læse- og skrivepolitik asdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas Med udgangspunkt i kommunens literacymålsætning
|
|
- Camilla Rasmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Paradisbakkeskolens opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop læse- og skrivepolitik asdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas Med udgangspunkt i kommunens literacymålsætning dfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdf ghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfgh jklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjkl zxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcv bnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbn mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyui opasdfghjklzmed udgangxcvbnmqwertyuiopasdfg hjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghj
2 Indhold af Paradisbakkeskolens læse- og skrivepolitik Indhold af Paradisbakkeskolens læse- og skrivepolitik... 1 At læse... 2 Læseglæde... 2 Skriveglæde... 2 Indhold... 3 Målgruppe:... 3 Målet... 3 Særlige indsatsområder for læsning og skrivning i skoleåret :... 4 Beskrivelse af Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik i praksis klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse M-klasser Læsevejlederen Klassekonferencer Modtageklasser DSA dansk som andetsprog Fokus på faglig læsning og skrivning Udvidet dialogisk læsning Forældreopbakning Projekt Læsehest Aktiv Læsemakker Dysleksi/ordblindhed Kompenserende it-værktøjer Indstillinger til specielundervisning Evaluering og videreudvikling af Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik Side 1 af 22 sider
3 At læse At læse er at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster. At læse er at tilegne sig viden, skaffe sig oplevelser og få indsigt. Læseglæde At læse en bog - såvel skøn- som faglitteratur - giver børn store oplevelser. Det er de voksne omkring barnet, der kan vække glæden ved at læse. Det er lysten, der driver værket. Lysten til at lære at læse er en forudsætning for at opnå de nødvendige læsefærdigheder. Lysten til at lære at læse er en forudsætning for at opnå læsefærdighed - og læsefærdigheden giver glæde og lyst til at fortsætte med at udvikle og anvende forskellige læseforståelsestrategier og læseteknikker. Det er vigtigt, at børnene har oplevet læseglæde og læsefærdighed hvis bøgerne droppes til fordel for andre medier. Børns personlige læseoplevelser skal konkurrere med de oplevelser, de kan få andre steder. Der skal være plads til begge dele. MEN - børn har brug for mange forskellige oplevelser, for at bevare lysten til "at læse videre". Skolebiblioteket/ biblioteket har det skatkammer, hvor børn og forældre kan gå på jagt efter bøger - der giver læselyst. Skriveglæde Børnene skal opleve skriveprocessen som meningsfuld at det de skriver for at kommunikere eller reflektere over noget fx en oplevelse. Det betyder, at børnene skriver for at udtrykke et budskab og henvender sig til en bestemt modtager. For børnene betyder det, at de tidligt lærer om genre, teksttyper, komposition og sprog. Forskning viser, at der er samspil mellem læsning og skrivning, hvilket i praksis betyder, at børn kan skrive sig ind i læsningen og hermed til forståelse. Det tilsvarende gør sig gældende indenfor skrivning, derfor skal skrivning være en del af alle fag på samme måde som læsning. Side 2 af 22 sider
4 Indhold Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik tager udgangspunkt i læseteorier og pædagogisk tækning. Eleverne skal ud fra en etableret pædagogisk praksis opleve: - engagement - læselyst - udvikling af læse-skrivefærdigheder - forbyggende specielundervisning herunder læsekurser fra kl. - anvendelse af evalueringsredskaber, som beskriver og følger elevernes læse-skriveudvikling og som samtidig er vejledende ved tilrettelæggelsen af den daglige undervisning, målrettet den enkelte elev - der er et tæt knyttet samarbejde mellem læsevejleder og specialundervisning i forbindelse med læseprøverne: resultat/evaluering/vejledning samt læsekurser. - der afholdes læse- og klassekonferencer - der er et samarbejde mellem STC, læsevejledere, matematikvejleder og læringsvejledere, med henblik på fælles læsetiltag for Paradisbakkeskolen. Målgruppe: alle elever på skolen Målet Målet for Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik er, at eleverne i løbet af deres skolegang får udviklet en læse-skrivekompetence, der giver den enkelte elev - læselyst og læseglæde - brugbare læse-skrivefærdigheder, der er et hjælpeværktøj alle skolens fag samt i den videre uddannelse - skrivelyst og skriveglæde - Brugbare kompetencer, som kan minimere antallet af elever, der kommer i skriftsprogsvanskeligheder og dermed henvises til specialundervisning Målet skal være tydeligt, og det skal kunne evalueres! Målet for Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik er ligeledes, at lærerne på skolen får en løbende indsigt i, hvordan læsning og skrivning skal implementeres i alle fag, via gruppemøder, kurser og uddannelse indenfor læsning. Side 3 af 22 sider
5 Særlige indsatsområder for læsning og skrivning i skoleåret : - Front Read kl. - Implementering af kompenserende it-værktøjer alle klassetrin - Sprogkasser 0.kl. - Aktiv Læsemakker kl. - Ordblinderisikotest kl. - Udvikle samarbejdet med børnehaverne i lokalområdet - Screening m/ Elbros ordlister 3. kl. Side 4 af 22 sider
6 Beskrivelse af Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik i praksis Indsatsområderne er markeret med fed skrift øvrige beskrivelser skal læses som ideer til implementering af læsning i den daglige undervisning. 0. klasse Mål Se bilag 1 Se bilag 1 I praksis Læse- og skrivebånd min. dagligt Bibliotek Sprogkasser Det gode læseforløb Evalueringsmuligheder Sprogvurderingstest Test på de tre alfabeter (2 pro anno) Ordblinderisikotest Skriftsprogsprodukter Min uddannelse Klassekonference m. ledelse, læse-skrivekonsulent, tale-hørepæd. & læsevejleder (2 pro anno) Ved den sidste konference tilstræbes det at kommende dansk og matematiklærer deltager Skole-hjemsamarbejde Information om den forberedende/begyndende læse- og skriveudvikling Læsevejleder fortæller på første forældremøde om højtlæsning, sproglege, skrivning og læsning. Der udleveres endvidere folder med information, råd og vejledning til forældre. Derudover gennemgås sprogkassernes indhold og tanker bagved. Sprogkasserne udleveres på skift til hjemmet. Læsevejleder Børnehaveklasselederen sørger for at indhente oplysning om barnet i relation til læsning ved første skole-hjemsamtale. Læsevejlederen deltager i klassekonferencerne. Side 5 af 22 sider
7 1. klasse At stimulere læse- og skrivelysten Mål At stimulere skriftsprogsudviklingen At videreudvikle fonologisk opmærksomhed At de får mange nye ord og begreber, de kan bruge aktivt At videreudvikle ordafkodning At videreudvikle læseforståelsesstrategier og læseteknikker At videreudvikle læseforståelse At videreudvikle læseinteresse At de kender til forskellige genrer At de kender til forskellige medier Læse- og skrivebånd min. dagligt I praksis Læsekursus inkl. læse- og skriveværksteder med udgangspunkt i læse-, tale- og skrivespiralen Projekt læsehest Læsehop udvalgte elever v/styrkecenteret Bibliotek Ordlæseprøve 1 og klassekonference Evalueringsmuligheder Skriftsprogsprodukter på udvalgte elever Ordblinderisikotest LUS (alle elever) Min uddannelse Skole-hjemsamarbejde Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Læsevejleder fortæller på første forældremøde om udvikling af læsning og skrivning, LUS samt Ordlæseprøve 1 Der udleveres endvidere folder, Sejt at kunne læse, med information, råd og vejledning til forældre Side 6 af 22 sider
8 Læsevejleder Der er kursus med læsevejleder som tovholder med fokus på skønlitteratur. 2. klasse Mål At stimulere interesse og lyst for læsning og skrivning At kunne bruge læseforståelsesstrategier At stimulere lysten til at læse bøger At være i stand til selvstændigt at læse bøger og kunne referere indholdet At kunne læse og reflektere over indholdet i en skønlitterær tekst At læse sig til viden At stimulere skriftsprogsudviklingen. At de kender til forskellige genrer og kan anvende dem i egne tekster At de kender til forskellige medier At de ved udgangen af 2. klasse har en automatiseret og flydende sætningslæsning med god indholdsforståelse. Læse- og skrivebånd min. dagligt I praksis Læsekursus inkl. læse- og skriveværksteder med udgangspunkt i læse-, tale- og skrivespiralen Projekt læsehest Bibliotek Ordforklaringskort Ordlæseprøve 2 Evalueringsmuligheder ST2 (pædagogisk analyse af stavning) LUS (elever i rød & gul) Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Nationale test Side 7 af 22 sider
9 Skriftsprogsprodukter på udvalgte elever Min uddannelse Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Ved første forældremøde udleveres læsevejledernes folder. Der er kursus med læsevejleder som tovholder med fokus på faglitteratur. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. 3. klasse Mål At bibeholde læse- og skrivelysten At eleverne selvstændigt læser skøn- og faglitteratur både i og uden for skolen At kunne bruge forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At danne inferens (læse mellem linjerne) At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At de kender til forskelige medier Læsetid minutter dagligt I praksis Litteraturlæsning med fokus på indholdslæsning Tværfagligt læsekursus De fire læseteknikker Brainstorm, Mindmap, Ordforklaringskort Bibliotek Sætningslæseprøve 2 Side 8 af 22 sider
10 Evalueringsmuligheder ST3 (pædagogisk analyse af stavning) LUS (elever i rød & gul) Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Elbros ordlister Skriftsprogsprodukter Frivillige og obligatoriske Nationale test Min uddannelse Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Front Read Ved første forældremøde udleveres læsevejledernes folder. Der er kursus med læsevejleder med fokus et tværfagligt forløb. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. 4. klasse Mål At stimulere og styrke elevernes lyst og interesse for at læse og skrive både i og uden for skolen At eleverne har automatiseret og hurtig sætningslæsning med en god indholdsforståelse At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At anvende relevante notatteknikker At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen At lave resumé At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier Side 9 af 22 sider
11 Læsetid minutter dagligt I praksis Skønlitterært læsekursus Bibliotek Tekstlæseprøve 5 Evalueringsmuligheder ST4 (pædagogisk analyse af stavning) Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. LUS (elever i rød & gul) Frivillige og obligatoriske Nationale test Skriftsprogsprodukter Min uddannelse Front Read Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Ved første forældremøde udleveres læsevejledernes folder. Der er kursus med læsevejleder med fokus på skønlitteratur. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC. 5. klasse Mål At stimulere og styrke eleverne lyst og interesse for at læse og skrive både i og uden for skolen At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At læse sig til og bruge konkret viden fra tekster At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier Side 10 af 22 sider
12 At anvende relevante notatteknikker At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen Læsetid minutter dagligt I praksis VØL, tidslinjenotat Bibliotek Tekstlæseprøve 6 Evalueringsmuligheder ST5 (pædagogisk analyse af stavning) Skriftsprogsprodukter på udvalgte elever Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Frivillige og obligatoriske Nationale test Min uddannelse Front Read Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Ved første forældremøde udleveres læsevejledernes folder. Der er kursus med læsevejleder med fokus på et tværfagligt forløb. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC klasse Mål Fastholde og udbygge gode læsevaner samt bevare læse- og skrivelysten At forholde sig kritisk til forskellige medier At stimulere og styrke eleverne lyst og interesse for at læse og skrive i fagene både i og uden for skolen At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og Side 11 af 22 sider
13 læseteknikker At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At anvende relevante notatteknikker At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen Læsetid minutter dagligt I praksis Årsag-følgenotat Kolonnenotat Bibliotek Frivillige og obligatoriske nationale test Evalueringsmuligheder Tekstlæseprøve 8 (kun 6. klasse) CHIPS (kun 7. klasse) ST6 og ST7 (pædagogisk analyse af stavning) Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Min uddannelse Front Read Skole-hjemsamarbejde Forældreopbakning Læsevejleder Ved behov kontaktes læsevejlederen klasse Fastholde og udbygge gode læsevaner og bevare læse- og Side 12 af 22 sider
14 Mål skrivelysten både i og uden for skolen At stimulere elevernes lyst til at læse og skrive både i og uden for skolen At træne og aktivt anvende de indlærte læsestrategier i såvel arbejdet med skønlitteratur som faglitteratur At integrere de indlærte strategier som et værktøj i alle fag samt i den videre uddannelse At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier At kunne udvælge og anvende forskellige relevante notatteknikker Læsetid minutter dagligt I praksis Udvælge og anvende relevante notatteknikker Bibliotek Nationale test Evalueringsmuligheder ST8 (pædagogisk analyse af stavning) ST9 (pædagogisk analyse af stavning) FSA læseprøver 9. kl. anvender eks. af de tidligere benyttede FSA-prøver til løbende vurdering Klassekonference i 8.kl. m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Min uddannelse Front Read Skole-hjemsamarbejde Forældreopbakning Læsevejleder Ved behov kontaktes læsevejlederen. Side 13 af 22 sider
15 M-klasser Mål At læse og forstå enkle tekster. At skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation At lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former. At udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner Tilkobling af skønlitt./faglitt.-kurser I praksis Evalueringsmuligheder Bibliotek Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer Ordlæseprøve 1/ordlæseprøve 2/sætningslæseprøve 1/ sætningslæseprøve 2 Test på skriftsproget Viborg-test Skriftsprogsprodukter Det gode læseforløb Min uddannelse Front Read Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder Tilkobling af skønlitt./faglitt.-kurser, som udbydes på indskolingen og mellemtrinnet. Side 14 af 22 sider
16 Læsevejlederen En læsevejleder er en resurseperson, der er tilknyttet den enkelte skole. Læsevejlederen inspirerer og vejleder i alle former for læsning i almenundervisningen, i tæt samarbejde med dansklærere og faglærere. - Læsevejlederen deltager i årlige klassekonferencer, hvor mål og evaluering af målene for læseundervisning i den enkelte klasse drøftes. Dette er en del af en fremadrettet målsætning. - Læsevejlederen forestår rådgivning og vejledning af lærere i forhold til metodik og didaktik samt materialer og prøver. - Brobygning til special en særlig forebyggende indsats i form af skøn- og faglitterære læsekurser fra 0-5. kl. - Læsevejlederen indgår i konkrete undervisningsforløb i relation til skolens læsepolitik. - Læsevejlederen indgår i forældresamarbejde og andet oplysende arbejde. - Læsevejlederen formidler brugbare evalueringsværktøjer/litteratur til kollegaer/elever. - Læsevejlederen orienterer i samarbejde med skolebiblioteket om materialer. Det er hensigten, igennem hele skoleforløbet, at styrke elevernes læse- og skrivelyst og læse- skrivekompetencer og samtidig minimere antallet af elever i skriftsprogsvanskeligheder. Læsevejlederen har et tæt samarbejde med ledelse, skolebibliotek og specialundervisning. Der gives ydermere tips og inspiration ved gruppemøder Klassekonferencer Klassekonferencen er et møde om elevernes udvikling, færdighed og undervisning i læsning og skrivning. Kernen i konferencen er den kvalificerede og kvalificerende samtale om elevernes resultater og de pædagogiske konsekvenser af læse- og skriveundervisningen. Klassekonferencen er læsevejlederens platform, og læsevejlederen er i samarbejde med matematikvejlederen både mødeleder og ansvarlig for, at der skrives referat. Deltagere: repræsentant fra ledelsen, klasseteamet, læse -og skrivekonsulent, matematikvejleder (se skolens matematik-målsætning) og læsevejleder. I 0. kl. deltager tale-hørepædagogen også. Modtageklasser Der er særlige forhold mht. modtageklasse-eleverne. Elever, der går i samme klasse, arbejder på flere klassetrin og klassens lærere vurderer hvilke prøver, der er hensigtsmæssige set i forhold til den enkelte Side 15 af 22 sider
17 elev. Læsevejlederen hjælper med at finde prøver og vejleder om materialer til de tosprogede modtageelever, når lærere beder om det. DSA dansk som andetsprog Faglærerne og andetsprogslæreren samarbejder for at sikre sammenhængen mellem klassens undervisning og andetsprogsundervisnings når denne foregår udenfor klassen. Fokus på faglig læsning og skrivning At være en kompetent læser af fagtekster i vores samfund er et must! Vi skal stadig kunne slå op i manualen og forstå symbolerne på skærmen, uanset hvor mange tekniske vidundere, vi får til rådighed. Via faglig læsning og skrivning får man viden, som bruges funktionelt til at informere eller til at handle. Faglig læsning er et tværfagligt begreb. Den faglige proces: læseforståelse, læseudvikling og læsestrategier. Vores mål er at skabe gode faglige læsere: - der har tilstrækkeligt kendskab til det faglige område og det faglige ordforråd - der kan aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne - der kan inddrage følgeslutninger på baggrund af det læste og kombinere informationer på tværs af tekster - der kan udnytte sin viden om tekstens særlige struktur i valg af læsestrategi og notatteknik - der kan opstille relevante læseformål og styre og regulere udbyttet af sin læsning Teksttyper, kan måske godt som udgangspunkt forveksles med genrer, men det er langt fra det samme. Teksttyperne adskiller sig fra hinanden, fordi teksterne hver for sig tjener et bestemt formål. Viden om forskellige teksttyper og strukturer letter læseforståelsen af en tekst. Som læsere er eleverne altså nødt til at vide, at ikke alle tekster, de læser, skal læses med samme formål. Der findes følgende teksttyper: argumenterende tekster berettende tekster beskrivende tekster forklarende tekster instruerende tekster multimodale tekster som er fordelt i læse-skrivepolitikken for at sikre progression i læse og skriveudviklingen. Side 16 af 22 sider
18 Læsehuskeliste, også kaldet før-, under- og efterlæsning, er strategier til at fastholde den viden, som en fagtekst repræsenterer. Førlæsning: - Hvad handler teksten om? Overblikslæsning - Hvad ved jeg i forvejen? Forforståelse (evt. skrive ned) - Hvordan er teksten bygget op? Struktur - Hvorfor skal jeg læse? Læseformål - Hvordan skal jeg læse? Læseteknikker - Hvad kan jeg spørge teksten om? Læseformål og notatteknik (lav spørgsmål) - Er der ved overblikslæsning ord, jeg ikke kender? Begrebskort (slå ordet op) - Kan jeg bruge en model? Notatteknik Underlæsning: - Hvad er det vigtigt at lægge mærke til? Læseformål (hovedindhold) - Forstår jeg det, jeg læser? Læseforståelsesstrategier - Hvad gør jeg, når jeg ikke forstår? Læseforståelsesstrategier - Skriver jeg nye ord op? (fagspecifikke) - Noterer jeg noget undervejs? Notatteknik - Kan jeg skrive ind i en model? Notatteknik Efterlæsning: - Kan jeg lave et resumé af teksten? Læseforståelsesstrategier og evaluering - Kan jeg skrive ind i modellen? (VØL) - Hjælper modellen mig til at forstå og huske? Notatteknik - Hvad har jeg fået svar på? Læseformål - Hvad har jeg lært? Læseformål og evaluering Udvidet dialogisk læsning Udvidet dialogisk læsning er en effektiv sprogindsats. Der tages udgangspunkt i dialogisk læsning, hvor underviseren læser en bog i fælleskab med eleverne, hvorved der skabes et fælles sprogligt samspil. Til forskel fra almindelig oplæsning er den dialogiske læsning kendetegnet ved, at vi både inviterer eleven til Side 17 af 22 sider
19 dialog om bogen og ved at gøre dem til en aktiv medfortællere. Dialogisk læsning foregår ved, at den samme bog læses op for en mindre gruppe elever tre gange. Før, under og efter oplæsningen vil underviseren vha. forskellige typer af spørgsmål og feedback støtte eleverne i at bruge sproget og udfordre dem sprogligt. Dermed giver metoden bedre muligheder for sprogudvikling end den traditionelle oplæsning, hvor eleverne kun lytter. Samtidig styrker Udvidet dialogisk læsning de sproglige forudsætninger for den tidlige skriftsprogsudvikling. Igennem rim og remser, lege, spil, skrivning mm. udvikler vi elevernes: Ordforråd og udtryksfærdigheder Fonologisk opmærksomhed Funktionelle bogstavkendskab Tidlige skrive- og læsefærdigheder Forældreopbakning Det er vigtigt for barnets skriftsprogsudvikling, at forældre støtter op om både læsning og skrivning, og at de ved hvordan. Denne informations gives bl.a. ved forældremøder og foldere samt i den daglige dialog. Projekt Læsehest Projektet skal støtte op om højtlæsningen derhjemme i kl. og sikre at flere forældre læser højt for deres børn også selvom børnene er begyndt at læse selv. Det er guldstunder og udvider børnenes ord- og begrebsverden, som vi bygger hele skrivelæringen på. Projektet vil strække sig over flere uger og går ud på at hvert barn låner en højtlæsningsbog ad gangen med hjem samt en bogseddel. Bogsedlen udfyldes derhjemme, når bogen er læst højt af jer forældre. Bog og seddel afleveres efterfølgende til læreren som holder regnskab med antal læste bøger. Side 18 af 22 sider
20 Aktiv Læsemakker Projekt aktiv læsemakker skal støtte op om elevernes læseudvikling, således at eleverne får en større læselyst og læseglæde. Projektet løbet over uger, hvor frivillige møder op på skolen flere gange om ugen for at læse en halv time med udvalgte elever fra klasse. Den frivillige skal læse højt for eleven og eleven skal ligeledes læse højt for den frivillige voksne. Målene for projektet er, at eleverne ved at læse højt for den frivillige voksne, oplever at: Hygge sig med læsning Slappe af vha. læsning Få oplevelser Opnå ny viden At kunne følge en vejledning Søge efter en oplysning Holde sig orienteret At blive opslugt Ydermere opnår eleverne følgende, når den frivillige voksne læse højt for dem: lære flere ord blive bedre til at læse og skrive opleve nye verdener få læseoplevelser Side 19 af 22 sider
21 Dysleksi/ordblindhed Dysleksi eller ordblindhed er en specifik sproglig læringsvanskelighed, der ofte er arvelig. Dyslektikere har problemer med at afkode enkeltord, samt med at omsætte sprog til tanke (lytning og læsning) eller tanke til sprog (skrift og tale). Det skyldes afvigelser i hjernens struktur og funktion og dermed en manglende evne til at bearbejde den lydlige del af sproget. Dysleksi er ikke et resultat af nedsat intelligens og skyldes ikke generelle udviklingsmæssige forstyrrelser eller mangelfulde sansefunktioner. Det opstår heller ikke på grund af handlingsmæssige, psykologiske, motivationsmæssige eller sociale forhold. Dysleksi har altså intet med intelligens at gøre. Elever med både høj og lav intelligens kan være dyslektikere. D. 2. februar 2015 offentliggjorde Undervisningsministeriet den nye nationale og tværgående ordblindetest. Ordblindetest skal bidrage til en sikker og ensartet identifikation af ordblindhed på tværs af kommunegrænser og uddannelser. Testen kan ikke stå alene, men er et redskab til støtte for afdækning af eventuel ordblindhed, hvilket der skal være en mistanke om, inden eleven skal tage testen. Mistanken bygger på den almindelige undervisning, test og screening. Ligeledes har Undervisningsministeriet udgivet en ordblinderisikotest, som anvendes i slutning af 0. kl. samt i 1. kl. to pro anno. Det er vigtigt, at denne kun anses som en RISIKO-vurdering! Kompenserende it-værktøjer Elever i læse-skrivevanskeligheder samt ordblindeelever skal anvende kompenserende it-værktøjer. Lærerens egen it-kompetence er vigtig for, at læreren kan løse de mest almindelige problemer med programmerne på stedet og implementere delelementer af programmer i den almindelige undervisning. Elevernes motivation og intensitet i arbejdet med et it-program er ofte betinget af, at programmet fungerer optimalt, og at eleverne kan se formålet med undervisningen, helt ud i valget af arbejdsform. Lærerteamet må via den individuelle undervisningsplan, og i samarbejde med STC redegøre for, hvilken grad af kompensation det er relevant at arbejde hen imod, og hvad der forventes at eleven lærer med it. Side 20 af 22 sider
22 Indstillinger til specielundervisning Ved skoleåret udgang indstiller lærerne de elever som er i skriftsprogsvanskeligheder. Vurdering tages ud fra testresultater samt lærerens vurdering og oplevelse af eleven. Ofte vil samtalen under klassekonferencen være med til at underbygge en indstilling. Formålet med specialundervisning er at give børn med særlige behov mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn. 1 Indstillingen skal indeholde en grundig problemformulering og beskrivelse for at opnå en fælles opfattelse af problemets omfang. Ydermere skal lærerne omhyggeligt beskrive de tiltag som allerede er afprøvet i samarbejde med barnet og/eller forældrene. Evaluering og videreudvikling af Paradisbakkeskolens læseskrivepolitik Forslagene fremlægges, debatteres og vedtages på medarbejdermøde. Medarbejderne kan til hver en tid komme med forslag, som kan styrke læsningen og skrivningen. Skoleårets læsepolitik præsenteres på Skolebestyrelsen ved skolens daglige leder. Årets læsepolitik evalueres ved skoleårets slutning med ledelsen, skolebestyrelsen og medarbejderne. 1 Side 21 af 22 sider
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2
Læs mereParadisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik og læsevejledernes rolle
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik... 1 Læse-skrivepolitik på Paradisbakkeskolen afd. Nexø... 3 At læse... 3 Læseglæde...
Læs mereParadisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik og læsevejledernes rolle
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik... 1 Læse-skrivepolitik på Paradisbakkeskolen afd. Nexø... 2 At læse... 2 Læseglæde...
Læs mereIndhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik... 1 Læse-skrivepolitik på Paradisbakkeskolen afd. Nexø... 2 At læse... 2 Læseglæde...
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs merePå Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:
Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden
Læs mereHandleplan vedrørende skolens læsepolitik.
Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet
Læs mereLokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk
0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereStatus for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mereRingsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereLæsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE
Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE Læsepolitik på Trelleborg Friskole På Trelleborg Friskole arbejder vi målrettet med læsning og læsestimulering. Formålet med vores læsepolitik er, at etablere og fastholde
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE
LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereHandleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereL = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)
Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereStøtteundervisning på Den lille Skole
Støtteundervisning på Den lille Skole På Den lille Skole vil vi sikre os, at alle elever tilbydes optimale muligheder for at få gavn af de aktiviteter, de præsenteres for i undervisningen. Alle elever
Læs mereVejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mere6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereGUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereVemmedrupskolens handleplan for læsning
Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereProvstegårdskolens handleplan for læsning 2011/12 Målsætning
Provstegårdskolens handleplan for læsning 2011/12 Målsætning Provstegårdskolens mål for arbejdet med læsning er: At skabe læselyst og læseglæde At lære eleverne at læse, så de kan læse for at lære At alle
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereAt alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.
Læsning på Vestre Skole Vestre Skoles mål for læsning er: At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Dette sikres
Læs mereLæsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereHandleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen
01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereProvstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning
Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning Provstegårdskolens mål for arbejdet med læsning er: At skabe læselyst og læseglæde At lære eleverne at læse, så de kan læse for at lære At alle
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mere1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning
Læs mere