Evaluering af projekter. og andre ting, som ikke er ting

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekter. og andre ting, som ikke er ting"

Transkript

1 Evaluering af projekter og andre ting, som ikke er ting

2

3 Peter Dahler-Larsen Evaluering af projekter og andre ting, som ikke er ting Syddansk Universitetsforlag 2013

4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2013 Sats og omslag: Donald Jensen Unisats Aps Trykt af Specialtrykkeriet Viborg A/S ISBN Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax

5 Indholdsfortegnelse Introduktion 7 KAPITEL 1 Evaluering af projekter: Teori og begreber 19 KAPITEL 2 Målopfyldelsesevaluering 69 KAPITEL 3 Effektevaluering: Variansbaserede strategier 85 KAPITEL 4 Virkningsevaluering en procesbaseret tilgang til effektevaluering 115 KAPITEL 5 Participatorisk evaluering 175 KAPITEL 6 Anvendelse 197 KAPITEL 7 Organisering 217 Opsamling: Evaluator i evalueringssituationen 235 Litteratur 251 Figurfortegnelse 259 Opgavefortegnelse 261

6

7 Introduktion Evalueringens Bermuda-trekant: Et risikabelt sted at være, hvis man er en evaluering. Det er et godt tegn, at der bliver ringet, tænker evalueringsrådgiveren. Det er et godt udgangspunkt for at give hjælp, der faktisk hjælper, at behov for hjælp er både erkendt og udtalt. I dette tilfælde er der skaffet ministerielle puljemidler til et stort projekt om forbedring af patientforløb for kronikere. Kroniske lidelser som KOL ( rygerlunger ), diabetes og eftervirkninger af apopleksi er i vor samfundstype folkesygdomme med betragtelige menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Det er sidstnævnte, som har givet anledning til projektet. Det er nemlig svært at tilrettelægge det optimale patientforløb i samarbejde mellem sygehus, læge og kommune. Det ved jeg godt, for da min gamle far blev sendt hjem fra hospitalet med en uhelbredelig cancer-diagnose, var patientforløbets tovholder den sidste, der vidste, hvad der var sket, og den sidste, der vidste, at min far kort derefter blev hasteindlagt, fordi han ikke selv kunne finde ud af at dosere sin morfin. Korrekt selvmedicinering kommer ikke hurtigt til en ufaglært mand på 83, og med morfin bliver overblikket ikke bedre. Patientforløbets tovholder er i øvrigt formelt den praktiserende læge, men vedkommende er som regel ikke på arbejde i weekenden, så hospitalet og kommunens hjemmepleje må koordinere, så godt de kan. Meget storstilet kvalitetssikringsarbejde i sundhedsvæsenet fungerer pænt fra mandag til fredag. Men så går nøglepersonerne hjem. Afløsere, daglejere og ekstravagter kommer ind, de kender ikke alt det, som nøglepersonerne har i hovedet, deres uddannelse og engagement er måske mere begrænset, der er ikke tid til at kigge i manualer, det handler om det mest akutte og om at overleve vagten. Tovholderen arbejder på lægehuset. Men det er lukket. Det er på syvendedagen, at de stort anlagte kvalitetssystemer tvinges i knæ. Og det er ingen guddommelig hviledag. Målt i et kvalitetsperspektiv er weekenden lig helvedes forgård. Evalueringssamfundets Harmagedon. Og som kommunens folk siger: Nu skal din far jo lige hjem først, inden de kan sætte deres indsats i værk. Min far holder sig på benene til lørdag nat, så ryger han på sygehuset med udrykning. Inden planen bliver planlagt, inden koordinatoren når at koordinere, inden tovholde- introduk tion 7

8 ren opdager, han er tovholder, så spiller flinke naboer en afgørende, men ikke tilsigtet rolle. De dækker gabet mellem drøm og virkelighed ved at ringe 112. Egentlig indgår alarmcentralen ikke i det såkaldte ideelle patientforløb. Virkelighedens patientforløb er et resultat af, at læge, sygehus og kommune har forskellige rutiner og rytmer, forskellig sygdomsopfattelse, forskellige kompetencer og forskellige interesser. Og da de samtidig i fællesskab varetager vigtige og omkostningskrævende opgaver så som kronikerforløb er der god begrundelse for projektet. Projektet rummer en veritabel indkøbsvogn af tiltag til optimering af patientforløb. Forløbskoordinatorer. Manualer for det gode forløb. Patientuddannelse. Pjecer, foldere, netsider, dialoggrupper og diagnosecafeer. Opgradering af kompetencer hos plejepersonalet. IT-systemer, der både kan snakke sammen og bruges til opfølgende analyser. Det hele skal selvfølgelig evalueres. Vi lever i evalueringernes tidsalder, ethvert projekt må rumme en evalueringskomponent, og ministeriet har forlangt det. Der er grunde nok. Men evalueringsarbejdet er kørt fast, før det er kommet i gang. Så nu indkalder evalueringsgruppen til en hel arbejdseftermiddag for at få greb om det. Man vil gerne dokumentere effekten af projektet. Man vil gerne overbevise lægerne, ledelsen, ministeriet, regionen, alle, der kan krybe og gå, men først og sidst i hvert fald lægerne, om, at projektet har haft en effekt. Lægerne kan godt lide randomiserede eksperimenter. Men det er svært at se, hvordan sådan noget skal gøres. Rådgiveren sætter sig ind i situationen ved hjælp af forskellige spørgsmål. Inden I gik i gang, opdelte I så patienter med hver diagnose efter lodtrækning i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe? Nej, det gjorde man ikke, det er jo ikke forskning det her. Har I en gruppe af patienter, som ikke er omfattet af projektet, men som er sammenlignelige med de patienter, der er med? Nej, det har man ikke. Projektet går på tværs af hele regionen. Ingen er systematisk holdt ude. Er problemer og reaktionsmønstrene blandt KOL-patienter nogenlunde de samme som hos dem, der har apopleksi? Nej, langt fra. Er samarbejdet lige godt med de forskellige kommuner? Nej, langt fra. Det varierer kraftigt fra kommune til kommune og sågar fra person til person. I praksis afhænger det ikke blot som i sporten af, hvorvidt man rammer dagen, men også om man rammer sagen derude, hvor patienten bor. Er man nået lige langt med implementeringen af manualer for det gode patientforløb for hver enkelt sygdom? Nej, man starter med en 8 evaluering af projek ter

9 enkelt, og så forsøger man at drage en lære af den første, inden man laver de næste. Det er svært at skrive en meget kort manual, hvis den skal tage højde for alle eventualiteter. Men at udarbejde en manual er som at klø sig i nakken sammenlignet med at få den gjort kendt og brugt i alle hjørner af systemet. Endelig har mange kronikere mere end én alvorlig lidelse. Til en lidelse kan der knytte sig et akut behandlingsbehov, som sætter ellers foreskrevne tiltag i forhold til en anden lidelse i bero for en tid. Men det kræver en faglig dømmekraft, hvis ikke en tværfaglig ditto. Bureaukratier kan godt lide diagnoser. Men kun en for hvert kontor, en for hver manual, en for hver patient. Er det nogenlunde standardiseret, hvad forløbskoordinatorerne foretager sig? Nej. De er en uens flok behjertede ildsjæle, det skal man være som forløbskoordinator, men netop derfor har de meget forskellig arbejdsstil. De har forskellige erfaringer og kender forskellige mennesker i sundhedssystemets store netværk. Derfor griber de også opgaverne an på forskellig måde. Hvordan synes I i øvrigt, det går med projektet? Det går rigtig godt på nogen områder, men det samlede overblik har ingen, og den store udfordring, som man siger, er at få kommunerne med på vognen. Er der nogen repræsentanter for kommunerne i projektets ledelse og evalueringsgruppe? Nej, nu er det jo regionen og dermed sygehusene, der har søgt og fået projektmidlerne. Mens man drøfter alle disse emner, cirkler man om samme spørgsmål. Det handler om det optimale design. Man vil gerne have et randomiseret eksperiment, der kan overbevise lægerne. Men nu er man i gang, og projektet ligner et randomiseret eksperiment mindre og mindre, for hver dag, der går. Det ligner alt andet. Og nu glæder vi os, siger evalueringsgruppens formand, til at se hvilke redskaber, du som evalueringsrådgiver vil tilbyde os. Evalueringsrådgiveren synker et par gange. Det er et stort, komplekst, uens, dynamisk projekt bestående af en lang række initiativer over for meget uens grupper udført i samarbejde med meget uens parter, hvor snittet mellem projekt og kontekst er meget vanskeligt at lægge. Heldigvis forsøger de at lære undervejs. Men så bliver projektet meget forskelligt fra start til slut. Og så vil de have dokumenteret effekten i bestemt form, ental! De vil næppe blive tilfreds med noget værktøj, man kan komme med, om det så er en tryllestav, der kan evaluere. Evalueringsrådgiveren beslutter sig for at tage en chance. Han tegner en stor trekant. Ved den ene spids skriver han et effektspørgsmål. Ved de to andre henholdsvis forestilling om det optimale design og erkendelse af, at designet ikke kan lade sig gøre. introduk tion 9

10 Figur 1 Evalueringens Bermudatrekant Et effektspørgsmål Forestilling om det optimale design Erkendelse af, at det optimale design ikke kan lade sig gøre Det er min opgave som rådgiver at sige sandheden. 1 Et randomiseret eksperiment kræver betingelser opfyldt, som ikke er til stede her. Randomisering sker per definition prospektivt, altså før indsatsen sættes i værk. Det er under alle omstændigheder for sent nu. Lad os enes om det faktum, at man ikke kan spole tiden tilbage. Vi er en situation, som når svigermor klager over, at hun skulle være blevet kunstmaler. Ja, svigermor, men du havde ikke talentet, og du kan ikke omgøre de valg, du traf i ungdommen. Men hvis du vender klage til fremadrettet handling, så kan du måske hygge dig med et malekursus i AOF. Evalueringsgruppen smågriner, mens en erkendelse kæmper med at bryde frem. Du mener, det er umuligt, hvad vi vil. Det er derfor, vi sidder fast. Ja, I sidder fast inde i denne trekant, og hvis I ikke passer på, forsvinder evalueringen. Det sker, hvis I bruger resten af Jeres ressourcer på, at den ene halvdel af evalueringsgruppen holder fast i forestillingen om det optimale design, mens den anden halvdel peger på, at det design ikke kan lade sig gøre. I værste fald vil I bære den modsætning med ind i evalueringsrapporten, som vil blive lang og tyk og blot afslutte med den typiske passus om, at en god proces er sat i gang, men det er umuligt på sikker grund at sige noget om de egentlige effekter. Alt sammen krydret 1 Rådgiveren har læst Hemingway i sommerferien og har arbejdet desperat med spørgsmålet om, hvordan der kan komme en lille smule Hemingway ind i en bog om evaluering af projekter. Det er hermed lykkedes. For når Hemingway blev spurgt om, hvordan man overhovedet kommer i gang med at skrive, så var hans svar, at hvis man bare har en eneste sand sætning, så er det et godt sted at starte. En inspiration mere. Hos Hemingway handler livet på jorden ikke om at frelse sin sjæl. Det handler om at sælge den dyrt. Læs videre og se, hvordan man i evaluering af projekter sælger sin sjæl så dyrt som muligt. 10 evaluering af projek ter

11 med løfter og forhåbninger om effekter på den ene side, som på den anden skizofrent er holdt i skak af myriader af metodiske forbehold. Fanget i dilemmaet mellem, hvad I optimalt vil sige og umuligheden af at sige det, bruger I Jeres kræfter forkert. Lad os starte med at erkende, at I er et farligt sted lige nu. Det er nemlig evalueringernes Bermudatrekant, I er fløjet ind i. Resten af eftermiddagen gik med at drøfte, hvordan man med udgangspunkt i andre forhåbninger kan nå frem til at konkludere noget, som er væsentligt og rimeligt sikkert, uden at det er så absolut sikkert, at det slet ikke kan siges. Hvordan man kan undgå, at det bedste bliver det godes fjende. Hvordan man kort sagt flyver ud af Bermuda-trekanten, inden man bliver opsuget af dens destruktive kraft. Trekanten består i en kombination af tre forhindringer. Men hver af dem kan brydes, så der er muligheder. Enten må man bearbejde indsatsen sådan, at et (mere) optimalt design bliver muligt. En af strategierne er her som evaluator 2 at involvere sig tidligt, således at man kan præge indsatsens udformning, herunder måske tilrettelægge den som eksperiment med en kontrolgruppe. En anden mulighed er at udfordre forestillingerne om det optimale design. Evaluatorer benytter det bedst mulige design under omstændighederne. Så hvis et optimalt design ikke kan lade sig gøre, så mister det retten til at være optimalt. Det optimale er fremover det bedste under omstændighederne. Måske kan man vidensudvikle repertoiret af mulige designs, nyorientere sig og finde relativt fremkommelige løsninger, selv om det selvfølgelig kræver, at man sætter kræfter af til at argumentere for disse. At engagere sig i debatten og involvere forskellige former for ekspertise kan måske hjælpe, ligesom det vil være godt at eksplicitere hele projektets logik så tydeligt som muligt. Kun da kan man evaluere i tråd med projektets ide og format. At samarbejde bedre med de parter, der skal bruge evalueringen, kan måske også medvirke til at gøre evalueringen mere troværdig og brugbar i deres øjne for på den måde at aflaste evalueringsdesignet som den primære kilde til troværdighed. Og endelig: Hvis man hverken kan gøre virkeligheden parat til det (forestillede) optimale design eller ændre disse forestillinger, må man evaluere ud fra et andet spørgsmål end et effektspørgsmål eller finde på noget andet end evaluering. 2 Evaluator er i denne bog den generelle betegnelse for den, der foretager evaluering. For praktiske formål kan man tænke på evaluator som en person. Men det er funktionen, der er afgørende. Evaluator kan også være en afdeling, en gruppe eller en rolle, som spilles af en person på deltid. introduk tion 11

12 Analysen af Bermudatrekanten viser, at en evaluering kan bygge på et sådant sæt af forudsætninger, at evalueringsarbejdet bliver umuligt. Da består løsningen ikke i et værktøj. Det er værktøjsorienteringen som sådan, der må brydes med. Først når man skaber en sammenhængende helhed mellem trekantens elementer det faktiske projekt, der evalueres, det evalueringsspørgsmål, der stilles, og den måde, man ønsker at besvare spørgsmålet på kan man håbe at finde et egnet værktøj. Bermudatrekantens problem er ikke det eneste problem, som er vanskeligt i forbindelse med evaluering af projekter. Blandt de andre centrale problemer i evaluering af projekter er, hvordan man identificerer og vælger evalueringskriterier, for der er mange måder at opleve et projekt på. Hvordan man håndterer kompleksitet i projekter. Hvordan man arbejder for, at evalueringer faktisk bliver brugt. Og hvordan man i det hele taget bedst får flettet evaluering ind i hele projektarbejdet. Ti ledetråde Bogens budskaber om evaluering af projekter er præget af nogle ledetråde. De er ikke bare gavnlige for at komme ud af Bermudatrekanten. De er generelt gavnlige i evaluering af projekter. Jeg håber, du finder dem indbydende, men også kortfattet fremstillet i det følgende afsnit. For resten af bogen uddyber og forklarer disse ledetråde, ikke mindst via eksempler. Ledetråd 1: Verber frem for ting Evalueringsgruppen leder efter et værktøj, som om det er en ting, der er blevet væk. Men betragt de veje ud af Bermudatrekantens misere, der blev beskrevet i foregående afsnit. De er alle knyttet til verber. Vi brugte følgende: bearbejde, involvere, præge, tilrettelægge, udfordre, benytte, vidensudvikle, nyorientere, finde, sætte, argumentere, engagere, involvere, hjælpe, eksplicitere, samarbejde, bruge, medvirke, aflaste, gøre, formulere, igangsætte. Ligesom et projekt ikke er en ting, men et levende, komplekst og dynamisk sæt af aktiviteter, ofte udført under vanskelige organisatoriske vilkår, er en evaluering heller ikke bedst forstået som en ting, men som verber, som aktiviteter. Selv såkaldte fakta er gjorte, de kommer af latin: facio, jeg gør, jeg skaber, jeg danner, jeg bevirker, jeg gør noget til noget, sågar også jeg opfører mig. Af facio kommer factum, gjort. Factum betyder både handling og faktum. På dansk også kaldet kends-gerning! Der findes som oftest modstand, sådan er det at gøre noget, og det bliver ikke bedre, hvis man gør noget for at opnå viden. Hvis modstanden 12 evaluering af projek ter

13 er indbygget i evalueringens egne forudsætninger, så må evaluator gøre en indsats for at omgøre dem. Indsats er et godt ord. Der satses. Forskydningen i forudsætningerne for evalueringsarbejdet kræver aktivt arbejde. Ikke at fokusere eksklusivt på ting betyder selvfølgelig ikke, at værktøjer ikke bruges. De er nødvendige i evaluering. Men først tænker man på de handlinger, der gør værktøjerne mulige, giver dem mening og får dem til at arbejde. Hvad der gælder for de metodiske værktøjer, gælder også for evalueringen, for dens anvendelse og for det projekt, der er under evaluering. Ingen af dem er ting. De er alle fuldbyrdede handlinger eller aktiviteter, der bare prøver at lykkes. De er verber frem for ting. Ledetråd 2. Metodestyring kan være overstyring. Efterspørgslen efter en optimal metodisk løsning på et problem, som ikke kunne løses, sådan som det var formuleret, medvirkede til ovenstående projekts drift mod døden i Bermudatrekanten. Det kan være frigørende at tænke på alternative metodiske løsninger. Eller måske endnu bedre: At søge den primære drivkraft et andet sted end i det metodiske. Ikke alle evalueringer behøver at være metodestyrede. De kan også være forståelsesstyrede, problemstyrede, værdistyrede eller anvendelsesstyrede. Hver af de styringsformer peger på nye muligheder. Metodefokusering kan kamme over i en tillært uduelighed til at tænke andet end standardiserede metoder til standardiserede problemer. Metodestyring kan være overstyring. Ledetråd 3. Viden forudsætter organisering. En evaluator skal skaffe viden. Men en evaluator kan ikke skaffe viden alene. Ligesom et metodisk værktøj ikke af sig selv kommer flyvende som en stegt kylling, ligeså svarer de verber, der bærer en god undersøgelse, til sociale aktiviteter mellem mennesker. At tilvejebringe en sammenligningsgruppe kræver samarbejde og organisering. At inddrage ekspertise kræver pleje af kontakter. At opbygge evalueringskapacitet kræver uddannelse. At indsamle data kræver aftaler og medvirken. Manglende forbindelse til mennesker med ideer, teorier og data er manglende evaluering. Viden forudsætter organisering. Ledetråd 4. Tænk evaluering tidligt. Tidsfaktoren er afgørende for mange gode evalueringstiltag. Randomisering af eksperimentgrupper sker prospektivt. Derfor må der tænkes på evaluering, når indsatsen planlægges. Selv om en simpel før- og eftermåling kræver data før indsats. Mere evaluerbare indsatser, f.eks. med introduk tion 13

14 planlagt variation i brugen af virkemidler, kan lade sig gøre, men de må planlægges. Hvis de antagelser, virkemidler, mål og kriterier, som udgør et projekts kerne, ekspliciteres allerede i en tidlig udgave af projektbeskrivelsen, gives en evaluator meget bedre arbejdsvilkår. Faktisk kan en evalueringstankegang i mange tilfælde forbedre projektets ide og design fra starten. Vær med til at sætte kriterier, der er værd at styre efter; mål, der er værd at måle på; data, der er værd at skaffe. Tænk evalueringsfunktionen ind i projektet. Tænk evaluering tidligt. Ledetråd 5. Det umulige hjælper dig ikke. Selvfølgelig skal evaluering baseres på en realistisk forestilling om, hvad der kan lade sig gøre. Når man støder på, at en bestemt løsning er umulig, skal det selvfølgelig siges og erkendes. Hvis konventionelle metoder ikke giver mulighed for at besvare et spørgsmål, så skal man ikke automatisk dømme spørgsmålet ude. Stil spørgsmålet alligevel. Måske kan ukonventionelle metoder hjælpe med at få det besvaret. Men nogle ønsker er så krævende, at de vil blokere mere end inspirere. Hvis der er tre kendte metoder til at besvare et spørgsmål, men alle har svagheder, må man nå frem til en afgørelse af, hvilken metode eller hvilke metoder i kombination, der har den bedste balance mellem fordele og ulemper. Hvis man kun fokuserer på svaghederne og stiller urimeligt høje krav til sikkerhed, pålidelighed og acceptabilitet til enhver fremgangsmåde, så bliver man den i evalueringsgruppen, der dræber ethvert initiativ. Det fører blot til, at evalueringsressourcerne drænes, mens tiden går. Opgave 1 Undvig umuligheden Ved første øjekast ser følgende opgave måske umulig ud. Men det bliver den ikke ved med at være. Det har noget med dig selv at gøre, ikke med opgaven! Tegn uden at løfte din blyant fire rette linjer, som går igennem alle disse punkter: 14 evaluering af projek ter

15 Hvis man ønsker en evalueringsmodel, der ikke kun fokuserer på udvalgte aspekter af evalueringsgenstanden, så er det som at forvente et landkort i skalaen 1:1. Det vil være et meget ressourcekrævende landkort at lave og upraktisk at operere med i det daglige. Ledetråd 6. Brug projektets hovedide som ressource i evalueringen. Projektets hovedide skal spille en hovedrolle i evalueringen. I projektet i Bermudatrekanten var man så optaget af at dokumentere effekter af projektet, at man glemte selve projektet. Projektets ambition om at bruge virkemidler til at skabe bedre patientforløb giver ellers udmærket anledning til at stille oplagte evalueringsspørgsmål. Hvad er et bedre patientforløb? Hvad er hovedproblemerne i patientforløb hidtil? Er de virkemidler, vi har valgt, fornuftige og rimelige i forhold til de problemer? Hvordan går det med at få virkemidlerne implementeret? Hvad er medvindsfaktorer og modvindsfaktorer hidtil? Hvis virkemidlerne virker, hvilke tegn vil vi så kunne se ved en undersøgelse? Kan der findes eksempler på, at virkemidlerne har fungeret godt i nogle enkelte patientforløb? Og måske også det modsatte? Er projektet grundlæggende baseret på en god ide? Brug projektets hovedide som ressource i evalueringen. Ledetråd 7. Beskriv problemerne konkret. I mange bureaukratiske organisationer giver man sprogligt sandheden en noget pænere kjole på. Man vil ikke hænges op på noget eller hænge nogen ud. Når man ikke har løst det ene af to problemer, siger man, at man nåede længst med det andet. Når en indsats går dårligt, taler man om behovet for en yderligere styrkelse og målretning af indsatsen. Selv om det er godt at formulere positive mål, bør man ikke undlade konkret at beskrive de problemer, hvis afhjælpning udgør en motivation for indsatsen. En projektbeskrivelse, der abstrakt og positivt taler om bedre patientforløb overlader både problemforståelse og målfortolkning til en evaluator, der i øvrigt er hårdt belastet. Hvis evaluator er sat i den situation, kan det blive nødvendigt at spole tilbage til konkrete problemer med medicinhåndtering, akutte indlæggelser og tovholdere, der ikke ved, de er tovholdere. Og dernæst knytte virkemidlerne sammen med afhjælpning af disse problemer. En nødvendig forudsætning er at beskrive problemerne konkret. Ledetråd 8. Opfølgning er håbløs. Opfølgning er vigtig, siger mange, for ellers laves der en masse evaluering, som ikke bliver brugt. Underforstået er, at man glemmer at samle evalu- introduk tion 15

16 eringen op, når den først er lavet. Men ideen om opsamling er en dårlig ide, hvis den forskyder ansvaret til ukendte beslutningstagere i fremtiden. Evalueringen skal slet ikke gå ned for så senere måske at blive samlet op. Den skal være oppe hele tiden. Den må gerne bruges undervejs. Den må præge, forme, diskutere, oplyse og udfordre. Derfor må den indrettes på at være så stærkt tilstede i interessenters bevidsthed, at en egentlig opfølgning er overflødig. Opfølgning er håbløs. Ledetråd 9. At evaluere er at argumentere. Evaluering er i vidt omfang retorisk og argumentatorisk arbejde. Man etablerer præmisser. Man ekspliciterer, forklarer og begrunder. Man drager konsekvenser af præmisserne. Man behandler indvendinger. Man tager højde for deltagernes forudsætninger i den konkrete situation. Man bygger bro til noget, som publikum kender og accepterer, samtidig med at man søger at overbevise om noget nyt. Som i retorik afhænger sandhedens øjeblik også af den kunstneriske udførelse. At evaluere er at argumentere. Ledetråd 10. Tag evalueringen til dig. Hvis du skal sende evalueringen ind til ministeriet, så find ud af, om de læser den derinde. Spørg dem. Hvis du skal betjene en styregruppe med en evalueringsrapport, så find ud af, hvordan styregruppen tænker og hvordan den tager beslutninger. Hvis du konsulterer styregruppen, så find ud af, hvad du vil bruge svaret til. Lad ikke fjerntliggende og uforklarede hensyn blive til uartikulerede mytiske begrundelser, som blot trætter evalueringsarbejdet. Forklar ikke kravene i dit eget hoved i passiv form med det forventes. Træd ind i evalueringen, som du træder ind i dit køn, din alder og de andre aspekter af dit liv. Eksistentielt og filosofisk kan man kalde det evalueringens Dasein, dens smidthed ned i tid og sted. Du kan ikke andet end gå ind i situationen. Find der ud af, hvad du vil. Så find ud af, hvad de andre vil. Hvis du så intet vil, så sig det højt. Tag livtag. Gør noget. Grib dagen. Sælg din sjæl dyrt. Tag evalueringen til dig. Bogens positioner En projektperson udfordret af en evalueringsopgave sidder på en cafe og fortæller om sine problemer. På den ene side deraf sidder en evaluator, der griber enhver anledning til at fremme gode forslag om god evalueringspraksis. På den anden side sidder en samfundsforsker, der er 16 evaluering af projek ter

17 interesseret i tendenser og strukturer i samfundet, men ikke selv ønsker at anbefale noget som helst, og som derfor også er skeptisk over for evaluering. De prøver at sige noget fornuftigt til hinanden. Det er billedet på bogens positioner. Bogen rummer derfor en flerhed i sine betragtningsmåder. På den ene side en teoretisk-socialkonstruktivistisk, på den anden side en evalueringsfaglig. På den ene side en nøgtern og ikke-normativ tilgang til forståelse af de faktiske forhold i evalueringsindustrien, på den anden et ønske om god stil, klarhed, ordentlighed og konsistens i evalueringsarbejdet. På den ene side givne koder, logikker og institutioner, på den anden side fortolkninger og beslutninger, der gør en forskel. På den ene side evaluering som en organisatorisk funktion i en dehumaniseret verden, på den anden side en evaluator, der personligt og heroisk vover at kaste sig ind i arbejdet. Bogen kan kritiseres for en ufærdig og inkonsistent spillen på to heste. Men i virkeligheden har de tvedelte positioner brug for hinanden som korrektiv. Hos Jennifer Greene (2007) møder man under overskriften mixed methods den ide, at man ikke blot kan blande dataindsamlingsmetoder i samme projekt, men også forskellige betragtningsmåder. Dialogen imellem dem kan berige et projekt. Ethvert projekt skal jo på et tidspunkt alligevel slippes løs i verden for der at møde flere forskellige anskuelser. Hvorfor så ikke kvalificere projektet fra starten ved at trække dialogen ind i projektet selv? I den henseende er denne bog selv et projekt. Gad vide, hvem af de tre figurer skitseret ovenstående, der får det sidste ord. Ingen af dem kan vide sig sikre. Bogens disposition I kapitel 1 giver jeg om et øjeblik en oversigt over bogens relevante hovedbegreber, så som selvfølgelig projekt og evaluering. Jeg tilbyder et teoretisk perspektiv på begge dele, nemlig et socialkonstruktivistisk. Vi skal også se på det teoretiske rum, en evaluator kan trække på for at etablere et sæt præmisser for evalueringen. Og vi skal se på, hvad projektsucces i det hele taget vil sige. Kapitlerne 2, 3, 4 og 5 behandler hver deres evalueringsmodel, nemlig målopfyldelsesevaluering, variansbaseret effektevaluering, virkningsevaluering (procesbaseret effektevaluering) og participatorisk evaluering. I kapitel 6 drøftes evalueringens anvendelse og i kapitel 7 dens organisering. introduk tion 17

18 Til sidst samles op på nogle greb, som en evaluator kan bruge for at analysere og håndtere en evalueringssituation. Der reflekteres over det at evaluere projekter i vore dages projektsamfund. Abstraktionsniveauet er højest i dele af første og sidste kapitel. I øvrigt veksles der bogen igennem mellem teori, oversigter i form af figurer, håndgreb, cases og gaver til læseren. Sidstnævnte kaldes opgaver og er nummererede. God fornøjelse. 18 evaluering af projek ter

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvad kan man bruge forskellige evalueringsformer og -metoder til i arbejdsmiljøindsatsen? Flemming Pedersen HVORFOR EVALUERE? Arbejdstilsynets krav om evaluering

Læs mere

Troværdighed kommer indefra!

Troværdighed kommer indefra! Helle Bertram Troværdighed kommer indefra! Sådan skaber du troværdighed i professionel kommunikation Handelshøjskolens Forlag Helle Bertram Troværdighed kommer indefra! Sådan skaber du troværdighed i professionel

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Salg til kommuner - uden udbud

Salg til kommuner - uden udbud Salg til kommuner - uden udbud Stefan Ising, director Væksthus Hovedstaden Den 30. august 2012 www.isingconsult.dk Bygge og anlæg EU-udbud: ca. 37 mio. kr. Licitation efter tilbudsloven: 3 mio. kr. Varekøb

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere