IT strategi 2011-13 Horsens Kommune

Den kommunale IT strategigruppe for Horsens kommune er udarbejdet med det formål at skabe et samlet overblik over, hvilke forventninger vi har til brugen af IT i kommunernes skoler i de kommende år. Maj 2011

1. Forord Baggrund, formål med strategien... 4 2. Indledning... 5 Teknologisk tilgængelighed En ny pædagogisk praksis Opsamling 3. Vision, mål og strategi 2011-13... 7 Vision for skolernes brug af teknologi Mål og sammenhæng Pædagogik Mål for benyttelse af teknologi i et læringsforløb Handlingsplaner for PUC Horsens og anbefalinger til skolernes læringscentre Det multimodale tekstbegreb Innovative læringsforløb Digitale læremidler Kommunikation, organisering og samarbejde Det pædagogiske læringscenter på nettet Teknologien som refleksionsværktøj Teknik Mål for IT arkitekturen indenfor skoleområdet i Bilag 1... 17 IT i hverdagen forår 2011 Elever og lærere vil gerne benytte IT Kendte problematikker Andet Bilag 2... 19 Et scenarie for arbejdet i skolen inden for en overskuelig fremtid Bilag 3... 21 Nationale forventninger og krav Faghæfte 48. IT- og mediekompetencer i folkeskolen Faghæfte 47. Elevernes alsidige udvikling Fremtidens folkeskole. Rejseholdets rapport KL. Nysyn på folkeskolen Den digitale skole, en business case for fremtiden Side 2 af 26

Bilag 4... 23 Input fra forskerne Børn på nettet Fokus på IT didaktik Web 2.0 IT didaktisk design eleverne som aktive medspillere Faciliterer IT så bedre læring i skolen? Spil i skolen!? Side 3 af 26

1. Forord I foråret 2010 formulerede og udsendte den kommunale IT strategigruppe materialet IT strategi 2010 til alle skoler. Materialet indeholder forslag til, hvordan man kan påbegynde arbejdet med at formulere skolens forventninger til brugen af IT set i lyset af kravene i Faghæfte 48 - IT og mediekompetencer i folkeskolen. Materialet er blevet godt modtaget på skolerne, og det påbegyndte arbejde videreføres nu med indeværende. IT strategi 2010-13 for Horsens kommune er udarbejdet med det formål at skabe et samlet overblik over, hvilke forventninger vi bør have til brugen af IT i kommunernes skoler i de kommende år. Skrivelsen giver indblik i de forventninger man kan have til brug af IT, de nationale krav på området, hvilke forskningsmæssige overvejelser, der er på området netop nu samt rammer og forslag til, hvordan vi arbejder videre på området fælleskommunalt og på de enkelte skoler. Strategien skal ses i sammenhæng med udviklingsarbejdet Fra skolebibliotek til pædagogisk læringscenter. Mål og handlingsplaner formuleret i indeværende strategi skal indarbejdes i læringscentrenes opgaveportefølje. Skrivelsen er udarbejdet i samarbejde mellem den kommunale IT strategigruppe og skolernes IT vejledere (LC personale). Den kommunale IT strategigruppe 2010-11 udgøres af Margit Winther Skoleinspektør på Hattingskolen Dan G. Søgaard Skoleinspektør på Højvangskolen Bjarne Hermansen Viceinspektør på Hovedgård skole Torben Hansen Viceinspektør på Lundskolen Flemming L. Smith Leder på PUC Horsens Torben Baunsø IT konsulent Side 4 af 26

2. Indledning 2.0 Teknologisk tilgængelighed Skolen er under forandring, og særligt i disse år tages der på det teknologiske område et kæmpespring. Den hastige udvikling indenfor teknologien, ses i endnu højere grad og med tiltagende hast uden for skolens rammer. Nutidens børn og unge tilhører en generation, hvor internet og fuld tilgængelighed til udstyr og sociale netværk er ligeså selvfølgelige som det varme vand i hanen. Generationen har fået betegnelsen digitalt indfødte, hvilket har givet næring til endnu et udtryk, de digitale indvandrere, med adresse til alle os der er blevet lidt ældre, og som på mange måder udgør det korps af voksne, i skikkelse af forældre, politikere samt alle de fagprofessionelle, der har særlig interesse for skolen. Det må alt andet lige give en udfordring, når der eksisterer en sådan diskrepans i forståelse og udsyn mellem dem der er sat til at skabe rammer og indhold til en skole, hvor fremtidens børn og unge har deres dagligdag. Det kræver omtanke og viden at håndtere denne udfordring, og en vis evne til at se udover sin egen skoletid. Ligeså udfordrende denne opgave er, ligeså spændende er den. Tilgængelighed er et nøglebegreb i børnenes og de unges forståelse og brug af den teknologi de i det daglige bærer rundt på. Der findes i praksis meget få elever der ikke bærer rundt på mobiltelefoner, musikafspillere eller andet. Og for alle medier gælder det, at de ubesværet går på trådløse netværk og dermed er online, uanset om de befinder sig på den nærliggende skole, det nærliggende bibliotek eller, for de lidt ældre elevers vedkommende, på en cafe i Horsens midtby. Denne evige on-line tilstand, var i mange år noget de fleste af os voksne tog afstand fra, men med tiden er vi blevet overhalet indenom af udviklingen; hvor der er net - er de unge på! Ingen forældre, skolelærer eller pædagog, eller andre voksne omkring eleverne i skolen, kan med rimelighed bede om at fritidslivets udstyr ikke må medbringes i skolen. Det gode spørgsmål er så, hvordan vi kan løfte denne begejstring og helt rutinemæssige kvalifikation og kompetence i brug af medierne ind i skolen, så den kan gøre en betydningsfuld forskel i undervisningen. Børnenes og de unges motivation, begejstring og virkelyst er afgørende for at vi lykkes med såvel nutids skole, som den skole vi skal have skabt for fremtiden. Eleverne skal have adgang til udstyr og læringsressourcer, så de digitalt indfødtes evner kommer fuldt i spil. Vi står i dag ved en skillevej. I de seneste år har vi indkøbt megen udstyr og kompetenceudviklet det pædagogiske personale i betydelig grad. På trods af denne indsats er fx IT-udstyr stadig en mangelvare og må deles i lighed med andre ting i skolen. Fremtidens skole må satse yderligere på dette område, og skal vi udnytte området og dets potentiale fuld ud, vil det kræve en udvikling - på samme niveau og måde som det er sket indenfor mobiltelefonien; for at opnå det fulde udbytte, må hver elev have sin personlige computer. Desuden må teknologien finde sit øvrige og mere kollektive indtog i undervisningen, fx gennem brug af udstyr til datalogning, optagelse af lyd, brug for interaktivt udstyr, herunder elektroniske tavler. 2.1 En ny pædagogisk praksis Tilgængelighed gør det ikke alene. Vi må overordnet set gentænke og udvikle den pædagogiske praksis folkeskolen. Side 5 af 26

Samspillet mellem faglighed, didaktik og teknologi i skolen, skal være præget af lærernes og elevernes innovative tilgang til teknologi og samtidig skal lærernes faglige og didaktiske kompetence medvirke til at forme et indhold, så elever bliver også bliver digitalt dannede. Den umiddelbare og nemme tilgang til let anvendelig teknologi, skal være med til at sikre elevernes personlige og aktive læringsproces, samtidig med at ressourcerne i skolen anvendes så effektivt som muligt. Det vil kalde på nye samarbejdsformer og nye roller mellem lærer og elev, når fokus flyttes fra undervisningen og over på den enkelte elevs læringsprojekt. Denne udvikling vil kræve ledelse og kompetenceudvikling. Fremtidens skole stiller undervisning til rådighed, og det alsidige bud, byder på mange tilkoblingsmuligheder. Der eksisterer en valgfrihed under ansvar for den enkelte, og der lægges op til læring individuelt og i grupper store som små. Det faglige projekt veksler mellem faglige udfordringer, procesplanlægning og oplæg fra lærere og medstuderende. Skolens netværk af ressourcepersoner og videnskilder, spænder fra den lokale fagligt og didaktisk dygtige underviser, over eksperter i den kinesiske vidensbase i Bejing, og til Masaierne i Afrika. I fremtidens skole skaber teknologien muligheder for hver enkelt, alene eller i kollaboration med andre. Hver elevs læringspotentiale kan få fuld udfoldelse, og hver elev har sin personlige og sin kollektive portefølje. 2.2 Opsamling I en skole, hvor teknologi er tilgængelig og repræsenteret i moderne og udviklende læringsmiljøer, sætter kun fantasien rammerne for den pædagogiske anvendelse. Den globale landsby er en realitet, og verden kollaborerer konstant på kryds og tværs. Behovene skaber rammerne for indhold og aktivitet, og derfor kan netop fremtiden kun tegne et præcist billede af fremtidens skole. Vores vigtige opgave bliver som et svar på ovennævnte udfordring, at tilvejebringe rammerne for denne fremtidige udfoldelse. Og det er i den virkelighed, vi skal formulere anbefalinger til rammer for udviklingen i brug af IT og medier i s skoler i de kommende år. Side 6 af 26

3. Vision, mål og strategi 2011-13 Vision for skolernes brug af teknologi Horsens kommunes skolevæsen skal kendetegnes ved at være førende inden for innovativ teknologisk praksis, med henblik på at sikre maksimal læring hos eleverne og størst mulig kvalitet i den enkelte skoles samlede opgaveløsning. Mål og sammenhæng Målet er at udvikle en tilgang til undervisning og læring der. gennem brug af teknologi motiverer og giver alle lyst til og mulighed for øget læring er fremadrettet, kvalitativ og eksperimenterende og som skaber basis for en højere grad af uddannelsesparathed hos eleverne gennem en praksisnær udvikling af kvalifikationer og kompetencer hos den enkelte lærer og pædagog, fokuserer på teknologisk og innovativ praksis. Målet er at udvikle kommunikation og samarbejde. idet der gennem brug af moderne teknologi udvikles undervisningsformer og organisering, der styrker mulighederne for at alle elever bliver udfordret og finder ejerskab gennem virtuelle tilgange med henblik på at styrke skolen lokalt, nationalt og globalt der styrker kontakten mellem skole og hjem Målet er at udnytte teknologien så. de administrative opgaver minimeres, så der bliver mere tid til kerneopgaven vi på længere sigt kan møde udfordringerne vedr. manglende arbejdskraft Side 7 af 26

PÆDAGOGIK Mål for benyttelse af teknologi i et læringsforløb Fundamentet for den gode undervisning Ved planlægning af ethvert forløb skal man tilstræbe størst mulig elevaktivitet elevernes selvstændige handling og styring af processer alles aktive deltagelse samarbejde autentisk kommunikation adgang til at skabe, producere og eksperimentere Præsentation af forløbet Lærerens introduktion Informationsindsamling (Indtryk) Formål med og beskrivelse af forløb foreligger digitalt, så eleverne altid har oplægget ved hånden. Alt skriftligt materiale (herunder bøger) skal så vidt muligt foreligge digitalt. *) Læreren tilgængeliggør relevante links til belysning af kerneopgaver. Linkene skal om muligt pege på sites, der præsenterer emnet multimodalt. Hvor det er relevant og muligt, indhenter eleverne selv informationer. Skolen vejleder eleverne i kildekritik. Digitale læringsressourcer, teknologier og simulationer benyttes, hvor det er relevant. Hvor det er relevant og muligt indspiller læreren sit faglige oplæg som video eller lyd, så elever kan afspille det igen efter behov. Bearbejdelse Elevproduktion Præsentation (Udtryk) I de mindre klasser sikrer lærerteamet, at eleverne arbejder med varierende produkt-typer og præsentationsformer. I de større klasser vælger eleverne selv produkt-type og præsentationsform, hvis det giver mening. Hvor det giver mening, arbejder eleverne kollaborativt på skolen, kommunalt, nationalt og internationalt. Alt benyttet materiale og værktøjerne til elevproduktionen er tilgængelige på nettet, så de elever der arbejder på et produkt alle kan tilgå det både på skolen og hjemmefra. Skolen sikrer, at der skabes spændende fysiske og virtuelle miljøer, hvor elevprodukter kan offentliggøres på forskellig vis. Evaluering Selvrefleksion - logbog Portfolio (Refleksion) Hvor det er muligt og relevant, benyttes selvevaluerende værktøjer. Eleven reflekterer over sit arbejde, sin fremdrift og de problematikker, der opstår undervejs i en logbog, som samarbejdsteam og lærer har adgang til. De færdige produkter placeres i en portfolio, så elev, lærer og forældre kan følge elevens fremdrift. *) PUC og skolerne sikrer, at lærerne har kendskab til reglerne for brug af digitaliserede materialer i forhold til alle elever og elever i læsevanskeligheder. Side 8 af 26

Handlingsplaner for PUC Horsens og anbefalinger til skolernes læringscentre De formulerede mål på side 8 tager afsæt i lærernes organisering af læringsforløb. Man må ikke forvente, at alle mål skal nås ved gennemførelse af alle læringsforløb, men oversigten kan fungere som overblik og inspiration, når nye forløb planlægges. Hvis lærerne skal benytte oversigten med fuldt udbytte, stiller dette krav til et overblik og en viden, som skolernes pædagogiske læringscentre i samarbejde med PUC Horsens skal tilvejebringe. For at understøtte dette arbejde, skal PUC og skolernes LC er i de kommende år arbejde med nedenstående kerneområder. Det multimodale tekstbegreb Innovative læringsforløb Digitale læremidler Kommunikation, organisering og samarbejde Det pædagogiske læringscenter på nettet Teknologien som refleksionsværktøj På de kommende sider præsenteres en kort beskrivelse af hvert af kerneområderne. Herefter nævnes de initiativer, som PUC Horsens har planlagt at tage efterfulgt af arrangementer, der er planlagt ved udgivelsen af denne skrivelse i sommeren 2011. Information om arrangementer i de kommende skoleår vil blive fremsendt i foråret 2012 og 2013. Til sidst anbefalinger til, hvordan skolerne kan lade arbejdet med kerneområderne indgå i deres virksomhed. Handlingsplanerne for arbejdet med IT bør indskrives i handlingsplanen for skolens LC. Det multimodale tekstbegreb De moderne kommunikationsmidler har opnået en udbredelse og en popularitet, der i høj grad skyldes, at de giver os som forbrugere multimodal adgang til informationer og kommunikation via en række forskellige udtryksformer: Tekst, billede, lyd, animationer og film. Denne alsidighed i udtrykket skal vi som skoler være i stand til at udnytte, så vi i stadig højere grad motiverer eleverne generelt og inkluderer de elever, der tidligere havde problemer i skolen p.gr.a. manglende skriftsproglige færdigheder. Vi har i skoleverdenen en rodfæstet tradition for at prioritere det skrevne ord højt. Med indførelsen af moderne teknologi er der skabt alternativer til denne tilgang til viden. Derfor er det vigtigt, at skoler og lærere erhverver viden om det multimodale tekstbegreb. PUC Horsens - Initiativer PUC Horsens organiserer arrangementer for skolernes LC er og øvrige medarbejdere, der informerer om multimodalitet. PUC Horsens indgår i samarbejdsforløb med skoler og klasser, der fokuserer på at arbejde multimodalt. PUC sikrer videndeling om erfaringerne indhøstet gennem projekterne. Side 9 af 26

PUC Horsens Planlagte arrangementer Efteråret 2011 Kurser og oplæg for medarbejdere på Hattingskolen, Torstedskolen og Lundskolen. Læring og multimodalitet. Projekt for 4. Årgang på Torsted-, Hatting- og Lundskolen, hvor de involverede lærere bl.a. deltager i oplæg omkring multimodalitet. 29. marts 2012 arrangement for læringscenterteamene Multimodalitet for læringscenterteamene Oplæg ved Jeppe Bundsgaard og eksempler på læringsforløb med multimodal tilgang fra Torsted, Hatting og Lund. Skolerne - Anbefalinger Skolernes LC sikrer kompetenceudvikling på området, idet ressourcepersoner deltager i relevante arrangementer på området. Medarbejdere fra skolernes LC indgår aktivt i samarbejdsforløb med udvalgte klasser, hvor klasserne udvikler på multimodal information i elevernes indtryk såvel som udtryk. Innovative læringsforløb Med innovative læringsforløb mener vi nyskabende undervisningsforløb og undervisningsformer. Innovative læringsforløb er kendetegnet ved, at eleverne udfordres på nye og kreative måder, og med opgaver, der fordrer elevernes aktive medvirken, nyskabelse og refleksion. Gennem internettet har eleverne meget let adgang til viden. Det er derfor vigtigt, at de opgaver, de møder i skolen, stiller krav om mere end blot at finde og reproducere viden. Åbne opgaver som undersøgelser i form af anvendelsesorienterede opgaver, analytiske opgaver og perspektiverende opgaver bør i højere grad anvendes. Klasser og teams kan med fordel se på de opstillede målsætninger for brug af IT side 7, når nye forløb tilrettelægges. Teknologi skal ikke anvendes overalt og i alle forløb, men målsætningerne kan være til inspiration i planlægningen. Man skal være bevidst om, i hvilke sammenhænge teknologien kan hjælpe elever i klassen til større forståelse af et emne, og hvornår brugen af teknologien kan motivere eleverne i deres arbejde. Der skal sikres synlighed omkring innovative læringsforløb, der kan inspirere kolleger i udvikling af egne forløb. PUC Horsens - Initiativer PUC Horsens udarbejder hvert år forskellige oplæg til et fælles tema, som skolerne kan benytte som afsæt til arbejde med skriftsproglig udvikling, alternative organisationsformer og innovativ brug af teknologi. Side 10 af 26

PUC Horsens skaber i skoleåret 2011-12 et netbaseret forum for præsentation af interessante læringsforløb med innovativ brug af teknologi. Præsentationerne kan være korte omtaler af forløbene med links til digitale materialer udarbejdet af elever. PUC Horsens sikrer, at de faglige netværk sætter brugen af IT i deres fag på dagsordenen, således at der sikres videndeling på tværs af skolerne. PUC Horsens Planlagte arrangementer Planlagt tema 2011-12: Krimi. Temaet lægger op til bl.a. aktiv deltagelse i den årlige krimimesse i Horsens. Skolerne - Anbefalinger Medarbejdere fra skolens læringscenter medvirker ved planlægning af innovative læringsforløb i årgangs- eller klasseteams. Årets tema kan benyttes som afsæt. Medarbejdere fra skolens pædagogiske læringscenter formidler viden om interessante og innovative læringsforløb videre til PUC Horsens efter aftale med de involverede teams. Digitale læremidler Definition på digitale læremidler. I Tidsskrift for Læremiddeldidaktik nr. 4 oktober 2010 skriver antropologerne Margit Anne Petersen og Rikke Ulk bl.a.: Hvad er overhovedet et digitalt læremiddel?, har vi undersøgt og spurgt både projektgruppen og de mange brugere om. Et sammendrag af mange uenslydende svar viser, at man kan blive enige om, at der ikke er tale om undervisning i eller om IT, digitale medier og redskaber, men om den undervisning og læring, der foregår MED dem. Digitale læremidler er nemlig ikke en bestemt ting og ikke bare én læremiddelform, men midlet er en transportør og et medie for læring. Midlet er ikke målet. Det digitale læremiddel enten som delelement eller helt koncept er et produkt, en form eller en læringsproces, der foregår læring med. Folk tilhører oftest en af følgende to positioner, når de taler om og bruger digitale læremidler: Mange omtaler og forstår digitale læremidler som redskaber: IT, digitale produkter og formater, redskabsprogrammer, mediebrug m.m. For mange andre er begrebet digitale læremidler først validt, når der er tale om hele koncepter: Didaktiserede læringsprogrammer. Her benytter vi den brede indgangsvinkel, hvor de digitale læremidler både kan være didaktiserede og ikke didaktiserede materialer, der kan fungere som medie for læring. PUC Horsens - Initiativer PUC Horsens etablerer et netbaseret forum hvor medarbejderne placerer korte præsentationer af relevante ikke didaktiserede materialer, der med fordel vil kunne benyttes i skolernes arbejde. Forum vil indeholde henvisninger til eventuelle vejledninger og eksempler på brug af materialerne Side 11 af 26

i læringsforløb. PUC Horsens nedsætter i skoleåret 2011-12 en arbejdsgruppe, der analyserer en række didaktiserede materialer m.h.p. anbefalinger til skolernes benyttelse af materialerne. Der etableres et netbaseret forum, med information om arbejdsgruppens anbefalinger. Ovenstående arbejdsgruppe analyserer, hvordan man arbejder med digitaliserede bøger. PUC Horsens organiserer møder for faglige netværk, hvor deltagerne udveksler erfaringer med brug af digitale læremidler. Anbefalinger fremkommet på mødet offentliggøres via et netbaseret forum. PUC Horsens anskaffer relevant teknologi til afprøvning og demonstration. PUC Horsens Planlagte arrangementer 13. oktober 2011 Netværksmøde for skolebiblioteks-netværket Tema om læremiddelvurdering. Oplæg ang. Kriterier for læremiddelvurdering samt præsentation af Læremiddeltjek.dk. Vurdering af konkrete materialer. 17. november 2011 Oplæg for IT vejledernetværket Skoletube Mediesuiten. Video- og lydredigering med Skoletube. Lærerens videopræsention af svært stof. Elevens portfolioværktøj. 26. januar 2012 Arrangement for læringscenterteamene Den bogløse skole Digitale læringsressourcer for læringscenterteamene. En række eksempler på digitale læringsressourcer fra Alinea og Gyldendal. Hvordan kan ressourcerne benyttes? Hvordan kombineres ressourcerne med andre digitale værktøjer? Januar marts 2012 Årets tema er Krimi. En række oplæg, der kan pege frem mod deltagelse i Krimimesse 2012. Oplæggene inspirerer til benyttelse af forskellige digitale læremidler. Skolerne - Anbefalinger Læringscentrene organiserer møder for skolernes fagteams, hvor deltagerne udveksler erfaringer omkring brug af digitale læremidler. Skolens læringscenterteam sikrer, at den fælles viden placeres på skolens intranet. Medarbejdere fra skolens pædagogiske læringscenter arrangerer hen over året workshops med demonstration af innovativ brug af teknologi og deltager i forløb i klasserne, hvor relevante værktøjer inddrages. Side 12 af 26

Kommunikation, organisering og samarbejde Børn og unges massive brug af de sociale medier vidner om deres store interesse og behov for at kommunikere og samarbejde. Skolerne skal lære eleverne at samarbejde, og med de kommunikationsværktøjer, som teknologien stiller til rådighed, er der rig mulighed for at afprøve nye organiseringsformer inden for klassen, på skolen, kommunalt og internationalt. Det gode spørgsmål er, hvordan vi løfter elevernes begejstring og helt rutinemæssige kvalifikation og kompetence i brug af medierne ind i skolen, så den kan gøre en betydningsfuld forskel i undervisningen. Vi bør udnytte dette tilbud om at indgå i en autentisk kommunikation som hel eller delvis erstatning for skriftlige oplæg, der gennemgås og kommenteres af læreren. PUC Horsens Initiativer PUC Horsens indgår i samarbejdsprojekter med forskellige skoler, hvor man afprøver forskellige kommunikations- og samarbejds-former. I forbindelse med PUC s planlægning og afvikling af Årets tema udvikles og afprøves idéer og organiseringsformer, der benytter sociale værktøjer. PUC Horsens inviterer til on-line præsentationer af relevante læremidler, hvor deltagerne får en kort præsentation af læremidlet kombineret med praktisk afprøvning af on-line konceptet. On-line præsentationerne optages, så andre interesserede senere kan se dem. PUC Horsens etablerer en samarbejds-bank, hvor man etablerer kontakt mellem skoler, der er interesseret i at arbejde på tværs af skolerne inden for kommunen omkring forskellige samarbejdsprojekter. PUC Horsens samarbejder med Torsted-, Hatting- og Lundskolen omkring undervisningsprojektet Læring og multimodalitet, hvor man bl.a. benytter Google Apps som kontorpakke og samarbejds-værktøj til supplering af Elevintra. Erfaringerne fra denne afprøvning videreformidles. PUC Horsens Planlagte arrangementer 4. oktober 2011 Oplæg for IT vejledernetværket Google Apps som kontorpakke, som arkiv og som samarbejdsværktøj. Websideværktøjet: Lærerens ressourceplatform. Elevernes præsentations- og portfolioværktøj. Samspil med andre Web 2.0 værktøjer. Skolerne - Anbefalinger Skolerne afprøver forskellige samarbejds-modeller, hvor forskellige teknologier kan benyttes som samarbejdsværktøjer. Side 13 af 26

Det pædagogiske læringscenter på nettet Skolens pædagogiske læringscenter er ikke længere begrænset til at være et lokale med bøger til udlån. LC skal være dér, hvor man har brug for relevante ressourcer i form af materialer, ressourcepersoner og information: I det gamle bibliotek, i klasselokalerne, i naturområderne omkring skolen, på nettet m.v. Ét af de vigtige elementer i denne sammenhæng bliver LC s repræsentation på nettet. Tiden er løbet fra hjemmesider, der firkantet udtrykt indeholder information om skolebibliotekets bogsamling og åbningstider. LC erne skal sikre, at der skabes spændende virtuelle rum, der lever op til tankerne omkring innovativ brug af teknologien. Her skal være plads til relevant information om bøger og medier generelt, men det skal også være stedet, hvor klassernes elevprodukter offentliggøres på forskellige vis, og hvor eleverne kan deltage aktivt i en række større og mindre aktiviteter. Et sted, hvor man får lyst til at vende tilbage for lige at se og prøve PUC Horsens - Initiativer PUC Horsens afsøger muligheder og demonstrerer og peger på modeller for, hvordan skolernes LC og medarbejderne kan benytte de sociale medier. PUC Horsens skal medvirke til at skabe og pege på relevante og velegnede modeller for virtuelle rum og miljøer, der skaber synlighed og er enkle at vedligeholde. PUC Horsens Planlagte arrangementer 15. december 2011. Oplæg for biblioteksnetværket. Hjemmesideworkshop. Skolernes læringscentre LC erne holder sig orienteret og udvikler løbende på deres netbaserede repræsentation. Teknologien som refleksionsværktøj Udviklingen peger i retning af, at eleverne på sigt vil få adgang til et Digitalt penalhus, der sikrer let tilgængelighed til digitale ressourcer. Med denne udvikling bliver det også relevant at bruge teknologien som refleksionsværktøj: Læreren kan formulere de spørgsmål, som eleverne skal reflektere over, og eleverne har nem adgang til spørgsmålene overalt. Eleverne kan placere deres refleksioner på nettet. De har nem adgang til at redigere dem, og refleksionerne kan deles med relevante samarbejdspartnere andre elever, lærere og forældre. Digitale produkter placeres som en digital portfolio, der ligeledes kan tilgås overalt af Side 14 af 26

relevante personer. PUC Horsens - Initiativer PUC Horsens samarbejder med Torsted- og Hatting-skolen omkring undervisningsprojektet Den multimodale skole. I projektet vil man bl.a. se på, hvordan teknologien kan benyttes til refleksions- og portfolio-værktøj. Erfaringerne fra projektet videreformidles til kommunens øvrige skoler. PUC Horsens Planlagte arrangementer 4. oktober 2011 Oplæg for IT vejledernetværket Google Apps som kontorpakke, som arkiv og som samarbejdsværktøj. Websideværktøjet: Lærerens ressourceplatform. Elevernes præsentations- og portfolioværktøj. Skolerne - Anbefalinger Hvor det giver mening, bør skolernes udnytte teknologien som refleksionsværktøj. Side 15 af 26

TEKNIK Mål for IT-arkitekturen indenfor skoleområdet i. Dette dokument har flere formål. Dels har det til opgave at formulere overordnede krav og forventninger til den arkitektur, der skal understøtte mulighederne ude i skolen. Disse formulerede krav er såvel formuleret ud fra et nutidsbehov, samtidig med at de forsøger at indramme den nærmeste fremtid. Kravene retter sig primært imod den tekniske leverandør. Skrivets andet formål er at skabe et billede af et teknisk setup, der kan være den praksis-horisont, som den enkelte skole, eller lærer kan orientere sig i forhold til. Specielt på programsiden vil der efter gruppens overbevisning, ske markante ændringer. I forhold til udstyrets brug, står begreberne tilgængelighed og adgang i centrum. Overordnet set skal IT-infrastruktur kunne understøtte en række forskellige undervisnings- former og tilgange, forskellige måder at gå i skole på og forskellige behov for undervisningsapplikationer og anden pædagogisk it, der kan understøtte gruppens og den individuelles læringsprocesser. Materialet om IT arkitekturen er ikke færdigbearbejdet. Udsendes i efteråret 2011. Side 16 af 26

Bilag 1 IT i hverdagen foråret 2011 Denne beskrivelse er et forsøg på at skabe et kort overblik over brugen af IT på kommunens skoler netop nu. Beskrivelsen er ikke dækkende for alle de mange aktiviteter, der foregår på skolerne, men den kan danne et billede af, hvor vi står stærkt, og hvor der er plads til forbedringer. I sommeren 2009 gennemførte en harmonisering af skolernes netværk og IT platform i forlængelse af kommune-sammenlægningen. Harmoniseringen har betydet større driftsstabilitet på computerne, men der har været og er i skrivende stund stadig tekniske udfordringer på visse områder (næste afsnit). I forbindelse med budget 2010 vedtog byrådet et årligt driftstilskud på 6 mill. kroner til skolernes IT. Dette har medvirket til kraftige investeringer i hardware på skolerne. Alle skoler arbejder hen mod klasselokaler, der alle er udstyret med interaktive whiteboards. Skolerne har investeret massivt i computere primært bærbare computere, der normalt placeres i skabe i umiddelbar nærhed af de områder, hvor computerne skal bruges. Byrådets krav til elevratio for skolens computer er 1:5 (budget 2010) I kvalitetsrapporten 2009-10 fremgår det, at ratio varierer fra 1:1,9 op til 1:5,5 (1:10). Computerne benyttes på forskellige måder, men typisk hentes 8-12 bærbare computere hen i klassen, hvor man kan arbejde med dem parvis, eller lade nogle elever arbejde med computerne, mens de øvrige elever arbejder på anden vis. Computerne bookes via Lærerintra/Personaleintra. Man kan normalt ikke forvente at improvisere brug af computere. På en del af skolerne er det normalt, at elever i de største klasser medbringer egne computere, der logges på skolens netværk som gæstecomputere. Elever og lærere vil gerne benytte IT Oftest benyttede programmer er programmer som Internet Explorer og tekstbehandling, men der er også stor opmærksomhed på at benytte regneark og præsentationsprogrammer. Fagspecifikke programmer og hjemmesider som f.eks. Geogebra til matematik, danskedyr.dk til natur-teknik og biologi samt danskhistorie.dk benyttes i stadig højere grad. Mikroværkstedets skoleaftale (softwarepakke) er anskaffet til alle skoler. Udnyttelsen af pakken vurderes dog til at være meget behersket. Lærerintra/Personaleintra benyttes massivt på alle skoler som lærernes kommunikations- og samarbejdsværktøj. Forældreintra benyttes på de fleste skoler som skolens kommunikationsværktøj til forældrene. Elevintra benyttes i et vist omfang. De mest benyttede værktøjer er beskedsystemet, opslagstavlen, dokumentarkivet og enkelte af undervisningsværktøjerne. Elevintra har dog ikke haft den samme gennemslagskraft som Lærerintra/Personaleintra. Google Apps er en internetbaseret officepakke med tilhørende arkiv og hjælpeværktøjer, der muliggør samarbejde på nettet. Alle elever og lærere ved skolerne i har fået oprettet en konto. Systemet anvendes endnu kun få steder i pilot-projekter. Side 17 af 26

Kommunen kører et IT støtte projekt i perioden 2009-12. Alle lærere på alle skoler skal i denne periode lære at arbejde med CD-ord og benytte programmet i normalundervisningen ved læsning og skrivning af digitale tekster. Formålet med projektet er at stille værktøjer til rådighed, der muliggør inkludering af flere elever i normalundervisningen. Kendte problematikker Vigtige tekniske problemer Udrulning af software er først ved at komme i endelig drift i foråret 2011 Indlogningstiderne på computerne er relativt lange. Kommunens IT afdeling har opnået væsentlige forbedringer på området, men arbejdes stadig på forbedringer (maj 2011). Arkitekturen omkring den valgte IT platformsløsning besværliggør afprøvning og installering af ny software. Den valgte arkitektur og de dermed valgte arbejdsgange er medvirkende til at bremse udvikling af nye arbejdsformer med IT. Andet Mange lærere efterlyser større tilgængelighed til computere. Bookingsystemet virker blokerende for den hurtige adgang til computere, som man kunne ønske. På enkelte skoler arbejder man nu bevidst på at placere så mange computere i de forskellige områder, at booking er unødvendig. Den massive investering i hardware skal medføre øget brug af varierende medier (lyd, billede, video og animationer), men elevproducerede lyd- og video-produktioner er stadig relativt sjældne. Skolernes IT vejledere og ledere vurderer, at arbejdet med IT er meget komplekst. Det kan være svært for skolen at formulere og fastholde fokusområder for forskellige indsatser. Bibliotek / læringscenter vejleder normalt i brug af software til infosøgning, tekstredigering, præsentationer (medier) og intranet. Vejledning omkring de fagspecifikke programmer er endnu ikke lagt i tilsvarende rammer. Her kan matematikvejledere og naturvejledere eksempelvis fungere som vejledere inden for deres fagområder, men der er endnu ikke etableret formaliserede ordninger på området. Side 18 af 26

Bilag 2 Et scenarie for arbejdet i skolen inden for en overskuelig fremtid Læn dig tilbage, læs scenariet og reflektér. Er scenariet realistisk? Kan du se dig selv i denne skole? Kan arbejdsformerne støtte og fremme elevernes læring? Kan det opstillede scenarie inspirere dig i arbejdet på din egen skole? I scenariet er der sat fokus på teknologi og organisering. Der skal fortsat spilles bold og dissekeres fisk i skolen! Eleven møder i skolen, og checker ind via fingeraftryk på den biometriske scanner ved indgangen. Møder eleven ikke, sendes en besked til elev og forældre og eleven registreres automatisk som fraværende. I undervisningslokalet tager eleven sin lap-top/tablet op af tasken. Læreren har tændt den interaktive skærm, og dagens program for hele holdet gennemgås, og læreren hjælper den enkelte elev med at lægge sin egen plan. For enkelte elever har læreren i forvejen planlagt dagens forløb. Eleverne har i forvejen downloadet de relevante tekster og videoer, samt set dagens gennemgang på den Podcast som læreren havde lagt ud som forberedelse. Så nogle af eleverne kan straks gå i gang med at arbejde, mens andre har spørgsmål til læreren. En elev oplever et problem med sin tablet, og går til skolens genius-bar hvor en ældre elev står klar til at hjælpe med tekniske vanskeligheder. En anden elevgruppe har behov for yderligere materiale omkring deres emne og går derfor op til skolens Pædagogiske Læringscenter (LC), hvor en af vejlederne hjælper dem med at finde relevante tekster og film. Filerne overføres med det samme til elevernes tablets så de kan arbejde med dem. Et andet sted på skolen skal en elev sammen med 2 andre arbejde med en matematik-opgave. De finder en løsning på problemstillingen og diskuterer formidlingen. De bliver enige om at en PODcast med en lille filmstrimmel, lidt tekst og speak er den bedste formidlingsmåde. Da de samtidig samarbejder med en skoleklasse i Italien, skal der laves både en dansk og en engelsk udgave. De laver filmen med en mobiltelefon. De går til LC-workshop, hvor de bearbejder indholdet, samler pod-casten og udgiver den. Eleven skal i følge sin plan i løbet af dagen læse en tekst. Eleven klikker på linket på arbejdssiden, og teksten åbner sig på skærmen. Der er et par ord, som han ikke forstår. Klikker på dem og en forklaring åbner sig, samtidigt med at teksten læses op. Eleven er tilmeldt en workshop vedr. dataindsamling fra biotoper. Workshoppen finder sted på Pædagogisk Læringscenter. Eleven skal sammen med sit hold og en lærer over til den lokale sø. Der medbringes gummistøvler, tablets, mobiltelefoner og måleenheder. Der arbejdes med målinger, der fastholdes på pc og tagges med GPS-koder. Gruppen skal næste dag arbejde med at behandle de indsamlede data. Disse skal sammenholdes med lignende resultater fra den italienske venskabsklasse, samt den tilsvarende svenske. Der er sidst på ugen aftalt en on-line-konference, hvor eleverne fremlægger resultaterne for hinanden. I spisepausen henter eleven sin forudbestilte mad i kantinen og registrerer betalingen via deres fingeraftryksscanner. Lektier til den kommende dag aftales på holdet. Har nogen brug for Side 19 af 26

hjælp er der lektie- workshop på Pædagogisk Læringscenter. En lang dag er slut - og eleven checker ud. Side 20 af 26

Bilag 3 Nationale forventninger og krav Ved formulering af en strategi for s Skolers brug af IT er der taget afsæt i en række forventninger. Herunder en kort oversigt og links til de rapporter, anbefalinger og vejledninger, som man skal forholde sig til, når der planlægges IT i skolen anno 2011. Fælles Mål 2009, It- og mediekompetencer i folkeskolen, faghæfte 48. Hæftet beskriver, hvordan skolen med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it skal inddrage følgende fire temaer i faglig og tværfaglig undervisning: 1. Informationssøgning og -indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2010/faelles%20maal %202009%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.aspx Fælles Mål 2009, Elevernes alsidige udvikling, faghæfte 47. Hæftet beskriver bl.a. vigtigheden af, at IT implimenteres i skolen. Citat: En øget brug af it i undervisningen vil styrke elevernes faglige udbytte og undervisningens kvalitet. Derfor skal it være et fremherskende pædagogisk værktøj, og eleverne skal bruge computeren som et personligt redskab i skolens undervisning. Børn og unge tager hurtigt nye teknologier til sig, og de nye muligheder, som it kan bidrage med i undervisningssammenhæng, har stor betydning for, hvordan skolen vil se ud i fremtiden. http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2010/faelles%20maal %202009%20-%20Elevernes%20alsidige%20udvikling.aspx Fremtidens Folkeskole en af verdens bedste. Rejseholdets rapport UVM nedsatte i januar 2010 en arbejdsgruppe rejseholdet der rejste rundt til 20 skoler i landet for at kortlægge styrker og svagheder ved den danske folkeskole og komme med anbefalinger til forbedringer. Efterfølgende udarbejdede rejseholdet en rapport, hvoraf det bl.a. fremgår, at IT skal have en mere prominent plads i undervisning. Citat: Hvis it skal have en mere prominent plads i undervisningen i folkeskolen, skal tre ting være på plads. Alle elever skal, som det første, råde over en bærbar computer, og de skal, som det andet, undervises af lærere, der har de nødvendige kompetencer. endelig skal skolerne have adgang til fagrelevante it-baserede undervisningsmaterialer i alle fag. Side 21 af 26

http://skolensrejsehold.dk/skolens%20rejsehold/~/media/skolensrejsehold/rapporter/ra pporta_enkeltsider.ashx KL s Nysyn på folkeskolen KL udsendte i sommeren 2010 udspillet Nysyn på folkeskolen. Her peger man bl.a. på, at folkeskolen skal op i teknologisk gear. Citat: KL foreslår, at der udvikles it-løsninger og arbejdes målbevidst på at stimulere en undervisningskultur, hvor it anvendes til at fremme elevernes læring, it-baserede undervisningsmateriale/træningsprogrammer udvikles og formidles, der udvikles ideer til, hvordan it kan effektivisere undervisningen, så lærerne i nogle situationer kan undervise flere elever ad gangen end i dag, at lærernes kompetenceudvikling og nytænkning i arbejdsformer kobles med de teknologiske muligheder, så fx en matematiklærer i nogle situationer underviser alle elever på en årgang, eller at alle elever løser relevante opgaver på egne pc ere på én gang, mens læreren vejleder. http://www.kl.dk/imagevault/images/id_42621/imagevaulthandler.aspx Den digitale skole, en business case for fremtiden Den digitale skole er udgivet i sommeren 2010. Rapporten er en business case for omstilling af folkeskolen til den digitale fremtid. Business casen giver et bud på, hvordan der kan skabes en skole, som er bedre rustet til fremtiden, samtidig med at vi står i en situation, hvor der på landsplan vil mangle lærere om få år. Rådets business case viser, hvordan denne vanskelige situation kan bruges som springbræt for en omfattende digital transformation af skolen. Det digitale råd består af en række danske erhvervsledere. Rådet har ikke nogen formel kompetence på skoleområdet, men mange politikere og beslutningstagere lytter til rådets anbefalinger. http://raadet.cedi.dk/file.axd?file=2010%2f5%2ftemaanalyse_folkeskolen_120510_final.pd f Side 22 af 26

Bilag 4 Input fra forskerne IT i undervisningen er genstand for megen opmærksomhed fra forskerne, men der eksisterer ikke en enkelt forskerafhandling, der entydigt peger på, at indførelse af IT styrker elevernes faglige udbytte og undervisningens kvalitet. - Så enkel er verden selvfølgelig ikke. Professor ved DPU, Århus Universitet, Birgitte Holm Sørensen er leder af forskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv. I maj 2010 afholdt man en konference på Århus Universitet under overskriften Skole 2.0: IT didaktisk design, hvor man formidlede viden om det seneste års forskning på området. Birgitte Holm Sørensen holdt et oplæg som indledning til konferencen, og i dette oplæg kom hun omkring en række af de tanker, idéer og forskningsresultater, der danner baggrund for udvikling af IT i skolerne i Danmark og internationalt netop nu. I det følgende omtales nogle af pointerne i oplægget med kommentarer. Hele oplægget kan ses på video på denne adresse: http://www.dpu.dk/skole20/program/ Børn på nettet En undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge gennemført i 2009 fortæller, at 26% af de 9-10 årige havde en profil på internettet her er altså tale om børn, der netop har lært at skrive. Undersøgelsen viser også, at 80-90% af de 14-16 årige har en profil på nettet. En lignende europæisk undersøgelse EU Kids Online fra 2010 fortæller desuden, at børnenes forældre véd meget lidt om deres børns færden på nettet. Børnene er altså yderst aktive i fritiden i deres brug af de sociale medier, og det bør selvsagt få skolerne til at stille sig selv 2 spørgsmål: 1. Hvordan hjælper vi børnene med at opnå digital dannelse? 2. Kan vi udnytte denne interesse for de sociale medier i vores arbejde i skolen. Forskerne er bevidste om, at den tradtionelle tilgang til arbejdet i skolerne kan virke hæmmende for en udvikling, men som skolefolk bør vi være bevidste omkring udfordringen. Mange af vores elever har altså masser af kompetencer i brug af nettet og de sociale medier, men samtidig peger forskerne på, at de mangler kompetencer på vigtige områder som Informationssøgning kildekritik Webetik Sikkerhed i brugen af nettet Fokus på IT didaktik Danmarks evalueringsinstitut EVA udsendte i 2009 rapporten IT i skolen. Heraf fremgår det bl.a.: Undersøgelsen viser at mange af lærerne fokuserer på de almenpædagogiske muligheder og udbytte ved at anvende it, fx at it motiverer eleverne, og at lærerne primært anvender it som et Side 23 af 26

supplement til den almindelige undervisning. Kun enkelte af lærerne beskriver hvordan de anvender it fagdidaktisk og til at understøtte fagspecifikke læringsmål. Ekspertgruppen vurderer, at det er problematisk, at lærerne primært fokuserer på den almenpædagogiske anvendelse og udbytte af it, da der er stor forskel på hvordan it kan anvendes i de forskellige fag. Ekspertgruppen anbefaler at skolerne med udgangspunkt i Fælles Mål II retter opmærksomheden mod det faglige udbytte af at anvende it i undervisningen og mod udviklingen af en it-baseret fagdidaktik. Web 2.0 I faghæfte 48 IT og medier i skolen lægges der vægt på, at skolerne skal udnytte det potentiale, der ligger i benyttelse af Web 2.0 værktøjer. Der er en rigtig god grund til denne anbefaling. Web 2.0 aktualiserer Deltagelse Socialitet Kollaboration Produktion Publicering Multimodalitet Globalisering Og hvis man ser på brug af de sociale medier i et skoleperspektiv, kan de benyttet rigtigt tilgodese områder som Ideudvikling samarbejde videndeling fælles produktion læring i netværk former for fællesskab inden for projekter og gruppearbejde. Set i lyset af internettets rækkevidde, kan samarbejdet foregå inden for klassen og skolen, men det kan relativt enkelt også strækkes til at omfatte elever på andre skoler og i andre lande. Som lærer bør man altså overveje, hvilke læringspotentialer der kan ligge i brugen af eksempelvis Blogs Facebook Chat Online spil Game maker Skype YouTube / Skoletube Flickr Wiki Google Apps Værktøjerne er ikke primært tænkt som læringsværktøjer. En fornuftig benyttelse kræver, at der skal foretages en didaktisering i forhold til de enkelte fag og i forhold til tværfaglige forløb. Set på baggrund af børns tilgang til de sociale medier og EVA's anbefalinger står vi altså her med Side 24 af 26

en både stor og spændende udfordring i at udforske mulighederne og dernæst i at pege på de værktøjer, der kan skabe bedre læring i klassen. Birgitte Holm Sørensen peger på, at vi på nationalt og kommunalt niveau til en vis grad kan hjælpe hinanden i processen, men i sidste ende skal de endelige løsninger vælges ud fra kendskabet til de elever, som man arbejder med. IT didaktisk design eleverne som aktive medspillere Over hele verden arbejder man i disse år med udtrykket IT didaktisk design. Ved planlægning af læringsforløb indsamler læreren informationer og materialer, der didaktiseres så de passer til elevgruppe, man arbejder med. Betegnelsen design er valgt, fordi det giver aktøren en mere aktiv rolle og tilskriver aktøren en mere betydningsfuld rolle, en større magt til at forandre og påvirke end tidligere. I arbejdet med planlægning af et forløb bør vi som lærere søge at tilgodese nedenstående liste over, hvad børn i særlige grad lægger vægt på: Handling at gøre noget selv og at styre Udfordring at blive stillet over for problemer, der skal løses Reifikation at skabe, producere, eksperimentere Socialitet at kommunikere og indgå i fællesskaber Præstation at få anerkendelse og nyde respekt Selvfortolkning at afsøge og afprøve sin identitet, herunder køn Nydelse at indgå i sansemæssige og kropsligt nydelsesmæssige situationer Bemærk første punkt. Hvor det er muligt, bør læreren søge at skabe en sammenhæng, der giver eleven mulighed for selv at styre sit eget læringsforløb i én eller anden grad. Mange projekter med IT kan lægge op til, at eleven selv målsætter, planlægger og tilrettelægger sine læreprocesser. Eleven bliver altså medskaber af sit eget didaktiske design for læringsforløbet, og det udgør klart en udfordring for den lærer, der skal vejlede en hel klasse, hvor eleverne hermed opfordres til at optræde som aktive medspillere. Med IT har vi et værktøj, der kan fungere på forskellige niveauer og med forskellige udtryksformer for et hold elever. Benyttet rigtigt burde dette kunne åbne mulighed for, at hver enkelt elev får større mulighed for at skabe sit eget didaktiske design. Forlagsproduceret undervisningsmateriale er didaktiseret med det formål at ramme en brugergruppe så bredt som muligt, men i sidste ende er det lærerne, der sammen med deres elever skal lave det endelige didaktiske design på benyttelse af materialet og det er også grunden til, at vi har bevæget os væk fra tanken om en lærebog, hvor man ved skoleårets start begynder på side 1 og sidste skoledag slutter på side 126, hvorefter der er sommerferie. Videndeling om UV forløb besværliggøres af samme grund. Det forløb, der fungerer perfekt for en elevgruppe på én skole kan ikke uredigeret overtages af en elevgruppe på en anden skole, selv om de er i samme aldersgruppe. Vi kan og bør som lærere inspirere hinanden, men det endelige design skal tilrettes i forhold til den aktuelle elevgruppe. Faciliterer IT så bedre læring i skolen? Birgitte Holm Sørensen har bl.a. i samarbejde med de to kolleger Kirsten Levinsen og Lone Audum forsket i dette spørgsmål. Som udgangspunkt svarer hun forsigtigt Ja på spørgsmålet, men der er selvfølgelig en række forbehold knyttet til svaret. Side 25 af 26

Hvis brugen af IT skal facilitere bedre læring og resultere i bedre faglige resultater, er dette helt afhængigt af didaktisk design for læreprocesserne elevernes aktiviteter undervisningen lærerens funktion og aktiviteter. IT lukker op for en række muligheder, og Birgitte Holm Sørensen vælger at pege på 2 centrale aspekter, som IT åbner for: Internettet giver adgang til viden, der ligger uden for elevernes normale stofområde det viser sig, at de dygtige og motiverede elever herigennem når længere, end men normalt ville kunne forvente IT's multimodalitet tilbyder mange læringstilgange her åbnes tilgange for både de dygtige læsere og for de elever, der har foretrækker at tilegne sig viden på andre måder. Spil i skolen?! Computerspil er et kæmpe hit for rigtig mange børn over hele verden. Børnene bruger timer foran skærmen for at komme op på en ny level eller for at score mønter og pokaler i et spil. En række forskere arbejder på at studere og afdække mekanismerne omkring børnenes uformelle læringstilgange i forhold til disse spil med det formål at undersøge, om man kan benytte dele af denne viden i arbejdet i skolen. Her i Danmark forsker bl.a. Jeppe Bundsgaard, der er ph.d. og lektor ved Århus Universitet i området. Jeppe Bundsgaard peger på, at en stor del af de principper, der kendetegner de gode computerspil med fordel kan overføres til arbejdet med planlægning af læringsforløb. Besøg hans hjemmeside www.jeppe.bundsgaard.net, læs hans blog og se f.eks. hans præsentation til foredraget Nye læringsscenarier i praksis. Side 26 af 26