprofessionelle bachelorprojekter ikke har afstedkommet nye former for samarbejde med professionen i forbindelse med opstilling af problemstillinger eller formidling af resultater. 2.4 Barrierer for tværprofessionelt samarbejde Såvel de uddannelser, der har erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter - som de uddannelser, der ikke har - er blevet spurgt om, hvad de oplever som barrierer. Da der ikke er væsensforskelle på besvarelserne, bliver svarene i det følgende fremlagt under et. Manglende relevans for de studerende Enkelte fremhæver, at en væsentlig barriere er, at de studerende ikke har forfulgt ideen om opgaver på tværs af professioner og i deres samarbejde med eksterne aktører. For eksempel er praktikstedet optaget af monofaglige problemstillinger. Som konsekvens har det tværprofessionelle samarbejde mistet sin mening i løbet af bachelorprojektforløbet: De studerende, som ønskede det, frafaldt alligevel problemstillingen, som de oprindeligt ønskede at undersøge Andre peger på, at et tværprofessionelt studentersamarbejde fremmes af, at de studerede har
8 kendskab til hinanden og hinandens uddannelse. Men også at de studerende er tilbageholdende, når det tværprofessionelle samarbejde opleves som at eksperimentere i forbindelse med deres eksamen. Flere af respondenterne peger således på, at det tværprofessionelle bachelorprojekt ikke har været efterspurgt af de studerende, og at der ligger en væsentlig barriere i, at de studerende ikke har udvist interesse på trods af erfaringerne fra de tværprofessionelle moduler. Strukturelle rammer A: Bekendtgørelse og studieordninger Forskellige formuleringer af læringsudbytte i de enkelte studieordninger og bekendtgørelser bliver i undersøgelsen fremhævet af mange som en væsentlig udfordring. I bekendtgørelserne er læringsudbyttet rettet mod egen profession og i nogle bekendtgørelser/studieordninger er det ekspliciteret, at vejledning og eksamination skal varetages af en fra egen profession, hvilket kan være med til at fastholde en monoprofessionel tilknytning. Det formuleres af en respondent på denne måde: Professionsbacheloruddannelserne har forskellige aftagerforventninger og dette kommer også til udtryk i forventninger til BAopgaver, indhold, metoder, praksisinvolvering mm. Der peges endvidere på, at procedurer og metoder til projektgodkendelse og tildeling af vejledere er forskellige, og det kan ligeledes være med til at fastholde et monoprofessionelt perspektiv. B: Eksamensbekendtgørelse og censorvalg I undersøgelsen peges på, at der mangler retningslinjer for, hvordan en fælles eksamen på tværs af professioner kan afvikles og ud fra hvilke bedømmelseskriterier, vurderingen af et tværprofessionelt bachelorprojekt skal ske. Desuden er det et spørgsmål, om eksamen skal foregå fælles eller - som der erfaring for, jf undersøgelsen - monoprofessionelt i egen professionsuddannelse, selvom de studerende har arbejdet tværprofessionelt med analysen? Endelig gives der i de åbne svar en række eksempler på, at der er udfordringer i valg af censor. Mere konkret peges der på, at der er uklarheder om, hvor vedkommende skal komme fra, når flere professioner er involveret og hvordan det tværfaglige perspektiv i opgaven skal vurderes. Følgende citat viser et latent censorproblem i den nuværende situation: Censor på sygeplejerskeuddannelsen forholdt sig meget kritisk [til det tværprofessionelle samarbejde], hvilket resulterede i en ringere bedømmelse end forventet og vurderet af eksaminator. Anderledes forløb prøven for den radiografstuderende, hvor censor var positivt indstillet. C: Logistiske og organisatoriske barrierer Der peges endelig på, at de forskellige uddannelsers modulopbygning, og opgaveforløbets forskellige organisering skaber forskellige vilkår og timing i forhold til de faser og deadlines, der kan være indbygget i forløbet. Forskellige svar på helt grundlæggende spørgsmål som: Hvornår igangsættes forløbet, og hvornår afleveres opgaven? - er med til at gøre det usikkert og flere af uddannelserne er
9 optaget af, at de studerende ikke kommer i klemme vedrørende forskelle i formalia. Undersøgelsen giver flere eksempler på, at dette skaber organisatoriske udfordringer for samarbejdet om et ellers fagligt vurderet relevant samarbejde mellem lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen (og sundhedsuddannelserne) og på tværs af sundhedsuddannelserne. D: Manglende information til studerende om muligheden Flere af svarene forholder sig til uddannelsens ansvar i forhold til at sikre, at de studerende er orienteret om de muligheder, der ligger for tværgående bachelorprojekter både internt og på tværs af uddannelser og hæfter sig ved, at der mangler den nødvendige information og facilitering af processen. For eksempel forklaret på denne måde: Manglende information ift. studerende på tværs af uddannelser - selvom vi informerer om muligheden internt i uddannelsen, mangler der en information på tværs af uddannelserne, så de studerende griber ikke muligheden. Hvorfor har nogle overvejet, men alligevel svaret nej? Halvdelen af de uddannelser, som ikke har afprøvet forsøg med tværprofessionelle bachelorprojekter og som heller ikke har overvejet forsøg hermed, er uddannelser som kan beskrives som forholdsvis specialiserede, for eksempel international hospitality, energi og miljø samt tekstilformidler og som har haft fokus på at etablere en fagidentitet: Således peger et af svarene direkte. på at... vi har fokuseret på praksistilknytningen og arbejdet med identiteten i egen profession. I undersøgelsen er uddannelserne blevet spurgt om: Hvilke/n grund/e er der til, at I endnu ikke har afprøvet forsøg med tværprofessionelle bachelorprojekter? I de 20 respondenters begrundelser for ikke at have afprøvet forsøg med tværprofessionelle bachelorprojekter angives tre initiale barrierer: Såvel uddannelsen, som studerende og undervisere har haft et andet fokus i defineringen af professionsbachelorprojekternes genstandsfelt og problemstillinger Uddannelsen er allerede tværfaglig/-professionel og de studerende har inden for uddannelsen mulighed for at arbejde med tværprofessionelle problemstillinger Uddannelsen er så nyetableret, at det ikke har været relevant og/eller muligt. 2.5 Anbefalinger til det konkrete tværprofessionelle samarbejde i relation til modellen I undersøgelsen er de 16 uddannelser, der har erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter, blevet spurgt, om de har anbefalinger, der kan hjælpe tværprofessionelle bachelorprojekter på vej. De anbefalede tiltag vedrører primært studerende og deres uddannelse. Men - som et par
10 respondenter påpeger - skal professionen også bakke op om de tværprofessionelle projekter. Besvarelserne kan samlet set grupperes under fem overordnede anbefalinger: 1. Samarbejdsrelationer mellem vejledere 2. Udarbejdelse af samarbejdsaftale mellem de involverede uddannelser, så de studerende har ens vilkår 3. Problemstillingerne og formålet afgør, om der arbejdes tværprofessionelt eller ej 4. Motivation og oplevelse af relevans 5. Fælles national ramme for tværprofessionelle professionsbachelorprojekter De to første anbefalinger - 1 og 2 - afspejler den eksisterende praksis, som uddannelserne har erfaringer med og ser en fordel i at videreføre. Denne praksis er belyst i afsnit 2.2. Herudover kan der af datamaterialet udledes yderligere tre anbefalinger, som udfoldes i det følgende. Problemstillingerne og formålet afgør, om der arbejdes tværprofessionelt eller ej Et centralt krav til bachelorprojekter i professionsuddannelserne er, at problemstillingerne er praksisnære, og at projekterne har en tydelig praksisforankring. Dette gør sig derfor også gældende i forbindelse med tværfaglige bachelorprojekter, hvorfor det er væsentligt, at bachelorprojektet kan honorere det krav for de involverede uddannelser. Motivation og oplevelse af relevans Flere uddannelser retter i deres anbefalinger fokus på de studerendes egen motivation og interesse i at indgå i et tværfagligt projektarbejde. Det kan være i form af, at projekterne opstår på de studerendes eget initiativ, eller ved at de studerende bringes sammen i løbet af uddannelsen. Fælles national ramme for tværprofessionelle professionsbachelorprojekter Flere uddannelsesledere peger på, at der er behov for fælles overordnede rammer for professionsbacheloruddannelserne i relation til bachelorprojektet. Der efterspørges for eksempel at de fælles rammer og kriterier vægter det tværfaglige aspekt, ligesom der efterspørges fælles retningslinjer for krav til bachelor projekterne og til eksamen. Fælles rammer angives også som relevante i forhold til information til censorerne. Samtidig anfører en uddannelse, at der fortsat skal være vide muligheder lokalt for at præge projektet med hensyn til form, emner mm. En uddannelse peger på, at forskellige aftagerforventninger også vil kunne afspejle sig i forskellige krav til bachelorprojekterne, for eksempel hvad angår metode, indhold og praksisinvolvering, hvorfor der er behov for klarhed over niveau i forhold til professionsbachelor praksis. Sammenfatning Fælles for de første fire anbefalinger er, at de omhandler vilkår, som uddannelseslederne har indflydelse på. Således viser erfaringerne, at uddannelseslederne kan fremme og iværksætte tværprofessionelle initiativer, der skaber de rammer, der er nødvendige for at implementere tværprofessionelle bachelorprojekter. Imidlertid viser undersøgelsen også at der er en række strukturelle forhold, der ligger ud over den
11 enkelte uddannelsesleders handlerum, og derfor peger flere uddannelsesledere på behovet for en politisk regulering på området. Sammenfattende viser nedenstående oversigt, at anbefalingerne adresserer centrale barrierer: Barrierer Manglende information til de studerende De studerende oplever ikke tværprofessionelle projekter som relevante Logistik og organisation Eksamen og censur Bekendtgørelse og studieordning Anbefalinger Motivation og oplevelse af relevans hos de studerende Aftale om fælles rammer på tværs af uddannelser Tæt vejledersamarbejde Problemstillingen afgør om der samarbejdes Fælles nationale rammer om tværprofessionelle projekter 2.6 Ideer til videndeling mellem faglige miljøer Uddannelserne med erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter blev afslutningsvis spurgt om, de har ideer til, hvordan erfaringer med de tværprofessionelle bachelorprojekter kan spredes. En svarer, at det må være en intern opgave i professionshøjskolerne. Andre svarer, at følgende mere traditionelle formidlingskanaler kunne komme i anvendelse: En publikation En internetportal Videoklip med studerende Dialog i ledernetværkene
12 3) Kort om undersøgelsesmetode Undersøgelsen har været udformet som et elektronisk spørgeskema primært med åbne spørgsmål og udsendt til uddannelseschefer/ uddannelsesledere (lederen med ansvar for daglig kontakt til studerende og medarbejdere) ved alle professionsbacheloruddannelser. Den præcise respondentliste blev udformet af rektorkollegiets sekretariat. Svarene er analyseret af en trepersoners gruppe fra University College Syddanmark, University College Sjælland og University College Lillebælt. Sidstnævnte har været tovholder. Gruppen har gået særligt i dybden med svarene fra de 16 respondenter, som har erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter. Der er i rapporten ikke fundet grund til at kæde svar tilbage til konkrete uddannelser/uddannelsesledere. Undersøgelsessvarene har ikke givet mulighed for at afdække omfanget af tværprofessionelle bachelorprojekter, men derimod de barrierer og udfordringer, der har været. Antagelsen forud for undersøgelsen har været, at der kun er få erfaringer med tværprofessionelle bachelorprojekter og det bekræfter undersøgelsen også. De 16 uddannelser med erfaring på området kan - sat på spidsen - have samarbejdet med hinanden om ganske enkelte tværprofessionelle projekter. Respondenterne har svaret ud fra deres egen opfattelse af, hvad et tværprofessionelt bachelorprojekt egentligt er. Gruppen har analyseret svarene ud fra en antagelse om, at det giver mening at tale om forskellige niveauer eller dybder af samarbejde, jf. opdelingen i indledningen. Respondenterne har gennemgående svaret kortfattet på spørgsmålene. Det får naturligvis betydning for resultatet af undersøgelsen, som ideelt set burde kvalificeres ved at gennemføre fokusgruppeinterviews med studerende, undervisere og ledere.