REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 21. april Sag nr. 5. Emne: Sundhedsplan. 1 bilag

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Frretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Sag nr. 5 Emne: Sundhedsplan 1 bilag

2 [Emne] [Dat] Sundhedsplan Udkast 2009

3 Frrd af Vibeke Strm Rasmussen...3 Indledning...4 Sundhedsvæsenet i Regin Hvedstaden - et sammenhængende sundhedsvæsen...5 Sundhedstilstanden i Regin Hvedstaden...8 Planlægning på hspitals-, psykiatri g akutmrådet...9 Hspitalsplanen...9 Psykiatriplan:...10 Akutmrådet:...11 Planlægning på praksismrådet...11 Samarbejde med kmmunerne...14 Frebyggelse, krnisk sygdm g den ældre medicinske patient...16 Frebyggelsesplitik...16 Plan fr krnisk sygdm...17 Den ældre medicinske patient...18 Bruger-, patient- g pårørendeplitik...19 Kvalitetsudvikling...19 Frskning...21 Den fremtidige planlægning på sundhedsmrådet

4 Frrd af Vibeke Strm Rasmussen 3

5 Indledning Dette er Regin Hvedstadens første sundhedsplan. Planen er udfrmet sm en sammenhængende statusredegørelse fr planlægningen på sundhedsmrådet i den første valgperide i reginens histrie. Det fremgår af Sundhedslvens 206, at Reginsrådet udarbejder en samlet plan fr tilrettelæggelsen af reginens virksmhed på sundhedsmrådet. Af lvbemærkningerne fremgår, at planen bl.a. bør indehlde en samlet beskrivelse af reginens sundhedsindsats, sundhedsaftalerne med kmmunerne g samarbejdet med praksissektren. Sundhedsplanen redegør fr reginens planer, strategier, plitikker g aftaler på sundhedsmrådet. Disse udgør samlet set reginens sundhedsplanlægning, hvilket er illustreret i nedenstående figur. Kvalitetsstrategi Sundhedsaftaler Hspitalsplan Præhspital + Beredskabsplan Praksisplan fr kirpraktik Praksisplan fr almen praksis Praksisplan fr speciallægepraksis Bruger, patient g pårørendeplitik Psykiatriplan Frskningsplitik Frebyggelsesplitik SUNDHEDSPLAN Sundhedsprfil Ældreplan Strategi fr Krnisk sygdm Praksisplan fr fysiterapi Handleplan fr patientsikkerhed Sundhedsplanen består dels af en beskrivelse af sundhedsvæsenet i Regin Hvedstaden, g hvilke dele det består af (hspitaler, praksissektren, kmmunerne). Det gennemgås, hvrdan der i reginen arbejdes fr at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen. Desuden består planen af en gennemgang af den væsentligste sundhedsplanlægning, der er vedtaget i Regin Hvedstaden. I gennemgangen er der særligt fkus på indsatsen fr at skabe mere sammenhængende patientfrløb af høj kvalitet. Der gives en krt beskrivelse af de enkelte elementer i sundhedsplanlægningen. 4

6 Planlægningen er naturligvis en dynamisk prces, g de beskrevne planer revideres i frskellig takt. Der er derfr tale m et øjebliksbillede af planlægningen prim Beskrivelsen indehlder ikke en status fr gennemførelsen af planerne. Sundhedsvæsenet i Regin Hvedstaden - et sammenhængende sundhedsvæsen Regin Hvedstaden har følgende visin på sundhedsmrådet: ReginH - trivsel g sundhed fr alle! Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet g lige adgang til den nyeste g mest effektive behandling. Et sammenhængende sundhedsvæsen, der mtiverer brgere g medarbejdere til at sikre den bedst pnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de førende strbyreginer i Eurpa indenfr frskning g udvikling. Vi har fkus på lighed i sundhed - tryghed g trivsel fr alle. Med 12 hspitaler, 16 psykiatriske centre g en praksissektr med ca privat praktiserende behandlere er Regin Hvedstaden landets største sundhedsvæsen. Der ligger 29 kmmuner i reginen. Reginen har indgået individuelle sundhedsaftaler med kmmunerne m blandt andet indlæggelses- g udskrivningsfrløb, frebyggelse, genptræning g hjælpemidler. Fr at leve p til reginens visin, er det nødvendigt med et stærkt samarbejde mellem hspitalerne, praksissektren g kmmunerne. Almen praksis Hspital Kmmune 5

7 Det er gså nødvendigt at skabe sammenhæng inden fr samme sektr. I frbindelse med reginens hspitalsplan samles en lang række behandlingstilbud på færre enheder. Frmålet er at styrke den faglige kvalitet i behandlingen g give et bedre grundlag fr frskning g udvikling. Samlingen af funktiner på færre enheder skaber imidlertid en ekstra udfrdring i frhld til sammenhængende patientfrløb. Derfr skal almindeligt frekmmende sygdmme kunne behandles nær brgerne uden unødvendige verflytninger, g hspitalerne skal samarbejde m pgavevaretagelsen g sikre hensigtsmæssige patientfrløb. Regin Hvedstaden har i 2008 udarbejdet en reginal sundhedsprfil, sm dækker samtlige 29 kmmuner i reginen. Sundhedsprfilen bidrager med detaljeret viden m brgernes sundhed, sygelighed g sundhedsadfærd g benyttes til at kvalificere sundhedsplanlægningen i reginen både mellem sektrerne g inden fr den enkelte sektr. Nedenstående figur illustrerer det samlede sundhedsvæsen g patientens indgang til dette. Samarbejde på tværs af sektrerne g inden fr den enkelte sektr med en høj grad af kmmunikatin til patienter g pårørende er afgørende fr, at der kan skabes de sammenhængende patientfrløb, sm er nødvendige fr, at den enkelte patient plever effektive g trygge behandlingsfrløb af høj kvalitet. Sammenhæng er derfr i Regin Hvedstaden et gennemgående tema i alle planlægningsindsatser. Det reginale sundhedsvæsen 112 Præhspital indsats Brger Lægevagt Akutmdtagelse Hspitaler g psykiatri Almen praksis: Praktiserende speciallæger g andre praktiserende behandlere Udskrivning Det kmmunale sundhedsvæsen -Hjemmepleje -Træning g rehabilitering -Vederlagsfri fysiterapi - Brgerrettet frebyggelse Der er i Regin Hvedstaden siden reginens tilblivelse udarbejdet en række stre g væsentlige planer, plitikker g strategier: Hspitalsplan Psykiatriplan Præhspital indsats g sundhedsberedskab i Regin Hvedstaden 6

8 Praksisplaner fr almenlæge-, speciallæge- g kirpraktikmrådet samt delplan på fysiterapimrådet Sundhedsaftaler Frebyggelsesplitik Strategi fr krnisk sygdm Ældreplan Bruger, patient g pårørende plitik Kvalitetsstrategi Handleplan fr patientsikkerhed Frskningsplitik Sundhedsprfil Der er på alle disse mråder sat fkus på målet m at skabe sammenhængende patientfrløb, g dette går sm en rød tråd igennem alle de udarbejdede planer. Sm grundlag fr planlægningen har reginsrådet udarbejdet hensigtserklæringer på en række væsentlige mråder. Hensigtserklæringerne er resultatet af en plitisk prces, hvr reginsrådet før udarbejdelsen af en plan på baggrund af fælles drøftelser har udarbejdet en plitisk ramme fr planlægningen. Det går på tværs af disse hensigtserklæringer: at der skal sikres høj kvalitet i behandlingen at der inden fr alle mråder skal arbejdes fr at styrke de sammenhængende patientfrløb g helhedstænkningen i sundhedsvæsenet at patienterne skal føle sig trygge g pleve kvalitet i deres frløb at der skal sikres ptimal ressurceudnyttelse i sundhedsvæsenet at der skal sikres gde vilkår fr udvikling, uddannelse g frskning at der skal sikres et gdt arbejdsmiljø g arbejdes målrettet med rekruttering g fasthldelse af kvalificeret persnale Den enkelte plan har ftest fkus på enten hspitaler, praksissektr eller kmmuner, men i alle planer er det et afgørende udgangspunkt, at kun når sektrerne arbejder sammen, g kun når der visiteres rigtigt g krdineres effektivt inden fr de enkelte sektrer, er det muligt at skabe høj kvalitet i den service, der ydes til reginens brgere. I sundhedsaftalerne, sm er indgået mellem reginen g de 29 kmmuner, fastlægges frmelle rammer mkring samarbejdet mellem kmmunerne, hspitalerne g praksissektren, g via de etablerede samarbejdsfra skabes et løbende samarbejde. Hspitalsplan, psykiatriplan, plan fr præhspital indsats g praksisplanerne skaber rammerne fr samarbejde både inden fr den enkelte sektr g mellem sektrerne. Ved at skabe knkrete planer fr frebyggelse, krnisk sygdm g den ældre medicinske patient, er der samtidig sat fkus på det tværfaglige g tværsektrielle samarbejde inden fr mråder, hvr der er et særligt behv fr krdinering. Reginens kvalitetsstrategi g handlingsplan fr patientsikkerhed sikrer, at der arbejdes fr en høj g ensartet kvalitet på tværs af sektrer g virksmheder. Reginens frskningsplitik skal sikre sundhedsfrskning på et højt internatinalt niveau, der kan understøtte udviklingen i sundhedsvæsenet. 7

9 Sundhedstilstanden i Regin Hvedstaden En vigtig frudsætning fr at kunne målrette sundhedsplanlægningen er en grundlæggende viden m brgernes sundhed g sygelighed. Regin Hvedstaden har derfr udarbejdet en reginal sundhedsprfil, sm dækker samtlige 29 kmmuner i reginen. Sundhedsprfilen bidrager med detaljeret viden m brgernes sundhed, sygelighed g sundhedsadfærd, g frmålet er at danne et fælles vidensgrundlag fr arbejdet i sundhedsvæsnet, samt fr sundhedsplanlægning i såvel reginalt sm kmmunalt regi. Sundhedsprfilen giver således mulighed fr beflkningsbaseret planlægning på sundhedsmrådet. Den første samlede sundhedsprfil fr Regin Hvedstaden blev præsenteret i september Det har givet anledning til str pmærksmhed, ikke mindst i reginens kmmuner. Lanceringen af sundhedsprfilen er fulgt p af præsentatin af lkale resultater samt vejledning i frebyggelsesstrategier i de enkelte kmmuner. Sundhedsprfilens indhld Sundhedsprfilen er bygget p mkring en årsagsmdel til udvikling af krnisk sygdm. Mdellen indehlder følgende temaer: Demgrafi g sciale frhld med særlig fkus på scial ulighed, levevilkår (bligfrhld, arbejdsmiljø), sundhedsadfærd (rygning, alkhl, fysisk aktivitet g kst), generelt helbred (f.eks. selvvurderet helbred, stress), bilgiske mål (vægt, bldtryk, klesterl) samt krnisk sygdm. Et verrdnet tema vedrører frskellige aspekter af frebyggelse g sundhedsfremme. Sundhedsprfilen illustrerer den gegrafiske variatin i Regin Hvedstaden. De frskellige temaer er pgjrt fr hver af de 29 kmmuner g i en vis udstrækning fr de frskellige planlægnings- g ptagemråder fr hspitalerne i reginen. Det gør det muligt at lave sammenligninger på tværs af reginen. Sundhedsprfilen afdækker, at der er scial ulighed i sundhed i reginen. Der ses blandt andet på, hvrdan de frskellige temaer, eksempelvis sundhedsadfærd varierer på tværs af køn, aldersgrupper, indkmst- g uddannelsesniveau. På denne måde bliver det muligt at identificere grupper af brgere, sm eksempelvis har en højere frekmst af krnisk sygdm, g sm derfr aktuelt vil have et større behv fr sundhedsydelser. Resultater fra sundhedsprfilen viser, at langt de fleste krniske sygdmme frekmmer hyppigst blandt brgere med krt uddannelse. En anden mulighed er at identificere grupper af brgere med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Disse brgere har en øget risik fr udvikling af krnisk sygdm g dermed et fremtidigt øget behv fr sundhedsydelser. Denne viden er afgørende ved tilrettelæggelse af frebyggelses strategier. Resultater fra sundhedsprfilen viser, at der er et strt frebyggelsesptentiale blandt Regin Hvedstadens brgere, idet der er en høj andel af brgerne, 8

10 der ryger, har et risikabelt alkhlfrbrug, er fysisk inaktive eller er vervægtige. Der er samtidig en markant scial ulighed i sundhedsadfærd. Scial ulighed i sundhed er en pgave, der ikke kan løses af reginen alene. Her er behv fr et stærkt samarbejde på tværs af sundhedsvæsnet mellem praksis, kmmuner g hspitaler. Planlægning på hspitals-, psykiatri g akutmrådet Der er i reginen vedtaget en hspitalsplan, en psykiatriplan g præhspital indsats g sundhedsberedskab i Regin Hvedstaden, sm udgør det samlede plangrundlag fr hspitalsmrådet g det præhspitale mråde. Hspitalerne er til fr patienterne, hvilket er udgangspunktet fr reginens planlægning. Hspitalerne skal være fremtidssikrede, med afdelinger der er stre nk til at sikre høj kvalitet, stærke faglige miljøer g en effektiv drift. Men inden fr disse rammer, skal der gså være fkus på nærhed g lkal frankring af behandlingstilbud g samarbejdsrelatiner. Hspitalsplanen Reginens hspitalsplan inddeler reginens hspitaler i fire planlægningsmråder Nrd, Midt, Byen g Syd. Hvert planlægningsmråde har et mrådehspital g et eller t nærhspitaler. Rigshspitalet har en særstatus sm landets førende specialhspital. Brnhlms Hspital har ligeledes en særstatus grundet de særlige gegrafiske frhld. Hspitalet varetager de mest almindelige behandlinger g er rganisatrisk knyttet til Rigshspitalet. Områdehspitalerne skal dække behandlingen fr planlægningsmrådet på hvedfunktinsniveau samt udvalgte specialfunktiner. Områdehspitalerne varetager fælles kirurgisk g medicinsk akutmdtagelse g fødsler fr hvert planlægningsmråde (dg er Rigshspitalet fødested i planlægningsmråde Byen). Med det frmål at styrke den faglige kvalitet i behandlingen g give et bedre grundlag fr frskning g udvikling samler hspitalsplanen en lang række behandlingstilbud på færre enheder. Det medfører at en række specialer, især kirurgiske, kun findes på mrådehspitalerne, g at en række specialfunktiner sm udgangspunkt kun skal være på ét af reginens hspitaler. En str del af den højt specialiserede behandling vil blive varetaget på Rigshspitalet, men gså andre hspitaler i reginen vil varetage højt specialiseret behandling inden fr udvalgte specialer. Nærhed er væsentlig fr den medicinske patient g i særlig grad fr den krniske patient g den ældre patient. I hvert planlægningsmråde er der derfr et eller t nærhspitaler, der sammen med mrådehspitalet, der gså har nærhspitalsfunktin, skal sikre den nødvendige nærhed i behandlingen på det medicinske mråde g gde samarbejdsrelatiner lkalt til kmmunerne. Nærhspitalerne kan mdtage akutte medicinske patienter fra ptagemrådet, men de vil især varetage planlagte g ambulante udredninger g behandlinger. 9

11 Opdelingen i mråde- g nærhspitaler g samlingen af specialerne på færre hspitaler sker fr at øge kvaliteten i behandlingen. Samlingen skaber samtidig udfrdringer i arbejdet med at sikre sammenhængende patientfrløb. Der arbejdes derfr med flere indsatser fr at sikre denne sammenhæng. Dels udarbejdes klare retningslinjer fr, hvilket hspital den enkelte patient skal indlægges på, givet patientens sygdm. Dels sikres et velfungerende samarbejde primært mellem mråde- g nærhspitalerne i planlægningsmråderne, men gså på tværs af mråderne. Dette sker eksempelvis ved udarbejdelse af retningslinjer fr, hvrdan hspitalerne kan aflaste hinanden i tilfælde af verbelægning g gennem aftaler m rådgivning på tværs af hspitaler g afdelinger m akutte eller kmplekse patienter. Hvedparten af alle akutte medicinske tilstande (skønnet >95 %) vil frtsat kunne mdtages g behandles på nærhspitalerne g alle selvhenvendere kan frtsat mdtages på nærhspitalernes skadestuer. Der skal være et tæt fagligt samarbejde imellem nærhspitalets skadestue g mrådehspitalets specialafdelinger. Specialafdelingerne g de sundhedsfaglige råd frmulerer i fællesskab med nærhspitalerne retningslinjer g instrukser, sm nærhspitalernes skadestuer skal følge. Der tages desuden initiativer til at sikre sammenhængende frløb inden fr det enkelte hspital, specielt når patienter flyttes mellem afdelinger. Der lægges ganske særlig vægt på et gdt samarbejde mellem hspitaler, kmmuner g praksissektren. Dette sker især gennem de såkaldte samrdningsudvalg, der er etableret mkring hvert af reginens hspitaler. Et væsentligt redskab fr samrdningsudvalgene er de i reginen udarbejde frløbsprgrammer, der beskrives senere i planen. Psykiatriplan: Psykiatriplanen danner rammerne m udviklingen af en psykiatri med høj faglig kvalitet, sammenhæng g gd service. Regin Hvedstadens Psykiatri er rganiseret sm ét hspital med 13 vksenpsykiatriske centre g tre børneg ungdmspsykiatriske centre med frskellig gegrafisk placering i reginen. Det er et bærende princip i Regin Hvedstadens Psykiatri, at patienterne skal behandles så tæt på deres bpæl sm muligt, men at der samtidig skal ske en specialisering. Den væsentligste del af den psykiatriske behandling sker derfr i psykiatriens hvedfunktin. Hvedfunktinen retter sig md patienter med de hyppigst frekmmende sygdmme, g rummer psykiatriske skadestuer, distriktspsykiatri, psøgende team, ambulatrier, sengeafsnit, dagtilbud, tilsyn g knsulentbistand. Det er desuden et væsentligt princip i Regin Hvedstadens Psykiatri, at brgere med samme behv skal have de samme tilbud. Distriktspsykiatrien i reginen er derfr blevet samlet g styrket i flere af ptagemråderne, ligesm der er etableret flere psøgende/udgående teams. Det er ligeledes fkus på en styrkelse af retspsykiatrien g etablering af et intensivt ungdmspsykiatrisk afsnit. 10

12 Sm supplement til hvedfunktinerne har Regin Hvedstadens Psykiatri en række specialfunktiner, der er under frtsat udbygning. Specialfunktinerne varetager behandling af lidelser, der er sjældent frekmmende eller mere kmplekse, g medvirker således til, at udvikle mrådet. Sm led i den frtsatte specialisering vil der desuden blive etableret en række kmpetencecentre, der blandt andet har til pgave at udvikle (nye) behandlingsmetder, frske g viderefrmidle ny viden. Psykiatrien er kendetegnet ved mange samarbejdsflader til flere frskellige sektrer. Med henblik på at den enkelte plever en helhedsrienteret g sammenhængende indsats er det væsentligt, at der sikres et tæt samarbejde med praksissektren, kmmunerne, scialpsykiatrien g det smatiske sundhedsvæsen. Akutmrådet: Akutmrådet er mfattet af hspitalsplanen. Det akutte patientfrløb g det præhspitale mråde er derefter yderligere samlet beskrevet i Præhspital indsats g sundhedsberedskab i Regin Hvedstaden sm blev vedtaget af Reginsrådet i februar Planen understøtter hspitalsplanen g skaber frudsætningerne fr en mere effektiv præhspitalsindsats g sammenhængende patientfrløb. Der skal skabes sammenhæng i det akutte patientfrløb fra akut sygdm/tilskadekmst til endelig behandling. Med planen etableres en fælles reginal vagtcentral, hvr en række funktiner samles rganisatrisk g fysisk fr at sikre en bedre krdinatin g en mere hensigtsmæssig ressurceanvendelse. Den reginale vagtcentral skal krdinere ambulancekørsel, sygetransprt g reginens akutlægebiler. En række andre akutte funktiner vervejes integreret med reginens vagtcentral fx sundhedsfaglige 112-pkald, telefniske lægevagtshenvendelser, Giftlinjen g reginens samlede perative sundhedsberedskab (AMK- akut medicinsk krdinatinscenter). Den præhspitale indsats med ambulance g akutlæge styrkes med nye ambulancekntrakter i Styrkelse af den præhspitale indsats med ambulancer, paramedicinerambulancer g akutlægebiler vil give øget sundhedsfaglig kvalitet g akutmdtagelsen/skadestuen vil dermed rykke ud til patienten g påbegynde avanceret behandling på stedet. Planlægning på praksismrådet I 2008 er der fr praksissektren udarbejdet planer fr mråderne almen praksis, speciallægepraksis g kirpraktik samt en delplan fr fysiterapi. En plan fr psyklghjælp er undervejs til plitisk gdkendelse ultim 2. kvartal Fr speciallægepraksisplanens vedkmmende er der udarbejdet specialespecifikke delplaner til sikring af den bedst mulige samrdning mellem 11

13 specialerne g sm bidrag til vurderingen af den samlede ambulante speciallægekapacitet inden fr de enkelte specialer. Praksisplanerne danner hver fr sig grundlag fr de beslutninger m praksisfrhld g kapacitet, sm de enkelte samarbejdsudvalg på praksismrådet løbende træffer beslutning m. Samtidig har praksisplanerne fkus på udvikling g kvalitet i praksissektren g på udviklingen af samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanerne frhlder sig primært til temaerne: tværfaglig g tværsektriel krdinering g sammenhæng, herunder it g elektrnisk kmmunikatin. kvalitetsudvikling inden fr praksis, herunder frskning g efteruddannelse. den fremtidige udvikling i kapaciteten. tilgængelighed i praksis. rekruttering g fasthldelse i praksissektren. Tværfaglig g tværsektriel krdinering g sammenhæng, herunder it g elektrnisk kmmunikatin. Praksissektren spiller en væsentlig i rlle i skabelsen af et sammenhængende patientfrløb. Den alment praktiserende læge henviser til det specialiserede sundhedsvæsen g har derfr muligheden fr at sikre kntinuitet i den samlede behandling af patienten. Praksisplanerne specificerer, hvrdan den frnødne krdinering g samrdning af betjeningen af brgerne sikres. I bestræbelsen herpå er det afgørende, at sektrerne sikkert g rettidigt kan kmmunikere med nødvendig g tilstrækkelig infrmatin. Det er derfr et verrdnet mål i alle praksisplaner at sikre udvikling i anvendelsen af it g elektrnisk kmmunikatin. 12

14 Kvalitetsudvikling inden fr praksismrådet, herunder frskning g efteruddannelse. Den faglige kvalitet g service i praksissektren skal være på højeste niveau. På praksissektrens mråder arbejdes med kvalitetsudvikling i verensstemmelse med rammerne af Den Danske Kvalitetsmdel. Der lægges vægt på etablering af stærke faglige miljøer g på faglige efteruddannelsesaktiviteter. Det er en grundlæggende antagelse i praksisplanerne, at større praksisenheder er et middel til at udvikle g sikre praksis bæredygtighed. Der bør ifølge praksisplanerne arbejdes med den interne rganisering af praksis g den nuværende anvendelse af praksispersnale i almen praksis eksempelvis sygeplejersker, labranter g administratrer bør krtlægges i planperiden. Dette arbejde kan medvirke til at løse lægemangelsprblemet g styrke arbejdet med udviklingen af kvaliteten i praksis. Den fremtidige udvikling i kapaciteten. Praksisplanerne belyser en række frhld, der mhandler kapaciteten i praksissektren. På denne baggrund anbefaler planerne, at der fretages en vurdering af, hvrvidt kapaciteten fremtidigt skal justeres. Planerne skal under hensyntagen til ønsket m en ligelig betjening af brgerne tilstræbe en jævn gegrafisk frdeling af kapaciteten i reginen. På fysiterapimrådet freligger en ny situatin, idet kmmunerne har vertaget myndighedsansvaret fr den vederlagsfri fysiterapi. Derfr udarbejdes en samlet plan fr fysiterapien, i samarbejde med kmmunerne, der sikrer et reelt valg mellem praksissektrens g kmmunens tilbud inden fr vederlagsfri fysiterapi. Tilgængelighed i praksis. Tilgængeligheden i praksis er afgørende i frhld til at yde en gd service til patienten. Det drejer sig både m fysisk tilgængelighed i frm af praksislkaler med handicapegnede frhld. telefnisk g elektrnisk tilgængelighed. Mangel på egnede praksislkaler er et prblem på alle mråder inden fr praksissektren, men er særligt presserende i speciallægepraksis g i almen praksis. I planperiden anbefales det, at der samarbejdes med kmmunerne m løsningsmdeller, så reginens praksis hnrerer nutidige g fremtidige krav til mderne lægepraksis. Der skal desuden arbejdes aktivt på at iværksætte løsninger på utilstrækkelig telefnisk tilgængelighed hs alment praktiserende læger. Rekruttering g fasthldelse i praksissektren. I almen praksis g speciallægepraksis er der vksende prblemer med lægemangel. Praksisplanerne fr almen lægemrådet g speciallægemrådet fkuserer derfr på, at der skal arbejdes målrettet med rekruttering g fasthldelse. Prblemet med rekruttering g fasthldelse er tydeligst i mråder med 13

15 en høj andel af sårbare patientgrupper. Utilstrækkelig lægedækning i disse mråder kan medvirke til en negativ spiral, hvr allerede indtrådt lægemangel kan føre til yderligere arbejdsbelastning. I disse mråder bør der sættes særligt ind med løsninger, der tilpasses knkrete prblemer g muligheder i mrådet. Samarbejde med kmmunerne Det er fastlagt i Sundhedslven, at reginsrådet g kmmunalbestyrelserne i reginen skal indgå sundhedsaftaler m varetagelsen af pgaver på sundhedsmrådet. Sundhedsaftalerne skal understøtte intentinerne i strukturrefrmen m større kmmunal inddragelse i løsningen af sundhedspgaverne g behvet fr at ptimere de tværgående patientfrløb. Opbygning g struktur Sundhedsaftalen mellem reginen g de 29 kmmuner består af en fælles grundaftale samt et kmmunespecifikt tillæg, der supplerer grundaftalen med eventuelle lkale aftaler g udviklingsprjekter. Sundhedsaftalen er bygget p mkring seks bligatriske indsatsmråder: Udskrivningsfrløb fr svage, ældre patienter Indlæggelsesfrløb Træningsmrådet Hjælpemiddelmrådet Frebyggelse g sundhedsfremme, herunder patientrettet frebyggelse Indsatsen fr mennesker med sindslidelser Sundhedsaftalen er dynamiske redskaber, der løbende videreudvikles. De første sundhedsaftaler blev indgået i december 2006 g er siden blev revideret pr. 1. ktber Udviklingen af næste generatin af sundhedsaftaler er påbegyndt. Disse skal træde i kraft 1. januar Sundhedsaftalens verrdnede frmål er, at sikre sammenhæng mellem hspital, kmmune g almen praksis. Det vil sige, at der skal sikres krdinatin af vergangene mellem hspital, kmmune g praksissektren, således at den enkelte brger plever et sammenhængende frløb med høj kvalitet, uanset antallet af kntakter eller karakteren af den indsats, der er behv fr. Der er fastlagt en plitisk g administrativ samarbejdsstruktur mellem hspitaler, praksissektr g kmmunerne, der skal understøtte at sundhedsaftalen bliver det ønskede dynamiske krdinatins- g kvalitetsudviklingsværktøj. Denne samarbejdsstruktur er illustreret i nedenstående figur. 14

16 Sm det fremgår af figuren, er der i øjeblikket nedsat 6 arbejdsgrupper. Udmøntningen af de knkrete prdukter, sm arbejdsgrupperne udarbejder, sker i de lkale samrdningsudvalg, hvr både hspital, kmmune g almen praksis er repræsenteret. Parterne i samrdningsudvalget har et åbent g tæt samarbejde, hvr krdinering, implementering af sundhedsaftalernes anbefalinger, pfølgning på iværksatte initiativer g infrmatinsudveksling er i fkus. Principper g indhld Sundhedsaftalen har sm frudsætning, at kmmunerne g praksissektren skal kunne løse alle de pgaver, der ikke kræver hspitalets specialiserede behandling g pleje, døgnvervågning med henblik på varetagelse af behandling eller brug af kmpliceret apparatur. Kmmunernes vertagelse af genptræningsfrløb efter hspitalsindlæggelse er eksempel på en pgave sm er flyttet fra hspitalsregi til kmmunerne i frbindelse med strukturrefrmen. Der er, i frbindelse med kmmunernes vertagelse af pgaven, blevet udarbejdet en række faglige kriterier, sm er med til at præcisere arbejdsdelingen mellem regin g kmmune det såkaldte snitfladekatalg. Frebyggelse er et andet eksempel på et mråde, hvr frdelingen af ansvaret mellem regin g kmmunerne er ændret. I sundhedsaftalen aftales den verrdnede sammenhæng mellem de reginale g kmmunale frebyggelses- g sundhedsfremmetilbud. Med kmmunernes tættere invlvering g medfinansiering af sundhedsydelser, er der i kmmunerne behv fr viden m aktivitet g øknmi. I sundhedsaftalen er der fastlagt mnitrering af en række knkrete mråder, der sikrer kmmunerne mulighed fr at følge aktivitetsudviklingen på sundhedsmrådet. 15

17 Der er mellem hspitaler, kmmuner g praktiserende læger aftalt knkrete retningslinjer fr udskrivnings- g indlæggelsesfrløb. Parterne har blandt andet defineret ansvarsmråder, samt aftalt hvilke plysninger der skal deles, fr at sikre en hurtig g effektiv verlevering mellem parterne. Krrekte vergange er en frudsætning fr sammenhængende frløb fr patienten. Hspitaler, kmmuner g praksis skal kunne udveksle infrmatiner nemt g hurtigt. Parterne er derfr enige m, at al kmmunikatin skal ske efter fælles elektrniske standarder samt rganisatriske aftalte retningslinjer. Arbejdet fr en sammenhængende hjælpemiddelindsats har ført til udviklingen af et casekatalg, der angiver eksempler på ansvarsfrdelingen mellem reginen g kmmunerne i frhld til behandlingsredskaber g hjælpemidler. På psykiatrimrådet er den sammenhængende indsats udmøntet via samarbejdsaftaler. Disse skal sikre, at brgere med sindslidelser plever sammenhæng, kntinuitet g medinddragelse i en helhedsrienteret indsats. Aftalerne er indgået mellem regin, kmmuner g almen praksis. Samarbejdsaftalerne er udarbejdet i verensstemmelse med Psykiatriplanen. Frebyggelse, krnisk sygdm g den ældre medicinske patient Der er gennemført flere planlægningsindsatser i Regin Hvedstaden, med det frmål at sikre frebyggelse g sammenhæng i patientfrløbende fr specielt krnisk syge g svage patienter. Dette fkus er særligt tydeligt i reginens frebyggelsesplitik, i Strategi fr krnisk sygdm g Plan fr den ældre medicinske patient. Der er desuden vedtaget en bruger-, patient- g pårørende plitik, der har til frmål at højne kvaliteten af reginens ydelser ved at sætte ekstra fkus g fælles retning på samarbejdet med brugere, patienter g pårørende. Frebyggelsesplitik Det fremgår af Regin Hvedstadens frebyggelsesplitik, at frebyggelse skal indtænkes i den samlede daglige indsats i reginens sundhedsvæsen inden fr smatikken, i psykiatrien, i praksissektren g på handicapmrådet. Frebyggelse skal altid ses sm en del af det samlede gde frløb. I Sundhedslven skelnes mellem patientrettet g brgerrettet frebyggelse. Brgerrettet frebyggelse er rettet md den raske del af beflkningen med det frmål at mindske risiken fr, at sygdm pstår, mens patientrettet frebyggelse skal frebygge, at sygdm udvikler sig yderligere g søge at begrænse eller udskyde dens eventuelle kmplikatiner. Sundhedslven fastslår, at kmmunerne har ansvaret fr den brgerrettede frebyggelse, mens ansvaret fr den patientrettede frebyggelse deles mellem reginer g kmmuner. 16

18 Dette delte ansvar understreger nødvendigheden af et velfungerende samarbejde mellem de invlverede parter, både fr at sikre ensartethed i frebyggelsestilbuddene samt sammenhæng g kvalitet i den samlede vifte af frebyggelsestilbud til reginens brgere. Opgavefrdeling på frebyggelsesmrådet Brgerrettet Patientrettet Kmmunalt ansvar Reginalt ansvar Sundhedsaftalerne indehlder aftaler vedrørende frebyggelse. I Regin Hvedstaden fkuserer aftalerne m frebyggelse først g fremmest på fælles udvikling af frløbsprgrammer fr krnisk sygdm med særligt fkus på integratinen af den patientrettede frebyggelse i velstrukturerede patientfrløb. Dernæst fkuserer Sundhedsaftalerne på at udvikle mdeller fr arbejdsdelingen mellem kmmuner g regin i frhld til kst, rygning, alkhl g mtin (KRAM-risikfaktrerne). Sundhedsprfilen skal hjælpe med at sætte fkus på, hvr der er behv fr en styrket frebyggelsesindsats. Med baggrund i sundhedsprfilen skal der tilrettelægges en krdineret indsats mellem hspitalerne, psykiatrien, kmmunerne g praktiserende læger. Der skal arbejdes på at pnå yderligere evidens i arbejdet med frebyggelse. I frebyggelsesarbejdet skal den enkeltes mulighed fr at leve med g håndtere sin sygdm understøttes af sundhedsvæsenet gennem systematiske patientuddannelses- g rehabiliteringstilbud. Organiseringen af disse tilbud skal bl.a. sikres gennem frløbsprgrammer fr krnisk sygdm. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet frløbsprgrammer inden fr sygdmsmråderne diabetes 2, KOL, hjerte-kar-sygdm g demens. Plan fr krnisk sygdm I Regin Hvedstaden skal tilrettelæggelsen af indsatsen til mennesker med en krnisk sygdm, sm anbefalet i Sundhedsstyrelsens rapprt m krnisk sygdm fra 2005, ske på baggrund af principperne i Mdel fr krnisk sygdm. Mdel fr krnisk sygdm tilsiger, at rganiseringen af indsatsen ver fr krnisk sygdm tager udgangspunkt i tværsektrielle g tværfaglige frløbsprgrammer. Omdrejningspunktet i Mdel fr krnisk sygdm er frløbstankegangen. Mennesker med en krnisk sygdm er kendetegnet ved at have en kntinuerlig kntakt til mange dele af sundhedsvæsenet. Kntakten til sundhedsvæsenet vil løbe ver mange år g fte hele livet. Den fælles udvikling af frløbsprgrammer skal medvirke til at sikre et frugtbart samarbejde mellem hspi- 17

19 taler, kmmuner g praktiserende læger til gavn fr patienterne. Samarbejdet skal tage afsæt i klare aftaler m arbejdsdeling. Frmålet med frløbsprgrammer fr krnisk sygdm er at sikre en høj kvalitet af indsatsen i hele frløbet på en sådan måde, at ressurcerne i sundhedsvæsenet anvendes mest hensigtsmæssigt. Fkus i frløbsprgrammerne er på en systematisk g praktiv indsats, der frebygger prgressin af sygdm, akutte episder g kmplikatiner, g sm har indbygget en løbende mnitrering af kvaliteten af frløbet. De sygdmsspecifikke frløbsprgrammer skal primært fkusere på de faglige indsatser g rganisatriske frudsætninger, der har relevans fr samrdningen g arbejdsdeling på tværs af sektrgrænser. Samtidig er det af central betydning, at alle invlverede aktører kan se, hvrledes egne funktiner er indplaceret i frløb. Den ældre medicinske patient Planen fr den ældre medicinske patient beskæftiger sig verrdnet med at frbedre kvaliteten i den samlede indsats ver fr den ældre brger i hele behandlingsfrløbet. Planen retter sig især md den mindre gruppe af ældre patienter, sm har flere samtidige sygdmme, nedsat funktinsevne g behv fr hjælp i hjemmet. Denne gruppe af patienter har ver et længere behandlingsfrløb brug fr kntakter til flere dele af sundhedsvæsenet, g det er derfr afgørende, at de frskellige dele af sundhedsvæsenet fungerer gnidningsfrit g krdineret. Der skal skabes sammenhæng g kntinuitet i hele frløbet gennem tidlig pspring, tidlig indsats i hjemmet gennem udgående hspitalsfunktiner, krdineret indlæggelsesfrløb, frberedelse af udskrivningen under indlæggelsen, krdineret indsats g støtte til brgeren i frbindelse med udskrivningen g umiddelbart i tiden derefter. Indsatsen før en indlæggelse mfatter, at hspitalerne skal stille sin ekspertise til rådighed i samarbejde med kmmunerne, således at flest mulige situatiner kan klares uden indlæggelse, Hspitalerne skal således pruste pgaver sm udgående akutfunktin, udgående geriatriske teams g udgående sygdmsspecifikke funktiner. Under indlæggelsen vil der blive lagt øget vægt på, at den ældre frberedes til udskrivelsen i strukturerede samtaler, således at den ældre kan føle sig tryg i udskrivningssituatinen. Samarbejdet mellem hspital, kmmune g praktiserende læge efter udskrivelsen er afgørende fr et vellykket efterfrløb g fr at undgå genindlæggelser. De ældre medicinske patienter har meget frskellige behv i frbindelse med selve udskrivelsen g tiden herefter. Det er vigtigt, at pfølgningen tilpasses disse frskellige behv. 18

20 Mange patienter klarer sig selv uden yderligere pfølgning fra sundhedsvæsenets side ud ver den, sm brgeren selv efterspørger. Sm en tryghedsskabende indsats vil der blive iværksat piltafprøvning af en rdning, hvr der følges p på indlæggelsen ved at ringe hjem til alle udskrevne patienter. En mindre gruppe patienter har behv fr, at der hurtigt sikres en tryg frbindelse til praktiserende læge g hjemmepleje fr at sikre den ptimale pfølgning i efterfrløbet. Over fr denne gruppe af patienter, vil der blive iværksat pfølgende hjemmebesøg af hjemmesygeplejen g patientens praktiserende læge i fællesskab. Endelig har en lille gruppe meget svage patienter brug fr en betydelig støtte fr at sikre en tryg g sikker vergang fra hspitalet til hjemmet. Til denne gruppe patienter vil der blive iværksat rdninger, hvr persnale fra hspitalet følger patienten hjem til eget hjem. Bruger-, patient- g pårørendeplitik Reginens bruger-, patient- g pårørendeplitik har sm mål at være med til at højne kvaliteten af reginens ydelser ved at sætte ekstra fkus g fælles retning på samarbejdet med brugere, patienter g pårørende. Samarbejdet har str betydning fr den enkeltes frløb g fr udvikling i reginens sundhedsvæsen Plitikken sætter fkus på fire bærende værdier i relatinen mellem reginen g brugere, patienter g pårørende: Vi tager hensyn til, hvem du er Vi træffer ingen beslutning m dig uden dig Vi spørger dig, frdi vi har brug fr din viden Vi tager ansvar fr sammenhæng i dit frløb Det beskrives i plitikken, hvad der frstås ved disse værdier g hvad reginen g reginens ansatte vil gøre fr at msætte værdierne i det daglige arbejde. Plitikken dækker sundheds-, psykiatri- g scialmrådet. Centralt i reginen nedsættes dialgfra på disse tre mråder. Målet er struktureret dialg mellem bruger, patienter g pårørendes freninger g reginens plitiske g administrative ledelse. Kvalitetsudvikling Det er målet, at Reginens virksmheder er blandt de bedste g kan måle sig internatinalt. Kvalitetsarbejdet skal understøtte dette ud fra fælles kvalitetsmål, sm går på tværs af det smatiske g psykiatriske mråde. Kvalitetsarbejdet skal understøtte, at patient- g brugerfrløbet bliver sammenhængende g af høj faglig kvalitet. Brugerne skal pleve en prfessinel indsats, g brgerne skal have tillid til sundhedsvæsenet. 19

21 Kvalitetsarbejdet tager udgangspunkt i at sikre en ensartet høj kvalitet i sundhedstilbuddene til reginens brgere, på tværs af sektrer g virksmheder. Regin Hvedstadens kvalitetsstrategi fr indehlder på sundhedsmrådet følgende verrdnede indsatsmråder: Frløbsstyring g tværsektriel udvikling Frberedelse til akkreditering g pnåelse af akkrediteringsstatus Styrket patientsikkerhed Styrket dkumentatin g udvikling af den sygdmsspecifikke kvalitet Øget fkus på den patient- g brugerplevede kvalitet Der er etableret en kvalitetsrganisatin i reginen med henblik på at skabe maksimal sammenhæng i kvalitetsudviklingsaktiviteterne i reginen. Centralt i kvalitetsrganisatinen er det reginale kvalitetsråd, der fastlægger indsatsmråder, krdinerer tværgående aktiviteter g vervåger kvaliteten af reginens sundhedsydelser. Der er under kvalitetsrådet etableret en række rådgivende rganer i frm af tværgående kmiteer g sundhedsfaglige råd. Kvalitetsrganisatinen afspejles i virksmhederne, sm alle har et lkalt kvalitetsråd g lkale kmiteer fr lægemidler, hygiejne mm. På praksismrådet er der i henhld til landsverenskmskten nedsat et kvalitets g efteruddannelsesudvalg fr almen praksis. Udvalget frdeler de midler, der efter verenskmsten afsættes til kvalitetsudvikling g efteruddannelse. Under udvalget er etableret et Center fr Kvalitetsudvikling g Efteruddannelse i Almen Praksis. Her krdineres arbejdet med kvalitetsudvikling g efteruddannelse på tværs i reginen. Centeret yder blandt andet rådgivning i frbindelse med udarbejdelse af prjekter g ansøgninger til udvalget gennemgår en faglig vurdering. Frberedelse til akkreditering g pnåelse af akkrediteringsstatus. Akkreditering er en prces, hvr et akkrediteringsrgan vurderer m en sundhedsrganisatin pfylder et sæt af standarder udviklet til at frbedre kvaliteten. Opnåelse af akkreditering er ikke i sig selv et mål, men et middel til at pnå målsætninger m hensigtsmæssige patientfrløb, øget kvalitet g relevant ensartet pgaveudførelse. Alle reginens hspitaler g psykiatrien skal gennemgå akkreditering ved såvel Den Danske Kvalitetsmdel (DDKM) sm Jint Cmmissin Internatinal (JCI). 6 af reginens hspitaler er i 2008 akkrediteret ved JCI, g de øvrige hspitaler har gennemgået en frberedende prøveakkreditering. Samtidig har Regin Hvedstaden bidraget til udfrmningen af Den Danske Kvalitetsmdel. Gennem fælles vejledninger g instrukser tilvejebringes et ensartet niveau fr kvaliteten af sundhedsydelserne på en lang række mråder på alle reginens hspitaler, hvilket er med til at sikre akkreditering efter begge kncepter. Styrket patientsikkerhed. Arbejdet med patientsikkerhed er frankret i Handlingsplan fr Patientsikkerhed Patientsikkerhedsrganisatinen har tre niveauer - en 20

22 reginal Enhed fr Patientsikkerhed, et krps af risikmanagere på virksmhedsniveau samt patientsikkerhedskrdinatrer på afdelingsniveau. Det tværgående risikmanagernetværk sikrer faglig sparring g videndeling mellem virksmhederne. Handlingsplanen har særlig fkus på inddragelse af patienter g pårørende i analyser af utilsigtede hændelser, udbredelse af patientsikkerhedsrunder i hele reginen g øget brug af frebyggende analyser sm fr eksempel fejlkildeanalyser, der beskriver risikmråder i rganisatinen. En ændring af Sundhedslven vil i 2010 udvide rapprteringen af utilsigtede hændelser til praksissektren g kmmunerne. Integratin g krdinatin af arbejdet med patientsikkerhed på tværs af sektrerne vil derfr være en væsentlig pgave i fremtiden. Styrket dkumentatin g udvikling af den sygdmsspecifikke kvalitet. Den kliniske kvalitet vervåges g udvikles gennem deltagelse i reginale g natinale kliniske kvalitetsdatabaser. Her sikres en kntinuerlig mnitrering g feed-back på en række sygdmsmråder, g der tilvejebringes et datagrundlag fr de enkelte virksmheder til analyse g planlægning af indsatsmråder. Netværk fr klinisk kvalitet sikrer videndeling g frum fr drøftelse af tværgående temaer mellem hspitalerne. Øget fkus på den patient- g brugerplevede kvalitet. Regin Hvedstaden får belyst den patientplevede kvalitet gennem frskellige landsdækkende g reginale undersøgelser. De enkelte hspitaler g afdelinger bruger resultaterne af undersøgelserne til at udvælge indsatsmråder, hvr der er mulighed fr frbedring af kvaliteten. Frskning Sundhedsfrskning på et højt, internatinalt niveau pririteres højt på den plitiske dagsrden i Regin Hvedstaden. Reginen vil gennem en stærk frskningskultur understøtte udviklingen af sundhedsvæsenet, g dermed skabe fundamentet fr udvikling, innvatin g pfindelser i reginens virksmheder, praksissektren, uddannelses-institutiner, vidensmiljøer, kmmuner g erhvervsliv. Med de høje ambitiner vil Regin Hvedstaden således gså sikre et udviklende g mtiverende arbejdsmiljø fr frskere g andet sundhedspersnale i sundhedsvæsenet. I reginens plitik fr sundhedsfrskning påvises det, at Regin Hvedstadens sundhedsvæsen har et gdt frskningsmæssigt fundament, især i en sammenligning med resten af Danmark. Hvedstadsreginen er landets førende regin inden fr sundhedsmrådet med hensyn til mfang af frskning, frskerstillinger g publikatiner. Reginen har særlige vidensmiljøer g kmpetencecentre bl.a. på Rigshspitalet. Hertil kmmer en række universiteter g frskningsenheder på sundhedsmrådet, samt en stribe frskerparker, innvatinsmiljøer g teknlgiverførselsenheder. Reginen står således fr ver halvdelen af landets indberettede pfindelser g patenter. Øresundsreginen er placeret sm den 3. bedste regin i Eurpa inden fr bimedicinsk frskning, har 32 hspitaler, hvraf 11 21

23 er universitetshspitaler, g har en stærk infrastruktur inden fr sundhedsvæsenet. Der er dg gså en del udfrdringer, inden visinen m frskning i verdensklasse kan pfyldes. Det fremgår således af frskningsplitikken at: Frskningsmidler skal synliggøres, g der skal indhentes flere eksterne midler. Der arbejdes målrettet med ansøgning m frskningsmidler, blandt andet i EU. Der skal sikres en prces, hvr den kliniske frskning får højeste priritet, g hvr elite, kvalitet g relevans er i højsædet. Det skal gøres mere attraktivt fr alle prfessiner at få en frskerkarriere ved at prette flere frskerstillinger, mere fleksible kliniske uddannelsesfrløb g ptimale rammer fr tværfaglige g tværsektrielle karrieremuligheder. Der skal skabes bedre frskningsmiljøer ved at sikre pbakning fra ledelsen, gde frskningsfaciliteter samt frskningsledelse på de enkelte afdelinger/enheder. Der skal sikres større synergi mellem frskningsmråder g primært patientbehandlingen, men gså erhvervslivet, uddannelsesinstitutinerne g resten af samfundet. Indsatsen skal ses i sammenhæng med den øvrige planlægning på sundhedsmrådet samt den reginale udviklingsplan fr Regin Hvedstaden, hvr visinen er at skabe en internatinal strbyregin med høj livskvalitet g vækst, gså på sundhedsmrådet. Den fremtidige planlægning på sundhedsmrådet Denne første sundhedsplan fr Regin Hvedstaden er udarbejdet i slutningen af reginens første valgperide. Regin Hvedstaden har med sundhedsplanen gjrt status fr de planer, strategier g plitikker der er udarbejdet på sundhedsmrådet i reginen fra T andre planer på sundhedsmrådet står fran udarbejdelse i Regin Hvedstaden. Der er tale m henhldsvis en kræftplan g en fødeplan. Det er besluttet med Regin Hvedstadens hspitalsplan, at reginsrådet udarbejder en samlet kræftplan fr Regin Hvedstaden med fkus på kapacitet, kvalitet g sammenhæng i hele patientfrløbet. Kræftbehandlingen er et centralt fkusmråde i reginens hspitalsplanlægning. Udviklingen siden reginsdannelsen har været fkuseret på frbedring af kræftbehandlingen gennem sikring af udvidet kapacitet i det samlede kræftfrløb (udredning, medicinsk g kirurgisk behandling, stråleterapi g palliatin), på implementering af pakkefrløb g på samling af funktiner inden fr især kræftkirurgien. Med hspitalsplanen blev der i maj 2007 givet en plan fr frdelingen af en 22

24 række pgaver på kræftmrådet m følge af hspitalsplanen. Heri indgik bl.a. en samling af den kræftkirurgiske behandling på færre afdelinger, hvilket skal sikre den faglige kvalitet g efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I ktber 2007 indgik regeringen g Danske Reginer aftale m Akut handling g klar besked til kræftpatienter. I frlængelse heraf er der i 2008 udarbejdet natinale frløbsbeskrivelser fr alle kræftfrmer. Regin Hvedstaden har siden 1. januar 2008 arbejdet målrettet med at implementere alle frløbsbeskrivelserne fr kræft i reginen. Idet implementeringen af pakkefrløb fr kræft ville berøre en lang række af de elementer, sm skulle indgå i en reginal kræftplan, g idet det vurderes at der var behv fr at klart ledelsesmæssigt fkus på implementeringen heraf, har det været vurderingen at udarbejdelse af en samlet kræftplan fr reginen skulle afvente, at reginen var relativt langt i dette implementeringsarbejde. Arbejdet med en reginal kræftplan frventes på den baggrund påbegyndt i løbet af 2009 med henblik på frelæggelse i løbet af Der skal desuden udarbejdes en reginal fødeplan, der skal afløse de eksisterende fødeplaner fr de gamle enheder i reginen. Fødeplanen skal indehlde en beskrivelse af tilbuddet m svangerskabshygiejne g fødselshjælp, hvilket reginen er frpligtet til at beskrive i sin sundhedsplan i henhld til sundhedslvens bemærkninger. De gamle enheders fødeplaner fungerer frtsat, indtil en ny fælles plan fr reginen er udarbejdet g plitisk vedtaget. Frmålet med fødeplanen er, at den skal beskrive tilbud til de gravide, fødende g barslende kvinder g samarbejdet mellem de frskellige fagpersner g den enkelte kvinde/familie samt krdinering af tilbuddene. En revideret udgave af Sundhedsstyrelsens retningslinjer g redegørelse fr sundhedsvæsenets indsats i frbindelse med graviditet, fødsel g barselperide (Anbefalinger fr svangremsrgen, 1998) blev i juni 2007 sendt i høring. Den reviderede udgave er (pr. december 2008) endnu ikke ffentliggjrt, men træder i kraft umiddelbart efter ffentliggørelsen. Når de reviderede anbefalinger fr svangremsrg ffentliggøres vil Regin Hvedstaden iværksætte arbejdet med at udarbejde en fødeplan. Disse planer vil blive tænkt i tæt sammenhæng med den øvrige planlægning fr at understøtte at patienterne får sammenhængende frløb af høj kvalitet. 23

25 REGION HOVEDSTADEN Frretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Sag nr. 6 Emne: Dialgaftaler fr bilag

26 Dialgaftale 2009 fr Amager Hspital

27 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Amager Hspital er nærhspital fr den østlige del af planlægningsmråde Syd, der mfatter de københavnske bydele Amager Vest g Amager Øst samt Dragør g Tårnby Kmmuner med i alt cirka brgere samt Christianshavn med cirka brgere, der i 2009 vergår til primært Bispebjerg Hspital i planlægningsmråde Byen. Amager Hspital yder diagnstik, pleje g behandling fr akutte g elektive patienter fra ptagemrådet indenfr følgende specialer: Intern medicin med grenspecialerne kardilgi, medicinsk gastrenterlgi, endkrinlgi, lungemedicin, geriatri, appleksi g reumatlgi Knventinel røntgen diagnstik, ultralydsscanning samt CT-scanning Anæstesi, sm en udefunktin fra Hvidvre Hspital Ortpædkirurgi elektiv rtpædkirurgi, sm en udefunktin fra Hvidvre Hspital Klinisk bikemi, sm en udefunktin fra Hvidvre Hspital Henvendelser fra lkalmrådet med akut pståede mindre skader varetages af Amager Hspitals akutmdtagelse. Patienter med sygdmme, der ikke kan behandles på Amager Hspital, visiteres til en specialafdeling i planlægningsmråde Syd/Regin Hvedstaden. Amager Hspitals største andel i hspitalsplanen er gennemført i I 2009 skal hspitalet udver at afgive ptagemrådet Christianshavn til Bispebjerg håndtere udviklingen af hspitalets nye prfil, arbejdet med det nye virksmhedsgrundlag g tilpasning g udvikling af driftspgaverne sm dette arbejde medfører. Knkrete hspitalsplans ændringer i 2009: Intern medicin ptagemråde Christianshavn Fr ptagemrådet Chistianshavn flytter intern medicin (eksklusiv reumatlgi) til Bispbjerg Hspital den 1. juni (Neurlgi dg først pr. 1/ ). Reumatlgi ptagemråde Christianshavn Fr ptagemrådet Christianshavn flytter den reumatlgsike funktin til Frederiksberg Hspital den 1. ktber Akut appleksi Den akutte appleksifunktin flytter den 1. ktber 2009 til Glstrup Hspital. 2

28 Når vennævnte ændringer er gennemført, mangler Amager Hspital i frhld til implementering af hspitalplanen alene verflytningen af den reumatlgiske funktin til Glstrup Hspital. Denne ændring frventes gennemført i efteråret

29 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksm-hederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier I frhld til implementering af hspitalsplansændringer i 2009 vil Amager Hspital især have fkus på: Patientfrløbene, medarbejderne på de berørte afsnit, g at den budgetmæssige knsekvens af ændringer i aktiviteten bliver implementeret i de relevante afsnit. Amager Hspital vil have patienten i centrum g arbejde fr, at patientfrløbene ikke berøres negativt af ændringerne. Amager Hspital vil følge de persnaleplitiske principper g frsøge at finde andet arbejde på hspitalet til de medarbejdere, der ikke ønsker at flytte sm følge af den aktivitet, sm flyttes til Bispebjerg Hspital g Glstrup Hspital. Målbare succeskriterier Sigte md, at tidsplanen hlder Undgå afskedigelser af medarbejdere sm knsekvens af hspitalsplanen De budgetmæssige knsekvenser sm følge af fald i aktivitetsniveau, der følger af hspitalplansændringen på Amager Hspital i 2009, bliver implementeret g verhldt. 4

30 Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden sætter rammen m de mange indsatser, der allerede er i gang på Amager Hspital fr at rekruttere g fasthlde tilfredse g kmpetente medarbejdere g kmmende medarbejdere i frm af studerende g elever. Gdt arbejdsmiljø Fr at udvikle arbejdsmiljøet har Amager Hspital fkus på det psykiske arbejdsmiljø g igangsat et prjekt, hvr samtlige ledere, sikkerhedsrepræsentanter g tillidsrepræsentanter deltager i hhv. kurser g temamøder m stress g gdt psykisk arbejdsmiljø. Hver afdeling/afsnit på hspitalet skal i frbindelse med prjektet kmme med knkrete tiltag til at frbedre det psykiske arbejdsmiljø g mindske risiken fr stress. Amager Hspital har i VMED-regi i slutningen af 2008 analyseret nøgletallene fr fravær samt hspitalets plitik g praksis fr håndtering af sygefravær. Resultatet heraf er: at vi vil gøre en særlig indsats i frhld til fravær sm følge af graviditet g langtidssygdm, hvilke er de t mråder, hvr Amager Hspital har væsentligt højere fraværsprcent end gennemsnittet i reginen at vi vil give vres ledere kmpetencer til at sikre, at vres sygefraværsplitik praktiseres aktivt 5

31 Lederudvikling g lederevaluering Amager Hspital anskuer lederudvikling g lederevaluering sm kmplementære dele i en række sammenhængende aktiviteter fr hspitalets ledere. Udver at vi blandt andet er i færd med at systematisere vres ansættelsesprcedurer fr ledere g medarbejdere, så indgår vi i reginens udviklingsaktiviteter på dette felt, ligesm Amager Hspital frtsætter samarbejdet med Hvidvre Hspital m de t hspitalers fælles mellemlederuddannelse. Vikarkrps g udvidet rekrutteringsgrundlag Amager Hspital har i flere år haft eget vikarkrps. Beslutningen m stp fr brug af eksterne vikarer indebærer en indsats på t frnter; dels at vi satser på at ansætte flere faste medarbejdere, dels rerganiserer g udvikler vres vikarkrps. På grund af hspitalets gegrafiske beliggenhed vil vi gøre en særlig indsats i frhld til rekruttering af svenske sygeplejersker. Arbejdskraftbesparende teknlgi g metder Amager Hspital planlægger at igangsætte 1-2 piltprjekter m arbejdspladsbesparende teknlgi i 2009 g vil på baggrund af erfaringen fra disse udvikle en strategi på mrådet. Vi frventer i frlængelse heraf at fremkmme med ansøgninger til ABT-fndens efterårsrunde. Opgavefrskydning g nye uddannelsestyper Amager Hspital indgår aktivt i reginens udviklingsprjekter på dette mråde. Målbare succeskriterier Et fald i antallet af ubesatte stilling på 25 % i frhld til niveauet pr. 31. marts 2008, svarende til maksimum 7,8 % ubesatte stillinger Ingen brug af eksterne vikarer pr. 1. juli 2009 Sygefravær på maksimum 5 % Amager Hspital vil i reginens medarbejdertilfredshedsmålinger (frventes implementeret i 2009) ligge ver gennemsnittet. Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E- learningsprgram fr håndhygiejne. 6

32 I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Amager Hspital har et Infektinskntrlprgram, der pdateres i takt med Regin Hvedstadens Kmite fr Infektinskntrl g Hygiejne pdaterer det reginale prgram. Amager Hspitals Infektinskntrlprgram varetages i praksis af henhldsvis hygiejnesygeplejerske g hygiejneverlæge ansat på Hvidvre Hspitals Mikrbilgiske afdeling. Hygiejnesygeplejersken er tilknyttet Amager Hspitals Kvalitets- g IT afdeling g udmøntning af aktiviteter planlægges i samarbejde med Kvalitets- g IT chefen g gdkendes af hspitalsdirektinen efter indstilling fra Kvalitetsrådet. Følgende hspitalserhvervede infektiner vervåges rutinemæssigt på Amager Hspital: Urinvejsinfektiner Leginellapneumnier Gastrenteritis (viral g Clstridium difficile) Resistente bakterier MRSA psitive patienter Udbrud Herudver vervåges frbrug af håndsprit. På medicinsk ambulatrium g urlgisk ambulatrium fretages vervågning af kvaliteten af rengøring af fleksible endskper. Amager Hspital deltager i landsprævalensundersøgelsen sm Statens Serum Institut fretager 2 gange årligt fr at undersøge prævalensen af udvalgte hspitalserhvervede infektiner. 7

33 I marts/april 2009 planlægges gennemført håndhygiejneaudit på alle afsnit. Håndhygiejneauditen er pfølgning på tidligere udførte håndhygiejneaudits, der afdækkede, hvilke frhindringer, der var til stede fr at pnå ptimal håndhygiejne g hvilke persnalegrupper, der udførte mangelfuld håndhygiejne samt bærer smykker på hænder g underarme. Med udgangspunkt heri blev infrmatinen m frudsætningerne fr ptimal håndhygiejne intensiveret i 2007 g 2008 g udvalgte persnalegrupper blev undervist i krrekt håndhygiejne. Der er planlagt Infektinshygiejnisk audit i alle kliniske afsnit i løbet af Denne audit gennemføres i henhld til hygiejneauditskema udarbejdet af hygiejnerganisatinerne i det tidligere H:S. I frventning m igangsættelse af mbygninger i 2009, har hygiejnesygeplejerskerne på Amager Hspital, Hvidvre Hspital g Rigshspitalet aftalt at udvikle et nyt auditskema til brug før, under g efter mbygninger. I frhld til rengøringsmrådet, har Amager Hspital sm følge af den eksterne audit i efteråret 2008 igangsat en række aktiviteter: Synliggørelse af hvilket inventar medarbejderne selv skal rengøre g dermed synliggørelse af, hvad ekstern leverandør rengør Gennemgang af hspitalets bygninger g inventar i frhld til rengøringsmuligheder. Der udarbejdes en versigt ver, hvilke renveringer, der skal iværksættes, således at rengøringen kan gennemføres effektivt Regelmæssige møder med ekstern leverandør med det mål at få leverandøren til at levere den rengøringskvalitet, der er aftalt i kntrakten. Målbare succeskriterier 80 % screr mere end eller lig med 4 på en skala fra 0-5 i håndhygiejneauditen Mindst 95 % bærer ikke smykker på hænder g underarme. 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Implementering af nyt virksmhedsgrundlag Amager Hspital udarbejdede i 2003 et virksmhedsgrundlag med missin, visin g værdier samt en kvalitetsstrategi, der skulle realisere hspitalets visin m at blive et af de bedste lkalhspitaler inden fr en tidshrisnt på 4 år. Med den nye hspitalsplan er hspitalets prfil g pgaver ændret markant g Regin Hvedstaden har fastlagt nye værdier fr den samlede reginale rganisatin. Sammen med de udfrdringer der i øvrigt møder hspitalet, har der været behv fr at udfrme et nyt virksmhedsgrundlag fr at give ny retning g mening fr ledere g medarbejdere. 8

34 I slutningen af 2008 er der vedtaget et nyt virksmhedsgrundlag med en ændret beskrivelse af hspitalets missin g værdier samt pstilling af de visiner vi stræber efter at nå. I løbet af 2009 vil vi implementere det nye virksmhedsgrundlag på den måde, at vi i løbet af 1. kvartal fastlægger de knkrete mål fr 2009 g gennemfører de ændringer af de administrative systemer, sm er nødvendige fr at anvende virksmhedsgrundlaget i praksis. Den resterende del af året skal virksmhedsgrundlaget bundfældes i rganisatinen. Amager Hspitals missin er at være et medicinsk nærhspital med akutmdtagelse, hvr vi er specialister i flkesygdmme g er uddannelsessted fr mange faggrupper. Hspitalets værdier er sm en virksmhed i regin Hvedstaden: Prfessinalisme, rbusthed, rdentlighed g fremsynethed. Vres visin er at vi vil være amagerbrgernes fretrukne hspital, være Regin Hvedstadens bedste arbejdsplads g være mestre i at msætte viden til handling. Fr at realisere visinerne har vi udfrmet en strategi i tre spr: En patientstrategi, en medarbejderstrategi g en udviklingsstrategi. Patientstrategien indebærer, at vi vil have et mdømme sm et hspital med gd g sikker behandling på baggrund af en dkumenteret høj faglig kvalitet g samtidig en høj patientplevet kvalitet. Medarbejderstrategien betyder, at vi vil have et mdømme sm et attraktivt arbejds- g uddannelsessted baseret på tilfredse g kmpetente medarbejdere g studerende. Udviklingsstrategiens indhld er, at vi vil have et mdømme sm en virksmhed med et anerkendt stærkt udviklingsmiljø især begrundet i vres evne til at msætte viden til handling. Målbare succeskriterier Medarbejderne kan ved udgangen af 2009 nævne 3 initiativer, sm udspringer af det nye virksmhedsgrundlag Amager Hspital har i 2010 tre stjerner i sygehuskarakter i Sundhedsstyrelsens karaktergivning. Specialisering uden barrierer Medicinsk center med 4 klinikker blev i 2008 mdannet til én str medicinsk afdeling, der agerer på hvedfunktinsniveau inden fr de stre medicinske specialer: Kardilgi, lungemedicin, gastrenterlgi, endkrinlgi, geriatri g appleksi med sengeafsnit g ambulatrier fr alle specialerne samt en Akut Mdtage Afdeling. Afdelingen leverer diagnstik, behandling, pleje g rehabilitering på et højt niveau med knstant faglig udvikling. Patienterne skal pleve frløb præget af kntinuitet g helhedssyn. Dette gælder gså fr patienter, hvis sygdmsbillede er præget af multiple diagnser spændende ver flere specialer. Patienter med diagnse relateret til et enkelt speciale skal primært visiteres til det aktuelle specialeafsnit, g 9

35 patienter med flere diagnser, den brede intern medicinske patient, skal kunne visiteres til alle afdelingens afsnit g færdigbehandles uden yderligere flytning fraset ved rehabilitering eller umstødelig lægefaglig årsag. Ligeledes skal patienter henvist til ambulant undersøgelse viderehenvises internt såfremt aktuelle ambulatrium ikke kan fretage udredningen, således at patienten g praktiserende læge ikke plever unødig frsinkelse. Dette gælder særligt patienter med ikke-specialespecifikke diagnser Målbare succeskriterier Medicinsk Afdelings interne visitatins retningslinier skal i 2009 beskrive at specialespecifikke patienter primært visiteres til specialespecifikke afsnit g færdigbehandles der Medicinsk Afdelings interne visitatins retningslinier skal i 2009 beskrive at brede intern medicinske patienter skal kunne visiteres til alle specialespecifikke medicinske afsnit fr at færdigbehandles der, samt at flytning kun fretages ved rehabilitering eller umstødelig lægefaglig årsag I patienttilfredshedsundersøgelsen i 2009 skal Amager Hspital have min. G på spørgsmål indenfr mrådet 85 % af patienterne skal ikke pleve mere end et skift mellem sengeafsnit g ikke have været udsat fr utilsigtet hændelse (UTH) i den anledning 85 % af patienterne skal ikke have tilsyn fra andet medicinsk speciale Optagemrådets praktiserende læger skal ikke pleve at få ambulante henvisninger returneret begrundet i, at patienten burde være henvist til andet medicinsk speciale på Amager Hspital Et stærkt uddannelsesmiljø Amager Hspital er g har igennem årene været et attraktivt uddannelsessted, g der er tre gde grunde til, at vi ønsker at hlde fast i dette: Fr at patienterne plever, at Amager Hspital har kmpetente medarbejdere Fr at medarbejderne plever, at vres arbejdsplads har et fagligt stærkt udviklingsmiljø, hvilket gså er attraktivt fr at kunne rekruttere nye medarbejdere Fr at vi pfylder vres samfundspgave med at uddanne sundhedsfagligt persnale I 2008 har hspitalet bl.a. udarbejdet en uddannelsesplitik, styrket vejlederfunktinerne g etableret et kmpetence- g uddannelsesråd, sm både dækker alle faggrupper g såvel det præsm det pstgraduate mråde. 10

36 Fr at have ry sm et attraktivt arbejds- g uddannelsessted g være anerkendte fr at have et stærkt udviklingsmiljø pririterer hspitalet i at arbejde med fkuserede frsknings- g udviklingsaktiviteter, praksisnær læring g gdt arbejdsmiljø. På det præ-graduate mråde vil hspitalet styrke studiemiljøet ved at frbedre de fysiske studiefaciliteter, øge integratin af autentiske g ikke-autentiske læringsrum samt intensivere det interne samarbejde på tværs af afdelingerne. Målbare succeskriterier Faldende persnalemsætning en persnalemsætning på maksimalt 18,5 % Søgning til de præ-graduate uddannelser svarende til minimum niveauet i 2008 Minimum prethlde de meget gde evalueringer fra elever/studerende fra tidligere år 11

37 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Amager Hspital udgør 0,384 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 262,2 Øvrige driftsudgifter 128,1 Driftsudgifter i alt 390,3 Indtægter -6,2 Nettdriftsudgifter 384, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG- g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 0,450 mia. kr. g 0,138 mia. kr. Der udskrives patienter, g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr DAGS-prduktinsværdi mi. kr Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt

38 Dialgaftale 2009 fr Bispebjerg Hspital

39 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Bispebjerg Hspital betjener brgerne i de tidligere bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Ydre Nørrebr, Indre Østerbr, Ydre Østerbr (ekskl. Rygvang Øst) inden fr det medicinske mråde i alt ca indbyggere. Herudver betjener Bispebjerg Hspital Indre Nørrebr g Frederiksberg med kirurgi, således at Bispebjerg Hspitals ptagemråde fr kirurgi er på ca indbyggere. Inden fr neurlgien betjener hspitalet sammen med Rigshspitalet hele Københavns Kmmune g Frederiksberg Kmmune. Bispebjerg Hspital varetager både akut g elektiv betjening af brgere i ptagemrådet. Hspitalet har herudver højt specialiserede funktiner inden fr dermatlgi g neurlgi. Bispebjerg Hspital har med hspitalsplanen status sm mrådehspital fr planlægningsmrådet Byen, der udgøres af bydelene Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebr, Vanløse g Østerbr samt Frederiksberg Kmmune, i alt ca indbyggere. På det medicinske mråde vil Bispebjerg Hspital betjene beflkningen i Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebr g Østerbr i alt ca indbyggere. Hspitalsplanændringerne vil fr Bispebjerg Hspital betyde følgende i 2009: Optagemråde fr intern medicin udvides juni 2009 med Indre Nørrebr g Christianshavn Kapaciteten i lungemedicinsk Infiltratenhed udvides juni 2009 med henblik på kunne udrede patienter fra Syd med mistanke m lungekræft Optagemråde fr neurlgien udvides ktber 2009 med Indre Nørrebr g Christianshavn samt akutte appleksier fra Frederiksberg Kmmune g Vanløse Flytning af reumatlgien juni 2009 til Frederiksberg Hspital Fusinsprces pågår fr arbejds- g miljømedicin på Bispebjerg Hspital med satellitfunktiner på Hillerød Hspital g Glstrup Hspital Fusinsprces pågår fr Klinisk Farmaklgisk Afd. på Bispebjerg Hspital Øvrige pgaver Hspitalet indgår i den faglige g videnskabelige udvikling g deltager i frskning på en række mråder. Hspitalet bidrager til eller varetager grunduddannelsen fr en lang række faggrupper g mdtager ca elever g studerende årligt. Særlige enheder En række frsknings- g udviklingsenheder samt videnscentre er beliggende på Bispebjerg Hspital. Der drejer sig bl.a. m Afdelingen fr Sammenhængende Patientfrløb, Videncenter fr 2

40 Sårheling, Palliativ Medicinsk Afdeling, Labratriet fr Sterlgi g Neurvidenskab, Center fr Frskning g Udvikling på Ældremrådet, Institut fr Sygdmsfrebyggelse, Institut fr Idrætsmedicin samt Giftlinjen. 3

41 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Hspitalsplanændringerne betyder følgende fr Bispebjerg Hspital i 2009: Optagemråde fr intern medicin udvides pr. juni 2009 med Indre Nørrebr g Christianshavn, herunder tilvejebringes kapacitet i eksisterende fysik ved renvering samt etablering af nyt sengeafsnit. Endvidere pstilles pavillner, der bl.a. skal rumme lægevagtsfunktin fra Tmsgårdsvej Kapaciteten i lungemedicinsk Infiltratenhed udvides pr. juni 2009 med henblik på, der udver Byen gså kan udredes patienter fra Syd med mistanke m lungekræft Optagemråde fr neurlgien udvides pr. ktber 2009 med Indre Nørrebr g Christianshavn samt akutte appleksier fra Frederiksberg Kmmune g Vanløse Fælles prjektgruppe håndterer fusinen af reumatlgiske funktiner pr. juni 2009 på Frederiksberg Hspital Fælles prjektgruppe håndterer etableringen af en samlet Arbejds- g Miljømedicinsk Afd. på Bispebjerg Hspital med lkale ambulatrier sm satellitfunktiner på Hillerød Hspital g Glstrup Hspital. Fysisk samling af de hidtidige klinikker frventes at ske i løbet af 2009, når ledig fysisk kapacitet er til rådighed 4

42 Fælles prjektgruppe håndterer etableringen af en samlet Klinisk Farmaklgisk Afd. på Bispebjerg Hspital, herunder fusineringen af afdelingens lægemiddelrådgivning med Aptekets lægemiddelrådgivning pr. marts 2009 Fysisk samling af ambulant audilgi, der rganisatrisk g ledelsesmæssigt blev afgivet til Gentfte Hspital prim 2008, afventer ledig fysisk kapacitet på Gentfte Hspital Målbare succeskriterier fr hspitalsplanprjekterne er, at disse gennemføres inden fr den besluttede tidsfrist. Af øvrige rganisatriske, men ikke direkte hspitalsplanbesluttede tiltag i 2009 på Bispebjerg Hspital, kan fremhæves: Prjekt igangsat med henblik på specialepdeling af peratinsgangen pr. juni 2009, hvrefter plejepersnalets ledelsesfrankring vergår fra Anæstesi- g Operatinsafd. Z til henhldsvis Kirurgisk Afd. K g Ortpædkirurgisk Afd. M. Herunder indgår mdel fr sterilprduktin g prtørbetjening. Begge funktiner henhører frtsat rganisatrisk under Afd. Z Prjekt igangsættes snarligt med henblik på, at rtpædkirurgisk genptræning sm tidligere varetaget af Reumatlgisk Afd. H pr. juni 2009 fusineres med Ortpædkirurgisk Afd. M Frberedelse af fusin af sekretariaterne i den medicinske skadestue AMA g Skadestuen med henblik på ét samlet sekretariat i den Fælles Akutmdtagelse Etablering af samarbejdsfunktin med Frederiksberg Hspital pr. marts 2009 på røntgenmrådet, hvrefter den samlede lægelige betjening frankres i Røntgenafd. på Bispebjerg Hspital. Målbare succeskriterier fr øvrige rganisatriske tiltag er, at disse gennemføres inden fr den besluttede tidsfrist. Generalplan fr Bispebjerg Hspital Bispebjerg Hspital arbejder på færdiggørelsen af en generalplan, sm giver et samlet billede af, hvrdan hspitalsplanen fysisk kan implementeres på Bispebjerg Hspital. Fruden at anvise frslag til den fysiske indplacering af hspitalsplanen angiver generalplanen gså frslag til behvet g muligheder fr udbygning af Bispebjerg Hspital. Målbare succeskriterier At hspitalets generalplan danner grundlag fr den kmmende dialg med ekspertudvalget At reginen pnår tilsagn m tilskud fra Kvalitetsfnden 5

43 Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Bispebjerg Hspital har siden 2002 haft særlig fkus på fasthldelse g rekruttering af persnale sm led i Den Attraktive Arbejdsplads, g det vil frtsat være et væsentligt indsatsmråde på alle niveauer i rganisatinen. Bispebjerg Hspital vil fkusere på fasthldelse såvel sm rekruttering, men vil vægte hvedindsatsen på fasthldelse. I 2008 har Initiativprgrammet fr rekruttering g fasthldelse i Regin Hvedstaden indgået sm inspiratinskilde til den frtsatte indsats inden fr mrådet på Bispebjerg Hspital. På hspitalet blev der i frbindelse med initiativprgrammet iværksat en lang række initiativer på såvel afdelings- sm hspitalsniveau. I 2009 vil Bispebjerg Hspital sætte yderligere kræfter ind på at knslidere initiativerne inden fr rekruttering g fasthldelse, således at de er i tråd med Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden. Initiativer på hspitalsniveau Sm eksempler på Bispebjerg Hspitals indsatser inden fr fasthldelse g rekruttering, herunder arbejdskraftbesparende teknlgi kan følgende prjekter nævnes: Trivselsundersøgelse 2009 Hspitalet gennemfører trivselsmåling fr tredje gang i februar/marts Undersøgelsen indehlder denne gang gså spørgsmål til det fysiske arbejdsmiljø (APV). Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af spørgeskemaer g en række fkusgruppeinterview med medarbejdere 6

44 g ledere m trivsel. Resultaterne fra undersøgelsen freligger juni 2009, hvr de præsenteres g diskuteres på et seminar fr alle afdelingsledere, Virksmheds MED-udvalg g medarbejderrepræsentanter fra lkale MED-udvalg. Hspitalet arbejder med trivsel fr at tiltrække nye medarbejdere g reducere sygedage samt persnalemsætning yderligere. Fasthldelse af Yngre læger med fkus på trivsel, støtte, faglighed g det gde samarbejde Frmålet med prjektet er at frbedre de yngre lægers arbejdsmiljø g dermed skabe bedre trivsel fr yngre læger. Således vil hspitalet gså ver fr denne gruppe fremstå sm en attraktiv arbejdsplads, hvr man har lyst til at være i basisfrløb, g sm man har lyst til at vende tilbage til efter endt basisfrløb. Vres håb er, at prjektet kan generere viden g værktøjer, sm gså kan være til nytte fr de øvrige hspitaler i Regin Hvedstaden. Ngle af de initiativer, sm prjektet vil igangsætte er: En krtlægning af pgaver, rller g ansvar i frhld til varetagelse af uddannelse af turnus- / basislæger, samt hvrvidt de invlverede har de nødvendige redskaber til at varetage denne rlle Etablering af netværksgruppe fr yngre læger med fkus på egen rlle samt mn- g tværfaglige samarbejdsrelatiner Opkvalificering af vejledere g uddannelsesansvarlige læger Principper fr gd arbejdstilrettelæggelse Opgavefrskydning g nye uddannelsestyper Bispebjerg Hspital vil i det kmmende år fkusere på, at medarbejderne skal anvende deres kmpetencer/færdigheder, hvr der er mest brug fr dem. Øget kmpleksitet sm følge af teknlgisk udvikling g krav m evidensbaseret pleje g behandling stiller nye g flere krav til medarbejderne g til at have fkus på kernepgaven patientbehandlingen. I 2008 blev der iværksat et prjekt mkring scial- g sundhedsassistenter i nye pgaver g pkvalificering af prtører til pmærksmhedsvagter. I 2009 vil fkus være rettet md at skabe mulighed fr at få nye faggrupper ind på Bispebjerg Hspital, sm kan bidrage med deres kmpetencer, g dermed være medvirkende til øget kvalitet i patientfrløbene Jbunivers g karriererådgivning Bispebjerg Hspital har et ønske m, at der er tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere, g at medarbejderne ansættes i de jbs, der passer bedst til deres kvalifikatiner g kmpetencer. Derfr er det vigtigt at fkusere på fasthldelse af kvalificerede medarbejdere g kvalitet i rekrutteringsprcessen. Karriererådgivning vil i det kmmende år blive intensiveret med henblik på, at kvalificerede medarbejdere får mulighed fr at udvikle deres kmpetencer på Bispebjerg Hspital, g at nye medarbejdere bliver rekrutteret ind i de rette stillinger 7

45 Venereajurnal I relatin til arbejdskraftbesparende teknlgi g metder har hspitalsdirektinen besluttet at anskaffe Wrld VistA s elektrniske patientjurnal VistA med henblik på at understøtte Venerea klinikkens arbejdsgange g kvalitetssikre patientfrløb. Der er således iværksat et prjekt i samarbejde med Venerea klinikken g hspitalets MIT-afdeling m at udvikle g implementere VistA i frm af en elektrnisk venereajurnal. Venerajurnalen skal understøtte klinikerne i arbejdet mkring venereapatienter vedrørende visitatin, patientfrløb, verblik ver prøver, dkumentatin g statistik ver aktiviteter Målbare succeskriterier Svarprcent på trivselsspørgeskemaundersøgelsen > 70% Frbedring på centrale trivselsparametre > 5 %-pint siden sidste trivselsmåling i 2006 Trivselsfremmende indsatsmråder er udpeget, g der er udarbejdet tværgående g afdelingsspecifikke handlingsplaner ultim 2009 Det samlede sygefravær fr Bispebjerg Hspital er på niveau med gennemsnittet i Regin Hvedstaden Igangsættelse af 3 initiativer i frhld til yngre lægers arbejdsmiljø på Bispebjerg Hspital Igangsætte nye prjekter indenfr pgavefrskydning i 2009, herunder Indgå partnerskabsaftale med Københavns kmmune m at få flere ledige i arbejde Afprøve prjekt med ledige AC ere, der skal være med til aflaste afdelingsledelserne. Stigning i antal henvendelser til karriererådgivningen på 15 % Venereajurnal er implementeret ultim 2009 Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E- learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, 8

46 herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier På Bispebjerg Hspital arbejdes der tværfagligt på alle niveauer med infektinshygiejne g infektinskntrl. Der er i regi af hspitalets hygiejnerganisatin iværksat en lange række initiativer med henblik på at frbygge infektiner g hindre smittespredning blandt patienter, persnale g pårørende. Sm eksempler på hspitalets indsat kan følgende initiativer nævnes: MRSA (Methicillin-resistant Staphylcccus aureus) I frbindelse med implementering af Sundhedsstyrelsens vejledning til frebyggelse af spredning af MRSA, ktber 2006 har Bispebjerg Hspital haft MRSA sm fkusmråde med henblik på at hindre smittespredning samt fasthlde en lav frekmst af MRSA i Danmark. Et af tiltagene der er arbejdet med er, at MRSA anamnese skal indgå i den indledende lægelige vurdering g nteres i patientjurnalen Unifrmshygiejne Både unifrmshygiejne g krrekt udført håndhygiejne er vigtige frudsætninger fr hindring af smitteverførsel. En arbejdsgruppe er derfr nedsat med henblik på udarbejdelse af en vejledning fr unifrmshygiejne, sm skal sikre md direkte smitte via frurenet arbejdsdragt Urinvejsinfektiner (UVI) Urinvejsinfektiner er, såvel natinalt sm internatinalt, frtsat en af de hyppigst frekmmende hspitalserhvervede infektiner. Denne infektinstype vervåges derfr systematisk på udvalgte afdelinger/afsnit ved prævalensundersøgelser 2-4 gange årligt. I 2009 drejer det sig m geriatrisk Afdeling G, kirurgisk gastrenterlgisk Afdeling K g rtpædkirurgisk Afdeling M Rengøring Sm pfølgning på den eksterne audit af rengøringskvaliteten på Bispebjerg Hspital ultim 2008 er der påbegyndt et arbejde med analyse af resultaterne med henblik på at målrette indsatsen fr at frbedre rengøringskvaliteten Til Reginen: Fasthldes sm det står eller udgår jf. succeskriterie 9

47 Målbare succeskriterier MRSA anamnese fremgår i 80 % af lægejurnalerne Vejledning fr unifrmshygiejne er udarbejdet, g plan fr implementering er fastlagt ultim 2009 Det gennemsnitlige resultat fr Afd. G skal være 6 % hspitalserhvervede UVI, g 2,4 % fr Afd. K g Afd. M Øge antallet af gdkendte rum ved ekstern rengøringsaudit 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Bispebjerg Hspitals specifikke indsatsmråder har tæt relatin til Regin Hvedstadens tværgående indsatsmråder g hænger således gdt sammen med hspitalsplanens målsætning m, at reginens virksmheder skal være patienternes g medarbejdernes fretrukne valg. Kmmunikatin Bispebjerg Hspitalet arbejder frtsat med udviklingen af en gd kmmunikatinskultur på hspitalet med afsæt i hspitalets kmmunikatinsplitik. I januar 2009 har hspitalet uddannet en række medarbejdere til ambassadører i kmmunikatin. Fremver intrducerer g træner ambassadørerne alle nyansatte i kmmunikatinsplitikken fra første dag på hspitalet. Målbare succeskriterier At alle medarbejdere kender plitikken g praktiserer levereglerne i hverdagen - evaluering ultim 2009 Ledelsesudvikling Bispebjerg Hspital har siden 2002 sm en del af Attraktiv Arbejdsplads arbejdet strategisk g systematisk med ledelsesudvikling på alle niveauer i rganisatinen. Hspitalet udvikler g kvalificerer strategier g handleplaner inden fr ledelsesudviklingen med afsæt i aggregerede data fra bl.a. 360 graders ledelsesevaluering, dialg med afdelingsledelser g trivselsundersøgelser. Ledelsesudviklingsstrategien har til hensigt, dels at fasthlde g kvalificere nuværende ledere i rganisatinen, dels at rekruttere kvalificerede ledere g støtte disse med henblik på fasthldelse. I 2008 har hspitalet iværksat særlige aktiviteter g netværksgrupper på afdelingsledelsesniveau med henblik på faglig frmidling, inspiratin g erfaringsudveksling. Frmålet er at styrke hrisntal ledelsesmæssig videndeling g samarbejde. Endvidere er der etableret en elektrnisk 10

48 lederprtal, hvr alle ledere kan få et verblik ver rammerne fr ledelse på hspitalet bl.a. retningslinjer, vejledninger g blanketter, udviklingsmuligheder, værktøjer g anden viden, der kan være med til at understøtte det daglige arbejde med ledelse. I 2009 arbejdes der videre med at knslidere de allerede igangsatte initiativer, ligesm hspitalet styrker fkuset på ledelse ved at gennemføre et frskningsprjekt inden fr ledelse samt indgå partnerskab med CBS. Frskningsprjekt: Organisatrisk effekt af ledelse g ledelsesstil i hspitalssektren Prjektet har til frmål at udvikle en metde til at måle den rganisatriske effekt, sm en leder har på baggrund af vedkmmendes specifikke ledelsesstil. Prjektet mål er således: At udvikle en metde til at sammenhlde data m en leders stil, lederens betydning fr klimaet i rganisatinen g lederens påvirkning af udvalgte præstatinskriterier At stimulere en målrettet g strategisk udvikling af ledernes kmpetencer på hspitalet At måle på de specifikke frhld på Bispebjerg Hspital g ver tid udvikle et sammenligningsgrundlag i hspitalssektren. Prjektet gennemføres i samarbejde med en ekstern rganisatinspsyklg. Partnerskab med CBS: Vidensklubben fr Ledelse Bispebjerg Hspital har indgået partnerskab med CBS, Institut fr Ledelse, Plitik g Filsfi. Partnerskabet mfatter CBS g 8 andre private g ffentlige institutiner. Frmålet med partnerskabet er bl.a. at give mulighed fr gensidig sparring g erfaringsudveksling mkring ledelsesprblemstillinger, at skabe verrdnet sammenhæng mellem praksisnære prblemstillinger g instituttets teretiske udvikling samt mulighed fr at etablere fælles frskningsprjekter. Effekten af partnerskabet evalueres efter et år med henblik på at vurdere, m aftalen skal frtsætte. Målbare succeskriterier Identificeret sammenhæng mellem lederstil, trivsel g rganisatrisk effekt ud fra eksisterende data i rganisatinen Udarbejdet værktøj til at identificere venstående Etableret knkret partnerskabsprjekt Videndeling med andre virksmheder er etableret 11

49 IT Hurtig adgang til mbile klinikere Bispebjerg Hspital har etableret en klinisk arbejdsplads med 15 sek. lgin, frtsæt-hvr-du-slap funktinalitet veralt på mrådet, ekstern adgang, single-sign-n g autmatiseret brugerprettelse på tværs af systemer, sm frenkler adgange fr klinikerne. Imidlertid er drift, hastighed g stabilitet prblematisk. Fr at afhjælpe dette har Bispebjerg Hspital i samarbejde med Frederiksberg Hspital fået gdkendt et prjekt der minimerer lgintid til få sekunder, samme funktinalitet g øget stabilitet ved anvendelse af tynde klienter fra Sun. Prjektet afklarer mulighederne fr klinisk brug g frbedringer, sm tilfredsstiller kliniske krav, hvrmed det frventes at frmindske ventetid på lgin g adgang til systemer. Ptentialet er reduktin på 20 min. til 1 time pr. kliniker pr. dag. Der er ansøgt ABT midler g fnden har prækvalificeret prjektet. Målbare succeskriterier 400 tynde klienter installeret Tidsfrbrug på lgin minimeret med 80 % pr. kliniker IT støtte til tjenestetidsplanlægning g peratinsafvikling De eksisterende vagtplanlægningssystemer anvendes i mderat mfang. De er ret tidskrævende g giver medarbejderne begrænsede muligheder fr inddragelse g medindflydelse i planlægningen. Et system, der giver bedre mulighed fr at inddrage ønsker fra vagtpersnale g effektivisere planlægningen testes med henblik på tidsbesparelser g frbedring af kvaliteten af planlægningsresultatet. Systemet frsøges integreret med peratinsplanlægning med henblik på at anvende tjenestetidsplanlægningen i peratinsplanlægning. Det frventes, at klinikeres tid til vagtplanlægning mindskes, g at peratinsafvikling ptimeres. Der er ansøgt ABT midler g fnden har prækvalificeret prjektet. Målbare succeskriterier Grundsystemet indført på t piltafdelinger, freløbige effekter analyseret, muligheder fr integratiner analyseret g planlagt. 12

50 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Bispebjerg Hspital 2008 udgør 1,392 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 1.164,8 Øvrige driftsudgifter 334,8 Driftsudgifter i alt 1.499,7 Indtægter -107,3 Nettdriftsudgifter 1.392, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG- g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 0,871 mia. kr. g 0,461 mia. kr. Der udskrives patienter, g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr. 827,10 43,42 870,52 DAGS-prduktinsværdi mi. kr. 426,89 33,84 460,73 Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt

51 Dialgaftale 2009 fr Brnhlms Hspital

52 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Brnhlms Hspital betjener øens faste beflkning (ca persner) samt turister g andre besøgende (ca persner/år). Brnhlms Hspital er et nærhspital med akut mdtagefunktin på trds af det relativt lille ptagemråde på ca indbyggere. Denne særstatus skyldes de særlige gegrafiske frhld Brnhlms Hspital er i hspitalsplanen rganisatrisk knyttet til Rigshspitalet. Brnhlms Hspital varetager selv de fleste hvedfunktiner inden fr både det medicinske g kirurgiske mråde. Rigshspitalet varetager hvedfunktiner g specialfunktiner, der ikke varetages på Brnhlms Hspital, fr brnhlmerne. Brnhlms Hspital har endvidere samarbejdsaftaler med andre af reginens hspitaler indenfr enkelte særlige sygdmskategrier. Varetagelsen af hvedfunktinerne sker ved medarbejderne på Brnhlms Hspital, samt gennem en række lægelige knsulentrdninger g telemedicinske løsninger. Herudver er der et samarbejde med de praktiserende speciallæger på øen m basisbehandling indenfr børnesygdmme, hudsygdmme, øre-, næse- g halssygdmme g øjensygdmme. Der fretages ikke kurativ cancerkirurgi på Brnhlms Hspital, men der fretages diagnsticering g pfølgende behandling på udvalgte cancerfrmer. Øvrige pgaver Hspitalet bidrager til grunduddannelsen fr en række faggrupper, herunder sygeplejestuderende, medicinstuderende, scial- g sundhedsassistentelever, lægesekretærelever, køkkenassistentelever samt en række andre elevuddannelser. Uddannelse af yngre læger i klinisk basis uddannelse g til speciallæger i almen medicin Fysiske rammer Hspitalet er beliggende i Rønne. 2

53 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages så meget sm muligt i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksm-hederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Generalplan Brnhlm Hspital vil arbejde videre med implementeringen af hspitalets generalplan. Særligt arbejdes der på, at helikpterlandingspladsen bliver en realitet i 2010, således at vi kan pfylde vilkårene fr den dnatin vi har mdtaget fra Tryg Fnden til prjektets gennemførelse, til gavn fr hele det brnhlmske samfund. Det rygkirurgiske mråde Hspitalet vil arbejde på etablering af et samarbejde med Glstrup Hspital på det rygkirurgiske mråde, således at et udvalg af brnhlmske rygpatienter vil kunne pereres på Brnhlms Hspital af speciallæger fra Glstrup Hspital. Dette vil både give mening øknmisk, skabe en attraktiv arbejdsplads, give bjektivt bedre vilkår fr brnhlmske patienter g frbedre den patientplevede kvalitet, når der ikke skal rejses fr at mdtage behandling. Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. 3

54 I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Fasthldelse af udenlandske læger: Brnhlms Hspital ansætter i løbet af fråret 8 tyske speciallæger. Der er satset meget på denne rekrutteringsprces. Det er derfr af meget str betydning, at det lykkes at pnå en høj grad af fasthldelse fr denne gruppe af læger. Derfr indleder vi et samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen g Wrk in Denmark. Dette samarbejde vil medvirke til at sikre, at der bliver iværksat en målrettet g systematisk indsats rettet imd fasthldelse. Der er tale m en indsats, der både favner den faglige integratin g den sciale integratin. Følgende aktiviteter indgår i prjektet: Alle de udenlandske læger deltager i Arbejdsmarkedsafdelingens kursus fr udenlandske læger, der afhldes på Brnhlms Hspital umiddelbart efter smmeren 2009 Kultur g integratin frdrer indsigt begge veje. I samarbejde med Wrk in Denmark arrangeres temadage/kurser på Brnhlm både fr brnhlmere g de udenlandske læger Udnævnelse af integratinsministre på hspitalet, der har et specielt ansvar fr at igangsætte aktiviteter der arbejder fr integratin Udarbejdelse af intrduktinsprgrammer specifikt rettet imd de udenlandske læger på de enkelte afdelinger Temadage vedr. integratin Fkusgruppeinterview med alle de udenlandske læger i efteråret 2009 med henblik på at belyse, hvrdan intrduktins- g plæringsperiden er frløbet. 4

55 Målbare succeskriterier at der har været afhldt t temadage på hspitalet i 2009, den ene med sigte på at frberede medarbejderne på mdtagelsen af de nye tyske kllegaer, den anden særligt med fkus på, hvad faggrupperne laver, frskelle g ligheder imellem Danmark g Tyskland at der har været afhldt fkusgruppeinterviews med alle de udenlandske læger med udgangen af Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E- learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Med udgangspunkt i Reginens materiale vil hspitalet vil lave en kampagne fr håndhygiejne: 3 P- er (Persnale, Patient, Pårørende) På trds af en beskeden infektinsrate på hspitalet vil vi starte en kampagne med fkus på både persnale, patienter g pårørende. Der vil blive fkuseret på håndvask, unifrmsetikette med krtærmede kitler til alle g ingen smykker eller ure. Patienter g pårørende vil blive infrmeret m vigtigheden af gd håndhygiejne både mundtligt g skriftligt. 5

56 Målbare succeskriterier E-learning: 80 % af det kliniske persnale har gennemført e-learningsprgrammet med udgangen af 2009 T årlige stikprøver på håndhygiejne (metdetjek) både persnale g patienter Udarbejdelse af prcedure, der sikrer at patienter får udført håndhygiejne frud fr et måltid Udarbejdelse af skriftligt plysningsmateriale specifikt rettet imd patienter g pårørende 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Kmmunikatin bredt på hele hspitalet Brnhlms Hspital har udnævnt 2009 sm kmmunikatinsår. I februar lanceres den nye kmmunikatinsplitik, hvrefter et strt g systematisk implementeringsarbejde iværksættes på alle niveauer i rganisatinen hen ver hele året. Hspitalets kmmunikatinsplitik er rettet imd, både patientkmmunikatin g interne kmmunikatin. I januar 2009 er der gennemført en medarbejdertilfredshedsundersøgelse g en patienttilfredshedsundersøgelse med fkus på kmmunikatin. Der gennemføres i frbindelse hermed endnu en medarbejdertilfredshedsundersøgelse g en patienttilfredshedsundersøgelse i 2009 fr at vurderer effekten af de af ledelsen iværksatte tiltag til frbedring af kmmunikatinen. Målbart succeskriterium: Frbedring af den medarbejder- g patientplevede kvalitet af kmmunikatinen på Brnhlms Hspital. Hspitalet vil fasthlde fkus på øget brug af intranettet sm primære interne massekmmunikatinsmiddel. Målbart succeskriterium: Der skal i 2009 udarbejdes delplitikker fr brug af intranet, telefn g e-pst mm. Livsstilsprjekt sundt hspital I lyset af den alvrlige sundhedsprfil Brnhlm har, hvr brnhlmere lever mere usundt, ryger mere, mtinere mindre, drikker mere, ftere har diabetes, frhøjet bldtryk g andre livsstilsrelaterede sygdmme, vil vi gerne gøre vres arbejdsplads til et fregangssted fr en sundere livsstil. Vi iværksætter derfr et sundhedsprjekt med aktiviteter sm rygestp, mtin, vægttab, sund kantinekst, temadage m.m. Det skulle gerne være en medvirkende faktr til bedre resultater ved rekruttering g fasthldelse, g er således gså en pfyldelse af et af underpunkterne fr det tværgående indsatsmråde, rekruttering g udvikling. Hspitalet søger Frebyggelsesfnden m midler til prjektet. 6

57 Målbart succeskriterium Prjektet frventes iværksat efter bevilling af øknmiske ressurcer, frmentlig medi Frtsat fkus på udviklingen i HSMR Brnhlms Hspitals standardiserede mrtalitetsrate er steget gennem det sidste år. Man er i 2008 startet en fkusering på årsager til dette. Der er bl.a. fretaget en undersøgelse af 48 dødsfald på hspitalet i 2. kvartal Hspitalet vil frtsat have fkus på udviklingen mrtalitetsraten samt brugen af scringssystem til registrering af behv fr akut behandling af indlagte patienter. Scringssystemet kaldes Early Warning Scre (EWS), sm er en mdifikatin af akut mbilt team/utreach team/met team. Systemet er startet på kirurgisk afdeling i en prøveperide fra 1. december Der er i 2008 sket fuld implementering. > 80 % af patienterne bliver dagligt scret g ud af de > 80 % sker der registrering af respns på abnrm scre i jurnal hs > 80 % af patienterne på begge afdelinger Målbare succeskriterier Der afhldes frtsat månedlige møder vedr. HSMR Løbende registrering af patienter med ptentielt reversible dødsfald. Succeskriterium: < 10 % Early warning scre (EWS) audits på de kliniske afdelinger t gange årligt Succeskriterium: > 85 % af patienterne scres mindst dagligt g alle patienter med høj scr (EWS> 3), sm tyder på en akut kritisk tilstand, har fået iværksat en behandling, der er dkumenteret i jurnalen 7

58 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Brnhlms Hspital 2008 udgør 0,372 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 241,4 Øvrige driftsudgifter 139,4 Driftsudgifter i alt 380,8 Indtægter -8,8 Nettdriftsudgifter 372, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG- g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 0,162 mia. kr. g 0,104 mia. kr. Der udskrives patienter, g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr DAGS-prduktinsværdi mi. kr Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt

59 Dialgaftale 2009 fr Frederiksberg Hspital

60 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Frederiksberg Hspitals prfil er elektiv rtpædkirurgi g urlgi samt medicinsk udredning, behandling g rehabilitering. Fr ptagemrådet varetages de medicinske funktiner: almen medicin samt kardilgi, gastrenterlgi, endkrinlgi, lungemedicin g geriatri. Funktinen mfatter akutte g elektive patienter. Frederiksberg Hspital varetager den reumatlgiske hvedfunktin i planlægningsmråde Byen samt behandling af appleksipatienter. Frederiksberg Hspitals skadestue varetager henvendelser fra lkalmrådet med akut pståede mindre skader. Hspitalet skal sikre planlægningsmrådets udvikling i behandling g rehabilitering af medicinske patienter med længerevarende frløb g krniske frløb. Fkus vil være at sikre gde g sammenhængende patientfrløb i tæt samarbejde med kmmunerne, primært Frederiksberg g Københavns Kmmune. I planlægningsmråde Byen varetager Frederiksberg Hspital særligt elektiv behandling inden fr urlgi g rtpædkirurgi, g hspitalet vil frtsat være i frnt med effektive planlagte frløb på disse mråder. Der er følgende tværgående specialer på hspitalet: Anæstesilgi, diagnstisk radilgi, klinisk bikemi, klinisk fysilgi g nuklearmedicin. Frederiksberg Hspital er universitetshspital. Flere af hspitalets afsnit er tilknyttet frskellige frskningsenheder, blandt andet Parker Instituttet, der frsker indenfr det reumatlgiske speciale. 2

61 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Implementering af hspitalsplanen vedrører på Frederiksberg Hspital følgende afgrænsede prcesser (prjekter): Interne prjekter (Frederiksberg Hspital ansvarlig) Udvidelse af pvågningskapaciteten Samling af den akutte mdtagefunktin (skadestue g AMA) Prjekter, hvr Frederiksberg Hspital er ansvarlig Overtagelse af reumatlgi i planlægningsmråde Byen fra Bispebjerg Hspital Ændring af medicinsk ptagemråde fra Indre Nørrebr til Vanløse (med diverse hspitaler) Prjekter, hvr andet hspital er ansvarlig Urlgisk samarbejdsfunktin Anæstesilgisk udefunktin Neurlgi (appleksi) Ortpædkirurgi Flytning af gynæklgi/bstetrik til Rigshspitalet 3

62 Implementering af hspitalsplanens enkelte delelementer frudsætter en prjektrganisatin på Frederiksberg Hspital, der kan styre prcessen i de kmmende år. Der er etableret en prjektrganisatin bestående af en intern krdineringsgruppe (Krdinatinsgruppen vedr. implementering af hspitalsplanen). Der er nedsat prjektgrupper fr de enkelte prjekter, g MED-rganisatinen er invlveret aktivt. Implementering af hspitalsplanen er i 2008 frløbet planmæssigt på Frederiksberg Hspital: Medicinsk Center er ændret til Medicinsk Afdeling g Rehabiliterende Afdeling. I denne prces blev 3 tidligere klinikker sammenlagt til én ny medicinsk afdeling Intensiv Afdelingen er nedlagt på Frederiksberg Hspital g respiratrpatienter verført til Bispebjerg Hspital. Der er etableret en stue fr kritisk syge i AMA Fusinsprcessen pågår i frbindelse med vertagelse af reumatlgi i planlægningsmråde Byen fra Bispebjerg Hspital m.fl. Øjenkirurgisk udefunktin er etableret fra Glstrup Hspital pr. 1. september 2008 Gynæklgisk/bstetrisk udefunktin er etableret fra Rigshspitalet pr. 1. ktber 2007 Radilgisk samarbejdsfunktin etableres med Bispebjerg Hspital 1. marts Målbare succeskriterier At sikre en vellykket fusin af reumatlgien i planlægningsmråde Byen pr. 1. juni 2009 Fasthldelse af ledere g klinisk persnale på hspitalet i implementeringsfasen g fremver. Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparen- 4

63 de teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Frederiksberg Hspital arbejder målrettet på at skabe den attraktive arbejdsplads fr på denne måde at kunne rekruttere g fasthlde medarbejdere i en tid med mangel på en lang række faggrupper. I kraft af en aktiv HR strategi, vil hspitalet løbende iværksætte tiltag, der kan være med til at understøtte denne målsætning. Sygefraværet på gdt 6 % (inklusivt fravær på grund af arbejdsskader) er fr højt, g det skal nedbringes. Indsatsen skal primært ske på det lkale niveau på de enkelte afdelinger, bl.a. ved at ledelsen på et tidligt tidspunkt handler aktivt ved at drøfte fraværet med den pågældende medarbejder. Endvidere skal der være fkus på såvel psykisk sm fysisk arbejdsmiljø, så dette ikke i sig selv er årsag til sygefravær. Vi vil fkusere på de psitive faktrer i det psykiske arbejdsmiljø i frm af trivsel g arbejdsglæde. Temaet er kntinuerligt til debat i hspitalets V MED-udvalg, g der er udarbejdet en handlingsplan. Den sidste trivselsundersøgelse fra 2007 viser, at 23 % har været stresset en del af tiden, 11 % har været stresset en str del af tiden, g 1 % har været stresset hele tiden. En ny stressplitik har sm visin, at skabe trivsel i en travl hverdag. Herudver arbejder hspitalet sammen med kmmunerne mkring fasthldelse af medarbejdere med særlige behv eksempelvis gennem etablering af fleksjb fr såvel allerede ansatte sm nye medarbejdere. Der er endvidere etableret et særlig netværk fr disse medarbejdere, sm på denne måde har mulighed fr at mødes med kllegaer, der er i samme situatin. Endelig udbyder hspitalet hvert år en bred vifte af kursus- g knsulenttilbud til ledere g medarbejderne, der målrettes de aktuelle behv på hspitalet. Frederiksberg Hspital har igangsat frskellige initiativer i relatin til alle indsatsmråder nævnt i Rekrutterings- g persnaleudviklingsplan fr Regin Hvedstaden. Eksempelvis er hspitalet ved at etablere en intern vikarservice i samarbejde med Bispebjerg Hspital. Frederiksberg Hspital afhlder årligt en persnalets dag, hvr der er fkus på trivsel på arbejdspladsen. Frederiksberg Hspital arbejder kntinuerligt med at rekruttere g fasthlde medarbejdere. Der er igangsat et prjekt i Medicinsk Afdeling mhp. rekruttering af nyuddannede sygeplejersker. Prjektet har fkus på sygeplejestuderende, g de første erfaringer viser, at det i høj grad er muligt at få 5

64 mange af de sygeplejestuderende ansat på hspitalet efter endt uddannelse. Der er etableret et netværk fr hspitalets nyuddannede sygeplejersker mhp. at fasthlde disse. Af arbejdskraftbesparende prjekter kan nævnes, at Frederiksberg Hspital arbejder med det virtuelle hspital. Hspitalet har prettet en telemedicinsk frskningsenhed vedr. Tele KOL. Desuden varetager hspitalet frmandskabet i delprjekt 5: Persnaleressurcer på medicinske afdelinger. Indsatsmråder: Strategi fr den attraktive arbejdsplads Nedbringelse af sygefravær Opfølgning på trivselsundersøgelse Fasthldelse af medarbejdere med særlige behv Iværksættelse af knkrete prjekter sm pfølgning på hspitalets stressplitik En synlig g systematisk indsats fr arbejdsmiljøet med mdrejningspunkt i arbejdspladsvurderinger g handleplaner Målbare succeskriterier Maksimalt sygefravær på 5 % Jf. sidste trivselsundersøgelse føler 1 % af medarbejderne sig stresset hele tiden på arbejdet. Denne andel skal være reduceret til 0 % ved næste trivselsundersøgelse En persnalemsætning på maksimalt 20 % Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E- learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, her- 6

65 under beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Hygiejnerganisatinen har udarbejdet Prgram fr infektinskntrl på Frederiksberg Hspital. Hvedfrmålet med prgrammet er at frebygge infektiner på Frederiksberg Hspital, samt at begrænse smittespredning g bakteriel resistensudvikling fr derigennem at skabe sikre frhld fr patienter, ansatte g andre, sm færdes på hspitalet. Hygiejnerganisatinens indsatsmråder vælges på baggrund af identifikatin af hspitalets risikpatienter g prcedurer. I 2009 har hygiejnerganisatinen valgt at fkusere på at frebygge spredning af multiresistente bakterier, da en infektin med multiresistente bakterier kan få fatale følger fr denne patientgruppe. Frederiksberg Hspital tilbyder undervisning i infektinsfrebyggelse til persnale g patienter, samt når det er hensigtsmæssigt til pårørende. Alt nyt persnale intrduceres til hspitalets infektinskntrlprgram ved Fællesintrduktinen g pjecen "Infektinshygiejne, persnalevejledning" uddeles. I nvember 2008 gennemførte Dansk Standard en ekstern audit af rengøringskvaliteten på hspitalerne i Regin Hvedstaden, herunder på Frederiksberg Hspital. 17 af Frederiksberg Hspitals lkaler blev gennemgået, heraf blev 6 lkaler gdkendt g 11 afvist. Samtidigt med resultatet af rengøringsaudit udkm en rapprt ver miljøprøver taget i 3 sengeafsnit i september måned. Miljøprøverne blev taget i frbindelse med en udredning af eventuelle årsager til et øget antal tilfælde af multiresistente Klebsiella pneumniae. Bakterien fandtes på en sengegalge, hvr den med str sandsynlighed har verlevet en sengevask. Flere steder fandtes klifrme bakterier (tarmbakterier), sm kan tyde på svigtende håndhygiejne hs patienter g persnale. Rapprten m miljøprøver peger på: Svigtende håndhygiejne hs persnale Svigtende håndhygiejne hs patienter Mangelfuld rengøring af senge 7

66 På baggrund af disse resultater har Regin Hvedstaden besluttet, at der skal udarbejdes handleplaner vedr. infektinshygiejne på reginens hspitaler. På Frederiksberg Hspital er der i januar 2009 udarbejdet en handlingsplan med fkus på frbedringer af indsatsen mkring rengøring g håndhygiejne. Målbare succeskriterier At der ikke sker en stigning i antallet af patienter med multiresistente bakterier, herunder Staphyllcccus aureus, ESBL prducerende Klebsiella pneumniae g Chlstridium difficile At ingen patienter smittes med multiresistente bakterier under indlæggelse på Frederiksberg Hspital At der er dkumentatin fr systematisk screening fr MRSA i frbindelse med jurnalptagelse At fase 1 i handlingsplanen fr rengøring er gennemført i løbet af 2009 At der er udarbejdet vejledning vedr. ansvarsfrdeling mht. indkøb, vedligehld, rengøring g udskiftning af udstyr. 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Ledelsesudvikling Frederiksberg Hspital har et stærkt fkus på ledelse. Frdi den bedste patientbehandling leveres af den tilfredse medarbejder, g frdi medarbejdertilfredshed er uløseligt knyttet sammen med gd ledelse. Frederiksberg Hspital udarbejder en HR-strategi, hvr ledelse integreres sm et centralt element. Hspitalet har sm mål, at 100 % af alle persner i ledende stillinger årligt skal deltage i mindst én uddannelsesaktivitet sm mhandler egen ledelsesudvikling Der afhldes et årligt lederseminar Der udarbejdes en strategi fr lederrekruttering i 2009 Ledelsesevalueringen, sm har udgangspunkt i Persnalestyrelsens kncept, er begyndt i 2005 sm et piltprjekt i Psykiatrisk Afdeling g direktinen, g har været gennemført i dele af Medicinsk Afdeling, g i de tværgående afdelinger. 360 graders lederevaluering frtsætter med at blive udrullet på hspitalet i 2009 i de kirurgiske g administrative afdelinger. Ledelsesevalueringen anvendes sm udgangspunkt i lederudviklingssamtaler, g er hspitalets mulighed fr at vurdere de samlede initiativer på ledelsesmrådet. 8

67 Frederiksberg Hspital har særligt fkus på ledelse fr verlæger. Der er derfr udviklet et særligt kncept fr verlæger, hvr der tilbydes seminar m ledelse. I 2008 er udbudt et kursuskncept kmpetent kmpakt kursusrække mkring essentielle emner mkring udøvelse af ledelse fr verlæger vedr. mødefacilitering, den vanskelige samtale g frhandlingsteknik. Kurset frtsætter i 2009 med str deltagelse af verlægegruppen. Hspitalet har tæt samarbejde med mrådehspitalet BBH vedr. mellemlederuddannelsen. Der udbydes tilbud til talenter (før-ledere) g til nyudnævnte ledere, hvr der gives intrduktin til ledelsesgrundlag, mål g visiner, kvalitetsarbejde, ledelsesredskaber, persnlig planlægning m.v. Herudver vil følgende aktiviteter frtsætte: Deltagelse i Regin Hvedstadens lederudviklingsinitiativer Tilbud m diplmlederuddannelse fr alle faggrupper Ledelsessparring Ledelsesseminarer Temamøder fr ledere Krte målrettede kurser i MUS, generel ledelse mm. Kmmunesamarbejde Frederiksberg Hspital deltager i det af Regin Hvedstaden nedsatte Samrdningsudvalg fr Frederiksberg Kmmune g Frederiksberg Hspital. Sm følge af hspitalsplanen inkluderes Københavns Kmmune (Vanløse) i udvalget, når ptagemrådet mlægges. Frmålet med samrdningsudvalget er blandt andet at: Sikre sammenhæng g kntinuitet i indsatsen på tværs af sektrer Frestå den lkale administrative udmøntning af de lvpligtige sundhedsaftaler mellem hspital g kmmune, samt drøfte principielle tværgående prblemstillinger Løse pgaverne i et åbent g tæt samarbejde med højt infrmatinsniveau. I regi af samrdningsudvalget bliver samarbejdsrelatiner g knkrete samarbejdsprjekter, der er indgået mellem Frederiksberg Kmmune g Frederiksberg Hspital, kntinuerligt drøftet, planlagt g implementeret. Frederiksberg Hspital vil i 2009 have fkus på at: Frtsætte det tætte samarbejde med Frederiksberg Kmmune m knkrete samarbejdsprjekter under verskriften sammenhængende patientfrløb fr den ældre skrøbelige medicinske patient. Af eksempler kan nævnes: Fkus på medicineringsprcessen I AMA pågår et medicinprjekt i frbindelse med Operatin Life, der er en landsdækkende kampagne fr at øge kvalitet i patientsikkerhed på danske sygehuse. Omkring medicinafstemning arbejder man bl.a. med at sikre, at medicinplysninger videregives 9

68 krrekt i frbindelse med indlæggelse, verflytning g udskrivelse fr dermed at frebygge medicineringsfejl i vergange i patientfrløb. Succeskriterium fr prjektet er ved audit af vise, at der er 95 % krrekt medicinafstemning i Medicinsk Afdeling Desuden er der i 2009 igangsat et prjektet vedr. Kvalitetssikring af medicineringsprcessen gennem pgaveglidning i AMA. Opgaveglidningen består i, at farmaceut g farmakm vertager dele af eller hele medicineringsprcessen, der på nuværende tidspunkt varetages af læger g sygeplejersker. Succeskriterium er at få igangsat prjektet i AMA. Følge-hjem-rdning pfølgende hjemmebesøg af sygeplejerske/terapeut fra Frederiksberg Hspital samt en hjemmesygeplejerske fra Frederiksberg Kmmune efter udskrivning fra hspital med det frmål at frebygge genindlæggelser succeskriterium: at få gennemført prjektet i tæt samarbejde med Frederiksberg Kmmune med et tilstrækkeligt antal patienter. Udgående KOL (Krnisk bstruktiv lungesygdm) g rehabiliterende KOL g samarbejde med Frederiksberg Kmmune m en mdel fr rehabilitering af KOL patienter i kmmunalt regi succeskriterium: bedre samlet helbredsfunktin fr patienterne Udgående AMA videreførelse af en sygeplejerskefunktin fra akut mdtageafsnit til plejehjem g patienter i eget hjem med henblik på at frebygge genindlæggelser succeskriterium: pgørelse af antallet af patienter, der har været indlagt under 1. døgn samt genindlagt i AMA unødvendigt. Frederiksberg Hspital g Frederiksberg Kmmune vil i frbindelse med den reviderede sundhedsaftale, drøfte indsatsmråder g samarbejdsprjekter fr år Frsøg med anvendelse af ny teknlgi det virtuelle hspital TeleKOL Frederiksberg Hspital har taget initiativ til prettelsen af en telemedicinsk frskningsenhed, hvis frmål er at undersøge mulighederne fr behandling af indlæggelseskrævende patienter med krnisk bstruktiv lungesygdm (KOL) i eget hjem, ved hjælp af telemedicinske applikatiner (Tele- KOL). Gennem flere piltprjekter blev det knkluderet, at det både teknlgisk g praktisk er muligt at udføre kmmunikatin, mnitrering g udvalgte behandlinger gennem en telemedicinsk løsning, hvr patienten phlder sig i eget hjem, g behandlergruppen bag en skærm på hspitalet. 10

69 I fråret 2007 blev prjektgruppen kntaktet af Vækstfnden, sm tilbød en finansiering af en telemedicinsk platfrm til udførelse af et randmiseret, klinisk kntrlleret studie, hvis frmål er at undersøge effekten af - g sikkerheden ved patientbehandling i et virtuelt hspital. Frederiksberg Hspital (FH) har været innvatinssted g udviklingsmiljø i frbindelse med etableringen af Det Virtuelle Hspital (VH) g fungerer i samarbejdet med Vækstfnden sm frskningscenter fr udvikling- g dkumentatin af VH. FH har det lægelige, rganisatriske g frskningsmæssige ansvar fr den evidensundersøgelse, sm er frudsætningen fr VH. Endvidere ppebærer FH ansvaret fr patientsikkerheden. Evidensstudiet vil blive gennemført sm et multicenterstudie med tre deltagende hspitaler fra hvedstadsreginen (Frederiksberg Hspital g frmdentlig Herlev Hspital samt Bispebjerg Hspital). Vækstfnden (E-Medlink) har investeret et beløb på ca. 9 milliner krner ver en 2-årig peride, til udvikling af teknlgisk platfrm, selskabsdannelse (E-MedLink) g bekstning af evidensstudie. Prjektperiden er startet prim Perspektiver ved Det Virtuelle Hspital er blandt andet: Krtere indlæggelsestider (1-2 dage i mdsætning til de 6-7 dage, der er den vanlige KOLliggetid) Hurtig indsættelse af behandling ved bedre vervågning g tidlig interventin (frhindring af indlæggelser, ambulante kntrller) større livskvalitet g tryghed fr patienten (jf. være i eget hjem ) Redskab til krdineret g frbedret patientfrløb (sikring af vergange mellem sektrer) Kntinuerlig vervågning/ kntinuerlig mulighed fr specialistkntakt Mulighed fr at lade den initiale KOL-vervågning i hjemmet gå direkte i sammenhæng med KOL-rehabilitering udført med tele-teknlgi i hjemmet Mulighed fr mere ratinel anvendelse af persnaleressurcer g dermed et bidrag til løsningen af persnalemanglen i sundhedsvæsenet Patienten bliver aktiv medspiller (egenmsrg, selvmnitrering, persnlig mestring mm) Øgede kmpetencer til primærsektr (adgang til specialisthjælp - secnd pinin, undervisning) Øget kmmunikatin mellem hjemmeplejen g sygehusvæsenet. Succeskriterier fr Tele-KOL: At få prjektet igangsat med inddragelse af de relevante patienter i 2009 At få et velfungerende samarbejde med primær sektr mkring patientfrløbet. Elektrnisk AMA tavle (R)eal (T)ime (P)atient (F)lw (S)ystems Frederiksberg Hspitals akut mdtage afdeling AMA arbejder i samarbejde med Pallas Infrmatik A/S med ngle grundlæggende kncepter fr infrmatinsteknlgiske løsninger af de lgistiske 11

70 udfrdringer, der er frbundet med akutindlæggelser g akutbehandling. Arbejdstitlen er Real Time Patient Flw Systems en sammenhængende løsning på akut-lgistik mrådet. I RTPFS er der fkus på en løsning, sm giver redskaber til i sammenhæng at assistere med ressurcedispnering g lgistik i krydsfeltet mellem: Patient Hspitalspersnale Senge Udstyr Behandlingsfrløb Første versin af RTPFS angriber på samme tid den i dag ftest white bard baserede sengedispnering på akut mdtagelserne, samt søger at digitalisere de standard behandlingsfrløb, der hyppigst anvendes på netp disse afdelinger. Knkret er planen i RTPFS i versin 1, at udvikle et sengedispneringsmdul g et behandlingsfrløbsmdul, samt at sætte disse i piltdrift på Frederiksberg Hspital prim I 2009 er der fkus på: At fastlægge indhldet i første versin af en infrmatinsteknlgisk løsning i AMA, en elektrnisk AMA tavle At definere g udvikle den tekniske løsning samt arbejde med at designe de arbejdsprcesser g strukturer sm løsningerne skal indgå g frankres i hs AMA At teste denne gennem piltdrift på AMA Målbare succeskriterier At få pilttestet den elektrniske AMA tavle i

71 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Frederiksberg Hspital udgør 0,613 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 464,3 Øvrige driftsudgifter 217,0 Driftsudgifter i alt 681,3 Indtægter -68,4 Nettdriftsudgifter 612, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG- g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 0,492 mia. kr. g 0,276 mia. kr. Der udskrives patienter g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr DAGS-prduktinsværdi mi. kr Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt

72 Dialgaftale 2009 fr Frederikssund Hspital

73 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Nærhspitalet Frederikssund Hspital mfatter gså rehabliterings- g neurrehabilitringsfunktinen i Esbønderup g er en del af planlægningsmråde Nrd. Hspitalet løser pgaver på mråderne: hjerte-, lungemedicin, endkrinlgi g gastrenterlgi. Herudver almen- g neurgenptræning samt elektiv rtpædkirurgi g urlgi i udefunktiner fra henhldsvis Hillerød Hspital g Herlev Hspital. Lungecancerpatienter flyttes sm et led i hspitalsplanen til Gentfte Hspital medi Afdelingerne billeddiagnstisk, labratriumdiagnstisk, peratin, anæstesi g intensiv er underlagt Hillerød Hspitals ledelse. Prim 2009 er serviceafdelingen flyttet til Frederikssund Hspital fra tidligere at have været ledet fra Hillerød Hspital. Hspitalsplanens indhld har betydet, at Frederikssund/ Esbønderup Hspital fra 1. januar 2008 blev prettet sm et selvstændigt nærhspital ved pdeling af det tidligere Nrdsjællands Hspital. Året 2008 er verrdnet frløbet med en prces mhandlende ansættelser af administratinspersnale g ledelse både på direktins- g afdelingsniveau samt indgåelse af knkrete aftaler m administrativ g på ngle mråder specialemæssig adskillelse fra det tidligere Nrdsjællands Hspital, Hillerød. Der er i den samlede persnalestab str pbakning, psitiv stemning g gåpåmd til at bidrage til udviklingen af Frederikssund Hspital sm et selvstændigt nærhspital. Gennem 2008 er der taget ganske mange initiativer: frmuleret visiner g ledelsesstrategier fr hspitalet, prettet ny mødestruktur, frmelle fra på kvalitets- g persnale-/sikkerhedsmrådet er nedsat. Der er sat fkus på ledelsesudvikling g ledelsesfrventninger. Arbejdspladsvurdering er gennemført ud fra det lvmæssige krav i frhld til en ny rganisatin. Et nyt kncept fr udviklingssamtaler er indført, hvr gså trivsel indgår. Der er lagt vægt på at sikre en direktinsprfil, der signalerer en flad struktur, en tæt dialg med alle grupper g invlvering af ansatte på alle niveauer. Der er igangsat prcesser med knkret invlvering af ansatte g Virk-MED i frhld til visiner g strategier. Prcesserne skal frløbe i 2009 g udrulles i relatin til prjektet vedrørende Det Kmmunikative Hspital. Direktinen har fastlagt en mdel fr rganisatrisk styring af Frederikssund Hspital, der baseres på årlig frmulering af hspitalets strategier, frmidling g invlvering. Målet med metden er, at den røde tråd på hspitalet skal være tydelig. Det skal pleves, at der er en enkel g smidig prces fra visin til handling, der skal være dynamiske planer i stedet fr statiske planer, innvatinsevnen skal styrkes, invlvering g ejerskab hs ansatte g endelig skal rganisatinen gøres i stand til bedre at agere strategisk på pludselige frandringer. Disse prcesser samkøres med de verrdnede Dialg Baserede Aftaler med kncernen. Frederikssund Hspital har fastlagt et værdigrundlag gennem en freløbig krt prces. Service indgår sm et af hvedelementerne i dette værdigrundlag tænkt sm den samlede tilgang til patienter, der er kendt fra mange private virksmheder, med fkus på den enkelte brgers behv g frventninger.

74 Et andet hjørnepunkt i Frederikssund Hspitals værdidannelse er udvikling af kvalitet, det vil sige sikre sig, at ydelserne lever p til de kvalitetsstandarder, der er fastsatte af sundhedsstyrelsen fr eksempel gennem videnskabelige tidsskrifter, behandlingsinstrukser, nrmer fastlagt i det natinale indikatrprjekt, kriterier fastlagt gennem diverse kvalitetsstyringssystemer sm fr eksempel Jint Cmmissin f Internatinal Accredidatin g Den Danske Kvalitetsmdel. Sidste hjørnesten i den planlagte værdidannelse på Frederikssund Hspital er nærhed i frm af tilstedeværelse g engagement anses sm en væsentlig værdi g ønskes efterlevet.

75 2. INDSATSOMRÅDER Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Ombygning g generalplan Den endelige versin af generalplanen freligger. På trds af at Frederikssund Hspital kun er 23 år gammelt, er der væsentlige aspekter, der betinger behvet fr mbygninger med henblik på pnåelse af et tidssvarende hspital. Dels er der vervejende firesengsstuer i sengebygningerne, et prblem der yderligere accentueres i frbindelse med indflytning af neurrehabiliteringsdelen fra Esbønderup. Dels ligger akutmdtagelse g lægevagt på 1.sals niveau med de praktiske prblemer fr patienterne, dette medfører. Området ligger spredt, g der er ikke et centralt triagemråde. Baseret på disse behv indehlder generalplanen planer fr mbygning fr 0,4 mia. kr. Fusinsprcesser Der er en række fusiner på vej. Frhandlingerne i fusinsgrupperne med Gentfte Hspital vedrørende lungecancermrådet er gennemført, g denne funktin frventes verført medi Fusinsprcessen med Hillerød Hspital mkring Medicinsk afdeling Frederikssunds vertagelse af akutmdtagelse mrådet er påbegyndt g frventes effektueret marts Der mangler frhandling af verflytning af nuværende plejegruppes vergang til Medicinsk afdeling samt frventes afklaring vedr. finansiering af læger til varetagelse af akutmdtagelsesfunktinen. Der er igangsat frhandling mkring etablering af samarbejde mellem lægevagt g Frederikssund Hspital. Der ønskes etableret et samarbejde mellem lægevagt g Frederikssund Hspital, således at man i vagtperiden kan hjælpe hinanden; lægevagten kan mdtage flere patienter, g en del patienter kan håndteres af behandlersygeplejersker fra skadestuen. Flere sygeplejersker har allerede påbegyndt uddannelsen.

76 Genptræningskncept Esbønderup Fasthldelse af genptræningsenheden Esbønderup Hspital er en del af hspitalsplanen, g i den frbindelse implementeres prjektet mkring Udvidet genptræningskncept på Esbønderup Hspital, dels i samarbejde med Herlev Hspital g dels sammen med Rigshspitalet - henhldsvis inden fr genptræning efter rtpædkirurgi (hfteallplastik), g ved genptræning af nklgiske patienter, der har gennemgået stråle-, kem- eller perativbehandling g endnu ikke kan udskrives fra den nklgiske afdeling, men stadig har et strt genptræningsbehv. Kntraktindgåelse med udefunktiner på Frederikssund Hspital De endelige kntrakter med udefunktinerne fastlægges endeligt g frberedelse til mdtagelse af Esbønderup frtsættes. Desuden frtsættes den lange række af initiativer, sm er igangsat i indeværende år sm knsekvens af hspitalsplanen. Målbare succeskriterier Fra 1. juni 2009 visiteres lungepatienterne fra nuværende ptagemråde til Gentfte Hspital Ved udgangen af 1. kvartal 2009 er alle kntrakter med udefunktinerne indgået g afregning sker i 2009 Fusinsprcessen vedrørende Frederikssund Hspitals vertagelse af akutmdtagelse er klarlagt, g følgende mråder er gennemført senest ultim 2009: Varsling af persnale til ny arbejdsgiver Øknmisk ressurceflytning fra Hillerød Hspital til Frederikssund Hspital er aftalt Der er skabt klarhed ver lægebemanding til skadestue/mdtagelse fra medicinsk afdeling (vagtdækning) samt håndteringen af selvhenvendende patienter til rtpædisk g urlgisk afdeling Medi 2009 mdtager Esbønderup nklgiske patienter fra Rigshspitalet g Herlev Hspital, svarende til henhldsvis 6 senge g 3 senge (belægning på 80 %) I efteråret 2009 er der truffet beslutning m et eventuelt samarbejde mellem lægevagten g Frederikssund Hspitals skadestue I 2009 vil direktinen indgå dialgaftale med afdelingsledelserne i intern medicin, det tekniske mråde, neurrehabilitering g serviceafdelingen. Indhldet vil være en videreføring af kncepterne/succeskriterierne intrduceret i nærværende aftale Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr

77 rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Rekruttering g nærvær Direktinen har i efteråret afviklet en prces Direktinens Labratrium med deltagelse af ledere g tillidsrepræsentanter. Frmålet med prcessens resultater var at udvikle rekrutteringen, reducere fravær, fasthlde medarbejderne g dermed reducere frbruget af eksterne vikarer fr derved at højne kvaliteten i patientplejen. Gennem 2009 planlægges en række initiativer sm fr eksempel en ny nærværsplitik, sundhedsledelse, tilbud m sundhedstjek, fkus på rekruttering af plejepersnale, der har frladt faget g tilbud m plæring, særligt intrduktinsfrløb til persnale, der ønsker løs tilkbling til hspitalet (timelønnede), pgaveglidning, persnaletrivsel/-pleje, bedre transprtmuligheder mv. Sm eksempler på pgaveglidning er etableret plejeprtører ansat direkte i afdelingen, der varetager både lettere pleje- g frflytningspgaver. Alle medicinske afdelinger har kntrassistenter til administrative pgaver, der aflaster sygeplejerskerne. De samme afdelinger har få ansatte, der ikke har en sundhedsuddannelse sm hjælp m eftermiddagen til servering af kaffe, drikkevarer, prydning, pfyldning mv. Diætist er ansat direkte i afdelingen g aflaster sygeplejerskerne i frhld til servering af mad, madbestilling, kstvejledning til patienterne g supprt til persnalet. Trivsel- g udviklingssamtaler Sm et led i hspitalets årshjul er fastlagt ny plitik g prcedure fr afvikling af medarbejderudviklingssamtaler. Knceptet har udver udvikling fkus på medarbejderens trivsel på arbejdspladsen g indhldet er differentieret fr ledere g medarbejdere. Arbejdskraftbesparende teknlgi g metder I samarbejde med Aalbrg Sygehus, Århus Universitetshspital er der købt udstyret Funktinel elektrnisk Stimulering (FES) til cmputermæssig g elektrisk styring af lammede ekstremiteter. FES vil i 2009 blive anvendes til tidlig mbilisering af hemiparetiske patienter på Esbønderup. Frskning g udvikling, inkl. etablering af t lektrater ved Københavns Universitet Frederikssund Hspital ligger i periferien af reginen g igangsættelse af frskning g etablering af relatin til Københavns Universitet får str betydning. Vi er på den baggrund pnået t lektrater (et til hver adresse) pr 1. januar 2009 med Københavns Universitet, Institut fr Flkesundhedsvidenskab, med henblik på undervisning af 10. semester lægestuderende i faget klinisk rehabilitering g scialmedicin.

78 Målbare succeskriterier Reducere frbruget af vikarer (Vikarservice Nrd g FADL-vagter) med 10 % i 2009 Der igangsættes rekrutteringstiltag med målrettet prfilering af Arbejdspladsen Frederikssund Hspital ud fra resultater fra Direktinens Labratrium Der ansættes et lkalt krps af timelønnede medarbejdere i plejen på Esbønderup Hspital g på Frederikssund Hspital, suppleret med knkrete tiltag med pgaveglidning I 2009 registreres begrundelse fr lederes g medarbejderes fratrædelsesårsager g begrundelse fr ansøgning af jb på Frederikssund Hspital, g hvr ansøger har set pslaget med henblik på ptimering af de fremtidige rekrutteringsprcesser Hspitalets fraværsprcent reduceres til 5 % I januar/februar gennemføres trivsels- g udviklingssamtaler fr alle ledere g medarbejdere. På baggrund af resultaterne af trivsels g udviklingssamtalerne fastlægges rganisatriske udviklingsprgrammer Prim 2009 tilbydes medarbejderne adgang til persnalegder sm massagestle, frugtrdninger, take away kstrdninger mv. med henblik på de ansattes trivsel g sundhed Medi 2009 tilbydes individuelle kmpetenceudviklingsprgrammer fr alle nyansatte med henblik på rekruttering g fasthldelse. Desuden tilknyttes alle nyansatte en mentr fr en 3 måneders peride Der afvikles minimum 5 staff meetings Hygiejnemrådet Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E- learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet.

79 Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Der er etableret egen hygiejnerganisatin, der indgår i kvalitetsrådet g refererer til direktinen. Målet er at skabe en kntinuerlig infektinsprfylakse gennem en systematiseret tilgang til mrådet, samt at sikre et højt fagligt niveau ved at anvende et ratinelt g evidensbaseret grundlag fr en ensartet hygiejneindsats. Der er udarbejdet en handlingsplan fr frebyggelse g kntrl af hspitalserhvervede infektiner med det frmål at identificere g reducere risiken fr patienter, persnale, pårørende eller andre pådrager sig eller verfører infektiner, implementere reginale g lkale vejledninger fr hygiejnemrådet. Hygiejnerganisatinen fungerer endvidere sm rådgivningsfrum, etablerer integratinen af DDKM g JCI standarder, udarbejde hygiejnekampagner g indikatrer fr mnitrering af hygiejneindsatsmråder, samt initiere uddannelsesplaner fr persnalet. Overtagelse af serviceafdelingen fra Hillerød Hspital Frederikssund Hspital har vertaget servicemrådet pr. 1. januar Denne udvikling giver mulighed fr at udvikle g afprøve nye servicekncepter med øget fkus på servicemindedhed samt øget fkus pgaveglidning sm en frtsættelse af prjekt påbegyndt i Der ansættes en servicechef med ansvar fr rengøring, prtører, dept g grønne mråder. Målbare succeskriterier Med henblik på at udvikle fkus, hldninger g dermed kvalitet på hygiejnemrådet udpeges hygiejnenøglepersner i hvert afsnit, sm i fråret 2009 gennemfører hygiejneuddannelse Maj 2009 gennemføres hygiejnekampagne vedrørende unifrmsetikette g håndhygiejne der indkøbes 2 ultravilette håndscannere med henblik på at synliggøre håndhygiejneniveauet Alle affaldsspande på sengestuerne skiftes til mere rengøringsvenlige eksemplarer Elektriske spritdispensere mnteres på alle stuer g tiletter Hygiejneaudit gennemføres i efteråret 2009 rengøringsaudit gennemføres frår g efterår via egenkntrl MRSA g ESBL screening etableres sm rutine ved alle indlæggelser Rengøringsstandardprgrammerne mlægges med henblik på generelle kvalitetsfrbedringer Der etableres i løbet af 2009 en klar beskrivelse g frdeling af rengøringspgaven mellem pleje- g rengøringspersnale. Endvidere skræddersyes et lkalt kmpetenceudviklingsprgram fr rengøringspersnale/serviceassistenter

80 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Lederudvikling Direktinen har sm udgangspunkt den hldning at ledelse gør en frskel, hvrfr der sideløbende med de rganisatriske udviklingsprjekter gså fkuseres på udvikling af ledere på alle niveauer. Det generelle indtryk er, at driftspgaverne fr ledere fylder rigtig meget måske gså fr meget. Sm et frsøg på at rette p det dette implementeres frskellige udviklingstiltag fr at fremme fkus g kmpetencer inden fr strategisk ledelse, persnaleledelse, frandringsledelse g det persnale lederskab. I 2008 er påbegyndt etablering af netværksgrupper fr mellemledere hvr frmålet er, at give kllegial ledelsessparring ud fra metden reflekterende team. I netværksgrupperne gennemføres mindre individuelle ledermålinger hvr medarbejderne reflekterer ver ledelsens kmpetencer på en række udvalgte parametre. Resultaterne gennemgås individuelt med ekstern cach g den enkelte leder udarbejder handlingsplan sm vedkmmende arbejder videre med i netværksgruppen. Der er etableret et Ledelses Academy på tværs af lederniveauerne hvr frskellige ledelsestemaer frmidles. Eksterne plægshldere deltager ad hc. Målbare succeskriterier Minimum 50 % af alle mellemledere er i 2009 medlem af netværksgruppe har fået fretaget ledermåling g mdtaget minimum en cachingseance. På baggrund af ledermålingerne identificeres t verrdnede lederudfrdringer, sm der ultim 2009 planlægges kmpetenceudvikling ud fra Ledermålingerne gentages efter 1,5 år g resultaterne på de udvalgte udfrdringer skal afspejles psitivt i resultaterne Minimum 70 % af alle ledere har i løbet af 2009 deltaget i 3 seancer af Ledelses Academy Kmmunikatin, infrmatin g branding I 2009 påbegyndes et kmmunikatinsprjekt. Baggrunden er, at brgerne i stigende grad får reel mulighed fr at fretage et kvalificeret valg af behandlingssted, g med behandlingsgarantierne er der endg åbnet muligheder fr ffentlig finansieret behandling på privathspitaler. Valgene kan basere sig på netbaseret hurtig pdateret viden mkring kvalitet, f.eks. gennem sundhedsstyrelsens hjemmesider, hvr kvalitetsmålinger vurderes via det natinale indikatrprjekt (NIP), ventelistepgørelser, samt en meget bred vifte af nyhedsmedier sm tv g aviser. Plitiske hldninger frmidlet gennem medier bidrager ligeledes til valg af behandlingssted, fr eksempel den ffentlige diskussin mkring mråde- versus nærhspitaler eller specialist versus nærhed. Ngle sygdmme kræver behandling på højt specialiseret niveau, andre kan meget vel behandles på mindre specialiseret niveau. Alle har hldninger til sundhedsydelserne på hspitalerne, diskussinerne har generelt mediernes stre bevågenhed. Brgerne er tvunget til hurtig at danne sig en hldning til indhldet, der fte skifter med dags varsel fr herefter at intrducere nye temaer. Ofte er ens lkale hspital en

81 partshaver i de aktuelle prblematikker g behvet pstår fr den enkelte brger fr at kunne indhente infrmatin mkring sit hspitalsvalg. Hldninger til de sundhedsydelser vi leverer, får derfr str betydning. Mange privathspitaler syntes at kunne præsentere servicekncepter, der har været vanskelige at implementere i det ffentlige system - gså set i lyset af, at det fte er de samme medarbejdere, der arbejder i begge systemer. Vi vil fkusere på kmmunikatin g serviceknceptet i bredeste frstand - specielt ønskes belyst mulighederne fr at implementere disse i det ffentlige hspitalssystem medinddragende ny undersøgelse mkring det kmmunikerende hspital. Et andet fkus i prjektet er kmmunikatin i frhld medarbejdere g ledelse. Der er stre udfrdringer fr både Esbønderup Hspital g Frederikssund Hspital i frhld til rekruttering af persnale til strt set alle faggrupper g på alle niveauer. Hspitalet har behv fr at skabe sig et brand, sm kan knkurrere med de stre mrådehspitaler med mange specialer, g sm er beliggende i større byer. Udfrdringen er gså, at fasthlde det persnale, sm allerede ér ansat. Et fkus her vil være det nære samarbejde g dermed tætte kmmunikatin, der skal findes mellem ansatte på tværs af afdelinger g rganisatriske niveauer. Prjektet etableres i samarbejde med Kncern Kmmunikatin. Der etableres samlet kmmunikatinspakke, der mfatter arbejde mkring hldninger, herunder implementering af de tre valgte værdier via en kmmunikatinsplitik, it-anskaffelser g tilhørende knceptudvikling, prduktin af diverse infrmatinsmateriale, arbejde med medieverdenen, skiltning, hspitalets fysiske udtryk, løbende patienttilfredshedsmålinger, udvikling af nye kmmunikatinsstandarder i Regin Hvedstaden. Hldningsbearbejdning mfatter branding med fkus på rekruttering g fasthldelse samt udvikling af kncepter i frbindelse med webløsninger mm. Anskaffelser, vil skulle kmbinere med yderligere knceptudvikling. Der ønskes etablering af pdaterede infrmatinsskærme psat på flere lkaliteter fr eksempel ved indgang til hspital/hall, i ambulatrier g akut mdtageafdeling, der løbende plyser m hvad der fregår på hspitalet, afdelingen eller i mdtagelsen, fr eksempel hvilke læger g behandlersygeplejersker, der dækker ambulatrier pågældende tid/dag, hvilken læger der har vagt i mdtagelsen, hvr mange der er fran at i køen, hvad man venter på (fr eksempel røntgenbilleder eller bldprøver). Frederikssund Hspital frestiller sig andre skærme tilsluttet terminaler så der kunne hentes sygdmsrelateret infrmatin, der kunne blkkes med afdelingens læger eller sygeplejersker, man skal løbende kunne afgive sin tilfredshed eller frslag til frbedringer. Der vil skulle prduceres en del materiale, der lever p til nutidige krav, blandt andet fldere/ pjecer, ptimeret skiltning, der til dels skal være elektrnisk, udfærdigelse af vejledninger til behandlinger med mere. Medieverdenen frventes håndteret gennem udarbejdelse af en presseplitik, generering af artikler i aviser g andre medier mm. Åbent hus arrangementer fr både brgere g ptentielle ansøgere til jbs på hspitalet.

82 Til brug fr generalisering af prjektet frventes etableret en række standarder fr ptimal kmmunikatin (patienter, pårørende, ledelse g medarbejdere) i hspitalsverdenen. Målbare succeskriterier Prjektet Kmmunikatin: det handler m hldninger planlægges, igangsættes g der frmuleres g implementeres en kmmunikatinsplitik fr Frederikssund Hspital Hspitalet indfører løbende tilfredshedsundersøgelser g disse skal i løbet af året vise en psitiv udvikling på parametre mkring kmmunikatin, service g infrmatin Samarbejde med Frederikssund Kmmune Frederikssund Hspital sm nærhspital pririterer at fremme samarbejdet med kmmunerne i ptagemrådet særligt med henblik på at fremme kvaliteten i patientfrløbene g reducere indlæggelser/genindlæggelser samt udvikle et tættere samarbejde inden fr sundhedstrekanten i lkalmrådet. Der er allerede iværksat en række knkrete plæg til samarbejdsprjekter med Frederikssund Kmmune eksempler på dette er plæg til et prjekt m frløbsprgrammer på KOL-mrådet g et prjekt fr amputerede patienter: Fkus på implementering af frløbsprgrammer, KOL prjekt Vi ønsker at skabe, udvikle g sikre et effektivt samarbejde på tværs af sektrerne. Der fkuseres på et delelement af frløbsprgrammet mkring påvirkning af det akutte indlæggelsesmønster. Gennem et multifacetteret aktivt fkus på KOL patientens sygdmsudvikling i hjemmet, søges at reducere sygdmsudviklingen i hjemmet g dermed pnås en kmbineret reduktin af mrbiditet g reduktin af antallet af genindlæggelser. Der ønskes skabt en mdel fr ptimeret håndtering af patienterne i et tæt samarbejde mellem hspitalets specialistfunktiner, den kmmunale hjemmepleje samt den praktiserende læge (tvhlder). Hjørnestenene i dette er tilbud er dels direkte patientfkus/interventin dels kmpetenceudvikling af persnale g patient. Der etableres et Case Manager Team Der nedsættes et Case Manager team bestående af en hspitals lungespecialsygeplejerske g terapeut, speciallæge i lungesygdmme samt en kmmunal fagpersn. Teamet pretter en htline, hvr både kmmune (hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske), praktiserende læger samt KOL-patient løbende kan kntakte teamet ved knkrete prblemstillinger. Teamet bringer de tre faggrupper i spil alt efter prblemstillingens karakter. Ved behv kan udgående funktin fretages, men ellers drejer dette sig m telefnrådgivning. Fkus på samarbejde mkring ambulante frløb, Amputatinsprjekt I 2008 blev igangsat prjekt mkring periperativ sygepleje i samarbejde med rtpædkirurgisk afdeling. Dette arbejder frtsætter i 2009 med fkus på fælles håndtering af ambulante patienter mellem hspitalet g Frederikssund Kmmune. Man vil her gså inkluderende snitfladeprblematikken.

83 Målbare succeskriterier KOL-prjektet gennemføres i løbet af 2009 i samarbejde med Frederikssund Kmmune (g evt. med Halsnæs Kmmune) (frudsat at der ydes kmmunalt øknmisk støtte) Prjektet m amputatinspatienter videreføres g kører i drift i efteråret Samarbejdsfrum mellem Frederikssund Hspitals Kmmunekmmunikatr g Halsnæs -, Gribskv-, Allerød-, g Frederikssund Kmmune er i drift, g der er indgået knkrete aftaler med henblik på kvalificering af implementeringen af sundhedsaftalernes indhld.

84 3. RESSOURCE- OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Frederikssund Hspital udgør 0,183 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 122,4 Øvrige driftsudgifter 63,8 Driftsudgifter i alt 186,1 Indtægter -3,6 Nettdriftsudgifter 182, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG- g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 0,215 mia. kr. g 0,026 mia. kr. Der udskrives patienter, g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr. 211,40 3,47 214,87 DAGS-prduktinsværdi mi. kr. 25,79 0,33 26,12 Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt 2009.

85 Dialgaftale 2009 fr Gentfte Hspital

86 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Gentfte Hspital er nærhspital g er en del af planlægningsmråde Midt i Regin Hvedstaden. Efter gennemførelse af hspitalsplanen vil Gentfte Hspital primært betjene brgerne i Gentfte Kmmune, Lyngby-Taarbæk Kmmune g Rudersdal Kmmune i alt ca indbyggere. Derudver betjener hspitalet brgere fra stre dele af resten af reginen g Regin Sjælland inden fr en række af specialerne. Gentfte Hspital har de seneste år, senest med strategien Det Ny Gentfte 2007+, arbejdet intensivt på at kunne tilbyde de mest mderne metder inden fr diagnstik g behandling. Det betyder, at hspitalet kan diagnsticere g behandle med små indgreb g skånsmme metder. Højteknlgiske scannere gør, at hspitalet kan diagnsticere flere g flere sygdmme hurtigt g effektivt ved hjælp af smertefrie scanninger. I frhld til medicinske patienter er udvikling af patientfrløb med fkus på hurtig diagnstik, behandling g genptræning et højt pririteret indsatsmråde. En kncentreret multidisciplinær indsats g et tæt samarbejde med kmmuner g almen praksis medvirker til at fremme krte g effektive frløb på hspitalet. Hspitalet har t stre akutte medicinske afdelinger med følgende specialer: gastrenterlgi, endkrinlgi, reumatlgi, geriatri g appleksibehandling (akut appleksi flytter 1/ til Herlev Hspital simultant med vertagelse af medicinske patienter fra ptagemrådet Birkerød). Desuden har Gentfte Hspital en kardilgisk, en lungemedicinsk g en dermat-/allerglgisk afdeling samt en øre-, næse-, halsafdeling med landets største audilgiske enhed. Derudver er der en nyrganiseret anæstesi-, peratins- g intensivafdeling. Hspitalet har sm følge af Hspitalsplanen etableret en ny afdeling, sm skal være reginens udviklingsfunktin fr planlagt kirurgi. Planlagt kirurgi afdeling Z fretager peratiner inden fr rtpædkirurgi, gastrkirurgi, øre-, næse-, g halskirurgi, karkirurgi g gynæklgi. Afdelingen kan gså betjene andre specialer, sm har brug fr øget peratinskapacitet. De tværgående kliniske afdelinger består af en billeddiagnstisk afdeling med en str g mderne skannerkapacitet, en klinisk bikemisk afdeling, sm i 2009 rykker ind i helt nye rammer i hspitalets nye bygninger g en serviceafdeling. Derudver er der en række stabsfunktiner tilknyttet hspitalsdirektinen. Øvrige pgaver Hspitalet har frskningsfrpligtelser g undervisningsfrpligtelser i frhld til mange uddannelser, såvel den præ- sm den pstgraduate uddannelse. Undervisningsfrpligtelsen fr lægeuddannelsen løses gennem et tæt samarbejde med Københavns Universitet. Ud ver den lægelige uddannelse varetager hspitalet en str uddannelsespgave i 2

87 frhld til plejepersnale, fysi- g ergterapeuter, bianalytikere, lægesekretærer m.fl. g samarbejder her med flere frskellige uddannelsesinstitutiner Sm ramme fr hspitalets frskningsaktiviteter er Frskningens Hus etableret sm en enhed, der skal understøtte g stimulere hspitalets frskningsaktiviteter ikke mindst frskningen på tværs af specialer g faggrupper. Frskningen er en integreret del af hverdagen på hspitalet g sker i et tæt samspil med den kliniske praksis. Samtidig er der et tæt samspil til andre hspitaler, uddannelsesinstitutiner, frskningsenheder g private virksmheder både i Danmark g internatinalt. Enheder med særlige rganisatriske frhld Udefunktiner fra andre hspitaler fysisk beliggende på Gentfte Hspital Sm følge af Regin Hvedstadens hspitalsplan har Gentfte Hspital fra 1. januar 2008 varetaget en række pgaver fr enheder, der fysisk er beliggende på hspitalets matrikel, men sm ledelsesmæssigt hører til et andet hspital. Thraxkirurgi, karkirurgi, pædiatri, gynæklgi/bstetrik g trmbsecentret er vergået ledelsesmæssigt til Rigshspitalet. Hspitalet huser Psykiatrisk Center Gentfte samt Børnepsykiatrisk Ambulatrium, der drives af Regin Hvedstadens Psykiatri. Samarbejdsaftale m lægelig betjening Gentfte Hspitals afdeling fr planlagt kirurgi betjenes lægeligt fra Herlev Hspital g Rigshspitalet. Udefunktiner fra Gentfte Hspital fysisk beliggende på andre hspitaler Sm et led i hspitalsplanen er allerglgien fra Rigshspitalet fra 1. januar 2008 en del af Dermat-/allerglgisk afdeling K på Gentfte Hspital. Den fysiske flytning af allerglgien fra Rigshspitalet til Gentfte Hspital sker imidlertid først senere. På tilsvarende vis hører den audilgiske funktin fra Bispebjerg Hspital rganisatrisk til Øre-næse-hals/audilgisk afdeling E på Gentfte Hspital. Særlige enheder Hspitalet huser Videncenter fr allergi, Videncenter fr Duft- g kemikalieverfølsmhed g Dansk BørneAstma Center. Hspitalet udfører en række driftspgaver fr institutinen Mntebell i Spanien, der er en del af Regin Hvedstadens tilbud til patienter med behv fr genptræning. 3

88 Fysiske rammer Der er påbegyndt en gennemgribende renvering af hspitalet, der er indledt med pførelse af en behandlingsbygning på m2 i hspitalets gårdhaveanlæg. Den nye behandlingsbygning består af fire atriumhuse, der indehlder 24 højteknlgiske peratinsstuer, anæstesi, pvågning, intensiv faciliteter, labratrier, ambulatrier, patientservicefaciliteter sm receptin, vente- g phldsmråde, kisk g café. Nybygningen er indflytningsklar i ktber

89 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Gentfte Hspital vil gså i 2009 have str fkus på de pgaver, sm skal løses i frbindelse med implementeringen af hspitalsplanen. Målsætningen er at understøtte implementeringsprcesserne ledelses- g krdinatinsmæssigt, så de enkelte ind-, g udflytnings,- samt udviklingspgaver gennemføres så hensigtsmæssigt sm muligt. Målbare succeskriterier Regin Hvedstadens tidsfølgeplan fr implementering af hspitalsplanen verhldes. Dkumenteres gennem månedlig afrapprtering til Regin Hvedstaden Hspitalsplanen skal knslideres. Måles ved at der freligger ny strategi fr Gentfte Hspital med fkus på hspitalsplanens ni kliniske hvedgrupper af patientfrløb: Akutmdtagelsen, akutte medicinske sygdmme, øre-næse-halssygdmme g audilgi, Allergiske sygdmme sm reginsfunktin med dermatlgi, allerglgi g lungemedicin, hudsygdmme, specialiseret lungemedicin, planlagt kirurgi g kardilgi 5

90 Rekruttering g persnaleudvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Indsatsmråder, der kan styrke udvikling g trivsel g dermed fasthldelse g rekruttering, er i fkus. Gentfte Hspital arbejder ud fra strategien Det Nye Gentfte. Fr HR er der flere centrale delstrategier, bl.a. sundhedsfremme, strategisk kmpetenceudvikling g arbejdsmiljøcertificering. Persnalemsætning er en væsentlig indikatr på rekruttering g fasthldelse. Der skal derfr arbejdes på at reducere persnalemsætning sm en væsentlig del af de strategier sm er frmuleret fr hspitalet. Det samme gælder fravær (Nærværsprjektet), samt gennemførelse af MUS. Hspitalets Nærværsprjekt frtsætter. Der fretages i 2009 en grundig evaluering af prjektet. Der vil i 2009 blive udarbejdet et kncept fr fratrædelsessamtaler fr at sikre en ledelsesmæssig frpligtigelse g handling. Der vil gså blive gennemført en række interviews (survey), med nyansatte fr at kunne identificere faktrer, sm er afgørende fr at fasthlde medarbejdere. Det er hspitalets verbevisning, at en fkuseret pstigningsstrategi g løbende kmpetenceudvikling af plejepersnalet, kan være med til at sikre en kntinuitet i arbejdet i afdelingen g dermed sikre patientsikkerheden g kvaliteten af patientplejen. Der er derfr f.eks. startet et prjekt på Medicinsk afdeling F, der sætter fkus på pstigningsstrategi, rekruttering af nye persnalegrupper g kmpetenceudvikling af plejepersnale. Det frventes, at prjektet vil styrke fremmødet blandt det faste persnale g fasthlde plejepersnalet i den medicinske afdeling, 6

91 samtidig med, at plejepersnalet dygtiggøres i frhld til de krav, der er til plejen inden fr det medicinske mråde. På uddannelsesmrådet vil Gentfte Hspital frtsat arbejde fr at være en attraktiv uddannelsesinstitutin med knceptet Uddannelsens Hus. I 2009 vil Gentfte Hspital kvalificere et arbejde, der skal sikre gennemførelsen af en række initiativer på det uddannelsesmæssige mråde g vil i højere grad muliggøre frskning sm en integreret del af ansættelsen. Disse indsatsmråder kører sideløbende med hspitalets strategiske kmpetenceudvikling, sm indebærer dels afdelingernes udarbejdelse af kmpetencehandleplaner, kblet til indsatsmråder i dialgaftaler, g dels MUS med alle medarbejdere sm afsluttes med en udviklingsplan. Målbare succeskriterier 100 % af de afdelinger, der deltager i Nærværsprjektet, har frhldt sig til egne strategier på baggrund af evalueringer gennemført i 2009 Maksimalt gennemsnitligt sygefravær på 5 %. Knkrete aktiviteter på udvalgte afdelinger med højt fravær er iværksat med henblik på at nedbringe dette. Dkumenteres med en skriftlig redegørelse 100 % af afdelingerne har gennemført Gentfte Hspitals pre-audit sm frberedelse til arbejdsmiljøcertificering. Dkumenteres ved registreret gennemførelse 100 % i den definerede målgruppe har haft MUS g fået udarbejdet en udviklingsplan. Dkumenteres gennem systemet Innmate Der er frmuleret en endelig handleplan fr udvalgte mråder i strategien Uddannelsens Hus, g implementering er påbegyndt i berørte afdelinger Persnalemsætningen skal ved udgangen af 2009 på hspitalet været reduceret i frhld til de realiserede tal ved udgangen af Målinger af persnalemsætning indgår i ledelsesinfrmatinssystem med henblik på at skabe fkus på emnet g sm udgangspunkt fr evt. indsats i udvalgte afdelinger Knceptet fr fratrædelsessamtaler g interview med nyansatte (survey) evalueres. Frnyet kncept udvikles inden årets udgang Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til 7

92 praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E- learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Gentfte Hspital vil igangsætte en lang række tiltag. Det vil primært dreje sig m følgende mråder: Nybygning g renvering Rådgivning g vejledning i frbindelse med indretning g indflytning i ny behandlingsbygning Rådgivning g vejledning i frbindelse med renvering g indretning af gamle bygningsmasse Validering af nye peratinsstuer med laminart airflw -anlæg ved ibrugtagning Persnale Reginal håndhygiejnekampagne 2009 Unifrmering Infektinshygiejnisk audit i alle afdelinger i 2009 Patienter Opfølgning på Operatin Life kampagne inden fr centrale intravenøse adgange, bakterieæmi, sepsis g respiratr asscieret pneumni Landsprævalensundersøgelse af hspitalserhvervede infektiner x 2 i udvalgte afdelinger Medicinsk g teknisk udstyr Måling af luftkvalitet på peratinsstuer med laminart airflw 8

93 Udvidelse af kvalitetssikring af fleksible endskper til at mfatte samtlige relevante afdelinger Rengøring, service g fødevaremrådet 1) Kvalitetssikring g udvikling a. Frtsat implementering af INSTA 800, et mfattende bjektivt kvalitetsmålesystem, med følgende delmål/delkmpnenter i. Uddannelse af samtlige medarbejdere g mrådeledere i kvalitetsvervågning g vurdering ii. Etablering g implementering af IT-baseret database/mnitreringssystem. b. Opfølgning på stikprøveundersøgelse i frbindelse med reginens piltprjekt vedrørende ekstern audit af rengøringen med følgende delmål/kmpnenter: i. Fastlæggelse af pgavefrdeling mellem pleje g rengøring gennem instruksg vejledningsfrankrede aftaler samt daglig, løbende dialgbaseret samarbejde. c. Fkus på risikfaktrer i centralkøkken, persnalekantinen g afdelingskøkkener d. Instruktin g uddannelse i frhld til i. infektinshygiejne g fødevarehygiejne ii. metdefejl, stænkpletter, kvalitetsniveaupgørelse, instrukslæsning. e. Udarbejdelse af kvantitative indikatrer til mnitreringsplan fr hygiejne g rengøringskvalitet 2) Frbedring af arbejdsmiljø gennem certificering i maj måned 2009 Alle mråder Frberedelse af besøg med Jint Cmmissin Internatinal Infektiner vil blive vervåget i 2009 Udvalgte infektiner, jf. Hygiejnekmiteens handlingsplan vil blive vervåget. Målbare succeskriterier Fasthldelse af Elite-smiley (Centralkøkkenet, Persnalekantinen g afdelingskøkkener) 38 stre smileyer ud af 38 mulige til afdelingskøkkenerne Færre antal sygehusinfektiner i frhld til 2008 Beskrivelse g implementering af klar arbejdsfrdeling mellem Serviceafdeling g plejepersnalet fr rengøring af gråznemråder (it-udstyr, medicinsk udstyr m.m.) Uddannelse af alt rengøringspersnale i INSTA 800 9

94 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Gentfte Hspitals specifikke indsatsmråder tager udgangspunkt i budget 2009 g i Gentfte Hspitals strategi: Det Ny Gentfte g de tanker, der på nuværende tidspunkt ligger mkring Strategi 2010+, sm er i færd med at blive knkretiseret. Hspitalet har siden 2004 arbejdet ud fra visinen Fremtidens Behandling til Fremtidens Patient. Visinen vil gså i 2009 være mdrejningspunkt fr de ledelsesmæssige indsatsmråder g de knkrete mål fr hspitalet. Gentfte Hspital har fastsat følgende virksmhedsspecifikke indsatsmråder: 1. Kvalitetsudvikling g frberedelse til akkreditering 2. Optimering af patientfrløb 3. Generalplan Kvalitetsudvikling g frberedelse til akkreditering Gentfte Hspital vil sm led i arbejdet med kvalitetsudvikling frberede akkreditering både ved Den Danske Kvalitetsmdel g Jint Cmmissin Internatinal. Målene vil være at ptimere såvel rganisatin sm de værktøjer, der skal til fr kunne sikre en smidig g effektiv prces hen imd akkreditering i De vigtigste målsætninger er på baggrund af en planlagt akkrediteringsprces: at sikre en ajurført g verskuelig kvalitetsstrategi g mnitreringsplan i 2009, hvr indsatsmråder vil være pririteret, relevante g verskueligere fr medarbejdere i alle funktiner. Herunder sikre, at der er definerede g pririterede indikatrer fr såvel arbejdsprcesser g kliniske resultater. Der vil blive gennemført selvevaluering med udgangspunkt i akkrediteringsmdellernes standarder fr at afdække, hvr praksis afviger fra standardernes kvalitetskrav. at sikre den nødvendige rganisatinstilpasning (herunder af råd g udvalg) fr at kunne udvikle g vervåge de nye indsatsmråder. at sikre tilpasset uddannelse af persnale på alle niveauer fra ledelse til medarbejdere, således at der er den nødvendige g tilstrækkelige viden hs persnalet til at kunne bidrage i udviklingsprcesserne hen imd akkreditering. Der vil være et særligt specielt fkus på hspitalets g afdelingernes nøglepersner i kvalitet g patientsikkerhed, der skal have et grundigt kendskab til standardernes pbygning g indhld g skal kunne anvende TAKsystemet (IT-system til brug fr selvevaluering i frhld til standarderne fra Den Danske Kvalitetsmdel). 10

95 Målbare succeskriterier At der er udarbejdet en strategi- g handlingsplan g en mnitreringsplan på baggrund af data. Dkumenteres ved, at strategi- g handlingsplan freligger At data af den årlige patientplevede kvalitetsundersøgelse (LUP) struktureres g anvendes målrettet i hspitalets indsatsmråder. Dkumenteres via referat i Kvalitetsrådet At gennemførelsen af revisinen af hspitalsvejledninger planlægges g tilpasses revisinen g udgivelsen af de reginale vejledninger At der bliver gennemført et uddannelsesprgram fr persnalet i Dkumenteres ved kursusprgram, deltagerliste g evaluering af kursusudbytte At der er gennemført selvevaluering i frm af audits g patienttilfredshedsundersøgelser i frhld til standarderne med fkus især på Den Danske Kvalitetsmdel. Der vil blive udført audit på flere niveauer Reginale jurnalaudits i samarbejde med de reginale sygehuse g psykiatrien på de generiske standarder. Dkumenteres med dataudtræk, evalueringsrapprter g handlingsplaner Fkuserede audits, hvr afdelingerne i samarbejde med hspitalets auditører vil evaluere udvalgte pririterede mråder via jurnalgennemgang g afdelingsbesøg. Herunder at der er fretaget patientsikkerhedsstuegange på alle afdelinger. Dkumenteres med dataudtræk, evalueringsrapprter g handlingsplaner Diagnsespecifikke jurnalaudits, hvr værktøjet Glbal Trigger Tl skal anvendes på udvalgte diagnser fr mnitrering g frebyggelse af ptentielle patientskader. Dkumenteres med dataudtræk, evalueringsrapprter g handlingsplaner Gennemgang af data fra specialespecifikke databaser i de kliniske afdelinger. Dkumenteres med dataudtræk, evalueringsrapprter g handlingsplaner Optimering af patientfrløb Gentfte Hspital vil arbejde yderligere med ptimering af patientfrløb. Dels i frhld til at sikre hurtig udredning, diagnstik, behandling samt mere skånsmme indgreb g dels sm frberedelse til akkrediteringen. Optimering af patientfrløb vil både reducere spildtid, sikre krtere frløb, mere effektiv udnyttelse af ressurcer samt øge den patientplevede kvalitet. Optimering af patientfrløbene skal ske ved at udvikle prcesptimeringsværktøjer g have øget fkus på målstyringsparametre. Arbejdet vil indgå sm et naturligt led i hspitalets implementering af hspitalsplanen g frberedelse af akkreditering. A. Tilrettelæggelse af patientfrløb Tracer-metden er kernen i Jint Cmmissins akkrediteringsbesøg g er designet til at analysere hspitalets systemer fr tilrettelæggelse af behandlingsfrløb g ydelser ved at anvende aktuelle patienter (såkaldte patienttracere) sm ramme fr vurdering af m hspitalet pfylder standarderne. 11

96 Udvælgelse af patienttracere kan bl.a. udvælges ud fra hspitalets hyppigste diagnsegrupper eller sm systemtracere, f.eks. hygiejneinfektinsfrebyggelse, håndtering af lægemidler mv. Ved akkrediteringsbesøget i fråret 2011 er det en frudsætning, at Gentfte Hspital har udarbejdet patientfrløb fr de hyppigste diagnsegrupper. Målbare succeskriterier Gentfte Hspital udvælger 3 patienttracere (ud ver kræft g hjertepakker) sm frberedelse til akkreditering. De udvalgte patientfrløb beskrives g ptimeres inden udgangen af 2009 i henhld til akkrediteringskravene; sm beskrevet i Den Danske Kvalitetsmdel g Jint Cmmissin Internatinal Arbejdsgangsanalyser frtsættes af de standardiserede kliniske beslutningsprcesser med hvedfkus på de standarder, der pbygges i de nye fysiske rammer. Der gennemføres prjekter (bl.a. lean) inden fr de tværgående funktiner, der flytter ind i nybyggeriet med henblik på at ptimere arbejdsgangene i patientfrløbene B. Pakkefrløb fr kræft g hjerte Pakkefrløb fr lungecancer g hvedhalscancer er implementeret på Gentfte Hspital. Fremver vil servicemålene mnitreres via MIS kræft. I løbet af 2009 skal implementeres hjertepakker på landsplan. Pakkefrløbene mfatter Stabile hjertekramper, Ustabile hjertekramper g bldprp (NSTEMI), samt frløb fr Hjertesvigt g hjerteklapsygdm. Målbare succeskriterier Mnitrering af kræft sker løbende via månedlige GS-servicemål, der følger de servicemål der er fastlagt i de enkelte pakker (Sundhedsstyrelsens udmelding m tidspunkt fr implementering g mnitrering på mrådet afventes) Sikre vergang af mnitrering af servicemålene til MIS kræft Gentfte Hspital er i gang med at nedbringe ventelister frud fr implementering af pakkefrløb g frventer at være klar til at implementere pakken fr stabil angina pectris inden fr seks måneder g hjertesvigt inden fr t måneder fra Sundhedsstyrelsens udmelding Pakker fr hjerteklapsygdm g ustabil angina pectris skal implementeres umiddelbart 12

97 Generalplan Gentfte Hspital er i gang med at frvandle sig fra et klassisk hspital til et hspital, der pfylder alle mrgendagens krav til behandling, patientfrløb, samarbejde, effektivitet g åbenhed. Sm et vigtigt element i Regin Hvedstadens hspitalsplan indgår en gennemgribende renvering på Gentfte Hspital, så det bliver et mderne g fremtidssikret hspital i gamle arkitektniske rammer. Ligeledes med det, fr Gentfte Hspital, kendetegnende grønne miljø. De fysiske rammer på Gentfte Hspital lever ikke p til dagens standarder g sætter dermed en begrænsning fr ptimale patientfrløb g fr frsyningssikkerheden. Samtidig viser patienttilfredshedsundersøgelser, at patienterne vurderer de fysiske rammer sm ikke-tilfredsstillende. Fr en meget str gruppe af patienter slår dette direkte igennem i vurderingen af den samlede tilfredshed med hele frløbet på hspitalet. Hspitalet skal derfr afslutte arbejdet med at revidere den prindelige generalplan fr udviklingen af hspitalets fysik Nybyggeriet af en behandlingsbygning er snart tilendebragt g prjekteringen af første etape af renveringen af det eksisterende byggeri i patientbygning 1 skal afsluttes sm plæg til bevilling. Generalplanen tager fysisk udgangspunkt i den ptimerede lgistik, sm nybygningen skaber fr det samlede hspital. Indhldsmæssigt er udgangspunktet fr generalplanen Regin Hvedstadens Hspitalsplan 2007, der fastlægger hspitalets prfil mange år ud i fremtiden, sm en integreret del af reginens hspitalsvæsen g planlægningsmråde Midt. Generalplanen skal sikre, at hspitalets fysiske rammer føres p til fremtidssikrede g fleksible standarder i alle henseender. Det skal ved, at der ved indretning af rum g faciliteter tages hensyn til hspitalets fremtidige faglige prfil, aktivitets- g kapacitetsgrundlag, ptimal tilrettelæggelse af arbejdsgange g patientfrløb, viden m helbredende arkitektur samt udvikling af nye lgistik- g frsyningsfrhld. Endelig skal det sikres, at der dannes et gennemarbejdet g fremtidssikret grundlag fr at nedrive de dertil egnede bygninger uden fr hspitalets kernebygninger, når det øvrige hspital er færdigrenveret, herunder åbne mulighed fr fremtidige udvidelser i frlængelse af den nyetablerede frbedrede grundlgistik. Målbare succeskriterier At der freligger en detaljeret drejebg fr indflytning i den nye behandlingsbygning i første kvartal af 2009 Revideret Generalplan færdiggjrt med henblik på plitisk behandling i Regin Hvedstaden april Dkumenteres ved, at planen freligger 1. marts

98 Detailprjektering af 1. etape af renveringen af det eksisterende byggeri samt genhusning af berørte afsnit færdig i Fremsendes til reginen Vinduer udskiftet g tage renveret medi 2009 (i de eksisterende behandlingsbygninger i 8-tallet ). Ibrugtagning af nybygningen inden fr budget g tidsplan 14

99 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Gentfte Hspital udgør 1,180 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 882,9 Øvrige driftsudgifter 409,4 Driftsudgifter i alt 1.292,2 Indtægter -112,1 Nettdriftsudgifter 1.180, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG- g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 1,243 mia. kr. g 0,462 mia. kr. Der udskrives patienter g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr ,99 103, ,73 DAGS-prduktinsværdi mi. kr. 445,00 17,03 462,03 Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt

100 Dialgaftale 2009 fr Glstrup Hspital

101 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Glstrup Hspital er en del af Regin Hvedstadens sundhedsvæsen g nærhspital fr brgerne i Albertslund, Ishøj, Høje Tåstrup, Glstrup g Vallensbæk kmmuner. Derudver fungerer Glstrup Hspital sm specialhspital med en markant prfil g høj aktivitet inden fr blandt andet øjenmrådet g det neurlgiske mråde. I 2009 vil Glstrup Hspital bestå af følgende specialer g funktiner: Intern medicin Glstrup Hspital skal betjene Albertslund, Ishøj, Høje-Taastrup, Glstrup g Vallensbæk kmmuner med i alt ca indbyggere indenfr lungemedicin, gastrenterlgi, endkrinlgi, kardilgi g geriatri Inden fr reumatlgien vil Glstrup Hspital kmme til at betjene hele planlægningsmråde Syd Det neurlgiske mråde Glstrup Hspital varetager al neurlgi fr planlægningsmråde Syd, herunder alle appleksipatienter samt en række specialfunktiner Dansk Hvedpinecenter g Dansk Center fr Søvnmedicin tilbyder udredning g behandling på højt specialiseret niveau Klinisk neurfysilgisk Afdeling betjener halvdelen af Regin Hvedstadens brgere Neurrehabiliteringsmrådet får en unik prfil, når både Afsnit fr Traumatisk Hjerneskade, Klinik fr Rygmarvsskade g Respiratinscenter Øst flytter til Glstrup Hspital Øjenmrådet Øjenafdelingen er reginens eneste g har udefunktiner på flere andre hspitaler Rygmrådet Der etableres et Videnscenter fr Rygsygdmme, der skal styrke den tværfaglige indsats, skabe sammenhæng i behandlingen g ny viden på mrådet Kirurgi Hspitalet får en elektiv kirurgisk enhed i samarbejde med den rtpædkirurgiske g den kirurgiske afdeling på Hvidvre Hspital Tværgående specialer Operatins- g Anæstesilgisk Afdeling Y betjener de kirurgiske funktiner g hspitalets intensivafdeling 2

102 Radilgisk afdeling, Klinisk Fysilgisk-Nuklearmedicinsk Afdeling g Klinisk Bikemisk Afdeling betjener hspitalets øvrige afdelinger med billeddannende g labratriemedicinske undersøgelser Fysi- g ergterapiafdelingen betjener hspitalets kliniske afdelinger med fysiterapi g ergterapi Fremtidens Glstrup Hspital I takt med at Regin Hvedstadens hspitalsplan implementeres, vil Glstrup Hspital udvikle sig til et fagligt stærkt nærhspital med en markant prfil inden fr neurlgiske sygdmme, øjensygdmme, rygsygdmme g rehabilitering. Glstrup Hspital sm universitetshspital Sm universitetshspital har Glstrup Hspital en frpligtelse til at varetage såvel frskning sm undervisning i frhld til lægeuddannelsen, såvel den præ- sm den pstgraduate uddannelse. Undervisningsfrpligtelsen løses gennem et tæt samarbejde med Københavns Universitet. Udver lægeuddannelsen varetager hspitalet en str uddannelsespgave i frhld til plejepersnale, fysiterapeuter, bianalytikere, lægesekretærer m.fl. Hspitalet har egen frskerpark med betydelig frskningsaktivitet g har blandt andet 12 prfessrer, 6 frskningslektrer g 73 ph.d.-studerende / kliniske assistenter. 3

103 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne / virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Glstrup Hspital arbejder i 2009 frtsat målrettet fr at sikre implementering af hspitalsplanen, herunder med følgende mål g målbare succeskriterier Mål fr 2009 At der på Glstrup Hspital etableres et Videnscenter fr rygsygdmme At der på Glstrup Hspital etableres en fælles Reumatlgisk Afdeling fr planlægningsmråde Syd At der på Glstrup Hspital etableres en fælles enhed fr appleksipatienter fr planlægningsmråde Syd Målbare succeskriterier At der senest 1. ktber 2009 er etableret et videncenter fr rygsygdmme på Glstrup Hspital At den ledelsesmæssige fusin af afdelingen er på plads medi 2009 At den fysiske verflytning påbegyndes ultim 2009 At ledelsen fr appleksiafsnittene er frankret i neurlgisk afdeling N medi At den fysiske verflytning af appleksiafsnittet fra Hvidvre Hspital er gennemført senest 1. ktber 2009 At behandling af akutte appleksipatienter fra Amager Hspital varetages på Glstrup Hspital senest fra 1.ktber 2009 At der inden 1.ktber 2009 er indgået aftale med Amager Hspital m prces fr verflytning af ap- 4

104 At der på Glstrup Hspital etableres en selvstændig afdeling fr traumatisk hjerneskade At der på Glstrup Hspital etableres en demensenhed fr planlægningsmråde Syd At der på Glstrup Hspital etableres en elektiv kirurgisk enhed pleksipatienter i rehabiliteringsfasen til Amager Hspital. At Afsnit fr traumatisk hjerneskade bliver selvstændig afdeling i udefunktin fra Glstrup Hspital senest medi At der medi 2009 er indgået aftale med Amager Hspital g Hvidvre Hspital m varetagelse af neurlgisk tilsyn på Amager Hspital g Hvidvre Hspital. At afsnitsledelsen fr demensenheden er på plads medi At demensenheden er i drift senest 1.nvember 2009 At der inden udgangen af 2009 er etableret en elektiv kirurgisk enhed på Glstrup Hspital At fusinen af øjenafdelingen gennemføres At den fysiske verflytning af øjenfunktiner fra Rigshspitalet er gennemført inden udgangen af 2009 At den endelig fusinen realiseres hurtigst muligt i takt med de øknmiske muligheder At fusinen af geriatrien med de øvrige internt medicinske specialer i en fælles medicinsk afdeling gennemføres At der etableres en selvstændig afdeling fr fysi- g ergterapi At rerganiseringen efter implementering af det ændrede ptagemråde på det medicinske mråde gennemføres At kmmunikatinen g dialgen mkring hspitalsplanen g implementeringen g styrkes At samarbejdet med g m udefunktiner styrkes At ledelsen af den fælles medicinske afdeling er på plads prim 2009 At den fysiske g rganisatriske rerganisering er gennemført inden udgangen af 2009 At ledelsen af den selvstændige afdeling fr fysi- g ergterapi er på plads prim 2009 At den fysiske g rganisatriske rerganisering er gennemført inden udgangen af 2009 At rerganiseringen efter implementeringen af det ændrede medicinske ptagemråde er gennemført inden udgangen af 2009 At der inden udgangen af 2009 er gennemført målrettet kmmunikatinskampagne, sm bidrager til frståelse g accept af hspitalsplanen At kmmunikatinskampagnen gennemføres med udgangspunkt i det reginale designkncept At der gennemføres tilbagevendende dialgmøder med udefunktiner på Glstrup Hspital At der gennemføres møder med relevante direktiner g afdelingsledelser 5

105 Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Glstrup Hspital arbejder i 2009 målrettet med en lang række rekrutterings- g persnaleudviklingsinitiativer, herunder med følgende mål g målbare succeskriterier Mål fr 2009 Glstrup Hspital frtsætter i 2009 arbejdet med at skabe en sund g attraktiv arbejdsplads Målbare succeskriterier At fraværsniveauet på Glstrup Hspital nedbringes til 5 % At stp-røgen-kampagnen på Glstrup Hspital medfører, at persnalet kan færdes på matriklen uden at blive generet af røg At der på baggrund af spørgeskemaundersøgelse af fratrådte medarbejderes begrundelser fr at sige p, iværksættes relevante pfølgende initiativer i frhld til de hyppigst frekmmende begrundelser At indsatsen på Glstrup Hspital med "frebyggelse af arbejdsbetinget stress" inden udgangen af 2009 har resulteret i minimum 10 lkale prjekter, der er med til at lette arbejdet i dagligdagen g gøre det lettere fr medarbejderne at priritere arbejdet At der inden udgangen af 2009 er gennemført kmmunikatinskampagne til udbredelse g implemen- 6

106 Glstrup Hspital etablerer i 2009 intern vikarservice, sm kan være med til at øge kvaliteten i pgavevaretagelsen Glstrup Hspital arbejder i 2009 med at udvide rekrutteringsgrundlaget, således at ptentielle ansøgere sikres let adgang til målrettet infrmatin m ansættelse på hspitalet tering af hspitalets fasthldelsesplitik At prjekt "Trivsel, Sundhed g Arbejdsglæde" ved udgangen af 2009 har resulteret i, at At 500 minimum medarbejdere har fået gennemført sundhedstjek At 200 minimum medarbejdere har været aktive i tilbuddet m undersøgelse g behandling af skader i bevægeapparatet At der er gennemført kstvejeledningsfrløb rettet md medarbejdere med BMI>25, BMI>30 samt kstcafe med bredere fkus på en sund livsstil At minimum 750 medarbejdere har været tilmeldt Sund-på-cykel kampagnen At der er gennemført en idrætsdag i samarbejde med hspitalets idrætsfrening At der senest medi 2009 er etableret intern vikarservice, sm mfatter alle større persnalegrupper (undtaget FADL) At den interne vikarservice dækker 100 % af vikarbehvet på hspitalet At der senest medi 2009 er etableret spændende g levende jb-univers på Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et Videnscenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E-learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en 7

107 hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Mål fr 2009 At Glstrup Hspitals arbejde på hygiejnemrådet struktureres i verensstemmelse med reginale retningslinjer At hele hygiejnehåndbgen digitaliseres g gøres tilgængelig på hspitalets dkumentstyringssystem At håndhygiejnen på Glstrup Hspital frbedres At frekmsten af hspitalsinfektiner på Glstrup Hspital falder At rengøringsstandarden på Glstrup Hspital frbedres g videreudvikles Målbare succeskriterier At hspitalet har vedtaget g implementeret pdateret prgram fr infektinshygiejne At hspitalets hygiejnehåndbg er digitaliseret inden udgangen af 2009 At pgørelser ultim 2009 viser, at frbruget af håndsprit på Glstrup Hspital er steget med 2 % At reginens e-learningsprgram m håndhygiejnen er implementeret inden udgangen af 2009 At landsprævalensundersøgelserne i 2009 viser, at Medicinsk Afdeling, Intensivafsnittet samt Neurlgisk Afdeling har færre hspitalsinfektiner end landsgennemsnittet fr afdelinger At Glstrup Hspital i 2009 i relevant mfang følger p på resultatet fra rengøringsaudit gennemført ultim 2008, herunder udarbejder handleplaner fr, hvrdan hspitalet kan kmme til at leve p til rengøringsstandarderne i Dansk Standard 8

108 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Udarbejdelse g udbredelse af nyt virksmhedsgrundlag Fr at sikre klarhed g enighed m værdier g mål frmuleres i 2009 et virksmhedsgrundlag fr Glstrup Hspital bestående af missin, visin, værdier g verrdnede strategier. Virksmhedsgrundlaget frmuleres i dialg med afdelingsledelserne g vil være et fælles grundlag fr ledelse, drift g udvikling på alle niveauer på hspitalet. Mål fr 2009 Målbare succeskriterier At der udarbejdes nyt virksmhedsgrundlag At der er udarbejdet et nyt virksmhedsgrundlag fr fr Glstrup Hspital Glstrup Hspital At der er udarbejdet en plan fr implementering af virksmhedsgrundlaget på Glstrup Hspital At virksmhedsgrundlag g implementeringsplan tilrettelægges med henblik på pfyldelse af standard i Den Danske Kvalitetsmdel Frtsat styrkelse g prfilering af frskningen Glstrup Hspital har en stærk frskningsprfil, sm ønskes videreført g styrket. I 2009 vil der være særligt fkus på frmidlingen frskningsresultater, herunder på intern g ekstern branding af Glstrup Hspital sm et hspital, der leverer frskningsresultater g udvikling på et højt internatinalt niveau. Mål fr 2009 At styrkelsen af frskningen på Glstrup Hspital frtsættes g videreudvikles At prfileringen af frskningen på Glstrup Hspital frtsættes g videreudvikles Målbare succeskriterier At Frskningsrådet på Glstrup Hspital rerganiseres At ny struktur i Frskerparken implementeres At relevante fnde ansøges m midler til realisering planer fr udvidelse af Frskerparken At rammerne fr frskningsplan fr Glstrup Hspital er aftalt At Glstrup Hspital har publiceret minimum 150 videnskabelige artikler At minimum 20 artikler, indlæg eller kmmentarer m frskningen på Glstrup Hspital er bragt / mtalt i interne medier At der er udsendt minimum 20 pressemeddelelser m frskningen på Glstrup Hspital At minimum 10 artikler, indlæg eller kmmentarer m frskningen på Glstrup Hspital er bragt / mtalt i lkale medier At minimum 10 artikler, indlæg eller kmmentarer m frskningen på Glstrup Hspital er bragt / mtalt i landsdækkende medier 9

109 Styrkelse af interprfessinelt samarbejde g læring Grundlaget fr hspitalets arbejde nu g i fremtiden er effektive g sammenhængende patientfrløb, hvr hspitalets ansatte er gde til at arbejde sammen på tværs af fag g sektrer g med patienten i centrum. I de kmmende år vil en af hspitalets stre udfrdringer være at sikre velkvalificeret arbejdskraft. Kmpetenceudvikling g gde uddannelsesfrløb kan medvirke til at øge rekruttering, udvikling g fasthldelse af medarbejdere. Interprfessinelt samarbejde g læring kan støtte: Sammenhængende g effektive patientfrløb, herunder fkus på patientinddragelse Sikre kvalificerede ansatte g gøre Glstrup Hspitals kmmende prfil attraktiv Styrke den tværfaglige indsats g skabe ny viden på mrådet Mål fr 2009 At det interprfessinelle samarbejde g læring styrkes, herunder at der sættes fkus på værdien af interprfessinelt samarbejde Målbare succeskriterier At relevante nøglepersner har deltaget i et interprfessinelt uddannelsesfrløb i Canada At der på Glstrup Hspital er fretaget en begrebsafklaring tilpasset danske frhld At interprfessinelt samarbejde g læring er inddraget sm perspektiv i eksisterende råd g udvalg på hspitalet g drøftet på mindst et møde At der er udarbejdet minimum 2 beskrivelser af knkrete prjekter, sm kan styrke interprfessinelt samarbejde g læring 10

110 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Glstrup Hspital udgør 1,369 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 1.158,7 Øvrige driftsudgifter 360,5 Driftsudgifter i alt 1.519,2 Indtægter -150,5 Nettdriftsudgifter 1.368, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG- g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 0,980 mia. kr. g 0,484 mia. kr. Der udskrives patienter, g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr DAGS-prduktinsværdi mi. kr Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt

111 Dialgaftale 2009 fr Helsingør Hspital

112 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER I henhld til hspitalsplanen er Helsingør Hspital nærhspitalet fr Fredensbrg, Helsingør g Hørshlm kmmuner med i alt ca brgere g varetager medicinsk udredning g behandling samt elektiv rtpædkirurgi. Inden fr de medicinske funktiner varetages intern medicin med dækning af specialerne kardilgi, gastrenterlgi, endkrinlgi, lungemedicin g geriatri. Funktinen mfatter akutte g elektive patienter. Endvidere varetages reumatlgi fr hele planlægningsmrådet. Hspitalet skal have fkus på behandling af medicinske patienter med længerevarende frløb g krniske frløb g dermed på udvikling af gde g sammenhængende patientfrløb i tæt samarbejde med kmmunerne. Henvendelser fra brgere i lkalmrådet med akut pståede mindre skader varetages af Helsingør Hspitals akutmdtagelse. Fremtidige funktiner Akutmdtagelse Kirurgiske specialer Ortpædkirurgi (udefunktin fra Hillerød Hspital) Intern medicinske specialer Kardilgi Lungemedicin Gastrenterlgi Endkrinlgi Geriatri Reumatlgi Tværgående specialer (udefunktiner) Anæstesilgi Diagnstisk radilgi Klinisk bikemi Klinisk immunlgi I 2009 vil Helsingør Hspital frtsat råde ver akut kirurgi g akut rtpædkirurgi samt en akutmdtagelse med kirurgisk betjening. Disse funktiner vil være drevet sm udefunktiner fra Hillerød Hspital, indtil Hillerød Hspital frventes at kunne hjemtage pgaverne medi

113 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier I 2009 vil Helsingør Hspital kncentrere indsatsen m: At frberede udflytningen (medi 2010) af den akutte kirurgi g rtpædkirurgi til Hillerød Hspital g indflytningen af pgaverne fra Hørshlm Hspital I samarbejde med Hillerød Hspital at realisere de resterende dele af hspitals- g psykiatriplanen, sm ikke kræver større mbygninger Følgende helt knkrete indsatser frventes gennemført i 2009: Omlægning af centraldeptet så pgaven enten varetages centralt af reginslageret i Mileparken eller lkalt ved en flytning af det nuværende centrallager Efterfølgende mbygning af centraldeptet til sengevask g sterillager sm frberedelse til flytning g udvidelse af instrumentvasken frud fr flytningen af den selektive rtpædkirurgi fra Hørshlm Hspital Ombygning til g idriftsættelse af MR-skanneren Realisering af hspitalsplanens frudsætning m, at der etableres egentlige geriatriske funktiner i planlægningsmråde Nrd 3

114 Realisering i samarbejde med Hillerød Hspital af hspitalsplanens frudsætning m flytning af den specialiserede infektinsmedicin til Hillerød Hspital Omlægning af Helsingør Hspitals medicinske ptagemråde, så Gilleleje-Græsted-mrådet i Gribskv kmmune afgives til Hillerød Hspital, mens Hørshlm Kmmune mdtages fra Hillerød Hspital Afklaring i samarbejde med kncerndirektinen - af den fremtidige lægebemanding til betjening af den medicinske akutmdtagelse. Målbare succeskriterier At vennævnte indsatser er realiseret sm frudsat ved udgangen af Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Helsingør Hspital har især haft succes med at rekruttere svenske medarbejdere inden fr plejesektren g har bl.a. i 2008 afhldt et åbent hus arrangement fr interesserede svenske medarbejdere. Hspitalet planlægger at videreføre denne indsats i 2009 gennem deltagelse i InterReg prjektet EfterUddannelse På Tværs (EUPT), der varetages af Vksen Pædaggisk Center i Københavns Kmmune, g hvri blandt andre deltager Helsingør g Helsingbrg kmmuner. 4

115 Helsingør Hspital plever på plejemrådet en tilfredsstillende rekrutteringssituatin, sm bl.a. er betinget af, at antallet af plejestillinger vil blive reduceret i frbindelse med hspitalsplanens flytninger af pgaver fra Helsingør g Hørshlm hspitaler. Helsingør Hspital har endvidere haft succes med at afsætte særskilte ressurcer til kliniske sygeplejespecialister, der specielt tager sig af nyansatte medarbejderes intrduktin g plæring i afsnittenes specialer. Helsingør Hspital planlægger herudver ikke i 2009 særskilte initiativer ud ver de initiativer, der iværksættes på reginalt plan. På lægemrådet er der i 2008 på grund af rekrutteringsprblemer afhldt en del ressurcer til eksterne læger, FEA-aftaler mv. I løbet af 2008 er dette søgt imødegået gennem rekruttering af flere fastansatte speciallæger g yngre læger, g denne indsats vil blive videreført i Afgørende fr denne indsats vil det være, at hspitalets strategiarbejde (jf. nedenfr) leder frem til, at hspitalet kmmer til at fremstå sm et fagligt attraktivt arbejdssted med vægten på udviklingen af krnikerbehandlingen. En mlægning af speciallægernes indsats har endvidere frbedret de yngre lægers plevelse af uddannelsesindhldet i stillingerne med det resultat at evalueringerne er blevet meget bedre. Knkrete indsatser i 2009: Deltagelse i pstarten af InterReg-prjektet EfterUddannelse På Tværs med fkus på rekruttering af svensk plejepersnale Deltagelse i de af Regin Hvedstaden iværksatte initiativer fr rekruttering g fasthldelse Frtsat indsats fr at rekruttere fastansatte speciallæger g yngre læger Iværksættelse af strategiarbejde (jf. nedenfr) med henblik på at skabe en plevelse af et attraktivt g udviklingsrienteret hspital hs ptentielle ansøgere Systematisk gennemførelse af MUS-samtaler g fratrædelsessamtaler bl.a. med henblik på at afdække eventuelle rekrutterings- g fasthldelsesmæssige blkeringer Målbare succeskriterier At indsatsen i frhld til det svenske arbejdsmarked medfører, at antallet af svenske medarbejdere i løbet af 2009 øges med minimum 15 fuldtidsstillinger At antallet af vakancer ved årets udgang ikke verstiger et mfang svarende til den naturlige persnaleudskiftning At yngre lægers evalueringer af uddannelsesphldene fasthldes på det nuværende niveau Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. 5

116 I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E- learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Helsingør Hspital har i frlængelse af den i nvember 2008 af Dansk Standard udførte eksterne audit af rengøringsstandarden iværksat en Handleplan fr rengøringen på Helsingør Hspital. Herudver er der i samarbejde med Hillerød Hspital aftalt en infektinshygiejnisk handlingsplan. I 2009 vil der sm led i disse handleplaner blive gennemført følgende indsatser på Helsingør Hspital: Iværksættelse af ekstrardinær hvedrengøring Opskuring af gulve samt mlægning af rengøringsmetder, hvr der er knstateret metdefejl. Gennemgang af rengøringsbeskrivelser, ekstrardinært psyn samt pfølgning Fastlæggelse af de fremtidige krav til plæringen af rengøringspersnalet Tilrettelæggelse af knkrete plæringsprgrammer Tilrettelæggelse af den fremtidige interne g eksterne auditering inden fr de rammer, der afstikkes af reginen En gennemgang af ansvarsfrdelingen mellem de kliniske afdelinger g rengøringspersnalet når det gælder rengøring af inventar, udstyr mv. En gennemgang af det hygiejnebestemte udskiftningsbehv fr inventar g udstyr 6

117 En planlægning g priritering af vedligehldelsesindsatsen g hygiejnebestemt udskiftning af inventar g udstyr Overvågning af udvalgte nskmielle (sygehuserhvervede) infektiner Styrkelse af medarbejdernes kendskab til infektinshygiejniske vejledninger E-learningprgram m håndhygiejne Udarbejdelse af nye vejledninger med fkus på infektinshygiejne Uddannelse af hygiejnenøglepersner Hygiejnemæssig pfølgning på rengøringsaudits Målbare succeskriterier At vennævnte indsatser er gennemført i verensstemmelse med de t handleplaner At antallet af afviste lkaler ved kmmende eksterne rengøringsaudits ligger under 20 % At antallet af sygehuserhvervede infektiner reduceres 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Strategiarbejde g udvikling af nærhspitalskncept Helsingør Hspital gennemfører i 2009 et strategiarbejde fr hspitalet, hvr pririteringer af faglige satsningsmråder g særlige indsatsmråder gøres til genstand fr en bred drøftelse internt på hspitalet g i frhld til eksterne samarbejdspartnere. Sm led i strategiarbejdet udvikles nærhspitalsknceptet g specielt udvikles samarbejdet med de tre kmmuner i ptagemrådet g med praksissektren med særlig fkus på de ældre g svage patienter g krnikerne. Strategiarbejdet er startet p med et strategiseminar i januar 2009 fr ledelsen på hspitalet g med deltagelse af tpledere fra de 3 kmmunale scial- g sundhedsfrvaltninger. Efterfølgende vil strategiarbejdet blive drøftet i VirksmhedsMED g de frskellige input vil blive samlet i et strategipapir, sm vil blive kmmunikeret ud bredt på hspitalet. Sm led i arbejdet med at styrke nærhspitalsprfilen har Helsingør Hspital i 2008 igangsat et patienttilfredsheds- g kmmunikatinsprjekt på hspitalet. Baggrunden har været, at hspitalet ved sidste patienttilfredshedsmåling måtte knstatere at patienttilfredsheden generelt lå lavt i frhld til de øvrige hspitaler i Regin Hvedstaden. I løbet af prjektet er det blevet klart, at den lave patienttilfredshed krrespnderer med en lav medarbejdertilfredshed. Prjektet fkuserer derfr på både at hæve medarbejdertilfredsheden g patienttilfredsheden. Endvidere er der med virkning fra 1. januar 2009 etableret et daghspital, sm gerne skulle aflaste den medicinske afdeling fr indlæggelser, der kan knverteres til dagbehandling, g sm samtidigt skal styrke samarbejdet med praksissektren g kmmunerne. 7

118 Der iværksættes i 2009 følgende knkrete indsatser: Der etableres hspitalsinterne faglige g ledelsesmæssige fra indenfr diabetes, lungemedicin g kardilgi Der gennemføres i 2009 fælles faglige møder mellem hspitalets speciallæger g almen praksis. Emnerne er inden fr diabetes, kardilgi g lungemedicin Der gennemføres en analyse/audit af indlæggelsesårsager g sammenhænge med henblik på, knkret at reducere antallet af frebyggelige indlæggelser. Praksiskrdinatr deltager aktivt i analysen Der er etableres et lkalt samarbejdsfrum med de 3 kmmuner (indenfr de rammer, der afstikkes af Regin Hvedstaden g samrdningsudvalget). Sundhedsaftalerne er afsæt fr samarbejdet g fkus er på både udskrivnings- g indlæggelsesfrløb Mulighederne fr nye samarbejdsfrmer afdækkes med kmmunerne Der etableres et patientfrum, hvr repræsentanter fr hhv. Diabetesfreningen, Hjertefreningen, Lungefreningen, Gigtfreningen, Kræftens Bekæmpelse deltager. Patientfrum skal være en aktiv del af hspitalets strategi med fkus på patienternes plevelse af kntakten med hspitalet Hspitalets patientinfrmatin gennemgås med henblik på at sikre systematik g kvalitet Der arbejdes med egne lkale målinger af patienttilfredsheden Der arbejdes med en mere systematisk infrmatin til patienterne m kntaktpersnrdningerne Der gennemføres et frberedelsesarbejde i en arbejdsgruppe med Hørshlm Kmmune frud fr at Hørshlm Kmmune inddrages i ptagemrådet Målbare succeskriterier At patienttilfredsheden ved næste landsdækkende måling sm minimum ligger på gennemsnittet af niveauet i Regin Hvedstaden At medarbejdertilfredsheden ved en måling medi 2009 ligger væsentligt ver resultatet i målingen At en øget medarbejdertilfredshed g en synlig nærhspitalsstrategi afspejler sig i en frbedret rekrutteringssituatin At kmmuner g praksislæger ved årets udgang udtrykker tilfredshed med hspitalets indsats fr at styrke samarbejdet Styrkelse af administrative rutiner Helsingør Hspitals administratin blev startet fra scratch i fråret 2008, g på grund af udskiftning af diverse it-systemer har det reelt ikke været muligt at udvikle f.eks. budgetpfølgningsrutiner g jurnaliseringsrutiner mv. Samtidigt er hspitalets budgetramme først faldet på plads medi 2008, g der er arbejdet med en række frdelingsmæssige hængepartier frem til årsskiftet. 8

119 I 2009 gennemføres følgende knkrete initiativer under hensyntagen til de it-mæssige handlemuligheder: Prim året udmeldes nye g retvisende budgetter på afdelings- g afsnitsniveau Der udarbejdes et månedligt budgetpfølgningsmateriale på afsnitsniveau Der udarbejdes tilsvarende et månedligt aktivitetspfølgningsmateriale Der fastlægges retningslinjer fr jurnalisering g pstfrdeling under hensyntagen til de itløsninger, der kan stilles til rådighed Målbare succeskriterier At hspitalet har løbende verblik ver frbrugs- g aktivitetsudviklingen i løbet af året At det pleves, at der hersker systematik g sikkerhed mkring jurnalisering g pstfrdeling Frberedelse af akkrediteringen Helsingør Hspital har indtil 2008 i høj grad været serviceret fra Hillerød Hspital på kvalitetsmrådet. Hspitalet har i 2008 taget de første skridt til, at etablere en egen kvalitetsrganisatin. Det vil dg frtsat være en meget str pgave fr Helsingør Hspital at gøre hspitalet klar til akkrediteringen, g en væsentlig del af hspitalets frhldsvis beskedne administrative ressurcer vil skulle dedikeres til dette mråde i 2009 g Der er gennemført en Mck Survey ved Jint Cmmissin Internatinal i 2007, g resultaterne herfra danner basis fr priritering af indsatsen. I 2009 gennemføres følgende knkrete initiativer: Knslidering af arbejdet i kvalitetsrådet samt systematisering af de underliggende kmiteer Uddannelse af kvalitets- g patientsikkerhedsnøglepersner Uddannelse af nøglepersner i hygiejne, arbejdsmiljø g ernæring i planlægningsmråde Nrd regi Systematisk gennemgang af standarderne på de relevante mråder med henblik på, at identificere specifikke indsatsmråder Der iværksættes en særlig indsats på følgende mråder: reducering af medicineringsfejl, epikrisernes kvalitet g udsendelsestidspunkt, kntaktpersnrdningerne g ernæringsscreening Der iværksættes en indsats fr en mere tidstr registrering af NIP-tallene 9

120 Målbare succeskriterier At Helsingør Hspital ved årets udgang selv vurderer, at hspitalet med de gennemførte g planlagte indsatser vil kunne gennemføre akkrediteringen til det fastsatte tidspunkt 10

121 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Helsingør Hspital udgør 0,163 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 125,6 Øvrige driftsudgifter 39,6 Driftsudgifter i alt 165,1 Indtægter -2,3 Nettdriftsudgifter 162, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG- g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 0,157 mia. kr. g 0,025 mia. kr. Der udskrives patienter, g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr DAGS-prduktinsværdi mi. kr Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt

122 Dialgaftale 2009 fr Herlev Hspital

123 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Behandlingsansvar Herlev Hspital har efter hspitalsplanen status af mrådehspital fr planlægningsmråde Midt, der udgøres af Ballerup, Egedal, Furesø, Gentfte, Glstrup, Herlev, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal g Rødvre kmmuner. I samarbejde med Gentfte Hspital varetager Herlev Hspital betjeningen af planlægningsmrådets ca brgere. Derudver varetager Herlev Hspital hved- g specialfunktin fr planlægningsmråde Nrd inden fr en række specialer, i alt ca brgere. Hspitalet varetager akutte g elektive funktiner indenfr en lang række kirurgiske g medicinske specialer, samt nklgi inkl. strålebehandling. I relatin til tværgående kliniske specialer varetager Herlev Hspital patlgi, klinisk immunlgi g klinisk mikrbilgi fr Gentfte Hspital g Glstrup Hspital. Øvrige pgaver Herlev hspital varetager sm universitetshspital frskningspgaver g en række uddannelsespgaver såvel i relatin til den lægelige videreuddannelse sm indenfr grund-, efter- g videreuddannelse af pleje-, behandlings-, sundhedsfagligt g andet persnale. De frskningsmæssige kernefelter g indsatsmråder er translatinel inflammatinsfrskning, translatinel g klinisk cancerfrskning, musculsketale smerter, billeddiagnstik, genetisk epidemilgi, dysfunktiner af rganer i det lille bækken samt basal g anvendt stammecellefrskning. Særlige enheder Der sker en kntinuerlig udvikling g frskning indenfr behandlingsenheder, sm bl.a. mfatter Enhed fr Eksperimentel Kræftbehandling (EFEK), Center Cancer Immunterapi g Frskning Dansk Malign Hypertermi Center (narkseverfølsmhed), ligesm der indgår samarbejdsknstruktin i frhld til Institut fr Medicinsk Uddannelse. 2

124 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier I frlængelse af budget 2009 fr Regin Hvedstaden indgår i reginens tidsfølgeplan fr hspitalsplanen, der i 2009 etableres en Neurlgisk afdeling g hjemtagning af funktiner fra Gentfte g Glstrup Hspital påbegyndes. Et væsentligt element heri, er flytning af den akutte appleksi fra Gentfte Hspital, så der frigøres areal til at gennemføre andre hspitalsplanændringer i reginen. Flytning af den akutte appleksi frudsætter en udvidelse af de fysiske rammer på Herlev Hspital ved psætning af yderligere pavillner g en række dispneringstiltag i senge- g behandlingsbygningen. Dette anlægsprjekt frventes gennemført ultim I planlægningen indgår efterfølgende etablering af demensteamfunktin i regi af hspitalets Neurlgiske afdeling, sm i takt med implementeringen af Hspitalsplanen dække hele Planlægningsmråde Midt svarende til indbyggere. Etableringen af funktinen vil ske gradvist i takt med hjemtagelse af demensfunktinerne. Endelig indgår efterfølende flytning af ptagemråde fr nefrlgi i frhld til planlægningsmråde Nrd. 3

125 Hspitalets målbare succeskriterier er følgende i 2009: Der er udarbejdet en visinsplan fr Kvinde-Barn-Centret Der er udarbejdet udviklings- g prjektplan fr Neurlgisk Afdeling Persnale, patienter g pårørende er inddraget aktivt i funktinsplanlægningen sm grundlag fr nybyggeri Fr så vidt angår visinsplanen g efterfølgende prjektering af Kvinde-Barn-Centret, vil dette indgå sm en integreret del i den fasepdelte implementering af hspitalets generalplan. Generalplanen danner grundlaget fr den videre afklaring af regeringens endelige tilsagn til hspitalsinvesteringer til Regin Hvedstaden via den natinale kvalitetsfnd. Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier I relatin til den reginale handlingsplan varetager frmandskabet g prjektlederpgaven i relatin til det reginale indsatsmråde: arbejdskraftbesparende teknlgi. I relatin hertil indsamles viden m knkrete nye teknlgier, sm kan indgå i budgetpririteringen reginalt i de kmmende år samt danne grundlag fr ansøgning m midler til natinale demnstratinsprjekter finansieret via ABT-fnden. 4

126 Knkrete mål fr denne indsats er mindst 15 frslag til implementering af ny arbejdskraftbesparende teknlgi, sm freslås indarbejdet i reginens budgetfrslag 2010 samrdning af reginens ansøgninger til ABT-fnden i 2009 udarbejdelse af prjektkatalg med kategriserede knkrete frslag til arbejdskraftbesparende teknlgi til implementering g/eller udvikling i de kmmende år Endvidere varetager hspitalet frmandskab fr indsatsmrådet intern vikarservice, hvr målet er pbygning af lkale vikarbureauer på virksmhederne g udfasning af anvendelsen af de eksterne vikarbureauer Herlev Hspital har udarbejdet en lkal strategi- g handlingsplan fr rekruttering g fasthldelse sm indehlder en række knkrete aktiviteter g mål i relatin til rekruttering af elever, studerende g nyt persnale øget fasthldelse gennem etablering af nye stillingstyper g nye måder at tilrettelægge pgaver g funktinsmråder på udvidelse af pakken af persnalegder Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E-learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. 5

127 Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Kvalitetspfølgning på rengøring g serviceydelser er iværksat: Kmpetenceudvikling af rengøringsassistenter g plejepersnale udbygges, g der udarbejdes et VIP-dkument, sm verrdnet beskriver pgaver, ansvar g frdeling af rengøringspgaver på Herlev Hspital Der tilknyttes serviceassistenter til afdelingerne med henblik på daglig kntakt, intern krdinatin g selvkntrl Der gennemføres systematisk interne g eksterne audits p imd udvalgte indikatrer fra Dansk Standard Støtte- g servicefunktiner er pgraderet i takt med stigning i antallet af patienter g medarbejdere Integrering af sterilstøtte i peratinsplanlægningen styrkes Der udarbejdes interne servicekntrakter g samarbejdsaftaler fr alle kliniske afdelinger 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Frskning g uddannelse Sm universitetshspital skal Herlev Hspital være frbillede fr andre hspitaler, både reginalt, natinalt g internatinalt. På hspitalet skal der derfr ikke være ngle frskningsfrie zner. Frskning skal være en naturlig del af hverdagen fr alle faggrupper. Fremver skal der derfr gså være fkus på frskning i mindre målestk, hvr den enkelte medarbejder bruger nysgerrighed g undren til at gøre arbejdsgange eller patientfrløb endnu bedre. Tværfaglig frskning, hvr flere faggrupper er med i samme prjekt g dermed får en mere sammenhængende pfattelse af hspitalet, skal i højsædet. Den frskningsbaserede tilgang i kerneydelsen skal gså afspejles i uddannelserne. Uddannelsessøgende skal pleve integratin af frskningsprjekter i arbejdet, når de kmmer på Herlev Hspital. 6

128 På baggrund af venstående er der i 2009 følgende tiltag til implementering af indsatsmrådet: Der er en stigning i de tværfaglige g rganisatriske udviklings- g frskningsprjekter Der er en stigning i udviklings- g frskningsaktivitet på det mellemlange videregående uddannelsesmråde i samarbejde med universiteter g uddannelsesinstitutiner Der er fastlagt en strategi fr systematisk evaluering af g pfølgning på uddannelsesindsatsen Kvalitetsudvikling Herlev Hspital skal kvalitetsudvikle patientfrløb, g øge den kliniske kvalitet samt patientsikkerheden fr at fremme et effektivt g sammenhængende patientfrløb. Der skal fkuseres på tværfaglig arbejdstilrettelæggelse g på krdinatin i g på tværs af afdelinger, fag g sektrer, så den enkelte patient plever at være velinfrmeret g i centrum i eget frløb. Patientfrløbene skal gøres ptimale ved nye g anderledes arbejdsgange, ved at fkusere på vergangene mellem funktiner g afdelinger/afsnit samt ved at priritere patientens behv. Et patientfrløb i særklasse er ensbetydende med, at den rigtige medarbejder er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt til den rigtige pgave - hver gang. På baggrund af venstående er der i 2009 følgende tiltag til implementering af indsatsmrådet: Hver enkelt afdeling har beskrevet de 3 hyppigste patientfrløb sm pakkefrløb Kntaktpersner g patientfrløbsansvarlige kmpetenceudvikles til funktinerne Patienter g pårørende er invlveret i fastlæggelsen af mål fr patientplevet kvalitet Brugerperspektivet Patienter skal kunne stle på, at fagligheden er i tp, så den enkelte patient kan bruge sin energi på sundhedsfremmende tiltag fx kst, genptræning g restitutin. Dette stiller ikke kun høje krav til behandling g pleje, men i lige så høj grad til infrmatin g kmmunikatin, patientmaden, etablering af franstaltninger i hjemmet, phld på patienthtel g andet, der bidrager til at patienten genvinder flest mulige af sine ressurcer g en gd livskvalitet. Brugerne skal inddrages, g der skal være en aktiv kmmunikatin med patienter g pårørende. Kmmunikatin via internettet giver mulighed fr at inddrage patienter g brugere på mange måder. Både til at øge patientens infrmatinsniveau g til at invlvere g uddanne dem. 7

129 På baggrund af venstående er der i 2009 følgende tiltag til implementering af indsatsmrådet: Patienter g pårørende indtænkes sm aktive samarbejdspartnere igennem et etableret Brugerråd Der er iværksat behvsafdækning g prjektbeskrivelse fr patient- g pårørendeundervisning med fkus på læring m kmpetencer hs patienten Der er udarbejdet en handlingsplan fr udviklingen af det virtuelle hspital 8

130 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Herlev Hspital udgør 2,314 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 1.553,0 Øvrige driftsudgifter 953,3 Driftsudgifter i alt 2.506,3 Indtægter -192,3 Nettdriftsudgifter 2.313, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG-g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 1,137 mia. kr. g 0,872 mia. kr. Der udskrives patienter, g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr DAGS-prduktinsværdi mi. kr Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt

131 Dialgaftale 2009 fr Hillerød Hspital

132 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Hspitalsprfil Hillerød Hspital er mrådehspital i planlægningsmråde Nrd g dermed den primære hspitalsindgang fr brgere i Nrdsjælland med akut pstået behandlingsbehv. Hillerød Hspital huser de lægelige specialer, der er nødvendige fr at sikre ptimal mdtagelse g behandling på hvedfunktinsniveau af brgere med akut behandlingskrævende sygdm, herunder kræftpatienter med behv fr hurtig udredning g behandling. Med henblik på at styrke Hillerød Hspitals prfil sm akuthspital, har hspitalsdirektinen prim 2008 samlet skadestue, akutmdtagelse, akutafdelingen g den centrale visitatinsfunktin (CVI) i én samlet akutfunktin, kaldet Akutafdelingen. Beslutningen bygger på de behandlingsmæssige g strukturelle mlægninger, der er en knsekvens af Regin Hvedstadens hspitalsplan. Styrkelsen af akutmrådet betyder blandt andet, at Hillerød Hspital sm mrådehspital i planlægningsmråde Nrd fremver skal udgøre den vervejende akutfunktin fr ca brgere i Nrdsjælland efter gennemførelse af hspitalsplanen 1. Visin 2012 I 2008 gennemførte Hillerød Hspital en strategi- g visinsprces sm resulterede i visin 2012: Missin: Visin: Slgan: Hillerød Hspital sikrer høj kvalitet i alle patientfrløb døgnet rundt. Hillerød Hspital er det bedste akuthspital i Danmark inden fr alle patientfrløb i 2012 Sundhed i bevægelse Hillerød Hspital har en visin m at være det bedste akuthspital i Danmark inden fr alle patientfrløb i Det betyder, at det i fremtiden skal være patienternes behv g sikkerhed, der er bestemmende fr alle indsatser på hspitalet. I 2009 vil der være fkus på at udmønte g knkretisere visinen. I den frbindelse er der udarbejdet et strategisk rad-map, sm indehlder seks strategiske spr g frslag til 1 Planlægningsmråde Nrd dækker kmmunerne Allerød, Fredensbrg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskv, Helsingør, Hillerød g Hørshlm, sm betjenes af ét mrådehspital (Hillerød) g t nærhspitaler (Frederikssund g Helsingør) 2

133 indsatsmråder i Det videre arbejde med iværksættelse af prgrammer g prjekter i henhld til de seks strategiske spr, understøttes af de virksmhedsspecifikke indsatsmråder i dialgaftalen jf. afsnit 2.2. Organisering g samarbejde Hillerød Hspital har et tæt samarbejde med nærhspitalerne, hvr Hillerød Hspital driver en række udefunktiner på Helsingør Hspital samt Frederikssund Hspital. Hspitalet samarbejder gså med specialafdelinger på de øvrige hspitaler i reginen mkring særlige højtspecialiserede behandlinger. På hspitalet findes gså 5 udefunktiner fra øvrige hspitaler i reginen. 22 afdelinger Akutafdelingen Anæstesilgisk Afdeling Kardilgisk & Endkrinlgisk Afdeling Onklgisk & Palliativ Afdeling Lungemedicinsk & Infektinsmedicinsk Afdeling Nefrlgisk Afdeling Neurlgisk Afdeling med fysi- g ergterapi Børneafdelingen Kirurgisk Afdeling Ortpædkirurgisk Afdeling Gynæklgisk & Obstetrisk Afdeling Øre, næse & Halsafdelingen Billeddiagnstisk Afdeling Klinisk Mikrbilgisk Afdeling Klinisk Bikemisk Afdeling Patlgiafdelingen Køkken g Kantine Serviceafdelingen Teknisk Afdeling IT g Medicteknisk afdeling Kvalitets-, Frsknings- & Udviklingsafdelingen Persnale-, Planlægnings- & Øknmiafdelingen 3

134 Udefunktiner på Helsingør Hspital Anæstesilgi Kirurgi Ortpædkirurgi Jrdemderknsultatiner Klinisk Bikemi Billeddiagnstik Køkken, Kantine g Kisk Udefunktiner på Frederikssund Hspital Anæstesilgi Ortpædkirurgi Jrdemderknsultatiner Klinisk Bikemi Billeddiagnstik Køkken, Kantine g Kisk 5 Udefunktiner fra andre hspitaler Arbejdsmedicinsk Ambulatrium (udefunktin fra Bispebjerg Hspital) Bldbank (udefunktin fra Rigshspitalet) Øjenafsnit (udefunktin fra Glstrup Hspital) Tand-Mund-Kæbe (midlertidig udefunktin fra Rigshspitalet) Urlgi (udefunktin fra Herlev Hspital - prim 2008 placeret på Frederikssund Hspital, men på sigt placeret på Hillerød Hspital) 4

135 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Hillerød Hspital har i 2008 gennemført et mfattende arbejde med etablering g udskillelse af nærhspitalerne i Helsingør g Frederikssund, udflytninger af funktiner til andre hspitaler samt etablering af ny afdelingsledelsesstruktur på Hillerød Hspital. Implementering af hspitals- g psykiatriplanen vil i 2009 medføre følgende ændringer fr Hillerød Hspital : Etablering af mdulhspitalet på Hillerød Hspital, hvilket er en frudsætning fr kunne flytte funktinerne fra Hørshlm Hspital g muliggøre anvendelse af matriklen til psykiatrivirksmheden På det intern medicinske mråde flyttes ptagemråde Birkerød til Gentfte Hspital pr. 1. ktber 2009 Neurlgiske funktiner fr ptagemrådet (Birkerød) flyttes til Herlev Hspital pr. 1. ktber 2009 På øre-, næse-, halsmrådet flyttes ptagemråde (tidligere Farum, Stenløse g Ølstykke g Birkerød kmmuner) til Gentfte Hspital. Optagemrådet frventes flyttet i løbet af 2009 Der etableres demensteam pr. 31. december 2009 Den endelige fusin af allerglgien på Gentfte Hspital gennemføres pr. 1. april

136 Flytning af tand-, mund- kæbemrådet til Rigshspitalet pr. 1. juli Budgetudskillelse er afklaret Desuden planlægges der gennemført følgende ændringer i planlægningsmråde Nrd: Flytning af infektinsmedicinsk funktin fra Helsingør Hspital til Hillerød Hspital, sm følge af ændrede visitatinskriterier. Tidspunkt medi Flytning af ptagemråderne Hørshlm kmmune (til Helsingør Hspital) g Gribskv kmmune (til Hillerød Hspital). Tidspunktet er endnu ikke afklaret. De væsentligste byggesager g flytninger vedrørende rkaderne mellem Hørshlm Hspital, Helsingør Hspital g Hillerød Hspital er yderligere beskrevet under det virksmhedsspecifikke indsatsmråde Fysiske rammer. Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Hillerød Hspital ser frem til de resultater, der følger af den knkrete handlingsplan fr rekruttering g persnaleudvikling i Regin Hvedstaden. 6

137 Hillerød Hspital vil i 2009 have fkus på følgende indsatser g målbare succeskriterier: Strategi fr rekruttering g udvikling Hillerød Hspital udarbejder inden 31. maj 2009 en strategi g indsatsmråder fr rekruttering g udvikling i periden Derudver har Hillerød Hspital fkus på t prjekter Senirprjekt +55, sm primært retter sig md læger g plejepersnale, der er 55 år g derver, g sm har aften/nat arbejde i en del af deres arbejdstid. T afdelinger afprøver følgende fasthldelsestiltag: Tilbud m senirsamtaler Tilbud m senirmsrgsdag Ksttilbud til aften/nat- persnale Tilbud m pwernap Prjektevaluering løber medi april - medi maj 2009, hvrefter der tages stilling til hel eller delvis implementering af prjektet. Prjekt Faglig Trivsel, der skal udvikle et dialg- g spørgeskemabaseret kncept fr måling af medarbejderes faglige trivsel under de stigende krav til kmpetent faglighed, der stilles i Visin Faglig trivsel belyses ved hjælp af trivselsindikatrer fra psykisk arbejdsmiljø g strategiske mål fr medarbejdere i Visin 2012 Prjektarbejdet kvalificeres i samarbejde med 2 piltafdelinger, hvr der gennemføres casestudier af krav, behv g vilkår af særlig betydning fr medarbejderes faglige stlthed g arbejdsglæde. Prjektets succeskriterium er, at der ultim juli 2009 freligger et kncept fr trivselsmåling med kvalificerede anbefalinger fr, hvrdan hspitalets direktin g ledere kan anvende trivselsmålinger sm kvalitetsstyringsværktøj i indsatsen fr at indfri mål i Visin 2012 m at: a) arbejdspladskulturen er præget af faglig stlthed g arbejdsglæde, b) hspitalet har reginens bedste lærings- g uddannelsesmiljø, samt at c) hspitalet rekrutterer g fasthlder kvalificeret persnale. Kmpetencestrategi fr medarbejderne Hillerød Hspital udarbejder inden 31. marts 2009 en kmpetencestrategi, sm tager afsæt i patientfrløbstankegangen. Kmpetencestrategien mfatter medarbejdere på alle niveauer. 7

138 Sygefravær Sygefravær er persnaleplitisk fkusmråde i 2009, hvr Hillerød Hspital arbejder med følgende fem mråder, relateret til sygefravær: Sygefraværsstatistik Sygefraværssamtaler Gravid-APV Samarbejde med Hillerød Kmmune Status på samarbejdet med CAF (Center fr ArbejdsFasthldelse) Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af den reginale Kmité fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E - learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Med henblik på at implementere de reginale tiltag samt relevante standarder fra henhldsvis Den Danske Kvalitetsmdel g Jint Cmmissin Internatinal er der på Hillerød Hspital udarbejdet en handleplan fr

139 Hygiejnekmitéen har planlagt følgende aktiviteter: Udpegning samt uddannelse af hygiejnenøglepersner i alle relevante afdelinger Afhldelse af kampagne vedrørende håndhygiejne g unifrmsetikette Fkus på implementering af kmmende reginal vejledning vedrørende MRSA Hygiejnerunder i afdelingerne med fkus på udvalgte mråder Opfølgning på resultaterne fra landsprævalensundersøgelserne Mnitrering af nskmielle infektiner i frhld til resistente bakterier sm MRSA, Klebsiella pneumnia, E. Cli samt Clstridium Difficile Mnitrering af urinvejsinfektiner på Neurlgisk afdeling sm piltprjekt Opfølgning på ekstern rengøringsaudit Målbare succeskriterier Alle relevante afdelinger (100 %) har udpeget nøglepersner på hygiejnemrådet 80 % af nøglepersnerne har deltaget i kursus fr hygiejnenøglepersner Målpfyldelse efter afhldelse af kampagne vedrørende håndhygiejne g unifrmsetikette; Målpfyldelse på 60 % i relatin til krrekt udførelse af håndhygiejne Målpfyldelse på 75 % i relatin til krrekt unifrmsetikette På begge indsatsmråder udføres effektmålinger før g efter kampagnen, med henblik på at se, m målpfyldelsen efter kampagnen viser en stigende tendens. Landsprævalensundersøgelsen er bedst egnet til at sammenligne egne resultater. Her er målet en faldende tendens ver tid. 9

140 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder De virksmhedsspecifikke indsatsmråder understøtter de seks strategiske spr Hillerød Hspital har beskrevet i visin Kblingen mellem dialgaftalen g Visin 2012 fremgår af nedenstående tabel: Tabel 1: Seks strategiske spr g specifikke indsatsmråder i 2009 Seks strategiske spr i Visin 2012 Indsatsmråder i dialgaftalen Kerneprcesser Kvalitet i patientfrløb herunder: A. Beskrivelse, udvikling, implementering g dkumentatin af patientfrløb B. Løbende mnitrering af patienttilfredsheden 2. Ledelse Ledelse g Styring: A. Nyt ledelsesgrundlag g handleplan fr ledelsesudvikling 3. Styring B. Nyt styringsprgram C. Nyt Ledelsesinfrmatinssystem 4. Organisering Der igangsættes ikke selvstændige indsatser fr indsatsmrådet Organisering. Målpfyldelse vil ske sm led i implementering af indsatsmrådet Kvalitet i patientfrløb. 5. Medarbejdere Rekruttering g Udvikling er udpeget sm et af de tre tværgående indsatsmråder. Hillerød Hspital har i 2009 fkus på udarbejdelse af: Strategi fr rekruttering g udvikling Kmpetencestrategi fr medarbejderne 6. Fysiske rammer A. Udarbejdelse af Generalplan fr Hillerød Hspital B. Samlingen af kirurgien g den akutte rtpædkirurgi på Hillerød Hspital C. Prjekt Certificering Kvalitet i patientfrløb A. Beskrivelse, udvikling, implementering g dkumentatin af patientfrløb Hillerød Hspital har udvalgt 9 pririterede patientfrløb sm er: 1. Diabetes 2. Hjerteinsufficiens 3. KOL 4. Appleksi 5. Kræft i hjerne 6. Clrectal Cancer 10

141 7. Hftenære frakturer 8. Gynæklgisk kræft 9. Hved-halskræft Frmålet med prjekterne er at beskrive, udvikle g implementere ptimale patientfrløb inden fr såvel den patientplevede sm den rganisatriske g sundhedsfaglige kvalitet. Det indebærer gså implementering af JCI- g DKM-standarder, de natinale kræftpakker, relevante NIP-indikatrer, natinale referenceprgrammer g de indgåede sundhedsaftaler med kmmunerne. I februar 2009 afsluttes analyseprjekter, hvr gab mellem nu- g bør situatin er krtlagt, der er identificeret tiltag g tidsplan fr lukning af gab samt udpeget indikatrer fr hhv. patientplevet, rganisatrisk g sundhedsfaglig kvalitet Prim juli 2009 er de 9 pririterede patientfrløb implementeret på de pågældende afdelinger B. Løbende mnitrering af patienttilfredsheden I 2009 vil mnitreringen af den patientplevede kvalitet bl.a. tage udgangspunkt i de udvalgte patientfrløb. Standarder fra både Jint Cmmissin Internatinal g den Danske Kvalitetsmdel stiller krav til mnitreringen g kvalitetspfølgningen af den patientplevede kvalitet. Disse standarder vil blive integreret i takt med patientfrløbsbeskrivelsernes tilblivelse. Temaerne, der kvalificeres i patientfrløbsbeskrivelserne, mhandler: Sundhedsfaglig Kntaktpersn, Overdragelse, Kntinuitet, medinddragelse, infrmatin g kmmunikatin. Der vil i relatin til hver af patientfrløbsbeskrivelserne i 2009 ske en mnitrering af de iværksatte indsatser. I 2009 vil et knkret prjekt prjekt patientplevet kvalitet blive iværksat. Prjektet skal frbedre patienternes plevelse af at være på Hillerød Hspital ved at: patienternes plevelser på behandling g pleje msættes til knkrete frbedringer af patientfrløbet patienterne g deres pårørende inddrages aktivt i egen behandling g pleje, samt beslutningerne herm Prjektets pdrag er at etablere dialgmøder g brugerpanel mellem patienter, pårørende g sundhedsprfessinelle knyttet til de pririterede patientfrløb. Dialgmøderne har til hensigt at skabe et frum fr feedback g at sætte fkus på patientfrtællinger, sm de er plevet af patienter g pårørende g at anvende disse frtællinger sm udgangspunkt fr kvalitetsfrbedringer. 11

142 Målbare succeskriterier Der er afhldt dialgmøde/brugerpanel mellem patienter, pårørende g sundhedsprfessinelle knyttet til de 9 pririterede patientfrløb i 2009 Erfaringer med dialgmøder vil være evalueret g beskrevet Dialgmøder med patienter er en beskrevet g implementeret praksis på de pririterede patientfrløb Den løbende mnitrering af den patientplevede kvalitet, tilknyttet patientfrløbsbeskrivelserne er evalueret g beskrevet Ved udgangen af 2009 er mnitrering af patientplevet kvalitet en beskrevet g implementeret praksis på de pririterede patientfrløb I 2009 vil Landsundersøgelsen af patientplevet kvalitet, sm hspitalet ifølge tidsplanen mdtager hspitals- g afdelings- bearbejdede data fra i uge 36, være genstand fr analyse. På baggrund af analysen vil indsatsmråder blive identificeret, pririteret, beskrevet g iværksat. Ledelse g Styring A. Nyt ledelsesgrundlag g handleplan fr ledelsesudvikling Ledergruppen på Hillerød Hspital har i 2008 udarbejdet et nyt ledelsesgrundlag, der indehlder en afklaring af, hvad Gd Ledelse på Hillerød Hspital indebærer. Ledelsesgrundlaget bygger på fem værdier: Prfessinalisme Trværdighed Kreativitet Tilstedeværen Stlthed Ledelsesgrundlaget er endvidere udarbejdet inden fr rammerne af Regin Hvedstadens Ledelsesplitik g Kdeks fr Gd Offentlig Ledelse. Inden 31. juli 2009 udarbejdes handleplaner fr ledelsesudvikling, sm indebærer knkrete indsatser inden fr følgende mråder: Ledelsesudvikling lkalt g på tværs af afdelingerne Systematisk lederuddannelse g kmpetenceudvikling til såvel nuværende sm kmmende ledere Etablering af strukturer, netværk mv. sm kan understøtte eksekvering af strategien. 12

143 B. Nyt styringsprgram Hillerød Hspital pstarter inden udgangen af februar 2009 et styringsprgram, sm bl.a. vil rumme en videreudvikling af kblingen mellem øknmi g aktivitet samt udvælgelse g implementering af et sæt centrale nøgleindikatrer indenfr den patientplevede, rganisatriske g sundhedsfaglige kvalitet. C. Nyt Ledelsesinfrmatinssystem I 2008 har Hillerød Hspital implementeret nyt øknmistyringssystem (Macnmy) g nyt lønsystem (SilkebrgData). På den baggrund har Hillerød Hspital påbegyndt udvikling g implementering af et nyt ledelsesinfrmatinssystem. Fase 1 - validering af det nye ledelsesinfrmatinssystem har pstart 1. januar 2009 med fkus på øknmi- g aktivitetspfølgning. Fase 2 - pstart 1. april 2009 med fkus på datafangst til understøttelse af de centrale nøgleindikatrer indenfr den patientplevede, rganisatriske g sundhedsfaglige kvalitet. Fysiske rammer A. Generalplan I marts 2009 færdiggøres generalplan fr Hillerød Hspital, hvri det fremtidige bruttarealbehv pgøres til ca m 2, sm skal rumme de ca. 476 senge, der vil være behv fr i Hillerød Hspitals arbejde med Generalplanen har taget afsæt i pførslen af 3 faglige fællesskaber g en fælles akutmdtagelse i en bygningsmæssig matrix, der eksemplificerer en peratinalisering af hspitalets grundprincipper fr bygningsmæssig planlægning af gde, accelererede patientfrløb på Hillerød Hspital. Disse grundprincipper retter sig md de verrdnede strukturerings- g indretningsprincipper, sm skal imødekmmes i alle løsninger vedr. de fysiske rammer: prfessinalisme gde g trygge vergange sprbarhed ne pint f entry Tryghed fr patienten Hillerød Hspital vil i 2009 frtsætte arbejdet med udvikling af matriklen til at imødekmme fremtidige behv gennem: Udførelse af igangværende planlagte byggeprjekter indenfr den fastsatte tids- g budgetramme Videreudvikling af planlægningsprincipper fr fremtidigt byggeri 13

144 B. Samlingen af kirurgien g den akutte rtpædkirurgi på Hillerød Hspital Mdulhspitalet Der freligger en prjektbeskrivelse til etablering af et mdulhspitalet med ibrugtagning ultim marts Herefter kan rtpædkirurgien flyttes til mdulhspitalet inkl. flytning af akut rtpædkirurgi fra henhldsvis Helsingør Hspital g Frederikssund Hspital. Sm led i denne prces flyttes kirurgien fra Helsingør Hspital til Hillerød Hspital. Første flyttefase er rtpædkirurgiens indflytning i mdulhspitalet. Anden flyttefase er indflytning af kirurgien, mens tredje flyttefase bliver indflytning af Hørshlm-funktiner i Hillerød Hspital g Helsingør Hspital. Frberedelsen af flytteprjekterne er igangsat, g det frventes, at alle tre flyttefaser kan gennemføres i andet kvartal Den nye endskpi/dagkirurgi/op/intensiv Samlingen af kirurgien g den akutte rtpædkirurgi på Hillerød Hspital medfører mbygning af dagkirurgiske faciliteter g etablering af ny endskpi g pvågning samt lettere renvering af det kirurgiske sengeafsnit. Prjekterne kan ligeledes frventes afsluttet i andet kvartal Øvrige prjekter Yderligere frventer Hillerød Hspital at fremsende bevillingsansøgning til følgende prjekter, sm er under prgrammering. Udvidelse af akutmdtagelse fra 24 til ca. 45 bservatinssenge, inkl. afledte rkader på Hillerød Hspital Kapacitetsudvidelse g samling af henhldsvis Onklgisk g Palliativ Afdeling samt neurlgisk Afdeling ved mbygning af råhus i bygning 08. Såfremt der tildeles anlægsbevilling, kan prjekterne frventes udført i sidste halvår af C. Prjekt Certificering På Hillerød Hspital er der, sm et led i prjekt certificering arbejdet med at definere rller g ansvar fr byggebrugergrupper. Arbejdet præsenteres, når den endelige plan fr hspitalsbyggeriet er bestemt. Udarbejdelse af APV er fundamentalt fr certificeringsprcessen. En APV-redskabs-pakke er derfr under udarbejdelse, således at APV-arbejdet fregår ensartet g systematisk. Hillerød Hspital g Herlev Hspital har løbende sparring m prcessen. Målbare succeskriterier Det frventes, at APV-arbejdet er færdiggjrt på alle afdelinger inden 31. juni

145 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Hillerød Hspital udgør 2,172 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 1.436,4 Øvrige driftsudgifter 787,2 Driftsudgifter i alt 2.223,6 Indtægter -51,7 Nettdriftsudgifter 2.171, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG- g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 1,303 mia. kr. 0,748 mia. kr. g Der udskrives patienter, g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr DAGS-prduktinsværdi mi. kr Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt

146 Dialgaftale 2009 fr Hvidvre Hspital

147 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Behandlingspgaver Hvidvre Hspital varetager betjeningen af brgere fra de tidligere bydele Vanløse, Valby, Kgs. Enghave g Vesterbr i alt ca indbyggere i Københavns Kmmune samt Hvidvre g Kmmune med ca indbyggere. Betjeningen af Hvidvre Kmmune mfatter ikke geriatri g appleksibehandling. Pr. 1. juni 2009 skal Hvidvre Hspital afgive Vanløse til Bispebjerg Hspital i alt ca indbyggere, men vil i stedet skulle vertage Brøndby Kmmune i alt ca indbyggere. Samtidig vil Hvidvre Hspital med virkning fra 1. ktber 2009 skulle betjene Hvidvre Kmmune i frhld til geriatrien. Hspitalet har lands- g landsdelsfunktiner inden fr medicinsk g kirurgisk gastrenterlgi (i Gastrenheden), Infektinsmedicin, pædiatri, neurrehabilitering g diagnstisk radilgi (MRskanninger). Hspitalet får status af mrådehspital i frbindelse med hspitalsplanen fr planlægningsmråde Syd, der består af Albertslund, Brøndby, Dragør, Glstrup, Hvidvre, Høje Tåstrup g Vallensbæk kmmuner samt bydelene Amager Vest, Amager Øst, Valby g Vesterbr i alt brgere. Fr de medicinske patienter varetages funktinen fr brgere i Brøndby g Hvidvre kmmuner samt bydelene Valby g Vesterbr med i alt ca indbyggere. Hspitalet vil varetage akutte g elektive funktiner inden fr en række kirurgiske g medicinske specialer, gynæklgi/bstetrik g pædiatri samt blandt andet nklgi. I frbindelse med hspitalsplansændringen i 2009 vil det fr Hvidvre Hspital have følgende betydning: Reumatlgien verflyttes ledelsesmæssigt til Glstrup Hspital (den fysiske flytning er planlagt til efteråret 2010), g der verflyttes reumatlgi fra Hvidvre Hspital til Frederiksberg Hspital g Bispebjerg Hspital (ptagemråde Vanløse) Appleksien verflyttes til Glstrup Hspital samt henhldsvis Frederiksberg Hspital g Bispebjerg Hspital (ptagemråde Vanløse) Onklgi etableres på Hvidvre Hspital, idet der frventes ansat en afdelingsledelse inden udgangen af 2009 (den fysiske flytning sker 2010/2011). Geriatri fra Glstrup Hspital verflyttes til Hvidvre Hspital, ligesm geriatrien på Hvidvre Hspital flyttes til Frederiksberg Hspital (ptagemråde Vanløse). Intern medicin verflyttes fra Hvidvre Hspital til Frederiksberg Hspital samt fra Glstrup Hspital til Hvidvre Hspital 2

148 Øvrige pgaver Hvidvre Hspital løser særlige behandlings- frsknings- g uddannelsespgaver, bl.a. i frbindelse med hspitalets status sm universitetshspital. Hspitalet bidrager til eller varetager grunduddannelsen fr en række faggruppe, herunder sygeplejestuderende, medicinstuderende, radigrafstuderende, bianalytikerstuderende, erg- g fysiterapeutstuderende, scial- g sundhedsassistentelever, køkkenassistentelever samt en række andre elevuddannelser. Der er etableret en tværfaglig undervisningsenhed til styrkelse af såvel den kliniske sm den teretiske uddannelse på frskelligt præ-graduat niveau. Fysiske rammer Hspitalets centralkmpleks er beliggende på Kettegård Alle i Hvidvre. 3

149 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Etablering af nklgi på Hvidvre Hspital Hvidvre Hspital skal sm følge af Hspitalsplanen have etableret en nklgisk afdeling med henblik på varetagelse af den medicinske nklgi. Den frventede diagnseprfil fr den nye afdeling frventes at være clncancer, lungecancer g mammaecancer. Onklgisk Afdeling er planlagt at skulle udspringe fra Infektinsmedicinsk Afdeling på Hvidvre Hspital. Den fysiske flytning af pgaven frventes at ske i 2010/2011. Frinden en fysisk flytning af pgaven, vil Hvidvre Hspital have den ledelsesmæssige struktur på plads, således at der er ansat en afdelingsledelse inden udgangen af Flytning g vertagelse af medicinske specialer sm følge af Hspitalsplanen Sm følge af Hspitalsplanen vil Hvidvre Hspital i 2009 skulle afgive specialerne reumatlgi (i første mgang ledelsesmæssigt) g appleksi til Glstrup Hspital. Etablering af Familieambulatrium fr hele Regin Hvedstaden Regin Hvedstaden er blevet tildelt satspuljemidler til etablering af en familieambulatriefunktin, der dækker hele reginen. Det er et krav, at det skal være mdellen fra Hvidvre Hspitals Familieambulatrium, der skal finde anvendelse. I øjeblikket dækker Familieambulatriet planlægningsmråde Syd g Byen. Regin Hvedstaden skal således inden udgangen af 2009 have etableret et reginsdækkende tilbud, en pgave sm Hvidvre Hspital gerne vil 4

150 påtage sig at løse. Hvrledes familieambulatrierne skal se ud rent rganisatrisk afventer en stillingtagen fra kncerndirektinen. Målbare succeskriterier Onklgi: Inden udgangen af 2009 er der ansat en afdelingsledelse. Flytning g vertagelse af medicinske specialer: Succeskriteriet fr Hvidvre Hspital er, at Hvidvre Hspital gså efter afgivelsen til Glstrup Hspital har velfungerende medicinske afdelinger. Familieambulatriet: Hvidvre Hspital har udarbejdet et tilstrækkeligt grundigt planlægningsgrundlag g bistået tilfredsstillende i implementeringsprcessen i frhld til etablering af en reginsdækkende funktin. Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. 5

151 Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Arbejdskraftbesparende teknlgi Hvidvre Hspital vil løbende ansøge ABT-Fnden m midler til etablering af arbejdskraftbesparende teknlgi, ligesm der vil være fkus på anden finansiering af en sådanne. Uddannelse g rekruttering I frhld til indsatsmrådet rekruttering g fasthldelse fkuserer Hvidvre Hspital på at fasthlde et lavt sygefravær, ligesm Hvidvre Hspital vil have et særligt fkus på de indsatsmråder, der vil være indehldt i Rekrutterings- g persnaleudviklingsplan fr Regin Hvedstaden. Målbare succeskriterier Initiativer fra Rekrutterings g persnaleudviklingsplan fr Regin Hvedstaden implementeres fra 1. ktber 200 I periden 1. april december 2009 ansættes yderligere 15 svenske sygeplejersker på Hvidvre Hspital 80 % af nyansatte, nyuddannede sygeplejersker skal følge prgrammet "Sikker start i sygeplejen I frhld til de 80 % af de nyuddannede sygeplejersker, der har fulgt prgrammet "Sikker start i sygeplejen", frventes det, at 75% frtsat er ansat på Hvidvre Hspital efter 1 år Learning Lab har inden udgangen af 2009 haft > 3000 deltagere præ g pstgraduat på færdighedstrænings,- micrsimulatins, g simulatinstræningskurser Antallet af aktiviteter i Learning Lab er steget med 10 % i frhld til 2008 Der frventes fremsendt minimum 4 prjektansøgninger til ABT-fnden inden den 11. juni 2009 Det interne vikarkrps på Hvidvre Hspital styrkes, således at der tilknyttes et større antal interne vikarer i 2009 end i 2008 Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E- learningsprgram fr håndhygiejne. 6

152 I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Hvidvre Hspital ønsker et særligt fkus på håndhygiejnen ikke kun blandt persnalet men gså i frhld til patienter g pårørende. Der vil der i 2009 blive iværksat en række tiltag til frbedring af håndhygiejnen. Målbare succeskriterier 80 % af persnalet skal have gennemført e-learning fr håndhygiejne inden udgangen af 2009 Hvidvre Hspital er ved at udarbejde pjecer til patienter g pårørende m vigtigheden af en krrekt håndhygiejne. Pjecerne skal ligge klar til uddeling inden ktber 2009 Auditering i frhld til håndhygiejne skal være gennemført De dele af Regin Hvedstadens handlingsplan fr rengøring, der ikke er mfattet af venstående, skal være implementeret inden udgangen af 2009 Der gennemføres hygiejneaudits g gennemføres kvalitetsfrbedringer ud fra audits Der indgås aftale med rengøringsleverandøren m pfyldelses af hygiejnestandarder 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Nedbringelse af sygefravær Fr at nedbringe sygefraværet på Hvidvre Hspital er der etableret et prjekt kaldet Det gde g sunde arbejdsliv. Prjektet har i løbet af 2008 arrangeret særlige frløb fr enkelte afdelinger på Hvidvre Hspital, g resultaterne fra disse frløb tyder på, at frløbene har nedbragt sygefraværet fr de deltagende afdelinger. Prjektet vil skulle frtsætte i

153 Målbare succeskriterier Sygefraværsprcent Hvidvre Hspital sigter på at fasthlde en generel sygefraværsprcent på under 5 %. Måles på baggrund af Regin Hvedstadens pgørelser ver sygefraværet på reginens hspitaler Prjekt Det gde g sunde arbejdsliv etablerer frløb i flere afdelinger. Psitivt resultat på baggrund af disse frløb frventes at kunne nedbringe sygefraværet i de respektive afdelinger. Etablering af interim Patienthtel Sm følge af Hspitalsplanen vil Hvidvre Hspital skulle etablere et patienthtel. Hvidvre Hspital planlægger pstart af et interim patienthtel, idet htelfunktinen i en vergang vil være placeret i midlertidige lkaler, indtil det endelige byggeri kan stå klar. Tidspunktet herfr afhænger af tidspunktet fr reginsrådets bevilling. Etableringen af det interime patienthtel skal ses i sammenhæng med etablering af sammedagskirugien, ligesm mstruktureringen i Gynæklgisk/ Obstetrisk Afdeling har skabt et akut behv fr patienthtellet. Målbare succeskriterier Interim Patienthtel Skal være etableret 1. april 2009 Etablering af sammedagskirurgisk pvågningsafsnit Hvidvre Hspital har i dag etableret sammedagskirurgiske afsnit i tilknytning til de enkelte afdelinger. Sammedagskirurgien indebærer, at frhldsvis ukmplicerede kirurgiske indgreb kan gennemføres indenfr samme døgn, g anæstesien muliggør i dag, at sammedagskirurgiske frløb kan fretages i et langt større mfang end tidligere. Patienter i disse frløb vil kunne udskrives samme dag, sm peratinen er fretaget. Fr at ptimere frhldene mkring de sammedagskirurgiske frløb, vil Hvidvre Hspital i 2009 etablere et sammedagskirurgisk pvågningsafsnit. Afsnittet vil skulle anvendes af de afdelinger, der har etableres sammedagskirurgi, således at patienterne alene kan varetages ambulant g ikke skal indlægges på en sengeafdeling. Målbare succeskriterier Sammedagskirurgisk Opvågning Skal være etableret 1. juli

154 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Hvidvre Hspital udgør 1,890 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 1.455,3 Øvrige driftsudgifter 619,2 Driftsudgifter i alt 2.074,4 Indtægter -184,9 Nettdriftsudgifter 1.889, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG- g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 1,209 mia. kr. g 0,469 mia. kr. Der udskrives patienter, g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr DAGS-prduktinsværdi mi. kr Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt

155 Dialgaftale 2009 fr Rigshspitalet

156 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Behandlingspgaver Rigshspitalet er et højt specialiseret hspital med specialfunktiner inden fr de fleste lægelige specialer. Hspitalet har specialfunktiner fr hele landet g især fr Regin Sjælland samt de færøske g grønlandske sundhedsvæsener. Hspitalet betjener brgere i Københavns kmmune g Frederiksberg kmmune inden fr visse specialer. Det gælder thraxkirurgi, neurkirurgi, neurlgi, øjensygdmme, øre-næse-hals, plastikkirurgi/brandsår, tand-, mund- g kæbekirurgi, endkrinlgi g mammakirurgi, karkirurgi, nefrlgi, nklgi g urlgi. Inden fr urlgi, ftalmlgi g gynæklgi/bstetrik har der været en arbejdsdeling mellem Rigshspitalet g Frederiksberg Hspital. På hjerte- g kræftmrådet samarbejder Rigshspitalet med Bispebjerg Hspital. Rigshspitalet har indgået specielle aftaler m servicering af Grønland g Færøerne på mindre udvalgte mråder. Også efter gennemførelsen af Regin Hvedstadens Hspitalsplan 2007 vil Rigshspitalet være et højtspecialiseret hspital med specialfunktiner inden fr de fleste specialer g varetage pgaver fr hele landet samt Grønland g Færøerne. Rigshspitalet vil have et højtspecialiseret traumecenter. Rigshspitalet vil inden fr pædiatri, gynæklgi/bstetrik, neurlgi, øre-næse-halssygdmme g nklgi kmme til at varetage hvedfunktinen fr planlægningsmråde Byen, når hspitalsplanen er fuldt implementeret. Desuden vil hspitalet varetage en række kirurgiske g medicinske funktiner fr planlægningsmråderne Byen g Syd, samt i øvrigt en række højt specialiserede funktiner fr hele reginen. Brnhlms Hspital er knyttet rganisatrisk til Rigshspitalet. Øvrige pgaver Samtlige kliniske afdelinger har særlige behandlings-, frsknings- g uddannelsesmæssige frpligtelser. Rigshspitalet har desuden en central rlle i reginens samlede funktin sm sundhedsvidenskabeligt behandlings-, frsknings- g udviklingscenter. Herudver er det hspitalets mål at bidrage med frsknings- g udviklingsresultater på internatinalt niveau, g hspitalet rummer en række natinalt g internatinalt anerkendte frskningsmiljøer. Sm knsekvens af den mfattende frskningsaktivitet g videnspbygning har hspitalet en central rlle i uddannelsen af højt specialiseret sundhedspersnale g uddanner således speciallæger inden fr en række specialer. 2

157 Særlige enheder Frskellige institutter g enheder i varierende størrelser er tilknyttet Rigshspitalet. Af større enheder kan nævnes: Cchrane Centret, CTU (Cpenhagen Trial Unit Center fr klinisk interventinsfrskning), Det Natinale Videnscenter fr Demens, Patent- g kntraktenheden, Center fr Klinisk Uddannelse, Enhed fr Kirurgisk Patfysilgi samt Enhed fr Periperativ Sygepleje (ptimering af frløb mkring peratiner). Fysiske rammer Rigshspitalets centrale bygninger er beliggende på Blegdamsvej g Tagensvej på Østerbr. Herudver driver hspitalet Klinik fr Rygmarvsskader i Hrnbæk. Herudver har Rigshspitalet klinikker, udefunktiner g samarbejdsfunktiner placeret på flere af Regin Hvedstadens øvrige hspitaler. 3

158 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Der er givet freløbig tilsagn til etablering af en nrdfløj med en samlet investeringsramme på 1,860 mia. kr. Rigshspitalet skal inden den 1. marts 2009 aflevere en generalplan fr udbygningen, hvraf det skal fremgå, hvrdan hspitalet vil rganisere styringen af prjekterne i frbindelse med gennemførelsen. Der skal etableres en prjektrganisatin med verrdnet ansvar fr prcessen. Organisatinen skal ledes af en prjektdirektør, sm har tilstrækkelige medarbejdere i relevante teams, sm tager sig af frskellige dele af prjektstyringen mv. Målbare succeskriterier Prjektdirektøren er udpeget inden udgangen af april 2009 Der udestår udskillelse af øknmien fr så vidt angår en række tværgående funktiner. Denne udskillelse med heraf afledte rganisatriske effekter er tilendebragt inden udgangen af 1. halvår af I 2009 gennemføres følgende specialeflytninger: Øre-, næse- g hals (fra Rigshspitalet til Gentfte Hspital g fra Gentfte Hspital g Hillerød Hspital til Rigshspitalet) 4

159 Tand-, mund- g kæbe (fra Hillerød Hspital g Glstrup Hspital til Rigshspitalet) Allerglgi (fra Rigshspitalet til Gentfte Hspital) Fødsler (fra Frederiksberg Hspital til Rigshspitalet) Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Sunde g attraktive arbejdspladser Succeskriteriet er, at der etableres et fitnesscenter på Rigshspitalet i 2009, g der igangsættes en række målrettede mtivatins- g mtinsskabende tiltag under prjektverskriften Sundt Hspital, at prjektet Walk Up iværksættes med henblik på at animere medarbejderne til udelukkende at anvende elevatrerne, når transprtbehvet er større end 4 etager. Herudver vil Rigshspitalet indgå sm prjekthspital i det reginale initiativ på mrådet. Målbare succeskriterier Der gennemføres en analyse, der afdækker behv i frhld til persnalekantinens fysiske rammer samt til medarbejdernes behv g ønsker til madudbuddet. Analysen er gennemført inden udgangen af

160 Der laves en analyse af mulighederne fr servicetilbud til medarbejderne, f.eks. cykelreparatin, take away fra persnalekantinen etc. Analysen skal være gennemført inden udgangen af Intern vikarservice Succeskriteriet er, at Rigshspitalet etablerer et vikarkrps, sm bliver i stand til at imødekmme efterspørgslen efter arbejdskraft i Rigshspitalets centre. Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E-learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Der iværksættes et piltprjekt med henblik på etablering af en frsøgsdatabase, implementering af denne samt udarbejdelse af en hvidbg ver relevante indikatrer. Databasen skal kunne afdække årsagssammenhænge g identificere mulige indsatsmråder fr frebyggelse af pståede hspitalsinfektiner g dermed understøtte kvalitetsudvikling g patientsikkerhed. 6

161 Målbare succeskriterier Arbejdet igangsættes inden medi 2009 g afsluttes medi 2010 Der udarbejdes vejledning m kvalitetsfrbedrende tiltag vedrørende skift af sengefrhæng. Vejledningen er implementeret medi 2009 Rigshspitalets har frtsat fkus på håndhygiejne, sm et af de vigtigste mråder til at afskære smittevejene. Der er derfr indgået aftale m en række tiltag fr at sikre de bedste muligheder fr at verhlde en krrekt g gd håndhygiejne fr patienter, pårørende g persnale: Der psættes dispensere med håndsprit ved indgangen til alle relevante sengeafsnit, der ikke i frvejen har psat dispensere ved indgangen til afdelingen eller fran stuerne. Målbare succeskriterier Håndsprit g relevant infrmatin vil være psat, g rdningen implementeret inden udgangen af Rigshspitalet undersøger mulighederne fr at vergå til engangskitler. Målbare succeskriterier Inden udgangen af 2009 er der etableret et beslutningsgrundlag, hvr kvalitet, miljø, lgistik g øknmi er afdækket 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Hjemmebehandling Skræddersyede patientfrløb er et stigende behv hs brugerne af sundhedsvæsenet. Samtidigt udfrdrer hspitalsplanen de fysiske rammer fr Rigshspitalet i de kmmende år. På denne baggrund vil Rigshspitalet afprøve hjemmebehandling til kræftramte børn sm et piltprjekt. Initiativet skal afklare acceptabiliteten hs brugerne g medarbejderne, lgistiske udfrdringer, øknmiske knsekvenser g indflydelsen på behandlingskvaliteten. Målbare succeskriterier Prjektet evalueres ved udgangen af

162 Samarbejder Der fretages en reginal udbygning af lkale specialfunktiner parallelt til eksisterende initiativer i samarbejde med Regin Sjælland. Målbare succeskriterier Der er gennemført uddannelse g plæring af rtpædkirurgiske læger fra Regin Sjælland inden fr rygkirurgi i løbet af 2009 Der fretages udbygning af telemedicin, bl.a. i relatin til Regin Sjælland. Målbare succeskriterier Der etableres fælles visitatin via telemedicin lkalt g reginalt inden fr kardilgien Der gennemføres et telemedicinsk prjekt vedrørende udredning g diagnstik i frbindelse med lungecancer Frenkling g standardisering af registreringskrav Målet er at skabe verblik ver mråder, sm skal analyseres med henblik på vurdering af mulighederne fr brtfald, frenkling eller standardisering af registreringer g dbbeltregistreringer. Målbare succeskriterier I frbindelse med pfølgning på pakkefrløb på cancermrådet g hjertemrådet sker der ikke unødig dbbeltindtastning af data. Dette vil ske ved at gennemgå g sammenhlde relevante registreringssystemer, f.eks. GSÅben, Opus Ntat, Orbit samt andre databaser, sm anvendes i frbindelse med pakkefrløbene. Hvr der er risik fr dbbeltregistrering af data, vil der blive udarbejdet vejledninger, således at dette undgås g med henblik på reduktin af registreringsarbejdet. 8

163 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Rigshspitalet udgør 3,854 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 3.448,1 Øvrige driftsudgifter 2.566,3 Driftsudgifter i alt 6.014,4 Indtægter ,0 Nettdriftsudgifter 3.854, Aktivitet På baggrund af takststyringsprincipperne fr 2009 er hspitalets DRG- g DAGS-prduktinsværdi fastsat til henhldsvis 2,946 mia. kr. g 1,301 mia. kr. Der udskrives patienter, g antallet af ambulante besøg udgør Aktivitet Præstatin egne Præstatin fr I alt brgere andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg DRG-prduktinsværdi mi. kr DAGS-prduktinsværdi mi. kr Aktivitetsmålene frventes genberegnet i 2. øknmirapprt

164 Dialgaftale 2009 fr Regin Hvedstadens Psykiatri

165 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Regin Hvedstadens Psykiatri leverer reginens ydelser på psykiatrimrådet g driver ni sciale tilbud på vegne af kmmunerne. Psykiatrien har ansvaret fr at udvikle g frbedre ydelserne, så alle brgere tilbydes lige adgang til den bedst mulige behandling. Regin Hvedstadens Psykiatri behandler gdt 40 % af landets psykisk syge. De psykiatriske centre g sciale tilbud er gegrafisk spredt i hele reginen. Kernepgaven inden fr psykiatrien er behandling g pleje af psykisk syge inden fr de t lægefaglige specialer psykiatri g børne- g ungdmspsykiatri. Regin Hvedstadens Psykiatri varetager behandlingen af psykisk syge på reginens 13 psykiatriske centre, herunder distriktspsykiatri, psøgende psykiatriske team g andre ambulante tilbud. Psykisk syge under 18 år behandles på psykiatriens tre børne- g ungdmspsykiatriske centre. Herudver har Regin Hvedstadens Psykiatri ansvaret fr den scialfaglige indsats ver fr beberne på reginens fem scialpsykiatriske tilbud fr psykisk syge, t kvinde- g krisecentre samt t misbrugs- g frsrgshjem, hvr reginen fungerer sm leverandør fr kmmunerne i reginen. Regin Hvedstadens Psykiatri har sm de øvrige universitetshspitaler en frsknings- g uddannelsesfrpligtelse. Derudver pririterer Regin Hvedstadens Psykiatri et tæt g systematisk samarbejde med patienter, bruger-/pårørenderganisatiner, praksissektr, kmmuner, smatiske hspitaler, pliti g kriminalfrsrg. De kmmende års stre pgaver i Regin Hvedstadens Psykiatri er i høj grad fastlagt i Psykiatriplan 2007 g udspringer endvidere af det frhld, at psykiatrien stadig er en ung rganisatin under pbygning. Regin Hvedstadens Psykiatri udarbejder hvert år en virksmhedsplan, der beskriver de knkrete indsatsmråder g tiltag, sm pririteres det pågældende år. 2

166 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Der er udarbejdet en fælles generalplan fr de mange byggerier, det er frudsat, at Regin Hvedstadens Psykiatri skal pføre, fr at intentinerne i psykiatriplanen kan gennemføres. Byggerierne vil udgøre rammerne fr indretningen af fremtidens psykiatri g definere den fremtidige faglige prfil på de centre, sm mbygges. Herudver skal både hvedfunktin g specialfunktiner styrkes i Det sker ved at udbygge g styrke de ambulante funktiner g den psøgende indsats g ved at etablere nye specialfunktiner. Målbare succeskriterier I 2009 vil Regin Hvedstadens Psykiatri arbejde på at implementere den del af generalplanen, der er realistisk inden fr den øknmiske ramme, der er bevilget. I generalplanen indgår mbygning g mdernisering på Psykiatrisk Center Hvidvre, Psykiatrisk Center Ballerup g Psykiatrisk Center Brnhlm, nybyggeri g mbygning af Psykiatrisk Center Sct. Hans g af det eksisterende Hørshlm Sygehus, så Psykiatrisk Center Gentfte kan flytte ind på længere sigt samt frberedelse af mbygninger g nybygninger på Psykiatrisk Center Glstrup g Psykiatrisk Center Bispebjerg 3

167 Der er etableret et OP- team på Psykiatrisk Center Ballerup g på Psykiatrisk Center Gentfte. Distriktspsykiatrien er samlet på Psykiatrisk Center Ballerup, g distriktspsykiatrien er styrket på Psykiatrisk Center Hvidvre Den fremtidige akutbetjening i Regin Hvedstadens Psykiatri er frberedt med henblik på frelæggelse fr reginsrådet i 2010 Der er planlagt g m muligt etableret en akut mdtagefunktin fr børne- g ungdmspsykiatrien Målgrupperne fr retspsykiatri g ældrepsykiatri er beskrevet g udmøntningen i henhld til Psykiatriplanen er frtsat Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Med udgangspunkt i den reginale strategi g handlingsplan vil Regin Hvedstadens Psykiatri i 2009 gennemføre de pririterede indsatser i paraplyprjektet den gde arbejdsplads, der har til frmål at sikre en samlet krdinering g styring af initiativerne inden fr rekruttering, fasthldelse g arbejdsmiljø. De pririterede indsatser gennemføres i et tæt samarbejde med Psyk-MED g de lkale MED-udvalg i Herudver skal der være særlig fkus på grund- g videreuddannelse g efteruddannelse af nuværende g kmmende medarbejdere. Ledelsen på de psykiatriske centre blev sidste år styrket ved at etablere centerledelser g stabsfunktiner. Der stilles stre krav til de decentrale ledelser, g i 2009 skal rganisatinen ruste lederne yderligere. 4

168 Målbare succeskriterier En tænketank fr rekruttering har analyseret rekrutteringsprblemerne g kmmet med knkrete frslag til rekrutteringsstrategier, alternative rekrutteringsmuligheder g nye idéer g metder til rekruttering Der er udarbejdet et fælles værdigrundlag fr Regin Hvedstadens Psykiatri Der er etableret en stærk arbejdsmiljørganisatin med en central rådgivningsfunktin g en aktiv deltagelse af arbejdsledere, sikkerhedsrepræsentanter, MED-medlemmer g arbejdsmiljøprfessinelle. Der er iværksat en tværgående indsats fr at styrke medarbejdernes kmpetencer i frhld til frebyggelse g håndtering af vld g trusler m vld Årsagerne til sygefravær er analyseret, g gennem anerkendende metder er der peget på veje til et lavere fravær Der er igangsat en række lkalt frankrede udviklingsprjekter på centre g tilbud, hvis fælles frmål er at skabe g udvikle velfungerende g attraktive arbejdspladser g udveksle erfaringer med udviklingstiltag på tværs af arbejdspladserne Der er etableret et internt vikarkrps, så Psykiatrien senest pr. 1. juli 2009 kan stppe fr brug af eksterne vikarer Der er udarbejdet en pririteret handleplan fr, hvrdan uddannelse af alle faggrupper i Regin Hvedstadens Psykiatri styrkes Der er udarbejdet en fælles beskrivelse af en afsnitsledelses pgaver, rller g kmpetencer Inden fr rammerne af det reginale lederudviklingsprgram er der udviklet et fælles tværgående lederudviklingsprgram fr alle ledere i psykiatrien Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E-learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. 5

169 Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Regin Hvedstadens Psykiatri har udarbejdet et Infektinskntrlprgram (IKP), der afspejler det reginale prgram. I tilknytning hertil er der udviklet et mfattende Auditprgram fr intern audit. Dette auditprgram vil blive anvendt på tværs af samtlige centre i Regin Hvedstadens Psykiatri. Ekstern audit ved levnedsmiddelstyrelsen gennemføres sideløbende hermed en gang årligt. Psykiatrien har på linje med de øvrige hspitaler sat fkus på de internatinale patientsikkerhedsmål. I relatin hertil gennemføres der en række aktiviteter g pfølgende initiativer i løbet af Målbare succeskriterier Auditprgram gennemført i samtlige centre i 2009 Kampagne fr krrekt håndhygiejne gennemført i fråret % af klinisk persnale har gennemført E-learningsprgram vedrørende krrekt håndhygiejne ved udgangen af Virksmhedens specifikke indsatsmråder Siden Regin Hvedstadens Psykiatri blev etableret, har indsatsen rettet sig md t hvedpgaver at samle Psykiatrien g pbygge en stærk rganisatin, der er i stand til at løfte de stre pgaver g udfrdringer, Psykiatrien har stået g frtsat står verfr. I 2009 vil Regin Hvedstadens Psykiatri have fkus på knslidering g videreudvikling af rganisatinen under følgende verskrifter: Udvikling i Psykiatrien Omstilling til nye vilkår Organisatinsudvikling Udvikling i Psykiatrien Indsatsen i 2009 vil rette sig md at gøre behandlingen af patienterne endnu bedre ved at sikre sammenhæng mellem Psykiatriens frskellige behandlingsmuligheder, sammenhæng mellem Psykiatrien g relevante sektrer g dermed sammenhæng i de enkelte patientfrløb. Herudver skal der igangsættes initiativer, der styrker Psykiatriens faglige prfil, sætter patientsikkerheden i fkus, g frbereder Regin Hvedstadens Psykiatri på den frestående akkreditering. 6

170 Målbare succeskriterier Der er ansøgt m gdkendelse af reginsfunktiner inden fr alle de mråder, Sundhedsstyrelsen har anført i specialevejledningen fr psykiatri g børne- g ungdmspsykiatri. Der er påbegyndt etablering af de regins- g højt specialiserede funktiner, der er gdkendt af Sundhedsstyrelsen. Målgrupper fr reginsfunktinerne g fr de højt specialiserede funktiner er fastlagt Der er påbegyndt udvikling af behandlingsprgrammer fr alle sygdmsgrupper. Der er udviklet behandlingsprgram fr det ikke-psyktiske mråde Der er etableret en fælles visitatin fr børne- g ungdmspsykiatrien Sektrsamarbejdet er styrket gennem etablering af en praksisknsulentrdning fr psykiatrien. Psykiatri/Scialfrvaltning/Plitisamarbejdet er implementeret, g den næste generatin af sundhedsaftaler er frberedt Retspykiatrien er styrket gennem etablering af en fælles visitatin, udslusningsteams, differentierede specialiserede behandlingsafsnit herunder et stffrit afsnit samt en akutmdtagelse fr retspsykiatriske patienter Frskningspuljen er udvidet g udmøntet. Psykiatriens ph.d. frskerskle g et tværgående Ph.D-netværk er etableret Der er udviklet en samlet strategi fr det sciale mråde. Der freligger et beslutningsgrundlag til udbygning af Lunden med 12 pladser Der er udarbejdet sygdmsspecifikt infrmatinsmateriale til patienter g pårørende g afhldt såvel brger- sm persnalerettede temamøder med fagligt indhld Der er gennemført patientsikkerhedsrunder på baggrund af en fælles mdel g afhldt en temadag m selvmrdsfrebyggelse. Der er udarbejdet en pririteret handleplan fr patientsikkerhed, der skal nedbringe risikfaktrer i tilknytning til bygninger g fysiske frhld Handleplan fr patienter med selvmrdsfare er gennemført, g der er udviklet fælles rammer fr vurdering af patienten ved udgang samt håndtering af udeblivelse i tilknytning til suicidalrisik Der er udarbejdet en aggregeret analyse af utilsigtede hændelser på medicinmrådet g på baggrund heraf en pririteret handleplan fr mrådet Regin Hvedstadens Psykiatri er frberedt til akkreditering ved, at reginale g lkale tværgående vejledninger er implementeret g der er iværksat undervisningsaktiviteter, så alle medarbejdere er rustet til den kmmende akkreditering Der er gennemført de handleplaner, der er udarbejdet efter Jint Cmmissin Internatinals fund g anbefalinger i frbindelse med akkreditering af en række af Regin Hvedstadens Psykiatris centre i 2008 Der er udviklet fælles patientinfrmatin til brug ved indlæggelse g udskrivning på de psykiatriske centre. Der er derudver udviklet materiale til udlevering til patienter g pårørende m de frskellige behandlingsmuligheder, henvisningsregler g henvendelsesmuligheder fr psykisk syge g deres pårørende 7

171 Der er undersøgt behvet fr at etablere et fælles patientkntr med patientvejledere, der udelukkende betjener psykiatriske patienter Der er udviklet fælles standarder fr psykedukatin g tilbudt psykedukatin på samtlige centre til patienter g pårørende De pårørendes medinddragelse i patientfrløbet er øget gennem initiativer, der tager afsæt i resultaterne fra gennembrudsprjektet m pårørende i psykiatrien g tilfredshedsundersøgelser. I frlængelse heraf er udarbejdelsen af fælles standarder fr pårørendesamarbejde påbegyndt Når der freligger aftale med kmmunerne i reginen, er der arbejdet fr at etablere et PsykInf i Regin Hvedstaden, der kan infrmere brgere g patienter m psykisk sygdm g behandlingsmuligheder Omstilling til nye vilkår Psykiatriplanen g videreudviklingen af Regin Hvedstadens Psykiatri skal ske inden fr en reduceret øknmisk ramme. Nye tiltag skal finansieres ved mstillinger, g der er derfr behv fr at effektivisere arbejdsfrmen g arbejdstilrettelæggelsen, således at det sikres, at ressurcerne anvendes ptimalt, g der kan frigives midler til at videreudvikle Psykiatrien. Kravene m mstilling frstærkes af, at det er besluttet at indføre en behandlingsret fr psykisk syge. Målbare succeskriterier Der er igangsat en mstillingsprces i børne- g ungdmspsykiatrien, g der udarbejdes et beslutningsplæg til kncerndirektinen m indførelse af aktivitetsafhængig finansiering af børne- g ungdmspsykiatrien. Kapaciteten i børne- g ungdms-psykiatrien er udvidet gennem en flerstrenget indsats Der er gennemført en analyse af kapacitet, ventetider g rganisering i vksenpsykiatrien med henblik på rettidigt at iværksætte tiltag til at frberede behandlingsretten på mrådet fra 2010 Organisatinsudvikling I 2009 skal rganisatinen i Regin Hvedstadens Psykiatri prfessinaliseres yderligere. Der skal igangsættes initiativer, der giver mulighed fr en mere ptimal udnyttelse af ressurcerne. Styringsgrundlaget på de enkelte centre g scialpsykiatriske tilbud g på tværs af centre g tilbud skal frbedres. 8

172 Målbare succeskriterier Arbejdet med at indgå nye samarbejdsaftaler med servicehspitalerne, så de tilpasses de gennemførte udskillelser, er påbegyndt. Det er vurderet, m der er behv fr yderligere udskillelser g dermed etablering af flere fælles løsninger fr psykiatrien. Arbejdet med nye samarbejdsaftaler frventes at strække sig ind i 2010 Der er gennemført en analyse af sekretærmrådet med henblik på et sæt af anbefalinger til sekretærfunktinens fremtidige indhld g rganisering Nyhedsfrmidling til ansatte i Regin Hvedstadens Psykiatri er styrket, g psykiatriens nyhedsbrev, PsykiatriNyt, er udkmmet mindst 10 gange 9

173 3. RESSOURCE OG AKTIVITETSMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Regin Hvedstadens Psykiatri udgør 2,530 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 2.116,2 Øvrige driftsudgifter 504,3 Driftsudgifter i alt 2.620,4 Indtægter -90,4 Nettdriftsudgifter 2.530, Aktivitet Der udskrives patienter, g antallet af ambulante besøg udgør Der prduceres sengedage. Aktivitet Præstatin egne brgere Præstatin fra andre reginer Udskrivninger Ambulante besøg Sengedage Aktivitetsmålene frventes genberegnet i frbindelse med 2. øknmirapprt I alt 10

174 Dialgaftale 2009 fr Regin Hvedstaden - Handicap

175 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Driftspgaver Regin Hvedstaden Handicap har til pgave at drive de sciale tilbud, der er aftalt med kmmunerne i Rammeaftalen. Herudver løser Handicap pgaver efter knkret anmdning fra den enkelte kmmune. Der er i Handicap ver medarbejdere. Langt de fleste er ansat i de decentrale enheder på de sciale tilbud, heraf er der 30 medarbejdere i Handicaps administrative enhed på Reginsgården g i Gentfte til at servicere de decentrale enheder, herunder varetage pgaver vedrørende it fr tilbuddene. Der er 505 pladser i btilbud, 364 i dagtilbud, g 138 i undervisningstilbud, i alt 1007 pladser. Herudver får gdt brgere hvert år ydelser fra Center fr Syn g Kmmunikatin g Tale- Høreinstituttet. På Børnecenter fr Rehabilitering tilbydes udredning g genptræning til børn, der har pådraget sig en hjerneskade, enten sm følge af ulykke eller af sygdm. På de sikrede afdelinger mdtages unge mennesker, der har været ude i kriminalitet, g sm ikke kan rummes i åbne institutiner. På btilbuddene sørger man fr, at beberne får en meningsfuld hverdag, med den støtte de har behv fr g med fkus på udvikling af selvfrvaltning. På dagtilbuddene tilbyder man frskellige aktiviteter, så den enkelte får afveksling i hverdagen g afprøvet g udviklet frskellige færdigheder. På skletilbuddene tilbydes undervisning efter Flkesklelven til børn med helt særlige behv, sm ikke kan tilgdeses på andre skler. På Center fr Syn g Kmmunikatin tilbydes børn g vksne med specifikke funktinsnedsættelser inden fr syns- g kmmunikatinsmrådet, undervisning g rådgivning i krtere frløb. På Tale- HøreInstituttet tilbydes undervisning i krtere frløb til børn g vksne med kmmunikatins- g kgnitive vanskeligheder. Kvalitet g udvikling i pgaveløsningen Synlig g effektiv kvalitet i ydelserne er de krav, der er fundament fr kvalitetsstrategien i Handicap. 2

176 Frudsætningen fr succes er en vedhldende ledelsespmærksmhed sm inspiratin fr de medarbejdere, der i dagligdagen skal udføre g udvikle kvalitetsarbejdet. J mere arbejde der udføres decentralt, j større er behvet fr en stærk central bevågenhed. Kvalitetsarbejdet skal derfr tilrettelægges, så det er både peratinelt g meningsfyldt fr medarbejderne i deres daglige arbejde. Kvalitetsarbejdet skal pleves direkte af alle både kmmuner g brugere. Dkumentatinen skal derfr målrettes g indehlde plysninger, der har interesse fr kmmunerne, g sm letter deres arbejdspgaver. I Handicap har vi fkus på det tværsektrielle g tværfaglige arbejde. Det er en nødvendighed fr kvalitetsarbejdet på det sciale mråde. Eksempelvis er succes med det pædaggiske arbejde afhængig af, at beberen får den rette medicin. Udfrdringen fr Handicap er, at de reginale sciale tilbud skal knkurrere med andre private g ffentlige udbydere af sciale ydelser. Herudver sælger Handicap en række ydelser til det statslige VISO (Videns- g specialrådgivningsrganisatin). I 2009 har Handicap kntrakter fr 6 mi. kr. 3

177 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Rekruttering g fasthldelse Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Udfrdringerne fr lederne er mangesidede g kræver både i administratin g tilbud en sammenhæng mellem den strategiske ledelse, faglig ledelse, persnaleledelse samt ledelse af drift. Området har været under stre strukturelle frandringer samtidig med, at der er krav m frtsat udvikling af ydelser g sikker varetagelse af drift. Grundlaget fr et gdt arbejdsmiljø er, at der arbejdes systematisk g synligt med arbejdsmiljøet. Reduktin af sygefravær vil være et fkusmråde fr indsatsen i Et gdt arbejdsmiljø kan reducere sygefravær g mvendt kan et lavt sygefravær fremme et gdt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø har afgørende betydning fr dels kvaliteten af de ydelser, sm tilbuddene i Handicap leverer, dels fr at tiltrække g fasthlde medarbejderne. Det er vigtigt, at arbejdet fregår i samarbejde mellem ledere g medarbejdere g at det frankres i de enkelte tilbud. 4

178 Målbare succeskriterier Handicaps ledelse deltager i fælles ledelsesprjekter i Regin Hvedstaden g lægger rammerne fr en individuel ledelsesudvikling i virksmheden Handicaps ledelse begrunder sit ledelsesmæssige fkus g drøfter det med gruppen af institutinsledere i virksmheden. Lederne af virksmhedens tilbud bedes m at fastsætte de ledelsesmålsætninger, de vil arbejde efter g priritere indsatsen ledelsesmæssigt. Der følges p på denne indsats i en samtale, hvr ledelse er et selvstændigt fkus. Handicap samler erfaringerne fra tilbuddenes arbejde med sygefravær g hlder seminar med fkus på indsats md højt sygefravær Handicap sikrer ved pfølgning på udvikling i sygefravær, at tilbuddenes ledere har fkus på sygefravær Handicap gennemfører et prjekt, sm skal frebygge g mindske vld g trusler m vld i Handicaps b- g dagtilbud Handicap udvikler kmpetencerne hs medarbejderne ved at undervise i håndtering af medicin, hlde kurser i frflytninger samt førstehjælp Handicap frbedrer frløbet ved ansættelse med intrduktinsmateriale g intrduktinsfrløb fr alle nye medarbejdere Handicap deltager i prjekt Min tid sm skal øge medarbejdernes indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E-learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. 5

179 Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Handicap har på det anmeldte tilsyn i 2008 haft fkus på bl.a. hygiejne g rengøring på tilbuddene. Det vurderes, at der generelt på tilbuddene er fkus på nødvendigheden af at have en høj standard. Målbare succeskriterier Handicap vil deltage i de fælles initiativer på mrådet, hvr det er relevant 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Kvalitet Handicap frtsætter arbejdet med kvalitet indenfr rammerne af Regin Hvedstadens kvalitetsstrategi, sm blev vedtaget i Reginens kvalitetsråd har besluttet, at kvalitetsudviklingen på det sciale mråde gså skal følge metder g principper i Den danske Kvalitetsmdel, tilpasset det sciale mråde. Fr Handicap er udviklingen af kvaliteten på mrådet strategisk vigtig. Ikke alene skal Handicap kunne levere den efterspurgte kvalitet, men gså dkumentere, at det sker. Kvalitetsarbejdet er en frudsætning fr at tilbuddene på mrådet udvikles, g arbejdet med kvalitet skal være en vigtig del af den pædaggiske indsats g udvikling af ydelserne. Derfr er det gså vigtigt, at arbejdet frankres lkalt g knyttes til praksis. Målbare succeskriterier Handicap følger kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering g sikrer en frtsat frankring på tilbuddene Der er skrevet behandlingsplan fr alle bebere g brugere på de tilbud, hvr det er relevant, g de er vurderet g revideret indenfr det seneste år Tilsyn er gennemført sm planlagt på de tilbud, hvr det er relevant, g der har været mindst et planlagt, g et uanmeldt tilsyn på hvert disse Handicap deltager med de øvrige reginer i samarbejdet m udviklingen af den fælles mdel fr kvalitet Prjektet med anvendelse af ICF, sm er dels et lkalt prjekt i Regin Hvedstaden g dels en del af det reginale samarbejde m kvalitet, afsluttes sm frventet i

180 Det tværreginale Prjekt Utilsigtede Hændelser gennemføres g afsluttes sm frventet i Prjektet mfatter utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering, handlinger, der fører til magtanvendelse samt handlinger, der fører til brugeres vergreb på persnale g andre brugere IT Virksmhedens målsætninger skal understøttes effektivt af it-systemer, g der skal sikres en tæt sammenhæng mellem pgaveløsningen g it-understøttelsen. IT skal kunne understøtte løsningen af kernepgaven i tilbuddene. Digital frvaltning er en naturlig målsætning fr tilrettelæggelsen af centrale frretningsprcesser. En væsentlig frudsætning fr gd it-understøttelse er at efterleve princippet m en funktin et system g reducere antallet af frskellige systemer. Derfr er det en vigtig pgave at afslutte knslideringen af systemer g samtidig udvide it-understøttelsen på vigtige prcesser i virksmheden g dens tilbud. Målbare succeskriterier EKJ systemet er fælles klientsystem i hele virksmheden, g anden fase af implementering er gennemført. Der fkuseres på understøttelsen af kvalitetsarbejdet g gd anvendelse af systemet i den pædaggiske praksis Frbedret driftsstabilitet g perfrmance pnås, g der aftales klare ansvarsfrdelinger med Kncern IT, egen it-rganisatin samt tilbud Der migreres til et fælles dmæne fr virksmheden Handicap psamler viden g erfaring m brug af it i kerneydelsen på virksmhedens tilbud g vurderer sammen med tilbuddene, hvr der er mulighed fr endnu bedre udnyttelse Centrale frretningsprcesser er dkumenteret, g enten er de understøttet af it eller gså er der taget stilling til, m de kan g skal understøttes af it-system Nyt jurnalsystem tages i brug i virksmhedens administratin g administrative rutiner ændres g lægges til rette efter dette Kmmunikatin Interessenter skal kunne finde relevante, vedkmmende g spændende infrmatin på Internettet m vres ydelser. Derfr er hjemmesider, infrmatiner i Tilbudsprtalen, samt hvr det ellers er muligt at lægge infrmatin, vigtige. Hjemmesiden er vigtig fr virksmheden g de enkelte tilbud. Hjemmesiden målrettes kmmunernes sagsbehandlere, frældre g pårørende samt interesserede jbsøgende g studerende. Et velfungerende intranet er vigtig fr gd kmmunikatin mellem administratin g tilbud. 7

181 Målbare succeskriterier Tilbuddenes hjemmesider skal have aktuelle infrmatiner g løbende ajurføres Virksmhedens hjemmeside pdateres jævnligt med nyheder g relevant infrmatin m virksmheden g dens tilbud Handicap vurderer i 2. halvår m det prettede Online Cmmunity fremmer en prfessinel kmmunikatinsindsats Handicap beskriver i en plan sit arbejde med kmmunikatin g evaluerer efterfølgende resultatet af indsatsen. Overdragelse g udvikling Handicap tilrettelægger verdragelse af tilbud til kmmunerne, så den sker effektivt g med så str infrmatin til den nye driftsherre sm mulig. Handicap skal sm driftsherre i dialg med kmmunerne sikre, at ydelserne afspejler behvene bedst muligt, g skal løbende verveje, hvrdan pgaverne på scial g specialundervisningsmrådet varetages i reginen. Handicap skal frsøge at sikre, at udviklingen på mrådet sker uden tab af faglighed, g kmmunerne kan drage nytte af erfaring g viden i tilbud g administratin. Målbare succeskriterier Handicap tilrettelægger verdragelsen af tilbud til kmmunerne, fra udarbejdelse af aftale til praktisk gennemførelse af verdragelsen, så kmmunerne præsenteres fr et velplanlagt frløb Handicap frsøger gennem en tættere dialg med kmmunerne at målrette indhld g mfang af de ydelser, der leveres af Center fr Syn g Kmmunikatin g Tale- Høre- Instituttet, så det svarer til, hvad kmmunerne g deres brgere efterspørger Den fremtidige rganisering af mrådet i Regin Hvedstaden vervejes i lyset af de kmmunale tilkendegivelser m vertagelse g fremtidig efterspørgsel på Handicaps tilbud g ydelser 8

182 3. RESSOURCEMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget 2009 fr Regin Hvedstaden - Handicap udgør 0,653 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 550,2 Øvrige driftsudgifter 115,1 Driftsudgifter i alt 665,3 Indtægter -12,0 Nettdriftsudgifter 653,3 9

183 Dialgaftale 2009 fr Regin Hvedstadens Aptek

184 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Apteket varetager den samlede lægemiddelfrsyning til hspitalerne i Regin Hvedstaden, reginens psykiatriske institutiner g det grønlandske sundhedsvæsen. Herudver leveres en række egenprducerede lægemidler til landets øvrige sygehusapteker. Aptekets ledelse g medarbejdere har i fællesskab skabt et fælles værdigrundlag baseret på følgende 5 værdier: Kundefkus - Vi har patienten i centrum Ambitin - Vi vil være i frnt inden fr farmaci Resultatskabende - Vi sætter præcise mål g realiserer dem Kvalitet - Vi indarbejder kvalitet i alle prcesser Åbenhed g ærlighed - Vi skaber tillid hs medarbejdere, samarbejdspartnere g kunder I frlængelse af arbejdet med værdier har apteksledelsen frmuleret følgende verrdnende kunderelaterede målsætninger gældende fr hele apteket: Lægemiddelfrsyningen til hspitalerne g psykiatrien skal fregå sikkert g ratinelt Apteket dækker hspitalernes g psykiatriens samlede behv fr lægemidler gennem en kmbinatin af indkøb af lægemidler fra industrien g egenprduktin I egenprduktinen tilgdeses hensynet til patienternes sikkerhed ved at tænke kvalitet ind i samtlige delprcesser, der fører frem til det færdige lægemiddel Apteket udvikler løbende brugervenlige g sikre emballagetyper med særligt fkus på patientsikkerhed, g at lægemidlerne er klar til brug fr afdelingernes persnale Apteket tilbyder uvildig kvalitetssikret lægemiddelinfrmatin til hspitalerne g psykiatrien Apteket tilbyder medicinservice g klinisk farmaci til samtlige afdelinger, der i væsentligt mfang anvender lægemidler Apteket påvirker reginens lægemiddelfrbrug gennem en indsats i lægemiddelkmitésystemet g ved udbud af lægemidler i den natinale rganisatin Amgrs I/S De verrdnede målsætninger følges løbende p af specifikke målsætninger i samtlige rganisatriske enheder på apteket. 2

185 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 Tværgående indsatsmråder Implementering af hspitals- g psykiatriplanen Hspitals- g psykiatriplanen vil gså i 2009 medføre stre rganisatriske frandringer i Regin Hvedstaden, samt at en række pgaver g medarbejdere skal flyttes rundt mellem hspitalerne. Ændringerne vil kræve str pmærksmhed g tilpasningsdygtighed hs såvel ledere sm medarbejdere. Medarbejdernes invlvering g indflydelse på prcessen er afgørende fr en succesfuld implementering g et fremtidigt gdt g attraktivt arbejdsmiljø. Regin Hvedstaden vægter højt, at der er et ligeværdigt g slidarisk samarbejde mellem hspitalerne i frhld til implementering af hspitals- g psykiatriplanen. Det er derfr væsentligt, at alle relevante ledere g medarbejdere inddrages i implementeringen af planen, dels af hensyn til ejerskab dels af hensyn til at pnå en smidig g effektiv implementering. Så meget sm muligt af implementeringen af de t planer håndteres af hspitalerne/virksmhederne. Dette indebærer, at det enkelte hspital pbygger en rganisatin, der kan håndtere de faser i fusinsprcessen, sm den enkelte virksmhed har ansvaret fr, herunder planlægning, øknmi, byggeaktiviteter, kmmunikatin g inddragelse af medarbejderne m.v. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier Reginens hspitaler anvender i alt 1,2 mi. antibitikablandinger hvert år. Heraf kan 1,0 mi. leveres sm kblede prdukter, mens de sidste på grund af blandt andet emballageudfrmning g behv fr særlige dseringer må leveres sm helt færdige blandinger klar til brug. Aptekets plan er, at disse færdige blandinger skal fremstilles på de fire mrådehspitaler g Rigshspitalet. I reginens anlægsplaner i frbindelse med hspitalsplanen skal der således dispneres plads g kapital til t lkaler til antibitikaprduktin på hvert af de fire mrådehspitaler. Herudver vil der på Hvidvre Hspital være behv fr en cytstatikaenhed, der kan stå klar g være bemandet, når hspitalets nklgiske afdeling åbner. Aptekets persnale på hspitalerne er i dag fte spredt ver et større mråde g placeret, hvr det på et givet tidspunkt var muligt at finde plads. Der arbejdes løbende på at samle persnalet på de enkelte hspitaler, g der skal således tænkes kntrfaciliteter ind i tilknytning til anlæg af nye prduktinslkaler. Målet i 2009 er i samarbejde med direktinerne på Rigshspitalet, de fire mrådehspitaler g kncerndirektinen at afdække de ændringer, sm hspitalsplanen medfører fr aptekets fremtidige funktiner g gegrafiske placering. 3

186 Rekruttering g udvikling Der kmmer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles stre krav til medarbejderne på reginens hspitaler g virksmheder krav m prduktivitetsfrbedringer, krtere ligge- g ventetider samt behandling af stadig flere patienter. Samtidigt er der stre rganisatriske frandringer i gang. I frbindelse med budget 2009 blev det fastslået, at spørgsmålet m rekruttering g fasthldelse af ansatte på reginens virksmheder er en kernepgave, g der skal derfr sættes ekstra fkus på arbejdsmiljø, rekruttering, kmpetenceudvikling g gd ledelse. Den ffensive strategi fr rekruttering g udvikling, der blev påbegyndt i Initiativprgram fr rekruttering g fasthldelse er videreudviklet gennem den knkrete handlingsplan Rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen fr Regin Hvedstaden, der sætter dagsrdenen fr de fælles initiativer, sm reginen nu skal løse på tværs af alle virksmhederne. Der indgår følgende indsatsmråder i rekrutterings- g persnaleudviklingsplanen: Sunde g attraktive arbejdspladser, lederudvikling g ledelsesevaluering, intern vikarservice, arbejdskraftbesparende teknlgi g metder, pgavefrskydning g nye uddannelsestyper samt udvidet rekrutteringsgrundlag. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier På varelageret i aptekets lgistikafdelings er der gennemført frskellige LEAN aktiviteter fr at nedbringe antallet af ensidigt gentagne arbejdsprcesser g ptimere plukkeprcessen. Fr til stadighed at ptimere frsyningskæden er det nødvendigt med IT-understøttelse. Med midler fra den statslige Frebyggelsesfnd implementeres i efteråret 2009 IT-værktøjet Axacn, der blandt andet kan beregne den ptimale plukkehøjde fr frskellige typer af varer g sikre så lette plukruter gennem lageret sm muligt I mange af aptekets afdelinger udføres der meget ensidigt gentaget arbejde, g en del medarbejdere er sm følge heraf blevet ramt af arbejdsskader g sygefravær. Prim 2009 ansættes en afspændingspædagg, der i løbet af et 6 måneders prjektfrløb i samarbejde med ledere g medarbejdere, skal arbejde med at tilrettelægge arbejdsgangene på en måde, så arbejdsskader frebygges bedst muligt Med henblik på at frebygge skader fra ensidigt gentaget arbejde implementerer apteket i 2009 rbtteknlgi i fremstillingen af cytstatika- g antibitikablandinger Regin Hvedstadens Aptek har efter fusinen plevet, at en del medarbejdere har søgt nye udfrdringer såvel internt på apteket sm på andre arbejdspladser. Der er udsendt spørgeskemaer til de medarbejdere, der er fratrådt siden 1. januar 2007, g fra 1. januar 2009 gennemføres en systematisk registrering af årsager til fratrædelse af stillinger på apteket. Aptekets mål i 2009 er at krtlægge, hvr str en udskiftning af persnale, der er sket siden fusinen, analysere årsagerne hertil g på grundlag heraf at udarbejde en strategi fr fasthldelse g rekruttering 4

187 Efter fremkmsten af reginens kmmunikatinsplitik blev der i 2008 i Aptekets MEDudvalg vedtaget en lkal kmmunikatinsplitik med en række målsætninger, sm skal pfyldes af alle afdelinger, arbejdsgrupper g udvalg på Apteket. Det er de enkelte lederes ansvar, at kmmunikatinsplitikken bliver til virkelighed g ikke ender sm et stykke papir i en skuffe. Kmmunikatinsplitikkens målsætninger skal være pfyldt inden udgangen af 2009 Der arbejdes i 2009 videre med at udvikle en frmaliseret uddannelse til prtører g hspitalsmedhjælpere ansat i aptekets lgistik- g prduktinsafdelinger. Der pereres med en fælles grunduddannelse g en efterfølgende grendeling, der rienterer sig md henhldsvis lgistik g prduktin Hygiejne Hygiejnemrådet har høj priritet i Regin Hvedstaden. Reginen har iværksat en række tiltag til frtsat frbedring af infektinskntrl g hygiejnestandarden på reginens virksmheder. I regi af Kmitéen fr Infektinskntrl g Hygiejne er følgende gennemført: Udarbejdelse af Prgram fr infektinskntrl i Regin Hvedstaden, gennemførelse af årlig ekstern auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne, etablering af et videncenter fr MRSA, udarbejdelse af persnalevejledning vedr. infektinshygiejne fr hspitalspersnale g hygiejne i lægepraksis til praktiserende læger, vejledning i Håndhygiejne g brug af handske samt udvikling af E- learningsprgram fr håndhygiejne. I lyset af resultaterne af den eksterne auditering af rengøringsniveauet på hspitalerne er der nedsat en taskfrce fr rengøringsmrådet med deltagelse af eksperter fra reginens virksmheder. Taskfrcen iværksætter en række tiltag, der udbygger g udvikler tiltagene på rengøringsmrådet, herunder beskæftiger sig med ansvarsfrdelingen mellem persnalegrupper samt udviklingen af en hensigtsmæssig kultur, sm understøtter et højt rengøringsniveau g gd hygiejne. Parallelt hermed har Kvalitetsrådet besluttet, at der skal iværksættes en samlet kampagne m håndhygiejne. Arbejdet med udfrmingen heraf er frankret i taskfrcen på rengøringsmrådet. Den gensidige erfaringsudveksling mellem virksmhederne g det løbende samarbejde mellem ledelse g medarbejdere på hygiejnemrådet er en frudsætning fr implementering af de tiltag, der skal håndteres af virksmhederne. Dette indebærer bl.a. sikring af de enkelte faggruppers ansvar fr bevarelse g fremme af et højt hygiejnisk niveau. Virksmhedens tiltag til implementering af indsatsmrådet, herunder angivelse af målbare succeskriterier: Ved det årlige medicinskabstilsyn/intern audit vurderer Apteket rengøringstilstanden i det enkelte medicinrum. Der anføres bemærkninger i rapprten fra medicinskabstilsynet eller den interne audit, hvis rengøringstilstanden er kritisabel. Rapprten tilgår hspitalets lkale lægemiddelkmité g den ansvarlige afdelings- eller klinikledelse 5

188 Regin Hvedstadens Aptek er underlagt en mfattende g meget detaljeret lvgivning m fremstilling af lægemidler, herunder de eurpæiske GMP-regler (Gd Manufacturing Practice). Her er fastlagt verrdnede krav til hygiejnemnitrering i frbindelse med prduktin af sterile lægemidler. Der er fastlagt grænser fr luftens indhld af partikler g grænser fr det maximalt tilladte antal kim ved målinger i luft, på verflader g ved kntrl af håndhygiejne. Ifølge GMP skal der gennemføres hygiejne- g partikelmålinger i frbindelse med validering af prduktinsrum g når der fregår prduktin af infusins- g injektinsvæsker. Der udføres kntrl af lkaler, udstyr g persnale (hænder/handsker g beklædning). Omfanget af målingerne afhænger af prduktinsprcessen g prdukttypen. Sådanne hygiejneprgrammer har været gennemført gennem en lang årrække på de tre tidligere sygehusapteker, sm i dag er fusineret til Regin Hvedstadens Aptek. Da der har været frskelle på prcedurerne fr hygiejnemnitreringen på de prindelige sygehusapteker, har Regin Hvedstadens Aptek planlagt en harmnisering, så alle prduktinsenheder kmmer til at arbejde efter et fælles hygiejnemnitreringsprgram. Det er et mål at gennemføre harmniseringen inden udgangen af Det er endvidere et mål at udvikle en metde, sm kan lette udarbejdelsen af trendanalyser af de psamlede måleresultater. 2.2 Virksmhedens specifikke indsatsmråder Færdige antibitikablandinger til hspitalernes afdelinger Kblede prdukter er et system, hvr et hætteglas indehldende et aktivt lægemiddelstf er kblet sammen med en plastpse med infusinsvæske, sm lægemidlet senere skal pblandes i. Sammenkblingen af lægemiddel g infusinsvæske fregår på apteket, mens selve pblandingen fretages af hspitalspersnale på afdelingen, umiddelbart inden blandingen gives til patienten. Med kblede prdukter fregår pblandingen i et lukket system, så hspitalspersnale g mgivelser ikke udsættes fr antibitikapartikler, g lægemidlet ikke udsættes fr mikrbiel kntaminering. På nuværende tidspunkt kbler aptekets persnale manuelt ca enheder/år. Hvis alle hspitaler i Regin Hvedstaden skal have leveret samtlige antibitikablandinger, der teknisk kan leveres sm kblede prdukter, er der behv fr enheder/år. Der er i øjeblikket en lang række afdelinger, sm kraftigt efterspørger kblede antibitikablandinger, men sm på grund af aptekets begrænsede prduktinskapacitet, ikke får leveret de ønskede blandinger. Reginsrådet har i 2008 gdkendt en anlægsbevilling til autmatiseret kblingsudstyr g indretning af lkaler hertil. Aktuelt frgår der mbygning af de lkaler på Juliane Maries Vej, sm det autmatiske kblingsudstyr skal pstilles i. Det er aptekets mål at sætte det autmatiserede kblingsudstyr i rdinær drift den 1. august Prduktinsmålet i 2009 er enheder, mens målet i 2010 vil være enheder. 6

189 Cytstatikablandinger til tiden Den ny cytstatikaenhed på Rigshspitalet er taget i brug, g der vil i løbet af 2009 starte byggeri af nye enheder på Herlev Hspital g Hillerød Hspital. Det er frudsat, at der på Hvidvre Hspital anlægges en cytstatikaenhed, der kan stå klar g være bemandet, når hspitalets nklgiske afdeling åbner. Med gennemførslen af disse fire anlægsprjekter vil den lkalemæssige kapacitet være tilstrækkelig i en årrække fremver. Der er herudver indgået aftaler med kncerndirektinen g de relevante hspitalsdirektiner, sm har tilvejebragt det øknmiske grundlag fr en tilstrækkelig bemanding af enhederne. Det er aptekets mål så hurtigt sm muligt i 2009 at rekruttere det frnødne persnale. Målbare succeskriterier at alle blandinger, der bestilles dagen før senest kl. 14, vil blive prduceret til tiden at ventetiden på bestillinger til samme dag fr 75 % af blandingerne reduceres til maksimalt 90 minutter at antallet af fejl reduceres væsentligt i frhld til i dag Medicininf Det er aptekets mål sammen med Klinisk Farmaklgisk Enhed at etablere Medicininf i fråret Frmålet er at give læger g sygeplejersker på Regin Hvedstadens hspitaler g i Psykiatrien én samlet indgang til infrmatin, når de står med et lægemiddelprblem. Det sker ved at slå Aptekets Infrmatin g Lægemiddelrådgivningen på Klinisk Farmaklgisk Enhed sammen. Ved at bemande Medicininf med både læger, farmaceuter g farmaknmer skabes en enestående mulighed fr samarbejde mellem de frskellige faggrupper til gavn fr brugerne. Læger g sygeplejersker får lettere adgang til rådgivning til støtte fr patientbehandlingen. Service g høj faglig kvalitet i besvarelse vil kmme til at kendetegne rådgivningen. Svarfrist g svardybde vil blive aftalt ved henvendelsen, så spørgerens behv tilgdeses i størst muligt mfang. Er spørgeren interesseret en hurtig vurdering, kan svaret gives telefnisk i løbet af meget krt tid, men detaljerede, skriftlige analyser kan gså udarbejdes. Den høje faglige standard sikres ved fælles instrukser g vejledninger fr mdtagelse af spørgsmål, sagsbehandling g kvalitetssikring af svarene. Alle henvendelser vil blive registreret i en database g analyseret systematisk, så der skabes verblik ver prblemer på lægemiddelmrådet; en viden, sm vil kunne støtte kvalitetsudvikling g akkreditering på reginens hspitaler. Medicininf, der er uvildig g øknmisk uafhængig af medicinindustrien, vil samarbejde med andre aktører på lægemiddelmrådet, bl.a. Enhed fr Patientsikkerhed, Giftlinjen, Regin Hvedstadens Lægemiddelkmité, Medicinfunktinen g de andre klinisk farmaklgiske afdelinger i Danmark. 7

190 Målbare succeskriterier at fusinen af Aptekets Infrmatin g Lægemiddelrådgivningen på Klinisk Farmaklgisk Enhed er gennemført med etablering af MedicinInf i marts

191 3. RESSOURCEMÅL 3.1. Ressurce Det krrigerede nettdriftsbudget fr Regin Hvedstadens Aptek udgør 0,085 mia. kr. efter 1. øknmirapprt mi. kr. i 2009-priser Budget 2009 Lønudgifter 159,2 Øvrige driftsudgifter 22,3 Driftsudgifter i alt 1.781,5 Indtægter -96,1 Nettdriftsudgifter 85,4 9

192 DIALOGAFTALER VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER Amager Hspital Bispebjerg Hspital Brnhlms Hspital Frederiksberg Hspital Implementering af nyt Kmmunikatin Livsstilsprjekt sundt hspital Ledelsesudvikling virksmhedsgrundlag Specialisering uden barrierer Ledelsesudvikling Kmmunikatin Kmmunesamarbejdet Et stærkt uddannelsesmiljø IT Frtsat fkus på udviklingen i HSMR Frsøg med ny teknlgi (tele-kol, elektrnisk tavle i AMA) Frederikssund Hspital Gentfte Hspital Glstrup Hspital Helsingør Hspital Ledelsesudvikling Kvalitetsudvikling g frberedelse Udarbejdelse g udbredelse af nyt Strategiarbejde g udvikling af til akkreditering virksmhedsgrundlag nærhspitalskncept Kmmunikatin, infrmatin g Frtsat styrkelse g prfilering af Styrkelse af de administrative rutiner Optimering af patientfrløb branding frskningen Samarbejde med Frederikssund Styrkelse af interprfessinelt Generalplan, Det Ny Gentfte Kmmune samarbejde g læring Frberedelse af akkrediteringen Herlev Hspital Hillerød Hspital Hvidvre Hspital Rigshspitalet Frskning g uddannelse Kvalitet i patientfrløb Nedbringelse af sygefravær Hjemmebehandling Kvalitetsudvikling Ledelse g styring Etablering af interim patienthtel Samarbejder Brugerperspektivet Fysiske rammer Etablering af Sammedagskirurgisk Opvågningsafsnit Psykiatrivirksmheden Handicap Apteket Udvikling i psykiatrien Kvalitet Færdige antibitikablandinger til hspitalernes afdelinger Omstilling til nye vilkår IT Cytstatikablandinger til tiden Frenkling g standardisering af registreringskrav Organisatinsudvikling Kmmunikatin Medicininf Overdragelse g udvikling

193 REGION HOVEDSTADEN Frretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Sag nr. 11 Emne: Indkøbsplitikken - afrapprtering 1 bilag

194 Indkøbsplitik Vedtaget af Reginsrådet den 27. nvember 2007 Regin Hvedstaden Indkøbsplitik fr Regin Hvedstaden Regin Hvedstaden Crassula vata

195 Indkøbsplitik fr Regin Hvedstaden Indhld 1.0 Indledning 1.0 Indledning Frmål Målsætning Optimale indkøb Rette behvsdækning g kvalitet Krrekt mængde g ydelse på rette tid g sted Laveste ttalmkstninger Ratinel kunde Reel knkurrencesituatin Det øknmisk ratinelle indkøb Leverandørsamarbejdet Gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten Prfessinel varetagelse af indkøbsaktiviteten Gd etik g mral Indkøbsplitikken understøtter Regin Hvedstadens verrdnede mål: at sikre kvalitet, udvikling g effektivitet i de aktiviteter inden fr sundhedsmrådet, scialmrådet g reginal udvikling, sm reginen varetager. Regin Hvedstadens indkøbsplitik sikrer kvalitet gennem fkus på, at de varer g tjenesteydelser der købes, har den kvalitet, der er fastlagt sm den faglige standard. Regin Hvedstadens indkøbsplitik sikrer udvikling gennem fkus på at medvirke til udvikling af endnu bedre g mere sikre varer g tjenesteydelser gennem samarbejde med leverandører g brancherganisatiner. Regin Hvedstadens indkøbsplitik sikrer effektivitet gennem fkus på at gennemføre indkøb, hvr der pnås det ptimale frhld mellem kvalitet g pris. Indkøbsplitikken realiseres med respekt fr natinale g internatinale lve g regler vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø g antikrruptin, det vil sige: FN s deklaratin m menneskerettigheder ILO s deklaratin m arbejdstagerrettigheder Ri deklaratinen m miljø g udvikling FN s knventin md krruptin Realiseringen af disse verrdnede mål fr indkøbsplitikken sker knkret gennem at stille krav, hvr det er relevant i frbindelse med reginens indkøb g gennem samarbejde med leverandører g brancherganisatiner. Indkøbsplitikken skal ses i sammenhæng med andre plitikker i Regin Hvedstaden, såsm miljøplitikken. 2 3

196 Indkøbsplitik fr Regin Hvedstaden 2.0 Frmål 3.0 Målsætning Indkøbsplitikken skal fastlægge de verrdnede principper g sikre gde rammer fr, at reginens indkøb kan ske på ptimale betingelser, således at reginens indkøbsptentiale kan udnyttes fuldt ud til gavn fr alle reginens virksmheder. Indkøbsplitikken skal endvidere bidrage til, at Regin Hvedstaden på tværs af alle virksmheder fremstår sm én kunde med deraf følgende strdriftsfrdele, ligesm plitikken skal bidrage til, at indkøb sker på en prfessinel måde. Regin Hvedstadens indkøbsaktiviteter skal sikre brugeren et ptimalt indkøb gennem: Rette behvsdækning g kvalitet Krrekt mængde g ydelse på rette tid g sted Laveste ttalmkstning Der skal være str gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten. Regin Hvedstaden skal varetage sin indkøbsaktivitet prfessinelt. Regin Hvedstaden skal udvise gd etik g mral i sin indkøbsaktivitet. 4 5

197 Indkøbsplitik fr Regin Hvedstaden 4.0 Optimale indkøb ven, skal være persner, der pfylder kriterierne fr ansættelse med løntilskud hs private arbejdsgivere i henhld til Beskæftigelsesministeriets lvgivning herm, p.t. lv m en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan i denne frbindelse være tale m frskellige frmer fr jbtræning i frm af virksmhedspraktik, 4.1 Rette behvsdækning g kvalitet uddannelsesaftaler, fleksjb m.v. Fr at sikre den rette behvsdækning i rette kvalitet skal kvalitetsniveauet defineres under hensyntagen til Fastlagt behandlings- g serviceniveau Patient- g medarbejdersikkerhed, herunder hygiejneaspektet Funktinelle g øvrige arbejdsmiljømæssige frhld fr persnalet Øknmi Miljø Kvalitetsniveau g behv fastlægges i tæt samarbejde mellem hvedbrugere, faglige eksperter g budgetansvarlige. Der nedsættes i den frbindelse brugergrupper, sm arbejder under det til enhver tid gældende brugergruppekmmissrium fr reginen. Reginens indkøb skal afspejle bevidsthed m kvalitet g sikkerhed, herunder prethldelse af en høj hygiejnestandard, til gavn fr patienter g persnale samt en knstruktiv priritering af g respekt fr de øknmiske midler, der er til rådighed, hvilket indebærer, at definering af kvalitet skal ske ud fra et tilstrækkelighedsprincip i frhld til reginens behv g målsætning. Endvidere skal arbejdsmiljømæssige aspekter inddrages i defineringen af rette behv. Miljøaspektet skal indtænkes i relevant g realiserbart mfang, herunder inden fr rammerne af EU-udbudsdirektivet, g frudsætter, at en belysning af den miljømæssige effekt er tilgængelig g håndterbar. Opfyldelse af miljøkrav må ikke ske på bekstning af patient- eller persnalesikkerheden g skal være øknmisk realiserbar. I frbindelse med indgåelse af tjenesteydelsesaftaler vil Regin Hvedstaden efter knkret vurdering g i relevant mfang stille krav m pfyldelse af sciale klausuler i frbindelse med leverancens udførelse. Der kan f.eks. stilles krav m, at en vis del af de medarbejdere, sm leverandøren ansætter til at udføre pga- 4.2 Krrekt mængde g ydelse på rette tid g sted Brugeren har ansvaret fr at definere rdremængder g ydelser, leveringsperide g -sted under hensyntagen til det aktuelle behv, mrådets budgetter samt de dermed frbundne lgistikmkstninger. 4.3 Laveste ttalmkstninger Reginens indkøb skal ske under hensyntagen til de driftsmæssige mkstninger. Reginen skal gennem sine indkøb tilstræbe laveste ttalmkstninger gennem nedenstående aktiviteter Ratinel kunde Reginen skal fremstå sm én gd g ratinel kunde g drage strdriftsfrdele gennem vlumenakkumulering g tværgående standardisering i det mfang, dette ikke sker på bekstning af særlige behv. Reginen tilstræber en høj udnyttelsesgrad af indgåede aftaler m køb af varer g tjenesteydelser fr derigennem at realisere pnået besparelsesptentiale g fr at pfylde sine frpligtelser ver fr de valgte leverandører. Reginens virksmheder er derfr frpligtet til at benytte de indgåede aftaler. Reginen skal udnytte sine faglige kmpetencer g styrke sm betydende efterspørger til at stille krav til leverandørerne m prdukter g ydelsers prissætning, kvalitet, funktinalitet, indhld g miljøeffekt. Reginen skal løbende sikre, at der sker en ptimering af frespørgsler, kntrakter, bestillingsrutiner, lgistiske frhld samt andre frhld, sm har indflydelse på den øknmiske ptimering af et samhandelsfrhld. 6 7

198 Indkøbsplitik fr Regin Hvedstaden Reginen vil i tilfælde, hvr det vurderes hensigtsmæssigt fr en yderligere ptimering af mkstningsniveauet fr reginens indkøb g/eller de dermed frbundne aktiviteter indgå strategiske samarbejdsaftaler g alliancer med andre natinale eller internatinale indkøbsrganisatiner. Et sådant samarbejde m øknmisk ptimering bør ikke ske på bekstning af krrekt g rettidig behvsdækning på reginens virksmheder Reel knkurrencesituatin Reginen skal fr at pnå kmmerciel ptimering udnytte g sm minimum fasthlde knkurrencesituatinen. Dette indebærer, at det natinale g internatinale marked afdækkes i relevant mfang gennem markeds- g leverandøranalyser. I et snævert marked vil Reginen søge at udvide markedet ved at pstille alternativ behvsdækning g dermed fremprvkere en reel knkurrencesituatin. Alle indkøb ver en bagatelgrænse knkurrenceudsættes. Sm minimum bør indhentes 2-3 tilbud fr varekøb g fr tjenesteydelser, fr EU-udbudspligtige indkøb dg minimum 5 tilbud. Inden fr bygge- g anlægsmrådet følges Tilbudslvens anvisninger m tilbudsindhentning Leverandørsamarbejde Regin Hvedstaden indgår samhandelsrelatiner med prfessinelle g knkurrencedygtige leverandører. Regin Hvedstaden lægger vægt på gde, dynamiske relatiner til sine leverandører fr derigennem at kunne: Drage nytte af den ekspertise, sm leverandørerne besidder bl.a. med hensyn til: Krrekt brug af prdukterne fr derigennem at pnå den bedste g mest øknmiske effekt af indkøbet. Opnåelse af øget kendskab til nye prdukter g metder, sm kan bidrage til en løbende udvikling inden fr patientbehandling, arbejdsrutiner, miljø g prduktivitet. Indgå i faglig dialg m prdukternes kvalitet g indhld med henblik på sikring af den fremtidige behvsdækning gennem prduktudvikling Indgå i praktisk samarbejde m prduktudvikling Udvikle administrative prcesser g leveringsrutiner Indgå i anden faglig sparring med henblik på mkstningsreduktin hs begge parter Det øknmisk ratinelle indkøb Reginens lgistik- g indkøbsstyring skal sikre minimering af de samlede mkstninger under hensyntagen til kvalitet, frsyningssikkerhed g servicekrav. Minimering af de samlede mkstninger mfatter en minimering af købspriser, evt. energi- g øvrige driftsmkstninger samt de lgistikmkstninger, der er frårsaget af indkøbet. En minimering af lgistikmkstninger mfatter en samlet minimering af lager-, transprt-, håndterings-, administratins- samt mangelmkstninger. Reginen skal udnytte sine øknmiske ressurcer bedst muligt. Enhver anskaffelse bør derfr ske sm et køb. I særlige tilfælde kan den øknmisk mest ptimale løsning dg være finansiering gennem leasing eller leje. De til enhver tid gældende retningslinier fr gdkendelse af en sådan finansiering skal følges. 5.0 Gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten Regin Hvedstaden vil gennem sine indkøbsaktiviteter sikre gennemsigtighed i de stillede krav samt i de pririteringer, der ligger til grund fr valget af leverandører. Reginen vil ligeledes lægge vægt på gennemsigtighed i tilbudte periferi- g accessriske ydelser i frbindelse med tilbudsvurderingen. 8 9

199 Indkøbsplitik fr Regin Hvedstaden 6.0 Prfessinel varetagelse af indkøbsaktiviteten 7.0 Gd etik g mral Reginens indkøbsaktivitet varetages af fagspecialister inden fr såvel det strategiske sm det peratinelle indkøb. Det strategiske indkøb fregår i et tæt samarbejde mellem indkøbsfagspecialisterne g brugerne, sidstnævnte primært repræsenteret ved brugergrupper. Indkøbsfagspecialisterne er ansvarlige fr de kmmercielle frhld g fr gennemførelse af indkøbsprcessen. Brugere, teknikere, andre fagspecialister samt den budgetbærende virksmhed er ansvarlig fr at kravspecificere indkøbet. Opgave- g ansvarsfrdeling mellem indkøbsfagspecialisterne g brugere, m.fl. sker i henhld til det til enhver tid gældende brugergruppekmmissrium fr Regin Hvedstaden. Indkøbsfagspecialisterne skal sikre en krrekt g gd gennemførelse af indkøbet på et mkstningsniveau, der alt andet lige sm minimum er på linie med de mest effektive blandt andre sammenlignelige aftagere. Den peratinelle indkøbsaktivitet udløses af de budgetbærende enheder, idet dispneringsretten i frhld til indgåede aftaler ligger hs disse. Reginen understøtter indkøbsaktiviteterne med relevant teknlgi i et sådant mfang, at en effektiv gennemførelse af de strategiske indkøbsaktiviteter samt en effektiv styring af lagre g den daglige peratinelle dispnering muliggøres. Enhver, der beskæftiger sig med indkøb i reginen, skal handle i Regin Hvedstadens interesse g skal bevare et uafhængigt frhld til leverandørerne. Placering af rdrer skal finde sted efter bjektive kriterier g uden frudindtagethed. Såvel tilbudsgivere sm valgte leverandører skal behandles prfessinelt med vægt på ligebehandling g gennemsigtighed. Samhandelsaftaler skal behandles frtrligt g må ikke udbredes til uvedkmmende. Der skal i frbindelse med indkøb af varer g tjenesteydelser, hvr der kan være begrundet mistanke m invlvering af knventinsstridig børne- eller vksenarbejdskraft, træffes afklarende g frebyggende franstaltninger i samarbejde med leverandører g brancherganisatiner, således at reginens indkøb ikke bidrager til knventinsstridig børne- eller vksenarbejdskraft. Leverandører til Regin Hvedstaden skal verhlde reglerne i Lv m ligebehandling af mænd g kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. g i Lv m frbud md frskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Leverandørerne må således ikke frskelsbehandle på grund af køn, race, hudfarve, religin eller tr, plitisk anskuelse, seksuel rientering, alder, handicap eller natinal, scial eller etnisk prindelse

200 Indkøbsplitik fr Regin Hvedstaden Vedtaget af Reginsrådet den 27. nvember 2007 Ansvarlig enhed: Regin Hvedstaden Kncern Øknmi/Indkøbsafdelingen Kngens Vænge Hillerød Telefn: indkeb@reginh.dk Hjemmeside: Grafisk tilrettelæggelse: Identitet & Design A/S

201 REGION HOVEDSTADEN Frretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Sag nr. 12 Emne: Praksisplan fr psyklghjælp , gdkendelse af høringsudkast 2 bilag

202 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Kncern Plan g Udvikling HØRINGSUDKAST Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Kncern Plan g Udvikling

203 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 6 DEL 1: KAPACITETSPLAN DÆKNING PÅ PSYKOLOGOMRÅDET FORBRUG OG PRODUKTION FLYTNING OG NYNEDSÆTTELSE AF PRAKSIS DEL 2: UDVIKLINGSPLAN MÅLSÆTNINGER FOR UDVIKLINGSPLAN FOR PSYKOLOGHJÆLP PSYKOLOGENS ROLLE I SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB IT TILGÆNGELIGHED KVALITETSUDVIKLING

204 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Resumé Baggrund I 2008 er praksisplanlægning fr første gang skrevet ind i verenskmsten fr praktiserende psyklger. Praksisplan fr psyklghjælp indgår i den række af delplaner, der udgør den samlede sundhedsplanlægning i Regin Hvedstaden. Praksisplanen består af t dele: en kapacitetsdel g en udviklingsdel. I kapacitetsdelen belyses kapaciteten på psyklgmrådet inklusive den gegrafiske placering af praksis, øknmiske betragtninger, samt alders- g kønsfrdeling blandt psyklgerne. Udviklingsdelen indehlder anbefalinger til den fremtidige udvikling fr psyklgmrådet. Nye planmråder I frbindelse med praksisplanlægningen fr psyklgmrådet er der, ligesm i de øvrige praksisplaner, behv fr at inddele Regin Hvedstaden i kmmuner g bydelsmråder, der relaterer til hspitals- g psykiatriplanens pdeling i planmråder. Ved en sådan inddeling er det tilstræbt at sikre sammenhængen til den samlede sundhedsplanlægning i reginen. Praksisplanen freslår, at reginen pdeles i fire hvedmråder Nrd, Midt, Byen, Syd hvrunder kmmuner g bydelsmråder (40) frdeles. Praksisplanens anbefalinger vedr. nye planmråder at samarbejdsudvalget inddeler reginen i planlægningsmråder, der svarer til den pr. 1. januar 2007 nye kmmune- g bydelsinddeling. at samarbejdsudvalget inddeler Regin Hvedstaden i 4 hvedmråder, hvrunder planlægningsmråderne frdeles, således at beflkningsgrundlaget er tilnærmelsesvist ligeligt frdelt. DEL 1 - Kapacitetsplan I henhld til Overenskmst m Psyklghjælp udarbejder samarbejdsudvalget en praksisplan fr tilrettelæggelsen af psyklgmrådet i reginen. Planen skal indehlde en behvsanalyse, gegrafisk placering af praksis, etablering af samarbejdspraksis mv. 3

205 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Kapacitetsplanen belyser en række frhld, der mhandler den psyklgfaglige kapacitet i reginen, herunder antallet af psyklger, den psyklgfaglige dækning i reginen, henvisningsårsager, samt frbrug g prduktin. Endvidere freslås det i planen, at der bør udarbejdes retningslinjer fr flytning g nynedsættelse af praksis. Praksisplanens anbefalinger vedrørende kapacitet på psyklgmrådet at samarbejdsudvalget nedsætter en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af en plan fr rekruttering g fasthldelse at samarbejdsudvalget i planperiden udarbejder retningslinjer fr flytning af praksis, sm tilstræber ensartede tilbud til brgerne i reginen at samarbejdsudvalget tilstræber, at handicaptilgængeligheden frbedres ved flytning af praksis at samarbejdsudvalget udarbejder retningslinjer m gegrafisk frdeling af nye ydernumre, sm tilstræber en ligelig frdeling af praksis i reginen samt handicapvenlige adgangsfrhld. DEL 2 Udviklingsplan I udviklingsplanen beskrives, hvrdan et bedre samarbejde mellem psyklger g andre aktører på sundhedsmrådet sikres, samt hvrledes der skal arbejdes med kvalitetsudvikling i planperiden. Det tværfaglige g tværsektrielle samarbejde skal styrkes. Psyklger samarbejder i vid udstrækning med praktiserende læger, det sciale system i kmmunalt regi g det psykiatriske system. Dette samarbejde skal styrkes, så et sammenhængende patientfrløb sikres. Det freslås i planen, at netp det tværfaglige g tværsektrielle samarbejde styrkes g understøttes ved etablering af en praksisknsulentrdning. Endvidere er der en række verenskmstmæssige it-krav, sm skal indfries i planperiden, herunder implementering af henvisningshtellet g praksisdeklaratin på sundhed.dk. Udviklingsplanen freslår, at der etableres en dataknsulentrdning fr at indfri disse krav på tilfredsstillende måde. Slutteligt skal kvaliteten på psyklgmrådet sikres ved at skabe mulighed fr relevante kvalitetsudviklings- g efteruddannelsesaktiviteter fr reginens psyklger. 4

206 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Praksisplanens anbefalinger vedrørende udvikling på psyklgmrådet Anbefalinger vedrørende tværsektrielt samarbejde: at samarbejdsudvalget i planperiden arbejder fr at fremme sammenhængende patientfrløb. at samarbejdsudvalget vervejer, hvrdan samarbejdet mellem kmmuner g psyklger kan intensiveres g eventuelt indgå i kmmende sundhedsaftaler. at samarbejdsudvalget beskriver rammerne fr en praksisknsulentrdning fr psyklghjælp. at reginen etablerer en praksisknsulentrdning på 8 timer m ugen. Anbefalinger vedrørende it: at samarbejdsudvalget følger indfrielsen af verenskmstens it-krav i planperiden. at samarbejdsudvalget følger implementeringen af henvisningshtellet i planperiden. at samarbejdsudvalget i planperiden følger implementeringen af praksisdeklaratinen, herunder ventetider, i henhld til verenskmstens bestemmelser. at samarbejdsudvalget beskriver rammerne fr en dataknsulentrdning fr psyklghjælp. at reginen etablerer en dataknsulentfunktin på 8 timer m ugen. Anbefalinger vedrørende tilgængelighed: at samarbejdsudvalget i planperiden følger udviklingen fr tilgængelighed g elektrnisk tidsbestilling. at samarbejdsudvalget i planperiden arbejder fr, at praksisdeklaratinen kmmer til at indehlde plysninger m fysisk tilgængelighed. Anbefalinger vedrørende kvalitetsudvikling: at samarbejdsudvalget i planperiden arbejder fr at etablere relevante kvalitetsudviklings- g efteruddannelsesaktiviteter. at samarbejdsudvalget pririterer aldersgruppen år sm et særligt indsatsmråde i planperiden at Dansk Psyklg Frening i planperiden udarbejder prjekter målrettet brgere mellem 18 g 25 år. 5

207 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Baggrund I henhld til sundhedslvens 206 skal reginen udarbejde en samlet plan fr tilrettelæggelsen af reginens virksmhed på sundhedsmrådet. Det fremgår heraf, at den reginale sundhedsplan skal fungere sm en samlet beskrivelse af reginens sundhedsindsats. Sundhedsplanen kan betragtes sm en verligger fr alle reginens planer på sundhedsmrådet, g vil således blive sammenstykket af delplaner g revideret i takt med, at disse udarbejdes. I 2008 er praksisplanlægning fr første gang skrevet ind i verenskmsten fr praktiserende psyklger. Praksisplan fr psyklghjælp indgår i den række af delplaner, der udgør den samlede sundhedsplanlægning i Regin Hvedstaden. Planen skal ses i sammenhæng med reginsrådets plitiske hensigtserklæringer fr praksissektren (se bilag 1) g praktiserende psyklgers ønsker til udvikling i den kmmende planperide. Praksisplanen består af t dele: en kapacitetsdel g en udviklingsdel. I kapacitetsdelen belyses kapaciteten på psyklgmrådet inklusive den gegrafiske placering af praksis, øknmiske betragtninger, samt alders- g kønsfrdeling blandt psyklgerne. Udviklingsdelen indehlder anbefalinger til den fremtidige udvikling fr psyklgmrådet. Denne praksisplan har således t hvedfrmål: At beskrive kapaciteten fr psyklgmrådet At tilrettelægge psyklghjælpen i reginen Planperiden er fastsat til Hvr intet andet er angivet, stammer data fra reginens egne registre g er trukket i periden september 2008 februar Psyklghjælpens rlle inden fr det samlede sundhedssystem Psyklgmrådet mhandler udredning g interventin af psyklgfaglige prblemstillinger. Udredning karakteriserer det frløb, hvr psyklgen f.eks. gennem infrmatinsindsamling, samtaler, testning, undersøgelse g analyser arbejder sig frem til en frståelse af klientens prblemstilling. Interventin karakteriserer det frløb, hvr psyklgen på baggrund af sin erhvervede viden m prblemstillingen igangsætter et behandlingsfrløb. 6

208 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Psyklgisk udredning g interventin kan fregå på både individ- eller gruppeniveau. Psyklgfaglig betjening i praksissektren Kun autriserede psyklger er mfattet af Overenskmst m Psyklghjælp. Ret til at betegne sig sm autriseret psyklg har dem, sm i Danmark Har bestået kandidateksamen i psyklgi, psyklgisk-pædaggisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen, g sm Har gennemgået en af Psyklgnævnet nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed. 1 Henvisning til psyklgbehandling kan nrmalt ikke udstedes senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Der kan dg efter individuel aftale mellem læge g psyklg gives dispensatin fra dette krav på p til et år. Klienter, sm er berettiget til psyklghjælp, mfatter ifølge verenskmsten: Røveri-, vlds- g vldtægtsfre Trafik- g ulykkesfre Pårørende til alvrligt psykisk syge persner Persner ramt af en alvrlig invaliderende sygdm Pårørende til persner, der er ramt af en alvrlig invaliderende sygdm Pårørende ved dødsfald Persner, der har frsøgt selvmrd Kvinder, der får fretaget prvkeret abrt efter 12. graviditetsuge Persner, der inden de fyldte 18 år har været fre fr incest eller andre seksuelle vergreb Persner med let til mderat depressin mellem 18 g 37 år, såfremt den pågældende ifølge sundhedslven har ret til psyklghjælp. Klienter henvist til psyklg kan pnå et tilskud på 60 pct. fra reginen, resten betaler klienten selv direkte til psyklgen. Tilskud kan ydes til p til 12 knsultatiner pr. behandlingsfrløb. Fr klienter med let til mderat depressin er der dg mulighed fr en genhenvisning på p til 12 knsultatiner. Bestemmelser vedrørende praksisplanlægning Den psyklgfaglige betjening i praksissektren er reguleret i Overenskmst m Psyklghjælp. Af 5A stk. 3 fremgår det, at samarbejdsudvalget skal udarbejde en samlet udviklingsplan fr psyklgpraksis. Denne skal indehlde: En behvsanalyse Gegrafisk placering af praksis Etablering af samarbejdspraksis herunder lkalefællesskab med andre behandlere i sundhedsvæsenet Priritering af særlige indsatsmråder 1 Bekendtgørelse m lv m psyklger mv. nr. 132 af 27. februar

209 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Nye planlægningsmråder Flere af reginens fusinsparter var inddelt i planlægningsmråder med henblik på en jævn frdeling af kapaciteten. I frbindelse med den reginale praksisplanlægning er der tilsvarende behv fr at inddele Regin Hvedstaden i planlægningsmråder, der tilgdeser frhldene efter strukturrefrmen. Ved inddelingen af reginen i planlægningsmråder tilstræbes det at tage højde fr både sundhedsplanlægning i regin g kmmuner. Planlægningsmråder har i frbindelse med planlægning af psyklgmrådet betydning fr: 1. Bestemmelse af antal psyklger i de enkelte mråder. 2. Bestemmelser af, hvr eventuelle nynedsættelser skal placeres. 3. Gdkendelse af praksisflytninger g andre praksisrelaterede frhld. Mdel fr fremtidige planlægningsmråder i Regin Hvedstaden I praksisplan fr psyklghjælp er Regin Hvedstaden inddelt ifølge den nye kmmune- g bydelsinddeling, hvr der dels tages udgangspunkt i de rganisatriske ændringer sm følge af strukturrefrmen, dels de i 2007 vedtagne ændringer fr Københavns Kmmune 2007-inddelingen. Praksisplanen freslår endvidere, at reginen pdeles i fire hvedmråder Nrd, Midt, Byen, Syd hvrunder kmmuner g bydelsmråder (40) frdeles: Tabel 1 - Nye planlægningsmråder i Regin Hvedstaden (indbyggere) Nrd ( ) Midt ( ) Byen ( ) Syd ( ) Frederikssund Gribskv Halsnæs Hillerød Allerød Helsingør Fredensbrg Hørshlm Egedal Furesø Ballerup Herlev Rødvre Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentfte Brønshøj- Husum Vanløse Frederiksberg Bispebjerg Nørrebr Indre By Østerbr Brnhlm Christiansø Valby Vesterbr Amager Øst Amager Vest Høje-Taastrup Albertslund Ishøj Vallensbæk Brøndby Glstrup Hvidvre Tårnby Dragør Denne pdeling svarer til reginens hspitalsplan (2007): 8

210 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Der er flere årsager til, at en pdeling sm beskrevet er ønskelig: Inddelingen svarer til samarbejdsfladen mellem de vigtigste aktører indenfr sundhedsvæsenet, herunder almen praksis. Den er i verensstemmelse med hspitalernes plan- g ptagemråder, Københavns Kmmunes egen bydelsinddeling g kmmunegrænserne i øvrigt. Derved skabes entydige relatiner fr brgerne, de kmmunale samarbejdspartnere, praksissektren g hspitalerne. Frdelingen af ydernumre, praksisflytninger, nedlæggelse af ydernumre m.v. vil ske med udgangspunkt i planlægningsmråderne. 9

211 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Denne frdeling vil kunne få sammenhæng med lkale ændringer sm f.eks. byudvikling. En inddeling i mindre enheder er aktuelt ikke teknisk mulig, selvm det fr større gegrafiske mråder kunne være ønskeligt. Anbefalinger: at samarbejdsudvalget gdkender at inddele reginen i planlægningsmråder, der svarer til den pr. 1. januar 2007 nye kmmune- g bydelsinddeling. at samarbejdsudvalget gdkender at inddele Regin Hvedstaden i 4 hvedmråder, hvrunder planlægningsmråderne frdeles, således at beflkningsgrundlaget er tilnærmelsesvist ligeligt frdelt. Det skal bemærkes, at denne praksisplan ikke præsenterer kapacitetspgørelser i verensstemmelse med de fire førnævnte hvedmråder. Denne uverensstemmelse skyldes tekniske vanskeligheder med at trække data på bydelsniveau. Hvedmråde Byen indehlder således København g Frederiksberg Kmmuner inkl. Vesterbr, Valby g Amager, g hvedmråde Syd er ekskl. Vesterbr, Valby g Amager. 10

212 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Del 1: Kapacitetsplan 1. Dækning på psyklgmrådet 1.1 Gegrafisk frdeling af psyklger Denne plan mhandler psyklger, sm ejer en praksis g har et ydernummer samt arbejder efter verenskmstens bestemmelser. Overenskmsten tillader psyklgen at have 1 amanuensis ansat ad gangen fr maksimalt 1 år. Amanuenser er psyklger, sm i henhld til verenskmstens 11B kan medvirke i psyklgpraksis sm led i efteruddannelse med henblik på autrisatin. Ordningen knytter sig til den etablerede autrisatinsrdning g skal følge de retningslinjer samt beslutninger, der fastlægges af psyklgnævnet. Disse tilsiger bl.a. at arbejdet skal afspejle bredden i en kliniks arbejde, g derfr må amanuenser sm led i uddannelsesfrløbet ikke alene behandle klienter, sm er mfattet af sygesikringsrdningen. Ydernummerindehaveren er ansvarlig fr alle behandlinger i klinikken, inklusiv de der fretages af amanuenser. Tabellen neden fr illustrerer, hvrdan psyklger med kapacitet i reginen frdeler sig gegrafisk. Et ydernummer svarer til en kapacitet. 11

213 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Tabel 2 antal psyklger pr. 1. februar, 2009 Kmmune Praksis Psyklg - amanuensis Psyklg - ejer I alt Albertslund Allerød Ballerup Brnhlm Brøndby Dragør Egedal Fredensbrg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentfte Gladsaxe Glstrup Gribskv Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidvre Høje-Taastrup Hørshlm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødvre Tårnby Vallensbæk I alt Tabellen ven fr er således udtryk fr antallet af psyklger g psyklgpraksis. Den samlede kapacitet, sm ses i frhld til indbyggertallet i de enkelte hvedmråder, illustreres i tabellen herunder. Tabel 3 Den psyklgfaglige dækning, pr. 1. februar 2009 Antal aktive kapaciteter Hvedmråde pr. 1. januar 2009 Indbyggere Indbyggere pr. aktiv kapacitet Nrd Midt Byen Syd Gennemsnitlig dækning i reginen Gennemsnitlig dækning hele landet Kilde: Flketal fra Danmarks Statistik pr. 1.januar Sygesikringen, 1. september

214 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Det fremgår af tabellen, at der er i hvedmråde Syd er en ringere dækning end i de andre hvedmråder, mens den gennemsnitlige dækning i reginen strt set svarer til landgennemsnittet. Udvidelsen af verenskmstens persnkreds til pr. 1. april 2008 at mfatte persner med let til mderat depressin mellem 18 g 37 år har medført, at flere psyklger har fået adgang til at praktisere efter verenskmsten. Dette udløste mkring 100 nye stillinger på landsplan, heraf 38 i Regin Hvedstaden. 29 af disse er besat pr. 1. januar Praksisfrmer Ifølge verenskmstens 16 kan psyklgpraksis tilrettelægges sm: Enkeltmandspraksis: en enkeltpersn uden fællesskab med andre m øknmi. Kmpagniskabspraksis: T eller flere psyklger med fællesskab m øknmi, lkaler g persnale. Anpartsselskab: en eller flere psyklger ansat i et anpartsselskab, hvis vedtægter er gdkendt af Dansk Psyklg Frening. Disse tre praksisfrmer kan samtidig fungere i samarbejdspraksis, hvr praksis drives i samarbejde mellem flere psyklger med et vist fællesskab m lkaler g persnale. Dg skal det bemærkes, at mange psyklger i enkeltmandspraksis har en høj grad af fællesskab med andre praksis. I reginen er der således 57 ydernumre (ud af de i alt 241 ydernumre), sm er registreret sm enkeltmandspraksis, hvr adressen deles med andre psyklger med ydernummer 2. Dette svarer til 24 % af alle ydernumre Endvidere er der kendskab til mange praksisfællesskaber med psyklger uden ydernummer. Praksis, sm af reginen registreres sm enkeltmandspraksis, er således ikke nødvendigvis praksis, hvr man arbejder uden fr et fagligt fællesskab. 1.3 Aldersfrdeling I frhld til alder frdeler psyklgerne sig sm illustreret i tabellen neden fr. Tabel 4 - Antal ydere frdelt på alder pr. 1. februar 2009 Alder Antal år år år år år 3 I alt 241 Sygesikringen, 1. februar januar 2009, Sygesikringen. 13

215 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Det fremgår, at 191 ydere, svarende til 79 %, i reginen er 51 år eller derver. Der er traditin fr, at psyklger bliver længe i praksis. Nedenstående tabel viser alders- g kønsfrdeling på landsplan fr selvstændige psyklger. Det skal bemærkes, at tabellen gælder alle psyklger med egen praksis, herunder dem, sm ikke praktiserer under verenskmsten 3. Tabel 5 - Alders- g kønsfrdeling på landsplan fr selvstændige psyklger, 2009 >31 år år år år år Over 70 år I alt Kvinder Mænd I alt Dansk Psyklg Frening, februar Kønsfrdeling Nedenstående tabel viser kønsfrdelingen blandt reginens psyklger. Tabel 6 - Antal aktive psyklger frdelt på køn pr. 1. februar 2009 Køn Antal Mænd 47 Kvinder 194 I alt 241 Sygesikringen, 1. februar 2009 Det fremgår, at der er en meget str vervægt af kvinder inden fr faget 80 % af reginens psyklger er kvinder g 20 % mænd. Dette afspejler universitetsuddannelserne i psyklgi, hvr der gså er en str vervægt af kvinder. Kønsfrdeling fr psyklger ses i tabellen i afsnit Rekruttering g fasthldelse Selvm det er meget almindeligt fr psyklger at frtsætte længe i praksis, bør der af hensyn til aldersfrdelingen fkuseres på rekruttering af psyklger fr dermed at tiltrække nye psyklger til praksis. Det freslås derfr, at der nedsættes en arbejdsgruppe, sm kan arbejde med rekruttering g fasthldelse inden fr psyklgmrådet. Anbefaling: At samarbejdsudvalget nedsætter en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af en plan fr rekruttering g fasthldelse 2. Frbrug g prduktin Frbrug af ydelser henviser til reginens egne brgeres frbrug af ydelser i Regin Hvedstaden eller andre reginer. Prduktin af ydelser henviser til 3 Det har ikke været muligt at få data på landsplan alene fr psyklger med ydernummer. 14

216 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 reginens egne yderes prduktin af ydelser til reginens brgere eller brgere i andre reginer. Tabel 7 Prduktin g frbrug Regin Hvedstaden 2007, Brutthnrar (kr.) Prduktin Frbrug Difference Targit, Det fremgår af tabellen, at der er en lille merprduktin på kr. dvs. der prduceres fr kr. til brgere fra andre reginer. Sammenhlder man prduktin g frbrug på kmmuneniveau, fremgår det, at der i en del kmmuner er en betydelig frskel på prduktin g frbrug. De største frskelle på kmmuneniveau er illustreret i tabellen nedenfr. Tabel 8 Kmmuner med str frskel på frbrug g prduktin (antal ydelser), 2007: Frbrug Prduktin Difference Fredensbrg Hillerød Egedal Gentfte Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Glstrup Vallensbæk Det ses således at mange brgere i Fredensbrg, Egedal, Gladsaxe g Glstrup kmmuner tager til andre kmmuner fr at få psyklghjælp, mens psyklger fra Hillerød, Gentfte, Lyngby-Taarbæk g Vallensbæk har mange ydelser til klienter fra andre kmmuner. Dette tegner et billede af, at mange brgere søger psyklg uden fr deres egen kmmune, evt. i relatin til arbejdspladsen. 15

217 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April Frbrug i Regin Hvedstaden Tabel 9 - Brgeres frbrug af psyklghjælp i 2007, frdelt på bpælskmmune g hvedmråde Udgift pr. Hvedmråde Brgers bpælskmmune Udgift i alt (kr.) Antal ydelser indbygger (kr.) Nrd Allerød Kmmune Fredensbrg Kmmune Frederikssund Kmmune Gribskv Kmmune Halsnæs Kmmune Helsingør Kmmune Hillerød Kmmune Hørshlm Kmmune I alt Midt Ballerup Kmmune Egedal Kmmune Furesø Kmmune Gentfte Kmmune Gladsaxe Kmmune Herlev Kmmune Lyngby-Taarbæk Kmmune Rudersdal Kmmune Rødvre Kmmune I alt Byen Brnhlms Reginskmmune Christiansø Kmmune Frederiksberg Kmmune Københavns Kmmune I alt Syd Albertslund Kmmune Brøndby Kmmune Dragør Kmmune Glstrup Kmmune Hvidvre Kmmune Høje-Taastrup Kmmune Ishøj Kmmune Tårnby Kmmune Vallensbæk Kmmune I alt Regin Hvedstaden uden bpæl* Regin Hvedstaden I alt Regin Hvedstaden Tal fra Targit, Frbruget er pgjrt i brutthnrarer med indbyggertal pr * Brgere, hvr bpæl ikke kendes. Det fremgår af tabellen, at der er det største frbrug i Byen g det mindste frbrug i Syd. 2.2 Henvisningsårsager Sm tidligere nævnt er der 10 henvisningsårsager, sm berettiger klienter til at mdtage psyklghjælp under sygesikringen. 16

218 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Tabellen neden fr viser frbruget af ydelser frdelt på henvisningsårsager. Tabel 10 Frbrug, reginens fusinsparter, 2006 Henvisningsårsag Antal ydelser Røveri, vld, vldtægt Trafik- g ulykkesfre Pårørende til alvrligt psykisk syge Persner ramt af invaliderende sygdm Pårørende til persner med invaliderende sygdm Pårørende ved dødsfald Persner, sm har frsøgt selvmrd Prvkeret abrt efter 12. uge 592 Incest g seksuelle vergreb inden det fyldte 18. år I alt Tal fra Menu statistik udtræk via PC (Kncern Praksis). Nvember Tabel 11 - Frbrug Regin Hvedstaden, Antal Henvisningsårsag ydelser Brutthnrar Ikke registreret/frkert registreret Røveri, vld, vldtægt Trafik- g ulykkesfre Pårørende til alvrligt psykisk syge Persner ramt af invaliderende sygdm Pårørende til persner med invaliderende sygdm Pårørende ved dødsfald Persner, sm har frsøgt selvmrd Prvkeret abrt efter 12. uge Incest g seksuelle vergreb inden det fyldte 18. år I alt Tal fra Esperant (Kncern Praksis). Nvember Tabellerne viser, at der ydes flest ydelser i både reginens fusinsparter g i Regin Hvedstaden til pårørende til dødsfald, persner ramt af invaliderende sygdm samt pårørende til persner med invaliderende sygdm. Dette kan skyldes, at flere klienter henvises på grund af disse årsager, eller at netp de årsager kræver flere knsultatiner end andre. Henvisningsårsagen prvkeret abrt efter 12. uge er den henvisningsårsag, der har krævet færrest ydelser. Dansk Psyklg Frening har fretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt alle selvstændige psyklger på landsplan m årsager til at gå til psyklg 4. Undersøgelsen viser, at de tre hyppigste årsager til, at flk gå til psyklg, er arbejde, familie g depressin. Desuden er frbruget af psyklghjælp størst blandt kvinder: næsten tre ud af fire klienter er kvinder, g primært aldersgruppen årige. Blandt de yngre aldersgrupper går mændene 4 Hvrfr går flk til psyklg En undersøgelse af henvendelsesårsager hs privatpraktiserende psyklger, Dansk Psyklg Frening, januar

219 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 hyppigere til psyklg sammenlignet med de ældre aldersgrupper. Ser man på kønsfrdelingen i frhld til årsagen til psyklghjælp, fremgår det, at kvinderne dminerer i 20 kategrier, mændene i 3. Mænd kmmer ftere til psyklg med aggressin, misbrug g sexlgiske prblemer. I alle andre kategrier er kvinderne i vertal - det gælder især spisefrstyrrelser, selvskade g incest - her er mellem 95 g 100 pct. kvinder. Kvinderne er gså verrepræsenterede i frhld til selvmrdsfrsøg g srg/tab; her er ca. 80 pct. af klienterne kvinder. 18

220 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April Frbrug på landsplan Tabel 12 Henvisningsårsager frdelt på aldersgrupper, hele landet, 2006 g 2007 Aldersgrupper Børn I alt Brutthnrar Antal ydelser Henvisningsårsag Ej plyst Røveri -, vlds- g vldtægtsfre Trafik g ulykkesfre Pårørende til alvrlige psykisk syge persner Persner ramt af alvrlig invaliderende sygdm Pårørende til persner ramt af alvrlig invaliderende sygdm Pårørende ved dødsfald Persner, der har frsøgt selvmrd Kvinder der har fået fretaget prvkeret abrt pga. misdannelse Persner under 18 der har været udsat fr incest I alt Tal fra Danske Reginer, Det fremgår af tabellen, at de samlede udgifter g antal ydelser er steget fra 2006 til 2007.

221 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Tabel 13 - Landstal sammenlignet med Regin Hvedstaden, 2007 Antal ydelser Samlet frbrug (kr.) Indbyggere Gns. frbrug (kr.) pr. indbygger Gns. frbrug (ydelser) pr. indbygger Regin Hvedstaden Landstal Tal fra Danmarks Statistik (flketal) pr. 1. januar 2007 Der frbruges 1 kr. mere pr. indbygger i Regin Hvedstaden end på landsplan, dvs. en difference på 5 %. Reginen ligger således meget tæt på landsgennemsnittet. 20

222 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April Prduktin Tabel 14 - Prduktin af ydelser, 2007, frdelt på yders praksiskmmune Hvedmråde Yders praksiskmmune Antal ydelser Udgift i alt (kr.). Gn.snit pr. ydernummer (kr.) g (antal ydernumre, januar 2007) Nrd Allerød Kmmune (5) Fredensbrg Kmmune (1) Helsingør Kmmune (10) Hillerød Kmmune (10) Hørshlm Kmmune (2) Frederikssund Kmmune (5) Halsnæs Kmmune (2) Gribskv Kmmune (4) I alt (39) Midt Ballerup Kmmune (3) Gentfte Kmmune (18) Gladsaxe Kmmune (5) Herlev Kmmune (3) Lyngby-Taarbæk Kmmune (7) Rødvre Kmmune (4) Furesø Kmmune (6) Rudersdal Kmmune (8) Egedal Kmmune (1) I alt (55) Byen Københavns Kmmune (58) Frederiksberg Kmmune (10) Brnhlms Reginskmmune (5) I alt (73) Syd Brøndby Kmmune (3) Dragør Kmmune (1) Glstrup Kmmune (1) Albertslund Kmmune (7) Hvidvre Kmmune (4) Høje-Taastrup Kmmune (4) Ishøj Kmmune (4) Tårnby Kmmune (4) Vallensbæk Kmmune (1) I alt (29) I alt Regin Hvedstaden (196) Tal fra Targit, Prduktinen er pgjrt i brutthnrarer med indbyggertal pr Antal ydere pr. 1. januar 2007 (Yderregistret). Det fremgår af tabellen, at der prduceres flest ydelser i Byen g Midt, g færrest i Syd. Det skal dg bemærkes, at psyklger med amanuensis ansat afregner med reginen, g afregner herefter med amanuensen fr vedkmmendes egne klienter. I 2007 var der 37 amanuenser, frdelt således 5 : 5 På grund af reginsdannelsen er det ikke muligt at få data fr amanuenser meddelt 2006 det er derfr muligt, der mangler enkelte amanuenser i pgørelsen fr

223 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Tabel 15 Antal amanuenser, 2007 Kmmune Antal føl 2007 Lyngby-Tårbæk 4 København 25 Hillerød 1 Herlev 1 Rødvre 1 Vallensbæk 1 Gladsaxe 1 Frederiksberg 1 Gentfte 2 I alt 37 Tal fra Kncern Praksis, januar Idet amanuenserne er indregnet i tabel 14, er den stre msætning i visse kmmuner muligvis frårsaget af, at der er ansat en amanuensis i de pågældende praksis. Tabellen herunder illustrerer udviklingen i prduktin af psyklgfaglige ydelser fra 2004 til

224 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Tabel 16 - Udvikling i prduktin af psyklgfaglige ydelser i reginen , frdelt på ydelseskder g brutthnrar (kr.) Ydelseskde Gn.snit pr. ydernummer (kr.), Individuel 1. kns Indv.kns. 2. g eft Barn u kns Barn u. 16, 2 g eft pers.kns, 1 kns prs.kns., 2. kns Grp.kns. 3 prs grp.kns.4.ps.1.kns Grp.kns 5prs.1.kns Grp.kns. 6prs. 1kn Grp.kns.3ps. efterf Grp.kns.4prs. efter Grp.kns 3-8prs. eft Ttal Indiv. kns. 1 kns Indiv. kn. eft.kn Ttal pers. kn 1. kn pers kn flg. kn Ttal Gr.kn 3pers 1 kn Gr.kn 3pers eft.kn Gr.kn 4pers 1. kn Ttal Barn m.pår.1.kn Barn m.pår. eft.kn Ttal Till v/kn m/tlk Ttal Afstandstillæg Ttal Tal fra Targit, Antal ydere pr. 1. januar 2007, Sygesikringen. De tmmer felter i tabellen skyldes en ændring i ydelsesregistreringen. Tabellen nedenfr illustrerer udviklingen i prduktin inden fr de enkelte knsultatinstyper samt den prcentvise stigning fra 2004 til

225 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Tabel 17 - Udviklingen i prduktin af psyklgfaglige ydelser, antal ydelser Stigning i % fra Individuel kns Barn kns pers. kns Gruppe kns. (3-8 pers.) Tillæg ved kns. m. tlk Afstandstillæg Targit, Det fremgår, at især antallet af gruppe- g børneknsultatiner er steget markant i periden, mens 2- persners knsultatiner er faldet Flytning g nynedsættelse af praksis I henhld til verenskmstens 12, stk. 1, skal flytning af praksis internt i reginen gdkendes af samarbejdsudvalget. Flytninger gdkendes, såfremt flytningen ud fra en knkret vurdering ikke ændrer væsentligt ved den gegrafiske frdeling af praksis. Det vil være relevant at udarbejde mere specifikke retningslinjer fr, hvilke krav der skal pfyldes fr, at en praksis i reginen får tilladelse til at flytte. Sådanne retningslinjer kunne eksempelvis indehlde krav m tilgængelighed, handicapvenlig adgang mv. I frhld til nye ydernumre træffer Bedømmelsesudvalget, bestående af repræsentanter fra Dansk Psyklg Frening g repræsentanter fra hver regin, afgørelse m, hvilke psyklger, der kan tiltræde verenskmsten. Tiltrædelsen til verenskmsten får virkning fra den 1. i en måned. I henhld til verenskmstens 15 A, stk. 1, frpligter psyklger, sm er tiltrådt verenskmsten, sig til en årlig msætning på minimum kr Afgørelsen m nedsættelse af praksis er et natinalt anliggende, sm er baseret på, at der kmmer en ny henvisningsårsag til psyklg. Eksempelvis har Regin Hvedstaden netp fået 29 nye ydernumre grundet det nye henvisningskriterium m mild til mderat depressin. Således kan der ikke laves reginale retningslinjer fr antallet af nynedsættelser, men det freslås, at samarbejdsudvalget udarbejder retningslinjer fr, hvrledes nye praksis i reginen frdeles gegrafisk. Anbefalinger: at samarbejdsudvalget i planperiden udarbejder retningslinjer fr flytning af praksis, sm tilstræber ensartede tilbud til brgerne i reginen at samarbejdsudvalget tilstræber at handicaptilgængeligheden frbedres ved flytning af praksis 6 I tabellerne skal det bemærkes, at der er en væsentlig stigning i ydelser fra 2005 til Denne stigning er betinget af 110 nye ydernumre, sm blev pslået grundet indførelsen af henvisningskriteriet fr incest. 24

226 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 at samarbejdsudvalget udarbejder retningslinjer m gegrafisk frdeling af nye ydernumre, sm tilstræber en ligelig frdeling af praksis i reginen samt handicapvenlige adgangsfrhld. 25

227 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Del 2: Udviklingsplan 1. Målsætninger fr udviklingsplan fr psyklghjælp Udviklingsplanens målsætninger er: At udvikle g styrke samarbejdet såvel tværfagligt sm tværsektrielt. At sikre implementeringen af landsverenskmstens bestemmelser vedrørende it. At sikre kvalitetsudvikling. At sikre psyklgmrådets frtsatte udvikling ved efteruddannelse. 2. Psyklgens rlle i sammenhængende patientfrløb Reginsrådet frmulerede i 2007 plitiske krav g ønsker til praksisplanlægningen i reginen. Overrdnet er det ønsket, at praksissektren skal understøtte helhedstænkningen i det samlede sundhedsvæsen, g at praksissektren skal indtage en central placering i det samarbejdende sundhedsvæsen både i relatin til samarbejdet med kmmuner g hspitaler. Brgeren skal pleve, at det reginale g det kmmunale sundhedsvæsen er sammenhængende g krdineret. I denne frbindelse er det vigtigt, at der er et velfungerende samarbejde mellem psyklgen, alment praktiserende læger, det sciale system g psykiatrien både i praksissektren g i hspitalsregi. 2.1 Tværfagligt g tværsektrielt samarbejde Psyklgens første indgang til klienten er den henvisende praktiserende læge, g det er derfr vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem læge g psyklg. Samtidig er mange klienter i kntakt med både praktiserende psykiatere g/eller sciale tilbud i kmmunalt regi sideløbende med psyklgbehandlingen. Psyklgen bør derfr indgå i etableringen af et sammenhængende patientfrløb fr brgeren. Det er i verenskmsten fastsat, at psyklgen skal rientere lægen ved behandlingens iværksættelse, samt ved afslutningen, hvis klienten accepterer dette. Endvidere er der en aftale m, at psyklgen skal sende en epikrise, hvis der er behv fr genhenvisning ved behandling af depressin. Det er vigtigt, at psyklger g alment praktiserende læger samarbejder m et 26

228 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 sammenhængende tværsektrielt patientfrløb. Dette er nødvendigt fr at sikre både en ptimal service fr brgeren g en ptimal ressurceudnyttelse. Sm førnævnt er mange klienter i kntakt med distriktspsykiatrien eller praktiserende psykiatere samtidig med, at de mdtager psyklgbehandling. Dette gælder, når klienter, sm har en psykiatrisk diagnse, udsættes fr en hændelse fx. vld, verfald eller selvmrdsfrsøg - g dermed er mfattet af verenskmstens tilbud. Med den nye henvisningsårsag depressin vil der være klienter, sm kan få tilskud til psyklghjælp under denne kategri, sm gså er i kntakt med det psykiatriske system. Det er derfr vigtigt, at udbygge samarbejdet mellem psyklger g speciallæger i psykiatri g børne- g ungdmspsykiatri mkring disse klienter fr at sikre et sammenhængende patientfrløb. Psyklger tilknyttet verenskmsten har endvidere klienter, sm gså er i kntakt med det sciale system i kmmunalt regi. Dette kan eksempelvis være brgere på dagpenge, i kntakt med et jbcenter eller anden kntakt med det sciale system. Her er et samarbejde mellem psyklgen g relevante sagsbehandlere væsentligt fr at sikre brgeren et sammenhængende tværsektrielt frløb med de bedste muligheder fr en frtsat aktiv tilværelse. Arbejdet understøttes af indgåede aftaler mellem Dansk Psyklg Frening g KL m Det Scialt Psyklgiske Samarbejde. Anbefalinger: at samarbejdsudvalget i planperiden arbejder fr at fremme sammenhængende tværsektrielle patientfrløb. at samarbejdsudvalget vervejer, hvrdan samarbejdet mellem kmmuner g psyklgerne kan intensiveres g evt. indgå i kmmende sundhedsaftaler. 2.3 Praksisknsulentrdning I reginens plitiske hensigtserklæringer er det nævnt, at et sammenhængende patientfrløb fr den enkelte brger skal tilstræbes. Sm nævnt i 2.2 er der væsentlige udfrdringer i psyklgernes samarbejde med alment praktiserende læger, psykiatere g det sciale system. Det er vigtigt at styrke dette samarbejde fr at sikre et sammenhængende tværsektrielt patientfrløb. Fr at styrke samarbejdet mellem psyklger g deres samarbejdspartnere samt fr at understøtte et sammenhængende patientfrløb, er det således hensigtsmæssigt at etablere en praksisknsulentrdning på psyklgmrådet. Frmålet med rdningen er at styrke såvel det tværsektrielle sm det tværfaglige samarbejde samt bidrage til den mnfaglige udvikling. Praksisknsulenten skal varetage følgende pgaver: Fungere sm bindeled mellem psyklger g deres samarbejdspartnere i praksissektr g hspitalsregi i patientfrløb Medvirke til at skabe sammenhængende patientfrløb Bidrage til at skabe netværk mellem de praktiserende psyklger. Understøtte it-udviklingen i psyklgpraksis Medvirke til udarbejdelse af kvalitetsstandarder på udvalgte mråder. 27

229 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Udvikle servicemål. Styrke den faglige indsats gennem dkumentatin, efteruddannelse g frskning. Opbygge g vedligehlde løbende tværsektriel kmmunikatin Praksisknsulenten skal udarbejde årlige handleplaner fr g afrapprtering af sit virke i reginen til gdkendelse i Samarbejdsudvalget fr Psyklghjælp. Efterfølgende rienteres reginsrådet m afrapprteringen. Der stilles kntrfaciliteter til rådighed fr knsulenten på reginsgården, hvr der er lkalefællesskab med andre ydergruppers praksisknsulentrdninger. Praksisknsulentrdningen evalueres efter et år fra rdningens etablering. Anbefalinger: at samarbejdsudvalget beskriver rammerne fr en praksisknsulentrdning fr psyklghjælp at reginen etablerer en praksisknsulentfunktin på 8 timer m ugen. 3. It 3.1 Status fr it i psyklgpraksis I henhld til verenskmstens 27 A skal psyklger, sm praktiserer efter verenskmsten, have et sikkert g pdateret it-system med internetadgang. Psyklgens it-systemer skal understøtte relevant kmmunikatin med det øvrige sundhedsvæsen efter de gældende fficielle standarder (Medcm) g kmmunikatinen skal så vidt muligt fregå via det internetbaserede sundhedsdatanet. Flere af disse frhld frudsætter, at psyklgen har digital signatur. Endvidere skal psyklgen have en praksisdeklaratin på sundhed.dk, hvr den enkelte psyklg skal vedligehlde aktuelle plysninger sm træffetid, fravær i praksis, tilgængelighed til praksis, mulighed fr elektrnisk tidsbestilling mv. Overenskmstens prtkllat 3 til 27 A understøtter dette arbejde, idet der står, at alle psyklger skulle have haft digital signatur med udgangen af I øjeblikket er der dg stadig meget få psyklger, sm har digital signatur. Det frventes, at samtlige psyklger har installeret digital signatur 1. april 2009, idet henvisningshtellet på dette tidspunkt frventes idriftsat. Henvisningshtellet beskrives nærmere nedenfr. Anbefaling: at samarbejdsudvalget følger indfrielsen af verenskmstens it-krav i planperiden 3.2 Implementering af henvisningshtel Der er etableret et elektrnisk henvisningshtel, sm kan mdtage, lagre g viderefrmidle elektrniske behandlingshenvisninger. Frmålet med henvisningshtellet er, at henvisninger kan sendes elektrnisk, uden at der på frhånd er valgt en bestemt behandler. Dermed sikres patienterne et mere frit valg mellem de aktuelle behandlere. 28

230 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 I henhld til prtkllat til 27A, stk. 2. i verenskmsten skal psyklgerne anvende henvisningshtellet når dette har vist driftsstabilitet i 9 måneder. Det er væsentligt at der i planperiden følges p på verenskmstens krav. Erfaringen fra implementeringen af henvisningshtellet i speciallægepraksis via bl.a. infrmatinsmøder g fldere frventes udnyttet ved implementeringen i psyklgpraksis. Anbefaling: at samarbejdsudvalget følger implementeringen af henvisningshtellet i planperiden. 3.3 Praksisdeklaratin g ventetider I henhld til verenskmstens 27A, stk. 3 skal psyklgen have en praksisdeklaratin på sundhed.dk. Psyklgen skal vedligehlde aktuelle plysninger m træffetid, fravær fra praksis, kursus, længerevarende sygdm, tilgængelighed etc. Vedligehldelse af plysninger på sundhed.dk kræver, at psyklgen har en digital signatur. Psyklgen skal endvidere fra den 1. ktber 2009 plyse den gennemsnitlige ventetid til første knsultatin fr elektive patienter på sundhed.dk. Psyklgen skal pdatere disse plysninger minimum hver anden måned. Anbefaling: at samarbejdsudvalget i planperiden følger implementeringen af praksisdeklaratiner, herunder ventetider, i henhld til verenskmstens bestemmelser. 3.4 Dataknsulentrdning I frhld til venstående it-krav i verenskmsten er der således ngle indsatsmråder, sm er vigtige at arbejde med i planperiden. Disse indsatsmråder inkluderer: Vedligehldelse af plysninger på praksisdeklaratin på sundhed.dk Implementering af henvisningshtel Digital signatur I frbindelse med implementeringen af de verenskmstmæssige it-krav vil der blive behv fr assistance g rådgivning til de praktiserende psyklger. Eksempelvis vil der blive behv fr supprt i frbindelse med implementering af henvisningshtellet, eventuelle prblemer med digital signatur g plysninger på sundhed.dk. Det frslås på denne baggrund, at der etableres en dataknsulentrdning, så verenskmstens it-krav indfries på en tilfredsstillende måde. Knsulentrdningen kunne med en aftalt finansiering kbles til de praktiserende læger g speciallægers dataknsulentfunktin, således at der sikres synergi mellem rdningerne. Den eksisterende lægelige dataknsulentfunktin har lavet et skøn ver ressurcefrbruget. 29

231 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 Anbefalinger: at samarbejdsudvalget beskriver rammerne fr en dataknsulentrdning fr psyklghjælp at reginen etablerer en dataknsulentfunktin på 8 timer m ugen. 4. Tilgængelighed 4.1 Elektrnisk tilgængelighed I henhld til verenskmstens prtkllat 1 til 27A skal tilgængeligheden til psyklger i frbindelse med tidsbestilling g ændringer af aftalte knsultatinstider fremmes. Dette kan fr eksempel fregå ved hjælp af elektrnisk tidsbestilling, anmdning m tidsbestilling, telefnsvarer mv. Overenskmsten anbefaler, at psyklger tilbyder klienterne elektrnisk tidsbestilling. Psyklgmrådet adskiller sig fra andre ydergrupper ved, at det persnlige møde mellem brger g yder er afgørende fr en vurdering af klientens situatin. I denne praksisplan er det derfr ikke fundet nødvendigt at priritere tilgængelighed, idet det fr psyklgmrådet vurderes sm særligt vigtigt at kunne visitere persnligt til knsultatiner g ikke ver e- mail. I henhld til prtkllat 2 til 27 A vil parterne i verenskmstperiden vurdere, m knsultatiner kan blive et supplement i behandlingen af patienter, sm allerede er kendte af psyklgen. Anbefaling: at samarbejdsudvalget i planperiden følger udviklingen fr e- mailtilgængelighed g elektrnisk tidsbestilling. 4.2 Fysisk tilgængelighed I henhld til verenskmstens 27 A stk. 3 skal der på psyklgens praksisdeklaratin være plysninger m, hvrvidt klinikken kan mdtage bevægelseshæmmede. Derudver er krav til fysisk tilgængelighed i praksis ikke nævnt. Reginen finder det væsentligt, at en gd fysisk tilgængelighed til psyklgpraksis tilstræbes. Det frslås derfr, at man i planperiden arbejder hen imd, at psyklgernes praksisdeklaratiner kmmer til at indehlde plysninger m tilgængelighed fr eksempelvis kørestlsbrugere. Anbefaling: at samarbejdsudvalget i planperiden arbejder fr, at praksisdeklaratinen kmmer til at indehlde plysninger m fysisk tilgængelighed. 5. Kvalitetsudvikling 5.1 Kurser g efteruddannelse Selvstændige psyklger har sm faggruppe generelt en høj standard med hensyn til efteruddannelsesaktiviteter g antal kursus- g supervisinsdage pr. år 7. Der skal i planperiden arbejdes videre med kvalitetsudvikling på psyklgmrådet bl.a. gennem efteruddannelse g frmidling af faglig viden. 7 Kilde: Dansk Psyklg Frening 30

232 Høringsudkast til Praksisplan fr Psyklghjælp April 2009 I verenskmsten er der afsat midler (0,09 kr. pr. indbygger i reginen i 2009 g 2010) til efteruddannelsesaktiviteter, sm skal bruges til kvalitetssikring g faglig udvikling i frm af kurser g supervisin. Midlerne skal anvendes til afhldelse af kurser efter beslutning i samarbejdsudvalget. Kurserne kan evt. afvikles af t eller flere reginer i fællesskab. Fr at sikre et højt fagligt niveau vil kurser, der kan gdkendes i Dansk Psyklg Frening med henblik på specialistgdkendelse, blive pririteret. Anbefaling: at samarbejdsudvalget i planperiden arbejder med at etablere kvalitetsudviklings- g efteruddannelsesaktiviteter. 5.2 Særligt indsatsmråde m unge mellem 18 g 25 år Selvstændige psyklger har i de sidste år plevet, at kmmuner g scialfrvaltninger har indskrænket adgangen til psyklgiske behandlingsfrløb fr unge, g at især de årige er ramt af stramningerne. Dette gælder dels tilbud m behandlingsfrløb, dels begrænsninger i frhld til længden af behandlingsfrløbene. Eksempelvis har Ungdmsklinikken i København, et rådgivnings- g behandlingstilbud til unge med kmplekse psykiske g sciale vanskeligheder under Scialfrvaltningen i Københavns Kmmune, siden 2007 begrænset den aldersgruppe, de tilbyder behandling, fra unge mellem år til nu år. Fra 2007 har Ungdmsklinikken således gradvist afsluttet behandlingsfrløb med unge i behandling, sm er fyldt 18 år 8. Unge mellem 18 g 25 år har dermed færre relevante behandlingstilbud. Med henblik på at sikre de årige et behandlingstilbud af høj kvalitet anbefales det at priritere disse sm et særligt indsatsmråde i planperiden. Indsatsen kan være udviklingsprjekter målrettet denne aldersgruppe. Anbefalinger: at samarbejdsudvalget pririterer aldersgruppen år sm et særligt indsatsmråde i planperiden at psyklgerne i planperiden udarbejder prjekter målrettet brgere mellem 18 g 25 år. 8 Kilde: Lene Tft, psyklg g daglig leder af Ungdmsklinikken. 31

233

234

235

236

237

238

239

240 Kncern Praksis Kngens Vænge Hillerød Øknmiske knsekvenser af Praksisplan fr Psyklghjælp Opgang Blk D, 1. sal Telefn Direkte Mail frank.pulsen@reginh.dk Ref.: fvp Dat: 29. marts 2009 Nedenfr er kmmenteret de anbefalinger, sm kan have eller har øknmiske knsekvenser fr reginen. Praksisplanens anbefalinger vedrørende kapacitet på psyklgmrådet At samarbejdsudvalget nedsætter en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af en plan fr rekruttering g fasthldelse At samarbejdsudvalget i planperiden udarbejder retningslinjer fr flytning af praksis, sm tilstræber ensartede tilbud til brgerne i reginen At samarbejdsudvalget tilstræber, at handicaptilgængeligheden frbedres ved flytning af praksis At samarbejdsudvalget udarbejder retningslinjer m gegrafisk frdeling af nye ydernumre, sm tilstræber en ligelig frdeling af praksis i reginen, samt handicapvenlige adgangsfrhld. Ovenstående anbefalinger ses ikke på nuværende at have øknmiske knsekvenser. Det har hidtil været muligt at besætte ledige ydernumre i reginen. Sm det fremgår af planen, har de nuværende psyklger en gennemsnitlig høj alder, idet 79 % af samtlige psyklger er 51 år eller derver g 31 % er 61 år eller derver. Dette kan i planperiden betyde, at der vil skulle en større udskiftning til. Med de nuværende centrale retningslinjer fr besættelse af ledige ydernumre må det ses sm et centralt prblem. Dette udelukker ikke, at der på et senere tidspunkt i planperiden kan pstå behv fr lkale tiltag fr at fasthlde g tiltrække nye psyklger. De øvrige retningslinjer fr flytning af praksis, adgangsfrhld g gegrafisk frdeling vil ej heller have øknmiske knsekvenser i frhld til den gældende verenskmst. Praksisplanens anbefalinger vedrørende udvikling på psyklgmrådet Anbefalinger vedrørende tværsektrielt samarbejde:

241 At reginen etablerer en praksisknsulentrdning på 8 timer m ugen. Erfaringer fra andre mråder viser, at der til en sådan rdning, udver aflønning af knsulenten, gså skal afsættes et mindre beløb til administratin, transprt g aktiviteter. Der er ikke i psyklgverenskmsten aftalt aflønning af praksisknsulenter. Ud fra de øvrige rdninger vurderes det at kunne afhldes inden fr en ramme på kr. g yderligere kr. til administratin m.m., dvs. i alt kr. Anbefalinger vedrørende it: At reginen etablerer en dataknsulentfunktin på 8 timer m ugen Behvet fr at understøtte psyklgerne i vergangen til it-kmmunikatin skønnes at være nødvendig i den kmmende planperide. Dette både i frhld til praksisdeklaratin g pdatering af ventetider samt ikke mindst i frhld til kmmunikatinen med det øvrige sundhedsvæsen i frhld til anbefalinger m sammenhængende patientfrløb. I det mfang en sådan rdning kan etableres i fællesskab med tilsvarende rdninger fr andre behandlere, skønnes en sådan rdning at kunne afhldes inden fr en øknmisk ramme på kr. Anbefalinger vedrørende tilgængelighed: Skønnes ikke at have direkte øknmiske knsekvenser fr reginen udver udgifterne til en dataknsulentrdning, jf. venfr. Anbefaling vedrørende kvalitetsudvikling: Udgifter hertil frudsættes dækket af centrale verenskmstmidler g af den i henhld til verenskmst m psyklghjælp etablerede reginale pulje til kvalitets g efteruddannelse. De umiddelbart afledte øknmiske knsekvenser af praksisplanen er således: Praksisknsulentrdning: kr. Dataknsulentrdning: kr. I alt: kr. Side 2

242 REGION HOVEDSTADEN Frretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Sag nr. 13 Emne: Uddannelsesprjekter 4 bilag (Bilag 3 Uddrag af prjektansøgning (scialfndsansøgning) (Materialet på 74 sider kan rekvireres i råds- g udvalgssekretariatet) (Bilag 4 Uddrag af prjektansøgning Innvatinsfabrikken (Materialet på 22 sider kan rekvireres i råds- g udvalgssekretariatet)

243 Kncern Reginal Udvikling Til: frretningsudvalget Kngens Vænge Hillerød Telefn Direkte Mail mhd@reginh.dk Dat: 31. marts 2009 Bilag 1: Administratinens vurdering af uddannelsesprjekter Baggrund Reginen kan fr at understøtte den reginale udviklingsplan bevilge tilskud til udviklingsprjekter på almene ungdms- g vksenuddannelsesinstitutiner. Reginsrådet har den 24. juni 2008 fastlagt kriterier fr tildeling af udviklingstilskud, således at udviklingstilskud bevilges inden fr tre verrdnede målsætninger, seks indsatsmråder g fire rganisatriske principper. Kriterier er vedlagt i bilag 2. Samlet har frretningsudvalget pr. 31. marts 2009 bevilget 40,57 mi. kr. i udviklingstilskud til i alt 12 uddannelsesprjekter samt principgdkendt en bevilling på i alt 15,3 mi. kr. til t øvrige uddannelsesprjekter ( Biteknlgi i gymnasiet g Ny genvej til ungdmsuddannelse infrmatin g vejledning til flkesklens afgangsklasser ). Vurdering af t uddannelsesprjekter 1. Innvatin g entreprenørskab på gymnasier i Regin Hvedstaden Prjektet Innvatin g entreprenørskab på gymnasier i Regin Hvedstaden understøtter den verrdnede målsætning m videregående uddannelse i pagt med reginens behv g indsatsmråderne Frafald g Nye uddannelser g uddannelsesfrløb i pagt med reginens behv. Der søges samlet 6,05 mi. kr. til prjektet. Prjektet søger desuden 12,5 mi. kr. fra EU scialfnd. Ansøgningen behandles på Vækstfrums møde den 30. april Prjektet er udviklet i samarbejde mellem Regin Hvedstaden, Selvstændighedsfnden Yung Enterprise g et bredt udsnit af reginens gymnasier. Prjektet vil i løbet af en 3-årig peride mfatte p til 26 gymnasier i reginen, der vil deltage i udvikling g implementering af innvativ g entreprenant undervisning på tværs af de fire gym-

244 nasiale uddannelser (stx, htx, hhx g hf). Følgende tte gymnasier står bag ansøgningen g starter prjektet p i 2009: CPH West (juridisk ansvarlig) Gl. Hellerup Gymnasium Handelssklen København Nrd Helsingør Gymnasium Københavns Åbne Gymnasium Lyngby Tekniske Gymnasium Rungsted Gymnasium Ørestad Gymnasium Fra skleåret 2010/2011 vil yderligere 18 gymnasier have mulighed fr at deltage i prjektet. Prjektets frmål er at udvikle en ny strategi fr innvatin g entreprenørskab i gymnasiet, der dels skal styrke elevernes innvative g kreative kmpetencer, dels sikre at gymnasiet bedre kan tiltrække nye målgrupper g fasthlde elever. Visinen er, at reginens gymnasier bliver natinale g internatinale frgangsgymnasier inden fr innvatin g entreprenørskab. Prjektets hvedaktiviteter: udvikling g afprøvning af nye undervisningskncepter, -metder g - materialer, der understøtter innvative g entreprenante kmpetencer, kmpetenceudvikling af spydspidslærere inden fr innvatin, ambassadører, g en pædaggisk udviklingsgruppe, kmpetenceudvikling af p til 42 ledere g 220 lærere på 26 gymnasier, gennemførsel af elevaktiviteter fr samtlige gymnasier i reginen herunder vidensmesser g innvatinscamps, g frmidling af prjektets resultater til samtlige gymnasier i reginen herunder afhldelse af tre lærerwrkshps g tre knferencer. Organisatriske principper: Tværgående samarbejde Prjektet vil mfatte 26 gymnasiale uddannelser i reginen både almene, merkantile, tekniske samt hf gegrafisk frdelt ver hele reginen. Side 2

245 Prjektet gennemføres i samspil mellem gymnasier, videregående uddannelsesinstitutiner g erhvervsrganisatiner med henblik på at skabe strategiske partnerskaber, der binder uddannelse g erhverv sammen. Samarbejdspartnere er Selvstændighedsfnden Yung Enterprise, Prfessinshøjsklen Metrpl, Iværksætterhuset (Niels Brck), Københavns Universitet, Rskilde Universitetscenter, DI g Dansk Erhverv. Nyskabende initiativ I sammenligning med øvrige reginer i landet g internatinalt er reginens gymnasier bagud i frhld til at styrke innvatin g entreprenørskab ikke mindst de almene gymnasier. Prjektet vil etablere udvikling på tværs af de fire gymnasiale uddannelser g på tværs af reginens gegrafiske mråder. Prjektet vil på baggrund af de eksisterende udviklingsprjekter g resultater inden fr mrådet udvikle g implementere nye undervisningsmåder i gymnasiet. Samtidig vil prjektet sikre et reginalt kmpetenceløft inden fr innvative g kreative kmpetencer. Reginal frankring Prjektet har sm en af sine hvedaktiviteter at udbrede prjektet til gymnasiale uddannelser i Regin Hvedstaden, så alle de fire uddannelser er repræsenteret g flest mulige gymnasier inden fr prjektperiden deltager i prjektets aktiviteter. Der er således planlagt lærerwrkshps, knferencer g elevaktiviteter, sm vil være målrettet samtlige gymnasier i reginen. Der vil blive udgivet et katalg med knkrete undervisningskncepter g værktøjer, sm vil blive stillet til rådighed fr samtlige gymnasier i reginen. Medfinansiering Samlet budget er 27,43 mi. kr. Heraf søges der 12,54 mi. kr. fra EU Scialfnd. Desuden medfinansierer uddannelsesinstitutinerne 8,85 mi. kr. Det er bl.a. lærernes timer i frbindelse med kmpetenceudvikling g deltagelse i møder. Der søges til det samlede prjekt med deltagelse af 26 gymnasier 6,05 mi. kr. 2. Innvatinsfabrikken Mve & Learn bevægelse, kreativitet g idégenerering Prjektet Innvatinsfabrikken Mve & Learn bevægelse, kreativitet g idégenerering understøtter den verrdnede målsætning Ungdmsuddannelse til alle g ind- Side 3

246 satsmrådet Frafald g Udvikling af nye uddannelser g uddannelsesfrløb i pagt med reginens behv. Københavns Åbne Gymnasium søger 2,6 mi. kr. ver en 3-årig peride til et prjekt m udvikling g afprøvning af et nyt pædaggisk kncept, sm bruger bevægelse g innvatin i undervisningen i gymnasiet. Frmålet med prjektet er at udvikle et nyt pædaggisk kncept i gymnasiet, sm inddrager bevægelse g innvative undervisningsmetder i undervisningen. De nye undervisningsmetder skal via nye fysiske rammer i lkaler på Carlsberggrunden g bevægelsesrienterede undervisningskncepter skabe et innvativt læringsrum, der får flere unge til at gennemføre en gymnasial uddannelse. Et af hvedmålene i den reginale udviklingsplan er, at 95 prcent af reginens unge får en ungdmsuddannelse. En af metderne til at nå dette mål er ved at reducere frafaldet på ungdmsuddannelserne. En str del af eleverne på Københavns Åbne Gymnasium kmmer fra gymnasiefremmede hjem. Omring halvdelen af eleverne er tsprgede, g sklen har et strt frafald. Undervisningsministeriets tal viser, at fuldførelsesprcenten på stx er 60 prcent g på hf 45 prcent. Med det nye undervisningskncept frventer gymnasiet at kunne nedbringe frafaldet g øge mtivatinen g lysten til at studere blandt eleverne. Erfaringerne med innvatinsbaseret undervisning til bgligt svage elever kan desuden bruges i det reginale prjekt m innvatin g entreprenørskab i reginens gymnasier. Der søges tilskud til følgende aktiviteter: etablering g kmpetenceudvikling af taskfrce herunder erfaringsudveksling g samarbejde med skler i udlandet, der har erfaring med bevægelse, innvatin g kreativitet i undervisningen, udvikling af piltprjekter m bevægelse g innvatin i undervisningen, udvikling g etablering af kreativt undervisningskncept i Innvatinsfabrikkens nye lkaler på Carlsberggrunden, knferencer g kurser fr reginens uddannelsesinstitutiner m innvative undervisningskncepter g metder, g prjektadministratin, herunder kmmunikatin, sekretariat, frmidling, evaluering. Organisatriske principper: Tværgående samarbejde Københavns Åbne Gymnasium er prjektpartner i det reginale prjekt Innvatin g entreprenørskab i gymnasier i Regin Hvedstaden. Innvatinsfabrikken vil yde et vigtigt bidrag til det reginale, da Innvatinsfabrikkens målgruppe er bgligt svage g tsprgede elever, der fte kmmer fra uddannelsesfremmede hjem. Københavns Side 4

247 Åbne Gymnasium vil benytte det reginale netværk fra prjektet m innvatin g entreprenørskab til at udbrede viden m g erfaringer med at mtivere g fasthlde frafaldstruede elever via bevægelsesrienterede undervisningsmetder. Et af prjektets mål er at udvikle g evaluere nye undervisningskncepter, så reginens øvrige uddannelsesinstitutiner kan bruge kncepterne. En vigtig del af prjektet består af knferencer g kurser fr andre uddannelsesinstitutiner. Samtidig er Innvatinsfabrikkens nye undervisningslkaler åbne fr alle interesserede institutiner. Nyskabende initiativ Knceptet Mve & Learn er endnu uafprøvet i dansk gymnasiesammenhæng. Innvatinsfabrikken kmmer til at danne ramme m en ny undervisningspraksis, hvr bevægelse g kreativitet er med til at mtivere g inddrage eleverne i undervisningen på en ny g anderledes måde. Erfaringer fra USA viser, at metderne virker. Med Innvatinsfabrikken bliver undervisningsknceptet udviklet, afprøvet g evalueret i en dansk kntekst. Reginal frankring Innvatinsfabrikken bliver udviklet i samarbejde med en bred vifte af reginale samarbejdspartnere. Fr at kvalificere prjektet g frankre viden g erfaringer fremver, bliver der etableret et advisry bard med repræsentanter fra bl.a. andre gymnasier, universiteter g videninstitutiner. Der er i prjektet desuden sikret en bred frmidling af prjektets resultater reginalt, så andre uddannelsesinstitutiner kan drage nytte af erfaringerne. Medfinansiering Samlet budget er 10,42 mi. kr. Samlet medfinansiering er 7,82 mi. kr. Staten medfinansierer prjektet via taxametertilskud, g Københavns Åbne Gymnasium medfinansierer deltagelse i wrkshps, kurser g møder, udvikling af nye undervisningskncepter g frskningssamarbejde g evaluering. Side 5

248 Kncern Reginal Udvikling Kriterier fr tildeling af udviklingsmidler til almene ungdms- g vksenuddannelsesinstitutiner i Regin Hvedstaden Gældende fra september 2008 Kngens Vænge Hillerød Telefn Direkte Dat: 25. august 2008 Mulige mdtagere Fastlagt i lvgivningen: Uddannelsesinstitutiner på ungdms- g vksenuddannelsesmrådet: Gymnasier, HF-kurser, Erhvervsskler, SOSUskler, Vksenuddannelsescentre herunder gså til FVU g Ordblindeundervisning fr vksne Tilskuddets karakter Frsøgslignende karakter Frmåls- g tidsbestemt Anlægstilskud (der kan ikke ydes grund- g drifttilskud til den rdinære undervisning). Overrdnet målsætninger Indsatsmråder Ungdmsuddannelse til alle Videregående uddannelse i pagt med reginens behv Uddannelse gennem hele livet 1. brbygning g vejledning i frhld til vergange i uddannelsessystemet, 2. frafald herunder en særlig indsats ver fr etniske unge g bgligt svage elever g kursister, 3. udvikling af nye uddannelser g uddannelsesfrløb i pagt med reginens behv herunder udnytte de nye muligheder fr særlige frløb på erhvervssklemrådet, sikre gegrafisk bredde i almene ungdms- g vksenuddannelsernes placering g skabe uddannelser på højt internatinalt niveau. 4. samspil med private g ffentlige arbejdsgivere herunder bedre sammenhæng mellem skleg praktikfrløb på ungdmsuddannelserne, 5. kmpetenceudvikling af arbejdsstyrken herunder både grundlæggende færdigheder g efter-

249 Organisatriske principper uddannelse i verensstemmelse med reginale erhvervsmæssige behv, 6. frskerspirer udvikling af nye g inspirerende muligheder fr særligt mtiverede eller talentfulde unge. bringer uddannelsesinstitutiner g samarbejdspartnere sammen på en ny måde g gerne på tværs af uddannelsesniveauerne der kan gså deltage institutiner uden fr reginen dkumenterer sin nyskabende karakter g/eller frhlder sig til tidligere initiativer inden fr mrådet har et reginalt perspektiv, så resultaterne er vigtige fr reginens uddannelsesplitiske målsætninger. Prjekterne skal have en størrelse g betydning, så det gør en frskel. Opererer med finansiering fra flere parter. Det kan være statslige puljer, scialfndsmidler, egenfinansiering.l. Side 2

250 Valgte Pririteter Prjekt start dat: Prjekt slut dat: Bevilling A: Hvedstaden: Scialfnden: Priritet 1 - En kvalificeret arbejdsstyrke Vedhæftede filer Budget i&e vers.9.xls CPH West.pdf Entreprenerskabiundervisningenver14.pdf Gl. Hellerup Gymnasium.pdf Handelssklen København Nrd.pdf Helsingør Gymnasium.pdf Innvativ pædaggik msat til praksis.pdf Københavns åbne Gymnasium.pdf Organisatinsdiagram.dc.dc Rungsted Gymnasium.pdf TEC Lyngby.pdf Tidsplan.xlsx Ørestad.pdf 1. Infrmatin fra Vækstfrum Infrmatin fra Vækstfrum til ansøger kan ses i selve ansøgningen. 2. Valg af indsatsmråde g kategri Vælg indsatsmråde 1.1 Udvikling af menneskelige ressurcer Vælg kategri 3. Stamplysninger m ansøger Organisatins-/strategiudvikling - Prjekttype B AnsøgerID: Versin: 3- Dat: 30. Marts :30 1