Almen didaktik og klasserumsledelse -for biblioteksansatte
|
|
- Ella Marcussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Almen didaktik og klasserumsledelse -for biblioteksansatte Formålet med kursusforløbet er at give biblioteksansatte redskaber til at kunne planlægge og organisere både korte og lange lærings- og undervisningsforløb for mindre såvel som større grupper af folkeskoleelever. Kurset vil tage afsæt i deltagernes konkrete udfordringer og behov i situationer, hvor de skal varetage undervisning af elever.
2 Struktur for de tre undervisningsgange gg g Dag 1 mandag d. 23. februar Kl : Indføring i almen didaktiske principper for tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering af differentierede undervisningsforløb. Dag 2 tirsdag d. 17. marts Kl Repetition af principper ved læringsmålsstyret didaktik fra undervisningsgang 1 Refleksioner over erfaringer med undervisning, herunder input fra jer og i grupper og plenum udvikles jeres undervisning. i Hvis det synes nærliggende, så tager vi også hul på klasseledelsesdelen Dag 3 mandag d. 13. april Kl Repetition af principper ved læringsmålsstyret didaktik fra undervisningsgang 1 og pointer fra undervisningsgang 2 Refleksioner over erfaringer med undervisning, herunder input fra jer og i grupper og plenum udvikles jeres undervisning. Fokus på klasseledelsesdelen
3 Grundlæggende begreber Læring er individuelle og intime processer, som dog kan stimuleres eller forstyrres af den sociale kontekst i form af klassen eller gruppen. (Læringsteori og Didaktik: 382) Undervisningen er : En særligt tilrettelagt kontekst af aktiviteter, der har til formål gennem målrettet stimulering at forandre elevens forforståelse. (JB, sep. 2014) Derved er der afstand mellem undervisning og læring som forskellige begivenheder, hvor undervisningen er orkestreret med henblik på ikke-vilkårlig læring. Man kan lære uden undervisning og undervise uden læring.
4 Grundlæggende begreber -lidt mere om læring (kognitivt set) Assimilation: Nye erkendelser indoptages i allerede etablerede strukturer, eksisterende strukturer (skemaer), nye erkendelser forstærker eksisterende skemaer, automatiserings- og effektiviseringsproces Fx: Jeg kan cykle på både store og små cykler, vandhanen skal drejes den modsatte vej, en bil kan også have automatgear, et k kan både skrives som K og k. Akkommodation Nye erkendelser kan ikke optages i eksisterende skemaer; det må oprettes et nyt skema til håndtering af omverdens krav. Fx: Jeg skal lære at cykle lære at betjene en vandhane lære at køre bil Fx: Jeg skal lære at cykle, lære at betjene en vandhane, lære at køre bil, lære bogstaverne at kende.
5 Grundlæggende begreber -lidt mere om læring (kognitivt set) Forstyrrelse Nye skemaer oprettes (alene) fordi eksisterende genkendelsesstrukturer ikke virkede. Vi kan ikke putte viden ind i hovedet på andre (tankpasserpædagogik), men vi kan skabe kontekster, der forstyrrer individets eksisterende skemaer. Ekvilibrium I de tilfælde ld hvor nye oplevelser l ikke kan assimileres il i eksisterende skemaer, må individet oprette nye skemaer ud fra et nødvendighedsprincip. Oprettelsen af nye skemaer skaber ligevægtstilstand mellem omverdens krav og individets kunnen: Adaptionsvillighed. Men individet regulerer ikke sig selv som en radiator, Nye erkendelser indgår som det grundlag, hvorudfra fremtidige forstyrrelser iagttages.
6 Forklar hinanden (10 min.)... To og to eller fire og fire - spørg hinanden: Hvad betyder assimilation? Hvad betyder akkommodation? Hvordan hænger ekvilibrium sammen med assimilation og akkommodation? Det var intro til læring, nok om det.
7 Jeres og lærernes virkelighed hvori ligger forandringen jf. reformen? Indholdsstyring/aktivitetsstyring: Udgangspunkt i undervisningens i indhold Faste kategorier indhold (vi skal have om ), arbejdsformer (I skal gå sammen to og to og ) Målorienteret undervisning: Udgangspunkt i læringsmål Faste kategorier: Mål vurderingskriterier (det I skal lære er XX og YY. Når I er færdige kan I gøre, forklare, skrive XX) Fleksible kategorier: Indhold, arbejdsformer, differentiering
8 Didaktiske principper og kategorier Intro til planlægningsskema - pointer: At I forstår betydningen af begreberne mål, vurderingskriterier, indhold, metode, elevforudsætninger og evalueringsform At I forstår hvordan begreberne skal prioriteres At I forstår hvordan der er sammenhæng mellem begreberne At I forstår hvordan skemaet kan bruges til konkret planlægning af undervisningsforløb
9 Dagens opgave: I skal lære at udfylde det blå skema.
10 Dato Mål Vurderingskriterier Tid Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evalueringsform Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer? Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer? Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet?
11 Dato Tid Mål Vurderingskriterier Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evaluerings-form Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer? Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer? Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet? Uge Kl Eleverne skal lære at svømme 1: 25 m. med max 2 x støtte ved kant 2: 200 m uden støtte 3: 500 m uden pause VK aftales med hver af de tre grupper forud for undervisningen og derefter løbende 1: Grundlæggende træning i den lave ende og på land 2: Fra den lave ende og ud mod det dybe med støttepauser 3: Fokus på crawlteknik 1: I grupper trænes crawl-arme og ben på land, derefter i den lave ende, derefter i det dybere vand 2: Individuelt vejledes eleverne i crawlteknik, og derefter træner de individuelt 3: Eleverne instrueres fælles og derefter svømmer de individuelt med vejledning af både lærer og andre elever 1: Eleverne kender til svømmehallen, er fortrolig med vand 2: Eleverne har svømmet før på egen hånd, men uden effektiv teknik 3: Eleverne har lært grundlæggende crawlteknik, og den skal nu optimeres 1: Svømmestævne hvor gruppen samles og gennemfører individuelt, målet fejres 2: Samme som nr. 1 3: Samme som nr. 1
12 Fastlæg målet med undervisningsforløbet Hvorfor prioritere dette? lærerene må give eleverne mulighed for at være med til at forudsige deres egne præstationer. At gøre læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse tydelige og klare, at have passende forventninger og at give feedback på de rigtige niveauer (se kapitel 7) er af afgørende betydning for opbygning af selvtillid til at gå i gang med udfordrende opgaver (Hattie 2013:98) Derved: Selvtillid vha. oplevelse af succes i undervisningen Eleven får overblik ift. undervisningsforløbet (hvad er det du ønsker af mig?)
13 Fastlæg målet med undervisningsforløbet Og hvorfor mere praktisk? Fælles mål er et middel til at lette implementeringen af målorienteret undervisning, ikke et mål i sig selv. 1. Læringsmål understøtter elevens identificering af undervisningens effekt og succes 2. Læringsmål skaber faglig g inklusion som modsætning til den usynlige læreplan (hvad er det vi skal lære?) 3. Læringsmål konkretiserer det, vi er sammen om ved at skabe fokus 4. Læringsmål åbner mulighed for elevens medbestemmelse (indhold, metode, arbejdsform mv.) 5. Læringsmål skaber opmærksomhed og refleksioner over undervisningsmetoders brugbarhed
14 Læringsmål er i praksis: Det som du ønsker, at eleverne skal lære Det der giver retning i undervisningen Det der styrer andre didaktiske kategorier som vurderingskriterier, indhold, metode, differentiering, evalueringsform Findes i Fælles Mål og relateres til dine kompetencer Kan udvikles som standard d eller i samarbejde med lærere
15 Læringsmål er teoretisk set: en beskrivelse af et adfærdsmønster, som vi ønsker eleven skal blive i stand til at demonstrere (Keiding 2014: 387) Med demonstrere menes ikke kun kropslig, men også fx at begrunde, at forklare, at reflektere over, at beskrive, gøre rede for, tage kritisk stilling til osv., altså velfunderede demonstrationer ti af adfærd. d
16 Fastlæg derefter vurderingskriterier Genvinsten ved at fastlægge læringsmål er ikke målet i sig selv. Målet er derimod en forudsætning for konkretiseringen af vurderingskriterier. Vurderingskriterier er det medium, hvorudfra eleven kan bedømme og konkretisere sin egen succes: Jeg lærer noget i skolen. Det er meningsfyldt at gå i skole.
17 Fastlæg derefter vurderingskriterier Og vurderingskriterier er: Det du leder efter når du underviser (signaler om elevernes udbytte af undervisningen) Det eleverne kan gøre eller sige, som udslag af din undervisning (kognitiv tilvækst) Det der giver elever succesoplevelser (jeg dur til noget i skolen, og det kan jeg (el. min lærer)bevise) Det der konkretiserer og beskriver undervisningens effekt (hvilken betydning har det haft for eleven, at han nu har haft undervisning med dig i en periode?) Mål er fælles - VK kan differentieres Bloom
18 Differentiering af vurderingskriterier UP: Læring er hierarkisk. Avanceret forståelse ( refleksioner over, kritisk stillingstagen til ) er betinget af mere fundamentale færdigheder ( viden om, kendskab til ). Derfor læringstaksonomisk inddeling af vurderingskriterier Derfor læringstaksonomisk inddeling af vurderingskriterier (Bloom).
19 Differentiering af vurderingskriterier: ( taxonomi
20 Walk and talk (8-10 min.) Find sammen med din sidemand. Rejs jer op. Mens I vandrer fortæller den første nu hvad et læringsmål er, og måske kan den første også komme med et eksempel Så fortæller den anden nu hvad et vurderingskriterium er. I samråd, og mens I fortsat vandrer, drøfter I hvordan læringsmål og vurderingskriterier hænger sammen. Så kommer I tilbage og har måske opklarende spørgsmål.
21 Frokost kl
22 Differentiering af vurderingskriterier: Læringsmålene er de samme for alle elever Målopfyldelsen åopydese kan være æeforskellig os gafhængig ggaf ee elevens e forudsætninger Lav fx tre forskellige opfyldelsesniveauer til hvert læringsmål: 1. Viden/forståelse 2. Viden/forståelse, Anvendelse 3. Viden/forståelse, Anvendelse, Vurdering
23 Fastlæg derefter indholdet Indholdet er det materiale (tekster, film, bøger, erfaringer) eller det rum der kan støtte eleven mod at nå læringsmålet Indholdet udvælges ud fra en vurdering af dettes brugbarhed ift. læringsmålet. Læringsmålet har forrang. Indholdet er et middel.
24 Fastlæg derefter metoden En arbejdsform/metode er en måde at være sammen på i undervisningen, dvs. organisering af læreprocesser En arbejdsform/metode kan lægge op til kommunikation (CL), problemløsning (projektarbejde), nye erfaringer (udeskolepædagogik), strukturerede fælles forløb (klasseundervisning) osv. osv. Arbejdsformen er den måde du organiserer undervisningen på, og som du finder bedst passende ift. læringsmålet (igen er det målet, der styrer) I undervisningen kan der arbejdes med forskellige arbejdsformer på samme tid og ud fra samme læringsmål
25 Fastlæg derefter evalueringsformen En evalueringsform er den ramme, hvori du fastlægger hvordan du og eleven kan iagttage opnåelse af et vurderingskriterium, it i som igen passer til læringsmålet Evalueringsform kan være skriftlige produkter, fremlæggelser, samtale, fremstilling af kreative produkter, udførsel af fysiske aktiviteter osv. osv.
26 Hvorfor har vi både vurderingskriterier it i OG evalueringsform? Vurderingskriterierne (VK) henviser til undervisningsmålets inderside id (refererer til vurderings af målopnåelse) å l Af hensyn til at gøre det klart for eleven at eleven nu har lært sig Af hensyn til at gøre det klart for eleven, at eleven nu har lært sig noget nyt, er det hensigtsmæssigt at tilrettelægge en scene, en ramme, en begivenhed hvori vurderingskriterierne kan foldes ud
27 Dato Mål Vurderingskriterier Tid Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evalueringsform Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer? Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer? Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet?
28 Dato Tid Mål Vurderingskriterier Niveauer 1-3 Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evaluerings-form Hvad skal eleverne lære? På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer? Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer? Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet? Uge Kl Eleverne skal lære at svømme 1: 25 m. med max 2 x støtte ved kant 2: 200 m uden støtte 3: 500 m uden pause VK aftales med hver af de tre grupper forud for undervisningen og derefter løbende 1: Grundlæggende træning i den lave ende og på land 2: Fra den lave ende og ud mod det dybe med støttepauser 3: Fokus på crawlteknik 1: I grupper trænes crawl-arme og ben på land, derefter i den lave ende, derefter i det dybere vand 2: Individuelt vejledes eleverne i crawlteknik, og derefter træner de individuelt 3: Eleverne instrueres fælles og derefter svømmer de individuelt med vejledning af både lærer og andre elever 1: Eleverne kender til svømmehallen, er fortrolig med vand 2: Eleverne har svømmet før på egen hånd, men uden effektiv teknik 3: Eleverne har lært grundlæggende crawlteknik, og den skal nu optimeres 1: Svømmestævne hvor gruppen samles og gennemfører individuelt, målet fejres 2: Samme som nr. 1 3: Samme som nr. 1
29 Refleksioner over skemaet På bagsiden af det blå skema, noter følgende i stikordsform: Hvordan er der sammenhæng mellem mål og vurderingskriterium? Hvordan er det udfordrende d d at formulere vurderingskriterier? it i Hvorfor overhovedet ulejlige sig med at formulere vurderingskriterier? Hvorfor er der både vurderingskriterier og evalueringsform?
30 To g to eller individuelt udfyld nu et planlægningsskema. Vær klar på at formidle skemaets indhold i grupper.
31 Dato Tid Mål Vurderingskriterier en beskrivelse af et adfærdsmønster, som vi ønsker eleven skal blive i stand til at demonstrere Indhold og differentiering Metode Elevforudsætninger Summativ evalueringsform Hvad skal eleverne lære? Niveauer 1-3 På hvilke måder kan eleven konstatere egen succes på forskellige niveauer? Hvilke konstaterbare adfærdsnormer leder du efter? Hvilket indhold er særligt relevant, og kan dette bestå af differentierede materialer? Hvilken undervisningsmetode er særligt relevant ift. målet, og kan eleverne arbejde med forskellige metoder? Hvad kan og ved eleverne i forvejen, som betyder, at de alle kan lære det nye? Hvordan kan du afsluttende få eleven til at opleve at have nået målet?
32 Alle VK skal kunne besvares som naturlig følge af at have deltaget i undervisningen. Refleksioner som VK: Præsenter 3 argumenter for og imod X (tegn en vægtskål og lad eleverne udfylde )
33 Husk: Et sæt at VK til et mål Mål: Billig og sjov tivolitur: Var den billig? Var den sjov? Mål: Genrekendskab og motivation: Sjovhed Læring (skemaet er skabt med henblik på at udforme systematiske undervisningsforløb.)
34 Til kursusdel 2: Tænk over hvad du gerne vil lære eleverne Hvilke områder har du erfaring med? Hvilke områder interesserer dig særligt? Hvilke områder kan du let komme i gang med at undervise i? Producer et undervisningsforløb i (udfyld det blå skema) Gennemfør (gerne) undervisningsforløbet Medbring undervisningsforløbet og en masse spørgsmål, som vi kan drøfte på dagen.
35
36 Dagens program d. 17/3-15 Kl Opsamling og repetition ift. målene fra d. 23/2-15 Workshop om jeres konkrete undervisning udvikling og drøftelser Intro til klasseledelse og at sikre aktive, involverede Intro til klasseledelse og at sikre aktive, involverede elever.
37 Almen didaktik og klasserumsledelse -for biblioteksansatte Formålet med kursusforløbet er at give biblioteksansatte redskaber til at kunne planlægge og organisere både korte og lange lærings- og undervisningsforløb for mindre såvel som større grupper af folkeskoleelever. Kurset vil tage afsæt i deltagernes konkrete udfordringer og behov i situationer, hvor de skal varetage undervisning af elever.
38 1. Runde opsamling på pointer Diskuter i grupper med fælles (noter pointer): Hvordan er der sammenhæng mellem mål og vurderingskriterium? Hvordan er det udfordrende at formulere vurderingskriterier? Hvorfor overhovedet ulejlige sig med at formulere vurderingskriterier? Hvorfor er der både vurderingskriterier og evalueringsform? Derved er principperne på plads
39 Jeres praksis siden sidst frokost kl : Hvordan er det gået siden sidst? (tre og tre) Er der pointer fra sidste gang, som virker særligt udfordrende? (diskuter og konkretiser) Har du gennemført et undervisningsforløb ud fra principperne i det blå skema? Hvis ja: Hvordan gik det? Vis gruppen dit skema. Hvordan kan tilrettelæggelsen optimeres? Hvad fungerede godt? Hvilke ting blev du opmærksom på da du underviste? Hvis Nej: Har du udfyldt et skema, som kan bruges? Hvis ikke så samarbejd om det. Er der forhold i skemaet, som er svære at udfylde? Kan du formulere de spørgsmål, hvis svar kan bringe dig videre og hvilke spørgsmål har du så? Fælles opsamling
40 Intro til klasseledelse l l og at sikre aktive, involverede elever. Nutidig klasseledelse handler om at sikre aktivitet, meningsfuldhed og transparens i undervisningen. Undervisningen skal være gennemskuelig og have passende momentum. Regler skal være få, logiske og passe til konteksten. Pointe: Hvis eleverne forstår hvad der er du vil (transparens) Pointe: Hvis eleverne forstår hvad der er du vil (transparens), hvis målene giver mening (er relevante) og hvis eleverne tilbydes at være aktivt deltagende i undervisningen så reduceres behovet for sanktioner (skæld ud, time-out mv.)
41 Ved dit oplæg for klassen: konkretiser dine pointer Delmål 1 + VD Læringsmål Delmål 2 + VD Delmål 3 + VD
42 Del taletiden med eleverne - dette gælder ift. klasseundervisning i introform: Formuler en intro til dagens mål. Opdel dine pointer i delmål. Struktur for hvert delmål: Formuler et spørgsmål (1. delmål i spørgsmålsform) Giv et svar på spørgsmålet Giv eksempler på hvordan dit svar giver mening Sig så: I er sammen A og B. Først siger A spørgsmålet og svarer bagefter, dernæst siger B spørgsmålet og svarer derefter. Lytteren er velkommen til at spørge ind til fortælleren. Du samler op fælles ved at overveje om du kan sætte svaret ind i en ny kontekst.
43 Eksempel ift. refleksion Delmål som gør eleverne i stand til at løse opgaver, hvor svaret er vurderingskriterium 1 10 min.: I dag skal I lære hvad det betyder at reflektere. (læringsmål) Når I har lært det kan I udfylde denne vægtskål(vk) Spørgsmål: Hvad er en refleksion Svar: En refleksion er formulering af en afvejning mellem forsk. Hensyn, som afrundes med en konklusion. 5 min: To og to forklar hinanden hvad en refleksion med jeres egne ord. 10 min. opsamling: Hvad er en refleksion kom med bud på hvad I kom frem til 5 min: En refleksion skal have et tema, som kan være XX eller YY Hvis temaet er XX, kan afvejningerne være (kom med flere eksempler. - generalisering.) 5 min: To og to giv hinanden bud på forskellige temaer. 8 Min: Hvad fandt I frem til? 15 min: Udfyld hver især vægtskålsarket med jeres eget tema og argumenter vær klar til at formidle for klassen kl. XX. Der er mulighed for at give en sværere opgave, hvor du fastlægger temaet.
44 Del taletiden med eleverne - dette gælder ift. klasseundervisning i introform: Fra 0-5. klasse kør som foregående slide. Fra 6. klasse og op efter dit svar kan være mere abstrakt, og eleverne kan selv opfinde relevante svar og diskutere to og to efter dit oplæg. Systematikken bevares, men indholdet kan variere).
45 Del taletiden med eleverne - dette gælder ift. klasseundervisning i introform: Løbende i dit oplæg: A: To og to besvar følgende spørgsmål. B: B: Uddel en rækkes spørgsmål på papir. Giv eleverne et hver og eleven tænker selv på et svar. Eleverne rejser sig op, mødes og skiftes til at læse spørgsmål til hinanden, hvor modparten svarer. Ved enighed om svar byttes kort og processen fortsætter.
46 Del taletiden med eleverne ved delmål - dette gælder ift. klasseundervisning i introform (viden ): Forudsætning for 2-3 elevaktiveringer på 45 min.: At det overordnede mål med undervisningen er klart og konkret At det overordnede mål kan opdeles i delmål, som eleverne kan arbejde med. At delmålene kan formuleres som konkrete spørgsmål eller problemstillinger, hvorudfra eleverne kan formulere deres svar som vurderes at være målopfyldelse. ld l
47 Hvis der er tid I er i grupper af tre I vælger et mål fra en af jeres planlægningsskemaer I opdeler målet i delmål og formulerer spørgsmål, hvor svaret er udfordrende, tilpasset målgruppen og signalerer målopfyldelse, py og som I kan bruge i undervisningen. I plenum drøfter vi jeres forslag.
48 Tak i dag Til næste gang: Afprøv så meget som muligt i praksis Udfyld et blåt skema selvom du ikke har undervist idet medbring det. Nedskriv spørgsmål og problemstillinger, som I møder på vejen Medbring jeres spørgsmål og problemstillinger vi skal undersøge hvordan det kører med djeres nye viden om uundervisningssystematik. i tik Næste gang: Konkretisering og udfyldning af indholdskategorien med elevinvolvering og aktivitet (spg, svar, 2 og 2.., saml op, to og to saml op og nyt emne Altså når målet brydes ned i delmål viden der skal være på plads inden eleverne kan arbejde selvstændigt med vurderingskriterierne. Vi ses mandag d. 13. april Kl
Vi starter kl
Vi starter kl. 09.10 Almen didaktik og klasserumsledelse -for biblioteksansatte Formålet med kursusforløbet er at give biblioteksansatte redskaber til at kunne planlægge og organisere både korte og lange
Læs mereAlmen didaktik og klasserumsledelse -for biblioteksansatte
Almen didaktik og klasserumsledelse -for biblioteksansatte Formålet med kursusforløbet er at give biblioteksansatte redskaber til at kunne planlægge og organisere både korte og lange lærings- og undervisningsforløb
Læs mereAlmen didaktik og klasseledelse
Almen didaktik og klasseledelse For biblioteksansatte Britt Blaabjerg Lektor i didaktik og pædagogik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Mål Formålet med kursusforløbet At give biblioteksansatte
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen
Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereFormgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4
Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 3. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereDen læringsmålstyrede undervisning
Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereSTORGRUPPE- PROCESSER
STORGRUPPE- PROCESSER PKU100 FEBRUAR 2016 Mål og Rammer 4 Læringsmetoder 6 Deltagerinvolvering 8 Proceskonsultative redskaber 10 Struktur 12 Fysiske rammer 13 Evaluering 14 Denne folder er udarbejdet på
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs merePlanlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereForflytningspædagogik for forflytningsvejledere
U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereHvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereOm at arbejde med mål. Odder 2015
Om at arbejde med mål Odder 2015 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt,
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereLærervejledning. Da julen var hjemmelavet
Lærervejledning Da julen var hjemmelavet Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Da julen var hjemmelavet på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereVelkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:
Velkommen til Dag 2 Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 4. temadag 20. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune Ledelsesforløb
Læs mereFGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab
FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereFunktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer
Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Den samlede uddannelsesplan
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereUndervisningsforløb i Materialekendskab
Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereDELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereSPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN
SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereLEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN
LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN Projekt Transfer Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med Projekt Transfer - Udvikling af transfer
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mere