Evaluering af projekter. og andre ting, som ikke er ting
|
|
- Bente Lange
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af projekter og andre ting, som ikke er ting
2
3 Peter Dahler-Larsen Evaluering af projekter og andre ting, som ikke er ting 2. udgave Syddansk Universitetsforlag 2018
4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2018 Sats og trykt af Specialtrykkeriet Arco Omslag: Dorthe Møller, Unisats Aps ISBN Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M
5 Indholdsfortegnelse Forord 7 Introduktion 9 KAPITEL 1 Evaluering af projekter: Teori og begreber 21 KAPITEL 2 Målopfyldelsesevaluering 81 KAPITEL 3 Effektevaluering: Variansbaserede strategier 97 KAPITEL 4 Virkningsevaluering: En procesbaseret tilgang til effektevaluering 127 KAPITEL 5 Participatorisk evaluering 199 KAPITEL 6 Anvendelse 221 KAPITEL 7 Organisering 241 Opsamling: Evaluator i evalueringssituationen 259 Litteratur 273 Figurfortegnelse 281 Opgavefortegnelse 283
6
7 Forord til anden udgave Tak til medlemmerne af Dansk Evalueringsselskabs erfa-gruppe om virkningsevaluering, som uegennyttigt har delt deres tanker om virkningsevaluering og inspireret til nyudvikling. Tak til Center for Offentlig Innovation for at dele data om evaluering af innovation i Danmark. Evert Vedungs grundsætninger om evaluering er blevet så vel etableret i feltet, at jeg er kommet til at tage dem for givne og derved har forsømt at anføre kilden i fornødent omfang. Jeg er Vedung tak skyldig for tidligt at forklare, hvorfor man skal beskæftige sig akademisk med evaluering. Jeg har efterfølgende søgt egne veje angående hvordan. Tak til mine mange studerende. Samspillet med jer har gjort bogen bedre. f o r o r d 7
8
9 Introduktion Evalueringens Bermudatrekant: Et risikabelt sted at være, hvis man er en evaluering. Det er et godt tegn, at der bliver ringet, tænker evalueringsrådgiveren. Det er et godt udgangspunkt for at give hjælp, der faktisk hjælper, at behov for hjælp er både erkendt og udtalt. I dette tilfælde er der skaffet ministerielle puljemidler til et stort projekt om forbedring af patientforløb for kronikere. Kroniske lidelser som KOL ( rygerlunger ), diabetes og eftervirkninger af apopleksi er i vor samfundstype folkesygdomme med betragtelige menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Det er sidstnævnte, som har givet anledning til projektet. Det er nemlig svært at tilrettelægge det optimale patientforløb i samarbejde mellem sygehus, læge og kommune. Det ved jeg godt, for da min gamle far blev sendt hjem fra hospitalet med en uhelbredelig cancer-diagnose, var patientforløbets tovholder den sidste, der vidste, hvad der var sket, og den sidste, der vidste, at min far kort derefter blev hasteindlagt, fordi han ikke selv kunne finde ud af at dosere sin morfin. Korrekt selvmedicinering kommer ikke hurtigt til en ufaglært mand på 83, og med morfin bliver overblikket ikke bedre. Patientforløbets tovholder er i øvrigt formelt den praktiserende læge, men vedkommende er som regel ikke på arbejde i weekenden, så hospitalet og kommunens hjemmepleje må koordinere, så godt de kan. Meget storstilet kvalitetssikringsarbejde i sundhedsvæsenet fungerer pænt fra mandag til fredag. Men så går nøglepersonerne hjem. Afløsere, daglejere og ekstravagter kommer ind; de kender ikke alt det, som nøglepersonerne har i hovedet, deres uddannelse og engagement er måske mere begrænset, der er ikke tid til at kigge i manualer, det handler om det mest akutte og om at overleve vagten. Tovholderen arbejder på lægehuset. Men det er lukket. Det er på syvendedagen, at de stort anlagte kvalitetssystemer tvinges i knæ. Og det er ingen guddommelig hviledag. Målt i et kvalitetsperspektiv er weekenden lig med helvedes forgård. Evalueringssamfundets Harmagedon. Og som kommunens folk siger: Nu skal din far jo lige hjem først, inden de kan sætte deres indsats i værk. Min far holder sig på benene til lørdag nat, så ryger han på sygehuset med udrykning. Inden planen bliver planlagt, inden koordinatoren når at koordinere, inden tovholderen opdager, han er tovholder, så spiller flinke naboer en afgørende, men ikke tilsigtet rolle. De dækker gabet mellem introduk tion 9
10 drøm og virkelighed ved at ringe 112. Egentlig indgår alarmcentralen ikke i det såkaldte ideelle patientforløb. Virkelighedens patientforløb er et resultat af, at læge, sygehus og kommune har forskellige rutiner og rytmer, forskellig sygdomsopfattelse, forskellige kompetencer og forskellige interesser. Og da de samtidig i fællesskab varetager vigtige og omkostningskrævende opgaver såsom kronikerforløb er der god begrundelse for projektet. Projektet rummer en veritabel indkøbsvogn af tiltag til optimering af patientforløb. Forløbskoordinatorer. Manualer for det gode forløb. Patientuddannelse. Pjecer, foldere, netsider, dialoggrupper og diagnosecafeer. Opgradering af kompetencer hos plejepersonalet. ITsystemer, der både kan snakke sammen og bruges til opfølgende analyser. Det hele skal selvfølgelig evalueres. Vi lever i evalueringernes tidsalder, ethvert projekt må rumme en evalueringskomponent, og ministeriet har forlangt det. Der er grunde nok. Men evalueringsarbejdet er kørt fast, før det er kommet i gang. Så nu indkalder evalueringsgruppen til en hel arbejdseftermiddag for at få greb om det. Man vil gerne dokumentere effekten af projektet. Man vil gerne overbevise lægerne, ledelsen, ministeriet, regionen, alle, der kan krybe og gå, men først og sidst i hvert fald lægerne, om, at projektet har haft en effekt. Lægerne kan godt lide randomiserede eksperimenter. Men det er svært at se, hvordan sådan noget skal gøres. Rådgiveren sætter sig ind i situationen ved hjælp af forskellige spørgsmål. Inden I gik i gang, opdelte I så patienter med hver diagnose efter lodtrækning i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe? Nej, det gjorde man ikke, det er jo ikke forskning det her. Har I en gruppe af patienter, som ikke er omfattet af projektet, men som er sammenlignelige med de patienter, der er med? Nej, det har man ikke. Projektet går på tværs af hele regionen. Ingen er systematisk holdt ude. Er problemer og reaktionsmønstrene blandt KOL-patienter nogenlunde de samme som hos dem, der har apopleksi? Nej, langtfra. Er samarbejdet lige godt med de forskellige kommuner? Nej, langtfra. Det varierer kraftigt fra kommune til kommune og sågar fra person til person. I praksis afhænger det ikke blot som i sporten af, hvorvidt man rammer dagen, men også om man rammer sagen derude, hvor patienten bor. Er man nået lige langt med implementeringen af manualer for det gode patientforløb for hver enkelt sygdom? Nej, man starter med en enkelt, og så forsøger man at drage en lære af den første, inden man laver de næste. Det er svært at skrive en meget kort manual, hvis den skal tage højde for alle eventualiteter. Men at udarbejde en manual er som at klø sig i nakken sammenlignet med at få den gjort kendt og brugt i alle hjørner af systemet. Endelig har mange kronikere mere end én alvorlig lidelse. Til en lidelse kan der 10 evaluering af projek ter
11 knytte sig et akut behandlingsbehov, som sætter ellers foreskrevne tiltag i forhold til en anden lidelse i bero for en tid. Men det kræver en faglig dømmekraft, hvis ikke en tværfaglig ditto. Bureaukratier kan godt lide diagnoser. Men kun en for hvert kontor, en for hver manual, en for hver patient. Er det nogenlunde standardiseret, hvad forløbskoordinatorerne foretager sig? Nej. De er en uens flok behjertede ildsjæle, det skal man være som forløbskoordinator, men netop derfor har de meget forskellig arbejdsstil. De har forskellige erfaringer og kender forskellige mennesker i sundhedssystemets store netværk. Derfor griber de også opgaverne an på forskellig måde. Hvordan synes I i øvrigt, det går med projektet? Det går rigtig godt på nogle områder, men det samlede overblik har ingen, og den store udfordring, som man siger, er at få kommunerne med på vognen. Er der nogen repræsentanter for kommunerne i projektets ledelse og evalueringsgruppe? Nej, nu er det jo regionen og dermed sygehusene, der har søgt og fået projektmidlerne. Mens man drøfter alle disse emner, cirkler man om samme spørgsmål. Det handler om det optimale design. Man vil gerne have et randomiseret eksperiment, der kan overbevise lægerne. Men nu er man i gang, og projektet ligner et randomiseret eksperiment mindre og mindre, for hver dag der går. Det ligner alt andet. Og nu glæder vi os, siger evalueringsgruppens formand, til at se, hvilke redskaber du som evalueringsrådgiver vil tilbyde os. Evalueringsrådgiveren synker et par gange. Det er et stort, komplekst, uens, dynamisk projekt bestående af en lang række initiativer over for meget uens grupper udført i samarbejde med meget uens parter, hvor snittet mellem projekt og kontekst er meget vanskeligt at lægge. Heldigvis forsøger de at lære undervejs. Men så bliver projektet meget forskelligt fra start til slut. Og så vil de have dokumenteret effekten i bestemt form, ental! De vil næppe blive tilfreds med noget værktøj, man kan komme med, om det så er en tryllestav, der kan evaluere. Evalueringsrådgiveren beslutter sig for at tage en chance. Han tegner en stor trekant. Ved den ene spids skriver han et effektspørgsmål. Ved de to andre henholdsvis forestilling om det optimale design og erkendelse af, at designet ikke kan lade sig gøre. Det er min opgave som rådgiver at sige sandheden. 1 Et randomi- 1 Rådgiveren har læst Hemingway i sommerferien og har arbejdet desperat med spørgsmålet om, hvordan der kan komme en lille smule Hemingway ind i en bog om evaluering af projekter. Det er hermed lykkedes. For når Hemingway blev spurgt om, hvordan man overhovedet kommer i gang med at skrive, var hans svar, at hvis man bare har en eneste sand sætning, er det et godt sted at starte. En inspiration mere. Hos Hemingway handler livet på jorden ikke om at frelse sin sjæl. Det handler om at sælge den dyrt. Læs videre og se, hvordan man i evaluering af projekter sælger sin sjæl så dyrt som muligt. introduk tion 11
12 Figur 1 Evalueringens Bermudatrekant Et effektspørgsmål Forestilling om det optimale design Erkendelse af, at det optimale design ikke kan lade sig gøre seret eksperiment kræver betingelser opfyldt, som ikke er til stede her. Randomisering sker per definition prospektivt, altså før indsatsen sættes i værk. Det er under alle omstændigheder for sent nu. Lad os enes om det faktum, at man ikke kan spole tiden tilbage. Vi er i en situation, som når svigermor klager over, at hun skulle være blevet kunstmaler. Ja, svigermor, men du havde ikke talentet, og du kan ikke omgøre de valg, du traf i ungdommen. Men hvis du vender klage til fremadrettet handling, kan du måske hygge dig med et malekursus i AOF. Evalueringsgruppen smågriner, mens en erkendelse kæmper med at bryde frem. Du mener, det er umuligt, hvad vi vil. Det er derfor, vi sidder fast. Ja, I sidder fast inde i denne trekant, og hvis I ikke passer på, forsvinder evalueringen. Det sker, hvis I bruger resten af jeres ressourcer på, at den ene halvdel af evalueringsgruppen holder fast i forestillingen om det optimale design, mens den anden halvdel peger på, at det design ikke kan lade sig gøre. I værste fald vil I bære den modsætning med ind i evalueringsrapporten, som vil blive lang og tyk og blot afslutte med den typiske passus om, at en god proces er sat i gang, men at det er umuligt på sikker grund at sige noget om de egentlige effekter. Alt sammen krydret med løfter og forhåbninger om effekter på den ene side, som på den anden skizofrent er holdt i skak af myriader af metodiske forbehold. Fanget i dilemmaet mellem, hvad I optimalt vil sige og umuligheden af at sige det, bruger I jeres kræfter forkert. Lad os starte med at erkende, at I er et farligt sted lige nu. Det er nemlig evalueringernes Bermudatrekant, I er fløjet ind i. Resten af eftermiddagen gik med at drøfte, hvordan man med udgangspunkt i andre forhåbninger kan nå frem til at konkludere noget, som er væsentligt og rimeligt sikkert, uden at det er så absolut sikkert, at det slet ikke kan siges. 12 evaluering af projek ter
13 Hvordan man kan undgå, at det bedste bliver det godes fjende. Hvordan man kort sagt flyver ud af Bermudatrekanten, inden man bliver opsuget af dens destruktive kraft. Trekanten består i en kombination af tre forhindringer. Men hver af dem kan brydes, så der er muligheder. Enten må man bearbejde indsatsen sådan, at et (mere) optimalt design bliver muligt. En af strategierne er her som evaluator 2 at involvere sig tidligt, således at man kan præge indsatsens udformning, herunder måske tilrettelægge den som eksperiment med en kontrolgruppe. En anden mulighed er at udfordre forestillingerne om det optimale design. Evaluatorer benytter det bedst mulige design under omstændighederne. Så hvis et optimalt design ikke kan lade sig gøre, mister det retten til at være optimalt. Det optimale er fremover det bedste under omstændighederne. Måske kan man vidensudvikle repertoiret af mulige designs, nyorientere sig og finde relativt fremkommelige løsninger, selv om det selvfølgelig kræver, at man sætter kræfter af til at argumentere for disse. At engagere sig i debatten og involvere forskellige former for ekspertise kan måske hjælpe, ligesom det vil være godt at eksplicitere hele projektets logik så tydeligt som muligt. Kun da kan man evaluere i tråd med projektets ide og format. At samarbejde bedre med de parter, der skal bruge evalueringen, kan måske også medvirke til at gøre evalueringen mere troværdig og brugbar i deres øjne for på den måde at aflaste evalueringsdesignet som den primære kilde til troværdighed. Og endelig: Hvis man hverken kan gøre virkeligheden parat til det (forestillede) optimale design eller ændre disse forestillinger, må man evaluere ud fra et andet spørgsmål end et effektspørgsmål eller finde på noget andet end evaluering. Analysen af Bermudatrekanten viser, at en evaluering kan bygge på et sådant sæt af forudsætninger, at evalueringsarbejdet bliver umuligt. Da består løsningen ikke i et værktøj. Det er værktøjsorienteringen som sådan, der må brydes med. Først når man skaber en sammenhængende helhed mellem trekantens elementer det faktiske projekt, der evalueres, det evalueringsspørgsmål, der stilles, og den måde, man ønsker at besvare spørgsmålet på kan man håbe at finde et egnet værktøj. Bermudatrekantens problem er ikke det eneste problem, som er vanskeligt i forbindelse med evaluering af projekter. Blandt de andre centrale problemer i evaluering af projekter er, hvordan man identificerer og vælger evalueringskriterier, for der er mange måder at opleve et projekt på. Hvordan 2 Evaluator er i denne bog den generelle betegnelse for den, der foretager evaluering. For praktiske formål kan man tænke på evaluator som en person. Men det er funktionen, der er afgørende. Evaluator kan også være en afdeling, en gruppe eller en rolle, som spilles af en person på deltid. introduk tion 13
14 man håndterer kompleksitet i projekter. Hvordan man arbejder for, at evalueringer faktisk bliver brugt. Og hvordan man i det hele taget bedst får flettet evaluering ind i hele projektarbejdet. Ti ledetråde Bogens budskaber om evaluering af projekter er præget af nogle ledetråde. De er ikke bare gavnlige for at komme ud af Bermudatrekanten. De er generelt gavnlige i evaluering af projekter. Jeg håber, du finder dem indbydende, men også kortfattet fremstillet i det følgende afsnit. For resten af bogen uddyber og forklarer disse ledetråde, ikke mindst via eksempler. Ledetråd 1. Verber frem for ting. Evalueringsgruppen leder efter et værktøj, som om det er en ting, der er blevet væk. Men betragt de veje ud af Bermudatrekantens misere, der blev beskrevet i foregående afsnit. De er alle knyttet til verber. Vi brugte følgende: bearbejde, involvere, præge, tilrettelægge, udfordre, benytte, vidensudvikle, nyorientere, finde, sætte, argumentere, engagere, involvere, hjælpe, eksplicitere, samarbejde, bruge, medvirke, aflaste, gøre, formulere, igangsætte. Ligesom et projekt ikke er en ting, men et levende, komplekst og dynamisk sæt af aktiviteter, ofte udført under vanskelige organisatoriske vilkår, er en evaluering heller ikke bedst forstået som en ting, men som verber, som aktiviteter. Selv såkaldte fakta er gjorte, de kommer af latin: facio jeg gør, jeg skaber, jeg danner, jeg bevirker, jeg gør noget til noget, sågar også jeg opfører mig. Af facio kommer factum, gjort. Factum betyder både handling og faktum. På dansk også kaldet kends-gerning! Der findes som oftest modstand; sådan er det at gøre noget, og det bliver ikke bedre, hvis man gør noget for at opnå viden. Hvis modstanden er indbygget i evalueringens egne forudsætninger, må evaluator gøre en indsats for at omgøre dem. Indsats er et godt ord. Der satses. Forskydningen i forudsætningerne for evalueringsarbejdet kræver aktivt arbejde. Ikke at fokusere eksklusivt på ting betyder selvfølgelig ikke, at værktøjer ikke bruges. De er nødvendige i evaluering. Men først tænker man på de handlinger, der gør værktøjerne mulige, giver dem mening og får dem til at arbejde. Hvad der gælder for de metodiske værktøjer, gælder også for evalueringen, for dens anvendelse og for det projekt, der er under evaluering. Ingen af dem er ting. De er alle fuldbyrdede handlinger eller aktiviteter, der bare prøver at lykkes. De er verber frem for ting. 14 evaluering af projek ter
15 Ledetråd 2. Metodestyring kan være overstyring. Efterspørgslen efter en optimal metodisk løsning på et problem, som ikke kunne løses, sådan som det var formuleret, medvirkede til ovenstående projekts drift mod døden i Bermudatrekanten. Det kan være frigørende at tænke på alternative metodiske løsninger. Eller måske endnu bedre: at søge den primære drivkraft et andet sted end i det metodiske. Ikke alle evalueringer behøver at være metodestyrede. De kan også være forståelsesstyrede, problemstyrede, værdistyrede eller anvendelsesstyrede. Hver af de styringsformer peger på nye muligheder. Metodefokusering kan kamme over i en tillært uduelighed til at tænke andet end standardiserede metoder til standardiserede problemer. Metodestyring kan være overstyring. Ledetråd 3. Viden forudsætter organisering. En evaluator skal skaffe viden. Men en evaluator kan ikke skaffe viden alene. Ligesom et metodisk værktøj ikke af sig selv kommer flyvende som en stegt kylling, ligeså svarer de verber, der bærer en god undersøgelse, til sociale aktiviteter mellem mennesker. At tilvejebringe en sammenligningsgruppe kræver samarbejde og organisering. At inddrage ekspertise kræver pleje af kontakter. At opbygge evalueringskapacitet kræver uddannelse. At indsamle data kræver aftaler og medvirken. Manglende forbindelse til mennesker med ideer, teorier og data er manglende evaluering. Viden forudsætter organisering. Ledetråd 4. Tænk evaluering tidligt. Tidsfaktoren er afgørende for mange gode evalueringstiltag. Randomisering af eksperimentgrupper sker prospektivt. Derfor må der tænkes på evaluering, når indsatsen planlægges. Selv om en simpel før- og eftermåling kræver data før indsats. Mere evaluerbare indsatser, f.eks. med planlagt variation i brugen af virkemidler, kan lade sig gøre, men de må planlægges. Hvis de antagelser, virkemidler, mål og kriterier, som udgør et projekts kerne, ekspliciteres allerede i en tidlig udgave af projektbeskrivelsen, gives en evaluator meget bedre arbejdsvilkår. Faktisk kan en evalueringstankegang i mange tilfælde forbedre projektets ide og design fra starten. Vær med til at sætte kriterier, der er værd at styre efter; mål, der er værd at måle på; data, der er værd at skaffe. Tænk evalueringsfunktionen ind i projektet. Tænk evaluering tidligt. Ledetråd 5. Det umulige hjælper dig ikke. Selvfølgelig skal evaluering baseres på en realistisk forestilling om, hvad der kan lade sig gøre. Når man støder på, at en bestemt løsning er umu- introduk tion 15
16 lig, skal det selvfølgelig siges og erkendes. Hvis konventionelle metoder ikke giver mulighed for at besvare et spørgsmål, skal man ikke automatisk dømme spørgsmålet ude. Stil spørgsmålet alligevel. Måske kan ukonventionelle metoder hjælpe med at få det besvaret. Men nogle ønsker er så krævende, at de vil blokere mere end inspirere. Hvis der er tre kendte metoder til at besvare et spørgsmål, men alle har svagheder, må man nå frem til en afgørelse af, hvilken metode eller hvilke metoder i kombination der har den bedste balance mellem fordele og ulemper. Hvis man kun fokuserer på svaghederne og stiller urimeligt høje krav til sikkerhed, pålidelighed og acceptabilitet til enhver fremgangsmåde, bliver man den i evalueringsgruppen, der dræber ethvert initiativ. Det fører blot til, at evalueringsressourcerne drænes, mens tiden går. Hvis man ønsker en evalueringsmodel, der ikke kun fokuserer på udvalgte aspekter af evalueringsgenstanden, er det som at forvente et landkort i skalaen 1:1. Det vil være et meget ressourcekrævende landkort at lave og upraktisk at operere med i det daglige. Ledetråd 6. Brug projektets hovedide som ressource i evalueringen. Projektets hovedide skal spille en hovedrolle i evalueringen. I projektet i Bermudatrekanten var man så optaget af at dokumentere effekter af projektet, at man glemte selve projektet. Projektets ambition om at bruge virkemidler til at skabe bedre patientforløb giver ellers udmærket anledning til at stille oplagte evalueringsspørgsmål. Hvad er et bedre patientforløb? Hvad er hovedproblemerne i patientforløb hidtil? Er de virkemidler, vi har valgt, fornuftige og rimelige i forhold til disse proble- Opgave 1 Undvig umuligheden Ved første øjekast ser følgende opgave måske umulig ud. Men det bliver den ikke ved med at være. Det har noget med dig selv at gøre, ikke med opgaven! Tegn uden at løfte din blyant fire rette linjer, som går igennem alle disse punkter: 16 evaluering af projek ter
17 mer? Hvordan går det med at få virkemidlerne implementeret? Hvad er medvindsfaktorer og modvindsfaktorer hidtil? Hvis virkemidlerne virker, hvilke tegn vil vi så kunne se ved en undersøgelse? Kan der findes eksempler på, at virkemidlerne har fungeret godt i nogle enkelte patientforløb? Og måske også det modsatte? Er projektet grundlæggende baseret på en god ide? Brug projektets hovedide som ressource i evalueringen. Ledetråd 7. Beskriv problemerne konkret. I mange bureaukratiske organisationer giver man sprogligt sandheden en noget pænere kjole på. Man vil ikke hænges op på noget eller hænge nogen ud. Når man ikke har løst det ene af to problemer, siger man, at man nåede længst med det andet. Når en indsats går dårligt, taler man om behovet for en yderligere styrkelse og målretning af indsatsen. Selv om det er godt at formulere positive mål, bør man ikke undlade konkret at beskrive de problemer, hvis afhjælpning udgør en motivation for indsatsen. En projektbeskrivelse, der abstrakt og positivt taler om bedre patientforløb overlader både problemforståelse og målfortolkning til en evaluator, der i øvrigt er hårdt belastet. Hvis evaluator er sat i den situation, kan det blive nødvendigt at spole tilbage til konkrete problemer med medicinhåndtering, akutte indlæggelser og tovholdere, der ikke ved, de er tovholdere. Og dernæst knytte virkemidlerne sammen med afhjælpning af disse problemer. En nødvendig forudsætning er at beskrive problemerne konkret. Ledetråd 8. Opfølgning er håbløs. Opfølgning er vigtig, siger mange, for ellers laves der en masse evaluering, som ikke bliver brugt. Underforstået er, at man glemmer at samle evalueringen op, når den først er lavet. Men ideen om opsamling er en dårlig ide, hvis den forskyder ansvaret til ukendte beslutningstagere i fremtiden. Evalueringen skal slet ikke gå ned for så senere måske at blive samlet op. Den skal være oppe hele tiden. Den må gerne bruges undervejs. Den må præge, forme, diskutere, oplyse og udfordre. Derfor må den indrettes på at være så stærkt til stede i interessenters bevidsthed, at en egentlig opfølgning er overflødig. Opfølgning er håbløs. Ledetråd 9. At evaluere er at argumentere. Evaluering er i vidt omfang retorisk og argumentatorisk arbejde. Man etablerer præmisser. Man ekspliciterer, forklarer og begrunder. Man drager konsekvenser af præmisserne. Man behandler indvendinger. Man tager højde for deltagernes forudsætninger i den konkrete situation. Man introduk tion 17
18 bygger bro til noget, som publikum kender og accepterer, samtidig med at man søger at overbevise om noget nyt. Som i retorik afhænger sandhedens øjeblik også af den kunstneriske udførelse. At evaluere er at argumentere. Ledetråd 10. Tag evalueringen til dig. Hvis du skal sende evalueringen ind til ministeriet, så find ud af, om de læser den derinde. Spørg dem. Hvis du skal betjene en styregruppe med en evalueringsrapport, så find ud af, hvordan styregruppen tænker, og hvordan den tager beslutninger. Hvis du konsulterer styregruppen, så find ud af, hvad du vil bruge svaret til. Lad ikke fjerntliggende og uforklarede hensyn blive til uartikulerede mytiske begrundelser, som blot trætter evalueringsarbejdet. Forklar ikke kravene i dit eget hoved i passiv form med det forventes. Træd ind i evalueringen, som du træder ind i dit køn, din alder og de andre aspekter af dit liv. Eksistentielt og filosofisk kan man kalde det evalueringens Dasein, dens smidthed ned i tid og sted. Du kan ikke andet end at gå ind i situationen. Find der ud af, hvad du vil. Så find ud af, hvad de andre vil. Hvis du så intet vil, så sig det højt. Tag livtag. Gør noget. Grib dagen. Sælg din sjæl dyrt. Tag evalueringen til dig. Bogens positioner En projektperson udfordret af en evalueringsopgave sidder på en cafe og fortæller om sine problemer. På den ene side sidder en evaluator, der griber enhver anledning til at fremme gode forslag om god evalueringspraksis. På den anden side sidder en samfundsforsker, der er interesseret i tendenser og strukturer i samfundet, men ikke selv ønsker at anbefale noget som helst, og som derfor også er skeptisk over for evaluering. De prøver at sige noget fornuftigt til hinanden. Det er billedet på bogens positioner. Bogen rummer derfor en flerhed i sine betragtningsmåder. På den ene side en teoretisk-socialkonstruktivistisk, på den anden side en evalueringsfaglig. På den ene side en nøgtern og ikke-normativ tilgang til forståelse af de faktiske forhold i evalueringsindustrien, på den anden et ønske om god stil, klarhed, ordentlighed og konsistens i evalueringsarbejdet. På den ene side givne koder, logikker og institutioner, på den anden side fortolkninger og beslutninger, der gør en forskel. På den ene side evaluering som en organisatorisk funktion i en dehumaniseret verden, på den anden side en evaluator, der personligt og heroisk vover at kaste sig ind i arbejdet. Bogen kan kritiseres for en ufærdig og inkonsi- 18 evaluering af projek ter
19 stent spillen på to heste. Men i virkeligheden har de tvedelte positioner brug for hinanden som korrektiv. Hos Jennifer Greene (2007) møder man under overskriften mixed methods den ide, at man ikke blot kan blande dataindsamlingsmetoder i samme projekt, men også forskellige betragtningsmåder. Dialogen imellem dem kan berige et projekt. Ethvert projekt skal jo på et tidspunkt alligevel slippes løs i verden for der at møde flere forskellige anskuelser. Hvorfor så ikke kvalificere projektet fra starten ved at trække dialogen ind i projektet selv? I den henseende er denne bog selv et projekt. Gad vide, hvem af de tre figurer skitseret ovenfor, der får det sidste ord. Ingen af dem kan vide sig sikre. Bogens disposition I kapitel 1 giver jeg om et øjeblik en oversigt over bogens relevante hovedbegreber såsom selvfølgelig projekt og evaluering. Jeg tilbyder et teoretisk perspektiv på begge dele, nemlig et socialkonstruktivistisk. Vi skal også se på det teoretiske rum, en evaluator kan trække på for at etablere et sæt præmisser for evalueringen. Og vi skal se på, hvad projektsucces i det hele taget vil sige. Kapitlerne 2, 3, 4 og 5 behandler hver deres evalueringsmodel, nemlig målopfyldelsesevaluering, variansbaseret effektevaluering, virkningsevaluering (procesbaseret effektevaluering) og participatorisk evaluering. I kapitel 6 drøftes evalueringens anvendelse og i kapitel 7 dens organisering. Til sidst samles op på nogle greb, som en evaluator kan bruge for at analysere og håndtere en evalueringssituation. Der reflekteres over det at evaluere projekter i vore dages projektsamfund. Abstraktionsniveauet er højest i dele af første og sidste kapitel. I øvrigt veksles der bogen igennem mellem teori, oversigter i form af figurer, håndgreb, cases og gaver til læseren. Sidstnævnte kaldes opgaver og er nummererede. God fornøjelse. introduk tion 19
Evaluering af projekter. og andre ting, som ikke er ting
Evaluering af projekter og andre ting, som ikke er ting Peter Dahler-Larsen Evaluering af projekter og andre ting, som ikke er ting Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereSundhedsfremme, evidens og evaluering
Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om
Læs mereHvorfor forsvinder meget godt og nødvendigt evalueringsarbejde i Bermuda-trekanten og er der noget at gøre ved det?
Hvorfor forsvinder meget godt og nødvendigt evalueringsarbejde i Bermuda-trekanten og er der noget at gøre ved det? KL s Sundhedskonference 2013 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereEvaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense
Evaluering Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evalueringens Bermuda-trekant: Evaluering Systematisk, metodisk Vurdering af Ide,
Læs mereVEJLEDNING OM AT EVALUERE INNOVATIVE TILTAG PETER DAHLER-LARSEN MED FORORD AF COI
2016 VEJLEDNING OM AT EVALUERE INNOVATIVE TILTAG PETER DAHLER-LARSEN MED FORORD AF COI VEJLEDNING OM AT EVALUERE INNOVATIVE TILTAG 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mere5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?
Mange organisationer tror, at de skal tage imod alle de frivillige, der kommer til dem. Vi mener, at når du har brugt tid på at finde ud af, hvilke frivilligroller der er behov for, så er det også vigtigt,
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 06.13 TC Uge 17 2010.05.01 Er det hensigtsmæssigt at indhente et bindende svar En skatterådgiver mener, at man måske skal være tilbageholdende med at spørge Forfatterne til nærværende svar er ikke
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereAAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:
1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereFra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet
Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Disposition Evalueringskapacitet i kontekst
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereSamarbejdsroller Rapport Test Testesen
Samarbejdsroller Rapport Test Testesen Professional Styles Rapport på: Test Testesen Sammenligningsgruppe: Ledere og specialister (DK, IA, 2013) Fremstillet den: 18-nov-2016 Side 2 2017 Willis Towers Watson.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereOg nej, jeg har ikke altid så meget energi, som når jeg står på scenen, men jeg skaber nok energi til at leve det liv, som jeg ønsker mig, og du kan
forord 13 Og nej, jeg har ikke altid så meget energi, som når jeg står på scenen, men jeg skaber nok energi til at leve det liv, som jeg ønsker mig, og du kan gøre det samme. 14 Fra energikrise til energiekstase
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSelvevalueringsrapport 2011
Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereForeninger i forandring! Uanset størrelse. 17. november 2018
Foreninger i forandring! Uanset størrelse 17. november 2018 Hovedoverskrifter Sætter du værdi i forretningsmæssige hensyn, når du laver foreningsarbejde? Fundament i forening - organisatorisk forståelse
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereBogprojektet Den Robuste Bog
Bogprojektet Den Robuste Bog På netværksarrangementet den 16. januar 2015 blev netværkets arbejde med den fælles bog sat i gang. Med udgangspunkt i indholdet fra de forrige netværksarrangementer bød alle
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereSæt dig et mål. Kom godt i gang. [Foto udeladt]
Sæt dig et mål [Foto udeladt] Hvad er dine planer? Spørgsmålet kan komme fra dine forældre eller familie. Det kan også være en lærer, der spørger. Hvad svarer du? Har du en plan eller mål for din uddannelse,
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereEn sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereInterviewteknik. Gode råd om interviewteknik
Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom
Læs mereKom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler
Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede
Læs mereKortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:
Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER 2017 22.SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25 Kære Herre og Gud, det, som du vil give mig, vil jeg varm om hjertet tage imod og sige
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereSlutdokument Aktiv hele livet
Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereNå mere og arbejd mindre
Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre
Læs merePatientens perspektiv set fra projekt PaRIS
Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA Business Innovation and Concept Creation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV, Odense
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereEN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening
1 EN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening 2 Vi skal vise vores styrke foto Kristian Granquist Overalt i landet er vi socialrådgivere, sammen med hundredetusindevis
Læs mereBoost formen efter ferien..!
havstrygerne.dk 8-ugers træningsprogram: Boost formen efter ferien..! den 14. august starter vi et 8-ugers træningsforløb op som sikrer en god form til efterårets mange løb! Træningen bliver tilrettelagt
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereSkub din leder ned fra ølkassen
Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mere