Redaktion: Hans Jeppesen Eske Wohlfahrt Jens Poulsen Tom Rasmussen Jes Kroman

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redaktion: Hans Jeppesen Eske Wohlfahrt Jens Poulsen Tom Rasmussen Jes Kroman"

Transkript

1 Vision og Strategi

2 Redaktion: Hans Jeppesen Eske Wohlfahrt Jens Poulsen Tom Rasmussen Jes Kroman Layout: Ole Pettersson, Pettersson Grafik Tryk: TS Print Consult, oplag: 1000 stk. Fotos: Kirsten Jappe Dieter Betz Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg Werner Karrasch Jan Knudsen Jes Kroman Læsø museum Marstal Søfartsmuseum Færgen MØN s venner Ole Pettersson Tom Rasmussen m.m.flere Tegninger: Åge Larsen ISBN Udgivet af SKIBSBEVARINGSFONDEN Helsingør 2006 Vision og Strategi

3 Indhold Indledning Resultater Lån Skibene Tilsyn og rådgivning Sekretariatet eksempler Færgen MØN Jagten JENSINE NAKSKOV HAVN SKIBLADNER II Vision og strategi Vision Lån Forsikring Skibene Formidling Den maritime kulturarv Tilsyn og rådgivning Sekretariatet Bestyrelsen Sammenfatning Summary in english Bilag Statens tilskud til Skibsbevaringsfonden Afgivne lånetilsagn Vedtægter for Skibsbevaringsfonden Bestyrelse og personale pr. 1. maj Forfald pr. år for bevaringsværdige skibe Fortegnelse over udstedte bevaringsværdighedserklæring pr. 31. marts Personer, organisationer m.fl. der har modtaget visions- og strategiplanen i høring Liste over afgivne lånetilsagn

4 Forord Den 1. maj 2006 var det 20 år siden Skibsbevaringsfonden blev stiftet af Træskibssammenslutningen TS, Nationalmuseet og Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Ligesom ved 10-års jubilæet har Fondens bestyrelse og sekretariat benyttet lejligheden til en samlet vurdering af de opnåede resultater, og til at overveje, hvordan man i de kommende år bedst kan bidrage til, at kommende generationer kan opleve et udvalg af kulturhistorisk værdifulde joller, både og skibe i de hjemlige farvande og havne. Og dette uanset om det opleves af en aktiv deltager i et skibsprojekt, af en turist på sejlende endagsudflugt i danske sunde og bælter eller af en gruppe skoleelever på ekskursion til søs, hvor de får erfaringer om hverdagsliv og samarbejde for 100 år siden. Dialogen om fremtiden for fartøjsbevaring begyndte med et dagseminar for sekretariat og bestyrelse, og i løbet af det følgende 11/2 år er en række delopgaver blevet vurderet i arbejdsgrupper og behandlet på ordinære bestyrelsesmøder. Mindre justeringer er allerede iværksat. De følgende sider indeholder derfor både et service-eftersyn og vision og strategi for Skibsbevaringsfonden Planen har været til høring hos en række maritime foreninger, institutioner og myndigheder. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for de gode høringssvar, som vi har taget hensyn til i den her foreliggende endelige version. Skibsbevaringsfondens bestyrelse Oktober

5 Indledning De maritime erhverv er blevet mindre synlige i det hjemlige kulturlandskab og i danskernes hverdag. Store broer har afløst færger, flåden af fiskefartøjer er blevet voldsomt reduceret, den indenrigs fragtfart er næsten forsvundet, mange danske værfter er nedlagte, og havne uden erhvervsskibe omdannes til boligkvarterer med plads til lystfartøjer. Nutidens danske skibsfart er landets næststørste valutaindtjenende erhverv, men den højteknologiske og globale sejlads med containerskibe og bulkcarriers ses kun sjældent i hjemlige havne. Kundskaber og færdigheder, der knytter sig til bygning, vedligeholdelse og sejlads med traditionelle skibe er derfor i dag forbeholdt en begrænset kreds, og de videregives kun i sjældne tilfælde fra generation til generation. På denne baggrund kan det ikke undre, at der i en årrække har været et voksende behov for den kompetence, som Skibsbevaringsfonden repræsenterer. I vedtægterne, jf. bilag 3, er Fondens formål formuleret således: at bidrage til bevaring og restaurering af kulturhistorisk værdifulde, danske fartøjer at søge, herunder også undtagelsesvis ved køb, at bevare ejendomsretten til sådanne skibe i Danmark at øge skibsejernes og den øvrige befolknings forståelse for de kulturhistoriske værdier, som skibe og maritime miljøer repræsenterer Fonden søger disse mål fremmet gennem alment oplysende virksomhed, konsulentbistand samt økonomisk støtte, primært ved långivning. 6

6 Resultater Staten har i årene støttet fartøjsbevaring i Danmark gennem Skibsbevaringsfonden med i alt 42,8 millioner kroner, hvoraf 38,2 millioner kroner er anvendt til rente- og afdragsfrie lån til 199 restaureringsprojekter på 75 bevaringsværdige fartøjer, jf. bilag 1 og 2. Desuden har Inge og Asker Larsens Fond til støtte af almennyttige formål bidraget med to bevillinger på samlet 5,7 millioner kroner til to øremærkede skibsprojekter META og JENSINE. Administration og tilsyn med de to projekter er overdraget til Skibsbevaringsfonden, og Inge og Asker Larsens fond har tillige givet støtte til det lille fiskefartøj MARNA af Fåborg. Skibsbevaringsfondens omkostninger omfatter informationsvirksomhed, tilsyn og faglig rådgivning, der alt overvejende er udført af de to restaureringsfagligt uddannede konsulenter, som sammen med en timelønnet bogholder udgør Fondens personale. Skibsbevaringsfondens virksomhed, herunder også årsberetninger m.v., fremgår af fondens hjemmeside De engagerede ejeres og brugeres personlige indsats i form af arbejde og af penge er udgangspunktet for alle projekter, som Skibsbevaringsfonden har støttet såvel økonomisk som fagligt. Lån Fra Fondens tidligste år har ydelsen af rente- og afdragsfrie lån til konkrete restaureringsopgaver med tilhørende rådighedsbegrænsninger for modtageren været det i økonomisk henseende vigtigste redskab. Fonden har herved støttet bevaringen af udvalgte, kulturhistorisk værdifulde fartøjer, og pr. 1. marts 2006 var 74 af de i alt 75 skibe, som gennem årene har fået et lån, ad denne vej sikret fortsat dansk ejerskab, jf. bilag 2. Lån gives til fartøjer bygget til erhvervsformål, og almindeligvis skal følgende betingelser kunne opfyldes: fartøjet skal være mellem 2 og 300 BT fartøjet skal være under dansk flag fartøjet skal være mindst 30 år gammelt fartøjet skal være bygget i Danmark. Udenlandsk byggede kan dog accepteres, såfremt typen ikke er bevaret i oprindelseslandet fartøjet skal have mindst 10 år veldokumenteret tjeneste under dansk flag fartøjet skal være bevaret i en autentisk form, eller ikke være ændret mere, end en retablering af de oprindelige forhold er mulig fartøjet skal have en høj kulturhistorisk fortælleværdi fartøjet skal sejle, og der skal i så høj grad som muligt gives andre end ejeren adgang til at opleve sejladsen Restaureringsprojekterne hviler på individuelle aftaler mellem ejerne og Fonden, hvis rolle er begrænset til at være långiver, rådgiver og kontrollant af, at arbejderne udføres som aftalt. 7

7 Til lånet er knyttet et pantebrev, hvor der mellem skibets ejer og Skibsbevaringsfonden bl.a. er aftalt følgende særlige bestemmelser: at yderlig pantsætning kræver samtykke fra Skibsbevaringsfonden at Skibsbevaringsfonden i særlige tilfælde kan tillade pantsætning af lån fra andre med prioritet forud for nærværende lån, hvis lånet er ydet med henblik på gennemførelse af istandsættelsesarbejder, der forud er godkendt af Skibsbevaringsfonden og dokumenteret udført at lånet ydes med henblik på gennemførelse af nærmere fastlagte istandsættelsesarbejder, der udføres på ejers risiko. At tilsagn om lån bortfalder, og helt eller delvist udbetalte lån kan kræves tilbagebetalt, hvis istandsættelsesarbejder ikke bliver eller ikke kan gennemføres på de fastlagte, herunder økonomiske, vilkår at Skibsbevaringsfondens anvisninger vedrørende restaurering eller ombygning skal følges at skibet ikke sælges eller ejerkredsen ændres uden Skibsbevaringsfondens samtykke at Skibsbevaringsfonden i tilfælde af salg af skibet har forkøbsret til en pris, der svarer til skibets værdi i almindelig handel. Eventuelle tilbud eller betingede købsaftaler skal forelægges Skibsbevaringsfonden senest 14 dage efter deres datering, og senest 6 uger derefter skal Fonden meddele, om den vil benytte forkøbsretten Betingelser for at opnå lån og de særlige bestemmelser er gennem tiden justeret efter de indvundne erfaringer. I enkelte tilfælde har ejere ikke overholdt eller ikke kunnet overholde de indgåede aftaler. I to sager, skonnert ELINOR bygget 1907 og galease HAABET bygget 1914, med lånetilsagn på i alt kr. har Fonden måttet anse lånet for tabt, mens to lånemodtagere har tilbagebetalt lånet. I et tilfælde har Skibsbevaringsfonden valgt midlertidigt at overtage ejerskabet indtil en ny ejer blev fundet. Samlet er det Skibsbevaringsfondens vurdering, at Fondens långivning har fungeret i fin overensstemmelse med de vedtægtsbestemte opgaver. Men samtidig gælder det, at der gennem en årrække er sket en forøgelse af afstanden mellem behovet og Fondens tilsagn om at yde lån, hvilket skyldes en uheldig kombination såvel af et reelt stigende behov som af manglende fremskrivning af Fondens årlige bevillinger. I regnskabsåret søgte således 28 projekter om i alt 10,3 million kroner, mens Fonden kun havde økonomisk muliglighed for at støtte 13 projekter med i alt 2,3 million kroner, som blev fordelt med største beløb på 0,9 million kroner og 7 tilsagn på hver under kroner. 65 Antal ansøgninger fordelt på beløbsstørrelser

8 En prioritering af midlerne vil naturligvis altid være nødvendig. Men den stigende forskel mellem behov og tilskud betyder, at kulturhistorisk værdifulde projekter ikke realiseres og at tiltrængte arbejder på skibene i bedste fald må udskydes, i værste fald må opgives og skibe hugges op. Det var for eksempel tilfældet med Danmarks ældste skonnert ISEFJORD, bygget i Frederikshavn Den måtte Fonden afvise at støtte på grund af et for fremskredet forfald. for forfald pr. år for skibstyperne lille opgjort til kr., mellem opgjort til kr. og stor opgjort til kr. Skibsbevaringsfonden har gennem de senere år fået indtryk af, at mange skibsejere har stadig vanskeligere ved, via den ordinære vedligeholdelse, at holde trit med skibenes naturlige forfald. Gennem en årrække har Bygnings Frednings Foreningen BYFO foretaget beregning af forfald pr. år for bevaringsværdige og fredede bygninger, og med inspiration fra dette store arbejde, har Skibsbevaringsfonden igangsat tilsvarende beregninger for de bevaringsværdige skibe. Beregningerne fremgår af et særskilt notat, der indgår som bilag 5. Analyserne omfatter 12 skibe for hvilke der er fremskaffet data for udgifterne til vedligeholdelse m.v. i en mangeårig periode. Sammenholdt med udgifterne ved 3 næsten totalrenoveringer har Fonden kunnet opbygge en model til beregning af normtal Bag disse normtal ligger selvsagt betydelige forskelle mellem de enkelte fartøjer, hvorfor de anførte tal alene dokumenterer, hvor store beløb der i gennemsnit skal afholdes for at sikre en uændret vedligeholdelsesstandard. Det er indtrykket, at de faktiske investeringer i vedligehold for en meget stor del af skibene ikke kommer op på disse niveauer, samt at det i stigende grad er ejernes likviditetsmæssige situation, snarere end skibenes behov, der bestemmer tidspunktet for vedligeholdelse. 103 Antal lånetilsagn fordelt på beløbsstørrelser

9 Antal støttede skibe fordelt på skibets byggested. Skibene Skibsbevaringsfonden har gennem årene også udfærdiget såkaldte bevaringserklæringer med udgangspunkt i sekretariatets vurdering af det enkelte fartøjs kulturhistoriske værdi. Bilag 6 indeholder en oversigt over i alt 182 udstedte erklæringer, der var udstedt ved udgangen af marts Erklæringerne anvendes bl.a. af de respektive fartøjsejere som bilag ved ansøgninger om tilskud fra fonde m.v. De har også i vid udstrækning dannet grundlag for Søfartsstyrelsens godkendelse af fartøjer til at sejle i henhold til teknisk forskrift nr. 15 Skibe til særlige formål Antal støttede skibe fordelt på skibenes byggeperiode 5 5 Antal støttede skibe fordelt efter skibenes oprindelige funktion 7 12 Antal støttede skibe fordelt efter skibenes ejerforhold Byggested Antal skibe Assens Dragør Dyrehaugen Esbjerg Fakse Ladeplads Fanø Fejø Fjellebroen Frederikshavn Frederikssund Frederiksværk Fåborg Hirtshals Horsens Humlebæk Karrebæksminde Kerteminde Kikhavn Kolding Køge Læsø Lønstrup Marstal Middelfart Møn Nakskov Nyborg Nykøbing Mors Odense Ry Rødvig Rønne Skabohuse Skælskør Svaneke Svendborg Stenbjerg Struer Stubbekøbing Tyskland Ubekendt Vejle Østby Ålborg

10 Tilsyn og rådgivning Skibsbevaringsfondens to konsulenter varetager både en tilsynsfunktion og en rådgiverrolle. Pjecerne kan sammen med rapporter om konkrete projekter downloades fra Fondens hjemmeside Tilsynet sikrer, at lån anvendes til det bevilgede formål, samt at der foretages den nødvendige vedligeholdelse af de 74 skibe, hvori Fonden har lån, således af Fondens pant ikke forringes. Rådgiverrollen er bredspektret og varierer fra telefonisk kontakt over løbende at følge en restaureringsproces til at bidrage med den nødvendige dokumentation i en konkret sag. I et enkelt tilfælde har Fonden også solgt ekspertise til udlandet, nemlig i forbindelse med at det svenske Statens Maritima Museer i 2005 anmodede Fonden om at udarbejde et forprojekt til restaurering af fuldriggeren og skoleskibet Jarramas fra år Til støtte for skibsejere og -brugere har Fonden udarbejdet flere vejledende pjecer om emner som korrekte malingstyper, sejl og motorer i bevaringsværdige skibe, nødvendigheden af ventilation og om, hvordan man holder traditionelle trædæk tætte. Endelig fungerer Fondens to konsulenter i begrænset omfang som foredragsholdere og som rådgivere. Senest har Skibsbevaringsfonden i samarbejde med Miljøministeriet arbejdet for, at trætjære fortsat kan bruges som et veldokumenteret overfladebehandlingsmiddel, jf. det fremsatte EU-direktiv om forbud mod salg og brug af trætjære. Sekretariatet Foruden de ovennævnte opgaver betjener sekretariatet bestyrelsen i forbindelse med møder og sikrer at bestyrelsens beslutninger realiseres. Det nordiske og øvrige internationale samarbejde er ligeledes forankret i sekretariatet. Fondens kontoradresse er på sekretariatschefens bopæl nær Præstø, mens den anden konsulent arbejder fra sin bolig på Horsens-egnen. Dette har vist sig effektivt i forhold til den geografisk store spredning af fartøjerne. 11

11 Færgen MØN Færgen MØN, der er Danmarks ældste nittede stålfærge, blev indsat på ruten mellem Kalvehave og Koster på Møn i Allerede omkring 1916 var den gamle færge ULFSUND blevet for lille, og Præstø Amt overvejede at anskaffe en afløser. Efter mange overvejelser blev Nakskov værft i maj 1922 bedt om at lave et projekt til en ny skruefærge. Møn blev søsat i marts 1923 som værftets byggenr.18. I forbindelse med projektet var der mange overvejelser om fremdriftsmaskineriet. Færgebestyreren ønskede en dampmaskindreven færge, men de moderne dieselmotorer var dog efterhånden blevet så driftssikre, at bestyreren efterhånden blev overbevist om at fremtiden lå i dieselmotoren, der havde en fordel ved hurtig opstart og nedlukning. Færgen var en dobbeltendet skruefærge med to sidehuse. På det ene sidehus var styrehuset anbragt,. I styrehuset var der to rat, således at man altid så i sejlretningen under manøvrering. I sidehusene var der opholdssaloner og toiletter for passagererne samt kontor for skipperen. På det modsatte sidehus var der anbragt en skibsjolle af træ, der kunne søsættes ved hjælp af davider. I 1926 var færgen allerede blevet for lille, og amtet fik bygget færgen KOSTER, der dog kun var 1 fod længere. Herefter blev MØN taget ud af driften og lejet ud til Sølager Kulhuse-overfarten i Isefjorden, hvor den sejlede indtil Samme år blev der behov for en større færge, der kunne betjene Statens Veterinære Virusinstitut på Lindholm. Staten købte derfor færgen MØN af Præstø Amt for kr. og indsatte den på ruten, som den betjente helt frem til Med enkelte mindre ombygninger er færgen i dag bevaret med et udseende, der ligger meget nær det oprindelige. De foretagne ændringer har været nødvendige for Virusinstituttets brug af skibet eller efter krav fra Søfartsstyrelsen. MØN er således et vidnesbyrd om en byggemetode og tradition, der stort set er glemt i dag. I årene 2003 og 2004 bevilgede Skibsbevaringsfonden samlet kr. 1,4 mio. til restaurering af færgens hoveddæk og dæk på sidehusene. Det viste sig at blive et meget omfattende arbejde, der indbefattede udskiftning af store dele af færgens stålkonstruktion. Stålarbejdet blev udført af Stege værft og trædækket af bådebygger Morten Müller. Foreningen, der ejer færgen, arbejder videre med restaureringen, og målet er at den bliver sejlklar i løbet af Om sommeren ligger MØN med overdækning i Stege havn, hvor den fungerer som cafe og restaurant. Det er langt fra den ideelle måde at vise færgen frem på, men mange mennesker kommer om bord og får herved en fornemmelse af det fine lille skib. 12

12 13

13 Jagten JENSINE Jagten JENSINE er bygget i 1852/53 af bådebygger J. W. Riis i Aalborg til Lars Sørensen Smith, som var strandingskommissionær på Læsø. Der fortælles, at skibet skal være bygget af tømmer fra en engelsk skonnertbrig, strandet på Læsø. JENSINEs skrogform er som på de samtidige sydfynske jagter, hvilket kan forklares ved, at skibsbyggeren oprindelig kom fra Svendborg-egnen, hvor han havde lært sit fag. Under navnet DE SYV SØDSKENDE var skibet frem til 1864 hjemmehørende på Læsø, ført af skipper Jens Johnsen Nicolaisen, hvorefter det blev solgt ud af distriktet. Frem til 1960 sejlede skibet i kommerciel fart under forskellige ejere, og skiftede herunder i 1918 navn til JENSINE. Den første hjælpemotor blev lagt i så sent som i Skibet fik efterhånden styrehus og reduceret rigning. Skibet blev i 1960 solgt til Frederikshavn til rekreative formål og skiftede i de efterfølgende år ejere flere gange. I 1968 blev det gamle patent-ankerspil, som dog ikke var det oprindelige, demonteret og overgik til Søfarts- og fiskerimuseet i Esbjerg til udstillingsformål. I 1970 blev skibet solgt til Klan-Skibslaget i Haderslev. Gennem de næste seks år blev der udført omfattende istandsættelsesarbejder, bl.a. forhøjelse af den gamle køl, nyt kølsvin, nyt agterspejl, 200 meter ny klædning, støtter, skandæk, lønning, ny maskine osv. Der blev indlagt stålballast indstøbt i beton. Skibet blev rigget som jagt med røde sejl og malet og dekoreret efter sydfynsk forbillede, delvis efter anvisninger fra konservator Christian Nielsen, Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Ved samme lejlighed blev der udført en omfattende opmåling af skibet. Jensine kom ud at sejle igen i I de efterfølgende år er der udført en del større og mindre udskiftninger om bord, bl.a. nyt dæk, ny stævn, nye støtter og en og anden klædningsplanke. I 1999 blev der installeret en ny motor og syet et nyt stel sejl, nu i naturfarvet dug, efter SKIBSBEVARINGSFONDENs anvisninger. Skibsbevaringsfonden udførte en omfattende teknisk gennemgang af skibets skrog i efteråret Undersøgelsen afdækkede til dels betydelige angreb af råd i store dele af skibet. En voldsom kølsprængning på ca. 15 cm havde desuden medført, at den lille jagt havde tabt sin form. Ejerne havde længe ønsket at gøre noget ved problemet, men de betydelige udgifter til en udskiftning af kølen havde man ikke muligheder for at betale selv. Fondens tilstandsrapport og tilhørende restaureringsplan blev lagt til grund for en tilbudsrunde blandt udvalgte træskibsværfter, for at få et overblik over forventede omkostninger ved en totalrestaurering af JENSINE efter kulturhistoriske retningslinier. Skibsbevaringsfonden udførte en historisk-teknisk dokumentation og en rekonstruktion af dæksplanet til perioden ca Der blev sideløbende arbejdet intenst for at finde en løsning på finansieringsspørgsmålet. 14

14 Med Skibsbevaringsfonden og Inge & Asger Larsens fond som hovedbidragsydere indledtes i efteråret 2003 et længerevarende værftsophold for at få udskiftet JENSINEs køl og andre dårlige elementer i skroget. Ikke uventet blev der afdækket omfattende dårligdomme. Mest overraskende var det, at den knap ti år gamle forstævn samt næsten alle lønningsstøtter var angrebet af svamp og måtte kasseres. Da projektet var afsluttet, havde skibet fået ny køl, bjørne og kølsvin, ny forstævn, nyt agterspejl, hen imod 2/3 af spantsystemet var udskiftet, samtlige vægere, et antal dæksbjælker, vaterbord, halvdæk agter, skanseklædning og lønning. Der var bygget ny storluge, forluge og kapper på dækket, monteret ny palstøtte og bygget et krøbelspil. Skibet havde desuden fået ny aptering fra for til agter. På grundlag af en omfattende undersøgelse af historisk materiale, i første række skibsportrætter og mundtlig tradition, blev der udarbejdet et farvekort, som JENSINE blev malet efter. Dette indebærer udstrakt brug af linoljefarver og trætjære. JENSINE er Danmarks ældste, sejlende fartøj. Det er bygget i kravelteknik på klamp, altså uden tegning. Dette sås tydeligst ved at skroget er bygget med enkle spant. Et andet særtræk er, at skibets oprindelige yder- og inderklædning har været fastgjort med trænagler. Denne meget vigtige detalje har stor betydning for skibets historiske troværdighed, og det blev besluttet, at JENSINEs nye klædning skulle monteres med trænagler. Denne betydelige ekstraudgift blev dækket af de to hovedbidragsydere i fællesskab, og for første gang i halvtreds år blev den ældgamle fastgørelsesteknik anvendt på ny i Danmark. Projektet har totalt kostet ca. 5,5 mio. kroner. JENSINE kom ud at sejle igen i foråret

15 NAKSKOV HAVN 1 Bugserbåden NAKSKOV HAVN 1 er bygget på Nakskov Træskibsværft, der var grundlagt NAKSKOV HAVN 1 med kendingsbogstaver FTJ 1541, blev bygget som motorbugserbåd til havnevæsenet i 1914 som bygning nr.4. Grunden til nybygningen var bl.a. at havnevæsenet stod for at skulle opmudre havnen samt grave det lige løb, i takt med udbygningen af Nakskov Træskibsværft og forbindelsen til Spodsbjerg. Havnen havde derfor brug for en bugserbåd til at slæbe mudderprammene. Efter at have tjent Nakskov Havn i en ubrudt linie siden 1914, sluttede NAKSKOV HAVN 1 i sommeren 2001, som aktiv bugserbåd for Nakskov Havn. I begyndelsen af 2002 blev båden overdraget til Foreningen til bevarelse af bugserbåden NAKS- KOV HAVN 1 af Nakskov Havn A/S, mod at foreningen færdiggør en igangværende reparation, samt efter endt reparation at foretage udsætning af afmærkninger i Nørredyb samt ved Albuen. Året efter i 2003 kom den første ansøgning til Skibsbevaringsfonden, som bevilgede kr. til projektet. Foreningens formand var fra første færd klar over, at dokumentation var nøgleordet for at kunne udføre et ordentligt restaurerings- og rekonstruktionsarbejde. Der blev, med Skibsbevaringsfonden på sidelinien, udført et dygtigt indsamlingsarbejde, 16

16 som resulterede i et meget omfattende billedmateriale, som senere skulle vise sig afgørende for kvaliteten af det endelige resultat. På baggrund af det indsamlede materiale blev det, efter samråd med Skibsbevaringsfonden, besluttet, at skibet skulle føres tilbage til sit udseende fra 1914 med lille styrehus. Skibet kom på land hos Hugo Hansen i Rødbyhavn, og første del af restaureringen kom til at indeholde en udskiftning af mange spanter, samt den øverste del af klædningen, støtter, skandæk, opstående, lønning, hoveddæk, fenderliste, samt rekonstruktion og flytning af nedgangskappen på fordækket. I 2004 bevilgede Skibsbevaringsfonden kr. til skibet, og i det sene efterår var NAKSKOV HAVN 1 atter på værft i Rødbyhavn. Denne gang blev fordækket og maskinruffet udskiftet, og det grimme nyere styrehus blev fjernet. Skibsbevaringsfonden udfærdigede, på baggrund af den indsamlede dokumentation, rekonstruktionstegninger til et nyt styrehus, og da skibet søsattes den 2. juni 2005 var det i noget nær den oprindelige skikkelse fra Dog manglede skorsten, luftventiler og trækkrog endnu, men med endnu en bevilling på kr. fra Skibsbevaringsfonden i 2005, kunne publikum lige inden jul 2005 se bugserbåden NAKSKOV HAVN 1 færdigrestaureret tilbage til sin oprindelige skikkelse med lille styrehus, skorsten og de meget karakteristiske luftventiler. 17

17 SKIBLADNER II SKIBLADNER II, blev bygget i 1897 på N. F. Hansens skibsværft i Odense. Han var kendt for at bygge meget fine skibe, og byggede en del skibe til staten, bl.a. fyrskibe og toldkrydsere. Han byggede desuden almindelige handelsfartøjer som SKIBLADNER II. Linietegningen, som findes bevaret på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, afslører, at bygmesteren havde indikeret en skonnertrigning som alternativ, men bestilleren, P. F. Gregersen i Odense, foretrak en galeaserigning. Også rigningstegningen er bevaret. Ifølge bilbrevet, der er dateret 26. juli 1897, målte galeasen 37,22 brt og havde en længde imellem perpendikulærerne på 52 fod. Kendetegnende for N. F. Hansens byggerier var hans sans for det smukke håndværk, som ses tydeligt i form af udsmykning af selv uvæsentlige detaljer om bord. Da Københavns søkreds købte den efterhånden gamle galease BRUUS i 1962, havde skibet kun haft seks ejere. Frem til 1947 havde galeasen været i slægten Gregersens eje, og med det samme navn. Skibet var efterhånden blevet nedrigget og havde fået motor, men søkredsen ønskede et sejlskib og startede efter nogle få år på et omfattende reparationsarbejde, der skulle bringe skibet, der atter havde fået sit første navn, tilbage til det oprindelige udseende. Processen var både langvarig og meget omfattende. Desværre medførte udskiftningsarbejdet, at skibet havde tabt sin oprindelige lang-skibsstyrke, hvilket tydeligt kunne ses ved en accelererende kølsprængning. Det stod efterhånden klart, at skulle SKIBLADNER II fortsætte at sejle, skulle der omfattende istandsættelser til endnu en gang. Der blev indledet et samarbejde med Skibsbevaringsfonden om projektplanlægning af opgaven. Dette omfattede en grundig teknisk-historisk dokumentation, da de tidligere udførte istandsættelser i mindre grad havde taget hensyn til dette aspekt. I samarbejde med Fonden og Nationalmuseet blev der for nogle år siden udarbejdet en sejl- og rigningsplan efter forbillede af N. F. Hansens tegning fra 1897 og ældre fotografier, hvilket bl.a. medførte, at mesanmasten blev flyttet til sin oprindelige position. Arbejdet kulminerede i med et længere værftsophold, hvor skibet fik skiftet køl, en hel del af spanterne, klædning, bjælker og dæk. Da dele af skibets yderklædning oprindeligt var gjort fast med trænagler, blev denne efterhånden sjældne teknik genanvendt. Ved samme anledning blev den oprindelige forluge og nedgangskappe genskabt, ligesom andre detaljer på dækket. Projektet blev foreløbigt afsluttet i foråret SKIBLADNER II fremstår i dag i god overensstemmelse med skibets udseende i 1924, men med mange af sine oprindelige træk intakte. Fremtiden vil vise, om ejerne vil løbe linen ud og genskabe agterruffet fra 1897, samt give skibet en mindre dominerende storluge. 18

18 19

19 Vision og strategi Statens bidrag til virksomheden har været af afgørende betydning for Skibsbevaringsfonden. De rente- og afdragsfrie lån til konkrete restaureringsprojekter med de tilknyttede forpligtelser for modtager, har vist sig som et vellykket middel til at sikre bevarelsen af nu 74 fartøjer under dansk flag. Trods en velfungerende hjemmeside, udarbejdelse af en række vejledninger og en forøget vægt på rådgivning, er det dog også klart, at en udbygning af Skibsbevaringsfondens generelle formidling af arbejdet med de bevaringsværdige skibe vil være påkrævet i de kommende år. Dels for at sikre befolkningens fortsatte forståelse for betydningen af vor sejlende kulturarv. Dels for at øge opmærksomheden på de tilhørende fysiske miljøer og den tilknyttede faglige viden, som samlet indgår som synlige, aktive og anerkendte dele af den danske kulturarv. Fonden vil bidrage til, at: bevaringsværdige fartøjer fortsat sejler i danske farvande den sejlende kulturarv giver glæde til ejerne, brugerne og borgerne sikre opretholdelse af færdigheder og kundskaber knyttet til skibene og havnemiljøerne, herunder også de faglige traditioner omkring godt sømandskab og godt maritimt håndværk give befolkningen større forståelse for den maritime kulturarvs joller, både og skibe samt de dertil knyttede fysiske miljøer og den nødvendige faglige viden bidrage til en udbygning af dialogen mellem havneejere og fartøjsejere om tidligere erhvervshavnes fremtid Under de følgende delemner er angivet en række konkrete forslag, som kan føre til disse mål. Skibene er fortsat Fondens hovedområde, men meningsfulde bliver de først rigtigt, når de ses i forbindelse med det kyst- og havnemiljø, som de indgår i. Lån Det vigtigste virkemiddel vil fortsat være rente- og afdragsfri lån til brug for konkrete restaureringsprojekter. Det er på dette grundlag, Skibsbevaringsfonden hermed fremlægger sin vision for de næste fem år: Vision Skibsbevaringsfonden vil være en drivkraft i at sikre, at bevaringsværdige fartøjer med tilhørende fysiske miljøer og faglige viden indgår som en aktiv, synlig og anerkendt del af dansk kulturarv. Skibsbevaringsfonden har gennem de senere år kunnet konstatere en svækkelse af skibenes vedligeholdelsestilstand grundet manglende økonomiske midler. Vedligeholdelsesarbejder er blevet udsat, og presset på Skibsbevaringsfonden er øget for bevilling af lån til mange velmotiverede arbejder. Det årlige tilskud fra Staten har gennem adskillige år været på 3,5 mio. kr. Det er bestyrelsens opfattelse, at mere end en fordobling af dette beløb er nødvendig for at sikre, at den bevaringsværdige flådes samlede forfald pr. år opvejes af den samlede restaurerings- og vedligeholdelsesindsats. 20

20 Der henvises til bilag 5, som for forskellige skibstyper viser beregninger over forfald pr. år. Skibsbevaringsfonden oplever desuden et velmotiveret pres for tilskud til andre skibstyper end dem, som i dag er omfattet af Fondens praksis. Samtidig er der en generelt øget forståelse for, at ikke kun de enkeltstående fartøjer både dem til erhvervs- og fritidsbrug men også udvalgte havne og kystmiljøer repræsenterer bevaringsværdig kulturarv. Skibsbevaringsfonden anser det for et naturligt perspektiv at udstrække sin virksomhed til i samarbejde med andre også at omfatte disse større helheder, men det forudsætter i så fald tilførsel af yderligere midler. Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer har allerede en database over landets ældre lystfartøjer, som er alment tilgængeligt på Internettet. Et fremtidigt samarbejde med DFÆL kan blandt andet omfatte erfaringsudveksling omkring fartøjsregistrene, så der enten etableres en fælles standard for fartøjsregistrering eller et fælles register. Fondens lån ydes mod pant som 1. prioritet. For skibe hvortil der er ydet store lån har denne praksis imidlertid blokeret for yderligere privat låneoptagelse til andre ønskelige arbejder. Fonden har derfor i årenes løb efter en individuel vurdering valgt at rykke sit lån for at sikre plads for en privat lånoptagelse. Ud fra den opnåede viden omkring forfald pr. år, jf. bilag 5, er Skibsbevaringsfonden indstillet på, at supplere denne individuelle vurdering med en automatisk virkende rutine, hvorefter sikkerheden for en given bevilling af midler systematisk rykker fra første- til sidsteprioriteten i løbet af den beregnede forfaldsperiode for det givne renoveringsarbejde. Ved en bevilling på eksempelvis kr. beregnet til at være fuldt forfaldent efter 10 år, vil årligt således kr. blive rykket fra første- til sidsteprioriteten. Efter de 10 år er hele førsteprioriteten således flyttet til sidsteprioriteten, og skibets ejer vil hermed kunne tilbyde en ny långiver sikkerhed svarende til førsteprioritet i forbindelse med nye restaureringsarbejder. År efter år modtager Skibsbevaringsfonden, som nævnt, flere og flere ansøgninger om stadig større lån, hvorfor en stedse skarpere prioritering er påkrævet. Til brug bl.a. herfor agter Skibsbevaringsfonden at etablere en database, som dels kan tjene til Fondens interne administration og fortsat afbalancerede vægtning af lån til forskellige skibstyper, dels kan bidrage til synliggørelse af Fonden herunder også en formidling af den viden, Skibsbevaringsfondens sekretariat har oparbejdet. Databasen bliver tilgængelig via Fondens hjemmeside. Skibsbevaringsfonden vil efter vedtagelsen af den nye visionsplan udarbejde praktiske retningslinjer for flytningen fra første- til sidsteprioriteten. Samtidig hermed vil Fonden fortsat sikre, at de rente- og afdragsfrie lån ikke kommer til at danne grundlag for egentlige kapitaliseringer i form af urealistiske handelspriser, som vil give sælger en kapitalgevinst, men som samtidig på sigt vil umuliggøre, at den nye ejer får råd til at foretage de nødvendige vedligeholdelsesarbejder. 21

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Indhold. Præstø havn omkring 1900.

Indhold. Præstø havn omkring 1900. Indhold Forord...3 Fondens arbejdsgrundlag...5 Resultater...6 Lån...8 Skibene...13 Sekretariatet...17 Tilsyn og rådgivning...18 Eksempler på restaureringsprojekt...20 Statement...27 Vision og strategi

Læs mere

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed PROFIL Sejlskibsforeningen ANNE MARGRETHE af Svendborg har besluttet at profilere sig på følgende tre områder. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed Historisk og kulturel

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Kommunalt tilskud til genopførelse af Jyllingehallerne efter brand

Kommunalt tilskud til genopførelse af Jyllingehallerne efter brand Pkt. 344 Kommunalt tilskud til genopførelse af Jyllingehallerne efter brand Sagsnr. 277920 Økonomiudvalget Lukket punkt Resume Jyllingehallernes bestyrelse ansøger om 17 mio. kr. til genopbygning af bygningerne

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens Caroline og de andre REDIGERET AF HOLGER MUNCHAUS PETERSEN, HANNE POULSEN m.fl. UDGIVET AF HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG SØHISTORISKE SKRIFTER XVIII Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske

Læs mere

Aktiviteter sommeren 2009

Aktiviteter sommeren 2009 Museums, Kultur og aktivitetsskibet H.V.RAVN Frederikssund 200 år Aktiviteter sommeren 2009 Niels Sømand Pedersen, Færgen GRØNSUND, Tovholder for den kommende dif drift af H. V. RAVN, og ld leder af projektet.

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Den generelle udvikling på lånemarkedet for detailhandel siden sidste generalforsamling i Brugsforeningernes Låne og Garanti fond: Helt overordnet

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen. Vorupør Havbåde. Vorupør Havbåde er en almennyttig forening med hjemsted i Thisted Kommune.

VEDTÆGTER for foreningen. Vorupør Havbåde. Vorupør Havbåde er en almennyttig forening med hjemsted i Thisted Kommune. VEDTÆGTER for foreningen Vorupør Havbåde I Navn, hjemsted og formål 1 Vorupør Havbåde er en almennyttig forening med hjemsted i Thisted Kommune. 2 Foreningen Vorupør Havbåde har til formål at erhverve,

Læs mere

4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR. Genanvendelse Syd I/S

4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR. Genanvendelse Syd I/S 4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR Genanvendelse Syd I/S Vedtaget på stiftelsesmøde den xx.xx.2010 1 1. Navn, hjemsted og deltagere 1.2 Selskabets navn er Genanvendelse

Læs mere

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat Bestyrelsens beretning til den kommende generalforsamling pinsedag i Flensborg. Som noget nyt bringer vi beretningen i bladet før generalforsamlingen, den vil således ikke blive læst op i sin fulde længde,

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER.

AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER. Han Herred Havbåde September 2014 Bådelagsaftale AFTALE MELLEM HAN HERRED HAVBÅDE OG DE BÅDELAG, DER ER DANNET OMKRING FORENINGENS FARTØJER. 1. Definition af "bådelag". Interesserede medlemmer af Han Herred

Læs mere

YY Kommune. til etablering af de 12 ustøttede private andelsboliger. af, at andelshaverne er bopælsregistreret i Y Kommune.

YY Kommune. til etablering af de 12 ustøttede private andelsboliger. af, at andelshaverne er bopælsregistreret i Y Kommune. YY Kommune 27-03- 2007 Ved brev af 14. december 2006 anmodede den daværende Y Kommune Statsamtet Nordjylland om vejledende at vurdere, hvorvidt kommunen lovligt kan betinge en kommunal garanti til etablering

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål

Læs mere

Vilkår for bådplads i Rungsted Havn

Vilkår for bådplads i Rungsted Havn Vilkår for bådplads i Rungsted Havn 1 Indholdsfortegnelse. c\vilkår 1. januar 2010 Venteliste, bopælspligt...side 3 Depositum, opsigelse...side 3 Pladsleje...side 4 Dokumentation af ejerforhold...side

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem.

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem. Sidste nyt april 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Tak for jeres bidrag til konferencen. Det var dejligt at tilbringe et lille døgn sammen med jer og høre om alle de tiltag og ideer, som praktiseres i lokalafdelingerne.

Læs mere

4 Kapitalen kan forøges ved arv, gave, samt ved henlæggelser til fondens kapital, jf. 5, stk. 2 og 6, stk. 2.

4 Kapitalen kan forøges ved arv, gave, samt ved henlæggelser til fondens kapital, jf. 5, stk. 2 og 6, stk. 2. FUNDATS FOR LANDSKABSARKITEKTERNES REJSE OG UDGIVELSESFOND 1 Fondens stiftelse, navn og hjemsted Fondens navn er Landskabsarkitekternes Rejse og Udgivelsesfond. Stk. 2 Fondens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Merete Lund Brock og Henning Brock v/aig Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

INDHOLD. Indledning... 3 Fondens virke... 4 Bevaringsværdighedserklæringer 2012-2013... 5 Historisk monument... 7 Rådgivning og tilsyn...

INDHOLD. Indledning... 3 Fondens virke... 4 Bevaringsværdighedserklæringer 2012-2013... 5 Historisk monument... 7 Rådgivning og tilsyn... SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2012 2013 INDHOLD Indledning... 3 Fondens virke... 4 Bevaringsværdighedserklæringer 2012-2013... 5 Historisk monument... 7 Rådgivning og tilsyn... 11 Konsulentopgaver...

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Referat. Kulturhistorisk Råd

Referat. Kulturhistorisk Råd Referat Den 22. marts 2013, kl. 10:00 holdt ordinært møde på Bornholms Middelaldercenter. Mødet slut kl. 11.30 Medlemmer: Anette Eriksen Dorthe Fink Jacob Bjerring Hansen Niels Erik Rasmussen Niels Geckler

Læs mere

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere

Læs mere

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a.

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GRØN ENERGI NÆSTVED HALLERNE A.M.B.A 1 Navn og stiftelse Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. Stk. 2 Andelsselskabet er stiftet

Læs mere

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet Havbådene tilbage til Nr. Vorupør - med skruen i vandet Der var engang... Prospekt, udarbejdet af foreningen Vorupør Havbåde med støtte fra bl.a. Vesterhavscafeen, Vorupør Landingspladsen ApS Vorupør Vognmandsforretning

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-152-0421 Dok.: MHH40258 Besvarelse af spørgsmål nr. S 822 fra medlem af Folketinget Christine Antorini (S). Spørgsmål:

Læs mere

Nordfyns Kommune Økonomiudvalget 16. september 2009 Side: 1

Nordfyns Kommune Økonomiudvalget 16. september 2009 Side: 1 Økonomiudvalget 16. september 2009 Side: 1 TIL KOMMUNALBESTYRELSENS AFGØRELSE 857. Ansøgning fra Skamby Friskole om fritagelse for den klausul, der indebærer, at kommunen skal godkende skolens låntagning

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Der er ikke på noget møde truffet endelig beslutning om at iværksætte den påtænkte tre-kantsejlads.

Der er ikke på noget møde truffet endelig beslutning om at iværksætte den påtænkte tre-kantsejlads. Vedr. evt. færgesejlads Rudkøbing - Strynø - Marstal Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø behandlede på sit møde den 20. april 2015 første gang et forslag om at undersøge muligheden for etablering af sejlads

Læs mere

Evaluering. Fripladsordning for træskibe i Holbæk Gl. Havn

Evaluering. Fripladsordning for træskibe i Holbæk Gl. Havn Evaluering af Fripladsordning for træskibe i Holbæk Gl. Havn 2014-2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Baggrund for etablering af Fripladsordningen... 3 3. Fakta om Fripladsordningen... 3 3.1 Skibe med friplads...

Læs mere

Museer, musik, maritimt og magasiner

Museer, musik, maritimt og magasiner Museer, musik, maritimt og magasiner Dansk Folkepartis finanslovsudspil 1 på kulturområdet for 2017 August 2016 Indhold Museer, musik, maritimt og magasiner 3 Fregatten Jylland og Skibsbevaringsfonden

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0047 UL/li. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk

Klager. J.nr. 2011-0047 UL/li. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk 1 København, den 27. september 2011 KENDELSE Klager ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk Nævnet har modtaget klagen den 9. marts 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt det kan bebrejdes

Læs mere

Dokumentation af bevaringsværdige skibe

Dokumentation af bevaringsværdige skibe SKIBSBEVARINGSFONDEN Pjecer om bevaring Dokumentation af bevaringsværdige skibe Om Skibsbevaringsfonden SKIBSBEVARINGSFONDENs formål er - at bidrage til bevaring og restaurering af kulturhistorisk værdifulde,

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

NOTAT. Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a.

NOTAT. Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a. Svendborg, den 17. april 2007 NOTAT Til: Økonomiudvalget Vedr.: Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a. Økonomiudvalget behandlede d. 23/1 2007 forslag til intern aftale mellem Økonomiudvalget

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Konserveringscentret i Vejle

Konserveringscentret i Vejle Vedtægter for den selvejende institution Konserveringscentret i Vejle 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fonden Konserveringscentret i Vejle. Dens hjemsted er Vejle Kommune. 2. Fondens

Læs mere

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Museer i Qeqqata Kommunia - Status og visioner Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Foto: Anne Bahnson. Sisimiut Katersugaasiviat. Januar 2009 Notat til museumskonferencen 2009

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013 Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks November 2013 Indledning: Fynske Bank har en positiv indstilling til Finansrådets ledelseskodeks, som følges på så godt som alle områder, hvor dette

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. august 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2210 Jour. nr.: M0/2003/01376-084 Ref. FH/SHJ

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. august 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2210 Jour. nr.: M0/2003/01376-084 Ref. FH/SHJ Borgmesterens Afdeling Magistratens 4. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. august 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2210 Jour. nr.: M0/2003/01376-084 Ref. FH/SHJ Indstilling om ny organisering

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Maritimt Kompetencecenter på Hobro Havn

Maritimt Kompetencecenter på Hobro Havn Maritimt Kompetencecenter på Hobro Havn Havneområdet i dag: Havnemiljøet et i Hobro er et eksempel påp hvordan havnemiljøer er har set ud i en mindre dansk provinsby. Der er endnu ikke plastret til med

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED

VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED Der stiftes herved et Telelaug omfattende ejendommene Ingerslevsgade 138-140, matr. nr. 1457, Ingerslevsgade 142, matr. nr. 1458, Sigerstedgade 11-15, matr. nr. 1458,

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED

VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED Der stiftes herved et Telelaug omfattende ejendommene Ingerslevsgade 138-140, matr. nr. 1457, Ingerslevsgade 142, matr. nr. 1458, Sigerstedgade 11-15, matr. nr. 1458,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office)

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) V E D T Æ G T E R for Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Navn og hjemsted p. 3 2 Formål p. 3 3 Foreningsmedlemmer p. 3

Læs mere

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2014 2015

SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2014 2015 SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2014 2015 Forsidefoto: ALVILDE, klar til bugsering 2015 fra værftet i Albæk. Foto: Carl Erik Pedersen Bagsidefoto: ARNAQ,, søsat 2015 efter tre års restaurering. Foto:

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!! Love for Stålforeningen Foreningen af danske Stålgrossister

!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!! Love for Stålforeningen Foreningen af danske Stålgrossister Love for Stålforeningen Foreningen af danske Stålgrossister Fastsat på den stiftende generalforsamling den 3. september 1975 med ændringer, vedtaget på generalforsamlinger af 5. maj 1976, 8. maj 1980,

Læs mere

Svendborg Kommune Økonomi Direktionssekretariatet Ramsherred 5 5700 Svendborg

Svendborg Kommune Økonomi Direktionssekretariatet Ramsherred 5 5700 Svendborg Svendborg Kommune Økonomi Direktionssekretariatet Ramsherred 5 5700 Svendborg Att. Jan Carlsson Kuben Management A/S Kolding Åpark 1, 4. 6000 Kolding Tel 7938 1380 CVR. nr. 28693036 info@kubenman.dk www.kubenman.dk

Læs mere

Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper

Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper sen. Bedst som vi troede, at nu havde vi højde, og der kunne lede, kom vi næsten

Læs mere

FUNDATS for DcH s Initiativfond

FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond. (Indgår i DcH Årbogen som ORIENTERING nr. 29.) Initiativfondens idegrundlag. Fonden skal skabe en økonomisk baggrund der skal bruges til

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger

Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger 1. Navn Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger (HSI) med hjemsted i Hillerød Kommune. Første vedtægtsgodkendelse: 10. april 1967 VEDTÆGTER 2. Formål: 2.1 HSI's formål

Læs mere

Vedtægter for multiatleterne

Vedtægter for multiatleterne 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 0 1 0 Vedtægter for multiatleterne 1. Navn og hjemsted. Stk. 1 Foreningens navn er multiatleterne. Stk. Foreningen er stiftet den 1. november 00. Stk. Foreningen har hjemsted i Esbjerg

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Faxe Hallerne FH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Bilag 1 Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Når Københavns

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Koldt, men stemningsfuldt i Træskibshavnen i Århus Foto: Jan T.

Koldt, men stemningsfuldt i Træskibshavnen i Århus Foto: Jan T. Koldt, men stemningsfuldt i Træskibshavnen i Århus Foto: Jan T. EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET, JENSINES VENNER OG NR. 78 ANDRE SØFARENDE MARTS 2001 Skibslaget er en afdeling i Det Danske Spejderkorps og

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A.

Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A. Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A. 1 Foreningens navn Foreningens navn er Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A. (forkortet FBL) 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er Brejning Strand

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere