INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE

Transkript

1 Dato 9. august 2018 INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE Mødet holdes torsdag den 16. august 2018 kl på administrationskontoret, Brendstrupgårdsvej 7 med følgende dagsorden: 1. Workshop om afdelingsmøder kl. 17:00 18:00 2. Strategiske punkter kl. 18:00 18:45 a. Opsamling på bestyrelsesseminar vedr. arbejdsform og værdiskabelse (B) * b. Tilskud til afdelingerne (B) * c. Ny model og nye økonomiske rammer for råderetsarbejder (B) * d. Evaluering af projekt dialog med boligområderne (B) * e. Status på strategisk mål og strategiske indsatser (O) * f. Status på nybyggeriprojekter (O) (FORTROLIGT) * 3. Beslutningspunkter kl. 18:45 19:20 a. Styringsdialog 2018 (B) * b. Kapitalforvaltning principper og benchmark (B) * c. Delegerings- og fuldmagtsplan (B) * d. Afdelingsmøder 2018, herunder godkendelse af budget i afdelinger uden bestyrelse (B) * 4. Orienteringspunkter kl. 19:20 19:45 a. Økonomisk orientering 2. kvartal (O) * b. Orientering vedrørende afdelingerne (O) * c. Orientering fra administrationen (O) * d. Aftale om udsatte boligområder i Aarhus Kommune (O) * e. Orientering fra udvalgene (O) 5. Mødeevaluering kl. 19:45 20:00 a. Evaluering af bestyrelsesseminar den juni 2018 (D) b. Skriv på BKÅ Portalen (B) 6. Kommende møder kl. 20:00 20:10 a. Emner til næste møde, der holdes den 27. september 2018 (B) b. Mødeplan 2018 (B) * c. Uddannelse (O) 7. Eventuelt (O) Punkterne på dagsordenen er mærket (B) beslutning, (D) drøftelse eller (O) orientering. Vedlagte bilag er markeret med *. Møderne afvikles fast med ti minutters pause efter hver 50 minutters møde.

2 NOTAT TIL PKT 2.a Bestyrelsens arbejdsform og værdiskabelse DATO 8. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING På bestyrelsesseminaret den juni drøftede bestyrelsen flg. justeringer af sit arbejdsgrundlag fra: til: Gøre bestyrelsen til et stærkere team Øge viden om lovgivning og økonomi Fokusere på strategisk nyskabelse Udvikle kompetent handlekraft Til stadighed øge viden Fokusere på strategisk nyskabelse Udvikle kompetent handlekraft Forankre strategisk fokus Styrke politisk fokus Derudover opdaterede bestyrelsen grundlaget for sit samarbejde: Respekt, nærvær og forberedelse Loyalitet God tone Med tilføjelsen: Se bestyrelsen som team Fokus for bestyrelsens værdiskabelse er fortsat: Drive organisationen, sætte retning og mål Sikre lovgivning overholdes Sikre strategisk fokus Have stærk og god kommunikation indadtil Skabe gode til relationer udadtil

3 INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tager ajourføringen af arbejdsgrundlag m.m. til efterretning. 2/2

4 NOTAT TIL PKT 2.b Tilskud til afdelingerne 2019 DATO 9. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER MH/KT/LHB/MK PROBLEMSTILLING Organisationsbestyrelsen forholdt sig sidst den 3. november 2016 til principperne for tildeling af tilskud til afdelingerne. Det foreliggende notat indeholder tre dele: 1. Overblik over boligorganisationens muligheder for at yde tilskud 2. Gennemgang af nuværende model for tildeling og beregning af tilskud 3. Prioritering af enkelte nye tilskud 1. Basis for tilskud fra boligorganisationen Der kan ydes tilskud til arbejder fra dispositionsfond, trækningsret og arbejdskapital: Egenkapital Dispositionsfond Trækningsret Arbejdskapital Økonomi Dispositionsfonden opskrives hvert år med ⅓ af værdien af udamortiserede oprindelige lån. Trækningsretten opskrives hvert år med 60 pct. af de indbetalte A- og G-indskud fra de ældre afdelinger. Indskuddene er lovmæssigt pålagt for at undgå, at lejen i afdelingerne bliver uforholdsmæssigt lav. Arbejdskapitalen har ingen faste indtægter og udgifter, men op- og nedskrives sædvanligvis med boligorganisationens driftsresultat. Anvendelse Lån eller tilskud til renoveringsarbejder, boligsocialt arbejde, driftstilskud osv. i afdelingerne. Lån til nybyggeri er mulig afvikles over max. 50 år. Dækker tab ved lejeledighed og andel tab ved fraflytning. Tilskud til nærmere bestemte renoveringsarbejder i afdelingerne. Tilskud kan bevilges 5 år frem i tiden. Lån eller tilskud til renoveringsarbejder, boligsocialt arbejde, driftstilskud osv. i afdelingerne. Dækker udgifter til ikke gennemførte projekter. Dækker kapitaltilførsel. Kan fx dække overskridelse på byggesag.

5 2. Model for tildeling af tilskud Tilskud til afdelingerne sker på indstilling fra administrationen på baggrund af en samlet teknisk og økonomisk vurdering af afdelingen. Der foretages så vidt muligt langsigtet planlægning med fem års horisont af de væsentligste tilskud. Denne foretages løbende og underlægges en overordnet revision og prioritering som udgangspunkt hvert tredje år. I forbindelse med organisationsbestyrelsens bevilling af tilskud tages der ikke stilling til, hvilken del af egenkapitalen, det konkrete tilskud bevilges fra. Den konkrete bevilling af tilskuddet fra trækningsret, dispositionsfond eller arbejdskapital afgøres af administrationen ud fra hensyn til regelsættet for de enkelte dele af egenkapitalen og evt. andre overordnede prioriteringer foretaget af bestyrelsen. Bestyrelsen prioriterer i den forbindelse primært at undgå, at der vil skulle gennemføres obligatorisk opkrævning af bidrag til dispositionsfonden, fordi dens størrelse falder under det lovbestemte minimum. Bestyrelsen ønsker imidlertid også at undgå for stor kapitalophobning i dispositionsfonden, dels fordi de midler gør mere gavn i afdelingerne, dels fordi størrelsen af dispositionsfonden er et element i Landsbyggefondens beslutning om, hvorvidt den ønsker at give tilskud eller ej. Anvendelse af lån frem for tilskud Ved bestyrelsens sidste drøftelse af modellen i 2016, blev det besluttet, at bestyrelsen ville tage overvejelsen om brug af lån op til revision i forbindelse med næste større prioritering af tilskud, også set i lyset af fremtidssikringsstrategierne. I lyset af, at dispositionsfonden, trækningsretten og arbejdskapitalen er fælles midler og at den enkelte afdeling i hvert fald på lang sigt er en økonomisk selvbærende enhed, tilkendegav organisationsbestyrelsen på sit møde den 2. maj 2013, at man for fremtiden i højere grad ønskede at give støtte i form af lån. Imidlertid er det ikke muligt at låne midler i trækningsretten, kun i dispositionsfonden. Det vil således være nødvendigt at give støtte fra dispositionsfonden, for at der vil kunne blive tale om lån, og dermed vil det være nødvendigt, at bestyrelsen ikke pr. automatik vælger at yde al bistand som lån. Der vil således være behov for, at maksimalt ca. ⅓ af bistanden bliver i form af lån, hvilket som udgangspunkt bør være til de relativt bedst stillede afdelinger. Lån vil som udgangspunkt blive ydet rentefrit og med 10 års afdragsfrihed, hvorefter lånet tilbagebetales i arbejdets levetid, dog højest 25 år. Organisationsbestyrelsen vil på et senere tidspunkt træffe beslutning om at afstå fra et konkret tilbagebetalingskrav. Sammenhæng mellem støtte og henlæggelser Det kan hævdes, at tilskud kan være en sovepude for ikke at henlægge tilstrækkeligt i afdelingerne. Denne betragtning skal dog ses med to væsentlige forbehold. Dels er der afdelinger, som ganske vist har henlagt for lidt i en lang årrække, men som følge af den lange årrække nu står med 2/7

6 et renoveringsbehov, der uanset fremtidssikringsstrategien er helt uoverstigeligt at løse uden tilskud. Som eksempler på dette kunne nævnes afdeling 23 Nydamsparken og 24 Kirkedammen, der nu begge med tilskud er løftet betragteligt. Og dels er der afdelinger, der uanset fremtidssikringsstrategien og størrelsen på deres henlæggelser er født med eller uforskyldt har været ude for begivenheder, der gør det utænkeligt, at afdelingen ville kunne klare sig uden bistand fra boligorganisationen til at overkomme de udfordringer, den står overfor. Det gør sig fx gældende for afdeling 44 Hjulby Hegn og 54 Norsgade, der begge er renoveret, og afdeling 29 Kalmargade og 31 Rydevænget, der står overfor kommende fysiske helhedsplaner. Disse to scenarier taler for, at der under alle omstændigheder kan være god brug for lån og/eller tilskud hvilket vel også er begrundelsen for hele konstruktionen med dispositionsfond/landsbyggefonden/trækningsret. Men har afdelingen ikke på forhånd tilstrækkelige henlæggelser, vil det være naturligt, at den pågældende afdeling får lånet/tilskuddet under forudsætning af, at henlæggelserne hæves til et bæredygtigt niveau. Den model kendes bl.a. fra afdeling 6 Risvangs Allé, der tilbage i 2011 og 2012 fik et betragteligt tilskud men samtidig måtte mere end fordoble sit henlæggelsesniveau, og modellen blev også bragt i anvendelse, da organisationsbestyrelsen i juni 2017 prioriterede tilskud for den kommende femårsperiode. 3. Konkret tildeling af tilskud og lån Identifikation af afdelinger med et teknisk-økonomisk støttebehov Siden fusionen har det været et centralt princip, at støtte skal være baseret på administrationens teknisk-økonomiske vurdering. I forbindelse med denne prioritering af tilskud er en rankingmodel af afdelingerne lagt til grund. Modellen er forenklet siden sidste år og omfatter standardiseret fraflytningsprocent, standardiseret huslejeniveau, fysisk tilstand af afdelingen samt lånebehov de næste ti år. Prioriteringen af tilskud sker således til afdelinger med et væsentligt forbrug på renoveringsopgaver, som samtidig har 100 points eller flere i rankingmodellen. Beregning af støttebeløb Det har vist sig, at der ofte sker en del med et projekts økonomi fra støttetilsagnet til udførelsen af projektet. Derfor sker det med jævne mellemrum, at organisationens bidrag får en anden størrelse end oprindeligt forudsat enten fordi projektet bliver billigere eller dyrere. Derfor indstilles det, at der fremover i det mindste ved større projekter gives tilskud ikke blot som et fast kronebeløb, men som en andel af byggesagens økonomi, men med et loft over organisationens samlede bidrag. På den måde undgås det, at et projekt gennem besparelser eller en gunstig licitation ender med at blive finansieret af boligorganisationen i højere grad end oprindelig forudsat. Støtte til energiforbedringer samt miljø- og klimatiltag I forbindelse med behandlingen af energistrategien i april 2013 vedtog organisationsbestyrelsen, at midler fra trækningsretten kunne afsættes til støtte for energioptimering og andre miljømæssige tiltag. I den foreliggende prioritering indarbejdes projekter med et klima- og energisigte i den øvrige 3/7

7 tilskudsprioritering se særskilte noter herom. Der kan ydes tilskud/lån til energi-, miljø- og klimaprojekter uafhængigt af afdelingens placering i rankingmodellen. Driftstilskud En række afdelinger har over de senere år modtaget driftstilskud, men efter de senere års udfasning er det om 2-3 år alene afdelingerne 34 Salonikivej og 39 Attikavej, der har fået tilsagn om driftstilskud, der aftrappes over en længere årrække. Derudover har organisationsbestyrelsen besluttet, at afdelingernes andel af de to boligsociale helhedsplaner i Vandtårnsområdet/Frydenlund og Herredsvang afholdes af dispositionsfonden. Endvidere støttes Det Boligsociale Fællessekretariat og Café Smilet over dispositionsfonden. De store renoveringssager har betydet en langsigtet forpligtelse for boligorganisationen til at yde tilskud det drejer sig om afdeling 23 Nydamsparken med ca kr. årligt, afdeling 54 Norsgade med ca kr. årligt og afdeling 44 Hjulby Hegn med ca kr. årligt (dog i første omgang kun til 2022, hvorefter tilskuddet genovervejes) 1. Endelig er Boligkontoret Århus forpligtet til at yde tilskud til afdelinger som betaler af på hjemfaldslån med mere end Landsbyggefondens satser. Det vil om ganske få år alene dreje sig om afdeling 29 Kalmargade med ca kr. årligt. Som udgangspunkt vurderes det hverken principielt eller aktuelt hensigtsmæssigt at iværksætte nye driftstilskud til afdelingerne, hvilket følger organisationsbestyrelsens beslutning på mødet den 2. maj Såfremt der alligevel skal gives tilsagn om driftsstøtte til en afdeling bør det alene ske som et led i en samlet plan for den pågældende afdeling. Fra sidste runde er flg. tilskud prioriteret men endnu ikke effektueret fra boligorganisationen: År Afdeling Formål Støtte Form Energi Chr. Molbechs Vej Omfugning Tilskud Haugesundsvej m.m. Radon 67 pct. Tilskud Dalstien m.m. Radon 67 pct. Tilskud Kalmargade Helhedsplan Tilskud Nørreskovvej Radon 50 pct. Tilskud Visbjerg Hegn Radon 50 pct. Tilskud Hjelmagerparken Vinduer 25 pct. maks Tilskud * 1 Beløbene er de angivne i tilsagnene fra Landsbyggefonden. På grundlag af den konkrete belåning eller i visse tilfælde i en vurdering af afdelingens økonomiske formåen, vil organisationens tilskud ofte være mindre. 2 Foreløbig ekstern bistand. Støtte til udarbejdelse af beslutningsgrundlag for helhedsplaner dækkes sædvanligvis af organisationen. 3 Forudsat at henlæggelser fastholdes på over 200 kr. pr. år pr. m 2 og med efterfølgende årlig regulering med 2 pct. frem til Driftstilskud udfases. 4/7

8 År Afdeling Formål Støtte Form Energi Kappelvænget m.m. Solceller Tilskud * Julsøvej Solceller Tilskud * Paludan-Müllers Vej Elevator 33 pct. maks Tilskud Kongsvang Omfugning Tilskud Lindholmparken Solceller Tilskud * Kalmargade Badeværelser Tilskud Fredensgade Køkkener Tilskud Hjulby Hegn Køkkener 50 pct. maks Tilskud Visbjerg Hegn Badeværelser 20 pct. maks Tilskud Julsøvej Ventilation 33 pct. maks Tilskud Haugesundsvej m.m. Tag 25 pct. maks Lån * Skæring Parkvej Vinduer 33 pct. maks Tilskud * Det er en forudsætning for tilskud og lån, at arbejderne bliver udført i hele afdelingen. Vælger afdelingen fx kun at skifte en del af køkkenerne, bortfalder tilskuddet. De angivne årstal er vejledende, idet konkrete forhold kan skubbe projektet tidsmæssigt til den ene eller anden side. Udover de ovennævnte kommer udgifter til etablering af ladestandere til elbiler i en række afdelinger jf. bestyrelsens beslutning herom. Disse foreslås suppleret med flg., som nævnt baseret på den tekniske model for sårbarhed ift. udlejning, økonomi og bygningens fysiske tilstand: År Afdeling Formål Støtte Form Energi Kalmargade Badeværelser Lån Vistoftparken Vinduer og genveks 33 pct. maks Lån * Ranunkelvej Vinduer og genveks 33 pct. maks Lån * Ved siden af disse vil der formodentlig komme indstilling om udgift til at realisere fysiske helhedsplaner i afdeling 29 Kalmargade og 31 Rydevænget samt formodentlig også i afdeling 41 Virupvej og 52 Viborgvej. Det vil også kunne komme på tale at støtte renovering af klimaskærm i afdeling 27 Frydenlund. Tilskudsplaner for disse helhedsplaner behandles særskilt i bestyrelsen. 4 Forudsat at henlæggelser senest i 2021 når op på 212 kr. pr. år pr. m 2 og forøger den med mindst 15 kr. pr. år pr. m 2 frem til Værdien for afdelingen af lånet er ca. 1 mio., omkostningen for boligorganisationen ca Forudsat at henlæggelser forøges med mindst 10 kr. pr. år pr. m 2 i gennemsnit fra Det indstilles, at der udover tilskuddet på 3 mio. kr. ydes et lån på til afdeling 29 Kalmargade, henset til at projektet af tekniske grunde nu estimeres ca. 9 mio. kr. dyrere end på det tidspunkt, hvor de 3 mio. kr. blev bevilget. 5/7

9 Hjemfaldslån Boligorganisationen er forpligtet til at betale tilskud til afdrag på hjemfaldslån til følgende afdelinger i 2019: Afdeling Budget 2018 Budget Kirkedammen Frydenlund Kalmargade Paludan-Müllers Vej Chokoladen Der betales ikke længere tilskud til afdeling 22 Illerupvej, 23 Nydamsparken, 27 Frydenlund, 28 Lindholmparken og 31 Rydevænget, da den regulerede beboerbetaling dækker ydelserne på hjemfaldslånene. Helhedsplaner Tre store fysiske helhedsplaner betyder, at boligorganisationen har en forpligtelse overfor Landsbyggefonden til at yde følgende tilskud i 2019: Afdeling Budget 2018 Budget Nydamsparken Hjulby Hegn Norsgade Tilskuddene er bevilget i lånenes løbetid (30 år), dog for afdeling 44 Hjulby Hegns vedkommende i første omgang kun i fem år, hvorefter tilskuddet fra 2022 revurderes. Øvrige driftstilskud Endelig er der fire afdelinger, der af andre årsager har fået driftstilskud, upåagtet at organisationsbestyrelsen har besluttet ikke at iværksætte nye tilskud og at udfase de bestående: Afdeling Budget 2017 Budget 2018 Budget Salonikikvej Attikavej Virupvej Hjelmagerparken Den tidligere organisationsbestyrelse har givet tilsagn om, at tilskuddene til afdeling 34 og 39 løber til og med 2023 hhv /7

10 INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tilslutter sig de beskrevne tilskud, lån og politikker. 7/7

11 NOTAT TIL PKT 2.c Maksimumbeløb vedr. finansieret råderet DATO 9. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER MK/LHB/KT/MH PROBLEMSTILLING Med jævne mellemrum revurderer bestyrelsen grænser for maksimal huslejestigning og samlet maksimalt lånebeløb til finansierede råderetsarbejder 1. Indstillingen er lavet på baggrund af lejen, kommende arbejder samt evt. ophør af lån og saldoen på mellemregningskontoen. Den angivne maksimale samlede merleje beregnes af følgende elementer: a) Huslejeforhøjelser som følge af kollektive råderetsarbejder b) Huslejeforhøjelser som følge af tidligere lejeres individuelle råderetsarbejder c) Hvis lejeren har fået godkendt og selv finansieret et individuelt råderetsarbejde (typisk køkken) og lejeren ønsker at få et andet arbejde finansieret via punkt a) eller b) laves en konkret beregning på godtgørelse og dermed lejeforhøjelse som om lejeren flyttede og det var en ny lejer der flyttede ind og samtidig ønskede fx nyt bad. Den maksimale lejeforhøjelse må ikke overskrides. Der kan således kun bevilges lån i egne midler til råderetsarbejder, indtil merlejen jf. pkt. a)-c) for det pågældende lejemål når det angivne loft pr. m 2. I tabellen nedenfor er angivet, hvor stor en andel af råde retssagerne i afdelingen, der har udløst den maksimale husleje. Man kan ikke nægte en lejer selv at betale for fx et nyt køkken og opnå godtgørelse ved fraflytning gennem den individuelle råderet, forudsat arbejdet er ansøgt og godkendt. Modellen er omarbejdet i lyset af skrivelse af 26. januar 2018 fra Aarhus Kommune, der indskærper at råderetsarbejder, der øger huslejen med 5 pct. eller mere skal godkendes af kommunen, og at der ikke vil kunne ske udskiftning af fx køkken ved fraflytning uden den indflyttende lejers samtykke. Man kan dog i forbindelse med indflytningerne rette henvendelse til lejeren, så snart lejekontrakten er modtaget med henblik på evt. udskiftning af køkkenet i de første få uger af boperioden. 1 Der skelnes mellem individuel råderet (almenlejelovens 39) hvor lejeren selv finansierer arbejdet og opnår godtgørelse ved fraflytning og kollektiv råderet (her kaldet finansieret råderet, almenboliglovens 37b), hvor arbejdet finansieres af afdelingen (med bank- eller kreditforeningslån eller ved lån i afdelingens egne midler) og afdrages over huslejen i lejemålet. Kollektiv råderet kan anvendes til såvel forbedringer i enkeltboliger som til en pulje, hvor fx halvdelen af beboerne får skiftet køkken.

12 Den nedenfor beskrevne model er en praktisk håndterbar løsning, som er afstemt med Aarhus Kommune. Den indebærer, at der udover de bestående beløbsgrænser pr. m 2 og samlet låneramme i den enkelte afdeling sættes et absolut loft for det samlede lånebeløb i en enkelt bolig for at afspejle kommunens ønske om, at små boliger får en forholdsmæssig større låneadgang end store. Loftet er sat ud fra det maksimale huslejestigning for en bolig på 80 m 2. For de tre afdelinger 2 Haugesundsvej m.fl., 6 Risvangs Allé og 10 Dalstien m.fl. gælder særlige problemstillinger: Lav grundhusleje (dog ikke i afdeling 6) De fleste har enten helt selv eller via råderetslignende ordninger foretaget endog betydelige forbedringer af boligen i tidens løb, der betyder, at den reelle husleje i mange af boligerne er noget højere. Nogle (få) boliger har ikke lavet nogen forbedringer overhovedet eller meget få, dvs. de er af en meget ringere standard end de øvrige, og da det er villaboliger, gamle boliger og boliger med utidssvarende installationer individuelt pr. bolig, er det meget dyrt at etablere fx tidssvarende køkken og bad. Kvaliteten af forbedringsarbejderne i nogle af de øvrige boliger er også tvivlsom, da der ikke gennem tiden har været fornødent tilsyn med arbejdernes kvalitet. Derfor kan man overveje flere løsninger for disse afdelinger: A. Lille spillerum til råderetsarbejder: De fleste boliger har/får ok standard men en rest vil have meget lav husleje og lav komfort. B. Stort spillerum til råderetsarbejder: Alle boliger får ok standard, men alle boliger bliver mellemdyre. C. Tilpasset løsning, fx låneramme på til boliger med originalt køkken, låneramme på til boliger med originalt bad (altså i alt ) og derudover låneramme på eksempelvis til øvrige råderets arbejder. Derudover er der en særlig udfordring i afdeling 6, idet boligerne har et meget forskelligt boligareal. Dette nødvendiggør muligheden for en konkret, individuel vurdering. Det indstilles, at modellen vedr. de tre afdelinger drøftes nærmere med Aarhus Kommune, som har udtrykt en række forbehold ift. praksis, og at konklusionerne forelægges bestyrelsen senere på året. Alle afdelinger har efter afdelingsmøderne 2017 taget stilling for eller imod indførelse af finansieret råderet. 2/4

13 INDSTILLING Der indstilles følgende satser for den maksimale forhøjelse, maksimale lånebeløb pr. bolig og maksimale udlån: Afdeling Tidligere merleje pr. m 2 Ny maksimal merleje pr. m 2 Maksimalt lånebeløb pr. bolig Maksimalt samlet udlån Andel med maksimal merleje nu 1 Jens Baggesens Vej Haugesundsvej m.fl Afventer 2 AfventerFejl! Bogmærke er ikke defineret % 3 Viggo Stuckenbergs Vej Chr. Molbechs Vej % 6 Risvang Allé 150+ AfventerFejl! Bogmærke er ikke defineret. AfventerFejl! Bogmærke er ikke defineret % 7 Vestre Ringgade Vilhelm Bergsøes Vej Trøjborgvej Dalstien m.fl AfventerFejl! Bogmærke er ikke defineret. AfventerFejl! Bogmærke er ikke defineret % 11 Helge Rodes Vej % 12 Majdalen % 13 Hammershusvej % 14 Aldersrovej % 15 Peter Fabers Vej m.fl % 16 Hammershusvej % 17 Kongsvang Trøjborgvej % 19 Tamperdalsvej % 20 Norgesparken Illerupvej Nydamsparken % 24 Kirkedammen Reginehøj % 26 Vestre Ringgade Særlig model for individuel finansiering af grundlæggende forbedringer i afdeling 2, 6 og 10 afventer videre dialog med Aarhus Kommune jf. ovenfor. 3/4

14 Afdeling Tidligere merleje pr. m 2 Ny maksimal merleje pr. m 2 Maksimalt lånebeløb pr. bolig Maksimalt samlet udlån Andel med maksimal merleje nu 27 Frydenlund % 28 Lindholmparken % 29 Kalmargade % 30 Nørreskovvej % 31 Rydevænget % 32 Nørreskovvej % 33 Vestre Ringgade % 34 Salonikivej % 35 Skelagervej % 36 Hallssti % 38 Visbjerg Hegn % 39 Attikavej % 42 Hjelmagerparken % 44 Hjulby Hegn Vistoftparken % 48 Skæring Parkvej Viborgvej % 53 Julsøvej % 55 Skæring Parkvej Åvænget % 58 Ranunkelvej % 62 Skejbyparken % 63 Skæring Parkvej Hørretløkken Ranunkelvej % 71 Damgårdstoften Rønnevangen % 73 Virup Skovvej % 4/4

15 NOTAT TIL PKT 2.d Dialog med afdelingsbestyrelserne i boligområderne DATO 9. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Organisationsbestyrelsen besluttede på sit møde den 1. juni, at der på dette møde skulle ske en opsummering og en afrunding af projektet. Under det strategisk fokusområde Fælles blev initiativet søsat for dels at skabe større fællesskab på tværs af afdelingerne og dermed opnå kritisk masse til at få mere bæredygtige fællesskaber dels at lade fællesskaberne tage udgangspunkt i noget, der giver umiddelbart større genkendelse hos de fleste mennesker, fx det at bo på Charlottehøj frem for det at bo i Boligkontoret Århus afdeling 16. Under indsatsområdet er der lavet en række tiltag, som organisationsbestyrelsens medlemmer har været primus motor for: Det har været holdt en række møder som flere steder er gentaget med afdelingsbestyrelserne for dels at få bundet tættere forbindelser imellem disse, dels at få en mere fælles forståelse af, hvad der er vigtigt i det pågældende område. Der er udarbejdet kortfattede beskrivelser af hvert enkelt område, nogle steder med ideer til konkrete tiltag. Beskrivelserne af de enkelte områder har dannet grundlag for en række portrætartikler i Kvarteret. Ligeledes blev der udarbejdet en samlet oversigt over boligområderne, der kunne underbygge deres respektive identiteter som grundlag for interne flytninger i boligorganisationen. Der er udarbejdet idékataloger med inspiration til aktiviteter for hvert enkelt område ( Fælles om ) Der er i samarbejde med Tadaa! Om etablering af delebilordninger i en stor del af boligområderne. Det har i en række tilfælde hjulpet med at forstærke kendskabet og dialogen mellem afdelingernes beboere og bestyrelser. Initiativerne har medført en øget bevidsthed om boligområderne, større forståelse på tværs mellem afdelingerne samt etablering af fx delebiler og aktiviteter i områderne. Derudover har de medvirket til generelt at understrege vigtigheden af fællesskab i boligorganisationen.

16 De resultater, der er opnået indtil videre gør, at det vil være hensigtsmæssigt at opretholde fokus på boligområderne som enhed. Det er dog næppe nødvendigt eller hensigtsmæssigt at fortsætte en minutiøs opfølgning på det - af flere grunde: Det kan være svært og uhensigtsmæssigt at fastholde møder uden egentligt indhold Der er stor forskel på, hvor integrerede boligområderne er fra i den ene ende fx afdelingerne i fx Hjortshøj/Løgten eller Frydenlund/Viborgvej, hvor der er meget lille grundlag for samarbejde, til i den anden ende fx Møllevangen, Charlottehøj, Vorrevangen og Christiansbjerg, hvor der både er nærhed, identitet og organisering bag. De sidstnævnte steder kan med fordel evt. med organisationsbestyrelsens kontaktpersons mellemkomst opretholde en mere fast mødeform og -frekvens. Derfor kan projektet afsluttes og konsolideres med følgende tiltag: De sidstnævnte steder kan med fordel evt. med organisationsbestyrelsens kontaktpersons mellemkomst opretholde en mere fast mødeform og -frekvens. Det fastholdes, at organisationsbestyrelsens kontaktpersonordning tager udgangspunkt i boligområderne. Med mellemrum italesættes boligområderne på fx kurser og konferencer, fx ved gruppearbejde opdelt efter boligområder etc. INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tilslutter indstillingen. 2/2

17 Midtbyen Nøgleord: Den centrale beliggenhed og ungdomsboliger Beboernes oplevelse af at bo her Man er heldig svært at få bolig så centralt Man bor tæt men det følger med Ingen have men nogle gode gårdmiljøer Derfor er det attraktivt at bo her Alt i gå-afstand fx Kulturlivet, Indkøb, Banegård og havnen Fælles Forskellige og sporadiske fællesarrangementer lokalt i afdelingerne Kongsvang Nøgleord: Beliggenheden Beboernes oplevelse af at bo her Hyggeligt, velplejet, grønt, roligt og socialt Derfor er det attraktivt at bo her Tæt på: Motorvej, strand, skov, midtby og transport Fællesskab og samhørighed Fælles Mange fællesarrangementer fester, udflugter, banko, fællesspisning. Nyt aktivitetsudvalg Christiansbjerg Nøgleord: Centralt og bynært! Beboernes oplevelse af at bo her Hyggeligt, velplejet, grønt, roligt og socialt På en gang urbant og mange grønne områder med plads til socialt udeliv Derfor er det attraktivt at bo her Bynært. Indkøb og skoler. IT-byen Infrastrukturen: Randersvej, Ringvejen og Letbanen Minimalt hærværk og sociale problemer Fælles Der er plads til alle på Bjerget man vil gerne mangfoldigheden Afdelingerne udtrykker ønsker om mere solidaritet og beboerdemokrati Ideer til fællesråd for bydelen og mere nabohjælp.

18 Trøjborg Nøgleord: Tæt ved by, skov og strand by i byen Beboernes oplevelse af at bo her Børn giver liv i afdelingen til glæde for beboerne En by i byen eget forretningsliv Stærk samhørighed med Trøjborg som boligområde Derfor er det attraktivt at bo her Igen: Nærheden by, skov, strand Gode indkøbsmuligheder (Tordenskjoldsgade og Løvbjerg) Mange børnefamilier og man mødes på tværs man bruger hinanden Fælles opfatter sig som en afdeling. Fælles have og legeplads Udendørs bordtennis, fælles udearealer og fællesrum Sammenhold mellem børnefamilier bruger hinanden som barnepiger God tilslutning til arrangementer Facebook-gruppe Afdelingsbestyrelsen udtaler De tre afdelinger er et miniaturesamfund, hvor man bliver mere eller mindre afhængige af hinanden Frydenlund Nøgleord: Stærk tilhørsforhold stærk Frydenlund-identitet Beboernes oplevelse af at bo her Særlig Frydenlund-identitet man er tæt knyttet til området. Derfor er det attraktivt at bo her Beboerhuset med de mange aktiviteter Indkøbsmuligheder i Frydenlundcenteret Store grønne områder Fælles Man er stærkt knyttet til Frydenlund-området Fællesadministration for afdelingerne i området Beboerhuset er meget vigtigt for det sociale liv Behov for flere rammer til fællesaktiviteter i forhold til efterspørgslen. Viborgvej Nøgleord: Oase midt i byen Beboernes oplevelse af at bo her Betragter sig selv som en del af Aarhus centrum Mangfoldigt boligområde mange boligformer Derfor er det attraktivt at bo her 2/6

19 Relativt tæt på byen Store grønne områder Hyggelig og idyllisk afdeling med meget grønt Fælles Haverne giver muligheder for at mødes Fælles drivhus, grillplads og legeplads Fælles arbejdsdage og sommerfest Lille afdeling Tingene fungerer godt indbyrdes Mårslet Nøgleord: Et sted man bliver boende Beboernes oplevelse af at bo her Ikke en forstad egen by-identitet Man hører til i Mårslet mange boede fx i villa i byen før afdelingerne. Gæt: 80% er fra Mårslet Derfor er det attraktivt at bo her Tæt på skov og strand og ikke langt fra Aarhus Gode indkøbsmuligheder men handler også på vej hjem i Aarhus Mange fraflyttere vælger også at blive i Mårslet (fx villa) Fælles Byen har et fællesråd et minibyråd samt borgerhus Mange muligheder for fællesarrangementer: Byfest, grundlovsfest, koncerter mv. En anelse fællesskab på tværs af afdelinger, men mest internt i afdelingen (ikke et behov) Løgten-Hjortshøj Nøgleord: Tryghed og familievenligt Beboernes oplevelse af at bo her Mange kender hinanden indbyrdes mindre fællesskaber Man tager vare på hinanden og viser hensyn til hinanden Familievenligt område med gode boliger og imødekommende beboere Her er roligt og hyggeligt Derfor er det attraktivt at bo her Fællesrum, grillpladser og fine grønne områder Muligheder for egen have + tilladt med husdyr Børn kan færdes trygt og sikkert nem adgang til skoler, institutioner, idræt mv. Gode indkøbsmuligheder Nemt at komme til og fra Aarhus god offentlig transport Fælles Aktive og holder jævnligt beboer-arrangementer Grobund for fællesskaber og arrangementer på tværs af afd. 3/6

20 Plads til mangfoldighed respekt og hensyn Sabro Nøgleord: Et bysamfund tæt på Aarhus Beboernes oplevelse af at bo her Mange kender hinanden indbyrdes mindre fællesskaber Attraktiv lille bysamfund meget tæt på Aarhus Familievenligt og trygt område Flinke og imødekommende beboere Derfor er det attraktivt at bo her Selskabslokaler og gode legepladser Grønne områder og fine gårdmiljøer Børn kan færdes trygt og sikkert nem adgang til skoler, institutioner, idræt mv. Nemt at komme til og fra Aarhus og handle i Tilst Mulighed for egen have og husdyr Fælles Man kender hinanden og tager hensyn til hinanden Afdelingerne ligger tæt på hinanden mulighed for større fællesskaber Plads til forskelligartethed Vestre Ringgade Nøgleord: Central beliggenhed, tryghed og godt sammenhold Beboernes oplevelse af at bo her Det er centralt tæt på Botanisk have, UNI, skov og strand, fitnesscenter Et godt sted at bo med god udsigt Tryghed i hverdagen og i boligen Tilhørsforhold til området (ikke kun afdelingen) Derfor er det attraktivt at bo her Bygningerne skaber oaser i gårdene afskærmet fra Ringgaden Gode parkeringsforhold samt nem offentlig transport Fine og velholdte boliger elevatorer og handicapvenlige boliger Gode faciliteter: Genbrugscentral, nye store vaskemaskiner, multibane og legepladser, grillpladser, frugttræer og højbede Tæt på indkøb (Storcenter Nord) Fælles Man opdrager de andre beboere, hilser på hinanden tegn på fællesskab Årlig udflugt og fastelavn Afdelingerne har et stort telt med borde og stole, sluch ice maskine, hoppeborg til arrangementer Facebook-gruppe 4/6

21 Bestyrelser holder fællesmøder hvert kvartal Nabohjælp Hinnerup Nøgleord: Tryghed tæt på Aarhus Beboernes oplevelse af at bo her Der er høj grad af tryghed og gensidig hjælp Boligerne er lidt slidte Man er lidt outsider i byen Derfor er det attraktivt at bo her Billigt Tæt på Aarhus Tæt på naturen Fælles Velfungerende konkret fællesskab Manglende rammer for fælles aktiviteter Skejby Nøgleord: landsby i byen Beboernes oplevelse af at bo her Reelt fællesskab som en lille landsby. Folk hilser. En styrke at det har været børnefamilier. Gruppen af ældre vokser. Derfor er det attraktivt at bo her Gode boliger godt nærmiljø tæt på byen Fælles Arrangementer bliver faktisk afholdt Manglende samarbejde med almenbo afdeling. Herredsvang Nøgleord: tryghed i utryghed Beboernes oplevelse af at bo her Et dejligt trygt område Gode boliger Larm og slagsmål i området Derfor er det attraktivt at bo her 5/6

22 Gode lejligheder God beliggenhed Fælles Manglende engagement blandt beboerne - familieboligerne Manglende samarbejde mellem afdelinger i området Mange gode arrangementer i ungdomsboligerne Møllevangen Nøgleord: Man bliver boende og kender hinanden Beboernes oplevelse af at bo her Man kender hinanden på godt og ondt Man bliver boende følges ad i livsfaser Derfor er det attraktivt at bo her Helt fantastisk og central beliggenhed indkøb, transport, park og by Man kan få arbejde som ung Fælles Legepladsen er et fællesprojekt og samlingssted Ikke så meget, men interessen er der 6/6

23 NOTAT TIL PKT 2.e Status på strategiske mål DATO 9. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Overordnet strategisk mål Organisationsbestyrelsen behandlede sidst på sit møde den 18. august 2016 indikatorerne for det overordnede strategiske mål og definerede et indeks, der i uprioriteret rækkefølge samler væsentlige aspekter af diversiteten samlet set i alle Boligkontoret Århus afdelinger i Aarhus Kommune: Herkomst: Andelen af beboere af etnisk dansk herkomst (her ligger vi under Aarhus Kommunes gennemsnit i dag) 1 Husstandssammensætning: Andelen af husstande med to voksne med eller uden børn (her ligger vi klart under Aarhus Kommunes gennemsnit i dag) 2 Uddannelse: Andel med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse (her ligger vi klart under Aarhus Kommunes gennemsnit i dag) 3 Beskæftigelse: Andel i beskæftigelse (her ligger vi klart under Aarhus Kommunes gennemsnit i dag) 4 Indkomst: Gennemsnitsindkomst (her ligger vi klart under Aarhus Kommunes gennemsnit i dag) 5 Alder: Andel i aldersgruppen år (her ligger vi en anelse under Aarhus Kommunes gennemsnit i dag) 6 Der er en vis og forskellig forsinkelse på opgørelsen af variablene (se fodnoter), men det må alligevel forventes, at hvis de strategiske indsatser er effektive, vil det alt andet lige give sig udslag i tallene. Der er nu kommet tal for endnu et år, hvorfor indekset kan fremskrives. Værdien pr. 1. juni 1 Indekset juni 2018 bygger på sammensætningen af herkomst for pr. 1. januar 2018 og så fremdeles. 2 Indekset juni 2018 bygger på sammensætningen af husstandene pr. 1. januar 2017 og så fremdeles. 3 Indekset juni 2018 bygger på sammensætningen af uddannelsesniveauer pr. 1. januar 2017 og så fremdeles. 4 Indekset juni 2018 bygger på sammensætningen af beskæftigelsesgraden pr. 1. januar 2017 og så fremdeles. 5 Indekset juni 2018 bygger på gennemsnitsindkomsten i 2017 og så fremdeles. 6 Indekset juni 2018 bygger på alderssammensætningen pr. 1. januar 2018 og så fremdeles.

24 2018 bliver 79,9 (hvor Aarhus Kommunes gennemsnit altså er 100). Der er tale om en pæn fremgang fra 78,9 i 2017 og 78,2 i 2016, og faktisk inden for rækkevidde af det langsigtede mål på 80,4 i Herkomst Husstandssammensætning -1 Uddannelse -1 Beskæftigelse -1 Indkomst -2 Alder Indeks ,2 77,9 77,8 78,1 78,2 78,2 78,9 79, Det skyldes i en betragtelig fremgang på alle parametre på nær herkomst og indkomst. Ikke mindst for personer i aldersgruppen år er der sket en klar vækst. Det er således bestyrket grund til at formode, at den boligsociale indsats kombineret med fleksibel udlejning og den generelle satsning på det fælles, attraktive og nemme faktisk bærer en vis frugt. Strategiske indsatsområder Bestyrelsen drøftede senest på sit seminar den 10. juni 2017 prioriteringen af indsatserne inden for de tre fokusområder nemt, fælles og attraktivt, og nåede frem til en justering, hvor en række områder blev konstateret afsluttet og et enkelt nyt kom til: Mål Udmøntning I gang Status Nemt at flytte Nemt at få og give hjælp Analyse af flytteprocessen og fremlæggelse af initiativkatalog for organisationsbestyrelsen Vedtagelse af delstrategi i bestyrelsen, herunder for selvbetjening på web, tilgængelighed af personale, muligheden for at agere mere proaktivt fra den professionelle organisation, mulighed for selvhjælp for beboeren osv. Fokus på beboernes indbyrdes hjælp. Efterår 2015 Februar 2016 Afsluttet februar 2017 Næste opfølgning Opfølgning ikke gennemført September /4

25 Mål Udmøntning I gang Status Nemt at gøre det rigtige Attraktivt for os Attraktivt for dig Attraktivt for fremtiden Fælles faciliteter Starthjælp til fællesskaber Nye attraktive boliger Fælleskab i boligområder Evaluering efter afdelingsmøderne 2015, hvad der evt. kan iværksættes af yderligere initiativer Pilotprojekter med adfærdsdesign afvikles imellem administrationen og ejendomsfunktionærer og evt. også afdelingsbestyrelser. Status i bestyrelsen marts Herefter evt. fokus på fx klagesager m.m. Alle afdelinger vedtager fremtidssikringsstrategier. Mindst hver tredje år drøftes tilpasning og skærpelse af strategien med afdelingsbestyrelsen. Administrationen udarbejder i samarbejde med råderetsudvalget en plan for, hvordan fleksibilitet og individuel tilpasning af boligen kan sikres i videst mulig omfang, og hvorledes dette bedst kommunikeres til nuværende og kommende beboere. Ajourføring af energistrategien til en energi- og klimastrategi og status på initiativer. Det overvejes i den forbindelse i hvilket omfang organisationen kan yde yderligere støtte hertil. Bredere fokus også på miljø og klima. Administrationen kortlægger for bestyrelsen fællesfaciliteter og peger på mulige huller og gode initiativer. Det overvejes i den forbindelse i hvilket omfang organisationen kan yde støtte hertil. Kortlægningen præsenteres for afdelingsbestyrelserne, så den evt. kan inddrages i årsgennemgang 2018 og vedligeholdelsesplan Bestyrelsen udpeger derudover pilotafdelinger, hvor organisationen afholder en del af udgiften til en gennemgang af udearealer med fagfolk fx landskabsarkitekter, forsikringsrådgivere med ekspertise i tryghed mv., så der i dialog med afdelingsbestyrelser og beboere tilvejebringes planer for modernisering af udearealerne. Der ansættes en studentermedhjælp i administrationen, der bl.a. på baggrund af erfaringerne fra de boligsociale helhedsplaner udarbejder et idékatalog og i en periode forsøgsvis yder rådgivning til afdelingsbestyrelserne. Etablering af nye ungdoms- og (særligt) familieboliger af høj klasse Beskrivelse af boligområderne skal skabe en tydeligere identitet i områderne som kan bidrage til fastholdelse og bevidsthed om, hvordan områdets attraktive aspekter kan tiltrække nye beboere Nemt at få indflydelse November 2015 Forår 2015 Efterår 2015 Forår 2016 Primo 2016 Primo 2016 Efterår 2015 Nyt mål august 2017 August 2016 Afsluttet november 2016 Afsluttet november 2016 Evalueret november 2017 Afsluttet september 2016 Revideret energistrategi opfølgning januar 2018 Alle projekter i gang Afsluttet oktober 2016 Endnu ikke evalueret Endnu ikke evalueret Næste opfølgning Evaluering november 2018 Opfølgning januar 2019 Opfølgning marts 2019 Evaluering november 2018 Afsluttes august /4

26 Afrapportering på målepunkter på strategiske fokusområder Bestyrelsen har udpeget en række målepunkter, som fungerer som en løbende eller årlig opfølgning på væsentlige aspekter af de tre strategiske fokusområder, og som indgår i bestyrelsens koncept for forvaltningsrevision. Pr. 31. juli 2018 ser status på mål med løbende afrapportering således ud: Målepunkt Status Mål 2018 Kundetilfredshed med gennemførte råderetssager - 3,3 3,3 2,9 3,0-3,0 Oplevet fællesskab - - 2,4 2,1 2,6 2,3 2,5 Kundetilfredshed ved indflytning 3,2 3,3 3,4 3,3 3,4 3,4 3,0 Kundetilfredshed ved fraflytning 3,2 3,2 3,3 3,3 3,4 3,3 3,0 Oplevet nemt - - 3,3 3,1 3,3 3,1 3,0 Sygefravær på årsbasis 3,8% 3,9% 3,5% 2,2% 3,4% 2,0% 3,5% Det bemærkes, at målingen af det oplevede fællesskab igen ligger under bestyrelsens fastsatte mål. Derudover kan det konstateres, at der ikke er nogen besvarelser vedr. tilfredshed med råderetssager i 2018, hvilket hænger tæt sammen med, at kun ganske få sager er gennemført grundet Aarhus Kommunes nye politik. INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen: tager indekset til efterretning følger op på de strategiske indsatsområder som beskrevet tager status på målepunkterne til efterretning 4/4

27 NOTAT TIL PKT 3.a Styringsdialog 2018 DATO 9. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Der er endnu ikke aftalt møde med Aarhus Kommune om styringsdialog for 2018, men det er sædvanligvis i november måned. For Aarhus Kommunes vedkommende behandles spørgsmål om konkret sagsbehandling, udlejningsaftaler, boligsociale helhedsplaner samt nybyggeri og renovering generelt og konkret i andre fora. Der kan imidlertid forventes en fortsættelse af de seneste års relevante drøftelser om særligt effektivisering, men også niveauet for henlæggelser samt behovet for små, billige boliger. Det er aftalt med Favrskov Kommune, at der ikke er grundlag for styringsdialog i år. Der blev sidst afholdt styringsdialog her i Til drøftelsen om effektivisering kan bestyrelsen støtte sig til Landsbyggefondens nye benchmarkingværktøj for de parametre, der indgår i BL s effektiviseringsaftale med regeringen. Den viser, at Boligkontoret Århus over de senere år generelt har nedbragt de centrale omkostninger, og at vi derfor generelt ligger under benchmark i stigende grad: Faktiske driftsudgifter i kr. pr. m² Modelberegnede udgifter i kr. pr. m² Besparelsespotentiale i kr. pr. m² INDSTILLING Hvis bestyrelsen har emner af stor vigtighed, som bør regnes i styringsdialogen med Aarhus Kommune, bedes det afklaret. Det indstilles, at direktør, økonomi- og udlejningschef, formand og næstformand deltager i mødet i lighed med de senere år.

28 NOTAT TIL PKT 3.b Kapitalforvaltning DATO 9. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER MH/MK/KT PROBLEMSTILLING Driftsbekendtgørelsens 47 omhandler forvaltning af boligorganisationens og afdelingens midler: Boligorganisationen skal forvalte boligorganisationens og afdelingernes midler bedst muligt under hensyntagen til størst mulig sikkerhed og bedst mulig forrentning. Det betyder, at en boligorganisation er forpligtet til at finde de aktører på markedet som opnår det højeste afkast, og til at vælge aktører med en høj grad af sikkerhed, forstået bl.a. som solvens, og at den derudover skal vælge en investeringspolitik, der prioriterer både sikkerhed og afkast. En boligorganisation må alene investere i stats- og realobligationer. Organisationsbestyrelsen drøftede sidst kapitalforvaltningen på sit møde i september 2017 og konkluderede i den forbindelse: at kapitalforvaltningen evalueres og benchmarkes årligt at der investeres efter en investeringspolitik med varighedsmål på maksimalt 5 år for at sikre kursstabile obligationer at der laves en ren forvaltningsaftale med alle forvaltere, således at de alene uden administrationens mellemkomst forvalter det udstukne mandat, og at de evalueres herpå De seneste tre års effektive afkast i pct., vel vidende at historiske afkast ikke siger noget sikkert om fremtidige resultater Forvaltere Gns Nordea 2,35 2,93-1,01 1,46 Sydbank 1,53 2,19 0,01 1,24 Danske Bank 2,35 3,60-0,13 1,94 SEB 2,75 3,31-1,23 1 1,62 1 Samarbejdet er først indledt april 2015 dvs. efter positivt afkast i 1. kvartal

29 Selv om forskellene ikke er store, viser det sig dog, at Sydbank i gennemsnit ligger mærkbart under de øvrige forvaltere, dog med bedste resultat af de fire forvaltere i Der er foretaget benchmark for de seneste tre år på forvaltere i de århusianske boligorganisationer med sammenlignelige mandater på det gennemsnitlige afkast i procent: Forvaltere Gns Danske Bank 2,37 3,25-0,73 1,63 Nordea 2,10 2,64-0,60 1,38 SEB 2,79 3,32-0,69 1,81 Sydbank 1,76 2,32-0,18 1,30 Nykredit 2,26 4,14-1,14 1,75 Arbejdernes Landsbank 1,76 3,33-1,01 1,36 Jyske Bank 1,41 2,44-0,71 1,05 Alm Brand 1,25 1,46-0,49 0,74 Det ses også af denne oversigt, at Sydbank ligger forholdsvist lavt. Det indstilles, at situationen evalueres til og med tredje kvartal, og at der derefter forelægges indstilling til bestyrelsen om evt. at indlede forhandlinger om overflytning af depot fra Sydbank til fx Nykredit. Nuværende obligationsbeholdning til kursværdi pr med angivelse af årlige porteføljemanagementgebyrer: Forvalter Beholdning Gebyr Effektiv gebyrsats Danske Bank Nordea SEB Sydbank I alt INDSTILLING Det indstilles at bestyrelsen tager redegørelsen til efterretning og tager stilling i 4. kvartal til evt. overflytning af depot fra Sydbank til Nykredit Det kan overvejes at opdele det store depot i Danske Bank i to for at sprede porteføljen yderligere. Henset til Danske Banks gode performance indstilles det dog, at dette spørgsmål drøftes på ny, når benchmark for hele 2018 foreligger. 2/2

30 NOTAT TIL PKT 3.c Delegerings- og fuldmagtsplan DATO 9. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Bestyrelsen besluttede i november 2015 delegerings- og fuldmagtsplanen, som her fremlægges til evaluering og revision. Det fremgår af 12, stk. 4 i vedtægerne (identisk med normalvedtægten), at: Organisationen og dens afdelinger forpligtes ved underskrift enten af den samlede bestyrelse eller af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand, i forening med direktøren, hvis en sådan er ansat. Organisationens bestyrelse kan meddele en forretningsfører, herunder en almen administrationsorganisation, fuldmagt til at forpligte organisationen og de enkelte afdelinger. I praksis er denne forpligtelse dog i vid udstrækning uddelegeret. Således er det ikke organisationsbestyrelsens medlemmer, der er involveret i anvisning af betalinger og indkøbsaftaler på kopipapir, men heller ikke ved indgåelse af store entreprisekontrakter m.m. Omvendt forudsætter låneoptag underskrift fra organisationsbestyrelsens medlemmer, lige som meget små transaktioner som fx udstedelse af hævekort til en afdelingsbestyrelseskonti, samtykke til udveksling af informationer digitalt med realkreditinstitut mv. forudsætter bestyrelsens underskrift. Sammenfattende kan man sige, at både formalia og praksis vedr. forpligtelse af boligorganisationen og afdelingerne er både uklar og inkonsistent. Derfor har administrationen efter at have søgt rådgivning hos BL udarbejdet flg. delegerings- og fuldmagtsplan for Boligkontoret Århus, som skulle tydeliggøre kompetencefordelingen og smidiggøre arbejdsgangene. INDSTILLING Det indstilles at bestyrelsen evaluerer delegeringsplanen. Det indstilles, at kompetencefordelingen iht. vedtægternes 12, stk. 4 indrettes således (justering i pkt. B, første og sidste pkt. samt titler på drifts- hhv. bygge- og innovationschef): A. På følgende områder kan organisationen alene tegnes af den samlede bestyrelse eller af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand:

31 Pantsætning og optagelse af lån Køb og salg af fast ejendom B. På følgende områder kan organisationen tegnes alene af direktøren: Al tinglysning dette punkt justeres jf. beslutning på bestyrelsesmødet i februar 2018 Faste samarbejdsaftaler Rammeaftaler Entreprisekontrakter med en værdi på 10 mio. kr. og derover Tilkøb ifbm. byggesager med en værdi på 5 mio. kr. og derover Øvrige køb og aftaler med en værdi på kr. og derover Tildeling af medarbejderes og andres adgang til at tilgå oplysninger om og foretage transaktioner på bankkonti (justeret) C. På følgende områder kan organisationen tegnes alene af direktøren eller af de benævnte medarbejdergrupper: Betalinger (økonomi- og udlejningschef og økonomimedarbejdere) Rekvirering af betalings- og hævekort (økonomi- og udlejningschef og økonomimedarbejdere) Entreprisekontrakter med en værdi på op til 10 mio. kr. (inspektører, projektledere, driftschef og bygge- og innovationschef) Tilkøb ifbm. byggesager med en værdi op til 5 mio. kr. (inspektører, projektledere, driftschef og bygge- og innovationschef) Øvrige køb og aftaler med en værdi op til kr. (alle medarbejdere) Organisationsbestyrelsen kan altid og uden yderligere varsel tage delegerings- og fuldmagtsplanen op til revision. 2/2

32 NOTAT TIL PKT 3.d Afdelingsmøder 2018 DATO 9. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Der behandles fremtidssikringsstrategier på møderne i afdeling 7 Vestre Ringgade, 67 Hørretløkken og 71 Damgårdstoften, i afdeling 7 med organisationsbestyrelsen som forslagsstiller (se nedenfor). Der udestår fortsat at få vedtaget fremtidssikringsstrategi i afdeling 6 Risvangs Alle og 29 Kalmargade, sidstnævnte pga. af arbejdet med en fysisk helhedsplan for afdelingen. Som tidligere aftalt har administrationen sat mindst én deltager fra administration og/eller organisationsbestyrelse på alle afdelingsmøder, bortset fra møderne i afdeling 10 Dalstien m.fl., hvor afdelingsbestyrelsen ikke har ønsket dette. I de budgetter, der forelægges afdelingsmøderne, er der huslejeændringer i følgende afdelinger (med forbehold for, at der fortsat kan ske enkelte justeringer): Afdeling Leje pr. m 2 Lejeændring 01 Jens Baggesens Vej Haugesundsvej m.fl Viggo Stuckenbergs Vej-Otto Benzons Vej 719-1,65% 04 Chr. Molbechs Vej Risvang Alle Vestre Ringgade Vilh.Bergsøes Vej 907-7,82% 09 Trøjborgvej Nordalsvej m.fl Helge Rodes Vej Majdalen Hammershusvej 798

33 Afdeling Leje pr. m 2 Lejeændring 14 Aldersrovej Peter Fabers Vej Hammershusvej Kongsvang Trøjborgvej Tamperdalsvej 733-1,46% 20 Norgesparken Illerupvej Nydamsparken Kirkedammen Reginehøj Vestre Ringgade Frydenlund Lindholmparken 727 2,59% 29 Kalmargade Nørreskovvej Rydevænget Nørreskovvej Vestre Ringgade Salonikivej Skelagervej Hallssti ,20% 37 Istedgade ,24% 38 Visbjerg Hegn ,00% 39 Attikavej Fredensgade Viruplund 890 6,31% 42 Hjelmagerparken Hjulby Hegn 900 2/4

34 Afdeling Leje pr. m 2 Lejeændring 45 Torpevænget-Kappelvænget 817 2,38% 46 Vistoftparken 854 0,96% 47 Julsøvej Skæring Parkvej Fredensgade Brendstrupvej Fredericiagade Viborgvej Julsøvej Norsgade ,94% 55 Skæring Parkvej Katrinebjergvej Åvænget Ranunkelvej 807 2,44% 59 Høegh-Guldbergs Gade Paludan-Müllers Vej Chokoladen Skejbyparken 873-5,01% 63 Skæring Parkvej 947-2,83% 65 Bethesdavej ,29% 67 Hørretløkken 809 5,63% 68 Østergade Ranunkelvej Damgårdstoften 813 3,15% 72 Rønnevangen Virup Skovvej Herningvej ,74% 3/4

35 Arbejdet med effektivisering af driften har som nævnt på bestyrelsesmødet den 1. juni til, at huslejen kan nedsættes i en række afdelinger. Dog har afdelingsbestyrelsen i de fleste af disse besluttet sig for at indstille helt eller delvist at hæve henlæggelserne i stedet: Tadaa! vil som sidste år hjælpe til med kørsel i ekstra biler til afdelingsmøder, der holdes geografisk væk fra afdelingen, der hvor afdelingen bliver betjent af Tadaa! i forvejen. INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Det indstilles derudover, at bestyrelsesmedlemmerne også næste år indsender deres kalender for august-september til administrationen allerede i juni af hensyn til planlægningen. Den endelig bemandingsplan for møderne sendes som hidtil rundt til hurtig godkendelse i bestyrelsen, inden den sendes til afdelingerne. 4/4

36 Budget 2019 hovedlinjer Afdeling 40 Fredensgade Hvad er budget 2019? Budgettet viser, hvad din afdeling forventer af indtægter og udgifter i I almene boliger må der ikke budgetteres med over- eller underskud. Hvis udgifterne er større end indtægterne, stiger din husleje. Vedligeholdelsesplanen afgør, hvilke forbedringer af boligerne, der kan sættes i værk. På afdelingsmødet fremlægger afdelingsbestyrelsen budgettet, som er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Og sammen med dine naboer skal du godkende budgettet på afdelingsmødet. Det gælder også de arbejder i vedligeholdelsesplanen, der skal gennemføres i Huslejen stiger ikke pr. 1. januar 2019 Din husleje stiger ikke fra 1. januar I løbet af 2019 vil der dog skulle optages et lån på ca kr. Ydelserne på lånet vil blive lagt på huslejen, når lånet bliver hjemtaget. Eksempler på husleje pr. 1. januar 2019 (budgettet som foreslået) Boligtype Månedlig leje Ny leje Stigning 2-rums familiebolig (66,5 m²) Bemærk, at der kun er tale om eksempler. De kan afvige fra din husleje også i samme boligstørrelse. Vedligeholdelsesplan Budgettet omfatter også en plan for de projekter, der er nødvendige at gennemføre i det kommende år. Du kan se hele vedligeholdelsesplanen i et særskilt bilag, som behandles for sig. Du skal særligt være opmærksom på, når der et år står beløb under Optagelse af lån. Det betyder, at der i løbet af året skal optages et lån, der oftest medfører lejeforhøjelse. Henlæggelser Hvert år lægger afdelingen penge til side i budgettet. Den opsparing går til vedligeholdelsesarbejder i afdelingen. I 2019 henlægger afdelingen 257 kr. pr. m². I alt var der ved udgangen af 2017 henlagt 806 kr. pr. m² i afdelingen. Beløbene skal ses i sammenhæng med de projekter, der står på vedligeholdelsesplanen de næste årtier. Er der mange eller store projekter, kræver det store henlæggelser er der færre, kan afdelingen klare sig med lidt mindre. Du kan se i vedligeholdelsesplanen, om der over de næste 20 år henlægges nok til de arbejder, der skal laves.

37 Budget 2019 Nogle punkter i budgettet kan du og dine naboer påvirke på afdelingsmødet (GRØN). Andre punkter i budgettet kan beboerne ikke umiddelbart påvirke medmindre man fx sparer mere på energien (GUL). Endelig er nogle punkter i budgettet givet af lovgivning og andre forhold, som afdelingsmødet ikke har indflydelse på (RØD): Påvirkes Besluttes Ingen indflydelse Udgifter 2019 Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Almindelig vedligeholdelse Ændring (betyd.) Ejendomsfunktionær og renholdelse % Drift af fællesvaskeri Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter m.m El og varme % Vandafgift Renovation m.m % Henlæggelse til planlagt vedligeholdelse % Henlæggelse til istandsættelse ved fraflytning Andre udgifter Ydelse på forbedringslån Landsbyggefond, dispositionsfond og arbejdskapital Administrationsbidrag % Ejendomsskatter % Forsikringer Overført til resultatkonto I alt Udgifterne bliver dækket af disse indtægter: Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Husleje Ændring (betyd.) Renter % Afvikling af overskud m.v Andre indtægter I alt Kapitaludgifter Offentlige udgifter m.m. Administration Henlæggelser Ejendomsfunktionær og renholdelse Vedligeholdelse Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter 6% 2% 0% 25% 7% 1% 59% Du kan få det fulde budget for afdeling 40 Fredensgade på mkl@bk-aarhus.dk eller Det kan også findes på Boligkontoret Århus afdeling 40 2 af 2

38 Budget 2019 hovedlinjer Afdeling 47 Julsøvej Hvad er budget 2019? Budgettet viser, hvad din afdeling forventer af indtægter og udgifter i I almene boliger må der ikke budgetteres med over- eller underskud. Hvis udgifterne er større end indtægterne, stiger din husleje. Vedligeholdelsesplanen afgør, hvilke forbedringer af boligerne, der kan sættes i værk. På afdelingsmødet fremlægger afdelingsbestyrelsen budgettet, som er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Og sammen med dine naboer skal du godkende budgettet på afdelingsmødet. Det gælder også de arbejder i vedligeholdelsesplanen, der skal gennemføres i Huslejen stiger ikke pr. 1. januar 2019 Din husleje stiger ikke fra 1. januar I løbet af 2019 vil der dog skulle optages et lån på ca kr. Ydelserne på lånet vil blive lagt på huslejen, når lånet bliver hjemtaget. Eksempler på husleje pr. 1. januar 2019 (budgettet som foreslået) Boligtype Månedlig leje Ny leje Stigning 1-rums ungdomsbolig (26,9 m²) rums ungdomsbolig (39,6 m²) Bemærk, at der kun er tale om eksempler. De kan afvige fra din husleje også i samme boligstørrelse. Vedligeholdelsesplan Budgettet omfatter også en plan for de projekter, der er nødvendige at gennemføre i det kommende år. Du kan se hele vedligeholdelsesplanen i et særskilt bilag, som behandles for sig. Du skal særligt være opmærksom på, når der et år står beløb under Optagelse af lån. Det betyder, at der i løbet af året skal optages et lån, der oftest medfører lejeforhøjelse. Henlæggelser Hvert år lægger afdelingen penge til side i budgettet. Den opsparing går til vedligeholdelsesarbejder i afdelingen. I 2019 henlægger afdelingen 234 kr. pr. m². I alt var der ved udgangen af 2017 henlagt 331 kr. pr. m² i afdelingen. Beløbene skal ses i sammenhæng med de projekter, der står på vedligeholdelsesplanen de næste årtier. Er der mange eller store projekter, kræver det store henlæggelser er der færre, kan afdelingen klare sig med lidt mindre. Du kan se i vedligeholdelsesplanen, om der over de næste 20 år henlægges nok til de arbejder, der skal laves.

39 Budget 2019 Nogle punkter i budgettet kan du og dine naboer påvirke på afdelingsmødet (GRØN). Andre punkter i budgettet kan beboerne ikke umiddelbart påvirke medmindre man fx sparer mere på energien (GUL). Endelig er nogle punkter i budgettet givet af lovgivning og andre forhold, som afdelingsmødet ikke har indflydelse på (RØD): Påvirkes Besluttes Ingen indflydelse Udgifter 2019 Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Almindelig vedligeholdelse Ændring (betyd.) Ejendomsfunktionær og renholdelse % Drift af fællesvaskeri Drift af fællesfaciliteter Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter m.m El og varme % Vandafgift Renovation m.m Henlæggelse til planlagt vedligeholdelse % Henlæggelse til istandsættelse ved fraflytning Henlæggelse til tab ved fraflytning Andre udgifter Ydelser på prioritetslån Ydelse på forbedringslån Administrationsbidrag Forsikringer Overført til resultatkonto I alt Udgifterne bliver dækket af disse indtægter: Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Husleje Renter Afvikling af overskud m.v Ændring (betyd.) Andre indtægter % I alt Kapitaludgifter Offentlige udgifter m.m. Administration Henlæggelser Ejendomsfunktionær og renholdelse Vedligeholdelse Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter Andre driftsudgifter 3% 1% 2% 11% 37% 20% 12% 14% Du kan få det fulde budget for afdeling 47 Julsøvej på mkl@bk-aarhus.dk eller Det kan også findes på Boligkontoret Århus afdeling 47 2 af 2

40 Budget 2019 hovedlinjer Afdeling 49 Fredensgade Hvad er budget 2019? Budgettet viser, hvad din afdeling forventer af indtægter og udgifter i I almene boliger må der ikke budgetteres med over- eller underskud. Hvis udgifterne er større end indtægterne, stiger din husleje. Vedligeholdelsesplanen afgør, hvilke forbedringer af boligerne, der kan sættes i værk. På afdelingsmødet fremlægger afdelingsbestyrelsen budgettet, som er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Og sammen med dine naboer skal du godkende budgettet på afdelingsmødet. Det gælder også de arbejder i vedligeholdelsesplanen, der skal gennemføres i Huslejen stiger ikke i 2019 Din husleje stiger ikke fra 1. januar Eksempler på husleje pr. 1. januar 2019 (budgettet som foreslået) Boligtype Månedlig leje Ny leje Stigning 2-rums ungdomsbolig (40,0 m²) Bemærk, at der kun er tale om eksempler. De kan afvige fra din husleje også i samme boligstørrelse. Vedligeholdelsesplan Budgettet omfatter også en plan for de projekter, der er nødvendige at gennemføre i det kommende år. Du kan se hele vedligeholdelsesplanen i et særskilt bilag, som behandles for sig. Du skal særligt være opmærksom på, når der et år står beløb under Optagelse af lån. Det betyder, at der i løbet af året skal optages et lån, der oftest medfører lejeforhøjelse. Henlæggelser Hvert år lægger afdelingen penge til side i budgettet. Den opsparing går til vedligeholdelsesarbejder i afdelingen. I 2019 henlægger afdelingen 227 kr. pr. m². I alt var der ved udgangen af 2017 henlagt 419 kr. pr. m² i afdelingen. Beløbene skal ses i sammenhæng med de projekter, der står på vedligeholdelsesplanen de næste årtier. Er der mange eller store projekter, kræver det store henlæggelser er der færre, kan afdelingen klare sig med lidt mindre. Du kan se i vedligeholdelsesplanen, om der over de næste 20 år henlægges nok til de arbejder, der skal laves.

41 Budget 2019 Nogle punkter i budgettet kan du og dine naboer påvirke på afdelingsmødet (GRØN). Andre punkter i budgettet kan beboerne ikke umiddelbart påvirke medmindre man fx sparer mere på energien (GUL). Endelig er nogle punkter i budgettet givet af lovgivning og andre forhold, som afdelingsmødet ikke har indflydelse på (RØD): Beslutte s Påvirkes Ingen indflydelse Udgifter 2019 Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Ændring (betyd.) Almindelig vedligeholdelse % Ejendomsfunktionær og renholdelse % Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter m.m El og varme % Vandafgift Renovation m.m Henlæggelse til planlagt vedligeholdelse Henlæggelse til istandsættelse ved fraflytning Andre udgifter Ydelser på prioritetslån Administrationsbidrag % Forsikringer Overført til resultatkonto I alt Udgifterne bliver dækket af disse indtægter: Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Husleje Renter Ændring (betyd.) Afvikling af overskud m.v % I alt Kapitaludgifter Offentlige udgifter m.m. Administration Henlæggelser Ejendomsfunktionær og renholdelse Vedligeholdelse Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter Andre driftsudgifter 1% 2% 3% 13% 32% 19% 10% 20% Du kan få det fulde budget for afdeling 49 Fredensgade på mkl@bk-aarhus.dk eller Det kan også findes på Boligkontoret Århus afdeling 49 2 af 2

42 Budget 2019 hovedlinjer Afdeling 56 Katrinebjergvej Hvad er budget 2019? Budgettet viser, hvad din afdeling forventer af indtægter og udgifter i I almene boliger må der ikke budgetteres med over- eller underskud. Hvis udgifterne er større end indtægterne, stiger din husleje. Vedligeholdelsesplanen afgør, hvilke forbedringer af boligerne, der kan sættes i værk. På afdelingsmødet fremlægger afdelingsbestyrelsen budgettet, som er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Og sammen med dine naboer skal du godkende budgettet på afdelingsmødet. Det gælder også de arbejder i vedligeholdelsesplanen, der skal gennemføres i Huslejen stiger ikke i 2019 Din husleje stiger ikke fra 1. januar Eksempler på husleje pr. 1. januar 2019 (budgettet som foreslået) Boligtype Månedlig leje Ny leje Stigning 1-rums ungdomsbolig (29,8 m²) rums ungdomsbolig (43,8 m²) Bemærk, at der kun er tale om eksempler. De kan afvige fra din husleje også i samme boligstørrelse. Vedligeholdelsesplan Budgettet omfatter også en plan for de projekter, der er nødvendige at gennemføre i det kommende år. Du kan se hele vedligeholdelsesplanen i et særskilt bilag, som behandles for sig. Du skal særligt være opmærksom på, når der et år står beløb under Optagelse af lån. Det betyder, at der i løbet af året skal optages et lån, der oftest medfører lejeforhøjelse. Henlæggelser Hvert år lægger afdelingen penge til side i budgettet. Den opsparing går til vedligeholdelsesarbejder i afdelingen. I 2019 henlægger afdelingen 248 kr. pr. m². I alt var der ved udgangen af 2017 henlagt 689 kr. pr. m² i afdelingen. Beløbene skal ses i sammenhæng med de projekter, der står på vedligeholdelsesplanen de næste årtier. Er der mange eller store projekter, kræver det store henlæggelser er der færre, kan afdelingen klare sig med lidt mindre. Du kan se i vedligeholdelsesplanen, om der over de næste 20 år henlægges nok til de arbejder, der skal laves.

43 Budget 2019 Nogle punkter i budgettet kan du og dine naboer påvirke på afdelingsmødet (GRØN). Andre punkter i budgettet kan beboerne ikke umiddelbart påvirke medmindre man fx sparer mere på energien (GUL). Endelig er nogle punkter i budgettet givet af lovgivning og andre forhold, som afdelingsmødet ikke har indflydelse på (RØD): Påvirkes Besluttes Ingen indflydelse Udgifter 2019 Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Almindelig vedligeholdelse Ændring (betyd.) Ejendomsfunktionær og renholdelse % Drift af fællesvaskeri Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter m.m El og varme % Renovation m.m % Henlæggelse til planlagt vedligeholdelse % Henlæggelse til istandsættelse ved fraflytning Henlæggelse til tab ved fraflytning Ydelser på prioritetslån % Administrationsbidrag Forsikringer Overført til resultatkonto I alt Udgifterne bliver dækket af disse indtægter: Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Husleje Ændring (betyd.) Renter % Afvikling af overskud m.v % Andre indtægter I alt Kapitaludgifter Offentlige udgifter m.m. Administration Henlæggelser Ejendomsfunktionær og renholdelse Vedligeholdelse Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter Andre driftsudgifter 0% 1% 2% 12% 37% 26% 10% 12% Du kan få det fulde budget for afdeling 56 Katrinebjergvej på mkl@bk-aarhus.dk eller Det kan også findes på Boligkontoret Århus afdeling 56 2 af 2

44 Budget 2019 hovedlinjer Afdeling 58 Ranunkelvej Hvad er budget 2019? Budgettet viser, hvad din afdeling forventer af indtægter og udgifter i I almene boliger må der ikke budgetteres med over- eller underskud. Hvis udgifterne er større end indtægterne, stiger din husleje. Vedligeholdelsesplanen afgør, hvilke forbedringer af boligerne, der kan sættes i værk. På afdelingsmødet fremlægger afdelingsbestyrelsen budgettet, som er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Og sammen med dine naboer skal du godkende budgettet på afdelingsmødet. Det gælder også de arbejder i vedligeholdelsesplanen, der skal gennemføres i Huslejen stiger med 2,44% i 2019 Din husleje stiger med 2,44% fra 1. januar I løbet af 2019 vil der derudover skulle optages et lån på ca kr. Ydelserne på lånet vil blive lagt på huslejen, når lånet bliver hjemtaget. Eksempler på husleje pr. 1. januar 2019 (budgettet som foreslået) Boligtype Månedlig leje Ny leje Stigning 2-rums familiebolig (74,0 m²) rums familiebolig (89,1 m²) rums familiebolig (106,0 m²) Bemærk, at der kun er tale om eksempler. De kan afvige fra din husleje også i samme boligstørrelse. Vedligeholdelsesplan Budgettet omfatter også en plan for de projekter, der er nødvendige at gennemføre i det kommende år. Du kan se hele vedligeholdelsesplanen i et særskilt bilag, som behandles for sig. Du skal særligt være opmærksom på, når der et år står beløb under Optagelse af lån. Det betyder, at der i løbet af året skal optages et lån, der oftest medfører lejeforhøjelse. Henlæggelser Hvert år lægger afdelingen penge til side i budgettet. Den opsparing går til vedligeholdelsesarbejder i afdelingen. I 2019 henlægger afdelingen 250 kr. pr. m². I alt var der ved udgangen af 2017 henlagt 813 kr. pr. m² i afdelingen. Beløbene skal ses i sammenhæng med de projekter, der står på vedligeholdelsesplanen de næste årtier. Er der mange eller store projekter, kræver det store henlæggelser er der færre, kan afdelingen klare sig med lidt mindre. Du kan se i vedligeholdelsesplanen, om der over de næste 20 år henlægges nok til de arbejder, der skal laves.

45 Budget 2019 Nogle punkter i budgettet kan du og dine naboer påvirke på afdelingsmødet (GRØN). Andre punkter i budgettet kan beboerne ikke umiddelbart påvirke medmindre man fx sparer mere på energien (GUL). Endelig er nogle punkter i budgettet givet af lovgivning og andre forhold, som afdelingsmødet ikke har indflydelse på (RØD): Påvirkes Besluttes Ingen indflydelse Udgifter 2019 Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Almindelig vedligeholdelse Ændring (betyd.) Ejendomsfunktionær og renholdelse % Drift af fællesfaciliteter Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter m.m El og varme Vandafgift Renovation m.m Henlæggelse til planlagt vedligeholdelse % Henlæggelse til istandsættelse ved fraflytning Henlæggelse til tab ved fraflytning Andre udgifter Ydelser på prioritetslån Ydelse på forbedringslån Administrationsbidrag Ejendomsskatter % Forsikringer I alt Udgifterne bliver dækket af disse indtægter: Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Husleje Ændring (betyd.) Renter % Afvikling af overskud m.v % Andre indtægter Årets underskud I alt % Da udgifterne er større end indtægterne, er det som anført ovenfor nødvendigt at hæve huslejen med 2,44%. Kapitaludgifter Offentlige udgifter m.m. Administration Henlæggelser Ejendomsfunktionær og renholdelse Vedligeholdelse Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter Andre driftsudgifter 30% 2% 6% 1% 2% 5% 7% 47% Du kan få det fulde budget for afdeling 58 Ranunkelvej på mkl@bk-aarhus.dk eller Det kan også findes på Boligkontoret Århus afdeling 58 2 af 2

46 Budget 2019 hovedlinjer Afdeling 59 Høegh-Guldbergs Gade Hvad er budget 2019? Budgettet viser, hvad din afdeling forventer af indtægter og udgifter i I almene boliger må der ikke budgetteres med over- eller underskud. Hvis udgifterne er større end indtægterne, stiger din husleje. Vedligeholdelsesplanen afgør, hvilke forbedringer af boligerne, der kan sættes i værk. På afdelingsmødet fremlægger afdelingsbestyrelsen budgettet, som er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Og sammen med dine naboer skal du godkende budgettet på afdelingsmødet. Det gælder også de arbejder i vedligeholdelsesplanen, der skal gennemføres i Huslejen stiger ikke i 2019 Din husleje stiger ikke fra 1. januar Eksempler på husleje pr. 1. januar 2019 (budgettet som foreslået) Boligtype Månedlig leje Ny leje Stigning 1-rums ungdomsbolig (29,0 m²) rums ungdomsbolig (44,0 m²) Bemærk, at der kun er tale om eksempler. De kan afvige fra din husleje også i samme boligstørrelse. Vedligeholdelsesplan Budgettet omfatter også en plan for de projekter, der er nødvendige at gennemføre i det kommende år. Du kan se hele vedligeholdelsesplanen i et særskilt bilag, som behandles for sig. Du skal særligt være opmærksom på, når der et år står beløb under Optagelse af lån. Det betyder, at der i løbet af året skal optages et lån, der oftest medfører lejeforhøjelse. Henlæggelser Hvert år lægger afdelingen penge til side i budgettet. Den opsparing går til vedligeholdelsesarbejder i afdelingen. I 2019 henlægger afdelingen 303 kr. pr. m². I alt var der ved udgangen af 2017 henlagt 371 kr. pr. m² i afdelingen. Beløbene skal ses i sammenhæng med de projekter, der står på vedligeholdelsesplanen de næste årtier. Er der mange eller store projekter, kræver det store henlæggelser er der færre, kan afdelingen klare sig med lidt mindre. Du kan se i vedligeholdelsesplanen, om der over de næste 20 år henlægges nok til de arbejder, der skal laves.

47 Budget 2019 Nogle punkter i budgettet kan du og dine naboer påvirke på afdelingsmødet (GRØN). Andre punkter i budgettet kan beboerne ikke umiddelbart påvirke medmindre man fx sparer mere på energien (GUL). Endelig er nogle punkter i budgettet givet af lovgivning og andre forhold, som afdelingsmødet ikke har indflydelse på (RØD): Påvirkes Besluttes Ingen indflydelse Udgifter 2019 Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Almindelig vedligeholdelse Ændring (betyd.) Ejendomsfunktionær og renholdelse % Drift af fællesvaskeri Drift af fællesfaciliteter Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter m.m El og varme % Renovation m.m Henlæggelse til planlagt vedligeholdelse Henlæggelse til istandsættelse ved fraflytning Henlæggelse til tab ved fraflytning Andre udgifter Ydelser på prioritetslån Ydelse på forbedringslån % Administrationsbidrag Forsikringer Overført til resultatkonto I alt % Udgifterne bliver dækket af disse indtægter: Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Husleje Renter Ændring (betyd.) Afvikling af overskud m.v % Andre indtægter % I alt % Kapitaludgifter Offentlige udgifter m.m. Administration Henlæggelser Ejendomsfunktionær og renholdelse Vedligeholdelse Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter Andre driftsudgifter 26% 0% 2% 2% 12% 10% 9% 39% Du kan få det fulde budget for afdeling 59 Høegh-Guldbergs Gade på mkl@bk-aarhus.dk eller Det kan også findes på Boligkontoret Århus afdeling 59 2 af 2

48 Budget 2019 hovedlinjer Afdeling 68 Østergade Hvad er budget 2019? Budgettet viser, hvad din afdeling forventer af indtægter og udgifter i I almene boliger må der ikke budgetteres med over- eller underskud. Hvis udgifterne er større end indtægterne, stiger din husleje. Vedligeholdelsesplanen afgør, hvilke forbedringer af boligerne, der kan sættes i værk. På afdelingsmødet fremlægger afdelingsbestyrelsen budgettet, som er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Og sammen med dine naboer skal du godkende budgettet på afdelingsmødet. Det gælder også de arbejder i vedligeholdelsesplanen, der skal gennemføres i Huslejen stiger ikke i 2019 Din husleje stiger ikke fra 1. januar Eksempler på husleje pr. 1. januar 2019 (budgettet som foreslået) Boligtype Månedlig leje Ny leje Stigning 2-rums familiebolig (82,0 m²) rums familiebolig (86,0 m²) Bemærk, at der kun er tale om eksempler. De kan afvige fra din husleje også i samme boligstørrelse. Vedligeholdelsesplan Budgettet omfatter også en plan for de projekter, der er nødvendige at gennemføre i det kommende år. Du kan se hele vedligeholdelsesplanen i et særskilt bilag, som behandles for sig. Du skal særligt være opmærksom på, når der et år står beløb under Optagelse af lån. Det betyder, at der i løbet af året skal optages et lån, der oftest medfører lejeforhøjelse. Henlæggelser Hvert år lægger afdelingen penge til side i budgettet. Den opsparing går til vedligeholdelsesarbejder i afdelingen. I 2019 henlægger afdelingen 158 kr. pr. m². I alt var der ved udgangen af 2017 henlagt 747 kr. pr. m² i afdelingen. Beløbene skal ses i sammenhæng med de projekter, der står på vedligeholdelsesplanen de næste årtier. Er der mange eller store projekter, kræver det store henlæggelser er der færre, kan afdelingen klare sig med lidt mindre. Du kan se i vedligeholdelsesplanen, om der over de næste 20 år henlægges nok til de arbejder, der skal laves.

49 Budget 2019 Nogle punkter i budgettet kan du og dine naboer påvirke på afdelingsmødet (GRØN). Andre punkter i budgettet kan beboerne ikke umiddelbart påvirke medmindre man fx sparer mere på energien (GUL). Endelig er nogle punkter i budgettet givet af lovgivning og andre forhold, som afdelingsmødet ikke har indflydelse på (RØD): Påvirkes Besluttes Ingen indflydelse Udgifter 2019 Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Almindelig vedligeholdelse Ændring (betyd.) Ejendomsfunktionær og renholdelse % Drift af fællesvaskeri Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter m.m El og varme % Vandafgift Renovation m.m % Henlæggelse til planlagt vedligeholdelse % Henlæggelse til istandsættelse ved fraflytning Afvikling af underskud m.v Andre udgifter Ydelser på prioritetslån % Ydelse på forbedringslån Administrationsbidrag Ejendomsskatter % Forsikringer Overført til resultatkonto I alt Udgifterne bliver dækket af disse indtægter: Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Husleje Renter Afvikling af overskud m.v I alt Ændring (betyd.) Kapitaludgifter Offentlige udgifter m.m. Administration Henlæggelser Ejendomsfunktionær og renholdelse Vedligeholdelse Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter Andre driftsudgifter 1% 0% 0% 6% 18% 6% 60% 9% Du kan få det fulde budget for afdeling 68 Østergade på mkl@bk-aarhus.dk eller Det kan også findes på Boligkontoret Århus afdeling 68 2 af 2

50 Vedligeholdelsesopgaver i 2019 Afdeling 40 Fredensgade Afdelingsmødet skal vedtage, hvilke vedligeholdelsesopgaver der skal laves i afdelingen i Nedenfor kan du se afdelingsbestyrelsens forslag til projekter i det kommende år. De er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Bygningsdel Aktivitet Indeværende år Næste år Borde og bænke Udskifte borde bænkesæt afd møde Buske Vedl. beplantning * Altan Skridsikring af altangange afd møde Gulv gulvafslibning i flyttelejligheder * Indvendig dør fællesarealer Malerbeh. i fællesareal. afd møde Indvendige vægoverflader fællesarealer Maling selskabslokale afd møde Indvendige vægoverflader fællesarealer renovering af fællesrum afd møde Overflader maling af træværk i flyttelejligheder * Tagdækning Rep tag Vindue malervedl. af vinduer og døre afd møde Vindue Termoglas/vinduesbeslag/fuger * Elforsyningsanlæg (samlet) Elrenovering * Elforsyningsanlæg (samlet) udv. belysning Forbrugsanlæg CTS anlæg vedl. * Målerarrangement pumpebrønd renovere Målerarrangement Pumpebrønd service * Opsamling Klosetter/håndvaske * Opsamling Vedligehold af afløb * Transportsystem (samlet) Eftersyn, faldprøver m.v. * Vandsystem (samlet) Rør/fittings/bl. bat. * Varmeanlæg (samlet) Rør/fittings/målere * Varmeproduktionsanlæg veksleranlæg afd møde Hårde hvidevarer emhætter vedligehold * Hårde hvidevarer udskiftning af komfurer * Hårde hvidevarer udskiftning af køleskabe Hårde hvidevarer Udsugning selskabslokale afd møde Køkkeninventar Nye køkkener Køkkeninventar vedligehold af køkkener * Tekst Næste år Planlagt vedligeholdelse Optagelse af lån Tilskud Budgetteret henlæggelse Henlæggelser først på året Henlæggelser sidst på året Vedligeholdelsesopgaver mærket med * gentages hvert år. Den fulde vedligeholdelsesplan for afdeling 40 Fredensgade er vedlagt til orientering.

51 Vedligeholdelsesopgaver i 2019 Afdeling 47 Julsøvej Afdelingsmødet skal vedtage, hvilke vedligeholdelsesopgaver der skal laves i afdelingen i Nedenfor kan du se afdelingsbestyrelsens forslag til projekter i det kommende år. De er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Bygningsdel Aktivitet Indeværende år Næste år Belægninger Rep. og vedligehold af asfalt * Belægninger Udvidelse af flisebelægning Vej- og pladsbelysningsanlæg Udskifte til LED belysning Småbygninger ikke reg. som bygninger F.: Renovering af kontor og garage inkl. maling Buske Vedligehold af beplantning * Dør Rep. og vedligehold af døre * Gulv Slib og lakering af gulve * Overflader Maling af træværk i flyttelejligheder * Vindue Rep. og vedligehold af vinduer og døre * Ydervæg Vedligehold murværk * Elforsyningsanlæg (samlet) Rep. og vedligehold af el * Målerarrangement Udskiftning af varmemålere Vandsystem (samlet) Rep. og vedligehold af VVS + udskifte rest af retur varmtvan * Vaskemaskiner Vedligehold og udskiftning af vaskeri inkl. betalingssystem Ventilationsanlæg (samlet) Rep. og vedligehold af ventilation Badeværelse inventar Rep. og vedligehold i bad * Køkkeninventar Rep. og vedligehold i køkkener * Køkkeninventar Udskift dropinetter * Maskiner og maskinanlæg F.: Håndværktøj * Maskiner og maskinanlæg F.: Vedligehold og udskift plæneklipper Maskiner og maskinanlæg F.: Vedligehold og udskiftning af maskiner * Tekst Næste år Planlagt vedligeholdelse Optagelse af lån Budgetteret henlæggelse Henlæggelser først på året Henlæggelser sidst på året Vedligeholdelsesopgaver mærket med * gentages hvert år. Den fulde vedligeholdelsesplan for afdeling 47 Julsøvej er vedlagt til orientering.

52 Vedligeholdelsesopgaver i 2019 Afdeling 49 Fredensgade Afdelingsmødet skal vedtage, hvilke vedligeholdelsesopgaver der skal laves i afdelingen i Nedenfor kan du se afdelingsbestyrelsens forslag til projekter i det kommende år. De er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Bygningsdel Aktivitet Indeværende år Næste år Belægninger vedligeholdelse af gård * Gulv Slib og lakering af gulve * Luger og lemme Rep. og vedligehold af udhæng og stern * Overflader Maling af træværk i flyttelejligheder * Udvendig dør rep. og vedligehold af døre * Ydervæg Eftergåelse af facadepuds Belysningsanlæg Rep. afbryder/kontakter * Elforsyningsanlæg (samlet) LED til fællesarealer Opsamling løbende wc udskiftning * Opsamling Rep. og vedligehold af faldstammer og afløb * Vandsystem (samlet) Rep. armaturer * Vaskemaskiner Rep, vedligehold og udskiftning af vaskeriudstyr * Ventilationsanlæg (samlet) Rensning af ventilation Køkkeninventar Rep. og vedligehold af køkkeninventar * Køkkeninventar Udskift komfurer * Tekst Næste år Planlagt vedligeholdelse Budgetteret henlæggelse Henlæggelser først på året Henlæggelser sidst på året Vedligeholdelsesopgaver mærket med * gentages hvert år. Den fulde vedligeholdelsesplan for afdeling 49 Fredensgade er vedlagt til orientering.

53 Vedligeholdelsesopgaver i 2019 Afdeling 56 Katrinebjergvej Afdelingsmødet skal vedtage, hvilke vedligeholdelsesopgaver der skal laves i afdelingen i Nedenfor kan du se afdelingsbestyrelsens forslag til projekter i det kommende år. De er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Bygningsdel Aktivitet Indeværende år Næste år Belægninger Belægning P-plads Borde og bænke Borde / bænke m.m. * Buske Fornyelse af beplantningen * Dør Rep. og vedligehold af døre * Gulv Rep. af klinker i opgange * Gulv Slib og lakering af gulve * Indvendige vægoverflader fællesarealer Maling af kælder Indvendige vægoverflader fællesarealer Maling af opgange Overflader Maling af træværk i flyttelejligheder * Vindue Rep. og vedligehold af døre og vinduer * Elforsyningsanlæg (samlet) Afbrydere/kontakter * Forbrugsanlæg Rep. og vedligehold af VVS * Kommunikationsanlæg (samlet) Dørtelefonanlæg * Målerarrangement Rep. og udskiftning af vand- og varmemålere til fjernaflæste Vandsystem (samlet) Udskiftning af toiletter til vandbesparende Vaskemaskiner Vedligehold og udskiftning i vaskeri * Ventilationsanlæg (samlet) Service samt rensning og indregulering hvert 5. år * Tekst Næste år Planlagt vedligeholdelse Budgetteret henlæggelse Henlæggelser først på året Henlæggelser sidst på året Vedligeholdelsesopgaver mærket med * gentages hvert år. Den fulde vedligeholdelsesplan for afdeling 56 Katrinebjergvej er vedlagt til orientering.

54 Vedligeholdelsesopgaver i 2019 Afdeling 58 Ranunkelvej Afdelingsmødet skal vedtage, hvilke vedligeholdelsesopgaver der skal laves i afdelingen i Nedenfor kan du se afdelingsbestyrelsens forslag til projekter i det kommende år. De er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Bygningsdel Aktivitet Indeværende år Næste år Belægninger Belægning m.v. DV * Afløbssystem (samlet) Kloaksystem DV * Legepladsudstyr Legeplads m.v. DV * Buske Beplantning DV * Buske Gartnerhjælp FS * Dør Drænkasser ved døre Dør Udskiftning / rep. låse m.v. * Gulv Gulve DV og flyttelejligheder * Overflader Flyttelejligheder * Overflader Overflader DV* Tagdækning tag DV * Vindue Rådgivning Vindue Vinduer DV * Vindue Vinduesudskiftning inkl. karnap Ydervæg Udv. beklædning Ma Ydervæg Udvendig overfader DV * Belysningsanlæg El renovering DV * Opsamling Sanitet og afløb DV * Vandsystem (samlet) Vand installation DV * Vandsystem (samlet) Varmveksler Varmeanlæg (samlet) Varme installation * Ventilationsanlæg (samlet) Nye genvekxanlæg (forslag til afd møde) Ventilationsanlæg (samlet) Ventilation i badeværelser Ventilationsanlæg (samlet) Ventilation Rens Indregulering DV * Hårde hvidevarer Komfur - køl og frys - emhætter - DV * Køkkeninventar Køkken m.v. DV * Traktor Belos FS Traktor Små maskiner FS * Tekst Næste år Planlagt vedligeholdelse Optagelse af lån Optagelse af lån Budgetteret henlæggelse Henlæggelser først på året Henlæggelser sidst på året Vedligeholdelsesopgaver mærket med * gentages hvert år. Den fulde vedligeholdelsesplan for afdeling 58 Ranunkelvej er vedlagt til orientering.

55 Vedligeholdelsesopgaver i 2019 Afdeling 59 Høegh-Guldbergs Gade Afdelingsmødet skal vedtage, hvilke vedligeholdelsesopgaver der skal laves i afdelingen i Nedenfor kan du se afdelingsbestyrelsens forslag til projekter i det kommende år. De er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Bygningsdel Aktivitet Indeværende år Næste år Mure Rep. garage mur Gulv Klinkker på gang og trapper der ikke har. (godkendt i 2016) Gulv Slibning og lakering af gulve i flyttelejligheder * Indvendig dør fællesarealer Afdækning af kld. rum iht. forslag Indvendige vægoverflader fællesarealer Maling af opgange (godkendt i 2016) Overflader Maling af stål gelænder (godkendt i 2016) Overflader Maling af træværk i flyttelejligheder inkl. oliering af vind * Overflader Maling af træværk og radiator inkl. oliering af vindue * Overflader Rep. væghjørner ved lejligheds døre (Godkendt i 2016) Tagdækning Udskifte noget af zink tag inkl. ovenlysvindue Vindue Oliering af vinduer udv Vindue Om fugning af vinduer Vindue Rep./vedligehold facadedøre og vinduer * Vindue Vindues pudsning iht. forslag * Ydervæg Rep./vedligehold ydervægge * Belysningsanlæg Rep./vedligehold/udskifte belysningsanlægget * Belysningsanlæg Rep./vedligehold/udskifte elinstallationer * Køleanlæg (samlet) Ny fryser til kld.(godkendt i 2018) Målerarrangement Måler udskiftning rest Opsamling Rep./vedligehold afløbsinstallationer * Transportsystem (samlet) Eftersyn elevator * Transportsystem (samlet) Modernisering af elevator Transportsystem (samlet) Rep. vedl. service på elevator * Transportsystem (samlet) Rep. vedligeholde elevator * Vandsystem (samlet) Rep./vedligehold vandinstallationer * Varmeanlæg (samlet) Rep./vedligehold varmeinstallationer * Varmtvandsproduktionsanlæg Udskifte pumpe (godkendt i 2016) Vaskemaskiner Rep./vedligehold maskiner i vaskeri * Ventilationsanlæg (samlet) Nye ventilations motorer (Godkendt i 2016) Ventilationsanlæg (samlet) Rensning af udsugningsanlæg incl. kanaler (Godkendt i 2016) Ventilationsanlæg (samlet) Rep./vedligehold ventilationsanlæg * Affaldscontainer, -beholder og -stativ Afsat diverse * Hårde hvidevarer Nye kogeplader (Godkendt i 2016) Køkkeninventar Nye Køkkener 32 stk Køkkeninventar Rep./vedligehold inventar. døre mm. * Maskiner og maskinanlæg Redskaber og værktøj * Tekst Næste år Planlagt vedligeholdelse Budgetteret henlæggelse Henlæggelser først på året Henlæggelser sidst på året Vedligeholdelsesopgaver mærket med * gentages hvert år. Den fulde vedligeholdelsesplan for afdeling 59 Høegh-Guldbergs Gade er vedlagt til orientering.

56 Vedligeholdelsesopgaver i 2019 Afdeling 68 Østergade Afdelingsmødet skal vedtage, hvilke vedligeholdelsesopgaver der skal laves i afdelingen i Nedenfor kan du se afdelingsbestyrelsens forslag til projekter i det kommende år. De er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Bygningsdel Aktivitet Indeværende år Næste år Belægninger Haveanlæg,vedligehold * Gulv afslibning af gulve i flyttelejligheder * Overflader Maling af træværk i flyttelejligheder * Trappe afskærmning ved trapper afd møde Afløbssystem (samlet) vedligehold pumpebrønde Elforsyningsanlæg (samlet) udv. belysning Forbrugsanlæg Opdatering CTS * Opsamling vedl. af afløb/sanitet/bl.bat. * Pumpeanlæg service pumpebrønde * Transportsystem (samlet) faldprøver/service/vedligehold af elevatorer * Vandsystem (samlet) vedl. vandinst. * Varmeanlæg (samlet) vedligehold varmeforsyning * Ventilationsanlæg (samlet) udsk. emfang * Hårde hvidevarer udsk. komfur * Tekst Næste år Planlagt vedligeholdelse Budgetteret henlæggelse Henlæggelser først på året Henlæggelser sidst på året Vedligeholdelsesopgaver mærket med * gentages hvert år. Den fulde vedligeholdelsesplan for afdeling 68 Østergade er vedlagt til orientering.

57 9. august 2018 FREMTIDSSIKRINGSSTRATEGI Afdeling De vigtigste langsigtede mål for afdeling 7 Vestre Ringgade er at sørge for en god standard på boligerne og gode udearealer under hensyntagen til afdelingens økonomi. Samtidig søges det løbende at nedbringe afdelingens energiforbrug på en økonomisk afbalanceret måde. Der er ikke store omfattende renoveringsopgaver indenfor en 10-årig horisont, men der er i langtidsplanen videre frem behov for store låneoptagelser til finansiering af de udgifter som er angivet i planen. Afdelingen ønsker at opnå et niveau, hvor der årligt henlægges tilstrækkeligt til fremtidige vedligeholdelsesopgaver med minimal afhængighed af låneoptag for på den måde at vedligeholde billigst muligt for beboerne. Afdelingen er lovmæssigt forpligtet til at henlægge tilstrækkeligt til sine vedligeholdelsesopgaver. Hvis ikke afdelingen øger sine henlæggelser væsentligt, vil der skulle optages store lån på i alt over 23 mio. til fx udskiftning af tag, vinduer og vand- og varmeinstallationer. Det vil betyde store låneoptag for fremtidige beboere, selv om også nuværende beboere slider på bygningen. Øges henlæggelserne kan den samlede udgift for beboerne blive væsentlig lavere og huslejeniveauet i afdelingen vil kunne holdes mest muligt i ro. Dette problem skal løses ved i hvert af årene at øge de årlige henlæggelser med 10 kr. pr. m 2, således at de udgør minimum: Til sammenligning bliver der i 2018 der henlagt ca. 231 kr. pr. m 2. Der er tale om beløb, der hvert år reserveres af afdelingens budget til henlæggelser, og der vil ikke automatisk blive tale om huslejestigninger. Ved budgetlægningen søges så vidt muligt at optimere afdelingens økonomi, så huslejestigninger kan undgås. Såfremt der i perioden skulle vise sig overskud ved budgetlægningen fx pga. regulering af tidligere overskud, er det afdelingens ønske, at disse midler bruges til at forøge henlæggelserne yderligere i det pågældende år. Stillet af organisationsbestyrelsen Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej Aarhus N post@bk-aarhus.dk

58 NOTAT TIL PKT 4.a Økonomisk orientering 2. kvartal DATO 9. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER MH/MK PROBLEMSTILLING Udgifter Resultat 2. kvartal 2018 Budget 2. kvartal 2018 Resultat 2. kvartal Bestyrelsesvederlag Repræsentantskabsmøde Bestyrelsesmøder Kurser og møder bestyrelse og udvalg Repræsentation, gaver m.v Diæter og arbejdstab Kørsel bestyrelse Mødeudgifter i alt Personaleudgifter Juridisk assistance Forsikringer Telefon og internet Kontorholdsudgifter Tryksager Mindre nyanskaffelser Kopiservice og kopipapir Porto EDB-udgifter Bankgebyrer Annoncer Kontorhusholdning Beboerblad Andre udgifter Kontorholdsudgifter i alt

59 Udgifter Resultat 2. kvartal 2018 Budget 2. kvartal 2018 Resultat 2. kvartal 2017 Lokaleleje Ejendomsskat El Varme Alarm "Frøen" Rengøring Vedligeholdelse Mindre nyanskaffelser Fællesudgifter Øvrige driftsudgifter Lokaleudgifter i alt Afskrivning inventar og edb Revision Bruttoadministrationsudgifter Afdelinger Pengeinstitutter Kreditorer Kurstab obligationer Porteføljegebyr Renter trækningsret Renteudgifter i alt Udamortiseret ydelse dispositionsfond Udamortiseret ydelse - LBF Pligtmæssige bidrag Dispositionsfond og pligtmæssige bidrag i alt Ekstraordinære udgifter Overskud henlagt arbejdskapital Udgifter i alt /4

60 Indtægter Resultat 2. kvartal 2018 Budget 2. kvartal 2018 Resultat 2. kvartal Administrationsbidrag Påkrav leje Ventelistegebyr Antenneregnskab Øvrige Gebyrer i alt Udlån afdelinger Pengeinstitutter Obligationer Kursgevinster obligationer Udbytte m.v Trækningsret Renteindtægter i alt Udamortiseret ydelse dispositionsfond Udamortiseret ydelse LBF Pligtmæssige bidrag Dispositionsfond og pligtmæssige bidrag i alt Byggesagshonorar nybyggeri Byggesagshonorar forbedringsarbejder Rabatter, bonus m.v Ekstraordinære indtægter Indtægter i alt Der er bemærkninger til følgende konti: 511 Personaleudgifter er som tidligere drøftet underbudgetteret i EDB-udgifter omfatter udgift til udviklingsfællesskabet EG, opdatering ift. persondataforordningen. Derudover siden ultimo 2017 udgifter til byggeweb og bestyrelsesweb. Juridisk assistance omfatter bistand til udbud af teknisk rådgivning, udbud af rengøring og udbud af håndværksydelser. 514 Kontorvedligeholdelse omfatter ombygning af projekt- og driftsafdelingen 3/4

61 INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 4/4

62 NOTAT TIL PKT 4.b Orientering vedr. afdelinger DATO 9. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Administrationen PROBLEMSTILLING Der er bemærkninger vedr. følgende afdelinger: Afdeling 2 & 10 Haugesundsvej, Dalstien m.fl. Beslutningsgrundlag vedr. afhjælpning af radonforurening er under udarbejdelse i dialog med afdelingsbestyrelserne med henblik på godkendelse på et snarligt afdelingsmøde. Begge afdelinger har siden 2010 fået renoveret gulve, og der er i den forbindelse efter råd fra Teknologisk Institut indgivet reklamation til COWI vedr. manglende radonsikring i dette projekt, trods krav om dette fra administrationen. Afdeling 12, 13, 16, 19 og 27 Opgangsrenoveringer. Der har været afholdt licitation og vi fik gode priser ind, så alle de beskrevne arbejder kan udføres inden for budgettet. Der er entreret med de billigste entreprenører og renoveringen opstarter i afd. 27 den 13. august Afdeling 13 Hammershusvej Tagudskiftningen er færdiggjort inkl. Udvendig malerarbejde. Vandure skiftes i juni. Afdeling 22 Illerupvej Afstemning omkring udearealerne inkl. legeplads blev udsat fra det ordinære afdelingsmøde til et ekstraordinært afdelingsmøde da det ikke var færdig bearbejdet. Det fremlægges nu efter dialog med havearkitekt til afstemning på afdelingsmødet Nedgravet affaldsbeholder er udsat. Afdeling 17 Kongsvang Der etableres rottesikring af afløbssystem snarest afventer endelig godkendes fra bestyrelsen.

63 Afdeling 23 Nydamsparken Færdiggørelse af haveanlæg går i gang her 1. september. Sideløbende bliver etableret nedgravede affaldsbeholdere. Der etableres trykforøger anlæg på vandsystemet - opstart uge 35 Varmesystem ombygges i de renoverede lejligheder - opstart primo september. Det må desværre accepteres, at renoveringen gennemføres i første halvdel af boligerne i efteråret og i den anden halvdel efter nytår. Afdeling 24 Kirkedammen Afdelingen får etableret ny internet og tv-stik i afdelingen fra Bolignet Aarhus. Det begynder i uge 33 og afsluttes i slut september md. Afdeling 27 Frydenlund Udskiftning af entredøre og renovering af opgange opstart primo september. Der skal etableres fællesrum i kælderen i Bl 1 (Høgevej) og i Bl 15 (Fuglebakkevej). Der etableres rottesikring af kloaksystem. Afdeling 29 Kalmargade Projekt med video overvågning, har fungeret og nedbragt urolighederne i Kalmargade. Hovedprojektet er afsluttet og fungere godt. Arbejdet med en ny helhedsplan fortsætter, og der er i den forbindelse indgået samarbejde med en konsulent med ejendomsmæglerbaggrund, der med fokus på bæredygtighed og attraktivitet skal sikre, at der tænkes tilstrækkeligt ud af boksen med helhedsplanen. Der forventes ligeledes jf. orientering fra administrationen indgået samarbejde med Lendager Group om planen. Lendager Group har afleveret første rapport om mulighederne for genanvendelse af primært vinduer ifbm. en evt. kommende helhedsplan (se særskilt bilag). Arbejdet med udarbejdelse af beslutningsgrundlag vedr. helhedsplan pågår i øvrigt i dialog med afdelingsbestyrelsen. Der har desværre være 2 brande i lejligheder uafhængige af hinanden. Den ene førte til et dødsfald. Renoveringen af lejlighederne pågår når de bliver frigivet af skifteretten. Afdeling 32 Nørreskovvej Radonafklaring pågår, der afventes tilbage melding fra Teknologisk Institut. Der forventes en tilbagemelding i september. Her efter afklares der hvilke tiltag, der skal udføres. Afdeling 38 Visbjerg Hegn Radonafklaring pågår, der afventes tilbage melding fra Teknologisk Institut. Der forventes en tilbagemelding i september. Her efter afklares der hvilke tiltag der skal udføres. 2/4

64 Afdeling 46 Vistoftparken Det er vedtaget, at der skal skiftes vinduer i afdelingen i I den forbindelse blev det ligeledes besluttet, at der skal opsættes et prøve genvex ventilationsanlæg i en lejlighed. Vi vil gerne se i hvor høj en grad et sådan anlæg har en positiv effekt på indeklimaet i boligen. Er nu opsat Vi er i gang med at måle på fugt, C0 2 og radon i boligen før og efter anlægget er etableret. Afdeling 52 Viborgvej Kort information omkring status på lokalplan ifbm. Helhedsplan for afdelingen er fremsendt til alle beboere. Afdeling 55 Skæring Parkvej Pilot projekt vedr. at afprøve at etablere ventilationsvinduet i 3 boliger og logger der skal måle på indeklimaet, temp. og fugt mm. i 6 boliger er blevet godkendt af Landsbyggefonden og logger er sat op. Vinduer er udskiftet F2018. Logning fortsætter til Januar. En evt. samlet vinduesudskiftning kommer på et ekstraordinært afdelingsmøde F2019. Afdeling 59 H.Guldbergs Gade Afdeling 67 Hørretløkken Projekt udskiftning af køkkener, er afsluttet. Afdelingen har fået skiftet, emhætter og emfang, samt fået nyt styresystem til ventilations systemet. 3/4

65 Afdeling 73 Virup Skovvej Vandindtrængning i boliger fra drænkanaler i betonelementsdæk: Her følger en opdatering på sagen omkring vandindtrængning i boligerne: 1. Den 27. marts 2018 afholdtes et møde med Niras, Gudnitz og deres forsikringsselskab Tryg, som er tilknyttet deres projektforsikring. På mødet accepterede Tryg som minimum, at alle lette inddækninger på de 930 lbm. Murkroner. Det aftaltes, at Niras/Gudnitz fremsender to løsningsforslag til os, hvorefter vi beslutter, hvilken model der skal indbygges. Derefter vil Niras/Gudnitz indhente tilbud på arbejderne, og planen er, at de vil påbegynde arbejdet lige eftersommerferien, og det vil blive afsluttet inden efteråret. Niras/Gudnitz vil forestå byggeledelsen. Vi fremlagde krav om dækning af samtlige udgifter (ca ), men dette har Tryg efterfølgende afvist. Nu vil vi tage en snak med Willis omkring dette, og efterfølgende forsøge at få dem dækket af Niras. 2. BKÅ har modtaget de første løsningsforslag fra Niras/Gudnitz på en ny udformning af de lette inddækninger på de 930 lbm. murkroner. Løsningsforslagene og mulige forbedringer af disse vurderes i øjeblikket. Det forventes at udskiftningen af murkrone inddækninger vil forløbe i efteråret 2018 INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 4/4

66 NOTAT TIL PKT 4.c Orientering fra administrationen DATO 9. august 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Administrationen PROBLEMSTILLING A. Forretningsgangen vedr. rykkere og inkasso er blevet opdateret. Den umiddelbare anledning er den usikkerhed, der er opstået om leveringstiden på post, men den nye praksis giver også klarere linjer for lejerne, lidt længere line til betaling og en enklere administration. Rettidig huslejebetaling er iht. loven den 1. i måneden. Tidligere blev der udsendt rykkere der jf. loven kun kan sendes pr. brev med 14 dages betalingsfrist ca. den 10. i måneden og ca. 14 dage senere blev de lejere sendt til inkasso, der endnu ikke havde betalt. Det har givet udfordringen, at det har været svært at sikre, at lejeren også faktisk har haft 14 dage til betaling. Det betyder, at mange har været sendt til inkasso, hvorefter sagen har måttet trækkes tilbage igen med deraf følgende omkostninger, administrativt besvær og frustration for lejeren. Samtidig har en række lejere tilsyneladende oplevet, at de ved at fremføre, at de ikke har modtaget rykker i tide, måned efter måned har kunnet få trukket sagen tilbage fra inkasso. Efter den nye praksis sendes rykkersager først til inkasso primo den følgende måned. Det betyder, at lejeren har flere dage til at betale rykkeren. Til gengæld vil der ikke længere være mulighed for at trække sagen tilbage fra inkasso. Betales rykkeren ikke rettidigt (med en ekstra buffer på), vil lejeren således også skulle betale inkassogebyret. Den nye ordning vil være administrativt enklere og fjerne usikkerheden omkring leveringstiden på brevene. Samtidig vil den således også reducere muligheden i at spekulere i at undgå inkassogebyret. B. Siden ændringerne i reglerne for boligstøtte og kontanthjælp i efteråret 2016 har administrationen løbende fulgt udviklingen på området. Der er fortsat ingen tegn på nævneværdige ændringer i mønstret. Der har været en svag stigning i antallet af rykkere, men samtidig et fald i det rykkede beløb. Det kan i en vis udstrækning blot tilskrives en ny praksis ift. for sen betaling.

67 Udsættelser Rykkere (indeks) Rykket beløb (indeks) Boligstøtte (indeks) C. I forlængelse af bestyrelsens beslutning om at betale for etablering af ladestandere til elbiler i afdelingerne, er der efter dialog med aktørerne i markedet indgået en fordelagtig rammeaftale om etablering af ladestanderne med e.on. Der er pt. arbejde i gang med etablering af ladestandere i afdeling 23 Nydamsparken, 25 Reginehøj og 38 Visbjerg Hegn. D. Det forventes, at der udbydes nye rammeaftale om teknisk rådgivning på grundlag af det nye ABR18. Clemens Advokater varetager udbuddet, der bliver opdelt på fagområder frem for som sidst grupperet i konsortier. Omkostningen forventes at være i størrelsesordenen kr. E. Fra og med 2019 betyder ny lovgivning, at alle varmeregnskabsår skal omlægges til kalenderår. Det har betydning for alle de afdelinger i det tidligere VesterBo, som får udarbejdet varmeregnskab. Administrationen har besluttet, at der samtidig bør ske en omlægning af regnskabsår for vandregnskab, således at alle forbrugsregnskaber fremover udarbejdes for kalenderåret. De berørte afdelinger vil i god tid blive orienteret om omlægningen, som for den enkelte lejer kun har den konsekvens, at de på et enkelt varme- eller vandregnskab får opgørelsen for 18 måneder i stedet for 12. Modellen med omlægning har af andre grunde været afprøvet med succes det seneste år i afdeling 31 Rydevænget, 36 Hallssti og 42 Hjelmagerparken. 2/7

68 F. Der er indgået samarbejde med EnergiData der bl.a. står bag registrerings- og energistyringssystemet MinEnergi om forsøgsvis varetagelse af varme- og energistyring i de afdelinger, der i forbindelse med opgørelsen af energistrategien slog ud med et stort varmeforbrug. I den forbindelse er der særligt fokus på den halvdel af afdeling 3, der ligger på Viggo Stuckenbergs Vej, idet der så konkret kan måles på forskellen ift. Otto Benzons Vej for at give en indikation på effekten af mere professionel energistyring. G. Administrationen er indgået i samarbejde med Rambøll og Københavns Universitet om en projektansøgning til Innovationsfonden om udviklingsmidler til en DNA-baseret indeklimatest. Projektet går ud på at få opsamlet støv i et antal lejeboliger og analysere støvet for at se, hvilken information der kan trækkes ud af det (dårlig rengøring, kondens, fugtskader etc.). Konkret tænkes DNA-profilen af luft i lejligheder før og efter renoveringsprojektet med udskiftning af vinduer og etablering af varmegenindvinding i afdeling 46 Vistoftparken analyseret. H. Som tidligere drøftet i bestyrelsen, kan der med jævne mellemrum være udfordringer med at udleje ledigblevne erhvervslejemål. Derfor har administrationen i flere tilfælde med succes hyret eksterne mæglere til at varetage udlejningen. Senest er det tidligere kiosklejemål på Vorregårds Allé i afdeling 23 Nydamsparken som i sidste periode blev anvendt til den boligsociale helhedsplan udlejet relativt hurtigt gennem en aftale med Home Erhverv. I. Den boligsociale helhedsplan har i øvrigt taget et lejemål Illerupvej 5 i afdeling 22 Illerupvej i brug som omdrejningspunkt for aktiviteterne i Vorrevangsområdet. J. Aarhus Kommune har offentliggjort 2018-udgaven af den boligsociale kategoriseringsmodel, hvor Vandtårnsområdet bl.a. på baggrund af tal for kriminalitet er kravlet op mod 3/7

69 toppen af listen. Det er dog ikke den generelle opfattelse, at Vandtårnsområdet er så udsat, som kategoriseringsmodellen giver udtryk for. Modellen vil dog indgå i drøftelserne med Aarhus Kommune om fleksibel udlejning, der vil blive optaget i fjerde kvartal. 4/7

70 K. Bestyrelsen godkendte i marts måned 2018 en række driftsmål, som på afrapporteres på hvert bestyrelsesmøde, inden de evalueres i september. 150% Driftsmål 100% 50% 0% -50% jul 17 aug 17 sep 17 okt 17 nov 17 dec 17 jan 18 feb 18 mar 18 apr 18 maj 18 jun % -150% -200% Hurtig ekspedition af flytteopgørelser Tomgang Telefonsvartid Minimalt forbrug på alm. vedligeholdelse Opfølgning på beslutning på afdelingsmøder Hurtig genudlejning Synsopfølgning Forbrugstal ift. sidste år Hurtig afregning af forsikringssager Målepunkt 2017 Mål Andel flytteafregninger afsendt senest 5 uger efter synsdato. 60% >70% Gennemsnitligt antal dage fra bogføring af opsigelse til bogføring af lejekontrakt Antal tomgangsdage (ekskl. renoveringstomgang) som andel af antal dage ÅTD Antal indflytningssyn, der er markeret som afsluttet opfølgning senest tre uger efter synsdato 40,1 <35 2,9% 1,5% 55% >95% Gennemsnitlig ventetid på ACD-grupper (telefonmenu) 01:56 <01:00 Samlede varmetal AffaldVarme ift. samme periode sidste år <95% Forbrug konto 115 ift. budget ÅTD <105% Saldo på konto pr. m 2 3,15 <3,50 Andel markeret som igangsat 1. november 95% 5/7

71 L. 1. august tiltrådte Morten Kraft som ny økonomi- og udlejningschef og Niels Larsen som ny IT-medarbejder (deltidsansættelse). Den 13. august begynder Serife Mert som ny kontorelev i administrationen. M. Den støjmæssige side af renoveringen i Nydamsparken omtalt i Århus Stiftstidende den 4. juni: 6/7

72 INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 7/7

73 Aftale om udsatte boligområder i Aarhus Kommune 19. juni Aarhus - en god by for alle uden udsatte boligområder Det danske samfund er baseret på en række grundlæggende demokratiske værdier som fx frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Vi har i Danmark et velfærdssamfund baseret på pligt og ret, hvor alle forventes at deltage og bidrage til samfundet og fællesskabet. Regeringen har sammen med brede flertal i Folketinget peget på, at der er behov for at sætte massivt ind for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og at foretage gennemgribende fysiske forandringer af udsatte boligområder. Bærende for Folketingspartiernes aftaler er en klar, fælles målsætning om at sikre, at der ingen ghettoer er i Danmark i Aarhus skal være en god by for alle. Her skal alle have plads til at udfolde sig, tage ansvar for sit eget og sine børns liv og udnytte egne evner. Alle skal have mulighed for at skabe sig et godt liv. I Aarhus skal der være plads til forskellighed og mangfoldighed. Med afsæt heri er vores vision at skabe en sammenhængende og blandet by uden udsatte boligområder. En by med gode boliger, attraktive bydele og trygge rammer for det gode liv. Med sammenhæng, stærke fællesskaber og social balance. I dag har vi boligområder, der er udsatte. Her er en stor del af områdernes beboere uden for arbejdsmarkedet, for få unge får en uddannelse, og beboerne har en markant dårligere sundhed end resten af byens borgere. Utrygheden er også større end andre steder i byen. Og nogle steder findes der også social kontrol og kulturelle og religiøse opfattelser, der strider mod de grundlæggende demokratiske værdier og normer i vores samfund. Det er udfordringer, vi skal løse. Vi har i Aarhus arbejdet med udfordringerne i en årrække. Flere steder er vi også på rette vej. Beskæftigelsen stiger, uddannelsesniveauet højnes og kriminaliteten er faldende. Det er positivt, men vi er ikke i mål endnu. Vi skal fastholde og styrke den positive udvikling. Derfor er der brug for en fortsat og forstærket indsats, når de udsatte boligområder skal omdannes til attraktive bydele med en alsidig beboersammensætning. Det er et langt sejt træk. Vi har 12 år til at realisere målsætningen fra Christiansborg. Vi ønsker at kombinere fysisk omdannelse med målrettede sociale og beskæftigelsesindsatser. Vores strategi for udsatte boligområder (2017), som vi lavede sammen med boligorganisationerne, er, at flere skal i uddannelse, job og være aktive medborgere. Kort sagt: Det enkelte menneske i de udsatte boligområder skal have et godt liv, og vi skal have et særligt blik for de mange børn og unge, som vokser op i et udsat område. De børn og unge er en kæmpe ressource for fremtidens samfund. Vi skal sikre, at de alle vokser op og bliver aktive og deltagende medborgere. Derfor skal vi have stærke dagtilbud, skoler og fritidstilbud til børnene og de unge. Vi stiller krav og har høje forventninger. Og vi skal have de samme høje forventninger til børn og voksne uanset hvilken baggrund eller hvilket boligområde, de bor i. Samtidig forventer vi også, at borgerne tager ansvar for eget liv og samtidig engagerer sig i bydelenes positive udvikling. Det gør mange borgere allerede og nu skal vi have alle med. Aarhus har og skal fortsat have aktive medborgere. Vi vil have stærk sammenhængskraft - mellem de enkelte mennesker og mellem bydele. 1

74 Aarhus har på flere måder været et forbillede for arbejdet på Christiansborg, og vi har gode forudsætninger for vores videre arbejde med at skabe en sammenhængende by i social balance. Nu har partierne i Folketinget indgået nye aftaler og sat nye mål og rammer for arbejdet. De rammer skal kommunerne og boligorganisationerne nu fylde ud. Vi tager implementeringsopgaven på os i Aarhus og er klar til næste skridt i udviklingen af vores by. En god by for alle uden udsatte boligområder. 2. Økonomi Folketingspartiernes aftaler rækker mange år ud i fremtiden. Partierne i Folketinget har lavet overordnede aftaler om finansiering fra Landsbyggefonden frem til 2026 med det perspektiv, at der ikke skal være hårde ghettoer i En række økonomiske forudsætninger er på nuværende tidspunkt ikke kendt i detaljer. Finansieringen af Aarhus Kommunes arbejde med at omsætte aftalerne fra Folketinget forventes at falde gradvist på plads i takt med, at den mere detaljerede lovgivning vedtages, og der gennemføres drøftelser om økonomi mellem Regeringen og KL. Det gælder fx konsekvenserne af ny lovgivning om obligatorisk læringstilbud og fordeling af børn i dagtilbud. Herudover er det en afgørende brik, at udviklingsplanerne for Gellerup/Toveshøj og Bispehaven falder på plads i den kommende dialog mellem kommune, boligorganisationer, Landsbyggefonden og efterfølgende godkendes ministeriet. Endelig er det en væsentlig forudsætning, at salg af jord i områderne i kommende år kan bidrage til den samlede finansiering af områdernes udviklingsplan. Bilag 2 sammenfatter de foreløbigt kendte økonomiske konsekvenser af nærværende aftale. Forligspartierne er enige om, at der i Aarhus skal tilvejebringes en langsigtet finansiering af de ønskede initiativer. Der er ikke med aftalen taget stilling til den samlede økonomi. Forligspartierne vil i fællesskab fremsende aftalen som budgetforslag til de kommende budgetforhandlinger om Budget Forligspartierne er i den forbindelse enige om, at en række initiativer søges igangsat allerede i 2019 og drøftes med Budget De prioriterede initiativer er markeret med gult i bilaget. Forligspartierne forpligter sig herudover til at finde finansiering ved kommende års budgetforhandlinger til de beslutninger, der følger af lovgivningen og de nødvendige udgifter til den beskrevne fysiske udvikling. Øvrige initiativer drøftes og besluttes først endeligt med Budget Udviklingsplan for Gellerup/Toveshøj Vi er kommet langt med de fysiske forandringer i området, og de grundlæggende greb for en attraktiv bydel er vedtaget og gennemført: Et nyt vejsystem forbinder Gellerup/Toveshøj med resten af Aarhus, en ny bypark står snart færdig, kollegieboliger er ved at tage form, og kommunale medarbejdere flytter ind i det nye kontorbyggeri i januar De første private boliger er under opførelse, og der er for alvor kommet gang i salg af jord i området. Gellerup/Toveshøj skal forvandles fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel i Aarhus. Det blev slået fast med de politiske aftaler i 2009 og 2010 mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening og vedtagelsen af dispositionsplanen i 2010/2011. Gennemgribende fysiske forandringer og en målrettet social indsats skal sikre en bydel i social balance med varieret arkitektur, arbejdspladser, attraktioner og blandede boligformer, herunder ejerboliger, der understøtter en blandet beboersammensætning. Ny udviklingsplan for Gellerup/Toveshøj med max 40 % almene familieboliger 2

75 Der er nu brug for at beslutte de næste faser af udviklingen, så vi kan leve op til de nye krav. Kravet om max 40 % almene boliger i 2030 er aftalt af partierne i Folketinget, men det er kommunen, der i samarbejde med boligorganisationen, laver den udviklingsplan, der kombinerer forskellige strategier og værktøjer for at komme ned på den lavere andel alment byggeri. Forligspartierne er enige om, at nedenstående er den politisk fastsatte ramme for den kommende udviklingsplan for Gellerup/Toveshøj. Udviklingsplanen skal efterfølgende konkretiseres i samarbejde med Brabrand Boligforening og godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Udviklingsplanen skal sikre den fortsatte byudvikling i området og have fokus på tiltrækning af byfunktioner, kvartersdannelse, fortætning, nye boligtyper, salg, nedrivninger og renovering i høj kvalitet. Der er lavet et udviklingsscenarie, der kombinerer forskellige udviklingsværktøjer og viser, hvordan andelen af almene familieboliger kan leve op til folketingspartiernes krav om max 40 %. Scenariet har søgt en balance mellem den tætte by og et varieret boligudbud med tæt lavt boligbyggeri, der kan tiltrække og fastholde en varieret og ressourcestærk beboersammensætning og sikre en attraktiv bydel. Forligspartierne er på den baggrund enige om, at følgende elementer skal indgå i udviklingsplanen: Nedrivning af yderligere 600 familieboliger (ca. 9 blokke samt et mindre antal boliger som følge af renovering og sammenlægning) Salg af 120 familieboliger (1 stor blok) Nybyggeri/fortætning af ca. 450 enheder erhverv Nybyggeri/fortætning med ca enheder private boliger Scenariet reducerer andelen af almene familieboliger til 40 %. Det bliver en del af de kommende drøftelser med boligorganisationen og ministeriet, præcist hvilke arealer der vil indgå i udviklingsplanen og fordeling mellem de nævnte greb. Forligspartierne er i den forbindelse enige om ambitionsniveauet ovenfor og ønsker ikke, at tilstødende arealer skal indgå i udviklingsplanen alene for at nå hurtigere til 40 %. Således skal mål for nedrivning, salg, erhverv og nybyggeri af boliger ske indenfor den afgrænsning af udviklingsområdet, som omfatter de af boligafdelingernes matrikler der i 2010 var benyttede (jf. bilag 3). Det er omdannelsen af Gellerup/Toveshøj til en attraktiv bydel med en alsidig beboersammensætning, der hænger sammen med den omkringliggende by, der er målet. Forligspartierne lægger vægt på et fortsat tæt og godt samarbejde med boligorganisationen om udviklingen af området. Forligspartierne er herudover enige om, at der som en del af udviklingsplanen skal være fokus på: At tiltrække og udvikle byfunktioner At sikre høj kvalitet i renoveringerne, bl.a. ift.: Arkitektur, vedligeholdelse, lejlighedstyper og planløsning At skabe kvarterer med hver deres eget karakteristika, hvor eksisterende byggeri og nybyg (fortætning) spiller sammen i karréer med trygge uderum, der bliver et aktivt tilvalg for flere ressourcestærke beboere. Blokkene i Gellerup og Toveshøj skal ikke behandles som enkeltstående bygninger, der skal renoveres, men omtænkes og nytænkes, så de bliver de bedst muligt samspillende aktører i den kommende urbane helhed. Inspiration hentes bl.a. i Rosenhøj, hvor renoveringen har fokuseret på identiteter, og hvor nye fællesskaber er skabt ved at blokkene grupperer sig parvist At skabe mulighed for at opdele afdelinger i mindre enheder som afspejler kvartersdannelse og byfunktioner At skabe den nødvendige plads til Verdensbadet som en del af Sports og Kulturcampus 3

76 At udviklingen af erhverv langs Edwin Rahrsvej styrkes At omdanne en eller flere eksisterende blokke til punkthuse At skabe strukturelle forandringer i Toveshøj og i Dortesvejkvartererne At udnytte de attraktive områder langs byparken til tæt-lavt boligbyggeri At understøtte udviklingen af en attraktiv og levende bygade At opnå synergi mellem erhverv og boliger Forligspartierne mødes efter behov undervejs i de kommende drøftelser med boligorganisationen og ministeriet. Byrådet forelægges herefter udviklingsplanen til beslutning inden fremsendelse til ministeriet - forventeligt inden udgangen af Udviklingsprojekter Herudover skal en række udviklingsprojekter realiseres for at opnå den blandede og attraktive bydel. Det drejer sig om følgende: Udvikling af City Vest: Danica og ATP ønsker at udvikle centeret og områderne omkring det. Der skal bl.a. bygges en biograf og private boliger. Gudrunsvejskvarteret, herunder ny infrastruktur. I forbindelse med den forventede udbygning af City Vest og udvikling af de kommunale bygninger og arealer nord for City Vest skal Gudrunsvej neddrosles fra fire til to spor og en ny bro skal føres henover vejen for at binde de to områder bedre sammen. Samtidig skal stien fra byparken føres ned gennem området og forbinde området til det rekreative område syd for Silkeborgvej. Herudover er de nedslidte kommunale bygninger på Gudrunsvej ved at blive udviklet med henblik på salg. Som tidligere vedtaget af byrådet, vil der efter det planlagte salg bliver fremlagt en indstilling, der korrigerer det tidligere indtægtskrav på bygningen med virkning fra Højskole og mødested ved Fredspladsen: I tæt samarbejde med Gellerup Kirke arbejdes der på at skabe en højskole. Samtidig har kirken planer om at åbne sig fysisk op mod pladsen ved Gudrunsvej og skabe et mødested på tværs af kulturer. Sports- og Kulturcampus Sports- og kulturcampus bliver Aarhus og det nye Gellerups levende samlingssted, som inviterer hele byens borgere indenfor og åbner Gellerup op for resten af Aarhus. Sports- og kulturcampus vil bestå af et bevægelseshus med lærings- og aktivitetstilbud; beboerhus, bibliotek og kulturhus i samme bygning; bypark og kunstgræsbane samt Verdenspladsen som det samlende midtpunkt. Endvidere pågår et innovationspartnerskab med det østrigske firma Vamed omkring udviklingen af et Verdensbad. Det er nødvendigt med et væsentligt kommunalt engagement i form af køb af serviceydelser for at sikre en økonomisk bæredygtig model for Verdensbadet. E&P Huset er Helhedsplanens informations- og aktivitetscenter i området. I 2017 lagde små besøgende vejen forbi. Huset har vist sig at være afgørende som udgangspunkt for den generelle kommunikationsindsats for de fysiske aktiviteter i området og rammer både beboere og besøgende fra resten af byen. Der vil også fremover være behov for en målrettet og strategisk kommunikationsindsats med udgangspunkt i et informationscenter i området. Forligspartierne er enige om, at ovenstående projekter er nødvendige for at opnå et attraktivt og spændende sted af bo og være. Gode naboskaber, spændende arkitektur, gode lejligheder og plads til byliv og liv mellem 4

77 bygningerne det er afgørende for at skabe en attraktiv bydel for både besøgende og beboere, så Gellerup/Toveshøj hænger sammen med resten af Aarhus. Byrådet forelægges konkrete indstillinger om de enkelte projekter i takt med at de realiseres. 4. Udviklingsplan for Bispehaven Aarhus Kommune og Østjysk Bolig har i efteråret 2017 besluttet at udarbejde en fælles udviklingsplan, som skal bidrage til at ændre området fra et særligt udsat boligområde til en attraktiv og tryg bydel med en blandet beboersammensætning (Magistraten 2. oktober 2017). Østjysk Bolig gennemfører allerede i de kommende år en tryghedsrenovering af området. Kravet om max 40 % almene boliger i 2030 er aftalt af partierne i Folketinget, men det er kommunen, der i samarbejde med boligorganisationen, laver den udviklingsplan, der kombinerer forskellige strategier og værktøjer for at komme ned på den lavere andel alment byggeri. Udviklingsplan for Bispehaven med max 40 % almene familieboliger Forligspartierne er enige om, at nedenstående er den politisk fastsatte ramme for den kommende udviklingsplan for Bispehaven. Udviklingsplanen skal efterfølgende konkretiseres i samarbejde med Østjysk Bolig og godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Udviklingsplanen skal have fokus på at udvikle en blandet by med forskellige boligtyper og byfunktioner, som er naturligt integreret i den omkringliggende by. Der er lavet et udviklingsscenarie, der kombinerer forskellige udviklingsværktøjer. Scenariet har søgt en balance mellem den tætte by og et varieret boligudbud med tæt-lavt byggeri, der kan fastholde og tiltrække en alsidig beboersammensætning og skabe en attraktiv bydel. Nye kvarterer, nybyggeri og infrastruktur skal i kombination med sociale indsatser bidrage til en helt ny bydel, som er bedre integreret med den omkringliggende by. Forligspartierne er på den baggrund enige om, at følgende elementer er nødvendige for at sikre den ønskede udvikling af området, og derfor skal indgå i udviklingsplanen: Nedrivning af 3 høje blokke samt omdannelse svarende til 3 lave blokke (i alt 318 boligenheder) Nybyggeri/fortætning med 225 enheder erhverv Nybyggeri/fortætning med 420 enheder ejerboliger Scenariet reducerer andelen af almene familieboliger til 39 %. Det bliver en del af de kommende drøftelser med boligorganisationen og ministeriet, præcist hvilke arealer der vil indgå i udviklingsplanen, og dermed antal og fordeling mellem de nævnte greb. I udviklingsscenariet ovenfor er områdets 230 almene ungdomsboliger medregnet. Forligspartierne er i den forbindelse enige om ambitionsniveauet ovenfor og ønsker ikke, at tilstødende arealer skal indgå i udviklingsplanen alene for at nå hurtigere til 40 %. Det er omdannelsen af Bispehaven til en attraktiv bydel med en alsidig beboersammensætning, der hænger sammen med den omkringliggende by, der er målet. Forligspartierne lægger vægt på et fortsat tæt og godt samarbejde med boligorganisationen om udviklingen af området. Forligspartierne ønsker at kombinere boliger, erhverv og andre funktioner og er åbne overfor en evt. omfor- 5

78 deling mellem erhverv og boliger afhængigt af, hvad der måtte give bedst mening, herunder også i forhold til markedets efterspørgsel. Øvrige elementer i Bispehavens udvikling Forligspartierne ønsker, at udviklingsplanen giver et bud på, hvilken slags bydel Bispehaven skal være i fremtiden. Planen skal arbejde med et bredt geografisk perspektiv og give bud på hvordan Bispehaven kan kobles på den omkringliggende by og omvendt. Forligspartierne ønsker at der bl.a. med afsæt i erfaringerne fra Gellerup/Toveshøj er fokus på at skabe en ny infrastruktur. Det nye vejnet skal sammen med ny bebyggelse skabe en helt ny bystruktur. Nye kvarterer med erhverv, ejerboliger og nye faciliteter skal sammen med en renovering og omdannelse af den eksisterende bebyggelse danne fremtidens bydel. Liveability er helt afgørende Bydelen skal være et godt sted at bo og besøge. Med indbydende byrum, gode boliger og spændende arkitektur vil Bispehaven på sigt kunne blive en attraktiv og mere integreret del af Aarhus. Forligspartierne er derfor enige om, at følgende konkrete elementer skal indgå i den kommende udviklingsplan: Forandringer af infrastruktur, byrum og pladser, herunder Rymarken, Hasle Centervej og åbning til Viborgvej, Bispehavevej, Ryhavevej, interne gader og forbindelser samt en styrket grøn kile. Målet er, at borgerne skal bevæge sig naturligt til og gennem Bispehaven og de omkringliggende områder. Omkringliggende udviklingsarealer, herunder arealet langs Viborgvej og arealet vest for Bispehaven, ønskes udviklet på sigt. Kvartersdannelser, så den nye bydel består af en række nye kvarterer med forskellige karakteristika. Omdannelserne skal sikre og tage udgangspunkt i områdets kvaliteter, bl.a. med de mange grønne arealer og den bynære beliggenhed. Nye ejerformer, erhverv og øvrige nye funktioner skal have fokus på byliv og byrum. Nybyggeriet skal være af høj kvalitet og give noget tilbage til bydelen. Fritids- og idrætsfaciliteter til gavn for området og den omkringliggende bydel. Den lokale klub planlægger en tilbygning, og der er behov for, at de omkringliggende arealer udvikles. Ambitionen er et multifunktionelt område med fx parkour, boldspil m.m., som også kan tiltrække besøgende udefra. Der ønskes en sammenhængende og attraktiv grøn forbindelse fra Hasle Bakker, via Ellekær og videre til Klokkerparken. Udvikling af bedre rammer for børnene, bidrage med liv og aktivitet samt mulighed for at udvikle arealerne langs Ryhavevej. Renovering og omdannelse af boliger og blokke er et centralt greb i den videre udvikling. Der ønskes variation og høj kvalitet i løsningerne. Ny dagligvarebutik og ejerboliger ud til Ryhavevej (lokalplan er under udarbejdelse) Mulighed for udflytning af kommunale arbejdspladser fra midtbyen som led i en samlet analyse og plan for kommunens arbejdspladser. Samarbejde med Aarhus Vand om klimatilpasninger, rekreativt vandmiljø m.v. Forligspartierne mødes efter behov undervejs i de kommende drøftelser med boligorganisationen og ministeriet. Byrådet forelægges herefter udviklingsplanen til beslutning inden fremsendelse til ministeriet - forventeligt inden udgangen af Byrådet forelægges efterfølgende konkrete indstillinger om de enkelte projekter i takt med at de realiseres. 5. Fælles plangrundlag og øvrige funktioner 6

79 De to fysiske udviklingsplaner betyder, at antallet af borgere og bolig- og beboersammensætningen vil ændre sig markant i Gellerup/Toveshøj og Bispehaven. Der forventes en tilvækst på tusindvis af nye boliger og borgere frem mod 2030, og hvor områderne i dag består af næsten 90 % alment byggeri, vil andelen af almene familieboliger falde til 40 % i Forligspartierne er enige om, at udviklingsplanerne for Gellerup/Toveshøj og Bispehaven skal danne grundlag for kommunal planlægning og kommunale funktioner og derfor indarbejdes i Aarhus Kommunes boligprognose. Forligspartierne holder fast i et hovedsigte om, at der skal være en alsidig beboersammensætning i de udsatte boligområder. De tiltag, der besluttes i denne aftale, bidrager til at opfylde denne intention. Forligspartierne er derfor enige om, at der ikke må iværksættes tiltag eller placeres funktioner i de særligt udsatte byområder eller i umiddelbar tilknytning hertil, som ikke understøtter ønsket om en alsidig beboersammensætning, så længe områderne optræder på den nationale ghettoliste. Forligspartierne er derfor enige om, at arealerne i de områder, der er under omdannelse, reserveres til boliger, erhverv, idrætsfaciliter og offentlige institutioner og formål, som understøtter omdannelsen. Det betyder, at forligspartierne er enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende arealerne til andre formål, som fx moskéer eller andre religiøse bygninger samt private friskoler. Forligspartierne noterer sig, at Østjyllands Politi overvejer at flytte Hovedpolitistationen i Aarhus til en anden lokation i byen med bedre plads og god infrastruktur. En flytning af politistationen til Bautavej vil have en god effekt for trygheden i både Gellerup/Toveshøj og Bispehaven. Forligspartierne er derfor enige om, at man vil se positivt på en henvendelse herom fra staten, som har kompetencen til at beslutte placeringen. 6. Forebyggelse i risikoområder Med den nye definition af udsatte boligområder og ghettoområder, som er aftalt mellem et flertal af partierne i Folketinget d. 9. maj, har Aarhus Kommune fire boligområder på ghettolisten. Det er Gellerup/Toveshøj, Bispehaven, Skovgårdsparken og Langkærparken. De to førstnævnte defineres tillige som hårde ghettoer. Det er afgørende, at der sættes ind, så der ikke er flere boligområder i Aarhus, der lander i kategorien hårde ghettoer og at der holdes tæt øje med, at øvrige boligområder i byen ikke udvikler sig negativt. Borgmesterens Afdeling har gennemført en risikoanalyse med udgangspunkt i dels de nationale definitioner (jf. ovenfor), dels Aarhus Kommunes og BL s 5. kreds fælles kategoriseringsmodel. Analysen peger på: At Skovgårdsparken og Langkærparken risikerer at blive hårde ghettoer. Det gælder særligt Skovgårdsparken, som har været på ghettolisten siden 2016 At Viby Syd (Kjærslund, Rosenhøj og Søndervangen) risikerer at blive et ghettoområde At Håndværkerparken, Herredsvang, Vejlby Vest og Trigeparken risikerer at blive udsatte boligområder At Præstevangen og Vandtårnsområdet herudover iflg. Aarhus Kommune og BL s 5. kreds er udsatte områder Forligspartierne er enige om, at der skal sættes ind, for at forhindre at ovennævnte risici indtræffer. Der vil være behov for at udvikle handleplaner i fællesskab mellem kommune, boligforening og øvrige aktører, som adresserer de udfordringer, der er i det enkelte område. I handleplanerne vil indgå bl.a.: Styrke den kommunale indsats ift. uddannelse og beskæftigelse Bruge udlejningsregler for at ændre beboersammensætningen 7

80 Boligsociale indsatser Mulighed for fysisk udvikling, herunder nedrivninger Forligspartierne forpligter sig til at iværksætte en ambitiøs handleplan for Skovgårdsparken, som både skal indeholde sociale indsatser og fysisk udvikling, herunder nedrivninger. 7. Genhusning Den forventede udvikling i Gellerup/Toveshøj og Bispehaven betyder, at et større antal familier skal flytte. Det er en omvæltning for den enkelte familie og en stor opgave for de almene boligorganisationer og kommunen. Et flertal i Folketinget har indgået en aftale, som indebærer, at borgere, der berøres af salg, skal forblive i boligområdet. Øvrige berørte borgere skal genhuses efter eksisterende lovgivning. Der er lavet et foreløbigt scenarie for mulighederne for at genhuse familierne, der berøres af nedrivninger, til andre almene boliger. Der er tale om en kompliceret øvelse, hvor der skal tages højde for: På den ene side den enkelte lejers karakteristika såsom statsborgerskab, herkomst, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, familiestørrelse, antal værelser i nuværende bolig, betalingsevne m.v. På den anden side hvilke boliger og boligområder der er mulige at anvende til genhusning. Det drejer sig fx om at beboere uden uddannelse og job ikke flytter til risikoområder (jf. ovenfor), at sikre en blandet beboersammensætning ift. statsborgerskab for at leve op til tidligere byrådsbeslutninger, at en række områder er omfattet af udlejningsregler, og at der er begrænsede antal lejligheder af den nødvendige størrelse og huslejeniveau. Forligspartierne ønsker en aftale med BL s 5. kreds, som indebærer, at boligorganisationerne stiller det nødvendige antal egnede ledige boliger til rådighed udenfor udsatte boligområder. Forligspartierne er bevidste om, at genhusningsopgaven i en årrække vil påvirke andre borgeres muligheder for at få en billig almen bolig. Forligspartierne bemærker i den forbindelse særligt, at Den Sociale Boligtildeling vil blive udfordret i at finde plads til de borgere, der har brug for en akut bolig og ikke har andre muligheder. Forligspartierne er enige om, at alle borgere, der berøres af nedrivninger, naturligvis skal tilbydes en anden passende bolig i overensstemmelse med lovgivningen. Forligspartierne ønsker at give den enkelte familie størst muligt tryghed og hjælp til at komme videre. Forligspartierne er enige om, at den genhusningsopgave, der følger af folketingspartiernes nye aftaler, har en anden karakter og et langt større omfang end tidligere genhusninger i Aarhus. Det betyder, at den tidligere mulighed, hvor beboere fra Gellerup/Toveshøj kunne blive i lokalområdet, må ændres. Forligspartierne ønsker, at en anden bolig et andet sted i byen kan blive starten på en ny tilværelse. Der skal iværksættes en opsøgende indsats, for at hjælpe og vejlede de familier, som selv ønsker at finde en ny bolig et andet sted i byen. Nogle familier vil have behov for en større grad af understøttelse, oplysning om muligheder, hjælp til at finde en ny bolig. I overensstemmelse med lovgivningen oplyses alle berettigede udlændinge om deres muligheder og rettigheder for økonomisk støtte til repatriering i deres oprindelsesland. Det kan endelig være relevant at se på, om familiens børn allerede går i skole i et andet område i byen, og om det område kan danne ramme om familiens nye liv. 8

81 Forligspartierne er på den baggrund enige om, at Aarhus Kommune skal tilbyde at påtage sig en aktiv rolle i forbindelse med genhusningsopgaven sammen med boligorganisationerne. Forligspartierne ønsker, at dette indgår i drøftelserne med BL s 5. kreds om genhusningsopgaven. Forligspartierne ønsker, at rammer og muligheder for genhusning beskrives med henblik på, at kommunen og boligorganisationerne sammen kan hjælpe familierne med råd og vejledning igennem processen. Forligspartierne er således enige om, at alle borgere der skal flytte fra et boligområde skal gives den fornødne hjælp til flytningen. Forligspartierne ønsker samtidig, at borgere, foreninger, virksomheder osv. i lokalsamfundene rundt omkring i byen tager rigtig godt imod deres nye naboer og hjælper dem godt på plads. Aarhus Kommune vil i samarbejde med bl.a. relevante aktører i civilsamfundet tage initiativ til tiltag som fx: - Velkomstarrangementer i de nye områder, herunder rundvisninger m.v. - Kontakt-/venskabsfamilier, som kan bidrage med vigtig viden om området, lige fra busforbindelser, sikre skoleveje til indkøbsmuligheder og sociale arrangementer. - Brugerrejser, der visuelt og kronologisk følger en borgers vej gennem en genhusning - lige fra den første kommunikation om områdets udviklingsplaner til opsigelse af lejemål, hjælp og vejledning ift. flytning, til modtagelse i nye omgivelser og etablering i daginstitutioner, skole og fritidstilbud. Aarhus Kommune har en målsætning om at etablere 400 almene familieboliger om året i perioden 2016 til I 2016 og 2017 har kommunen givet støttetilsagn til 973 almene familieboliger, heraf 148 såkaldte børnefamilieboliger med minimum 3 rum. I 2018 er der i øjeblikket projekter med omtrent 1100 almene familieboliger undervejs. Disse projekter er dog behæftet med en lang række usikkerheder frem til, at de har opnået det endelige kommunale støttetilsagn. Løbende i genhusningsperioden vil de nævnte nybyggeriprojekter blive indflytningsklare og kan derved bidrage til genhusningsopgaven. Det skal dog bemærkes, at de nybyggede almene boliger skal imødekomme det generelle øgede boligbehov i kraft af tilflytning til Aarhus. Endvidere har nybyggede familieboliger i dag et huslejeniveau, der er ca. 40 % højere end den gennemsnitlige husleje i Gellerup/Toveshøj og Bispehaven. Forligspartierne er enige om, at det er nødvendigt med yderligere alment byggeri på tværs af byen, for at kunne leve op til den politisk vedtagne ambition i boligpolitikken om en by i social balance. De kommende års nedrivninger, salg og omdannelser må derfor følges af nyt alment boligbyggeri. Forligspartierne er derfor enige om at opføre ekstra, nye almene boliger. Der afsættes derfor 10 mio.kr. årligt de kommende 12 år med henblik på at opføre ekstra, nye almene boliger udover den almindelige kvote. Hovedfokus vil være opførelse af mindre, billige boliger, som er til at betale også for udsatte borgere. Teknik og Miljø udmønter ambitionen i samarbejde med de almene boligorganisationer. Der skal i den forbindelse indledes en dialog med boligorganisationerne om forsøgsprojekter med billige almene boliger. Endvidere undersøges det, om der kan etableres alternative boligformer i de almene boliger. Forligspartierne er samtidig enige om at rejse overfor Regeringen og Folketinget, at staten skal bidrage økonomisk til etableringen af almene erstatningsbyggerier andre steder i byen. Forligspartier er også enige om, at en række yderligere tiltag skal overvejes, herunder mulighederne for genhusning i tomme ældreboliger, genhusning i andre kommuner, genhusning i privat udlejningsbyggeri m.v. Endelig ønsker forligspartierne at opdatere administrationsgrundlaget for byrådets beslutning fra 1996 om, at I den kommunale boligmasse skal tilstræbes en beboerandel på 25 % af flygtninge og indvandrere. Byrådsbeslutningen praktiseres i dag ved, at ikke-danske statsborgere ikke kan anvises en bolig i områder med høj andel af beboere med ikke-dansk baggrund. Det betyder samtidig, at personer med ikke-vestlig 9

82 baggrund godt kan anvises en bolig i disse områder, hvis de har opnået dansk statsborgerskab. Derved kan de påvirke andelen af ikke-vestlige i området. Med folketingspartiernes nye definition af ghettoer m.v. forstærkes betydningen af andel af ikke-vestlige i forhold til om et område karakteriseres som en ghetto. Forligspartierne er derfor enige om at opdatere administrationsgrundlaget i forhold til beslutningen fra 1996, så den praktiseres ved, at ikke-vestlige borgere ikke anvises til områder med høj andel af ikke-vestlige beboere. Samtidig justeres retningslinjen til max 50 % svarende til den nationale tærskel for, hvornår et område kan karakteriseres som en ghetto. 8. Børn og unge har værdi i sig selv En række partier i Folketinget har indgået aftaler i forhold til børnene og de unge. Det drejer sig om en aftale på undervisningsområdet, der bl.a. indfører obligatoriske sprogprøver i 0. klasse på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte områder, øgede muligheder for indgriben over for folkeskoler med vedvarende dårlige resultater samt en styrkelse af forældreansvaret. Der er også indgået aftaler om obligatorisk læringstilbud til 1- og 2-årige i udsatte boligområder samt aftale om bedre fordeling af børn i daginstitutioner. Samtidig indføres på en række områder nye sanktionsmuligheder. Det gælder fx muligheden for at børnechecken bortfalder, hvis et barn har mere end 15 % ulovligt skolefravær, eller hvis et barn ikke deltager i det kommende obligatoriske læringstilbud. Nogle af aftalerne træder i kraft fra 2019, andre først efter næste folketingsvalg. Forligspartierne noterer sig, at folketingspartiernes aftaler skal implementeres, når de er omsat i konkret lovgivning, og spille godt sammen med de initiativer, vi allerede arbejder med i Aarhus. Folketingspartiernes initiativer har bl.a. til hensigt at blande børnene fra en tidlig alder, så børn fra udsatte områder ikke går i isolerede dagtilbud, men møder børn og familier fra resten af byen, får de fornødne sprogkundskaber og lærer om og bliver aktive medborgere i det danske samfund. Forligspartierne konstaterer, at Folketinget vil indføre en række nye sanktionsmuligheder. Det er vigtigt for forligspartierne, at Aarhus Kommune gør en indsats for at motivere børn og familier, så tvang og sanktioner i videst muligt omfang kan undgås. Lykkes en motiverende indsats ikke, er virkemidlerne til stede. Læringstilbud Forligspartierne er enige om, at obligatorisk læringstilbud til 1- og 2-årige børn som udgangspunkt skal tilrettelægges i tilknytning til de ordinære dagtilbud, så børn i læringstilbud møder børn i almindeligt dagtilbud. Fokus i læringstilbuddet skal være børnenes bedste. Forligspartierne er også enige om, at Børn og Unges medarbejdere skal arbejde for og motivere til at så mange forældre fra udsatte boligområder som muligt vælger det almindelige dagtilbud til deres børn. Skoleområdet Forligspartierne er afledt af folketingspartiernes initiativer for de mindste børn enige om, at der også er behov for at kigge på skoleområdet i Aarhus Kommune. Formålet er at sikre, at skolebørn med to-sproget baggrund får en god skolegang sammen med andre børn uden to-sproget baggrund og får det sproglige og kompetencemæssige løft, som er nødvendigt for at klare sig godt resten af livet. Aarhus Kommune har de seneste år søgt at løse udfordringerne gennem bl.a. magnetskoler, heldagsskoler og busordning. Forligspartierne konstaterer, at der fortsat er udfordringer og er derfor enige om, at der skal nye veje til for at nå den overordnede målsætning om, at skolebørn skal blandes, så børn med sproglige udfordringer, herunder børn fra udsatte boligområder, ikke går i skole isoleret fra resten af byen. Forligspartierne anmoder Børn 10

83 og Unge om at fremlægge forskellige forslag og målsætninger til byrådet til brug for besparelserne i budget , som kan indfri denne intention. Forligspartierne ønsker, at Børn og Unges forslag omfatter ændrede skoledistrikter, modeller for opdelte skoler hvor indskoling, mellemtrin og udskoling sker på forskellige matrikler, og et mål om at udnytte skolekapaciteten optimalt og opnå en effektiv klassedannelse. Ambitionen er at skabe attraktive skoler, som tiltrækker elever og medarbejdere. Forligspartierne finder det helt afgørende, at alle interessenter inddrages i den videre proces. Forligspartierne ønsker endvidere, at der er opmærksomhed og opfølgning på sammenhængen mellem ressourcetildelingen og effekten for børnene. Børn og Unge følger løbende op på særlige budgettildelinger fx ved årlige revisitationer af elever i specialklasser, ligesom ressourcer til elever med sprogstøttebehov bortfalder, når eleverne ikke længere har behov. På den generelle bane følger Børn og Unge løbende den faglige udvikling på skolerne via kvalitetsrapporterne, bl.a. ift. karakterniveau og undervisningseffekt. I forhold til de enkelte elever følges den faglige udvikling og trivsel ved fx nationale test, trivselsmålinger, skole-hjem samtaler samt i de ældste klasser via uddannelsesparathedsvurdering og karakterer. 9. Gentænkning af tilbuddene til børn og unge i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Byrådet har herudover allerede besluttet, at tilbuddene til børnene og de unge i Gellerup, Toveshøj og Ellekær skal gentænkes. Baggrunden er, at data viser, at børn og unge fra disse områder klarer sig dårligere end børn og unge i resten af byen i forhold til sprog, fagligt niveau, fravær, sundhed, ungdomsuddannelse med videre. Ønsket er, at børnene og de unge i de tre områder, fremadrettet kommer til at klare sig ligeså godt som børn og unge i resten af Aarhus Kommune. På den baggrund har der været en to-delt proces om at gentænke tilbuddene til børnene og de unge. Først en afklaringsfase og siden en initiativfase. Der har været stort engagement undervejs og efter inddragelse, dialog og kvalificering er der udarbejdet forslag til fremadrettede initiativer. Forligspartierne er enige om at drøfte alle initiativer fra Gentænk-processen ved de kommende budgetdrøftelser, og er enige om, at nedenstående initiativer kan supplere folketingspartiernes initiativer. Forligspartierne har lagt vægt på de input, der er kommet fra inddragelsesprocessen, kvalificeringen og den forventede effekt. Der er lagt vægt på initiativer, som primært berører organiseringen af det lokale arbejde og kernedriften med fokus på tidlig indsats og ikke initiativer, som har mere projektmæssig karakter. Ekstra sundhedsplejebesøg med fokus på sprog Initiativet indebærer ekstra sundhedsplejebesøg, når børnene er fire og ti-tolv måneder. Sundhedsplejersken kommer på to ekstra besøg hos familier, hvor der vurderes at være behov for fokus på den tidlige sprogudvikling og relationsdannelse. På besøget ved måneder vil der også være deltagelse af en pædagog fra det lokale dagtilbud. Formålet er, at forældrene får større viden om, hvordan de stimulerer deres barn. Initiativet starter op som et pilotprojekt i Gellerup, Toveshøj og Ellekær. Intensivt sundhedsplejebesøg til de mest udsatte børn Initiativet indebærer intensive sundhedsplejebesøg til de allermest udsatte børn med henblik på at afhjælpe og kompensere for fx mistrivsel og social udsathed. I det intensive tilbud skal sundhedsplejersken have en udviklende, kompenserende og aflastende funktion i forhold til støtte og stimulering af barnets normale udvikling. Sundhedsplejersken arbejder direkte med barnet på de områder, hvor forældrene ikke på det aktuelle tidspunkt har tilstrækkelige kræfter til at anvende deres kompetencer. Der vil også være fokus på, at børnene kommer tidligt i dagtilbud. Initiativet starter op som et pilotprojekt i Gellerup, Toveshøj og Ellekær. 11

84 Det udvidede forældresamarbejde Forligspartierne er enige om at fremme forældreansvaret ved at understøtte udviklingen af forældrekompetencer. Det sker gennem forløb i dagtilbuddene, som relaterer sig til familiernes hverdag og giver redskaber til at håndtere håndgribelige situationer i hverdagen. Familierne skal guides og motiveres til at påtage sig ansvaret i forhold til deres børn. Ved tilrettelæggelse af forløbene er det afgørende, at de har en form, hvor forældrene ser, hvad pædagoger gør, og bliver inddraget aktivt. Forløbene skal tilbydes til hele gruppen og ikke kun udpegede familier. Temaerne i forløbene kunne blandt andet være sprog, kost, læring via leg. Formålet med initiativerne er, at forældrene bliver guidet til at påtage sig ansvaret i forhold til deres egne børn. Andre primære voksne i børnenes liv vil også kunne deltage. Det er vigtigt at skabe gode rammer for samarbejdet, herunder kan forældrekontrakter indgå. Generelt er forligspartierne enige om, at der i dagtilbud og skoler skal være samtaler med forældrene, hvis barnet ikke udvikler sig og trives, hvor begge forældre forventes at indgå i samtalerne, således at hele familien understøttes bedst muligt. Forventninger til børnene og de unge Initiativet vedrører, hvilke forventninger børnene og de unge bliver mødt med af deres forældre og de professionelle. Initiativet skal sikre, at ledere og medarbejdere, som arbejder med børn og unge fra Gellerup, Toveshøj og Ellekær, har kendskab til, hvad man kan forvente af børn og unge på forskellige alderstrin, og at de møder børn og unge med de samme forventninger, uanset om de kommer fra et udsat boligområde eller fra et ressourcestærkt lokalområde. Det skal ske via Stærkere Læringsfællesskaber i Børn og Unge og en ledelsesmæssig opmærksomhed i alle magistratsafdelinger. Initiativet gennemføres inden for de eksisterende rammer. Rekruttering af elever og arbejdet med skolens ry Initiativet handler om, hvad man kan gøre for at tiltrække flere ressourcestærke elever til områdets skoler. I forlængelse heraf foreslås for det første en markant ledelsesmæssig indsats for at bistå de lokale ledere og medarbejdere med at opnå et fælles mindset som forudsætning for en dedikeret indsats til styrkelse af elevernes faglighed og skolernes attraktivitet. For det andet foreslås en større videndeling og deling af god praksis på tværs af skoler, som skal bidrage til en markant ledelsesudvikling hos den lokale skoleledelse. Dette kan være via sparring fra andre skoleledere, partner-skoler, skolebesøg mv., med inspiration fra London Challenge. Forligspartierne ser også gerne, at privatskoler deltager i forhold til videndeling og sparring. For det tredje foreslås et midlertidigt løft af ressourcer og faglighed i forhold til at kommunikere sagligt og samtidig markant fra skolernes side. Endelig er forligspartierne enige om, at det er afgørende med et godt samarbejde og en god overgang mellem dagtilbud og skole, så flest muligt forældre vælger det lokale folkeskoletilbud. Forligspartierne ønsker samtidig, at de lokale skoler er en integreret del af civilsamfundet, og at de bidrager til udviklingen af lokalområderne. Det skal blandt andet ske ved at styrke skolebestyrelsen, så de benytter sig af muligheden for at have eksterne skolebestyrelsesmedlemmer fra erhvervslivet, idrætsforeninger og andre lokale aktører. Dette kan også bidrage til, at skolerne bliver attraktive, og flere vælger den lokale folkeskole. Undersøgelser har vist, at børn, unge og voksne ofte har overdrevne forestillinger om hinandens handlinger og opførsel. Det kan føre til negative selvbilleder og forståelser af, hvad der er normalt og blive til selvopfyldende profetier. Forligspartierne ønsker at lokalisere og nedbryde fordomme og målrette de lokale indsatser 12

85 til de reelle problemer i de udsatte boligområder. En del af dette er derfor at udbrede social pejling som metode, hvor borgere og medarbejdere får synliggjort negative overdrivelser og forudfattede holdninger. 10. Tværgående samarbejde om udsatte familier Både i forbindelse med Gentænk Gellerup-projektet og i andre administrative drøftelser er der peget på behovet for et styrket samarbejde på tværs af magistratsafdelinger, som arbejder med de mest udsatte familier. Flere familier i de udsatte områder indgår i dag i en række forskellige indsatser, og der er derfor mange forskellige fagpersoner, der arbejder med samme familier. Det skyldes, at en række problemstillinger ofte hænger sammen fx er langvarig arbejdsløshed ofte kombineret med at både børn og voksne mistrives og har andre udfordringer end ledighed. Forligspartierne er enige om, der er behov for en mere håndholdt, mere koordineret og mere helhedsorienteret indsats i forhold til familiernes samlede situation i stedet for de enkelte indsatser. Forligspartierne er på den baggrund enige om at iværksætte et nyt pilotprojekt/metodeudviklingsprojekt under overskriften Opgang-til-opgang, der skal afprøve nye veje for udsatte familier i de udsatte boligområder. Opgang-til-opgang bygger på positive erfaringer fra bl.a. New York og innovationsprojektet Familien arbejder sig frem. En opgang-til-opgang-indsats indebærer et nyt tæt arbejdsfællesskab mellem medarbejdere og ledere på tværs af kommunens forvaltninger. På baggrund af en databaseret screening tilrettelægges projektet med udgangspunkt i en eller flere konkret(e) opgange deraf navnet. Indsatsen overfor den enkelte borger/familie tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens/familiens ressourcer og udfordringer, fx dagtilbud, skolegang, fritidsliv, sundhed, beskæftigelse, sociale indsatser m.v. Opgang-til-opgang kræver at den enkelte medarbejder igangsætter og bygger bro mellem relevante tilbud og sikrer en sammenhængende indsats. Det fordrer en lokal tilstedeværelse og en fælles koordinerende enhed på ledelsesniveau, så der er tilstrækkelige ressourcer og fremdrift. En opgang-til-opgang-indsats vil arbejde ud fra en community center tilgang, hvor de relevante fagområder rykker ud og etablerer sig tæt på opgangen i et område, hvorfra det både er muligt at iværksætte opsøgende indsatser overfor relevante borgere samtidig med, at borgerne har mulighed for at opsøge kommunen via én samlet indgang. Projektet skal være lokalt forankret og indebærer et tæt samarbejde mellem kommune og boligforeninger. Forligspartierne er derfor enige om at igangsætte opgang-til-opgang som et samlet metodeudviklingsprojekt på tværs af forvaltninger. Organiseringen af opgang-til-opgang beskrives nærmere i oplægget om organisering som fremsendes til Magistraten (jf. senere afsnit) i oplægget vil indgå en oversigt over forventede effekter, tidligere erfaringer og evidens samt en beskrivelse af sammenspillet med den boligsociale indsats og frivillige indsatser. 11. Beskæftigelse - job og vækst De udsatte boligområder er kendetegnet ved en overrepræsentation af borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet. Udover de beskæftigelsesmæssige udfordringer er der en række sundhedsudfordringer i de udsatte boligområder. En større andel af befolkningen her (sammenlignet med resten af Aarhus) har en dårligere sundhedstilstand både fysisk og mentalt og en mere usund livsstil i forhold til kost, rygning og motion. Sundhed og trivsel er et vigtigt mål både i sig selv og som et grundlag for at kunne opnå uddannelse og beskæftigelse. Samtidig kan vi se, at det generelt går godt med beskæftigelsen i Danmark. Ledigheden falder, og i flere brancher er der stor efterspørgsel på arbejdskraft. Det momentum skal vi udnytte. Borgerne i udsatte bolig- 13

86 områder, som er udenfor arbejdsmarkedet, udgør en arbejdsmarkedsreserve med et potentiale, vi endnu ikke har indfriet det gælder særligt kvinderne. Uddannelse og beskæftigelse skaber aktive medborgere og er samtidig en vigtig nøgle til både social mobilitet og god integration. For den enkelte giver et ordinært arbejde en øget mening med tilværelsen. Og den glæde og stolthed, som følger, har en positiv afsmitning på familien og børnene. Det er derfor afgørende, at der investeres i de enkelte borgere, herunder sikres den rette opkvalificering, så borgernes kompetencer matcher virksomhedernes efterspørgsel. Ret og pligt følges ad på det danske arbejdsmarked. Forligspartierne ønsker en tættere dialog og samarbejde mellem Aarhus Kommune og de aarhusianske virksomheder med henblik på, at Aarhus Kommune kan bidrage til at flere virksomheder får mulighed for at åbne deres døre og påtage sig et ansvar for at rekruttere lokalt blandt dem, som endnu ikke er i job. Forligspartierne er enige om, at der er behov for at løse de beskæftigelsesmæssige udfordringer i de udsatte boligområder. Forligspartierne ønsker i den forbindelse særligt fokus på dels kvinder med ikke-vestlig baggrund, der har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med andre kvinder på arbejdsmarkedet dels særligt fokus på unge, særligt drenge, med ikke-vestlig baggrund, som oplever en generel mindre uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning. Aarhus Kommune skal gå forrest som arbejdsplads Forligspartierne er enige om, at Aarhus Kommune som arbejdsplads selv skal være med til at løfte ambitionsniveauet og arbejde målrettet for at hæve andelen af ikke-etnisk-danskere i kommunale jobs. Det har man arbejdet på i en årrække, men uden det ønskede resultat. Direktørgruppen har derfor iværksat Mangfoldighed Forfra, som skal styrke indsatsen bl.a. gennem et styrket samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om at øge optaget fra denne gruppe. Resultaterne herfra skal forelægges Magistraten. Flere fritidsjobs Et fritidsjob styrker det personlige ansvar, giver konkrete joberfaringer og skaber en arbejdsidentitet fra en tidlig alder. Forligspartierne er enige om at øge ambitionen i forhold til fritidsjobs fra den nuværende målsætning om 500 fritidsjobs til 1000 fritidsjobs. Af de yderligere 500 fritidsjobs skal halvdelen være kommunale og halvdelen private. Forligspartierne ønsker, at fritidsjobbene etableres bredt på tværs af kommunens magistratsafdelinger og bredt på tværs af brancher på det private arbejdsmarked. Investeringsmodeller og øvrige initiativer Forligspartierne noterer sig, at direktørgruppen til forhandlingerne om Budget fremlægger forslag til konkrete investeringsmodeller og beskæftigelsesinitiativer, der kan reducere antallet af personer på offentlig forsørgelse, og beder om, at der er særligt fokus på, at de ovennævnte grupper, herunder særligt kvinder og unge, i de udsatte boligområder får langt bedre fat på det ordinære private og offentlige arbejdsmarked. Forligspartierne ønsker, at der skal være skarpt fokus på effekten af tilbuddene til den enkelte borger, så flest muligt bliver selvforsørgende. Forligspartierne ønsker i den forbindelse, at der med budgettet fastsættes konkrete delmålsætninger, som der følges op på månedligt. Forligspartierne er enige om at forpligte sig til at tage politisk handling, hvis den ønskede effekt udebliver. I de senere år er der kommet øget fokus på og mulighed for beskæftigelsesmæssige sanktioner overfor jobparate borgere ved manglende udnyttelse af arbejdsmuligheder mv. Sociale Forhold og Beskæftigelse har etableret en samlet sanktionsenhed, som har ansvaret for at udføre alle sanktioner for jobparate borgere. Forligspartierne er enige om, at det som led i en styrket beskæftigelsesindsats er nødvendigt med en tæt 14

87 opfølgning og brug af sanktioner ud fra en faglig vurdering, som et af flere midler til at sikre, at alle, der kan arbejde, står til rådighed. Lokal jobskabelse med Byg Op som eksempel Herudover er forligspartierne enige om, at synergien mellem de kommende års markante fysiske forandringer og jobskabelse skal udnyttes. Et eksempel på dette er Byg Op, som arbejder med at skabe lokale jobog uddannelsesåbninger til beboere fra udsatte boligområder, som er langt fra arbejdsmarkedet, i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter i den almene boligsektor. Der er bl.a. erfaringer fra Gellerup/Toveshøj og Bispehaven. Byg Op har et godt netværk til en lang række byggepladser og en god relation til en lang række entreprenører, som gør det let for dem at åbne jobmuligheder i udsatte boligområder. Det nuværende Byg Op -samarbejde udløber med udgangen af Forligspartierne ønsker at fortsætte og udbygge de gode erfaringer. 12. Tryghed og medborgerskab Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Først når vi er trygge, kan vi tage aktivt del i samfundet, udfolde os og passe på hinanden. Derfor har Aarhus Byråd vedtaget en tryghedsstrategi i samarbejde med Østjyllands Politi som supplement til de allerede igangværende indsatser. Arbejdet er godt på vej men der er stadig udfordringer. Trygheden i de udsatte boligområder er generelt lavere end i resten af Aarhus, og ifølge rigspolitiets seneste tryghedsmåling er Bispehaven og Gellerup/Toveshøj blandt de mest utrygge boligområder i Danmark. Forligspartierne er enige om, at borgerne i udsatte boligområder skal opleve samme grad af tryghedsfølelse, som andre borgere i Aarhus og derved gives samme muligheder for at deltage aktivt i det omkringliggende samfund. Derfor er forligspartierne enige om at nedenstående kan bidrage til at øge trygheden: Aktivt medborgerskab og fællesskab Stærke fællesskaber giver handlekraft, når der skal sættes ind mod det, der skaber utryghed. Det aktive medborgerskab og de sociale netværk skal derfor aktiveres i de udsatte boligområder. Beboernes personlige ansvar og fælles vilje til tryghed skal erobre områderne, skabe liv og aktivitet og fortrænge kriminalitet og utryghed. Samtidig kan en større deltagelse i fritids- og foreningslivet medvirke til, at særligt børnene og de unge bliver en del af sunde fællesskaber, får en god opvækst og kommer godt videre i uddannelse og beskæftigelse. En række initiativer arbejder allerede på denne bane: Det drejer sig fx om de boligsociale helhedsplaner, get2sport, foreningernes hus, en lang række frivillige foreninger, medborgerskab som drivkraft i Bispehaven, bydelsmøder, genlyd i alle bydele og samskab Aarhus. Herudover er der stærke lokale samarbejder og beredskab mellem kommune, politi, boligorganisationer og frivillige foreninger. Forligspartierne er enige om, at stærke sociale netværk, fællesskaber og stærkt foreningsliv kommer over tid. Derfor er der behov for langsigtede og bæredygtige indsatser for at lykkes. Forligspartierne ønsker derfor at permanentgøre og forankre eksisterende medborgerskabsinitiativer på tværs af forvaltningerne i de to særligt udsatte boligområder: Gellerup/Toveshøj og Bispehaven. Fokus skal være på at opbygge og understøtte foreninger og frivillige i områderne. Konkret prioritering sker i den fælles programstyregruppe for Tryg i Aarhus, hvor politiet, borgmesteren, og relevante rådmænd deltager efter behov. Erfaringerne fra bl.a. Gellerup/Toveshøj er, at der er et særligt behov for at styre åbne byrum og fylde dem med liv. Den nye bypark i Gellerup, som er anlagt i fællesskab mellem kommunen og Brabrand Boligfor- 15

88 ening, og den kommende verdensplads er eksempler på nye byrum, som kræver en særlig indsats for at blive succeser. Forligspartierne er derfor enige om at etablere en ny brobyggerfunktion, som skal styrke kapacitetsopbygningen af frivillige foreninger i området, så de kan være med til at aktivere borgere og områdets aktører, så byparken og verdenspladsen kommer til at summe af aktivitet, oplevelser og ophold til glæde for hele byen fx fællesspisning, fælles aktiviteter, markedsdag, åben scene, koncerter, kulturaktiviteter mv. Forligspartierne ønsker derfor at etablere en brobyggerfunktion til byparken og verdenspladsen, som kan bygge frivillighedskapacitet op og understøtte foreningerne i at løfte brobyggeropgaven. Kommunen og boligorganisationerne samarbejder om at skabe og vedligeholde trygge uderum og vej- og stiforbindelser. Teknik og Miljø har erfaringer med tryghedsfremmende initiativer fx belysning af Brabrandstien. Øvrige initiativer som fx fritrumsbeskæringer, stiforbindelser, fælles faciliteter/aktivitetsmuligheder (MTBbaner, boldspil, parkour, legepladser m.v.) kan ligeledes fremme trygheden. Forligspartierne er enige om, at trygge uderum i udsatte boligområder skal prioriteres yderligere, og at dette skal ske lokalt i dialog med relevante aktører og borgere i områderne, herunder som opfølgning på tryghedsvandringer i områderne. Initiativet starter i Elever fra folkeskoler i og omkring udsatte boligområder kan med fordel blive involveret i et områdes vedligeholdelse, fx ved at fjerne skrald, hjælpe med mindre praktiske opgaver eller lignende. Det styrker medejerskabet til lokalområdet. Forligspartierne er samtidig enige om, at tryghedsskabende og kriminalpræventive tiltag, herunder videoovervågning, skal indgå i alle dele af arbejdet med de kommende udviklingsplaner for Gellerup/Toveshøj og Bispehaven. Fokuseret beskæftigelsesindsats til unge over 18 år med komplekse problemstillinger Beskæftigelsesforvaltningen har over en længere periode haft fokus på unge, som i varierende omfang har problemer med kriminalitet, misbrug, hjemløshed og psykiatriske problemstillinger. Målgruppen har typisk tilknytning til udsatte boligområder i Aarhus og har en utryghedsskabende adfærd. Der er brug for en specialiseret indsats og koordination med mange myndigheder og fagligheder. De unges perspektiver og livsvalg skal ændres og udfordringerne med misbrug, hjemløshed, gæld og psykiatriske problemstillinger skal løses. Det kræver et tværfagligt arbejde med de unge hver eneste dag. Forligspartierne er derfor enige om en styrket indsats overfor gruppen. Styrkelse af Kontaktstedet og Gadeplan Aarhus Kontaktstedet er et anonymt værested for udsatte unge i Gellerup mellem 13 og 23 år. Det er et frirum for unge i Gellerup. Der er aktiviteter, samvær og mulighed for råd og vejledning om eksempelvis job og uddannelse og måske få hjælp til at skrive en jobansøgning. De unge søger her vejledning om familieforhold og konflikter, bolig, økonomi, ensomhed, misbrug og meget andet. Kontaktstedet har gennem årene oplevet en større søgning blandt områdets unge og en større tyngde i brugergruppens problematikker og som følge heraf et større behov for hjælp. Kontaktstedet har i foråret 2018 oplevet et øget konfliktniveau og mere hærværk. Forligspartierne er enige om at styrke Kontaktstedet med ressourcer til uddannede medarbejdere, som kan indgå i den pædagogiske opgave på stedet, og at det tætte samarbejde mellem Gadeplan Aarhus og Kontaktstedet skal fortsætte. Herudover er forligspartierne enige om, at der skal findes en løsning på den lokalemæssige situation. Antallet af sigtelser om personfarlig kriminalitet er steget efter at have været faldende gennem mange år. Østjyllands Politi har analyseret, at den personfarlige kriminalitet er afgrænset til en begrænset målgruppe. 16

89 Forligspartierne er enige om, at der skal sættes ind heroverfor gennem den generelle forebyggelse, målrettet indsats, første gang en voldshandling sker og endelig en øget smidighed i vores foranstaltninger. På den baggrund ønsker forligspartierne at styrke den opsøgende indsats i FU Opsøgende i Børn og Unge og UC Gadeplan i MSB. Opfølgning på kriminalitet Forligspartierne noterer sig, at boligorganisationerne har fået flere muligheder for at nægte kriminelle at bosætte sig i et udsat boligområde samt flere muligheder for at udsætte kriminelle lejere og medlemmer af husstanden. Forligspartierne er enige om, at kommunen fortsat skal understøtte politiets indsatser gennem aktivt myndighedssamarbejde, herunder 360-graders indsats i forhold til kriminelle. Vold i hjemmet er tabubelagt og underlagt mange usikkerheder. Forligspartierne ønsker, i samarbejde med bl.a. politiet, at følge udviklingen både i udsatte boligområder og resten af byen. Udviklingen kan fx følges gennem antal henvendelser til rådgivningstilbud og sundhedspleje. Målet er at kunne sætte tidligt ind og hjælpe dem, som rammes af vold i hjemmet. 13. Kommunikation og borgerinddragelse Nærværende aftale vil på grund af sit omfang og helhedsperspektiv komme til at påvirke mange borgere i Aarhus Kommune. Det gælder nogle af de borgere, der i dag bor i et af de udsatte boligområder, som skal omdannes i de kommende år, og det gælder borgere, der bor et andet sted i byen, og som måske får en ny nabo om nogle år. Samtidig kan kommunen ikke løse opgaven alene, men er helt afhængige af et tæt og konstruktivt samspil med alle relevante aktører: Nuværende og fremtidige beboere i de berørte områder, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, boligforeninger, politiet mfl. Vi har en fælles opgave og et fælles ansvar for at bidrage ind i arbejdet med at omdanne de udsatte boligområder. Kun derigennem kan vi lykkes. Derfor lægger forligspartierne stor vægt på kommunikation og inddragelse undervejs i de kommende forandringer. Forligspartierne er enige om, at nuværende og kommende beboere samt andre parter i byen skal involveres i den kommende udvikling. Den almene sektor har generelt et stærkt beboerdemokrati, hvor beboerne engagerer sig i og tager ansvar for udviklingen i lokalområdet. Forligspartierne ønsker, at det ejerskab og engagement også kan gøre sig gældende i den kommende proces med afsæt i de politisk fastsatte rammer. Kommunen og boligorganisationerne har fået en bunden opgave med de nye aftaler på Christiansborg. Forligspartierne konstaterer at, et flertal i Folketinget i den kommende lovgivning forventes at give kommunalbestyrelsen udtrykkelig hjemmel til at meddele boligorganisationen påbud om at iværksætte indsatser mod parallelsamfund, herunder eksempelvis renoveringer, infrastrukturændringer, salg eller nedrivninger af almene boliger i ghettoområder. Herudover forventes Transport-, Bygnings- og Boligministeren at få mulighed for at gribe ind og i sidste ende overtage ansvaret for at afvikle et udsat alment boligområde, hvis udviklingen ikke er som ønsket. Afsættet er Aarhus Kommunes medborgerskabspolitik (2015), og målet er at skabe engagement, ejerskab og bidrag til den kommende udvikling, samtidig med at vi lærer og gør brug af forskellige erfaringer, viden og kompetencer. Medborgerskabspolitikken peger på nødvendigheden af en tydelig forventningsafstemning. Nogle beslutninger er bundne, fordi Folketinget vil vedtage dem ved lov. Andre kan vi sætte vores præg på lokalt. Det er vigtigt, at vi er tydelige omkring, hvilke beslutninger nuværende og kommende beboere kan 17

90 være med til at præge. De dele af aftalen, som er en direkte udmøntning af kommende lovgivning, vil derfor ikke være genstand for en inddragelsesproces. Det skal sikres, at kommunikations- og inddragelsesprocessen tilpasses de mange forskellige aktører vi skal involvere hele byen. For at imødekomme dette skal der i fællesskab udarbejdes konkrete metoder og tilgange til inddragelsen. Som et led heri nedsættes et advisory board med en bred vifte af kompetencer og viden om borgerinddragelse, indsigt i integration og udsatte boligområder eller lokal forståelse fx beboere eller foreninger fra udvalgte områder. Medlemmer til advisory boardet udvælges derfor ikke ud fra en klassisk interessevaretagelseslogik, men i stedet på baggrund af deres specifikke kompetencer og viden om emnet. Advisory boardet skal både fungere som et rådgivende forum ift. udviklingen af metoder til kommunikations-og inddragelsesprocessen, og som en ressource ind i implementeringsarbejdet. Medlemmerne af advisory boardet skal præsenteres for forligskredsen. Det er afgørende at kommunikations-og inddragelsesprocessen forholder sig til, og tilpasses tidligere processer, så der fx ikke planlægges parallelle inddragelsesspor. Det er desuden særligt vigtigt at have for øje, at beboere i de berørte områder er en særlig målgruppe, da en række temaer, f.eks. boligerne i områderne, berører nogle borgeres liv og dagligdag meget direkte. Forligspartierne er enige om, at der skal etableres en funktion i de to berørte områder, hvor beboerne kan opsøge hjælp og stille spørgsmål, fx i forbindelse med flytning, som beskrevet i tidligere afsnit. Samtidig har beboerne i særligt Gellerup og Bispehaven været igennem mange inddragelsesprocesser og kommunikationstiltag i forbindelse med de fysiske tiltag i deres områder. Den kommende kommunikations- og inddragelsesproces skal derfor tilpasses, så den giver mening for de relevante borgere. 14. Effektmåling Folketingspartiernes målsætning er, at der i 2030 ikke er ghettoer. De udsatte boligområder i Aarhus skal derfor ændres til socialt velfungerende områder med en balanceret beboersammensætning. Samtidig skal alle øvrige boligområder udvikle sig i den rigtige retning, så vi ikke i fremtiden oplever nye udsatte boligområder. Effektmål for områder med fysisk udviklingsplan Der er brug for gode og præcise effektmål, der løbende giver svar på, om vi bevæger os i den rigtige retning, og hvor der eventuelt er behov for handling, herunder nye indsatser eller lukning af eksisterende, der ikke har den ønskede effekt. Effektmålene skal danne en fælles ramme som alle aktører er forpligtede til at understøtte realiseringen af. I 2011 blev der fastsat effektmål for Helhedsplan Gellerup/Toveshøj, og de blev justeret i Der har dog ikke været en fast årlig kadence for opfølgning. For at sikre en ensartet opfølgning i alle boligområder med en udviklings- eller helhedsplan er forligspartierne enige om, at der - med udgangspunkt i effektmålene for Gellerup/Toveshøj og Viby Syd (Kjærslund, Rosenhøj og Søndervangen) fastsættes fælles effektmål, der følges i alle områder med fysiske udviklingsplan: Gellerup/Toveshøj, Bispehaven og Viby Syd (Kjærslund, Rosenhøj og Søndervangen). Den overordnede målsætning er, at de forskellige indikatorer i områderne skal svare til andelen i resten af Aarhus Kommune. De fælles effektmål omfatter følgende indsatsområder: Beskæftigelse Uddannelse Udsatte børn og unge Kultur og fritid 18

91 Tryghed Medborgerskab Image Boligsammensætning Velfærd - sundhed Effektmålene er uddybet i bilag 4. Monitorering af øvrige almene boligområder Hvert år foretager Aarhus Kommune og BL s 5. kreds en kategorisering af alle almene boligområder, der har mere end 500 beboere. Det sker ved hjælp af kategoriseringsmodellen, der ud fra en helhedsvurdering fortæller, om et givent boligområde er særligt udsat, udsat, risikoområde eller om det er et område uden for risiko. Formålet er at følge udviklingen og sætte tidligt ind, hvis noget går den forkerte vej. Forligspartierne ønsker, at der herudover skal være en løbende opmærksomhed på områder med under 500 beboere. Det skal drøftes med BL s 5. kreds, hvordan de mindre boligområders udvikling, herunder områder der ligger i nærheden af de særligt udsatte områder, kan følges på en god og effektiv måde med udgangspunkt i det eksisterende samarbejde mellem kommunen og boligorganisationerne. Herudover følges ministeriets liste over udsatte områder, ghettoer og hårde ghettoer ( ghettolisten ) samt øvrige lister, som måtte komme fra ministeriets side. Årlig politisk opfølgning Den årlige kategorisering af de almene boligområder har hidtil alene været brugt administrativt. For at styrke den politiske opfølgning på udviklingen i boligområderne foreslås det, at kategoriseringsmodellen sammen med en status på fælles effektmål for alle boligområder med en udviklings- eller helhedsplan fremlægges for byrådet som en del af årsberetningen i forbindelse med regnskabet, foreløbigt i en 4-årig periode. Forud herfor gennemføres i samme periode en temadrøftelse i Magistraten, den årlige temadrøftelse skal fokusere på en konkret problemstilling fx beskæftigelse eller medborgerskab med henblik på handling. Effektmål og kategoriseringsmodel forelægges Magistraten og byrådet første gang i 2. kvartal Justering af indikatorer Udover ovennævnte gennemføres enkelte justeringer af effektmålene for boligområder med udviklings- eller helhedsplan samt i enkelte af kategoriseringsmodellens indikatorer, herunder flere og bedre mål for medborgerskab, forenings- og fritidsliv. Ændringerne er beskrevet i bilag 5. Forligspartierne er endvidere enige om, at der er behov for at supplere kategoriseringsmodellen, fx ved at udarbejde en opgørelse, hvor andel ikke-vestlige borgere fremgår. Dette gøres for at kunne sammenligne med andre modeller. Herudover ønsker forligspartierne at følge effektmålene på individniveau, så man også kan følge de borgere, der er flyttet væk fra et udsat boligområde. 15. Organisering Som led i de forberedende drøftelser, der har været i Magistraten af Regeringens udspil, har det været intentionen, at anlægge et helhedsperspektiv på udviklingen af byens udsatte boligområder. Boligområderne skal 19

92 forandres med en kombination af fysiske og sociale indsatser. Der er følgelig også arbejdet med en samlet fortælling/vision, og der er arbejdet med forslag til fælles effektmål. Magistraten har som del af de nævnte drøftelser også besluttet en overordnet organisering af arbejdet, hvor Magistraten udgør en politisk styregruppe med direktørgruppen som administrativ styregruppe og Borgmesterens Afdeling som programsekretariat. Forligspartierne anmoder direktørgruppen om at udarbejde en nærmere beskrivelse af organiseringen ud fra denne overordnede beslutning. Ønsket er en organisering, der både har stor beslutningskraft, kan forestå stærk koordinering og gennemføre en effektiv implementering. Forligspartierne ønsker at sikre en programorganisering, som kan levere på den næste fase af udviklingsplanen i Gellerup/Toveshøj, den nye udviklingsplan for Bispehaven samt koordinere og facilitere de nødvendige tiltag i øvrige områder, herunder risikoområderne. Der skal derfor sikres ressourcer til rådgivning, borgerinddragelse, kommunikation, m.v. til den videre proces i de to områder. Forligspartierne anmoder Teknik og Miljø om at fremsende notat om de ressourcemæssige konsekvenser for de planlægningsmæssige konsekvenser af aftalen. Som led i arbejdet med bl.a. Gentænk Gellerup, Tovshøj og Ellekær, er det endvidere blevet drøftet på administrativt niveau, at hvis de foreslåede initiativer skal komme til at gøre en reel forskel for børnene og de unge i de tre områder, skal der sikres en ramme for arbejdet i områderne, som både understøtter et tværmagistratsligt samarbejde, og som giver mulighed for lokal handlekraft. Med andre ord, vi er fælles om kerneopgaven, hvorfor vi skal blive bedre til at lede og koordinere på tværs af forvaltningerne end vi er i dag. Nogle af årsagerne til, at det er en vanskelig opgave at lede på tværs af forvaltningerne, er eksempelvis forskellig organisering, lovgivning, ledelsesstruktur og budgettildeling. For at imødegå nogle af ovenstående dilemmaer skal der fremadrettet være en tværmagistratslig lokal organisering med en tværgående ledelse. Ved at have en lokal tværgående ledelse vil det blive lettere at arbejde på tværs og reagere hurtigt, når der er behov for det. For at den tværgående ledelse skal kunne fungere, skal den have et råderum, hvor ovenstående udfordringer kan håndteres. En beslutning vedrørende en anden organisering vil derfor kræve, at der træffes en række beslutninger om, hvordan eksempelvis forskellene på organisering, lovgivning, budgettildeling og ledelsesstruktur skal håndteres. Endelig skal det besluttes, hvordan den tværgående organisering forankres ledelsesmæssigt i magistratsstyret. Dette forslag om en tværgående administrativ organisering vil indgå i direktørgruppens oplæg til organisering af det videre arbejde, forslaget skal indeholde konkret opgavefordeling, milepæle m.v. Oplæg til organisering forelægges Magistraten inden udgangen af

93 Aarhus Byråd d. 19. juni 2018 For partierne: Socialdemokraterne Venstre Socialistisk Folkeparti Det Radikale Venstre Dansk Folkeparti Alternativet Det Konservative Folkeparti Liberal Alliance 21

94 Bilag 1: Fremtidsbillede I 2030 har vi gjort op med vestbyens fysiske og sociale isolation. Den er afløst af et blomstrende byliv, en mangfoldig beboersammensætning, et sikkert og trygt nærmiljø og en oplevelsesrig arkitektur. Vi har nu bydele med varierede kvarterer, som takket være ny infrastruktur og en ny bystruktur hænger sammen med den omkringliggende by. Der er mange forskellige boligformer og erhvervsbyggerier. De gamle blokke er gennemgribende renoverede og har fået et helt nyt udseende, og nye byggerier er kommet til til glæde for både eksisterende og nye beboere. Beboerne i området vil blandt andet være unge studerende og familier, der er nye på boligmarkedet. Her er rart at vokse op, og børnene trives i gode daginstitutioner og dygtiggør sig i skoletiden. De voksne er på arbejdsmarkedet, og måske er deres arbejdsplads også i vestbyen, måske endda i nogen af de nye erhvervsbyggerier, der er skudt på. Både beboere og besøgende benytter bydelens muligheder for at få et aktivt fritidsliv. Der er både muligheder for at få kulturelle oplevelser og dyrke motion. Her er sunde og stærke fællesskaber, og forskellige mennesker mødes på kryds og tværs. De tidligere særligt udsatte boligområder er forvandlet fra isolerede øer til attraktive bydele, både for beboere og besøgende. 22

95 Bilag 2: Økonomiske konsekvenser I det følgende er redegjort for de økonomiske konsekvenser af aftalen. Udgiftssiden er i store træk på plads, mens indtægtssiden er forbundet med en række usikkerheder, herunder graden af medfinansiering fra Landsbyggefondens og statens side. Landsbyggefonden har dog tilkendegivet, at man forventer at kunne fastholde et engagement af samme størrelsesorden fremover som man har haft i den hidtidige omdannelse i Gellerup. Overblikket vedrører alene de kommunale udgifter, og det bemærkes videre, at størstedelen af udgifterne til den fysiske forandring af de udsatte boligområder finansieres af Landsbyggefonden jf. den politiske aftale i Folketinget. De gule markeringer er de udgifter, der drøftes i Budget De hvide celler udgør de udgifter, som forligspartierne er enige om at drøfte finansieringen af ved Budget I nedenstående tabel 1 ses de samlede udgifter som er indeholdt i aftalen som den foreligger. Nr. Initiativ I alt Gns Bemærkning Tv.g åen de Tværgående samarbejde- Opgang-til-opgang Forslaget er en fusion af forslag fra MSB og MBU. 9.3 BygOP Udløber Forankring af medborgerskabsinitiativer Brobyggerfunktion, Verdenspladsen Tryg hed Trygge uderum Tryg hed Opsøgende medarbejder (FU / Gadetem) a Kontaktstedet, drift b Kontaktstedet, lokaler Der var ikke beløb på i arbejdspakken Forslaget er justeret Der var ikke beløb på i arbejdspakken Der var ikke beløb på i arbejdspakken Midler til opførelse af erstatningsbyggeri. Skal ses i sammenhæng med forslaget om Gudrunsvejkvarteret 23

96 4.1 Kapitaltilførsel m.v. (Gellerup-Toveshøj) Gudrunsvej-kvarteret a E&P hus - køb E&P hus - drift (udløber 4.3b 2026) Fortsætter til og med Kapitaltilførsel m.v. - Bispehaven Infrastruktur, byrum og pladser Salg af byggeretter Den grønne kile (Klokkerparken-Ellekær) Aktivitetsområde ved klubben (50% kommunalt, % fra fonde) Dagtilbud flytning Fortsætter til og med 2025 Hertil kommer medfinansiering fra fonde Hertil kommer medfinansiering fra fonde Hertil kommer medfinansiering fra fonde 6a.1 Pulje til indsatser i risikoområder Løber alene til 2022 Tvæ rg. Tvæ rg. Driftsbevilling til sekretariat Udløber 2026 Rådgivning, kommunikation og borgerinvolvering Udløber 2026 Tvæ rg. Støtte ved genhusning Tvæ rg. Udløber Ny ift. arbejdspakkerne Erstatningsbyggeri for almene boliger Udløber 2030 I alt I den nedenstående tabel er udgifterne delt ind i bevillingstyperne midlertidig drift, varig drift og anlæg. Denne inddeling ses her: Samlede udgifter i aftalen I alt Udgift per år Midlertidig drift Permanent drift

97 Anlæg I alt Og her ses den tilsvarende tabel for de midler, der drøftes i Budget Samlede udgifter som følge af aftalen - bevilges ved B I alt Udgift per år Midlertidig drift Permanent drift Anlæg I alt I den sidste tabel vises en sammenligning af den samlede økonomi i årene i henholdsvis arbejdspakkerne, den samlede aftale og den del af aftalen, der drøftes i forbindelse med Budget Samlede udgifter over 4 år i oplæggene hhv. aftalen Budgetperioden Arbejdspakkerne Aftalen Aftalen - finansieres i B2019 Midlertidig drift Permanent drift Anlæg I alt Som det ses udgør de samlede udgifter i arbejdspakkerne 244 mio. kr. I den samlede aftale udgør de samlede udgifter 207 mio. kr. Heraf foreslås de 63 mio. kr. drøftet i forbindelse med Budget 2019 samt de samlede forslag vedr. Gentænk Gellerup, Tovshøj og Ellekær som beskrevet i arbejdspakke 7. Øvrige bevillinger foreslås derfor drøftet og endeligt besluttet ved de politiske forhandlinger ved Budget Ud over de udgifter, der ovenfor vises under anlæg i budgetperioden, er der udgifter på 15 mio. kr. til kapitaltilførsler i forbindelse med omdannelserne i årene Der vil også være midlertidige driftsudgifter i årene samt permanente driftsudgifter i årene efter den aktuelle budgetperiode. Endelig er der udgifter til erstatningsbyggeri i årene Det skal bemærkes, at ikke alle konsekvenser af de indgåede forlig på landsplan er kendte endnu. Ikke mindst er de økonomiske konsekvenser på dagtilbudsområdet ikke indarbejdet. De fysiske helhedsplaner er store projekter. Der er tale om meget store bruttoudgifter med et stort tilskud fra Landsbyggefonden. Nedenfor er forudsætningerne bag økonomien beskrevet. Bilag 1: Forudsætninger bag økonomien for de fysiske helhedsplaner Nedrivning, salg og renovering af almene boliger Det er et krav fra staten, at andelen af almene familieboliger i ghettoområder Gellerup-Toveshøj og Bispehaven nedbringes til 40%. I den politiske aftale omkring Gellerup arbejdes med en nedbringelse til 30% - dog med en lidt anderledes geografisk afgrænsning. 25

98 Der skal derfor udarbejdes helhedsplaner for de to områder i et samarbejde mellem boligorganisationerne, Landsbyggefonden og Aarhus Kommune. Der vil være betydelige udgifter og indtægter i forhold til Afvikling af restgæld Nedrivning af blokke Renovering af andre blokke Salg af almene boliger Salg af byggeretter til bolig- eller erhvervsformål. Flytteudgifter til beboere. Tomgangshusleje. Alle disse poster indgår i en flerårig proces omkring omdannelsen. Der er derfor stor usikkerhed omkring bruttoudgifterne til omdannelsen. På trods af den politiske aftale på landsplan er der også usikkerhed om detaljerne i finansieringen af planerne. Landsbyggefonden har dog tilkendegivet, at man forventer at kunne fastholde et engagement af samme størrelsesorden fremover som man har haft i den hidtidige omdannelse i Gellerup. Med baggrund i de forventede udgifter ved den igangværende omdannelse af Gellerup og under hensyn til størrelsesordener ved de nye planer samt opgørelse af forskelle i restgæld er de forventede fremtidige udgifter skønnet. Det skønnes derfor, at projekterne kan realiseres, hvis der afsættes 6 x 5 mio. kr. på anlægsreserven til kommunens bidrag til disse to omdannelsesprojekter. Sekretariat, rådgivning, kommunikation og borgerinddragelse Udgifterne her består af to poster. Dels en fortsættelse af det eksisterende sekretariat i Borgmesterens Afdeling. Herved tilføres Borgmesterens Afdeling 3,2 mio. kr. fra 2021 til finansiering af den aktuelle bemanding i sekretariatet. Borgmesterens Afdeling finansierer ud af egne decentraliserede midler en udvidelse af sekretariatet med tre medarbejdere. Tilsvarende finansierer Borgmesterens Afdeling udgifterne i 2019 og Der anmodes derfor alene om finansiering af den aktuelle bemanding for årene Herudover foreslås det, at der afsættes 4,1 mio. kr. årligt indtil 2026 til tekniske rådgivere, kommunikation og borgerinddragelse i de to udviklingsprojekter tilsammen. Disse udgifter skal ses i sammenhæng med de store bruttoudgifter der findes i projekterne, hvor Landsbyggefonden finansierer hovedparten af midlerne. Midlerne kan i denne sammenhæng ses som en art bygherreudgifter, der skal sikre, at kommunen bibringes den nødvendige tekniske viden til at overvåge omdannelsesprocessen. 26

99 Bilag 3: Kort over Gellerup/Toveshøj 27