Bygninger og arealer TN 25 S&R Spids & Reservelast TN VPÅ TR-net Øvrige driftsomkostninger TN Ledningsnet...

Transkript

1

2 Indledning... 3 Særlig metode for vedligeholdelse af transmissionssystemet (Varmeplan Århus TN 25)... 4 Generelt for vedligeholdelsesarbejder i Varmeplan Århus... 5 VPÅ Back Office... 6 Back office TN 10 og TN Back office VPÅ gruppen... 6 VPÅ KEDEL & KOMPONENT... 6 Øvrige driftsomkostninger TN 10 & TN Vedligehold Produktionsanlæg TN Vedligehold produktionsanlæg TN 25 fælles... 7 Vedligehold TN-25 spids & reservelast... 9 Bygninger og arealer TN Spids & Reservelast TN VPÅ TR-net Øvrige driftsomkostninger TN Ledningsnet Bygninger og arealer TN Bygninger og arealer TN 25 S&R Brud og renovering VPÅ Drift Øvrige driftsomkostninger TN 10 & TN SRO-anlæg TN SRO TN 25 fælles HST SRO TN 25 S&R EL TN EL TN 25 fælles EL TN 25 S&R ANLÆGSINVESTERINGER Varmeveksleranlæg, Stenvej i Højbjerg Varmeveksleranlæg ved Affaldscenter Århus Varmeveksleranlæg, Helenelyst & Årslev-arealerne Etablering af ny TN 10 spids- og reservelastcentral ved halmvarmeværket i Solbjerg Nedlæggelse af gamle TN 10 spids og reservelast-centraler Ringforbindelse mellem produktionsanlægget på Århus Havn og varmeveksleranlægget i Langelandsgade Oversigt over udgifter til drift Oversigt over udgifter til anlæg

3 Indledning Varme er en del af forvaltningen for AffaldVarme Århus og er repræsenteret ved afdelingerne: - Fjernvarme Århus - Varmeplan Århus Fjernvarme Århus og Varmeplan Århus har hver sin økonomi, budgetter og takster. Dette skal også sikres i fremtiden. Varmeplan Århus fungerer som den daglige driftsansvarlige for Driftsrådet for Varmeplan Århus. Varmeplan Århus køber varme hos DONG Energy, Studstrupværket og andre varmeproducenter,herunder Forbrændingsanlægget i Lisbjerg, halmværker, biogas og industrivarme. Varmeplan Århus supplerer med egenproduktion i spids- og reservelastsituationer, og sælger varmen videre til de forbrugerejede fjernvarmeværker i Århus kommune, 3 nabokommuner samt til Fjernvarme Århus, der distribuerer den kommunale fjernvarme. Varmeplan Århus forestår bl.a. den centrale driftsstyring af varmeproduktionen og leverancen til fjernvarmeværkerne samt drift, vedligeholdelse og anlæg i det overordnede transmissionsanlæg og alle Fjernvarme Århus produktionsanlæg. Varmeplan Århus budget er ca. 990 mio. kr. Varmeproduktionen andrager årligt ca mio. kwh. Det samlede personale er på ca. 45 medarbejdere. Investeringsplanen der her er udarbejdet i 2008 gælder for budgetperioden frem til Budgettet omfatter forventet driftsføring, vedligehold, renovering og anlægsarbejder for Varmeplan Århus TN 10 og TN 25. TN 10 overføres direkte til Fjernvarme Århus i jævnlige intervaller efter aftale. TN 25 omkostninger indregnes i taksten for VPÅ. Budgetmaterialet er opdateret fra det oprindelige prisniveau 2005 til Til investeringsplanen skal der her gives den væsentlige kommentar, at der i investeringsplanen endnu ikke er taget hensyn til, at der aktuelt pågår udarbejdelse af en ny varmeplan og dermed en vurdering af den fremtidige varmeproduktion. Senest i 2009 bør der tages beslutning om ny produktionskapacitet til idriftsætning i 2014, hvor varmekøbsaftalen med DONG Energy udløber. Produktionsalternativerne der pt. undersøges og findes fordelagtige indeholder bl.a. store kollektive solvarmeanlæg, vindmøller/varmepumper og et nyt biomassefyret effektivt kraftvarmeanlæg med varmepumper for fjernkøling. Det bør også vurderes, om der i de nærmeste år skal foretages sikring af varmeproduktionen ud over, hvad der er gjort f.eks. ændringer i størrelse og type af brændselslagre og anden reserve produktionssikkerhed. De ændrede strukturforhold i energisektoren har allerede affødt, at aftaleforhold om varmeleverancer er under pres samt at driftsføring og driftsøkonomi er under forandring. Vedligeholdelsesarbejdet der beskrives, udføres af Varmeplan Århus og omfatter hele transmissionssystemet og alle TN 10s produktionsanlæg.. Budgettet omfatter vedligeholdelsesarbejder der afholdes af alle fjernvarmeværker tilsluttet transmissionssystemet. Budgettet for vedligehold af den del af transmissionssystemet, der ejes af nabokommunerne Syddjurs, Skanderborg og Odder er ikke beskrevet, da dette alene vedrører hver af disse kommuner. 3

4 Vedligeholdelsesbudgettet er på linje med de tidligere år. Særlig metode for vedligeholdelse af transmissionssystemet (Varmeplan Århus TN 25) Drift, vedligehold, renovering og anlæg bliver nøje overvejet under hensyntagen til forsyningssikkerhed, økonomi, leveringsforpligtigelser, miljø og fjernvarmens gode omdømme. Den samme hændelse, som fører til driftsstop, berører et stigende antal forbrugere, alt efter om hændelsen sker på distributionssiden, afgreninger på transmissionsnettet eller på hovedledningen fra Studstrupværket. Ligeledes er de økonomiske tab størst ved afbrydelse af hovedledningen ved Studstrupværket, da en større varmemængde skal produceres på oliebaserede kedler frem for kraftvarme. Vedligeholdelsen må derfor øges, jo tættere man kommer på Studstrupværket. Driftsstop søges undgået ved forebyggende vedligehold. Sker der driftsstop, søges dette afhjulpet på den økonomisk og forsyningsmæssige mest optimale måde. Varmeplan Århus TN 25 varetager den overordnede driftsstyring af bl.a. varmeproduktion på kraftvarmeværkerne Studstrupværket og Affaldsforbrændingen i Lisbjerg samt alle øvrige varmekedler tilknyttet transmissionssystemet. Delplanen fra 1980, der lagde grunden til Varmeplan Århus s transmissionssystem, omfattede et transmissionssystem, der indledningsvis baserede sig på at benytte de lokale ældre varmecentraler som spids- og reservelastanlæg. Det var efterfølgende meningen, at spidsog reservelastproblematikken skulle løses ved etablering af 2. rørpar og etablering af kedler i transmissionssystemet. Dette er nu udført, og denne fornyelse har væsentlige økonomiske, driftsmæssige og miljømæssige fordele, som dog stadig kan forbedres yderligere. Med etablering af produktionsanlæg tilsluttet transmissionsnettet, har transmissionssystemet - og ikke mindst selve ledningsnettet - ændret status. Renovering og vedligehold af transmissionsledninger skal nu også ske under direkte hensyntagen til forsyningssikkerheden, hvorfor ledningsafbrydelse skal være kortvarig. Der er derfor i dag også større krav til alle transmissionssystemets komponenter. Det kan f. eks. have stor negativ betydning, at en hovedhane ikke er tæt, således at et havari på et anlæg ikke kan afgrænses ved lukning af hanen, hvorfor en større del af transmissionssystemet må isoleres ved lukning af andre haner. Ved bedømmelse af anlæggets tilstand indgår en vurdering af anlæggets fysiske tilstand, kapacitetsforhold, drifts- og forsyningssikkerhed, de stigende myndighedskrav og anlæggets evne til at køre brændselsoptimalt. Den fysiske tilstand er som helhed god. Ud af transmissionssystemets 123 km (dobbeltrør) ledningsnet med tilhørende anlæg, er 100 km anlagt i perioden 1980 til 1988, 5 km er anlagt omkring 1995, 2 stk. kedelanlæg i perioden 1995 til 2000, 1 stk. nyrenoveret kedelanlæg, 2. rørpar på 17 km ledningsnet ultimo 2001 og 1 km ledning på havnen i 2002 For hver anlægsdel er der i figuren nedenfor illustreret fejlprocent fra anlægstidspunktet til det er nedslidt. Efter nyanlæg vil der komme en initialfejlperiode. Derpå følger brugsperioden uden store omkostninger, og anlægsperioden afsluttes, når nyanlæg er billigere end fortsat reparation. 4

5 De fleste anlægsdele anlagt i perioden 1980 til 2000 befinder sig i brugsperioden, mens 2. rørpar nu indleder initialfejlperioden. Et eksempel på initialfejl i 1992 er udskiftning af kompensatorer med svejsefejl. Eksempler på nedslidning er, at muffer på prærør visse steder er blevet trukket af, på grund af rørledningers bevægelser i jorden. Mufferne er for en stor del skiftet, og disse prærør er igen i brugsperioden. Fejlprocent a b c Tid a: Initialfejlperioden b: Brugsperioden c: Nedslidningsperioden En anlægsdels udskiftning kan også forekomme på et tidligt tidspunkt i levetiden. Grunden til en tidlig udskiftning kan være behov for forebyggende vedligehold, kapacitetsændringer eller nye tekniske muligheder. Et eksempel på teknisk nedslidning er overvågningsanlæg - de såkaldte SRO understationer. Man kan være tvunget til skifte dem, blot fordi man ikke kan skaffe reservedele til elektronikken. Kapaciteten på transmissionssystemets dele ændres løbende i takt med stigende varmebehov og mindre ændringer er indeholdt i almindeligt vedligehold. Ny teknik er nødvendig for konstant forsøg på nedbringelse af brændselsforbruget, for almindelig driftsoptimering og i det hele taget for at leve op til de krav forbrugerne og samfundet stiller. Eksempelvis er ny teknik med tilhørende medarbejderuddannelse baggrunden for, at Varmeplan Århus TN 25 med omtrent det samme personale ind til nu, har kunnet håndtere et væsentligt øget antal varmevekslere, øget antal km ledningsnet og nye kedelanlæg. Generelt for vedligeholdelsesarbejder i Varmeplan Århus Der benyttes flere værktøjer i vedligeholdelsesarbejdet for TN 10 og TN 26. Der forefindes aktivitetsbeskrivelser på alle vedligeholdelsesarbejder, rammer er skilt rimelig stramt op, men den enkelte medarbejder disponerer selv sit arbejde, stiller forslag til økonomi og afrapporter opad i organisationen. Afdelingen er certificeret i Miljø og arbejdsmiljø. Dermed er der også indbygget et ledelsessystem. Alle værktøjer og dokumenter er samlet i en fælles SharePointløsning, som alle kan tilgå via internettet og afdelingens tekniske net. Kernen i vedligeholdelsen er et PC - baseret komponentregistreringssystem til registrering af komponenter samt registrering af komponenternes tilstand og vedligehold. Der er registreret enkeltdele. Til vedligehold hører andre databaser som en tegningsdatabase, en database for vedligeholdelsesaktiviteter og registrering af komponenters driftstilstande i et centralt overvågningsanlæg. 5

6 Vigtigt er dog også sund fornuft. VPÅ Back Office Back office TN 10 og TN 25 Budgettet indeholder beløb til analyser af drift, driftsoptimeringer og generel planlægning. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) Back office VPÅ gruppen. Budgettet er til analyser og beskrivelse af scenarier for fremtidens varmeproduktion, herunder også hvordan man kan mindske CO2-udslippet. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) VPÅ KEDEL & KOMPONENT Øvrige driftsomkostninger TN 10 & TN 25 Budgettet indeholder omkostninger til indkøb og drift af vare- og lastvogne og arbejdstøj m.m. Specielt i 2009 må forventes en yderligere udgift på 1,0 mio. Kr. i forbindelse med optimering af værkstedsarealer på Bautavej. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) Vedligehold Produktionsanlæg TN 10 Vedligeholdelse af varmeveksleranlæg Varmeplan Århus varetager driftsføring og vedligeholdelse af 34 varmeveksleranlægs sekundærside (TN10-side) og 12 mindre varmeveksleranlæg på distributions- systemet samt 7 booster-/pumpeanlæg placeret strategisk i ledningsnettet. Et varmeveksleranlægs TN10-side består af pumpesystemer med såvel jævn- som vekselstrømsmotorer, installationer for automatisk styring og regulering af ventiler, statisk trykstyringsudstyr samt afspærringsventiler og sikkerhedsautomatik. Den samlede pumpebestykning på TN10 anlæg består af op til 184 stk. af varierende kapacitet samt i alt 50 stk. trykholdesystemer bestykket med hydroforanlæg og automatisk spædevandsudstyr og sikkerhedsautomatik for opretholdelse af statisk tryk i de forskellige energidistrikter. De 12 sekundære veksleranlæg er bestykket med 24 stk. pladevarmevekslere med forskellig kapacitetsydelse. Det må påregnes at der ud over den almindelige vedligeholdelse, så som pakningsskift m.m. at der i perioden også skal ske udskiftninger af vekslerplader, som vil være særdeles omkostningstunge. 6

7 Vedligeholdelsesstandarden - såvel teknisk som bygningsmæssigt - er god, idet de fleste stationer er rimelig nye (ældste bygget i 1983), samt at der siden etableringen er foretaget en løbende vedligeholdelse og opgradering af installationer m.v. Pumpesystemerne påregnes at have en levetid på ca. 20/25 år. Pumpekapaciteten på de enkelte varmevekslerstationer tilpasses løbende med henblik på til stadighed at kunne klare udvidelserne af forsyningsområderne dvs. under hensyntagen til nytilsluttede forbrugere samt udvidelser inden for det eksisterende fjernvarmenet. Budgettet må forventes øget i takt med at specielt pumper & veksleranlæg opnår en alder hvor der kan forventes større renoveringer og udskiftninger. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år 2009 til 2018.) Vedligehold produktionsanlæg TN 25 fælles I dette afsnit beskrives komponenter i transmissionssystemets varmeveksleranlæg. Der vedligeholdes 47 veksleranlæg fordelt på 4 anlæg Nabokommuner 8 anlæg Forbrugerejede fjernvarmeværker inkl.tdc 34 anlæg Fjernvarme Århus. 1 anlæg Internt i Varmeplan Århus TN 25 Nabokommunerne ejer en del at transmissionssystemet og afholder selv deres vedligehold ved afregning med Varmeplan Århus TN 25. Varmevekslere Vedligeholdelsen sker efter et nøje fastlagt program med det formål at sikre forsyningsstabiliteten, sikre overholdelse af bl.a. Arbejdstilsynets krav samt søge minimering i af vedligeholdelsesudgiften ved nedsættelse af antal pakningsskift. Eftersyn af varmeveksleranlæg og vedligeholdelse af disse styres af Arbejdstilsynets regler for beholdere under tryk, hvortil også varmevekslere henregnes. Dette betyder, at den enkelte varmeveksler sammen med tilhørende installationer skal efterses hvert 4 år. Erfaringen viser, at pakninger i pladevarmevekslere almindeligvis skal skiftes hvert 7 år. Et pakningsskift sker på fabrik og omfatter pladerensning, kontrol af evt. gennemtæring og ompakning. Der er i alt installeret en effekt på 1514 MW fordelt på følgende vekslerkomponenter. 3 stk. rørvekslere, renoveres løbende ved utæthed. (Forældet) 112 stk. pladevarmevekslere, i alt plader. Pakningsskift pr. ca. 7 år. På grund af slitage m.m. foretages et særligt vedligehold med løbende udskiftning af vekslerplader og renovering af varmevekslerstativer Visse anlæg har tendens til tæring, og nye plader til udskiftning indkøbes derfor i en bedre stålkvalitet end de oprindeligt monterede. Der holdes løbende øje med korrosion på plader og vekslerstativ, og der er iværksat en mærkning af plader, der sikrer, at en evt. tæring kan henføres til et bestemt fjernvarmeværk eller varmedistributionsnet. 7

8 Efter gennemgang af alle vore veksleranlæg med vore leverandører, er lavet en samlet oversigt over forventet renovering gennem perioden, og dette viser at der må forventes varierende ydelser over årene. Vandkvaliteten, der leveres fra Studstrupværket, er god, og den kontrolleres efter en nærmere bestemt plan. På visse distributionsnet har det vist sig vanskeligt at opretholde en konstant god vandkvalitet, da ikke alle distributionsanlæg modtager behandlet vand fra transmissionssystemet. Efter 2. rørpar fra Studstrupværket blev idriftsat ved udgangen af 2001, har alle varmeveksleranlæg cirkulationspumper, og transmissionssystemets kedelanlæg kan levere varme til alle varmeveksleranlæg i det omfang, der er kedelkapacitet nok. På alle varmeveksleranlæg mellem Skejby Sygehus og Hornslet er der i dag en hovedpumpe der automatisk idriftsættes ved lavt differenstryk - dvs. med ugers mellemrum. For øvrige anlæg er der altid to pumper til rådighed. Hovedpumpen på varmeveksleranlæggene samt på alle pumpeanlæg er omdrejningsregulerbare - 52 stk. jævnstrømsmotorer og 33 stk. med frekvensomformer. Derudover er der 18 stk. reservepumper med fast omdrejningshastighed samt andre pumper. I komponentregistreringen følges pumpeinstallationens data og vedligeholdelsestilstand. Pumpekapaciteten kontrolleres løbende i forhold til varmeprognose og forventning til afkølingsforhold. F. eks. er der etableret forøget pumpekapacitet på varmeveksleranlæg Tilst i forbindelse med tilslutning af gartnere. Denne pumpeinstallation nedslides hurtigt ved den aktuelle drift og installationen forventes udskiftet i Pumpernes tilstand vurderes løbende, og de er i dag i god stand. Ingen pumper, bortset fra Tilst, forventes at skulle udskiftes af hensyn til slitage inden for planperioden. I årene 2009, 2012 og 2015 regnes med 0,9 mio. kr. til hovedrenovering og evt. udskiftninger i såvel pumpe- som veksleranlæg. Medarbejdere i Varmeplan Århus har de senere år modtaget særlig undervisning i vedligehold af transmissionssystemets haner og ventiler. Tilstanden og vedligeholdelsesarbejder i forbindelse med haner og ventiler registreres i komponentregistreringen. Rørinstallationen mv. inspiceres ca. hvert 4 år i overensstemmelse med Arbejdstilsynets forskrifter for hedtvandsanlæg. Tilstanden er god, og der er kun mindre reparationer og evt. etablering af nye haner. Om antallet af store haner kan nævnes, at efter 2. rørpars etablering, er antallet øget med ca. 20 % og der er derefter ca. 320 store kuglehaner dimension 200 mm til 1000 mm og mere end 600 afspærringsklapper og reguleringsventiler. Pumpeanlæg og afspærringsanlæg I transmissionssystemet er der 5 pumpeanlæg, 26 afspærringsanlæg med fjernbetjening samt 15 mindre afspærringsanlæg. Vedligeholdelsen af pumpeanlæg Hørning betales af Skanderborg. Pumper og motorer. Som for veksleranlæg er pumperne i god stand og kan holde mindst 10 år mere. 8

9 Kapaciteten af pumpeanlæg Motorvejen er lige netop tilstrækkelig til den hidtidige varmetransport fra Studstrupværket. Hvis transportkapaciteten fremtidigt skal øges, skal pumperne udskiftes. Det kan i stedet for vælges at etablere en ringledning (ledningsforbindelse) mellem veksleranlæg Langelandsgade og Århusværket, hvorved kapaciteten øges i den sydlige del af kommunen uden om pumpeanlæg Motorvejen. Ringledningen er indeholdt i anlægsbudgettet i 2008/9, men kapacitetsændringen af pumpeanlægget er ikke besluttet og er derfor ikke indeholdt i vedligeholdelsesbudgettet. Pumpernes kapacitet og tilstand følges nøje, da anlægget ikke i længden bør presses, og da det er det eneste anlæg uden reservekapacitet. Alm. vedligehold er indeholdt i budgettet. Haner og rør i pumpe- og afspærringsanlæg Vedligeholdelsesstandarden er som beskrevet for veksleranlæg og vedligehold er indeholdt i budgettet. Eludrustning i pumpe- og afspærringsanlæg. Vedligeholdelsesstandarden er som beskrevet for veksleranlæg og vedligehold er indeholdt i budgettet. Vedligehold TN-25 spids & reservelast Af hensyn til kontraktlige forhold om varmesalg til nabokommunerne er det nødvendigt at have en selvstændig opgørelse for vedligehold af transmissionssystemets varmeproduktionsanlæg med tilhørende hjælpeanlæg. Den selvstændige opgørelse er også vigtig af hensyn til disponering imellem alle produktionsanlæg tilknyttet Varmeplan Århus og i forhold til prissætning af varmeproduktionen i forbindelse med Eltras betaling for benyttelse af anlæggene, når Studstrupværket af sikkerhedsmæssige årsager i elforsyningsnettet skal stoppe produktionen. Produktionsanlæggene omfatter følgende anlæg. Kedelanlæg 792 Gjellerup, Kedelanlæg 793 Jens Juuls Vej, Kedelanlæg 794 Århusværket, Tekniske og administrative omkostninger ved indførelse af CO2-kvoter på produktionsanlæg Fra 2005 foretages de nødvendige tiltag for overholdelse af CO2-kvoteloven for nævnte kedelanlæg samt for administration af produktionsanlæg og kvoteforhold i Varmeplan Århus samarbejdet. Da Varmeplan Århus indeholder 8 produktionsanlæg omfattet af CO2- kvoteloven, må der forventes udgifter til f.eks. løbende betaling til staten for statsadministration, afgifter, gebyrer, måleudstyr, driftsoptimeringsudstyr samt for ekstern verifikation af overvågningsplan/rapportering og anden administration.. Til orientering skal nævnes, at udgifter til køb af CO2 - kvoter og indtægter ved salg af CO2 - kvoter ikke indeholdt i ovennævnte. Kedelanlæg Kedel-, brænder-, olieanlæg og rør 9

10 Vedligeholdelsen sker efter en nøje fastlagt plan, som skal sikre forsyningsstabiliteten, sikre overholdelse af Arbejdstilsynets krav og i øvrigt opfylde miljøgodkendelsens krav. Arbejdstilsynets forskrifter for hedtvandskedler/dampkedler kræver bl.a. overholdelse af sikkerhedsprocedurer under drift og løbende sikkerhedseftersyn. Arbejdstilsynet foretager løbende hovedeftersyn af kedelanlæggene, der kræves driftsført af personale med kedelpassercertifikat. Alle komponenter og vedligehold er registreret i komponentregistret. Sikkerhedskontrol og Arbejdstilsynets kontrol noteres forskriftsmæssigt i driftsjournal og i kedelbogen. Der udarbejdes grønt regnskab. Produktionsanlæggene er samlet bestykket med 7 stk. 25 MW hedtvandskedler og 2 stk.. 70 MW hedtvandskedler. Der er brændselslager på hvert anlæg til 1-2 dages drift ved maksimal produktion. Almindeligt vedligehold er inkl. udgifter til Arbejdstilsynets kontrol af sikkerheden og kontrol af miljøforholdene. Pumper og motorer Vedligehold af pumper sker som beskrevet i afsnit for veksleranlæg. Pumpebestykningen består af i alt 9 stk. kedelshuntpumper og 9 stk. pumper til stilstandsopvarmning af kedler. Pumperne er af nyere dato bortset fra to ældre pumper på Århusværket. Diverse vedligeholdelsesarbejder Der er forskellige løbende vedligeholdelsesarbejder: SRO understationer, grundvandsanlæg, ventilationsanlæg, måle og måleudrustning, eludrustning, haner, bygninger. ( se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år 2008 til 2018 ) Bygninger og arealer TN 10 Til løbende vedligeholdelse af bygninger for hhv. varmevekslerstationer, boosterpumper og spids- og reservelastcentraler. Der vil ligeledes til vedligeholdelse af udenomsarealer, herunder evt. nødvendig snerydning, være indeholdt i budgettet. Den samlede udgift til vedligeholdelse af bygninger og arealer forventes at ved udgangen af 2009 og frem at kunne reduceres lidt grundet nedlæggelsen af en række gamle varmecentraler. Grunden til der ikke kan opnås større besparelser er, at vi allerede i dag har skåret vedligeholdelsen ned til et minimum på de centraler, der skal nedlægges i de kommende år. Udenomsarealer kommer i udbud i marts 2008 og rengøring har lige været det. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) Spids & Reservelast TN 10 Siden 1995 er der nedlagt 16 gamle oliefyrede varmecentraler, 2 af disse er blevet ombygget og efterfølgende tilsluttet Varmeplan Århus transmissionsnet. 10

11 Spids- og reservelastcentraler der stadig er i drift: Varmeplan Århus driftfører pr. d.d. 14 oliefyrede varmecentraler: Studstrup (Studstrup by) Hjortshøj (Hjortshøj by) Skæring (Skæring by) Trige TN 16 (Lisbjerg/Trige/Spørring/Hårup) Skejby Sygehus (Sygehuset) Århus Vest (Århus Vest) Tværmarksvej (Århus Nord) Sabro (Sabro) Harlev (Harlev) Bygholms Allè (Viby området) Kolt/Hasselager (Kolt/Hasselager) Stenvej (Skåde) Beder (Beder) Solbjerg (Solbjerg/Fastrup) Alle disse varmecentraler har for nuværende en miljøgodkendelse. Ud over de nævnte varmecentraler driftsfører afdelingen for øjeblikket 2 midlertidige satellitcentraler, placeret hhv. på Lisbjerg Erhvervspark og Geding. I foråret 2008 forventes etableret yderligere en midlertidig satellitcentral på Årslev-arealerne ved Brabrand. Disse forventes nedlagt i takt med etablering af endelig fjernvarmeforsyning i disse områder. (Se beskrivelse af anlægsbudgettet). Centraler der forventes nedlagt i perioden fra 2008 til 2015: Hjortshøj Skejby sygehus Århus Vest Kolt/Hasselager Beder Dette medfører, at der ved udgangen af 2015 forventes følgende 9 spids- og reservelastcentraler bibeholdt på distributionsnettet: Bjørnholms Allè, Tværmarksvej, Stenvej, Solbjerg, Trige, Skæring, Studstrup, Harlev og Sabro. Som følge af kravene for miljøgodkendelse vil hovedparten af disse centraler enten være nyrenoverede eller er for en periode opgraderet til høj vedligeholdelsesstandard, og vil således kunne indkobles for drift med meget kort varsel. Budget for vedligeholdelse af spids- og reservelastcentraler For de varmecentraler, som på længere sigt påregnes at indgå i spids- og reservelastforsyningen, vil der blive opretholdt en god vedligeholdelsesstandard. Ved en god vedligeholdelsesstandard forstås, at centralerne såvel teknisk (kedler, oliebrændere, pumper, elinstallationer, automatik m.v.) som bygningsmæssigt vedligeholdes på en sådan måde, at disse centraler lever op til nutidens teknologiske og miljømæssige krav, samt at centralerne kan indkobles i løbet af ganske få timer. Som tidligere nævnt forventes over perioden nedlagt 5 gamle oliefyrede varmecentraler. Udgiften til dette er tidligere disponeret og skal fastholdes, idet især den miljømæssige omkostning ved oprensning og oprydning - i forbindelse med nedlæggelsen - er ukendt og ret uoverskuelig før igangsætning af nedlæggelsen. 11

12 Udgiftsrammen for drift og vedligehold af de nuværende centraler forventes at kunne nedtrappes med ca. 0,5 mio. kr./ år efter 2009, og efter 2015 yderligere med 0,5 mio. Kr/år. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) VPÅ TR-net Øvrige driftsomkostninger TN 25 Budgettet indeholder omkostninger til indkøb og drift af vare- og lastvogne og arbejdstøj m.m. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) Ledningsnet Transmissionssystemet er på 123 km dobbeltrør. Rørene er i varierende dimensioner fra diameter 200 mm stålrør i 300 mm kapperør til 1000 mm stålrør i 1200 mm kapperør. Transmissionsledningernes transportkapacitet overvåges sammen med kapaciteten af transmissionssystemets andre komponenter i forhold til varmeprognosen og afkølingsforholdene. Driftsplaner sikrer, at kapaciteter udnyttes bedst muligt. Transporten af den samlede varmeproduktion i Varmeplanens område er steget siden idriftsættelse af transmissionssystemet. Omkring 1987 var den transporterede andel ca. 65 %, omkring 1990 ca. 96 % og i dag efter etablering af kedler i transmissionssystemet transporteres 99,8 % af varmeproduktionen via transmissionssystemet. De enkelte rør og komponenter er registrerede på en sådan måde, at det ved fejl kan sikres, at andre komponenter af samme type kan genfindes og udskiftes eller overvåges. Registreringen omfatter også hvilke steder, hvor der er foretaget renoveringer af f. eks. muffer. Registreringen udbygges løbende. Anlæggets høje tryk og temperaturer medfører, at der stilles større krav til konstruktionen end for gennemsnitlige fjernvarmenet. Registreringen er derfor også et nødvendigt element i forbindelse med opfyldelse af Arbejdstilsynets krav til anlægget. Rørledningernes fysiske tilstand overvåges. Af de 123 km overvåges 35 km via alarmtråde indstøbt i rørenes isolering. 1. rørpar fra Studstrup til Skejby overvåges ved iagttagelse af ændringer i lufttrykket imellem medierør og kapperør. De øvrige ledninger overvåges ved ledningstilsyn, syn af dræn langs ledninger og ved termografiske billeder taget fra bil og til fods.. Derudover er der et system til overvågning af større lækager (utætheder). Til ledningsanlægget hører er række hjælpeanlæg, som skal vedligeholdes. F. eks. er der 130 udluftnings- /aftapningsanlæg, mange grundvandsanlæg og ledningsdræn. På 1. rørpar fra Studstrup til Skejby er der vakuumanlæg, overtryksanlæg, katodisk beskyttelse af røranlægget mm.. Budgettet indeholder generelle og specifikke omkostninger som f. eks. de generelle omkostninger til, SharePoint, registrering og registreringssystemer, tegningsvedligehold, ledningsoplysning og ledningsanvisning med tilhørende intern/ekstern assistance mv. Som eksempler på specifikt almindeligt vedligehold kan nævnes følgende: dræn og afløb, aftapnings/udluftningsanlæg, mindre elanlæg, ventilation, nærføringssikring (mod elektrisk berøringsfare) og vakuumanlæg. 12

13 (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) Bygninger og arealer TN 25 Til løbende vedligeholdelse af bygninger for varmevekslerstationer, pumpeanlæg, afspærringsanlæg og øvrige anlæg. Der vil ligeledes til vedligeholdelse af udenomsarealer, herunder evt. nødvendig snerydning, være indeholdt i budgettet. Udenomsarealer kommer i udbud i marts 2008 og rengøring har lige været det. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) Bygninger og arealer TN 25 S&R Til løbende vedligeholdelse af bygninger for spids- og reservelastcentraler. Der vil ligeledes til vedligeholdelse af udenomsarealer, herunder evt. nødvendig snerydning, være indeholdt i budgettet. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) Brud og renovering De ældste dele af transmissionssystemet er nu mere end 25 år. Selv om vedligeholdelsesstandarden er høj, må der med års mellemrum forventes at forekomme større arbejder eller renoveringer i forbindelse havarier, skader eller uforudsigelige forhold. Beredskabet ved f.eks. kræver en afhjælpning med det formål at opretholde forsyningen på forsvarlig måde, samt minimering af skadens omfang og i øvrigt at minimere de økonomiske tab. Der er løbende investeret i reservekomponenter, i et særligt rørlager og i særligt materiel, der kan forkorte en afbrydelse af kraftvarmeforsyningen ved en midlertidig reparation eller ved en endelig renovering. Økonomisk ubetydelige nedbrug opstår med mellemrum, og de afhjælpes via budgettet for almindeligt vedligehold. Er et nedbruget betydeligt, skal der være en hurtig mulighed for at sikre forsyningen og minimere de økonomiske tab. I nogle tilfælde, der forekommer med års mellemrum, stiller vejmyndighedens krav om, at en transmissionsledning skal omlægges inden f.eks. 6 måneder. Det vil derfor være formålstjenligt - med hensyn til økonomi og forsyningssikkerheden - at kunne foretage en omlægning på det rigtige tidspunkt. Der er ikke plads i budgettet til større omlægninger men kun til helt små omlægninger. Bevillingen placeres så den straks skal kunne benyttes ved renoveringer af Varmeplan Århus TN 25 anlæg under betingelse af, at renoveringssummen for renoveringer efter nedbrud overstiger 1 mio. kr. i et budgetår. På denne konto foretages særskilt budgetoverførsel, da træk på denne vil være f. eks 10 mio. kr. ved havari. 13

14 Udgifterne er fastsat ud fra, at der må forventes et arbejde af nævnte art andragende ca. 10 mio. kr. hvert 5 år. Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) VPÅ Drift Øvrige driftsomkostninger TN 10 & TN 25 Budgettet indeholder omkostninger til indkøb og drift af vare- og lastvogne og arbejdstøj m.m. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) SRO-anlæg TN-10 Den allerede påbegyndte konvertering af alle gamle understationer (UST) på varmeveksleranlæggene fortsættes i forbindelse med udbygning af driftsstyringen, og forventes afsluttet med udgangen af Budget for SRO-anlæg Til konvertering af gamle UST og etablering af overvågningsudstyr er der budgetteret med en samlet udgift på 2,6 mio. kr./år. I år 2009 forventes den at falde til 2,0 mio. kr./ år. Derudover planlægges etablering af nyt overvågningsudstyr i forbindelse med etablering af nyt byggeri på Bautavej i 2009 med et beløb på 1,0 mio. Kr. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) SRO TN 25 fælles HST Styrings-, Regulerings- og Overvågningsanlæg Styring, Overvågning og Regulering (SRO) af Varmeplan Århus TN 25 foregår via en fælles Hovedstation (HST), som er placeret på Bautavej. Herfra overvåges alle anlæg via signalkabler til lokale SRO-anlæg på de enkelte anlæg, som kaldes understationer (UST). Om nødvendigt kan foretages indgreb og styring fra HST. Siden 1995 har der været decentrale PC betjeningspladser tilknyttet HST. Der er p.t. faste betjeningspladser på 6 forskellige decentrale anlæg samt flere bærbare PC betjeningspladser der benyttes af Transmissionsafdelingens vagt uden for normal arbejdstid. Ved fejl på HST kan driften fortsætte uændret, i det UST er intelligente enheder, der selv styrer driften på de enkelte anlæg. Dvs. at programmerne for styring og regulering ligger i de enkelte anlægs UST. På SRO området er opbygget en betydelig ekspertise i Varmeplan Århus for både TN 10 og TN 25, som er benyttet til fortsat automatisering af hensyn til forsyningssikkerheden og i øvrigt af personsikkerhedsmæssige grunde. Det er en hjørnesten, at alle anlæg i videst muligt omfang er programmeret således, at de ikke afhænger af geografisk eksterne signaloverførsler og i øvrigt er fuldautomatiske. 14

15 UST nedslides, idet miljøet slider på printkort, og rent teknisk kan der for de ældre UST typer ikke skaffes reservedele. I løbet af 2001 blev UST på anlæg omkring 2. rørpar udskiftet i afspærringsanlæg. Derefter var der 40 stk. moderne UST og 30 stk. UST af ældre type. De fleste ældre anlæg er nu udskiftet - da HST ikke længere ville kunne kommunikere med disse og 2010 udskiftes flere understationer. Ekstra udgifter 2 mio. Kr begge disse år. Der afsættes 2,0 mio. kr til modernisering af kontrolrum og serverrum i ( se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år 2009 til ) SRO TN 25 S&R Styrings-, Regulerings- og Overvågningsanlæg for Kedelanlæg På hvert kedelanlæg forefindes en intelligent understationen (UST), som driftsføres og vedligeholdes. Kedelanlæggene idriftsættes og driftsføres fra understationen på det enkelte anlæg eller fra f.eks. en bærbar PC hovedstation. Betjening må dog kun foretages af Varmeplan Århus vagtpersonale, der har det store kedelpassercertifikat efter Arbejdstilsynets forskrifter. Til gengæld kan en vagt driftsføre flere kedelanlæg samtidigt, da væsentlige funktioner kan fjernbetjenes eller er automatiske. ( se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år 2009 til ) EL TN 10 Den løbende vedligehold af de komplette elinstallationer i forbindelse med samtlige TN10 anlæg omfatter bl.a. kraftstyretavler anlæg og vedligehold af styrekomponenter bestykket i anlæg samt frekvenssystemer for pumpestyringer m.m. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) EL TN 25 fælles Eludrustning Vedligehold sker løbende. Der er mere end relæer i transmissionssystemets tavler. Relæer har en holdbarhed på min. 10 år afhængigt af deres placering. Der udskiftes ca relæer pr. år, afhængigt af koordinering med understationsudskiftning eller eftersyn. Der foretages en omfattende vedligeholdelse af eltegninger samt alle komponent data. Ringbind med eltegninger konverteres løbende til en moderne PC baseret tegningsstandard. Dokumentation rettes som følge af konstruktionsændringer og nye krav til sikkerhed. Af sikkerhedsmæssige grunde udskiftes tryktransmittere (trykmålere) løbende hvert år på veksler-, pumpe- og afspærringsanlæg. På samme anlæg sker nu en tiltrængt løbende udskiftning af adgangskontrolanlæg. 15

16 Måleudrustning Måleudrustning består af manuelt aflæselige instrumenter, elektroniske instrumenter for overvågning, sikkerhed mv. og afregningsmålere for varmesalg. Måleudrustningen og vedligehold registres i komponentregistret og vedligeholdes således, at målinger med størst værdi gives størst opmærksomhed. Målinger sker med mange formål og med forskellige krav til nøjagtighed. Eksempelvis vil en måleunøjagtighed på 1 % på Studstrupværket have en værdi på 6-7 mio. kr. pr. år. Kun varmeafregningsmålerne skal fremhæves. Målingerne kontrolleres automatisk med en identisk kontrolmåler. Endvidere sker tællerstandsindsamling automatisk på nøjagtigt samme tidspunkt hver måned og en løbende kontrol af køb i forhold til salg er dermed mulig. (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) EL TN 25 S&R Som ovennævnte blot for TN 25s spids og reservelastanlæg (Se bilag der skematisk viser det forventede kapitalbehov år ) 16

17 ANLÆGSINVESTERINGER Varmeplan Århus har ansvaret for udførelsen af Varmeplan Århus TN 25 anlæg og produktionsanlæg for TN 10. Investeringer hentes i samme indstillinger, men skal naturligvis deles op og placeres i henholdsvis Fjernvarme Århus TN 10 og Varmeplan Århus TN 25 for at få de rette takster. Varmeveksleranlæg, Stenvej i Højbjerg Hele Højbjerg området forsynes i dag fra varmeveksleranlægget på Kridthøj Torv. Afstanden fra Kridthøjveksleren til de yderste forbrugere i Skåde/Storhøj området er efterhånden blevet uhensigtsmæssig lang. Dette i kombination med store topografiske forskelle har medført, at Fjernvarme Århus har indbygget 4 boosterpumper, som i dag kører tæt på den driftsmæssige grænse, hvad angår temperatur og tryk i ledningsnettet. I hårdbelastede perioder er det nødvendigt at hæve fremløbstemperaturen i området for at forsyne de yderste kunder på ledningsnettet. Såfremt udbygningen fortsætter i området hvilket alt tyder på bør der etableres et nyt varmeveksleranlæg senest i 2012 ved spids og reservelastscentralen på Stenvej. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at koble nye større kunder på, på grund af den manglende kapacitet. I forbindelse med etableringen af varmeveksleranlægget vil det være nødvendigt at etablere en transmissionsledning fra Kridthøj Torv til Stenvejcentralen. Budget for etablering af varmeveksleranlægget ved Stenvej TN 10 Varmeveksler kr TN 25 Varmeveksleranlæg kr TN 25 Transmissionsledning kr I alt kr Anlægsudgiften forventes afholdt i Varmeveksleranlæg ved Affaldscenter Århus I takt med udbygningen af Lisbjerg skal der etableres et varmeveksleranlæg på Affaldscenter Århus forbrændingsanlæg. Varmeveksleranlægget skal primært forsyne den nye bydel, der er planlagt syd for Affaldscenter Århus. Varmeveksleranlægget har tidligere været planlagt i 2009, men da udviklingen omkring Lisbjerg Erhvervspark forløber ikke så hurtigt som først antaget har anlægstidspunktet været udsat. I forbindelse med etableringen af den nye Søften/Skød-strup motorvej forventes det, at efterspørgselen af erhvervsgrunde i Lisbjerg Erhvervspark vil vokse, samtidig vil den nye Lisbjerg 17

18 Skole står klar til brug i 2008, og have en positiv effekt på efterspørgslen af byggegrunde i området. Endvidere er der i den langsigtede byplanlægning planlagt at etablere et helt nyt byområde mellem Ølsted, Lisbjerg og Trige. Dette kunne muligvis udlægges som lavenergiområde. Det undersøges ved udgangen af 2008 om den eksisterende veksler kan ombygges og genanvendes i stedet for at bygge en hel ny. Budget for etablering af varmeveksleranlægget ved affaldscentret. TN10 Varmeveksler kr TN 25 Varmeveksleranlæg kr I alt kr Udbygningen af Lisbjerg erhvervspark forventes først at være nået så langt i 2009/2010, at den af VPÅ TN 10 p.t. etablerede midlertidige fjernvarmecentral i Erhvervsparken ikke længere er hensigtsmæssig. Varmeveksleranlæg, Helenelyst & Årslev-arealerne Varmebehovet i det vestlige Århus er steget mærkbar i de seneste par år. Varmebehovet forventes fortsat at stige endnu i forbindelse med færdiggørelsen af Helenelyst området og senere udbygningen af Årslev-arealerne. For at sikre stabil varmeforsyning til dette område, er det nødvendig i løbet af 2008/9 at etablere et nyt veksleranlæg i nærområdet. Når udbygningen af det planlagte bymæssige område nord og vest for Årslev begynder, vil det derudover også være nødvendigt ligeledes at etablere en veksler i dette forsyningsområde, formodentlig omkring Budget for etablering af varmeveksleranlægget Brabrand Vest. TN 10 Varmeveksleranlæg kr TN 25 Varmeveksleranlæg kr TN 25 Transmissionsledning kr I alt kr Budget for etablering af varmeveksleranlæg ved Årslevarealerne. TN 10 Varmeveksleranlæg kr TN 25 Varmeveksleranlæg kr TN 25 Transmissionsledning kr I alt kr

19 Anlægsudgiften forventes afholdt i Etablering af ny TN 10 spids- og reservelastcentral ved halmvarmeværket i Solbjerg Solbjerg bliver i dag primært forsynet fra et halmvarmeværk suppleret med en gasoliefyret fjernvarmecentral, der fungerer som spids- og reservecentral. Halmvarmeværket og fjernvarmecentralen ligger i dag adskilt fra hinanden. Denne adskillelse har givet driftsmæssige problemer samtidig med at fjernvarmecentralen, som er bygget i midten af 60 erne, er uheldigt placeret i et eksisterende boligområde. På trods af ombygning med ny skorsten så giver beliggenheden nogle uheldige miljømæssige konsekvenser i form af støj for de omkringboende, når centralen er i drift. Fjernvarmecentralen bør derfor - når den er ved at være udtjent placeres på den erhvervede grund tæt ved det eksisterende halmvarmeværk. Budget for etablering af spids og reservelastanlæg TN 10 Kedelanlæg kr Nedlæggelse af gamle TN 10 spids og reservelast-centraler I henhold til indstilling af Byråd d blev der vedtaget en ny anlægsbevilling på 7,0 mio. kr. til nedlæggelse af gamle oliefyrede spids- og reservelastcentraler, som forventes afholdt i perioden år Budget for Spids- og reservelastcentraler Fordelingen af udgiften til nedlæggelse af gamle spids- og reservelastcentraler forventes anvendt således: År 2008: 1,5 mio. kr. År 2009: 1 mio. kr. År 2010 til 2015: 4,5 mio. kr. Ringforbindelse mellem produktionsanlægget på Århus Havn og varmeveksleranlægget i Langelandsgade. For at kunne afsætte hele varmeproduktionen fra produktionsanlægget på Århus Havn til det samlede transmissionsnet vil det være nødvendigt at etablere en ringforbindelse mellem dette produktionsanlæg og varmeveksleranlægget i Langelandsgade. Samtidig opnås - ved at forbinde produktionsanlægget direkte til knudepunktet Århus Vest - væsentlig bedre driftsmuligheder for det samlede transmissionssystem, samtidig med at der i eventuelle brudsituationer på transmissionsnettet sikres en mere effektiv fordeling af varme til hele transmissionssystemet. Anlægspris er budgetteret til kr Anlægsudgiften forventes afholdt i 2008 og

20 Oversigt over udgifter til drift 20

21 Oversigt over udgifter til anlæg 21