Uddybende beskrivelse af. Center for Borger og Branding

Transkript

1 Uddybende beskrivelse af Center for Borger og Branding Bilag 1 (CBB1.doc)

2 Indhold 1. Erhverv og turisme 2. Borgerservice 3. Kultur 4. Fritid

3 Erhverv og turisme

4 Erhverv og turisme: Hovedarbejdsopgaver Ansatte: Ansatte på Rådhus: 7 (inkl. projektansatte) Ekstern: 1 (Marielyst) Budgetramme: Erhverv, Turisme og EU: 11 mio. kr. Internationale aktiviteter: kr. Lovgivning: Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme Lov nr 648 af 15. juni 2010 (turisme) Erhverv og turisme Kontrakt og kontakt med Business LF (lovpligtig erhvervsservice) Konkrete samarbejdsopgaver med Business LF - Markedsføring vedr. erhverv, turisme og bosætning - Lokal erhvervsservice - En indgang, virksomhedsetableringer - Udvikling af modtagerapparat for turister - Infoskærme - SB OFFER (EU Interreg projekt) - Den maritime turisme Kontrakt og kontakt EU kontoret i Bruxelles En indgang (erhvervsservice) Regional interessevaretagelse i forhold til Region Sjælland, Vækstforum Sjælland, N17 m.v. Erhverv og turismepolitik, dialogaftaler. Kontrakt og kontakt Væksthus Sjælland Vækstfabrik i Sakskøbing Femern Bælt aktiviteter (Femern Bælt strategi) Udvikling af nyt erhvervsområde Drift på 2 turistkontorer (kontrakt) 4 turistinfo cafeer (kontrakt) 1 mobil turistbil

5 Udvikling af turistcenter Marielyst Sekretariat for Erhvervs- og Turismeudvalget og formand Analyser indenfor erhverv og turisme Udfordring og perspektivering for erhverv og turisme: Erhverv: Udviklingen af det lokale erhvervsklima og den virksomhedsservice vi som kommune tilbyder har afgørende betydning for at nå kommunens målsætninger om vækst og jobskabelse. Området borger og branding har det overordnede ansvar for at udvikle en forretningsmæssig tilgang til servicering af virksomheder med udgangspunkt i virksomhedernes (kundens behov). Kontakten til virksomheder skal opfattes som én indgang med kvalificeret og serviceorienteret sparring og myndighedsbehandling. Der henvises til det vedlagte bilag med forslag til Guldborgsund Erhvervsservice (se Bilag 2 CBB2.doc). Desuden skal området understøtte hele organisationen med at udnytte nye forretningsområder for private virksomheder og/eller i et offentlig-privat samspil. Turisme: Udvikling af Marielyst Resort og understøtte implementeringen af resort konceptet hos alle aktører i området. Den skal fortsat arbejdes med at fastholde og udbygge samspillet med foreninger og ildsjæle i opgaveudførelsen. Bosætning & Branding Tilflytterservice-funktion Velkomstinitiativer Place branding Bosætningstiltag: landsbyportrætter, bosætningsportal og bosætningsambassadører Udfordringer og perspektivering for bosætning og branding: Udadvendte bosætningsaktiviteter i samarbejde med Business LF for at skabe tilflytning af nye borgere til Kommunen. Storytelling branding via nye fortællinger om vores landsdel i samarbejde med borgerne. Fortsat involvering af borgerne i bosætningsindsatsen. Fastholde og udbygge samarbejdet med foreninger og ildsjæle i opgaveudførelsen. Internationale aktiviteter Opfølgning på kommunens internationale strategi herunder udrulning af fase 2 med internationale handleplaner Årsrapport for de internationale aktiviteter Støtte/planlægge internationale studieture for ØK/Byråd Støtte planlægning og gennemførsel af erhvervsfremmeindsats i udlandet (samarbejde med BLF) Støtte internationalt samarbejde med de 4 venskabsbyer - Udvikle konkrete projektideer

6 - Forberedelse af rejser - Modtage delegationer Støtte samarbejdet med Rostock (venskabsbysamarbejde) Kontaktfunktion til UBC, BDF, BSSSC Projektledelse og administration af internationale projekter Informere og vejlede om internationale projekt- og støttemuligheder i hele den kommunale organisation Støtte initiering og udvikling af internationale samarbejdsprojekter i hele den kommunale organisation Udfordringer og perspektivering for det internationale arbejde og EU indsatsen: Det internationale perspektiv skal forankres bredt i hele organisationen, således at alle områder er opmærksomme på de muligheder det giver i en optimering af opgaveudførelsen. Det er således også afgørende at funktionen er tæt forankret i forhold til Direktionen og hele chefforum. Der vil ofte også være tale om at skulle repræsentere kommunen overfor udenlandske samarbejdspartnere, hvor der også er brug for et tydeligt mandat fra kommunens øverste ledelse. Den nuværende strukturfondsperiode afsluttes med udgangen af Guldborgsund Kommune skal proaktivt forberede sig på de nye indsatsområder i programperioden Landdistrikter & Puljer Kommuneplanpulje, Landdistriktspulje, Udviklingspulje og 280 mio. kr. pulje Understøtte landdistriktsudviklingen Udfordringer og perspektivering: målretning af puljemidler til at understøtte udviklingsinitiativer i forhold til jobskabelse indenfor erhverv, turisme og kultur og fastholdelse af attraktionsværdi i forhold til tiltrækning og fastholdelse af borgere. Fastholde og udbygge samarbejdet med foreninger og ildsjæle i opgaveudførelsen. LAG og landdistriktsudvikling (EU) Foreningen LAG Guldborgsund er stiftet den 24. maj 2007 som en del af det danske landdistriktsprogram for perioden (akse 3). I denne egenskab får LAG Guldborgsund årligt tildelt en bevillingsramme på 2,5 mio. kr. hvoraf op til 20 % kan anvendes til drift og administration. Resten indstilles som tilskud til projekter, der af bestyrelsen vurderes at medvirke til at udmønte LAG Guldborgsunds lokale udviklingsstrategi. Ud over den faste, årlige bevillingsramme giver LAG konstruktionen adgang til en række supplerende EUmidler til projektgennemførelse. Siden 2007 er der samlet set behandlet tilsagn for ca. 26 mio. kr. fordelt på ca. 150 store og små projekter. I alt har bestyrelsen i perioden taget stilling til ca. 230 projekter, og der er projektaktiviteter i gang for over 70 mio. kr. LAG Guldborgsunds bestyrelse består af 17 personer, der repræsenterer henholdsvis 1. lokale borgere, 2. erhvervsinteresser, 3. forenings- og fritidsliv og 4. offentlige myndigheder. Guldborgsund Kommune er repræsenteret i LAG Guldborgsunds bestyrelse via et politisk udpeget medlem (Lars Kappe) og et administrativt udpeget medlem (Frede Danborg). Foreningens (lovbestemte) formål er (1) at fremme den lokale landdistriktsudvikling gennem samarbejde med frivillige, lokale aktører, organisationer mv. i

7 overensstemmelse med Landdistriktsprogrammet , herunder at indstille prioriterede projekter til tilskud, (2) At deltage aktivt i den samlede landdistriktsindsats i området, og (3) at tage selvstændigt initiativer til projekter og processer. Foreningen drives efter almindelige foreningsretslige principper med vedtægter, årlig generalforsamling mv. Foreningen har en driftsaftale med Guldborgsund Kommune, der omfatter medfinansiering af sekretariatsfunktionen, herunder koordinatorfunktionen. Driftsaftalen udløber med udgangen af Den nuværende LAG ophører når opgaver i relation til landdistriktsprogrammet for perioden er endeligt afsluttet, hvilket vil være med udgangen af 2015, pga. igangværende og kommende projekter. Rammerne for det kommende landdistriktsprogram for perioden er under forhandling og programmet forventes at være bevillingsdygtigt i 2014/2015. Hovedelementer: Projektrådgivning og administration i henhold til lovgivningen (BEK nr. 309 af 29. marts 2012 om tilskud til projekter vedrørende etablering af attraktive levevilkår og BEK nr. 310 af 29. marts 2012 om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdspladser) Administration af LAG i henhold til lovgivningen (BEK nr. 307 af 29. marts 2012 om drift af lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden ). Koordinering, formidling og strategisk interessevaretagelse, nationalt og internationalt (den nuværende formand for LAG er pt. Danmarks repræsentant i det internationale LEADER-udvalg i Brussel under EU- Kommissionen) Betjening af LAG bestyrelsen Udfordringer og perspektivering for LAG: Sikring af projektrådgivning og administration i afløbsperioden Positionering i forhold til maksimalt udbytte af den kommende programperiode (også i forhold til fx Fiskeriudviklingsprogrammet) Udarbejdelse af ny udviklingsstrategi, herunder sikring af sammenhæng til og koordinering med kommunale og regionale strategier vedrørende landdistrikts- og erhvervsudvikling, turisme, kultur, fritid mv. i forhold til den kommende programperiode Mobilisering i forhold til dannelse af en ny LAG-bestyrelse, såfremt den nuværende opløses inden den kommende periodes begyndelse, subsidiært at betjene bestyrelsen i overgangsperioden.

8 Borgerservice

9 Organisering: Borgerservice er placeret med et hovedsæde på Banegårdspladsen 4 i Nykøbing F. og 5 decentrale borgerservicecentre i Stubbekøbing, Nysted, Sakskøbing, Væggerløse og Nr. Alslev. Borgerservicecentrene i Stubbekøbing, Nysted og Sakskøbing er placeret på de gamle rådhuset, og borgercentrene i Væggerløse og Nr. Alslev er placeret i samme huse, som bibliotekerne og er særlige, idet der her er tale om fjernbetjente centre, hvor borgeren ekspederes via skærm. Hovedsædet i Nykøbing varetager dels personlig betjening af borgerne dels baglandsopgaver. Der er i alt 39 medarbejdere beskæftiget i Borgerservice svarende til 37,61 årsværk. 29 medarbejdere har primær base i Nykøbing og de decentrale centre er bemandet med 2 medarbejdere hver. Endelig er kontaktcenteret bemandet med 4 medarbejdere. Henvendelsesformer: Borgerservice er i henhold til Lov om borgerservice og kommunens Borgerservicepolitik hoveddøren til Guldborgsund Kommune. Det betyder, at Borgerservice løser de borgerrettede opgaver, der typisk indgår i livssituationer, som kræver en indsats fra flere instanser. At Borgerservice skal være hoveddøren til Guldborgsund Kommune betyder, at der skal være én indgang for borgerne til kommunen. Denne indgang kan være: Digital - Guldborgsund On-line Telefonisk - Guldborgsund Hot-line Skriftlig Guldborgsund Mail-line Personlig - Guldborgsund Front-line

10 Guldborgsund hot-line Guldborgsund on-line Telefon Digital support Chat Lynsvar Borger.dk Videodialog Borgerservice Guldborgsund mail-line Guldborgsund front-line SMS Nem-SMS Digital post Vidensystemer: Hjemmeside Lynsvar GUFI Personlig betjening Videobetjening

11 Varetog Borgerservice ikke opgaven, skulle borgeren henvende sig til flere kommunale instanser. En livssituation er en situation, hvor der sker en væsentlig ændring i borgerens liv. Den vigtigste opgave i Borgerservice er at afkode og afklare hvilke offentlige ydelser, borgeren har behov for i den konkrete situation og i størst muligt omfang straksafklare henvendelsen. Borgerservice arbejder med 4 konkrete livssituationer: Ændring i familiestatus. Ændring i boligsituation. Den 3. alder. Ændring i arbejdsforhold. I det følgende beskrives de opgaver, der varetages, opdelt på de livssituationer de indgår i. I visse situationer løser Borgerservice opgaven i sin helhed (H), i andre tilfælde i samarbejde med andre fagområder eller andre offentlige myndigheder (D). Endelig foretages aftalte vejledingsopgaver (V). Livssituation 1 Ændring i familiestatus Folkeregistrering (H): Modtagelse, kontrol og behandling. Boligstøtte (D sammen med Udbetaling Danmark): Vejlede, medbetjene eller betjene borgeren ved modtagelse og kontrol af indleveringer. Evt. opkrævning af/betaling af mellemkommunal refusion. Boligindskudslån (H): Modtagelse, kontrol, behandling og udbetaling. Evt. opkrævning af/betaling af mellemkommunal refusion. Sygesikring (H): Modtagelse, kontrol, behandling og udbetaling. Refusion via regionen. Børneydelser (D sammen med Udbetaling Danmark): Vejlede, medbetjene eller betjene borgeren ved modtagelse og kontrol af indleveringer. Den kommunale del af skat, afgifter og moms (H): Behandling af skattehenvendelser på borgerens opfordring. Vejledning i spørgsmål om afgifter og moms. Pladsanvisning (D sammen med børne- og skoleområdet): Modtagelse af ansøgning til dagtilbud og økonomisk fripladsberegning. Pladsanvisning (V): Vejledning om visitation, priser, ventelister og opkrævning. Vielser (D sammen med fællessekretariatet): Udlevering af prøvelsesattest. Opkrævning af tilgodehavender hos borgerne (H): Udsendelse af rykkere, indgåelse af aftaler, fremsendelse af krav til inddrivelse hos Skat, modregning.

12 Livssituation 2 Ændring i boligsituation Folkeregistrering (H): Modtagelse, kontrol og behandling. Boligstøtte (D sammen med Udbetaling Danmark): Vejlede, medbetjene eller betjene borgeren ved modtagelse og kontrol af indleveringer. Evt. opkrævning af/betaling af mellemkommunal refusion. Boligindskudslån (H): Modtagelse, kontrol, behandling og udbetaling. Evt. opkrævning af/betaling af mellemkommunal refusion. Sygesikring (H): Modtagelse, kontrol, behandling og udbetaling. Refusion via regionen. Børneydelser (D sammen med Udbetaling Danmark): Vejlede, medbetjene eller betjene borgeren ved modtagelse og kontrol af indleveringer. Den kommunale del af skat, afgifter og moms (H): Behandling af skattehenvendelser på borgerens opfordring. Vejledning i spørgsmål om afgifter og moms. Pladsanvisning (D sammen med børne- og skoleområdet): Modtagelse af ansøgning til dagtilbud og økonomisk fripladsberegning. Pladsanvisning (V): Vejledning om visitation, priser, ventelister og opkrævning. Tekniske opgaver (D sammen med teknik- og miljøområdet): Skatte- og vurderingsattester og BBR, modtagelse af skøder og flytteaflæsninger. Salg af kørebøger og førerkort. Opkrævning af tilgodehavender hos borgerne (H): Udsendelse af rykkere, indgåelse af aftaler, fremsendelse af krav til inddrivelse hos Skat, modregning. Livssituation 3 Den 3. alder Folkeregistrering (H): Modtagelse, kontrol og behandling. Pension (D sammen med Udbetaling Danmark): Vejlede, medbetjene eller betjene borgeren ved modtagelse og kontrol af indleveringer. Evt. opkrævning af/betaling af mellemkommunal refusion. Personlige tillæg, almindelige og udvidede helbredstillæg (H): modtagelse, kontrol, behandling og udbetaling. Begravelseshjælp (H): Modtagelse, kontrol, behandling og udbetaling. Støtte til svage borgere/administranter (H): Økonomisk administration og koordineringssamtaler med andre instanser. Boligstøtte (D sammen med Udbetaling Danmark): Vejlede, medbetjene eller betjene borgeren ved modtagelse og kontrol af indleveringer. Evt. opkrævning af/betaling af mellemkommunal refusion. Boligindskudslån (H): Modtagelse, kontrol, behandling og udbetaling. Evt. opkrævning af/betaling af mellemkommunal refusion. Sygesikring (H): Modtagelse, kontrol, behandling og udbetaling.

13 Den kommunale del af skat, afgifter og moms (H): Behandling af skattehenvendelser på borgerens opfordring. Vejledning i spørgsmål om afgifter og moms. Lån til betaling af ejendomsskatter (D sammen med GIS og Fagsystemer samt Budget og Regnskab): Modtagelse af ansøgning. Opkrævning af tilgodehavender hos borgerne (H): Udsendelse af rykkere, indgåelse af aftaler, fremsendelse af krav til inddrivelse hos Skat, modregning. Livssituation 4 Ændring i arbejdsforhold Kontanthjælp, enkeltydelser og overlevelseshjælp (D sammen med Ydelsesenheden): Modtagelse, kontrol og behandling af førstegangshenvendelser og forvisitation. Folkeregistrering (H): Modtagelse, kontrol og behandling. Boligstøtte (D sammen med Udbetaling Danmark): Vejlede, medbetjene eller betjene borgeren ved modtagelse og kontrol af indleveringer. Evt. opkrævning af/betaling af mellemkommunal refusion. Boligindskudslån (H): Modtagelse, kontrol, behandling og udbetaling. Evt. opkrævning af/betaling af mellemkommunal refusion. Sygesikring (H): Modtagelse, kontrol, behandling og udbetaling. Refusion. Børneydelser (D sammen med Udbetaling Danmark): Vejlede, medbetjene eller betjene borgeren ved modtagelse og kontrol af indleveringer. Den kommunale del af skat, afgifter og moms (H): Behandling af skattehenvendelser på borgerens opfordring. Vejledning i spørgsmål om afgifter og moms. Pladsanvisning (D sammen med børne- og skoleområdet): Modtagelse af ansøgning til dagtilbud og modtagelse af ansøgning og straksberegning af økonomisk friplads. Pladsanvisning (V): Vejledning om visitation, priser og ventelister. Sygedagpenge (D sammen med arbejdsmarkedscenteret): modtagelse af sygedagpengeblanketter med undtagelse af barselsdagpenge. Opkrævning af tilgodehavender hos borgerne (H): Udsendelse af rykkere, indgåelse af aftaler, fremsendelse af krav til inddrivelse hos Skat, modregning. Foruden opgaver, der kan henføres til livssituationerne, har Borgerservice følgende opgaver: Valg: Planlægning af valghandlinger i samarbejde med valgsekretariatet herunder godkendelse af opstillere, gennemførelse af brevafstemning samt kontrolfunktion på selve valgdagen. Pas og kørekort: Modtagelse, kontrol og behandling af ansøgninger om pas og kørekort. Administration af prøver til kørekort. Tidsbestilling til sagsbehandling for aftalte fagområder.

14 Vejviserfunktion i forhold til guidning af borgeren rundt i egne og andre offentlige og private instanser. Helhedsorienteret kontrol. Tovholderfunktion for helhedsorienteret kontrol i hele kommunen og daglig sagsbehandling med kontrolsager. Borgerrettet digitalisering (herunder NemID og digital post). Undervisning af medarbejdere, udmøntning af den del af kanalstrategien, der vedrører borgerservice, kommunikation om og formidling af selvbetjeningsløsninger, tælleuge (KL s KOMHEN-projekt), samarbejde med eksterne ambassadører for at udbrede kendskab til digitalisering, opdatering og udvikling af LYNSVAR.DK, kampagnearbejde, - og telefonsupport til borgere samt støtte til Guldpigeteamet. Aktindsigt og registerindsigt. Tovholderfunktion for behandling af aktindsigt og registerindsigtsbegæringer for hele kommunen. Opkrævning af alle kommunale krav. Registrering og udlevering af kørebøger til taxi. FAGLIGE OG ORGANISATORISKE UDFORDRINGER PÅ BÅDE KORT OG LANG SIGT Guldborgsund Kommune står over for store udfordringer med at fastholde og udvikle sin service indenfor snævre økonomiske rammer. Derfor er effektiviseringer på borgerserviceområdet i fokus. Borgerne skal flyttes fra at benytte den dyre personlige kanal til de billigere digitale kanaler og borgerens henvendelse til personlig sagsbehandling skal opkvalificeres, således at borgeren i første personlige møde med kommunen har de oplysninger med, som sagsbehandleren skal bruge. Da aktiviteten på borgerserviceområdet er styret af borgerhenvendelserne, er kanalprioritering og kanaloptimering væsentlige nøgleord i en effektiviseringssammenhæng. Kanalprioritering handler om at styre borgernes kanalvalg i en ønsket retning. Med fokus på effektivisering følger det af kommunens kanalstrategi, at andelen af billige digitale borgerhenvendelser skal øges på bekostning dyre personlige og telefoniske henvendelser Kanaloptimering handler om at optimere tilrettelæggelsen af borgerbetjeningen på de eksisterende kanaler, så borgerbetjeningen af borgeren opleves god og effektiv. For at opnå succes med Kanalprioritering er det en forudsætning, at borgerne introduceres, instrueres og oplæres i de billigere alternative henvendelseskanaler. Dette sker allerede i dag i Borgerservice, hvor vi har den tætte borgerkontakt. Ved enhver henvendelse, telefonisk eller personlig vurderes bl.a. borgerens IT-kompetence og sprogkompetencer og henvendelsestypens kompleksitet og ekspeditionen udføres herefter efter 3 principper: 1. Borgere, der er digitale parate og som blot skal have et PUF (borgeren får fx hjemmesideadressen) 2. Borgere, der kan gøres digitale selvhjulpne men noget HJÆLP (borgeren medbetjenes)

15 3. Borgere med særlige behov, som Borgerservice sørger for bliver båret igennem BÆR (borgeren ekspederes som hidtil) Konkrete udfordringer til kanalprioritering: At der implementeres en entydig kanalstrategi i kommunen. At gøre borgerne mere digital parate. Foruden medbetjening i borgerservicecentrene og guldpige kampagner ud af huset samarbejder vi med Frivillighedscenteret og Ældresagen hvor vi aktivt bidrager med orienteringsmøder, så de frivillige ressourcer i kommunen kan støtte op om de digitale tiltag, der dels følger af digitaliseringsstrategien dels af lovgivning om Udbetaling Danmark, lov om digital post og lov om obligatoriske selvbetjeningsløsninger. At få kendskab til de digitale tiltag der er i andre fagområder, idet de lettest sælges i den tætte borgerkontakt som er i borgerservice. At opkvalificer medarbejdere i hele organisationen med nye digitale medarbejderprofiler. For at opnå succes med kanaloptimering er det en forudsætning, at de kommunale vidensdatabaser indeholder relevante, tilstrækkelige og opdaterede oplysninger, således at borgerservice kan straksafslutte flest mulige henvendelser og guide resten af henvendelserne korrekt og mest muligt oplyst igennem til sagsbehandler. Konkrete udfordringer til kanaloptimering og kanalprioritering: At de forskellige fagområder opdaterer relevante oplysninger i de vidensdatabaser, som benyttes af borgerservice Styringsmekanismer Borgerservice anvender mange styringsmekanismer i sit arbejde. For at sikre dokumentation for det arbejde der udføres i Borgerservice anvendes: Den dialogaftale, som årligt indgås mellem borgerservicechefen og Økonomiudvalget om kvaliteten af det arbejde, som skal udføres i borgerservice. Henvendelsesstatistikker, der beskriver hvor mange henvendelser, der tilgår borgerservice, henvendelseskanalen der anvendes, tidspunkter for henvendelserne og henvendelsestypen. Adfærd statistik, der beskriver hvor mange der har været inde på og/eller benytter de digitale løsninger og kanaler. Telefonstatistik, der beskriver hvor mange henvendelser, der tilgår borgerservice, henvendelseskanalen der anvendes, tidspunkter for henvendelserne og henvendelsestypen. For at sikre bedst mulig information til borgerne på relevante tidspunkter anvendes: Årshjul til brug for planlægning af basiskampagner og information på hjemmeside, kommunenyt og infoskærme. GUFI til information af tiltag som er relevante overfor medarbejdere internt i organisationen fx undersiden om digital kommunikation. Guldborgsund hjemmeside til information af relevante oplysninger, kampagner og tiltag overfor borgerne. Lynsvar til brug for straksafklaring af henvendelser overfor borgerne og på medarbejderdelen af lynsvar til at præcisere snitflader og arbejdsgange overfor medarbejderne.

16 Borger DK til information af borgerne Styrker og svagheder ved opgavefordelingen som den er i dag: Styrker: Styrken ved at borgerservice er borgerens indgang til kommunen er naturligvis, at det er mere borgervenligt med kun et telefonnummer, et sted (borgerservice), som borgeren skal henvende sig. Dette sted ligger nær borgeren da der er 6 borgerservicecentre i Guldborgsund. Borgerservice kan med sin tætte kontakt til borgeren på de forskellige henvendelseskanaler skabe et tillidsforhold så borgeren kan guides til den mest effektive henvendelseskanal, som borgeren kan betjene og sikre at borgen føler sig færdigekspederet. Borgerservice kan med sine vidensdatabaser sikre at borgeren i højere grad kan straksafklaring, således at borgerens henvendelse afsluttes allerede første gang borgeren henvender sig. At borgeren bliver ekspederet og rådgivet om alle de områder, som kan være relevant i den livssituation, som henvendelsen drejer sig om. Dette kan lykkes idet medarbejderne i Borgerservice arbejder som generalister og derfor er uddannet i alle de områder, som en livssituation omfatter. Svagheder: Såfremt andre fagområder ikke har vedligeholdt relevante oplysninger i vidensdatabaser (som fx telefonnumre, outlookkalender, arbejdsgange, takster m.m) har borgerservice ikke mulighed for at straksafklare borgeren men må henvise borgeren til at kontakte afdelingen direkte. Ønsker for fremtiden: For at borgerservice kan straksafklare flest mulige henvendelser og guide resten af henvendelserne bedst muligt bør alle beskrivelser af henvendelser, som af lille kompleksitetsgrad er egnet til straksafklaring ved enkel beskrivelse i eksempelvis Lynsvar overføres til Borgerservice. Det kan fx være første gangs henvendelser som kræver at borgeren skal indsende skema med defineret dokumentation eller lign. For at sikre at borgerne klædes bedst muligt på til den digitale hverdag som de står foran lægges den digitale indsats i forhold borgerne i Borgerservice, der som tovholder sikrer at obligatoriske digitale bølger implementeres i kommunen og sikrer at borgerne introduceres til nye digitale løsninger. Dette kan bedst ske ved at Borgerservice bemyndiges til at nedsætte et vidensforum med lignende medlemmer, som de der i dag er repræsenteret i Taskforce. For at sikre en ensartet kommunikation overfor borgerne, der tager udgangspunkt i borgerens behov lægges ansvaret for hjemmeside, Lynsvar og Borger.dk i Borgerservice i tæt samarbejde med kommunikationsafdelingen. Desuden vil det give mening at lægge ansvaret for kommunens online blanketsystem (OIB) i Borgerservice, da det typisk er her at borgerne vejledes om blanketternes brug og form (papir eller digitalt). Envidere vil det give større mulighed for at linke til relevante digitale blanketløsninger fra hjemmesiderne. For at skabe synergi i den telefoniske ekspedition af borgeren lægges hovedomstillingens 4 medarbejdere under borgerservices kontaktcenter. Samtidig bør der sikres en ensartet telefonpolitik i kommunen, så borgerne i kommunens åbningstid kan komme i kontakt med en relevant sagsbehandler.

17 Når Borgerservice fremover bliver samlet med kultur, fritid og erhverv opnås en naturlig synergieffekt, idet afdelingerne kan samarbejde med at nå ud til borger og virksomheder med det digitale budskab, som Borgerservice har lang erfaring med. Der kommer til at opstå et naturligt netværk idet det er de samme målgrupper, som områderne arbejder med og hver afdeling kan bidrage med kendskabet til sin gruppe. Ved at få større kendskab til hvor borgerne er, kan Borgerservice decentralt hvor det skønnes egnet yde en mobil betjening.

18 Kultur

19 Hovedopgaver i Kulturteamet Ansatte på rådhuset 1 Kultur-/Fritidschef/teamleder for kultur 2 Kulturkonsulenter 2 Kulturmedarbejder Ansatte eksternt Guldborgsund-Bibliotekerne (hovedbibl., 5 lokalbibl. og 1 bogbus) 1 stadsbiblioteker 1 vicestadsbibliotekar Ca. 55 medarbejdere Guldborgsund Musikskole 1 musikskoleleder 1 souschef Ca. 38 medarbejdere Nyk. F. Teater 1 teaterforvalter 7 medarbejdere heraf 1 medarbejder på fuld tid samt 3 medarbejdere på ½ tid, 1 efterlønner, 1 medarbejder i flexjob samt 1 elev. CultHus (Kulturforsyningen, Kulturfabrikken, Billedfabrikken) 1 CultHus-leder 9 medarbejere heraf 3 fuldtidsansatte, 2 i skånejob, 1 i flexjob samt 3 timeansatte. Kulturteamets arbejdsopgaver på Rådhuset: Dagsordner og sagsbehandling for Kultur-/Fritidsudvalget (11 årlige møder) Sekretariat for Kulturelt Samråd/opfølgning /sagsbehandling på beslutninger samt deltagelse i møderne (11 årlige møder) Budget, budgetopfølgning samt regnskab Afholde møder i Kultur-/Fritidsledelsen (kommunale kultur- og fritidsinstitutioner - ca. 10 årlige møder) Møder i museumskontaktudvalget ( Fuglsang Kunstmuseum og Museum Lolland-Falster ca. 4 møder) Deltagelse i Kulturregion Storstrøms (6 kommuner) administrative og politiske styregruppes møder (ca. 12 årligt) Deltage i Kulturregion Storstrøms Kulturspejderkorps Rådgivning og udvikling af det fælleskommunale projekt Kulturtjenesten (pt. Lolland/Guldborgsund) (10 årlige møder) Sekretariat for Guldborgsund Billedkunstråd Økonomistøttefunktioner for CultHus og Nyk. F. Teater Projektledelse/fundraising/udvikling af Sund Sans Over Sundet Projektledelse af Børnebiffen Konsulent på Ungemodelforsøget i samarb. m. CultHus

20 Deltagelse i national gruppe om børnekultur Udmønte Guldborgsunds Børne-/ungekulturpolitik Projektudvikling og fundraising Kontakt til de lokalhistoriske arkiver og sammenslutningen heraf. Tilskud til forsamlings-/samlingshusene Sagsbehandling vedrørende Kulturudviklingspuljen, Kulturturismepuljen, Vedligeholdelsespuljen for forsamlingshusene Vedligehold mv. af den kommunale bygningsmasse under kulturområdet Tilskud og administration vedrørende møller og småmuseer Kultur-/Fritidsafdelingens internationale kontakt Deltager i KulturLINK-projektet Tilrettelægge klassiske koncerter med Storstrøms Symfoniorkester Deltagelse i møder i kontaktudvalget for Storstrøms Symfoniorkester Drift, udvikling og koncerttilrettelæggelse vedr. Storstrøms Kammerensemble (5 kommuner) Driftsbudgettet kan opgøres således: Samlet Kulturbudget 2013: 63,6 mil. kr. (netto) - heraf bl.a.: Guldborgsund-Bibliotekerne: 37 mil. kr. (netto) Guldborgsund Musikskole: 7,6 mil. kr. (netto) Nyk. F. Teater: 2 mil. kr. (netto) CultHus: 1,3 mil. kr. (netto) Kulturudviklingspuljen: 0.9 mil. kr. (netto) Fuglsang Kunstmuseum: 0.5 mil. kr. (netto) Museum Lolland-Falster: 3 mil. kr. (netto) Storstrøms Kammerensemble: 1.2 mil. kr. (netto) Storstrøms Symfoniorkester: kr. (netto) Middelaldercentret: 1.4 mil. kr. ( netto) Egnsteatret MASKEN Udfordringer Guldborgsund-Bibliotekerne Demografiregulering sammen med nøgletalsanalyse/benchmarking udfordrer bibliotekerne Guldborgsund Musikskole og Musikalsk Grundkursus (MGK) Usikkerhed om fremtidig fastholdelse af MGK som følge af ny landsdækkende MGK-struktur Nyk. F. Teater Oparbejdet stort underskud samt behov for bygningsmæssig opdatering udfordrer teatret. Kulturteamet følger teatrets økonomi tæt. CultHus (Kulturforsyningen, Kulturfabrikken, Billedfabrikken) Oparbejdet underskud udfordrer CultHus. Kulturteamet følger teatrets økonomi tæt. Bedring af økonomien forventes. Den kommunale bygningsmasse under kulturområdet Store og uforudsete vedligeholdelsesudgifter til gammel bygningsmasse Egnsteatret MASKEN

21 Vigende statsrefusion og fastlåst kommunalt driftstilskud udfordrer det kommunale kulturbudget Statslige refusions-og tilskudsordninger Reducerede statslige refusions- og tilskudsordninger har medført pres på de lokale kulturinstitutioner som musikskole, egnsteater og museer. Desuden er Storstrøms Kammerensemble under pres som følge af et statsligt krav om øget kommunal finansiering af ensemblet. Perspektivering i en ny organisation: Kulturområdet vil tilføre det ny område/fagcenter Borger og Branding gode fortællinger og synlighed til gavn for bosætning og udvikling Kulturteamets erfaring med processer og fundraising vil styrke projektarbejde og projektudvikling i Borger og Branding Sammenlægningerne og flere fagligheder og kompetencer i Borger og Branding betyder stærkere synergi i det ny område/fagcenter Borger og Branding vil kunne bidrage til en sammenhængende borger-/erhvervsbetjening.

22 Fritid

23 Hovedopgaver i Fritidsafdelingen Ansatte på rådhuset 1 teamleder 3 fritidskonsulenter (heraf den ene på 1/3-del tid flexordning) 2 fritidsmedarbejdere 1/3 fritidspedel Ansatte eksternt 1 ledende idrætsinspektør 4 ledende halinspektører 5 assisterende halinspektører Ca. 80 ansatte omregnet til ca. 30 fuldtidsansatte i hallerne Arbejdsopgaver af personale på Rådhuset: Dagsordner og sagsbehandling for Folkeoplysningsudvalget (11 årlige møder) Dagsordner for Kultur- og Fritidsudvalget (11 årlige møder) Anvisning af lokaler til foreningsbrug Tilskud til aktiviteter til foreningerne Tilskud til lokaler til foreningerne Anvisning af lokaler til aftenskolebrug Tilskud til aftenskoler Tilskud til Diverse øvrige puljer Konsulentvirksomhed for foreningerne Ad hoc opgaver indenfor ovenstående Adm. af 80 fodboldbaner kunstgræsbane og andre idrætsanlæg Adm. af andre grønne arealer f.eks. Bavnehøj fritidsområde, cirkuspladser og gl. Stadion evigheden. Adm. og drift af kommunale lokaler (f.eks. Fabriksvej 5, Industrivej 8) Adm. og drift af kommunale haller Adm. af driftstilskud til selvejende haller Adm. af hjemmeside intern og ekstern mødevirksomhed herunder med paraplyorganisationer. Aktiv sommer for skolebørn i sommerferien Adm. af honorering af mestre, jubilæer og fritidspriser Budget og økonomi Nøgleadministration af kommunale bygninger. Driftsbudget i store træk Drift af haller (netto) kr. Drift af fodboldbaner og idrætsanlæg kr. Tilskud under Folkeoplysningsloven Lokaletilskud inkl. gebyrer kr.

24 I alt Aktivitetstilskud + ekstraordinære tilskud kr. Tilskud til aftenskoler Tilskud uden for loven kr kr kr. Oversigt over haller: 8 Kommunale haller (Guldborgsundhallerne) Horbelev, Stubbekøbing, Horreby, Væggerløse, Østersø, samt 3 haller i Nykøbing F. Hallerne 2 kommunale svømmecentre (Nordfalster Svømmecenter, Svømmecenter Falster) 11 selvejende haller: Sakskøbing Sportscenter (herunder 2 haller og 1 svømmecenter), Nysted Sportscenter, Torebyhallen, Nr. Vedby hallen, Nordfalster Idræts- og kulturcenter, Idestruphallen, Tingsted hallen, Eskilstruphallerne (2 stk.), Nykøbing F. tenniscenter. Foreningsoversigt: ca. 450 registrerede foreninger ca medlemmer under 25 år ca medlemmer over 25 år ca Aftenskoledeltagere Mange er naturligvis gengangere Udfordringer for foreningerne: Foreningerne er primært drevet ved frivillig arbejdskraft. I Guldborgsund Kommune har enkelte foreninger forsøgt at beregne, hvad det ville koste hvis det frivillige arbejde skulle honoreres med en timepris på 200 kr. i timen. Ved at gange op med de antal frivillige timer der arbejdes af foreninger i Guldborgsund Kommune fås et beløb på årligt kr. De fleste ledere arbejder således helt frivillig, enkelte får små udgifter dækket, såsom tilskud til telefon og kørsel. Der er et voksende pres på foreningerne der får sværere ved at rekruttere frivillige ulønnede ledere og trænere. Foreningerne frygter at udvidelsen af skoletiden vil betyde en nedgang i medlemstallene for de yngste årgange. Foreningerne siger: Mange forældre bruger foreninger som pasningstilbud. De har en forventning om at når de betaler kontingent så behøver de ikke involvere sig selv. Giv os rammerne så skal vi nok fylde ud med aktiviteter, så vi undgår sekundære arbejdsopgaver. Lad være at overdynge os med papirer og skemaer der skal udfyldes og afleveres til Kommunen. Lad være at tro at foreningerne skal kunne løse kommunens sociale problemer. Vi har meget svært ved at rekruttere frivillige, da alle er blevet mere fortravlede. Holdsport er under pres. Det er sværere for familierne at have faste aftaler end ved individuelle sportsgrene hvor man mere frit kan komme og gå når det passer en. Udfordringer for Fritidsafdelingen:

25 Øget pres på serviceniveauet overgang til digitale løsninger Demografireguleringer giver øgede besparelser på området for børn og unge Større ansøgninger fra ældre organisationer grundet nedskæringer på en række sociale områder. Nedlæggelse af skoler og salg af kommunale bygninger giver begrænsninger i udlån af kommunale lokaler specielt i landdistrikterne. Øget fokus på ikke organiserede grupper. Øget pres fra foreninger på kommunale beslutninger. Perspektivering i en ny organisation: Mulighed for øget synliggørelse af området Mulighed for nedbrydning af søjler giver nye samarbejdspartnere Bedre udnyttelse af nye fælles kompetencer Mulighed for at skabe en mere ensartet profil