Anbefalinger til håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund

Transkript

1 Stedfæstelsesprojektgruppen i regi af Kort & Matrikelstyrelsen Praktiserende Landinspektørers Forening Aalborg Universitet Anbefalinger til håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund 14. januar 2008

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Formål og baggrund Projektets organisation Læsevejledning Tinglysningsservice Dataprocedurer Funktionaliteter til stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter Omfang af stedfæstelsen Stedfæstelsesmetoder Kategorisering og navngivning af servitutter Nøjagtighedsklasser ved absolut bestemmelse Nyt format for servituterklæringen Frivillige servituterklæringer Procedurer ved unøjagtigheder i matrikelkortet Forskelle i håndteringen af servitutter og bygninger på lejet grund e-rids GML-fil Opdateringsservice Funktionaliteter til opdatering af servitutbestemmelsen Håndtering af historik Opretholdelse af topologisk og datamæssig konsistens Informationsservice Funktionaliteter i informationsservicens brugergrænseflade Visualiseringer i brugergrænseflade Adgang til og brug af data Øvrige emner Afklaring af faglige spørgsmål i driftsfasen Servituterklæringer til KMS Stedfæstelse ved andre matrikulære sagsgange Finansiering af udvikling og drift Uddannelses- og informationsplan for landinspektørerne Standardblanketter Juridisk grundlag Sammenfatning

3 1 Baggrund 1.1 Formål og baggrund Nærværende notat er et internt arbejdsnotat, der skal ligge til grund for en fremtidig geografisk stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund. Notatet retter sig både imod udarbejdelsen af en kravspecifikation, der skal danne baggrund for implementering af en teknisk løsning, samt mod øvrige procedurer vedr. eksempelvis efteruddannelse og procedureændringer, der generelt knytter sig til implementering af et system til håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund. Konkret er formålet med implementering af systemet at leve op til de ændringer i tinglysningsloven ( 10, 19 og 22), der vedrører krav om en geografisk stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund. Det overordnede formål er således: at forbedre overblikket over retstilstanden på den enkelte faste ejendom gennem opbygning af et landsdækkende register over stedfæstede servitutter og bygninger på lejet grund, Herudover er formålet: at lette arbejdsgangene for professionelle faggrupper der i det daglige håndterer servitutter og bygninger på lejet grund, at lette arbejdet med at udrydde uaktuelle servitutter på den enkelte faste ejendom, at udnytte de teknologiske muligheder, der eksisterer i dag på området, i større omfang end tidligere. Baggrunden for implementering af systemet er at følge op på de igangværende ændringer på tinglysningsområdet, hvor der implementeres såvel en ny tinglysningslov som et nyt elektronisk tinglysningssystem baseret på en serviceorienteret arkitektur. 1.2 Projektets organisation Arbejdet i StedFæstelsesProjektGruppen (SFPG) sker i et samarbejde mellem Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) og Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) med inddragelse af Aalborg Universitet (AAU). Projektgruppen har bestået af følgende medlemmer Lennart Hansen (PLF) Finn Nielsen (PLF) Anders Hvas (KMS) Christian Thellufsen (KMS) Lars Storgaard (KMS) Bent Hulegaard Jensen (AAU) Lars Ramhøj (AAU) 3

4 Gruppen refererer til den allerede eksisterende arbejdsgruppe med repræsentanter fra Domstolsstyrelsen (DSS), PLF og KMS (StedFæstelsesArbejdsGruppen - SFAG), som skal godkende arbejdet i SFPG. I forbindelse med det daglige arbejde sørger gruppens medlemmer selv for den nødvendige afklaring med medlemmernes respektive bagland. Dog vil Søren Ladegaard Andersen, PLF, og Pia Dahl Højgaard, KMS fungere som uformel styregruppe. Styregruppen indkaldes efter behov og som minimum vil resultatet af arbejdet i SFPG blive forelagt styregruppen inden det bringes videre til SFAG. 1.3 Læsevejledning Notatet følger den struktur, der har ligget som baggrund for de oprindelige analyser på området mht. hvilke hovedservices systemet skal indeholde: Tinglysningsservice, der beskriver de funktionaliteter, som muliggør stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter og bygninger på lejet grund, samt udslettelse af uaktuelle data fra stedfæstelsesdatabasen. Opdateringsservice, der beskriver de funktionaliteter, der muliggør opdateringen af stedfæstede servitutter og bygninger på lejet grund ved ændringer af skelbilledet uden ændringer i ejendomssituationen. De tilfælde dette kan ske, er ved kortforbedringer og korttilpasninger, samt ved stedbestemmelsesforbedringer af allerede stedfæstede data. Informationsservice, der beskriver de funktionaliteter, der muliggør adgang til de stedfæstede data. Det skal bemærkes, at på grund af tidsnød forslås den samlede leverance opdelt i to delleverancer, i det følgende kaldt faser, hvor første fase afsluttes i efteråret Derfor er enkelte af anbefalingerne under de enkelte indsatsområder vurderet til at skulle implementeres i en fase 2 af systemet, hvorfor de ikke er fuldstændigt belyst. I sammenfatningen er der lavet en opsummering af, hvilke forhold projektgruppen anbefaler, skal være med i fase 1 og 2 og hvem, der har det primære ansvar for at implementere forholdene, herunder hvilke forhold der specifikt retter sig mod den tekniske løsning, som skal beskrives i kravspecifikationen. Notatets undersøgelsesfelt vedrører både servitutter og bygninger på lejet grund. Gennem rapporten vil termen servitutter dække begge undersøgelsesfelter, da de to områder systemmæssigt i det store og hele skal behandles efter de samme retningslinjer, jf. dog pkt nedenfor. Baggrunden for dette notat er en samling af uddybende notater. Intentionen med notatet her er dog, at det alene kan dokumentere SFPGs anbefalinger, men ønskes yderligere dokumentation henvises der til KMS, hvor de uddybende notater kan fås. 4

5 Forkortelser: KMS PLF AAU DSS DDL SFPG SFAG SFDB e-tl GML WFS 1 CAD Kort & Matrikelstyrelsen Praktiserende Landinspektørers Forening Aalborg Universitet Domstolsstyrelsen Den Danske Landinspektørforening StedFæstelsesProjektGruppen StedFæstelsesArbejdsGruppen Stedfæstelsesdatabasen Elektronisk tinglysning (systemet) Geography Markup Language Web Feature Servic. En Web Feature Service tillader klienter at modtage geodata i form af GML Computer Aided Design (computerstøttet design) Ordforklaringer: Direkte stedfæstelse Indirekte stedfæstelse Absolut bestemmelse Relativ bestemmelse Basic WFS Transaction WFS Stedfæstelse på en del af et matrikelnummer (kan ske ved absolut eller relativ bestemmelse) Stedfæstelse på et helt matrikelnummer (etikettemetoden) Bestemmelse hvor servituttens geografiske placering er fastlagt ved systemkoordinater. Ved ændringer af det matrikulære skelbillede skal servituttens placering ikke ændres. Bestemmelse hvor servituttens geografiske placering er knyttet til et eller flere ejendomsskel. Ved flytning af de tilknyttede skel skal servituttens placering ændres. Read-only WFS. Klienten kan ikke ændre i data på WFS-serveren Web Feature Service som tillader opdatering af data på WFS-serveren 1 For yderligere information henvises til Geoforum geoforumdk/wfs-vejledning_version_1_0_0.pdf) og Open Geospatial Consortium Inc. (OGC) Web Feature Service Implementation Specification 5

6 2 Tinglysningsservice 2.1 Dataprocedurer Her belyses dataprocedurerne mellem henholdsvis anmelderen af en servituterklæring, servitut eller bygning på lejet grund, Tinglysningen der prøver og opbevarer anmeldelsen, samt Kort & Matrikelstyrelsen (KMS), der vedligeholder stedfæstelsesdatabasen (SFDB) og står for opdatering og formidling af information fra SFDB. Dataprocedurerne er i nedenstående afsnit beskrevet ved følgende situationer: - Anmeldelse af ny servitut med stedfæstelse - Servituterklæring ved matrikulær sag - Opdatering/ajourføring af stedfæstelsesdatabasen som følge af teknisk berigtigelse 2 - Aflysning/delvis aflysning af servitut Anmeldelse af ny servitut med stedfæstelse Bruger Brugerforespørgsel Anmeldelse godkendt/afvist Anmelder (eks. landinspektør) Anmelder Servitutdokumentation Servitutanmeldelse -anmelder - servituttekst - fuldmagt mv. Rids/kort XML/ PDF Tinglysning Servitut anmeldelsesmodul (browserløsning/ system-systemløsning) E-tinglysning Prøvelse: - juridisk prøvelse samt - check på matr.nr.niveau - check på overskrift/ kategori (overskrift i anmeldelse og GML-fil) etl -database Servitut der ønskes tinglyst GML-fil ID KMS Ortofoto Teknisk kort Eventuelt brug af andet støttemateriale i forbindelse med stedfæstelse af servitutten Service/tjeneste: Matr.nr. check Stedfæst. database Matrikelkortet 2 Denne dataprocedure hører egentligt under Opdateringsservice (se kapitel 3). For overskuelighedens skyld behandles dataproceduren dog her. 6

7 Som anmelder i denne situation er tænkt eksempelvis landinspektøren, der udfærdiger servitutdokumentationen bestående af selve servitutteksten, tinglysningsrids (e-rids) og GML-fil. Dokumentationen fremsendes digitalt til tinglysningen via anmeldelsesmodulet. Dokument prøves og det checkes i en service, om der er overensstemmelse mellem de matrikelnumre, der er anført i anmeldelsen, og de matrikelnumre geometrien i GML-filen berører. Ved godkendelse af anmeldelsen lagres informationerne om stedfæstelse i den af KMS opbyggede datatjeneste SFDB. Godkendes anmeldelsen ikke, lagres stedfæstelsen i SFDB heller ikke. Anmeldelsesmodulet vil indeholde en tegn-selv -løsning, hvor den private anmelder får mulighed for at indtegne beliggenheden af den servitut, som ønskes tinglyst. Denne stedfæstelse gemmes herefter i en GML-fil, som sendes til SFDB via tinglysningen. Tegn-selv -løsningen vil også, på baggrund af det anmelderen tegner, automatisk kunne generere et PDF-dokument med e-ridset. I forbindelse med brugeradgang til de tinglyste informationer skal der via en entydig identifikation mellem e-tl-databasen og stedfæstelsesdatabasen sikres adgang til en geografisk visualisering af de enkelte servitutter. Servituterklæring ved matrikulær sag Bruger Brugerforespørgsel Evt. afklarende spørgsmål Landinspektør Tinglysning E-tinglysning Servituterklæring Anmelder CAD Servituterklæring - standardformular. GML-fil XML Servitut anmeldelsesmodul (browserløsning/ system-systemløsning) Prøvelse: - juridisk prøvelse samt - check på matr.nr.niveau - check på overskrift/ kategori (overskrift i anmeldelse og GML-fil) etl -database ID Ortofoto Teknisk kort Eventuelt brug af andet støttemateriale i forbindelse med stedfæstelse af servitutten KMS Service/tjeneste: Matr.nr. check Stedfæst. database KMS udvikler en WFS-tjeneste der kan benyttes i forbindelse med CAD-arbejdet hos landinspektøren Historiske matr.kort Matrikelkortet Ved udfærdigelse af en servituterklæring stilles stedfæstelsesdatabasen, matrikelkortet og de scannede historiske matrikelkort til rådighed for landinspektøren. Stedfæstelsesdatabasen stilles til rådighed via en WFStjeneste, som landinspektøren kan benytte i sit CAD-system. På baggrund heraf udfærdiger landinspektøren servituterklæringen samt en tilhørende GML-fil, der fremsendes til tinglysning. Efter prøvelsen lagres 7

8 informationer om servitutternes stedfæstelse i stedfæstelsesdatabasen hos KMS. Opdatering af stedfæstelsesdatabasen som følge af teknisk berigtigelse Landinspektør Dokumentation ved teknisk berigtigelse Tinglysning Anmelder E-tinglysning CAD GML-fil etl -database ID KMS Ortofoto Teknisk kort Service/tjeneste: Konkrol af GML-fil samt opdatering af stedfæstelse databsen Stedfæst. database Historiske matr.kort Matrikelkortet KMS udvikler en WFS-tjeneste der kan benyttes i forbindelse med CAD-arbejdet hos landinspektøren Ved matrikulær sagsudarbejdelse kan der være behov for at foretage en geometrisk korttilpasning eller kortopretning af matrikelkortet (geometrisk kortforbedring). En kortforbedring kan både foretages af en landinspektør og af KMS. En geometrisk kortforbedring har ikke nogen betydning for ejendomssituationen eller de tinglyste byrder på den enkelte ejendom, men gennemføres udelukkende for at opnå et mere geometrisk korrekt kortgrundlag. I denne forbindelse ønskes der åbnet mulighed for at landinspektøren via en dialog med KMS uden en egentlig anmeldelse til tinglysningen kan forbedre den geometriske visualisering af servitutterne. Proceduren bør derfor være, at landinspektøren eller KMS fremsender en GML-fil udenom e-tl som efter automatisk validering i KMS lagres i stedfæstelsesdatabasen. 8

9 Aflysning/delvis aflysning af servitut Evt. afklarende spørgsmål Anmelder (eks. landinspektør eller tinglysningen) Anmelder Anmodning om aflysning/ sletning af servitut Ved anmodning om delvis aflysning/sletning af servitut kan det være nødvendigt at fremsende en ny GML-fil XML Tinglysning Servitut anmeldelsesmodul (browserløsning/ system-systemløsning) E-tinglysning Prøvelse : -juridisk prøvelse samt - check på matr.nr.niveau - check på overskrift/ kategori (overskrift i anmeldelse og GML-fil) etl -database - Aflysning godkendes GML-fil - Besked om aflysning til stedfæstelsesdatadatabasen ID KMS Service/tjeneste: Matr.nr. check Stedfæst. database KMS udvikler en WFS-tjeneste der kan benyttes i forbindelse med CAD-arbejdet hos landinspektøren Matrikelkortet En fuldstændig aflysning af en given servitut giver ingen problemer. Anmelder fremsender anmodning om slettelse til tinglysning og kan denne accepteres sletmarkeres denne i tingbogen og i stedfæstelsesdatabasen. Stedfæstelsesdatabasen vil fortsat indeholde de slettede servitutter, hvorved historikken bevares. En delvis aflysning af en servitut kan dels betyde en sletning af en del af servituttens geografiske udstrækning og dels betyde en sletning af en del af servituttens indhold. En delvis aflysning kan (men ikke altid) medføre et behov for udarbejdelse og fremsendelse af en ny GML-fil med henblik på tilvejebringelse af information om en evt. ændret geometrisk udstrækning af en tinglyst servitut. GML-filen kan enten indeholde information (+ eller data) til det objekt, som agtes ændret eller geometri til et nyt objekt, som erstatter det eksisterende i SFDB (se afsnit 3.1). For at kunne identificere det enkelte objekt indføres et entydigt objektid, som skal fremgå af GML-filen (se afsnit 3.3). Der kan også være tilfælde, hvor eksempelvis tinglysningspersonalet sletter en del af en servituts indhold. Her vil der ikke blive fremsendt en ny GML-fil, men der vil blive sendt en besked til SFDB om, at der er sket en ændring af den pågældende servitut. Brugeren kan herefter se i form af et advarselsflag, at servitutten er ændret, og at dens kategorisering kan være misvisende, jf. afsnit 2.5. Domstolsstyrelsen vurderer, at antallet af delvise aflysninger på foranledning af tinglysningen er forholdsvist lille. 9

10 2.2 Funktionaliteter til stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter Spørgsmålet om funktionaliteter til stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter vedrører de funktionaliteter, der skal stilles til rådighed i forbindelse med stedfæstelsen af nye og eksisterende servitutter. Fsva. udstilling af den nødvendige information, udvikler KMS webservices, som IT-leverandører til branchen kan udvikle egne løsninger imod. Fsva. visningen af sammenstillede informationer fra matriklens, SFDBs samt e-tls informationsservices, udvikler KMS en brugerflade, jf. afsnit 4.1 nedenfor. Fsva. udviklingen af såkaldte tegn-selv-løsninger, anbefaler SFPG, at en sådan etableres. Tegn-selv-løsningen vil være en internetbaseret tjeneste, hvor det er muligt for private anmeldere at tegne stedfæstelsen på baggrund af matrikelkortet. SFPG anbefaler, at matrikelkortet senere suppleres med topografisk kort og ortofoto, men er dog klar over, at den nødvendige aftale mellem KMS og DSS ikke foreligger. Fsva. funktionaliteter til udarbejdelse af e-rids og GMLdokument, bør der udvikles funktionalitet til dette i tegn-selvløsningen, som, med udgangspunkt i det den private anmelder tegner, automatisk generer en GML-fil og et e-rids i et pdfdokument. 2.3 Omfang af stedfæstelsen Spørgsmålet om omfanget og nøjagtigheden af stedfæstelsen vedrører i hvilket omfang, der skal ske stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter. Fsva. nye servitutter, skal disse altid stedfæstes. Kan en servitut stedfæstes direkte på det pågældende matrikelnummer skal dette ske. Fsva. stedfæstelsen af eksisterende servitutter i forbindelse med afgivelse af servituterklæringer, er der ved stedfæstelse af servitutter udelukkende et krav om at stedfæste de servitutter, der vedr. de berørte matr.nre. i sagen, og at stedfæstelse ikke kan forlanges såfremt dette vil medfører en væsentlige økonomisk byrde for sagens gennemførelse. Såfremt stedfæstelsesopgaven er forholdsvis simpel og kan gennemføres uden stort besvær er det oplagt, at stedfæstelsen omfatter samtlige servitutter på ejendommen. Vurderingen heraf foretages af den praktiserende landinspektør. Kan servitutter ikke med sikkerhed stedfæstes hverken direkte eller indirekte, bør man ved tvivlstilfælde stedfæste servitutten på hele ejendommen. 10

11 Figur 1 Principper for omfanget af stedfæstelsen. I figuren skal servitutten vedr. kloakledningen således stedfæstes direkte, idet den ligger på det berørte matr.nr. Landinspektøren skal vurdere hvorvidt oversigtsservitutten kan stedfæstes uden stort besvær 2.4 Stedfæstelsesmetoder Spørgsmålet om stedfæstelsesmetoder vedrører hvilke metoder, der kan benyttes til stedfæstelse af servitutter, jf. pkt. 2.3 ovenfor, samt hvilke angivelser disse skal have i GML-filen. Fsva. angivelse af stedfæstelsesmetode, bør man benytte følgende angivelser: E: Indirekte stedfæstet - servitutten vedrører hele ejendommen. M: Indirekte stedfæstet - servitutten omfatter hele det pgl. matr.nr. A: Direkte stedfæstet. Absolut bestemt på grundlag af systemkoordinater - servitutten omfatter en del af det pgl. matr.nr. og flyttes ikke ved ændringer i skelbilledet (jf. afsnit 3.1 nedenfor). R: Direkte stedfæstet. Relativt bestemt i forhold til skelbilledet - servitutten omfatter en del af det pgl. matr.nr. og flyttes ved ændringer i skelbilledet. RA: Relativt bestemt i forhold til skelbilledet dog forefindes systemkoordinater i GML-fil. Benyttes ved direkte stedfæstelse i områder hvor servitutten pga. unøjagtigheder i matr.kortet, ikke vil fremstå som beliggende på det berørte matr.nr. 11

12 U: Uidentificeret kan vedrøre hele eller dele af ejendommen. Servitutten giver ikke umiddelbart mulighed for stedfæstelse. 2.5 Kategorisering og navngivning af servitutter Spørgsmålet om kategorisering af servitutter vedrører kategoriseringen af servitutter i forbindelse med stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter. Kategorierne bør indføres for at understøtte visualiseringen af informationerne i informationsservicen. Kategorisering vil endvidere være et yderst nyttigt redskab til brug i GIS-analyser og i statistiske analyser i almindelighed. Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at foretage kategoriseringen, hvorfor det skal pointeres, at kategorierne kun er vejledende. Fsva. nye servitutter, bør man kunne kategorisere disse ud fra nedenstående kategorier. Nye servitutter bør automatisk kunne navngives ud fra kategorierne, fx dokument om arealers anvendelse, dokument om bebyggelse etc., men bør også kunne navngives frit ud fra nærmere bestemte retningslinjer defineret af DSS. Ønskes der mulighed for at foretage avancerede analyser eller visualisering af udvalgte temaer, hvorom der er tinglyst bestemmelser, vil der være behov for at foretage en underopdeling af kategorierne. I nedenstående tabel ses også eksempler på underkategorier. Fsva. eksisterende servitutter, bør disse også på sigt kategoriseres. Det kan ske gennem landinspektørernes servituterklæringer, hvor landinspektørerne i forbindelse med den generelle oprydningsproces således også kan foretage kategorisering af de eksisterende servitutter. Disse servitutter er navngivet med en eller flere af i alt ca. 70 standardkodetekster, der dog også kan være suppleret med fritekst. Med henblik på visualisering af de allerede tinglyste servitutter vil det ikke være hensigtsmæssigt at arbejde med disse 70 tekster. Det anbefales derfor, at eksisterende servitutter kategoriseres ud fra en oversigt mellem standardkodeteksterne og de nedenstående kategorier, se bilag 1. Det pointeres, at der ved denne kategorisering ikke ændres ved de allerede tinglyste dokumenter, men at kategoriseringen alene lagres i SFDB gennem GML-filen, og alene har til formål at kunne visualisere servitutter på forskellige måder i informationsservicen ift. at lette brugernes adgang til information, jf afsnit 4. Kategori/standard overskrift Eksempler på underkategorier 1 Dokument om anvendelse fredning saneringsplan lokalplan oversigtsareal 2 Dokument om bebyggelse brandmur vilkår for bebyggelse byggelinie 12

13 3 Dokument om ejendoms- eller ejeforhold udstykning hegn skel eksempelvis byggeretligt skel ekspropriation samejeoverenskomster 4 Dokument om tekniske anlæg master eksempelvis højspænding vindmøller naturgasanlæg brønd 5 Dokument om ledninger fjernvarmeledning afløbsledninger 6 Dokument om færdsel vejrettigheder parkering adgangsforhold 7 Dokument om forsyningspligt tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning 8 Dokument om brugs- eller lejeforhold jagtret lejekontrakt forpagtningskontrakter 9 Dokument om køb/salg salgsforbud forkøbsret tilbagekøbsret/pligt/hjemfaldspligt 10 Bygning på lejet grund (jf. afsnit 2.10) 11 Dokument om pantsætningsforhold pantsætningsforbud 12 Dokument om jordfordeling 13 andet 2.6 Nøjagtighedsklasser ved absolut bestemmelse Spørgsmålet om nøjagtighedsklasser ved absolut bestemmelse vedrører hvilke klasser, der skal kunne benyttes til absolut bestemmelse af servitutter. Fsva. nøjagtighedsangivelser ved absolut bestemmelse, bør følgende klasser benyttes: 1: Opmålt i landsdækkende system med totalstation eller professionelt GPS-udstyr. Nøjagtighed bedre end 20 cm. 2: Indlagt ud fra landsdækkende kortværk (teknisk kort, ortofoto el.l.) eller håndholdt GPS. Nøjagtighed bedre end 3 meter. 13

14 ServitutID (løbenr.+dato) Nyt format for servituterklæringen Projektgruppen anbefaler vedrørende nyt format for servituterklæring: Dato Fsva. et nyt format til servituterklæringen, vil en fremtidig servituterklæring bestå dels af en servitutbesvarelse som den kendes i dag (jf. nedenstående figur 2) og dels en GML-fil indeholdende diverse informationer med henblik på stedfæstelse og visualisering af servitutternes geografiske placering (se afsnit 2.12). Som udgangspunkt ligner servitutbesvarelsen den eksisterende, men der er tilknyttet et felt indeholdende en entydig servitutid, der etablerer sammenhængen til GML-filen. Landinspektørbranchen bør arbejde for at alle landinspektører benytter et standardiseret format ved udfærdigelse af servituterklæringen. Der bør arbejdes for, at ejendomsreferencen på sigt indgår som identifikation af ejendommen i servituterklæringen. Nedenstående format bør benyttes. Overskrift 17l 13k Figur 2 Forslag til servituterklæringens udformning Matr.nr. + evt. delnr. (ejendomsref.) 13p 1 Bemærkning Dok. om færdselsret mv Aflyses [Begrundelse] Dok. om fredning Dok. om adgangsbegr. mv Dok. om byggelinie mv Forpagtningskontrakt Dok. om forsyning mv Frivillige servituterklæringer Spørgsmålet om frivillige servituterklæringer angår det faktum, at landinspektører ofte foretager servitutundersøgelser, hvor en stedfæstelse kan være nødvendig, uden at det har direkte sammenhæng med udarbejdelsen af servituterklæringer i en matrikulær sag. Fsva. muligheden for at udarbejde servituterklæringer uden en matrikulær sag, bør man skabe mulighed og vilkår for dette i e-tl ift. at muliggøre stedfæstelse af servitutter uden tilknytning til en matrikulær sag. GML-fil (se afsnit 2.12) 2.9 Procedurer ved unøjagtigheder i matrikelkortet Spørgsmålet om procedurer ved unøjagtigheder i matrikelkortet vedrører procedurerne ved stedfæstelse af servitutter i områder med væsentlige unøjagtigheder i matrikelkortet. I sådanne områder kan man være ude for, at en servitut ved direkte indlæggelse på matrikelkortet, helt eller delvist vil fremtræde som værende beliggende på andre matr.nre. end de berørte. 14

15 Fsva. procedurer ved unøjagtigheder i matrikelkortet, bør dette afklares gennem mere generelle overvejelser i KMS omkring diskussionen om at forbedre matrikelkortet, og kan således ikke nå at blive implementeret inden driftsstart af dette system Forskelle i håndteringen af servitutter og bygninger på lejet grund Spørgsmålet om forskelle i håndteringen af servitutter og bygninger på lejet grund belyser, om der er forskelle i de to områder, der nødvendiggør en forskellig håndtering i det fremtidige system. Fsva. nødvendigheden af en forskellig håndtering af servitutter og bygninger på lejet grund, anbefales det, at bygninger på lejet grund behandles som stedfæstelse af servitutter i øvrigt, såvel med hensyn til oprettelse af bygningsejendomme, ved tinglysning af lejekontrakter og ved afgivelse af servituterklæringer i øvrigt. Fsva. bygninger på lejet grund anbefales, at disse stedfæstes ved selve bygningen, når stedfæstelsen kræves ved oprettelse af et bygningsblad i tingbogen. Fsva. visualiseringen af bygninger på lejet grund, bør der indføres en særlig kategori bygning på lejet grund til brug for visualisering af disse stedfæstelser, da de som de eneste KAN optræde uden præcis relation til byrderubrikken. Fsva. stedfæstelse af bygninger på lejet grund, der tinglyses som byrde anbefales, at disse stedfæstes som tilsvarende byrder, der omfatter lejede arealer. Det betyder, at en lejekontrakt, der omfatter et større areal end bygningen også vil blive stedfæstet med dette areal e-rids Projektgruppen anbefaler vedrørende e-ridsets rolle og udformning: Fsva. e-ridsets rolle i forhold til GML-dokument, er e- Ridset det officielle dokument for beskrivelsen af servituttens beliggenhed. GML-filens formål er at fastlægge servituttens placering i stedfæstelsesdatabasen. 3 Det er endvidere holdningen fra KMS side, at servitutter altid skal vises på det matrikelnummer de er tinglyst, uanset eventuelle unøjagtigheder i matrikelkortet. Der vil være behov for, uanset nye procedure, at kunne indlægge absolut bestemte servitutter relativt i forhold til matrikelkortet. Som følge deraf vil der være behov for nøjagtighedsklassen RA (Indlagt relativt i forhold til skelbilledet dog forefindes systemkoordinater i GML-fil). 15

16 Fsva. udformning af e-ridset, kan det bestå af et kortrids eller en tegning, der viser servituttens beliggenhed i forhold til skel og øvrige omgivelser (eks. bygninger). Der lægges på nuværende tidspunkt ikke op til krav om standardiseringer på dette område. Eneste krav er dog, at e-ridsets informationsværdi ikke må være af en dårligere kvalitet end det nuværende servitutrids samt at det skal være på elektronisk form GML-fil Spørgsmålet om testprocedurer for GML-filen vedrører kontroller, procedurer og indhold af GML-filen. Fsva. en initierende kontrol, foretager e-tl en kontrol af GMLfilen for at sikre, at det lever op til de definerede formkrav. Fsva. en kontrol af de benyttede egenskabsdata vedr. kategorier, stedfæstelsesmetoder og nøjagtigheder, kontrollerer e-tl, om GML-filen indeholder valide data. Fsva. kontrol af hvilke matrikelnumre GML-filen vedrører, stiller KMS en service til rådighed for e-tl, der med GML-filen som input kan returnere identifikationen af de jordstykker, der er berørt af geometrien i GML-filen. Hvis GML-filen indeholder både en absolut og en relativ bestemmelse, vil listen af berørte jordstykker være baseret på den relative bestemmelse. Svaret gives i form af en liste af matrikelnumre (landsejerlavskode, matrikelnummer). e-tl kontrollerer om der er overensstemmelse mellem matrikelnumrene i anmeldelsen og matrikelnumrene i svaret fra KMS. Fsva. indholdet af data i GML-filen, bør GML-filen indeholde information om: - servitutid (afsnit 3.3), - objektid (afsnit 3.3), - stedfæstelsesdato, - stedfæstelsesmetode (afsnit 2.4), - kategori (afsnit 2.5), - nøjagtighedsklasse (afsnit 2.6), - producent (CVR-nr.), - reference til anmelder/producentens journal, - teknisk gyldighedsperiode (afsnit 3.2) og - oprindelse (angivelse af om stedfæstelsen har sin oprindelse gennem tinglysningen (TL) eller gennem kortforbedring (KF)). 16

17 Ved indlægning af GML-filen i SFDB vil der også skulle tilknyttes reference til anmeldelsen i e-tl samt information om dato for modtagelsen. Disse informationer vil ikke være indeholdt i selve GML-filen, men skal videregives fra e-tl som parametre i servicekaldet til SFDB, når GML-filen skal lægges endeligt ind i SFDB. I nedenstående figur ses skabelonen for GML-filens indhold. Fsva. behovet for GML-fil ved tinglysning af servitut der berører et helt matrikelnummer, bør der dannes en GML-fil indeholdende matrikelnummerets koordinatsæt (centroidepunkt), som altid er placeret indenfor matrikelfladen. Til dette punkt knytter landinspektøren de ovennævnte informationer, som via GML-filen derved overføres til SFDB. ServitutID (løbenr.+dato) Kategori Stedfæstelsesdato Stedfæstelsesmetode Nøjagtighedsklasse Producent Producents Journalnr. Teknisk gyldighedsperiode Oprindelse M 1 CVR-nr DatoFra - DatoTil TL U 6 CVR-nr DatoFra - DatoTil TL R 2 CVR-nr DatoFra - DatoTil TL M 8 CVR-nr DatoFra - DatoTil TL A 5 1 CVR-nr DatoFra - DatoTil TL Figur 3 Øverst ses et eksempel på indholdet af en GML-fil. Der tages udgangspunkt i servitutterne i servitutfordelingen i figur 2. Nedenunder ses de stedfæstede servitutter fra servitutfordelingen på matrikelkortet (de grønne cirkler omkring matrikelnumrene henviser til, at servitutterne er stedfæstet ved U) 17

18 3 Opdateringsservice 3.1 Funktionaliteter til opdatering af servitutbestemmelsen Spørgsmålet om funktionaliteter til opdatering af servitutbestemmelsen vedrører hvilke funktionaliteter, der skal stilles til rådighed i forhold til at opdatere stedfæstelse af servitutter i forbindelse med ændringer i skelbilledet. De tilfælde dette kan ske, er ved kortforbedringer og korttilpasninger, samt ved stedbestemmelsesforbedringer af allerede stedfæstede data. Fsva. automatiske funktionaliteter til opdatering af servitutters stedbestemmelse (type R og RA, jf. afsnit 2.4), opbygges der ikke funktionaliteter, som understøtter en automatisk opdatering af servitutgrænser ved ændringer i det matrikulære skelbillede. Fsva. manuelle funktionaliteter til opdatering af servitutters stedbestemmelse (type R og RA, jf. afsnit 2.4), vil der umiddelbart være to muligheder for at give adgang til den geometri, der skal opdateres: Der kan udtrækkes en kopi af geometrien, der videregives til den part, der skal foretage den egentlige opdatering, eller der kan arbejdes direkte i SFDB ved anvendelse af Transaction WFS. Anvendelsen af Transaction WFS vil indebære, at der er en relativ tæt kobling mellem klient og server i det tidsrum, hvor redigering af de stedfæstede servitutter pågår. Derudover vil metoden medføre, at der sker en løbende opdatering af SFDB efterhånden, som redigeringen skrider frem. I denne proces skal der ligeledes skabes historik. Arbejdet i en lokal kopi vil medføre, at der er større kontrol over selve opdateringen. Opdateringen vil kunne ske som en samlet transaktion mod databasen, idet det vil ske i forbindelse med, at der overføres en GML-fil med de stedfæstede servitutters nye beliggenheder. Selve opdateringsrutinen vil være genbrug af den proces, der skal implementeres til håndtering af en delvis aflysning af en stedfæstet servitut. Alt i alt vurderes arbejde i kopi som den mest rene løsning. Der henstilles, jf. afsnit 2.1, til at opdateringer af servitutters stedbestemmelse ifm. ændringer i skelbilledet ikke sker gennem e-tl, men direkte til SFDB, da der ikke sker ændringer af tinglysningsgrundlaget, men alene i det visuelle udtryk i SFDB. Fsva. opdatering af stedfæstelser af servitutter, der er delvist aflyst, bør det foregå ved, at der indsendes en GML-fil indeholdende den samlede geometri for det nye objekt. Alternativt kunne det være tilstrækkeligt at indsende + eller data for den del af objektet, som agtes ændret. Den første løsning vurderes at være nemmest at håndtere i SFDB, hvorfor den anbefales. 18

19 3.2 Håndtering af historik Spørgsmålet om håndtering af historik vedrører hvordan historikken skal håndteres ved opdatering af eksisterende stedfæstelser. Fsva. historik, skal SFDB indeholde historiske versioner af ændrede og udslettede servitutter (med reference til servitutid samt eventuelt relevante matrikulære sagsnumre eller lokale sagsnumre hos f.eks. landinspektøren). Fsva. gyldighedsperioder, opereres med såvel en teknisk gyldighedsperiode, der afspejler det tidsrum en given servitut har kunnet ses i SFDB, samt en juridisk gyldighedsperiode, der afspejler det tidsrum, servitutten har været gældende i tingbogen. 3.3 Opretholdelse af topologisk og datamæssig konsistens Spørgsmålet om opretholdelse af topologisk og datamæssig konsistens vedrører kravene til de procedurer, der skal være til stede for at opretholde et visuelt sammenhængende udtryk og en bagvedliggende datamæssig konsistens for stedfæstede servitutter i forbindelse med ændringer i ejendomssituationen. Fsva. topologisk konsistens, bør der ved ændringer i ejendomssituationen ske en simpel korttilpasning af relativt stedbestemte servitutter for at opnå en geometrisk sammenhæng, jf. nedenstående figur. Figur 4 Principper for opretholdelse af topologi ved ændringer af skelbilledet 19

20 Fsva. datamæssig konsistens, bør GML-filen altid tilknyttes ID en for den servitut, der stedfæstes (=servitutid). Det vil sikre mulighed for, at der i fremtiden kan skabes forbindelse mellem isolerede stedfæstelser af den samme servitut. Da ID en først kendes efter at anmeldelsen har fundet sted, vil det være nødvendigt at e-tl anfører løbenummer som parameter i servicekaldet, når e-tl overgiver GML-filen til videre behandling i SFDB, jf. afsnit En servitut kan omfatte mere end én stedfæstelse (læs mere end ét geometrisk objekt) eksempelvis både stedfæstelse for en ledning og en brønd. Disse stedfæstelser vil alle referere til det samme servitutid, fordi de er indeholdt i den samme servitut. For at kunne identificere det enkelte objekt skal der automatisk tilføjes objektid i GML-filen, når den lægges i SFDB. 20

21 4 Informationsservice 4.1 Funktionaliteter i informationsservicens brugergrænseflade Spørgsmålet om funktionaliteter i informationsservicens brugergrænseflade omhandler den webløsning, der skal give adgang til data i SFDB. Herunder behandles integration af SFDB i eksisterende systemer. Projektgruppen ser to mulige tilgange til stedfæstelserne i SFDB de er skitseret i nedenstående figurer: Figur 5 Tilgang til servitutteksten via brugergrænsefladen mod SFDB Ved den første løsning har brugeren tilgang til den enkelte servitut (teksten) via den nye brugergrænseflade mod SFDB, hvor servitutterne beliggenhed vises. Efter at have udpeget en servitut på brugergrænsefladen, føres brugeren videre til e-tls brugergrænseflade, hvor servitutteksten kan ses (mod betaling). Figur 6 Tilgang til oplysning om servituttens geografiske beliggenhed via e-tl Ved den anden løsning starter brugeren på e-tls brugergrænseflade, hvor den valgte ejendoms servitutter er oplistet. Herefter kan brugeren 21

22 via et link se den geografiske beliggenhed for servitutterne i brugergrænsefladen til SFDB. Ved begge løsninger gælder det forhold, at servitutoverskrifter og kategorier kun er gratis tilgængelige for en ejendoms ejer, der er logget ind på e-tl med digital signatur og for landinspektører, som er i gang med at udfylde en servituterklæring. Ellers er kun anmeldelsesdato og løbenummer synlig for de enkelte servitutter, og brugeren skal betale for at se overskrift og kategori i betalingsmodulet i e-tl. Fsva. den generelle opbygning af brugergrænsefladen, bør man benytte et design, der bygger på nedenstående model. I øvrigt henstilles til, at man benytter designmanualen for e-tl. Figur 7 Generelt design af brugergrænsefladen Fsva. integration i eksisterende systemer, implementeres der services, som gør det muligt for e-tl at integrere mod SFDB. Fsva. den mulige tidsforskydning mellem landinspektørens modtagelse af registreringsmeddelelsen til e-tlens modtagelse af servituterklæringen, bør systemet indrettes til at kunne håndtere dette, f.eks. i form af en advarsel ved søgning på den berørte ejendom. Fsva. søgningen til oplysninger i SFDB, bør man kunne foretage en søgning dels via adresse, matrikelbetegnelse og ejendomsnummer (ESR) 4, samt grafisk via et kort. Fsva. data i brugergrænsefladen, bør informationsservicen grafisk kunne præsentere de stedfæstede servitutter på baggrund af matrikelkortet, samt give adgang til informationer om den enkelte stedfæstelse (jf. afsnit 2.12). 4 Det vil ikke være muligt at søge på ESRnr. før der er etableret mulighed for udfra ESRnret at generere den nødvendige søgeboks. Matriklen alene vil ikke indeholde de nødvendige oplysninger. 22

23 Fsva. adgang til oplysninger om alle tinglyste servitutter på den enkelte ejendom, bør der yderligere kunne præsenteres løbenumre samt dato, for de servitutter, der er tinglyst på den valgte ejendom for herigennem at få et overblik over alle tinglyste servitutter på den enkelte ejendom, jf. eksemplet i figuren nedenfor. Brugeren vil på denne måde kunne få visualiseret servitutter af specifik interesse. [Løbenr.1+dato] [Løbenr.2+dato] [Løbenr.3+dato] v [Løbenr.4+dato] [Løbenr.5+dato] [Løbenr.6+dato] [Løbenr.7+dato] Figur 8 Princip for angivelse af og visualisering ud fra løbenummer i brugergrænsefladen i informationsservicen Fsva. at skabe et overblik over hvilke ejendomme/matrikelnumre en servitut er lyst på, bør e-tls webportal give adgang til en service, der kan returnere alle de ejendomme, der berøres af en given servitut. Servicen bør indbygges i informationsservicen med mulighed for en grafisk visualisering. Fsva. adgang til yderligere data, bør det være muligt fra webportalen at tilgå e-tls betalingsmodul på en enkel måde og herigennem få yderligere oplysninger om servitutter på ejendommen både stedfæstede og ikke-stedfæstede. 23

24 Dokument om byggefelt Matr.nr.: 1h Ejerlav: Rønnede By, V. egede (271351) Kategori: Ejendomsforhold Nøjagtighedsklasse: 1 (< 20 cm) Stedfæstelsesmetode: A (direkte stedfæstelse) Stedfæstelsesdato: Klik her for at komme til e-tl, hvor yderligere oplysninger kan købes Download GML-fil Hjælp Figur 9 Eksempel på hvordan det kan være muligt at tilgå e-tls betalingsmodul til indhentning af yderligere information 4.2 Visualiseringer i brugergrænseflade Spørgsmålet om visualisering i brugergrænsefladen omhandler, hvordan stedfæstede data og de tilhørende metadata skal visualiseres overfor brugeren i forhold til at dække brugerbehov og sikre overblik over dataene. Fsva. visualisering i den grafiske brugerflade, bør man angive servitutter på kortet ud fra kategorierne i afsnit 2.5 ovenfor. Kategorierne er kun gratis tilgængelige for ejendommens ejer og for en landinspektør, som udfylder en servituterklæring. For øvrige brugere skal der betales for at se disse oplysninger. Har en bruger betalt for et servitutdokument i e-tl eller på anden måde i forbindelse med indlogning på e-tl godtgjort adgang til servitutdokumentet, følger servituttens stedfæstelse samt dens kategorisering gratis med. 24

25 Figur 10 Servitutter bør angives udfra kategorier Fsva. visualisering af de forskellige kategorier af servitutter, bør der være mulighed for at afkrydse én eller flere af de forskellige servitutkategorier i brugergrænsefladen ift. at øge overskueligheden af grænsefladen og forøge søgemulighederne. Figur 11 Det skal være muligt at vælge hvilke kategorier man vil have visualiseret Fsva. indhentning af egenskabsdata og andre detailoplysninger, bør det være muligt, ved klik på en stedfæstet servitut, at få adgang til detailoplysninger om stedfæstelsen. I dette vindue bør man også kunne tilgå dokumenterne i e-tl (deklarationer, e-rids og GML-filer) via link til e-tlens funktionaliteter. 25

26 Figur 12 Man skal kunne få adgang til yderligere oplysninger om den enkelte stedfæstelse ved at klikke på den i kortvinduet Fsva. informationsomfanget i det valgte kortudsnit, bør dette vise alle tilgængelige servitutter i det valgte område, frem for fx kun at vise servitutter på én ejendom af gangen. Fsva. informationsomfanget i systemet, bør dette øges ved at gøre det muligt via en automatiseringsproces også at vise samtlige eksisterende servitutter fra tingbogen indirekte på de berørte matrikelnumre. Selvom en lang række af de eksisterende servitutter reelt kan stedfæstes direkte, vil denne metode give et solidt grundlag for den videre forbedring af datagrundlaget og øge den umiddelbare funktion af systemet. Muligheden kan tilvejebringes ved at e-tl stiller en service til rådighed, der, på oversigtlig niveau, kan returnerer information om de servitutter der findes på en liste af matrikelnumre, eller ved at de nødvendige informationer overføres fra tingbogen til SFDB ved driftsstart. 4.3 Adgang til og brug af data Adgang og brug af data vedrører de økonomiske omstændigheder ved ejerskab, adgang, betaling og videregivelse af oplysninger i SFDB. Fsva. ejerskab til data i SFDB, adgang til data, brugerbetaling, videregivelse af oplysninger til 3. mand, påpeger SFPG nødvendigheden af at der sker en afklaring af disse forhold, men vil i øvrigt opfordre til at adgangen til data bliver så nem og billig som mulig. Data eksisterer for at blive brugt! 26

27 5 Øvrige emner 5.1 Afklaring af faglige spørgsmål i driftsfasen Spørgsmålet om afklaringen af faglige spørgsmål i driftsfasen vedrører hvordan faglige spørgsmål i forbindelse med særligt landinspektørernes funktion og sagsbehandling i systemet til stedfæstelse af servitutter skal behandles i systemets driftsfase. Fsva. afklaring af faglige spørgsmål i driftsfasen, bør dette i en overgangsfase varetages af Stedfæstelsesarbejdsgruppen suppleret med (dele af) Stedfæstelsesprojektgruppen på baggrund af de fordele, der vil ligge i, at DSS er repræsenteret i denne gruppe, samt på baggrund af den viden, der ligger i denne gruppe på sagsområdet. 5.2 Servituterklæringer til KMS Spørgsmålet om servituterklæringer til KMS vedrører de fordele der evt. kunne være ved at ændre procedurerne for afgivelse af servituterklæringer, således at servituterklæringen blev sendt til KMS med den matrikulære sag, og herfra sendes til Tinglysningsretten, frem for at landinspektøren skal gøre det efter sagens gennemførsel i KMS. Dette har særlig betydning for udstykningssager, hvor det i dag er tilladt først at indsende servituterklæringen, når første parcel afhændes. I dag kan der derfor gå forholdsvist lang tid, før servitutfordelingen finder sted, men med nedenstående anbefalede procedure, skal servituterklæringen følge sagen, og servitutfordelingen vil således kunne gennemføres umiddelbart efter udstykningens gennemførelse. Fsva. servituterklæringer til KMS, bør dette undersøges på et senere tidspunkt, da der ikke nu vil være tid til at ændre de eksisterende procedurer på området. Fsva. servituterklæringer i udstykningssager, bør parterne i fremtiden arbejde for en lovændring, der medfører, at servituterklæringer skal afgives, så snart udstykningen er gennemført og ikke først, når en parcel afhændes. 27

28 5.3 Stedfæstelse ved andre matrikulære sagsgange Spørgsmålet om stedfæstelse ved andre matrikulære sagsgange vedrører, hvorvidt man også bør kræve en stedfæstelse af servitutter ved sammenlægninger, frem for alene ved udstykninger og arealoverførelser. Fsva. stedfæstelse ved andre matrikulære sagsgange, bør dette undersøges efter driftsstart af dette system, da der ikke nu vil være tid til at ændre de eksisterende procedurer på området. Umiddelbart synes der dog ikke at være hensigtsmæssigt at foretage stedfæstelse i andre matrikulære sagsgange. 5.4 Finansiering af udvikling og drift Spørgsmålet om finansiering af udviklingen og drift vedrører, hvordan de forskellige faser i systemet til stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund skal finansieres. Følgende er aftalt med de involverede parter: Fsva. finansieringen af projektledelsen vil KMS varetage ledelsen samt de forbundne udgifter. Fsva. finansieringen af analyse- og specifikationsfasen afholder parterne selv deres udgifter. KMS vil dække udgifter til ekstern konsulentbistand fra Devoteam og AAU efter rekvisition fra KMS. Fsva. finansieringen af systemudviklingen vil KMS afholde udgifterne til det der specificeres i kravspecifikationen. Dvs. det der giver mulighed for at teste og indlæse en GML-fil i stedfæstelsesdatabasen. Derudover vil KMS dække omkostningerne til etablering af nødvendige rutiner og services til brug ved vedligeholdelse af, og opslag i, stedfæstelsesdatabasen. 5.5 Uddannelses- og informationsplan for landinspektørerne Spørgsmålet om en uddannelses- og informationsplan for landinspektørerne vedrører hvordan landinspektørbranchen bliver forberedt og klar til at foretage stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund fra driftsstart. Fsva. afholdelse af informations- og uddannelsesmøder, bør disse afholdes umiddelbart inden idriftsættelsen af e-tl. Aktiviteten koordineres med DDL s efteruddannelsesudvalg. Fsva. orientering til CAD-leverandørerne, bør projektgruppen sende en kortfattet orientering til disse, når et udkast til GMLfilen er klar, og vil samtidig anmode om tilbagemelding på hvorvidt, og hvornår de enkelte leverandører vil udvikle værktøjet til produktion af GML-filer. 28

29 5.6 Standardblanketter Projektgruppen anbefaler vedrørende udvikling af standardblanketter: Fsva. udvikling af standardblanketter i forbindelse med stedfæstelse bør der udvikles en standardformular til brug for servituterklæringer. Den vil være til hjælp for branchen og desuden sikre en rationel - og på lang sigt - til dels system-system behandling i e-tl. Anvendelsen af brugerformularer til servitutter i øvrigt vil være styret af de fremtidige behov for disse. 5.7 Juridisk grundlag Spørgsmålet om det juridiske grundlag vedrører de hensyn der skal tages i forhold til at få justeret regelgrundlaget på de områder der berøres af nærværende anbefalinger. Fsva. spørgsmålet om justering af det juridiske grundlag, bør DSS og KMS etablere et samarbejde hurtigst muligt om undersøgelsen af det juridiske grundlag for stedfæstelse af servitutter. Det foreslås at KMS får ansvaret for at etablere kontakt med DSS om spørgsmålet. 29

30 6 Sammenfatning Nedenstående tabel sammenfatter anbefalingerne i det ovenstående notat. Opdelingen i fase 1 og fase 2 angiver projektgruppen forventninger til om emnerne kan implementeres allerede fra e-tls idriftsættelse eller må afvente endelig implementering af systemet ved afslutningen af fase 2. Angivelsen af kravspecifikationen (KS) angiver hvorvidt de anførte emner bør behandles i kravspecifikationen for tekniske løsning eller har mere generel karakter. Endelig angiver primært ansvar (PA) den organisation der har det primære ansvar for at igangsætte arbejdet for det angivne emne. Her er der kun fokuseret på enkelte emner. Afsnit Funktion Fase 1 Fase 2 KS PA 2.1 Dataprocedurer 2.2 Funktionaliteter til stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter Webservices Brugerflade Tegn-selv-løsninger 2.3 Omfang af stedfæstelsen 2.4 Stedfæstelsesmetoder 2.5 Kategorisering og navngivning af servitutter 2.6 Nøjagtighedsangivelser ved absolut bestemmelse 2.7 Nyt format for servituterklæringen 2.8 Frivillige servituterklæringer 2.9 Procedurer ved unøjagtigheder i matrikelkortet 2.10 Forskelle i håndteringen af servitutter og bygninger på lejet grund 2.12 GML-fil 3.1 Funktionaliteter til opdatering af servitutbestemmelsen Funktionaliteter til automatisk opdatering Funktionaliteter til manuel opdatering ( )* Opdatering af servitutter der er delvist aflyst 3.2 Håndtering af historik 3.3 Opretholdelse ag topologisk og datamæssig konsistens 30

31 Afsnit Funktion Fase 1 Fase 2 KS PA 4.1 Funktionaliteter i informationsservicens brugergrænseflade Generelt design Integration i e-tl brugergrænseflade Søgning af oplysninger Grafisk præsentation på baggrund af ejendomstema Præsentation af servitutter på den forespurgte ejendom Returnering af alle ejendomme berørt af en given servitut Adgang til e-tls betalingsmodul 4.2 Visualisering i brugergrænseflade Visualisering udfra kategorier Valg udfra kategorier Adgang til yderligere oplysninger ved klik på servitut Alle servitutter i et givent område bør visualiseres Teknisk konvertering af eksisterende servitutter 5.1 Afklaring af faglige PLF spørgsmål i driftsfasen 5.2 Servituterklæringer til PLF KMS 5.3 Stedfæstelse ved andre KMS matrikulære sagsgange 5.5 Uddannelses- og PLF informationsplan for landinspektørerne 5.6 Standardblanketter 5.7 Juridisk grundlag KMS * SFPG mener, at der bør overvejes om denne løsning skal etableres overhovedet. 31

32 Bilag 1: Oversigt over standardkodetekster og standard overskrifter Standardkodetekst (Byrdetekst) Afvandingskommissionskendelse Anm byrder Anm hæftelser Anm byrder og hæftelser Betinget lysning i anden retskreds Byplanvedtægt nr. Dok om adgangsbegrænsning Dok om beboelse/delvist forbud herimod Dok om bebyggelse, benyttelse mv Dok om bebyggelse, benyttelse, fjernvarme mv Dok om bebyggelse, benyttelse, grundejerforening mv Dok om bebyggelse, benyttelse, grundejerforening, udstykning mv Dok om bebyggelse, benyttelse, udstykning mv Dok om bebyggelsesgrad og vilkår herfor mv Dok om brønde Dok om byggetilladelse og vilkår herfor Dok om byggelinjer mv Dok om fjernvarme/anlæg mv Dok og forsynings-/afløbsledninger mv Dok om fælles brandmur/gavl mv Dok om færdselsret mv Dok om grundejerforening mv Dok om hegn, hegnsmur mv Dok om højspænding mv Dok om jagtret Dok om jagtpassageret mv Dok om master mv Dok om naturgas/anlæg mv Dok om oversigt mv Dok om sameje mv Dok om saneringsplan Dok om sommerhus mv Standard overskrift Dokument om anvendelse Dokument om færdsel Dokument om bebyggelse Dokument om anvendelse Dokument om bebyggelse Dokument om anvendelse Dokument om forsyningspligt Dokument om bebyggelse Dokument om anvendelse Dokument om (fri navngivning) Dokument om bebyggelse Dokument om anvendelse Dokument om (fri navngivning) Dokument om ejendomseller ejeforhold Dokument om bebyggelse Dokument om anvendelse Dokument om ejendoms- eller ejeforhold Dokument om bebyggelse Dokument om (fri navngivning) Dokument om tekniske anlæg Dokument om bebyggelse Dokument om (fri navngivning) Dokument om anvendelse Dokument om tekniske anlæg Dokument om ledninger Dokument om bebyggelse Dokument om færdsel Dokument om ejendoms- eller ejeforhold Dokument om ledninger Dokument om brugs- eller lejeforhold Dokument om færdsel Dokument om tekniske anlæg Dokument om tekniske anlæg Dokument om anvendelse Dokument om bebyggelse