Underudvalget vedrørende psykiatri- og socialområdets møde den 25. september Emne: Gennemgang af afrapportering af kvalitetsstrategi
|
|
- Gabriel Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedrørende psykiatri- g scialmrådets møde den 25. september 2008 Sag nr. 1 Emne: Gennemgang af afrapprtering af kvalitetsstrategi 2 bilag
2 Kncern Plan g Udvikling Enhed fr Udvikling g Kvalitet Kngens Vænge Hillerød Opgang Blk B Telefn Direkte Web Dat: 2. september 2008 Delkmmissrium fr underudvalg vedrørende psykiatri g scialmrådet Underudvalget gennemgår afrapprteringen af Regin Hvedstadens kvalitetsstrategi (behandlet i FU g RR i august 2008) med særlig vægt på psykiatri g scialmrådet. Underudvalget afrapprterer inden udgangen af 2008, således at de drøftede emner kan vurderes i frhld til fkusmråder i en kmmende kvalitetsstrategi fr reginen. Underudvalget kan f.eks. drøfte Brugerevaluering med særlig vægt på psykiatrien
3 Kvalitetsstrategi Afrapprtering til Reginsrådet fr 2007 Afrapprtering af kvalitetsstrategi Kncern Plan g Udvikling August 2008
4 Indhld Sammenfatning 1. Indledning 1 2. Frberedelse til akkreditering 3 3. Dkumentstyring 7 4. Patientsikkerhed 9 5. Sygdmsspecifik kvalitet Patientplevet kvalitet Kvalitetsudvikling i praksissektren Medicin Frløbsstyring g tværsektriel udvikling 10. Kvalitetsudvikling på det sciale mråde Bilag 1. Etablering af kvalitetsrganisatinen 2. Fkusmråder i Kvalitetsråd, Sundhedsfaglige Råd g Kmitéer 3. Eksempel på en reginal vejledning 4. Status fr rapprtering af utilsigtede hændelser i regin Hvedstaden Resumeer af kerneårsagsanalyser 6. Oversigt ver publikatiner
5 Sammenfatning Allerede krt efter reginsdannelsen, i februar 2007, tiltrådte Reginsrådet en ambitiøs kvalitetsstrategi fr reginen. Strategien fastlægger de mål, principper g indsatsmråder, sm gælder fr kvalitetsarbejdet i reginen. Kvalitetsudvikling g styring mfatter alle de aktiviteter g metder med hvilke man søger at sikre høj kvalitet af virksmhedernes ydelser til brgerne g at kvaliteten løbende frbedres. Patientsikkerhed er en bærende værdi, g risikstyring er en integreret del af indsatsen. Kvalitetsrganisatinen i Regin Hvedstaden er fælles fr det reginale niveau g virksmhedsniveauet, g består af fra, hvr relevante beslutnings- g ledelsesniveauer, faggrupper, specialister g almen praksis er repræsenteret. Øverste instans er Kvalitetsrådet, med reginsdirektøren sm frmand g repræsentanter fr virksmhedernes direktiner sm medlemmer. Under Kvalitetsrådet er nedsat en række tværgående sundhedsfaglige kmiteer, Udvalget fr kvalitetsdkumenter, krdinatinsgruppen fr kvalitet samt en række netværk. De sundhedsfaglige råd er en del af kvalitetsrganisatinen, men er gså tilknyttet hspitalsplanlægningen. Frberedelse til akkreditering ved Jint Cmmissin Internatinal fr de tidligere H:S hspitaler g ved Den Danske Kvalitetsmdel er et mdrejningspunkt i Kvalitetsstrategien. Reginsrådet skal i august 2008 tage stilling til en strategi vedrørende akkreditering, men virksmhederne g den reginale kvalitetsrganisatin har iværksat frberedelser, sm generelt er nødvendige. Det drejer sig m blandt andet m videreførelse g -udvikling af mulighederne fr fælles dkumentstyring mellem reginens virksmheder, herunder harmnisering af tværgående reginale vejledninger. Patientsikkerhedsrganisatinerne fra de tidligere reginsparter er videreført i en ny samlet rganisatin, sm dækker det reginale niveau, virksmhedsniveauet g afdelingerne. Enhed fr Patientsikkerhed har udgivet en handlingsplan gdkendt af Kvalitetsrådet i nvember sm er grundlaget fr patientsikkerhedsarbejdet frem til 2010.
6 Dkumentatin af den sygdmsspecifikke kvalitet er samlet mkring Enhed fr Klinisk Kvalitet, sm støtter hspitalernes deltagelse i de landsdækkende g reginale kvalitetsdatabaser. En hvedindsats vedrører Analyseprtalen samt udbredelsen af reginale databaser til alle virksmheder i reginen. Alle virksmheder rapprterer til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, herunder til Det natinale Indikatrprjekt. Enhed fr Brugerundersøgelser samarbejder med virksmhederne m at indsamle g frmidle data m patienters plevelser af patientfrløbet. Undersøgelserne er natinale, reginale g lkale på virksmheds- eller afdelingsniveau. Almen praksis er integreret i kvalitetsrganisatinen på alle niveauer, g Kncern Plan g Udvikling deltager de rganer, sm har til frmål at udvikle kvaliteten i praksissektren. Kvalitets- g Efteruddannelsesudvalget fr almen praksis har vedtaget en plan frem til midten af Fkus er harmnisering g samtænkning af eksisterende aktiviteter vedrørende kvalitetsudvikling, utilsigtede hændelser g krnisk sygdm. I Kncern Plan g Udvikling er etableret en medicinfunktin, sm skal styrke praksissektren i retning af ratinel medicinanvendelse. Medicinfunktinen deltager endvidere i Lægemiddelkmiteen g søger dermed at sikre højst mulig afstemning mellem patienters medicinbrug på hspitalet, i ambulante frløb g efter udskrivning. Arbejdet med frløbsstyring g tværsektriel udvikling har i 2007 fkuseret på udarbejdelsen af frløbsprgrammer fr krniske sygdmme. Desuden er der udarbejdet en strategi fr krnisk sygdm g en bruger-pårørendeplitik, begge vedtaget i begyndelsen af Det sciale mråde er mfattet af Kvalitetsstrategien. Kvalitetsarbejdet er rganiseret i regi af Handicap g Psykiatri. Sm den del af kvalitetsrganisatinen har de t virksmheder etableret et fælles Kvalitetsfrum (kvalitetsråd), sm udarbejder g implementerer fælles standarder g indikatrer. Kncern Plan g Udvikling g Psykiatri har endvidere deltaget et udviklingsarbejde m en landsdækkende scial kvalitetsmdel. Erfaringer herfra kan anvendes reginalt.
7 1. Indledning I kvalitetsstrategien hedder det bl.a.: Det er målet, at Reginens virksmheder er blandt de bedste g kan måle sig internatinalt. Kvalitetsarbejdet skal understøtte dette ud fra fælles kvalitetsmål, sm går på tværs af det smatiske g psykiatriske mråde. Kvalitetsarbejdet skal understøtte, at patient- g brugerfrløbet bliver sammenhængende g af høj faglig kvalitet. I februar 2007 tiltrådte Reginsrådet en kvalitetsstrategi, sm fastlægger mål, principper g indsatsmråder fr kvalitetsarbejdet i reginen. Kvalitetsstrategien indehlder seks verrdnede indsatsmråder fr de kmmende 3 år: Frløbsstyring g tværsektriel udvikling Frberedelse til akkreditering g pnåelse af akkrediteringsstatus Styrket patientsikkerhed Styrket dkumentatin g udvikling af den sygdmsspecifikke kvalitet Øget fkus på den patient- g brugerplevede kvalitet Kvalitetsudvikling på det sciale mråde Denne rapprt er en afrapprtering til Reginsrådet på første leveår af Kvalitetsstrategien var begyndelsen på en pbygningsfase ikke blt fr reginen g dens virksmheder, men i høj grad fr den kvalitetsrganisatin, sm skal virkeliggøre Reginsrådets hensigtserklæring. Opbygning af en velfungerende rganisatin på de enkelte mråder af kvalitetsstrategien er derfr et væsentligt prdukt af arbejdet med kvalitetsstrategien i Kvalitetsrganisatinen har vist sig at fungere, selvm der har været g frtsat vil være drøftelser m pgaver g snitflader, kmpetencer g referencefrhld mellem de frskellige niveauer g grupper. Det er endnu fr tidligt at vurdere m kvalitetsrganisatinen er den rigtige, g m den består af de nødvendige g tilstrækkelige fra. Dette skal evalueres indenfr kvalitetsstrategiens levetid. Afrapprteringen giver en beskrivelse af status fr kvalitetsstrategiens indsatsmråder. Afrapprteringens afsæt i kvalitetsstrategien medfører et reginalt perspektiv på kvalitetsarbejdet. Det daglige arbejde med kvalitetsudvikling, sm fregår i alle dele af rganisatinen, mtales ikke detaljeret i rapprten. 1
8 Det er tilstræbt, at afrapprteringen kan læses uafhængig af strategien. Derfr indledes hvert kapital med et lille afsnit, der beskriver frmålet med de rapprterede dele af kvalitetsrganisatinen. Derefter redegøres fr rganiseringen af indsatsen g resultater af indsatsen beskrives. Organiseringen af kvalitetsmrådet har været den væsentligste aktivitet i Rapprten giver et verblik ver status på de igangsatte indsatsmråder. Der gives undervejs eksempler på de prdukter eller aktiviteter, sm er resultater af kvalitetsstrategien. 2
9 2. Frberedelse til akkreditering 2.1 Frmål Akkreditering betyder gdkendelse g er - når det gælder sundhedsvæsenet - en prces, hvr et uafhængigt rgan vurderer, m sundhedsvæsenets institutiner g persner er kmpetente til at udføre deres pgaver. T akkrediteringsrganer er aktive i Regin Hvedstaden: Den Danske Kvalitetsmdel g Jint Cmmissin Internatinal. 2.2 Den Danske Kvalitetsmdel Sm følge af aftaler mellem regeringen g reginerne skal samtlige hspitaler akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmdel (DDKM) i efter et sæt af natinale standarder (kvalitetskrav). Standarderne udgives i regi af det natinale Institut fr Kvalitet g Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), sm ejes fifty-fifty af reginerne g regeringen. Reginen har bidraget meget intensivt til arbejdet med at pbygge det danske sæt af standarder g de støtteredskaber, der skal understøtte implementering heraf. Arbejdet har derudver bestået i repræsentatin g rådgivning i en række frskellige fra, udveksling af metde- g andre redskaber mv. I fråret 2008 er der gennemført en ny høringsprces før det endelige standardsæt kan udsendes til reginerne mkring smmerferien. Herlev Hspital har deltaget i pilttesten af standarderne. Med øknmiaftalen mellem Regeringen g Danske Reginer fr 2009 er der truffet beslutning m at udsætte udsendelsen af standarderne til august 2009 g akkreditering påbegyndes derfr først ultim Jint Cmmissin Internatinal Hspitalerne i det tidligere H:S blev første gang akkrediteret af Jint Cmmissin Internatinal (JCI) i 2002 g fr tredje gang i fråret Derved fasthlder hspitalerne den tidligere pnåede akkrediteringsstatus. Hspitalerne i det tidligere Frederiksbrg Amt fik i 2005 en internatinal feedback på amtets egne standarder fra Jint Cmmissin Internatinal i
10 Der er str verensstemmelse mellem indhldet g fkusmråderne i Den Danske Kvalitetsmdel g de internatinale standarder fra Jint Cmmissin Internatinal, m end den internatinale mdel er mere mfattende. Et indsatsmråde i Regin Hvedstadens kvalitetsstrategi er derfr at arbejde hen imd fælles kvalitetsmål g metder. Det indebærer at: der skabes et fælles grundlag fr reginens virksmheder med henblik på frberedelse til akkreditering, de danske standarder verpfyldes fr at sikre frtsat fremdrift g mmentum i kvalitetsarbejdet på hspitalerne g i psykiatrivirksmheden. Fr at understøtte denne indsats gennemførte de tidligere H:S hspitaler i 2007 en såkaldt mck survey, mens de øvrige hspitaler gennemførte en såkaldt franalyse med Jint Cmmissin. Mck survey i august-september 2007 var en generalprøve på den akkreditering, sm de tidligere H:S hspitaler gennemgik i fråret Ved mck survey anvendtes det nye sæt af standarder fra Jint Cmmissin, sm gælder fra 1. januar Franalysen Franalysen i ktber-nvember 2007 var et knsulentbesøg, hvr Jint Cmmissin rådgav hspitalsdirektinerne på de tidligere amtshspitaler g psykiatriledelsen m kvalitetsniveauet fr hspitalets prcesser g strukturer, sm blev vurderet på grundlag af standarderne. Der var ikke tale en generalprøve, hvrfr hspitalerne g psykiatrien ikke skulle ikke frberede sig, men i praksis iværksatte hspitalerne frskellige frberedende aktiviteter. Eksempelvis blev der rganiseret parhspitaler således at et akkrediteret hspital g et ikke akkrediteret arbejdede sammen m frberedelserne. Besøgene var generelt en str succes g frbundet med såvel faglig sm rganisatrisk læring. Persnalet fik både viden m indhldet i standarderne g så, hvrledes et akkrediteringsbesøg afvikles. I det tidligere Københavns Amt g Frederiksbrg Amt har man i en årrække arbejdet med at implementere egne standarder g var derfr på en række mråder langt med at standardisere en række arbejdsprcesser på tværs af afdelinger. Evalueringen af virksmhedernes pfyldelse af de internatinale standarder viste str ensartethed på tværs g afdækkede følgende generelle indsatsmråder g behv Organisatriske prcesser fr visitatin af patienter Kntinuitet i sundhedsinfrmatiner i patientjurnalen, på tværs af afdelinger 4
11 Dkumentatin fr pfyldelse af patientrettigheder, herunder dkumentatin af infrmeret samtykke Jurnalføring indhld i vurderinger, principper, tilgængelighed, skemaer g mere generelt Indhldet i sygeplejevurdering g planer fr den enkelte patient Prcesser fr sikker medicinhåndtering Brug af kliniske retningslinjer fr mere ensartet patientbehandling Beredskab fr g sikkerhed i kritiske frsyningssystemer (ilt, vand, EL, varme) g frhld Beredskab mkring katastrfer g mkring brandsikkerhed Smerte- g ernæringsvurdering af patienter Jurnalføring af patientinfrmatiner Patientsikkerhed i relatin til 6 internatinale patientsikkerhedsmål Mandat g pgaver fr kvalitetsrganisatinen brug af kvalitetsdata sm grundlag fr pfølgning g handlingsplaner Prcesser fr kntrl, dkumentatin g evaluering af persnalets kmpetencer. Indsamling af kvalitetsdata fr tværgående prcesser. Der blev ved besøgene givet megen rs til samarbejdet mellem de sundhedsfaglige grupper til gavn fr patienter, til frskellige redskaber fr kmpetenceudvikling fr persnalet g til det generelle lægelige niveau fr jurnalføring, der angiveligt hører til blandt det internatinalt bedste, hvad angår indhld. Endvidere blev det påpeget, at der under besøgene var afdækket mange velfungerende systemer i enkelte afdelinger, sm burde løftes p g udbredes i rganisatinen. 2.5 Akkreditering ved JCI I periden 28. februar til 30. april gennemgik de tidligere H:S hspitaler deres tredje akkrediteringssurvey ved Jint Cmmisin på baggrund af det reviderede sæt af internatinale standarder. Surveyet var en succes, g viste, at der ved akkrediteringen frtsat påpeges nye mråder fr kvalitetsudvikling. Alle hspitaler er indstillet til akkreditering, men fficiel bekræftelse fra Jint Cmmissin afventes. Hspitalerne skal udfærdige en skriftlig psamlingsrapprt til Jint Cmmissin 60 dage efter mdtagelsen af den fficielle rapprt på mråder, hvr der er samme fund sm tidligere eller hvr Jint Cmmissin vurderer at sikkerheden kan frbedres. Der er følgende ligheder i de påpegede frbedringsmråder mellem hspitalerne: indhld g rettidighed i vurderinger frskellige principper mkring jurnalføring dagligt lægeligt tilsyn af akutte patienter dkumentatin af anæstesilgisk revurdering af patienter umiddelbart før invasive indgreb g anæstesi pfølgning på smertevurdering g behandling 5
12 Infektinsvervågning bør være løbende g ikke prævalensbaseret samt dække alle relevante specialer kntrl - verificering af medicinrdinatiner kntrl af krrekt pbevaring af lægemidler brandsikkerhed- brandmure g brandøvelser kvalifikatinsevaluering af fastansatte læger på individniveau Der var str rs generelt til registre, EPM, systemer fr bygningsvedligehldelse, samarbejdet mellem almen praksis g hspitaler samt mellem faggrupper internt på hspitalerne. Samarbejdet g krdinatin mellem smatikken g psykiatrien på kvalitetsmrådet gav ikke anledning til vanskeligheder det fungerede strt set tilfredsstillende, men på enkelte mråder er der behv fr et tættere samarbejde i frbindelse med implementering af fælles aktiviteter g vervågning heraf. De ved akkrediteringen påpegede frbedringsmråder danner udgangspunkt fr det videre arbejde med kvalitetsudvikling. 6
13 3. Dkumentstyring 3.1 Frmål Kvalitetskrav, herunder akkrediteringsstandarder, implementeres sm hvedregel i frm af skriftlige plitikker, vejledninger, instrukser g andre kvalitetsdkumenter (fx videsekvenser). Dkumentstyring skal sikre, at sådanne vejledninger udfrmes, gdkendes, frmidles g revideres i henhld til en fastlagt prces. Frmidling af gældende vejledninger fr ledere g medarbejdere sker elektrnisk i reginen. De tre væsentligste initiativer, der knytter sig til dkumentstyring, er at: der anvendes systemer, sm sikrer alle medarbejdere elektrnisk adgang til gældende kvalitetsdkumenter der er fastlagt regler fr tværgående kvalitetsdkumenter i reginen der pågyndes en harmnisering af de kvalitetsdkumenter, sm stammer fra de tidligere amter, H:S g Brnhlms reginskmmune. 3.2 Elektrnisk adgang til kvalitetsdkumenter Der findes aktuelt 5 frskellige elektrniske systemer til frmiling af gdkendte g aktuelle kvalitetsdkumenter. Det betyder, at nye reginale dkumenter skal udgives g vedligehldes i 5 frskellige systemer, hvraf psykiatrien skal kunne betjene g benytte dem alle. Brnhlms hspital har endnu intet system. Der blev i 2007 etableret en læseadgang, således at alle hspitaler kan rientere sig i de øvrige hspitalers dkumenter på tværs af de tidligere amtsgrænser. Der blev i 2007 udarbejdet en beskrivelse af vilkår, indhld g funktinaliteter i et fælles reginalt system. Herefter skal der tages stilling til, m der skal anskaffes et helt nyt dkumentstyringssystem, eller m et af de eksisterende kan tilpasses. Kncern IT er en væsentlig samarbejdspartner i dette arbejde. 3.3 Regler fr tværgående kvalitetsdkumenter I marts 2007 blev det første tværgående kvalitetsdkument vedtaget. Vejledning i dkumentstyring beskriver, hvrledes dkumentstyring er rganiseret i Regin Hvedstaden, hvrledes vejledninger skal dispneres g udfrmes samt hvrledes vejledningerne sendes i høring g gdkendes. Denne vejledning er således grundlaget fr den mfattende prces med at harmnisere de tidligere amtslige g H:S vejledninger g instrukser på kvalitetsmrådet. I 2007 blev i alt 4 tværgående reginale vejledninger vedtaget. 7
14 3.4 Harmnisering af tværgående vejledning Der er gennemført en krtlægning af antallet af tværgående vejledninger g instrukser i de tidligere amter g H:S. Der er tale m ca Derudver findes der mange ikke-tværgående dkumenter, dvs. dkumenter, sm gælder fr et enkelt hspital, g mange tusinde dkumenter, der gælder fr det enkelte speciale eller en enkelt afdeling. Opgaven med at harmnisere disse vejledninger er mfattende g vil stå på i en årrække, mest intensivt i Af hensyn til akkrediteringen g hspitalsplanen har første fase fkus på de tværgående dkumenter. Denne pgave invlverer hele kvalitetsrganisatinen: De 41 Sundhedsfaglige Råd blev i 2007 anmdet m at priritere mindst t kliniske mråder, hvr der er behv fr fælles tværgående vejledninger. Dette arbejde blev igangsat ved et temamøde med rådenes frmandskaber. De tværgående kmiteer gik i gang med at analysere g harmnisere vejledninger, der adresserer kmitéens virksmhedsmråde. Frskellige faste udvalg, fx i regi af persnale- g kvalitetschefer, analyserer g harmniserer vejledninger, sm ligger uden fr det sundhedsfaglige råd g tværgående kmiteers ressrt, Ikke alene kvalitetsrganisatinen, men gså reginsadministratinens frskellige stabe, udfrmer regler g vejledninger. Der arbejdes på en aftale m, hvrledes administratinens vejledninger i relevant mfang indgår i dkumentstyringsprcessen. Frmålet er at sikre knsistens, frmidling g vedligehldelse af relevante dkumenter, udgivet herfra. 8
15 4. Patientsikkerhed 4.1 Frmål Hvr mange mennesker arbejder sammen med kmplicerede pgaver sker fejl. Samtidig frhindres fejl, frdi mennesker arbejder sammen, hjælper hinanden g er frudseende. Sikkerhedssystemet sørger fr, at fejlkilder fregribes blandt andet ved at lære af tidligere fejl. Sikkerhed fr patienter g brugere er en bærende værdi i kvalitetsarbejdet. 4.2 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet: Patientsikkerhedsrganisatinen eksisterer på reginalt niveau g på virksmhedsniveau. Den reginale enhed fr Patientsikkerhed varetager pgaver vedrørende patientsikkerhed fr reginen sm helhed g krdinerer aktiviteten mellem virksmhedernes patientsikkerhedsrganisatiner. Hver virksmhed råder ver 1-2 risikmanagere, sm sikrer indsamling g behandling af rapprter utilsigtede hændelser fra virksmheden samt krdinerer analyser af utilsigtede hændelser på den enkelte afdeling eller på tværs af afdelinger. Afdelingerne råder ver patientsikkerhedskrdinatrer, sm udver deres kliniske arbejde, har særlig kmpetence indenfr patientsikkerhed g rådgiver afdelingsledelsen. Det lkale patientsikkerhedsarbejde i virksmhederne fregår i samarbejde mellem den lkale risikmanager, afdelings- g klinikledelser g patientsikkerhedskrdinatrerne. I 2007 etableredes netværk fr de i alt 20 risikmanagere fra reginens virksmheder, psykiatrien g almen praksis. Netværket mødes ca. én gang m måneden til halvdagsmøder m aktuelle patientsikkerhedspgaver g faglige diskussiner. I juni måned afhldtes et t dages seminar, hvr man primært arbejdede med den nye handlingsplan fr patientsikkerhed. Enhed fr Patientsikkerhed har afhldt ét kursus fr nye risikmanagere g ét kursus fr patientsikkerhedskrdinatrer i løbet af I første halvdel af 2008 blev risikmanagernetværket suppleret med en repræsentant fr Kncern IT. Enhed fr Patientsikkerhed har afhldt følgende kurser i første halvår 2008: Wrkshp m kerneårsagsanalysemetden fr risikmanagere; kursus i patientsikkerhed fr drift, it g indkøb; kursus i sikker mundtlig kmmunikatin; 2 kurser i patientsikkerhed fr patientsikkerhedskrdinatrer. I efteråret 2008 er der planlagt indtil videre i alt 7 kurser m frskellige emner g fr frskellige målgrupper. 9
16 Eksempel på aktiviteter i Enhed fr Patientsikkerhed Enhed fr Patientsikkerheds medarbejdere har været flittigt benyttet sm fredragshldere g undervisere både i Danmark g i udlandet. Enheden har ligeledes deltaget i flere internatinale knferencer med i alt 5 pstere g fredrag i løbet af Enheden har bistået med jurnalaudit på afdøde patienter efter metden, sm er beskrevet af Institute fr Healthcare Imprvement, på Hvidvre, Amager g Brnhlms hspitaler g sm ekstern knsulent på Næstved Sygehus. 4.3 Handlingsplanen Grundlaget fr Regin Hvedstadens patientsikkerhedsarbejde frem til år 2010 er beskrevet i Patientsikkerhed i Regin Hvedstaden, Handlingsplan , sm blev gdkendt af Kvalitetsrådet i nvember Ud ver at beskrive rganisering g knslidering af det eksisterende patientsikkerhedsarbejde, beskriver handlingsplanen nye arbejdsmråder: inddragelse af patienter g pårørende i analyser af utilsigtede hændelser, udbredelse af patientsikkerhedsrunder i hele reginen g øget brug af frebyggende analyser sm fx fejlkildeanalyser, der beskriver risikmråder i rganisatinen før, der er sket utilsigtede hændelser med henblik på at undgå fremtidige patientskader. 4.4 Rapprteringssystem Ved reginsdannelsen benyttedes flere frskellige rapprteringssystemer g sagsbehandlingsrutiner til utilsigtede hændelser i Regin Hvedstaden. Reginen har en målsætning m enstrenget rapprtering g sagsbehandling med hurtig advisering af relevante persner. Fr at leve p til denne målsætning, blev det besluttet, at hele Regin Hvedstaden i løbet af 2008 skal vergå til rapprtering g sagsbehandling af utilsigtede hændelser via Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). 4.5 Status g resultater I 2007 blev der rapprteret i alt utilsigtede hændelser. I hele landet, inklusiv Regin Hvedstaden, blev der rapprteret i alt hændelser. Andelen af annyme rapprter er 6 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet g må siges at udtrykke str tillid til systemet. Virksmhederne imellem varierer andelen af annyme rapprter dg fra mkring 2 % til 15 %. I bilag 4 findes en versigt ver rapprtering af utilsigtede hændelser i Regin Hvedstaden
17 I 2007 blev der i alt gennemført 87 kerneårsagsanalyser. I bilag 5 findes t eksempler i frm af kerneårsagsresumeer. Der er udgivet fem temarapprter: Brand g ildspåsættelse beskriver med udgangspunkt i 43 rapprterede hændelser, fem kerneårsagsanalyser samt én aggregeret kerneårsagsanalyse af brande g ildspåsættelser på smatiske g psykiatriske afdelinger prblemer med brandfrebyggelse, -bekæmpelse, -alarmering g evakuering. Temarapprten giver knkrete anbefalinger til afhjælpning af de beskrevne prblemer g er frelagt g diskuteret med virksmhedernes ansvarlige på mrådet. Utilsigtede hændelser ved hjertestp beskriver med udgangspunkt i 152 rapprterede hændelser typiske prblemer, der pstår i frbindelse med hjertestp hs indlagte patienter. Det drejer sig m prblemer i frbindelse med alarmering, adgangsfrhld, defekt g frkert samlet genplivningsudstyr g adgang til akutmedicin. Temarapprten er videregivet til de lkale hjertestpudvalg til lkal drøftelse g stillingtagen til udarbejdelse af handlingsplaner på mrådet. Utilsigtede hændelser inden fr gynæklgi g bstetrik blev udarbejdet på baggrund af et knstateret misfrhld mellem et meget lavt antal rapprterede hændelser fra de gynæklgiske g bstetriske afdelinger g fund fra patientsikkerhedskulturundersøgelsen fra 2006, hvr en str del af persnalet på disse afdelinger påpegede patientsikkerhedsprblemer. Temarapprten giver en række eksempler på typiske utilsigtede hændelser g er blevet sendt til sundhedsfagligt råd fr gynæklgi g bstetrik mhp. frmidling til g diskussin med afdelingerne. Utilsigtede hændelser ved patientbefrdring til, fra g mellem hspitaler viser, på baggrund af 125 rapprterede hændelser, et gennemgående prblem med kmmunikatin. I en lang række af hændelserne har den nødvendige viden m patienten g særlige frhld mkring denne været til stede ét sted i rganisatinen, men har ikke været udbredt til eller anvendt i andre relevante dele af rganisatinen. Temarapprten lægger p til, at det videre arbejde med at øge patientsikkerheden på dette mråde frankres lkalt, da der kræves et detaljeret kendskab til lkale frhld g arbejdsgange. Det freslås gså, at patientsikkerhed på reginalt niveau indarbejdes i aftalegrundlaget med kørselsentreprenørerne. 11
18 Iltbehandling er udarbejdet på baggrund af mere end 60 hændelser, der vedrører behandling med ilt/atmsfærisk luft. Identificerede prblemmråder er frveksling mellem ilt g luft, dseringsfejl, frsyningssvigt, fejl i samling g håndtering af udstyr. I rapprten peges på en række løsningsfrslag indenfr mråderne fysiske frhld g barrierer, kntrlsystemer g uddannelse g kmpetence. 4.6 Operatin Life Sm et særligt indsatsmråde, sm pfølgning på analyser af utilsigtede hændelser samt tiltag i frhld til erkendte risikmråder, er den natinale kampagne Operatin Life iværksat april Målet med kampagnen er at reducere antallet af frebyggelige dødsfald på landsplan. I Regin Hvedstaden deltager alle hspitaler g psykiatrien i Operatin Life. De freløbige resultater af Operatin Life viser, at i periden april 2007 til marts 2008 er der sket 700 færre dødsfald på danske hspitaler end frventet i frhld til Kampagnens varighed er frlænget til april HSMR I frbindelse med Operatin Life har hspitalerne i Regin Hvedstaden fået beregnet deres hspitalsstandardiserede mrtalitetsrater (HSMR) kvartalsvis siden HSMR angiver frhldet mellem antallet af dødsfald g antallet af frventede dødsfald inden fr 30 dage efter indlæggelse. Samlet set ligger Regin Hvedstaden pænt i frhld til landsgennemsnittet dvs. HSMR er mindre end indeks 100, hvilket betyder, at der dør færre patienter på reginens hspitaler, end man skulle frvente ud fra landgennemsnittet fr patienter med samme diagnser, alder, køn g frdeling mellem akut indlæggelse g elektiv indlæggelse. 12
19 Hspitalsstandardiseret mrtalitetsrati i Regin Hvedstaden Antal Nedre sik- Øvre sik- indlæg- Frventet Observeret kerheds- kerheds- År Kvartal gelser antal døde antal døde HSMR grænse grænse Tabellen skal aflæses således: I 1. kvartal 2008 var der på Regin Hvedstadens hspitaler indlæggelser. Ud fra patienternes sammensætning på køn, alder, sygdm g dødelighed skulle man frvente, at ville dø. Imidlertid døde kun patienter, hvilket giver en hspitalstandardiseret mrtalitets (døds-) rati på 93. Figuren skal aflæses således: De vandrette streger angiver HSMR fr Regin Hvedstaden sm helhed. De ldrette streger angiver den statistiske sikkerhedsmargin. Eftersm de ldrette streger verlapper hinanden i højden, kan man ikke med statistisk sikkerhed sige, at der er frskel på HSMR i de frskellige kvartaler. Den stiplede linie er gennemsnittet fr landet sm helhed (HSMR=100) Eftersm ingen af stregerne rammer den stiplede linie, kan man med sikkerhed sige, at HSMR i Regin Hvedstaden i alle kvartaler er lavere end landsgennemsnittet. 13
20 5. Sygdmsspecifik kvalitet 5.1 Frmål En frudsætning fr kvalitetsudvikling af de sundhedsfaglige g scialfaglige ydelser er, at det eksisterende kvalitetsniveau g variatiner heri kendes. Ved hjælp af kliniske kvalitetsdatabaser er det muligt at vervåge kvaliteten af de ydelser, der gives til brgere g patienter g løbende give feed back herm til de prfessinelle udøvere g til ledelserne. 5.2 Organisering af vervågningen af den sygdmsspecifikke kvalitet Arbejdet med dkumentatin g udvikling af den sygdmsspecifikke kvalitet varetages i et samarbejde mellem virksmhederne g enheder i Kncern Plan g Udvikling. Samarbejdet krdineres verrdnet i Krdinatinsgruppen fr Kvalitet, medens erfaringsudveksling g udvikling af frslag til fælles metder g tiltag varetages af Netværk fr Klinisk Kvalitet. Her deltager repræsentanter fr Enhed fr Udvikling g Kvalitet, Enhed fr Klinisk Kvalitet g de dele af virksmhedernes kvalitetsrganisatiner, sm arbejder med sygdmsspecifik kvalitet. Netværket har taget initiativ til udvikling af fælles retningslinjer fr anvendelse af data vedrørende den sygdmsspecifikke kvalitet. Kncern IT indgår sm en væsentlig samarbejdspartner i aktiviteterne på mrådet. Enhed fr Klinisk Kvalitet har sammen med Frskningscentret fr Frebyggelse g Sundhed dannet Kmpetencecenter Øst i Kncern Plan g Udvikling. Kmpetencecenter Øst er et af tre natinale centre, sm varetager it-funktinen fr databaserne g yder statistisk g epidemilgisk rådgivning. 5.3 Landsdækkende g reginale kliniske kvalitetsdatabaser I Regin Hvedstaden anvendes dels landsdækkende, dels reginale kliniske kvalitetsdatabaser. De landsdækkende databaser udgøres af 45 databaser, sm er tilknyttet de tre natinale kmpetencecentre. 22 af disse databaser er tilknyttet Kmpetencecenter Øst. De landsdækkende databaser finansieres af reginerne i fællesskab. Databaserne er gdkendt af Sundhedsstyrelsen g pfylder Danske Reginers basiskrav. 14
21 De reginale kliniske kvalitetsdatabaser udgøres af 29 databaser, sm anvendtes i det tidligere H:S. 18 af databaserne er baseret på data registreret til patientadministrative frmål. Disse databaser er i 2008 udbredt til hele reginen. I frbindelse med reginsdannelsen er databaserne mlagt til at hente data fra Landspatientregisteret, idet det så er muligt at anvende samme datakilde i hele reginen. Der er iværksat en nærmere vurdering af de 11 databaser baseret på specifikt indtastede data, men der er endnu ikke taget stilling til, hvilke af databaserne det er hensigtsmæssigt at videreføre i reginen. Flere af databaserne anvendes kun i meget begrænset mfang. Kun en enkelt af databaserne er gdkendt af Sundhedsstyrelsen. Regin Hvedstaden har desuden indledt et samarbejde med Sundhedsstyrelsen med henblik på at udnytte reginens rapprteringssystem, Analyseprtalen (se nedenfr), til landsdækkende mnitrering af de pakkefrløb fr kræftpatienter, sm indføres i 2008/9. Der er endnu ikke iværksat særlig mnitrering af kvaliteten af højt specialiserede funktiner, idet Sundhedsstyrelsen endnu ikke har defineret kravene hertil. Udarbejdelse af relevante, evidensbaserede, målbare scialfaglige indikatrer er ganske kmpliceret, g knkrete planer fr en scialfaglig kvalitetsdatabase vil først kunne lægges senere i strategiperiden. 5.4 Rapprtering til de kliniske kvalitetsdatabaser Data vedrørende den sygdmsspecifikke kvalitet stammer primært fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Data i databaserne er hidtil vervejede blevet indtastet af virksmhederne i et webbaseret indtastningssystem, Klinisk Målesystem. Der er i 2008 påbegyndt en systematisk gennemgang af disse databaser med henblik på i videst muligt mfang gså fr disse databasers vedkmmende at anvende Landspatientregisteret sm datakilde. Ved at anvende Landspatientregisteret pnås en større sikkerhed fr, at alle patienter indgår i databaserne. Desuden reduceres afdelingernes indtastningsbyrde betydeligt, da dbbeltindtastning undgås. Det er planen, at nye kliniske kvalitetsdatabaser så vidt muligt udelukkende skal baseres på data fra Landspatientregisteret. En del af de data, sm indgår i de kliniske databaser findes i frvejen i elektrniske patientjurnaler g andre kliniske systemer. Fr gså at undgå dbbeltindtastning af disse data, er der udviklet en webservice, sm gør det muligt autmatisk at verføre data fra sådanne systemer til de kliniske databaser. 15
22 5.5 Frmidling af viden fra de kliniske kvalitetsdatabaser Data fra de reginale kliniske kvalitetsdatabaser g de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, sm Kmpetencecenter øst er vært fr, præsenteres fr klinikere g ledere i det webbaserede rapprteringssystem, Analyseprtalen. I 2006 indgik H:S aftale med leverandøren af Analyseprtalen m mlægning til en ny platfrm g udvikling af et datavarehus. Denne udvikling skulle være afsluttet i fråret 2007, men frskellige frhld, ikke mindst en række akutte prblemer med Klinisk Målesystem g det sikkerhedssystem, sm styrer brugernes adgang til reginens net, har lagt beslag på de ressurcer, sm skulle anvendes til mlægningen. Selve mlægningen er først afsluttet i Udviklingen af datavarehuset frventes først afsluttet i 2009 bl.a. sm følge af nødvendige tilpasninger til kræftpakkemnitreringen. 5.6 Analyseprtalen Analyseprtalen er et it-prgram, sm på en brugervenlig måde kan udfrme tabeller g figurer på grundlag af data fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Data kan præsenteres i frm af standardrapprter, men Analyseprtalen giver gså adgang til at brugerne selv kan fretage analyser g definere de rapprter, de måtte have behv fr. Standardrapprterne mfatter dels kntrlkrt g sammenligningsdiagrammer fr hver enkelt indikatr, dels tabeller sm belyser datakvaliteten g sm hjælper brugeren med at identificere fejlagtige data, sm skal rettes. Kntrlkrt giver fr hver indikatr en grafisk fremstilling af den enkelte afdelings kvalitet ver tid, hvilket gør det muligt at udføre prfessinel statistisk prceskntrl gså fr brugere uden statistisk baggrund. Hvis kvaliteten afviger statistisk signifikant fra det acceptable, kan brugeren med et enkelt museklik fremkalde en liste ver de patienter, hvis data er årsag til afvigelsen. Afdelingen kan så ved gennemgang af de pågældende patienters jurnaler identificere eventuelle kvalitetsprblemer. 16
23 Eksempel på kntrlkrt: Anlæggelse af reginal bedøvelse Linien frbinder målepunkter, der viser andelen af vanskelige reginale bedøvelser i frhld til alle reginale bedøvelser på afdelingen. En reginal bedøvelse er fx en rygmarvsbedøvelse. En reginal bedøvelse er vanskelig, hvis lægen skal bruge mere end t frsøg, hvis bedøvelsen verlades til den superviserende læge, eller hvis man pgiver reginal bedøvelse (g giver fuldbedøvelse i stedet fr). Målepunkterne svinger mkring gennemsnittet (centerlinien) g indenfr kntrlmrådet (den øvre g nedre grænse), hvilket betyder at afdelingen ikke har flere vanskelige reginale bedøvelser end tilfældig variatin kan frklare. Sammenligningsdiagrammerne giver fr hver indikatr en afdeling mulighed fr at sammenligne sin egen kvalitet med kvaliteten på andre afdelinger både i reginen g i hele landet. Måleværdierne præsenteres grafisk g er frsynet med sikkerhedsgrænser, således at en bruger uden statistisk baggrund let kan se m afdelingens kvalitet afviger statistisk signifikant fra gennemsnittet fr øvrige afdelinger eller fra kvaliteten på bestemte afdelinger, sm man ønsker at sammenligne sig med. Fr at lette verblikket ver de mange indikatrer, er der versigter, sm fr de enkelte sygdmsmråder med en simpel farvekde indikerer hvilke indikatrer, sm ved den seneste måling afviger statistisk signifikant fra det frventede. Til brug fr hspitalsdirektiner g kvalitetsrganisatiner er der fr hvert hspital en versigt ver samtlige sygdmsmråder på hspitalet med link til versigterne fr de enkelte sygdmsmråder. Det er ikke alle rapprter, sm endnu er udviklet fr alle databaser. 17
24 5.7 Det natinale Indikatrprjekt Otte af de landdækkende kliniske kvalitetsdatabaser drives i regi af Det natinale Indikatrprjekt. Følgende sygdmsmråder er mfattet: Akut kirurgi (mavesår) Appleksi Diabetes Hjerteinsufficiens Hftenære frakturer Krnisk Obstruktiv Lungesygdm (KOL) Lungecancer Skizfreni Indenfr hvert sygdmsmråde er pstillet en række indikatrer, sm tilsammen beskriver patientfrløbet g behandlingsresultatet. Desuden er der til hver indikatr sat en standard fr det ønskede kvalitetsniveau. Standarderne indgår i Den Danske Kvalitetsmdel. Det natinale Indikatrprjekt adskiller sig fra de øvrige landsdækkende kvalitetsdatabaser ved at indgå i et kvalitetsudviklingsprjekt, sm mfatter en årlig natinal g reginal audit. Audit et en vurdering, hvr de deltagende læger g sygeplejersker tager stilling til m den rapprterede behandling g pleje pfylder det kvalitetsniveau, sm er udtrykt i standarderne. Bksen giver et eksempel på standarder g indikatrer indenfr et sygdmsmråde. Eksempel: Hftenære frakturer i Det natinale Indikatrprjekt Nr. Indikatr Standard 1 Er patientens ernæringstilstand vurderet 90% 2 Er patientens funktinsevne før hftebruddet vurderet 90% 3 Er patientens funktinsevne vurderet før udskrivning 90% 4 Er patientens smerteniveau vurderet 90% 5 Er der taget stilling til hvrdan nyt hftebrud frebygges 90% 6 Er der udarbejdet en genptræningsplan inden udskrivelse 90% 7 Hvr str prcentdel af patienterne dør inden 30 dage efter Højst 10% Indlæggelse 8 Hvr str prcentdel af patienter, der har fået sat hftebrug sammen med skruer g skinner, har behv fr ny Højst 15% peratin indenfr 2 år 9 Hvr str prcentdel af patienter, der har fået indsat kunstig hfte eller hfteled, har behv fr ny peratin Højst 10% 10 Hvr str prcentdel skal repereres indenfr 2 år på grund af Sårinfektin Højst 2% Frklaring: Under indikatr 1 spørges, m patienten er blevet vurderet i henhld til gældende retningslinier fra Sundhedsstyrelsen. Standarden siger, at mindst 90% af patienterne skal være vurderet senest på 2 indlæggelsesdøgn 18
25 6. Patientplevet kvalitet 6.1 Frmål Kendskab til brugernes præferencer g plevelser i kntakten med sundhedsvæsenet er en frudsætning fr, at kvalitetsindsatsen udvikler sig i den retning, sm tilgdeser patienternes g de øvrige brugeres behv. 6.2 Organisering Undersøgelser af patienters plevelser på hspitalet g i psykiatrien vurderes dels ved reginale undersøgelser, dels ved lkale undersøgelser på virksmheds- eller afdelingsniveau. Enheden fr Brugerundersøgelser i Regin Hvedstaden har til pgave at gennemføre reginale undersøgelser samt støtte afdelingerne i at gennemføre egne undersøgelser, sm er mere specifikt rettet md lkale temaer. Enheden fr Brugerundersøgelser har endvidere funktinen sm sekretariat fr de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser, sm gennemføres fr reginerne (tidligere amterne g H:S) g regeringen. På reginalt niveau måles patienters plevelser gennem reginale undersøgelser g gennem de svar, der indsamles m reginens virksmheder i landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser ved hjælp af spørgeskemaer eller telefninterviews. Undersøgelserne er hidtil blevet gennemført hvert år, skiftevis i frm af landsdækkende g reginale undersøgelser. På virksmhedsniveau måles patienters plevelser ved hjælp af spørgeskemaer eller fkusgruppeinterviews. Disse undersøgelser gennemføres fte af afdelingerne i samarbejde med Enheden fr Brugerundersøgelser. Enheden fr Brugerundersøgelser har etableret et vidensnetværk på tværs af Reginen, Netværk fr patientplevet kvalitet. I netværket udveksles viden g erfaringer m patientplevet kvalitet, g der er påbegyndt drøftelser vedrørende metder til inddragelse af patientperspektivet i sundhedsvæsenets kvalitetsudviklingsarbejde. Desuden har netværket arbejdet med den reginale patienttilfredshedsundersøgelser. Der afhldes møder ca. hvert kvartal i netværket. 6.3 Reginale undersøgelser. Enheden fr Brugerundersøgelser udgav i 2007 undersøgelsen m Patienters plevelser på landets sygehuse med data indsamlet i de tidligere amter g HS i 2006, men pdelt i de nye reginer. 19
26 Enheden gennemførte i efteråret 2007 en tværreginal undersøgelse blandt patienter, sm var indlagt på hspital eller i psykiatrien. Temaerne i spørgsmålene er De kliniske ydelser g patientsikkerhed Patientens plevelse af kntinuitet med hensyn til persnale Patientens medinddragelse i beslutninger m behandlingen g kmmunikatin med patienten Infrmatin til patienten Oplevelse af behandlingsfrløbet Situatinen i frbindelse med udskrivelse fra hspital Overgange mellem hspital g kmmunal sundhedssektr Oplevelse af ventetid Undersøgelsen er ajurført således, at den giver svar, der er relevante fr frberedelserne til Den Danske Kvalitetsmdel. Undersøgelsen blev ffentliggjrt i fråret Undersøgelsens resultater viser, at knap 90 % af de smatiske patienter har et gdt eller virkelig gdt samlet indtryk af deres indlæggelse. Indenfr mrådet kliniske ydelser har 95 % af patienterne svaret, at de har høj grad eller ngen grad af tillid til lægers g plejepersnalets faglige dygtighed, g 90 % af patienterne plever et velfungerende samarbejde m deres pleje g behandling. 87 % af patienterne plever gd infrmatin g 85 % plever at planerne fr deres behandling bliver verhldt. Primære indsatsmråder fr de smatiske hspitaler er indenfr mråderne persnalekntinuitet, ventetid g patientplevede fejl. 45 % af patienterne har mdtaget infrmatin m hvr de skal henvende sig med spørgsmål m deres behandling under indlæggelsen. 63 % plever, at der er en læge eller plejepersnale, med særlig ansvar fr deres frløb. En tredjedel af patienterne plever ventetid på undersøgelser g behandlinger under deres indlæggelse g ca. en fjerdedel har plevet fejl i frbindelse med indlæggelsesfrløbet. 76 % af de psykiatriske patienter har et gdt samlet indtryk af deres indlæggelse. I lighed med resultaterne fr smatikken er der tilfredshed med de kliniske ydelser, idet fire ud af fem patienter udtrykker høj grad af tillid til lægers g plejepersnalets faglige dygtighed. 79 % plever et velfungerende samarbejde m behandling g pleje. Primære indsatsmråder fr psykiatrien er indenfr mråderne patientplevede fejl, medinddragelse g ventetid. 41 % af patienterne har plevet fejl under indlæggelsen g mkring en tredjedel af patienterne plever, at de inddrages fr lidt i beslutninger vedrørende deres behandling. Ligeledes mkring en tredjedel af patienterne plever ventetid på fx undersøgelser, sm frlænger deres frløb. 20
27 Undersøgelsen viser stre frskelle i resultaterne såvel mellem de frskellige specialer sm mellem de enkelte afdelinger indenfr samme speciale. Undersøgelsens resultater danner grundlag fr kvalitetsrådets g hspitalernes identifikatin af indsatsmråder g frmulering af handleplaner fr det fremadrettede kvalitetsarbejde. Undersøgelser på reginsniveau fra Enheden fr Brugerundersøgelser Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser (LUP) 2006 Tværreginal Undersøgelse af Patienters plevelser 2007 i Regin Hvedstaden g Regin Sjælland (TUP). Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006 spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på hspitaler g i psykiatrivirksmheden i Regin Hvedstaden Patientplevet kvalitet på rtpædkirurgiske afdelinger i Regin Hvedstaden (fem kvartalsvise målinger) 6.4 Undersøgelser på virksmhedsniveau Enheden fr Brugerundersøgelser gennemfører undersøgelser på afdelingsniveau eller støtter afdelingerne i at gennemføre egne undersøgelser. Undersøgelser på virksmheds- g afdelingsniveau fra Enheden fr Brugerundersøgelser Patientplevet Kvalitet - Løbende målinger på Herlev Hspital Undersøgelser på afdelingsniveau: Pwernapping på Urlgisk afdeling, Herlev Hspital Fødselskntrakt i stedet fr Kejsersnit, Herlev Hspital Patienters plevelser af maden på Gentfte Hspital Spørgeskemaundersøgelse blandt 502 patienter Patienters plevelser af maden på Bispebjerg Hspital Spørgeskemaundersøgelse blandt 742 patienter Persnalets plevelser af travlhed g frstyrrelser på Amager Hspital Løbende målinger af patientplevelser på Medicinsk afdeling F, Gentfte Hspital Patientplevelser g -tilfredshed på Radilgisk afdeling Glstrup Hspital Løbende målinger af patientplevelser på Urlgisk afdeling, Herlev Hspital Spørgeskemaundersøgelser vedrørende patientplevelser i urlgisk sygeplejeklinik, Urlgiske afdelinger Amager Hspital, Gentfte Hspital, Glstrup Hspital g Herlev Hspital Evaluering af TC-prjekt, Neurcenteret, Rigshspitalet Oplevelser g tilfredshed blandt dnrer i Bldbanken, gentfte Hspital g Glstrup Hspital. 6.5 Patientsikkerhedskulturundersøgelsen En velfungerende sikkerhedskultur er kendetegnet ved, at der fregår en systematisk læring ud fra fejl g utilsigtede hændelser. Sikkerhedskulturen skal blandt andet udvikles g understøttes ved at undersøge de ansattes vurdering af sikkerhedskulturen på deres arbejdsplads. Af den grund gennemførte Enheden fr Brugerundersøgelser g Enhed fr Patientsikkerhed patientsikkerhedsundersøgelsen. 21
28 Undersøgelsen giver samlet set et psitivt indtryk af sikkerhedskulturen. Den viser, at der generelt set er en åben, lærende g ikkesanktinerende kultur, g en psitiv vurdering af ledelsens invlvering g engagement. De mest psitivt vurderede spørgsmål vedrører tillid, støtte, åbenhed g internt samarbejde. Undersøgelsen viser imidlertid gså, at der er et frbedringsptentiale. Resultaterne peger på, at især det tværgående samarbejde bør have et særligt fkus i det videre arbejde. Tilsvarende bør ledelsen vurdere pririteringen af ressurcerne i afdelingen. Frsknings/udviklingsprjekter fra Enheden fr Brugerundersøgelser Brgernes plevelser ved deltagelse i flkeundersøgelse fr tarmkræft Patienters plevelser i Overgange mellem Primær g Sekundær sektr (POPS) Krniske syges plevelser i mødet med sundhedsvæsenet Etniske minriteters plevelser i mødet med det danske sygehus Pårørendes frventninger g behv fr medinddragelse i patienters indlæggelsesfrløb Patientvenlige medicinlister (prjekt til udvikling af edb-systemet Elektrnisk Patient Medicinering (EPM)) 22
29 7. Kvalitetsudvikling i praksissektren 7.1 Frmål Kvalitetsudvikling i almen praksis skal udvikle almen praksis samt samarbejdet med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Almen praksis skal på sigt akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmdel. 7.2 Organisering af kvalitetsudvikling i almen praksis På natinalt niveau arbejdes med fkus på tværsektrielle frløb, itudvikling g udvikling g implementering af kvalitetsindikatrer. Der sikres krdinering med arbejdet med Den Danske Kvalitetsmdel gennem Den Almenmedicinske Kvalitetsenhed (DAK-E), sm har til pgave at krdinere kvalitetsudviklingsarbejdet i reginerne g implementere g videreudvikle natinale initiativer. På reginalt niveau fkuseres på sammenhæng i kvalitetsarbejdet i begge sektrer. Almen praksis er repræsenteret i kvalitetsrådet g i de sundhedsfaglige råd. Derudver arbejdes specifikt med kvalitetsudvikling g efteruddannelse i relatin til almen praksis g de enkelte praktiserende læger. I henhld til verenskmsten er der nedsat et reginalt kvalitets g efteruddannelsesudvalg (KVEU), med 4 medlemmer udpeget af reginen g 4 medlemmer udpeget af Praksisudvalget. Udvalget har til pgave at fremme det reginale arbejde med kvalitetsudvikling g efteruddannelse i almen praksis g gennem samarbejde med DAK-E, at sikre krdinering med landsdækkende initiativer Kvalitets g Efteruddannelsesudvalget har vedtaget en plan fr udvalgets arbejde, gældende frem til udgangen af Der er i planen fkus på harmnisering g sammentænkning af de eksisterende aktiviteter, praksisudvikling, utilsigtede hændelser g krniske sygdmme samt på efteruddannelse. 7.3 Status g resultater Der er etableret et Center fr Kvalitetsudvikling g Efteruddannelse i almen praksis (KvEAP), finansieret af midler fra KVEU g fra reginen. KvEAP har til pgave at fremme kvalitetsudviklings- g efteruddannelsesarbejdet i reginen, herunder sikre, at initiativerne når ud til de enkelte praksis, fungere sm videnscenter fr kvalitetsarbejdet, herunder faglig sagsbehandling af ansøgninger til KVEU, frmidle g frestå samarbejde mellem alle knsulentfunktiner vedr. almen praksis i reginen, herunder etablere fagligt mødested fr aktive på kvalitets- g efteruddannelsesmrådet, prjektstyregrupper, faglige interessegrupper mm., samt sikre sammenhængen mellem kvalitetsarbejdet i almen praksis g det øvrige sundhedsvæsen. Der er ansat en leder g fire kvalitets- g efteruddannelsesknsulenter i centeret, der alle er praktiserende læger i reginen. Hertil kmmer sekretær g 2 AC-medarbejdere. 7.4 Praksis Matrix 23
30 Sm frberedelse til indførelsen af Den Danske Kvalitetsmdel i almen praksis er praksisudvikling et fkusmråde såvel på natinalt plan i regi af DAK-E sm på reginalt plan. Et igangværende prjekt med afprøvning af en udviklingsmetde til almen praksis, Praksis Matrix, afsluttes medi Der er fretaget en midtvejsevaluering af prjektet, sm viste psitive resultater, g stillingtagen til etablering af metden sm et permanent tilbud til almen praksis afventer den endelige evaluering. 7.6 Utilsigtede hændelser En ændring af sundhedslven, sm vil medføre, at der skal rapprteres m utilsigtede hændelser i almen praksis frventes vedtaget i Piltprjekter med indberetning af utilsigtede hændelser i sektrskiftet har været afhldt i de tidligere Københavns g Frederiksbrg amter samt i HS. I Københavns Amt blev gså hændelser i almen praksis rapprteret. Prjekterne er afsluttede g evalueret. De høstede erfaringer på mrådet vil indgå i etableringen af en permanent rdning fr indrapprtering af utilsigtede hændelser fra almen praksis. Indtil en reginal rdning er etableret varetages behandlingen af indrapprterede hændelser af en praksisrisikmanager. 7.7 Krnisk sygdm I verenskmsten er indført en frløbsydelse, sm hnrerer den praktiserende læge fr den samlede behandling g kntrl af patienter med krniske sygdmme. Frløbsydelsen indehlder indberetning g tilbagemelding på en række kvalitetsdata ud fra vedtagne indikatrer g kvalitetsmål. Frløbsydelsen er i første mgang begrænset til patienter med diabetes 2, men metden frventes udbredt til andre krniske sygdmme. Der er afhldt en række kurser fr de praktiserende læger i reginen, hvr der er blevet undervist i frløbsydelsen g det tilhørende datafangstmdul. 24
Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.
Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens
Læs mereKommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark
Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hofte og Knæ
15.03.2017 Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe - Hfte g Knæ Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Hfte g Knæ Dat g versin D. 15. marts 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt af den natinale
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Type 2 diabetes
01.02.2017 Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe indenfr Type 2 diabetes Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Type 2 diabetes Dat g versin D. 4. ktber 2017 versin 0.1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe Apopleksi
21. februar 2017 DAKI PRO-SEKRETARIATET Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe - Appleksi Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Appleksi Dat g versin D. 14. februar 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat
Læs mereRegional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.
Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning
Læs mereVejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis
Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Graviditet,
01.02.2017 Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe indenfr Graviditet, fødsel, barsel Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Graviditet, fødsel, barsel Dat g versin D. 14. maj 2018 versin 1.1 Gdkendelse
Læs mereRegional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.
Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede
Læs mereRegionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen
Reginernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprgram (RKKP) Intern rganisatin g pgavedeling mellem kmpetencecentrene Her beskrives alene den interne rganisatin. Fr et verblik ver hele rganisatinen mkring Reginernes
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe Depression
3. juli 2017 DAKI PRO-SEKRETARIATET Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Depressin Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Depressin Dat g versin D. 2.maj 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt
Læs mere1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4
1. Intrduktin til sikkerhedsrundering... 4 1.1 Frmål g mål... 4 1.2 Den samlede prces... 4 2. Patientsikkerhedsrundering g Den Danske Kvalitetsmdel... 5 3. Ledelse g sikkerhedsrundering... 5 Eksempler
Læs mere- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet
Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation
4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.
Læs mereUdkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version
Udkast Hygiejneplitik SU sender i høring versin Rebild Kmmune 2014 til 2018 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Overrdnet mål... 3 Frmålet med hygiejneplitikken... 3 Mål... 3 Ansvarsfrdeling... 3 Indsatsmråder...
Læs mereFælles regional retningslinje for ledelse
Psykiatri g Scial Januar 2016 Fælles reginal retningslinje fr ledelse Resume ver arbejdsgange vedrørende ledelse Arbejdet med ledelse Generelt Indhldet i de lkale virksmhedsgrundlag Evaluering af resultater
Læs mereSundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere
OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen
Læs mereHjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej
Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...
Læs mere1. Indledning. 2. Visionen
1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns
Læs mereDet Tværsektorielle Forum for Iskæmiske Hjerte-Kar sygdomme
Det sektrielle Frum fr Iskæmiske Hjerte-Kar sygdmme Baggrund Regin g kmmuner i Nrdjylland har aftalt en verrdnet rganisering af indsatsen fr mennesker med krniske lidelser, Krnikermdellen se bilag. Mdellen
Læs mereJ.nr. 2010 1937 28. februar 2011
J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været
Læs mereVedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft
Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til
Læs mereIndledning Handlingsplan 2013-2014
Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.
Læs mere- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: - hvrdan de enkeltes frudsætninger fr indflydelse
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereKommissorium; Styregruppe
Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 21. april 2009. Sag nr. 5. Emne: Sundhedsplan. 1 bilag
REGION HOVEDSTADEN Frretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Sag nr. 5 Emne: Sundhedsplan 1 bilag [Emne] [Dat] Sundhedsplan Udkast 2009 Frrd af Vibeke Strm Rasmussen...3 Indledning...4 Sundhedsvæsenet
Læs mereAftale om sundheds-it
Regeringen Danske Reginer Aftale m sundheds-it 12. juni 2010 Regeringen g Danske Reginer er enige m en klarere g mere frpligtende kurs fr sundheds-it udviklingen de kmmende år. Fkus skal være på at understøtte
Læs mereUdbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?
KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereTemagruppen refererer til Styregruppen for implementering af Overenskomst for almen praksis 2018.
Implementering af verenskmst mellem RLTN g PLO Kmmissrium fr temagruppe fr Kvalitet g Data. Temagruppen refererer til Styregruppen fr implementering af Overenskmst fr almen praksis 2018. Baggrund Med afsæt
Læs mereForebyggelsesindsatser i Sundhedscentret
Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)
Læs mereDirektionen Juni 2008. Ny organisation
Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics
FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN
Læs mereVejledning til kulturaftaler
Hvad er en kulturaftale Vejledning til kulturaftaler En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet g en række kmmuner. Tilsammen udgør kmmunerne i aftalen det, der kaldes
Læs mereBrug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden
Maj 2010 Regin Hvedstaden Kncern Plan g Udvikling Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Regin Hvedstaden Anbefalinger vedr. uddannelse g læring, mtivatin, it, dataregistrering
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mereRegionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år.
NOTAT Dat: 21. nvember 2014 Udfrdringer i behandlingen af kræftpatienter Reginsrådet har med Visin g handleplan 2014-17 afstukket retningen fr Regin Sjællands arbejde i de kmmende år. Det er med udgangspunkt
Læs mereVejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose
Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af
Læs mereLægemiddel industri foreningen
Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen
Læs mereOversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark
Oversigt ver Odense Kmmunes sundhedsaftaler med Regin Syddanmark Sundhedsaftale m samarbejdsstruktur på sundhedsmrådet i Regin Syddanmark Sundhedsaftale m dkumentatin af aktivitet Sundhedsaftale m indsatsen
Læs mereTil Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Til Indenrigs- g Sundhedsministeriet Revideret ansøgning m øknmisk tilskud fra Indenrigs- g Sundhedsministeriets pulje til styrket genptræning g rehabilitering af persner med erhvervet hjerneskade i periden
Læs merePolitik for mødet med borgeren
Plitik fr mødet med brgeren Plitik fr mødet med brgeren Visin Rebild Kmmune vægter nærdemkrati g brgertrivsel højt. Brgerinddragelse g en service verfr brgerne, der er kendetegnet ved kvalitet g rettidighed
Læs mereTilbagemelding fra bestyrelsesseminariet
Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det
Læs mereAftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.
Aftale 2014 fr Silkebrg Krisecenter g Børne- g Familieafdelingen Aftale mellem Silkebrg Krisecenter g Børneg Familiechef Ken Engedal. 1. Indhld Styringsmdellen i Silkebrg Kmmune baserer sig på gensidige
Læs mereHillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik
Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.
Læs mere2018 vedtaget denne politik om samfundsansvar. Politikken revideres løbende og ved væsentlige ændringer, dog mindst en gang årligt.
Plitik Dkumentnavn Plitik fr samfundsansvar Ikrafttrædelse Bestyrelsen fr Velliv Freningen, har på møde den 24. ktber 2018 vedtaget denne plitik m samfundsansvar. Plitikken revideres løbende g ved væsentlige
Læs mereDe Bornholmske forebyggelsestilbud
j De Brnhlmske frebyggelsestilbud 0 Indhld De brnhlmske frebyggelsestilbud... 2 Frrd... 2 Indledning... 2 Baggrund... 2 De brnhlmske frebyggelsestilbud fr brgere med KOL g type 2 diabetes... 3 Sundhedspædaggik
Læs mereInitiativer i Frederikshavn Kommune for at nedbringe genindlæggelser
Frederikshavn Kmmune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Kmmunernes Landsfrening Center fr Scial g Sundhed Att.: Lise Hlten Tel.: +45 98 45 50 00 pst@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereNotat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)
Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg
Læs mereKravspecifikation for den pædagogiske læreplan
Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret
Læs mere- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Tårnly & Fjrdblink, Sødisbakke herefter blt Tårnly Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks
Læs mereEnhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri
Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri
Læs mereVELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK
Generel Studieplan Klinisk undervisning mdul 6 VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK 020615 / D.C. 1 Indhldsfrtegnelse 1. Præsentatin af afdelingen 3 1.1 Organisering af sygeplejen 3 2. Præsentatin af afsnittet
Læs mereKvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget
Læs mereEffektiv digital selvbetjening
Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene
Læs mereProgramplan - Vejledning
Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan
Læs mereHandicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012
Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:
Læs mereEvaluering af de faglige koordinationsfora
21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling
Læs mereVejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.
VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereBølgeplan - Vejledning
Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan
Læs mereKikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret
Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3
Læs mereMålbilleder for det syddanske sundhedsvæsen somatikken
Område: Sundhedsmrådet Afdeling: Planlægning g Udvikling Jurnal nr.: Dat: 28. februar 2013 Baggrundsntat til plæg m: Målbilleder fr det syddanske sundhedsvæsen smatikken Her er Regin Syddanmark m 4 år
Læs mereReferat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014
Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat
Læs mereCareWare 2015 Koncept
CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr
Læs mereKvalitetssystem på VGHF
Kvalitetssystem på VGHF Frmålet med dette dkument er at beskrive rammerne fr arbejdet med kvalitetsudvikling g resultatvurdering på Vibrg Gymnasium & HF. Rammer fr kvalitetssystemet Rammerne fr kvalitetssystemet
Læs mereManual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september 2012. Socialafdeling 7800 Skive
NOTAT Den 24. september 2012 Manual fr tilsyn i Scialafdelingen Scialafdeling 7800 Skive Trvegade 10 7800 Skive Tlf: Fax:99155777 CVR-nr.: 29189579 sas-frv@skivekmmune.dk www.skive.dk Reference.: 779-2009-123010
Læs mereEt nyt paradigme den samarbejdende regionskommune
14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund
Læs mereReferat. Møde i Personalepolitisk underudvalg Mandag den 8. januar 2018 kl. 12:30 Mødelokale 20. Deltagere:
Referat Møde i Persnaleplitisk underudvalg Mandag den 8. januar 2018 kl. 12:30 Mødelkale 20 Deltagere: Ledelsesrepræsentanter: Marianne Evers Michael Nørgaard Kim Leck Fischer Medarbejderrepræsentanter:
Læs mereOversigt over kræftinitiativer siden 2001
[Finansministeriet] [Indenrigs- g Sundhedsministeriet] Oversigt ver kræftinitiativer siden 2001 2002 Regeringens sundhedsplan Sund hele livet. Denne plan har blandt andet sm målsætning at reducere antallet
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereModel for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland
27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3
Læs mereReferat fra møde i Fødeplanudvalget Den 28. marts 2013 kl
Referat fra møde i Fødeplanudvalget Den 28. marts 2013 kl. 13.00-15.00 Reginshuset Vibrg Sundhedsplanlægning Skttenbrg 25 DK-8800 Vibrg Tel. +45 7841 5000 www.rm.dk Pkt. 1: Referat fra sidste møde Referatet
Læs mereForslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet
Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,
Læs mereModul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Daghspitalet Skive Kmpagnigade 11B 7800 Skive Daghspitalet er en del af Regin Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker
Læs mereNorddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang
Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede
Læs mereDagsorden og referat. Kommunalt-Lægeligt Udvalg d. 15. december 2014 kl. 16-18. Mødelokale 1, Maribo Sundhedscenter
Dagsrden g referat Kmmunalt-Lægeligt Udvalg d. 15. december 2014 kl. 16-18 Mødelkale 1, Marib Sundhedscenter Sag 298958/3568910 Deltagere: Birgitte Meyer, læge (Frmand Lægelauget) Jhannes Larsen, læge
Læs mereBeskrivelse af dataområdet I dette notat præsenteres afgrænsede data vedr. opfølgning efter fødslen for mor og barn.
Område: Sundhedsmrådet Udarbejdet af: Anne Uller Afdeling: Sundhedssamarbejde g Kvalitet E-mail: anne.uller@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 12/838 Telefn: 7663 1318/ 2920 1318 Dat: 30. marts 2012 Ntat Data
Læs mereRejse-sætte-sig træningsøvelsen og brug af træningsfilm medfører ingen data i OpenTele.
Opfølgning på data i kmmuner Frmål Kmmunen følger p på brgernes data. KOL TeleCare Nrd Kmpetencer Sygeplejefaglige kmpetencer sm beskrevet i Opgave- g ansvarsfrdeling. Aktør Kmmunen. Data Data er knkrete
Læs mereUdviklingsaftale 2019 for Byråds- og Direktionssekretariatet
Udviklingsaftale 2019 fr Byråds- g Direktinssekretariatet Byrådets nye visin; Mennesker møder mennesker afspejler en stærk tiltr til fællesskabet g den styrke det giver, når fællesskaber bringes i spil
Læs mereUdkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik
Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB
Læs mereInput til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker
Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan
Læs mereProjektskitse Verdensarv Vadehavet
Prjektskitse Verdensarv Vadehavet Baggrunden. Den danske del af Vadehavet er udpeget sm verdensarv g verdensarven bliver det fremtidige fkus fr det frpligtende samarbejde med Tyskland g Hlland m Vadehavet
Læs mereIndsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner
Indsatsmråde 2005/2007: UPLA med et særligt fkus på vksenlæring g pædaggiske læreplaner Arbejdsgrundlag fr dagtilbud Udarbejdet af: Marianne Frederiksen g Lisbeth Ræbild, Børne- g Kulturfrvaltningen, Daginstitutiner,
Læs mereUdvikling af kvalitet, effektivitet og service gennem aktiv involvering af interessenter
Nævnenes Hus Udvikling af kvalitet, effektivitet g service gennem aktiv invlvering af interessenter Senest pdateret: 12.06.2019 Indledning Nævnenes Hus sekretariatsbetjener uafhængige klagenævn, så der
Læs mereNotat om status på justering af arbejdsprogrammet for MedCom9 ( )
Ntat m status på justering af arbejdsprgrammet fr MedCm9 (2014-2015) 1. Resume Med afsæt i det nuværende arbejdsprgram, aftalerne vedr. MedCm i ØA15 g visinen fr MedCms fremtidige pgavevaretagelse, arbejder
Læs mereTilsynsrapport 2009 Hvalsø ældrecenter
J. nr.: 5-17-59/4 P nr.: Tilsynsrapprt 2009 Hvalsø ældrecenter Kmmune: Adresse: Leder: Lejre Rskildevej 11, 4330 Hvalsø Susanne Marcussen Dat fr tilsynet: 23.09.2009 Telefn: 46464740 eller lederen 46464745
Læs mereOpfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016
Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning
Læs mereUddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan
Læs mereat administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.
Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato
Vejledning til ansøgning m støtte fra Scialstyrelsen til implementering af metderne Critical Time Interventin sm generel metde (CTI), Scial Færdighedstræning (SFT) g Åben Dialg (ÅD) Enhed CDAM Sagsnr.
Læs mereko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune
- k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side
Læs mereIndstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innvatin Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mi. kr. 1. Resume Der
Læs mere2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet
NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære
Læs mereSamarbejdsaftale mellem
LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER
Læs mere