Evaluering af projekter. og andre ting, som ikke er ting

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekter. og andre ting, som ikke er ting"

Transkript

1 Evaluering af projekter og andre ting, som ikke er ting

2

3 Peter Dahler-Larsen Evaluering af projekter og andre ting, som ikke er ting Syddansk Universitetsforlag 2013

4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2013 Sats og omslag: Donald Jensen Unisats Aps Trykt af Specialtrykkeriet Viborg A/S ISBN Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax

5 Indholdsfortegnelse Introduktion 7 KAPITEL 1 Evaluering af projekter: Teori og begreber 19 KAPITEL 2 Målopfyldelsesevaluering 69 KAPITEL 3 Effektevaluering: Variansbaserede strategier 85 KAPITEL 4 Virkningsevaluering en procesbaseret tilgang til effektevaluering 115 KAPITEL 5 Participatorisk evaluering 175 KAPITEL 6 Anvendelse 197 KAPITEL 7 Organisering 217 Opsamling: Evaluator i evalueringssituationen 235 Litteratur 251 Figurfortegnelse 259 Opgavefortegnelse 261

6

7 Introduktion Evalueringens Bermuda-trekant: Et risikabelt sted at være, hvis man er en evaluering. Det er et godt tegn, at der bliver ringet, tænker evalueringsrådgiveren. Det er et godt udgangspunkt for at give hjælp, der faktisk hjælper, at behov for hjælp er både erkendt og udtalt. I dette tilfælde er der skaffet ministerielle puljemidler til et stort projekt om forbedring af patientforløb for kronikere. Kroniske lidelser som KOL ( rygerlunger ), diabetes og eftervirkninger af apopleksi er i vor samfundstype folkesygdomme med betragtelige menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Det er sidstnævnte, som har givet anledning til projektet. Det er nemlig svært at tilrettelægge det optimale patientforløb i samarbejde mellem sygehus, læge og kommune. Det ved jeg godt, for da min gamle far blev sendt hjem fra hospitalet med en uhelbredelig cancer-diagnose, var patientforløbets tovholder den sidste, der vidste, hvad der var sket, og den sidste, der vidste, at min far kort derefter blev hasteindlagt, fordi han ikke selv kunne finde ud af at dosere sin morfin. Korrekt selvmedicinering kommer ikke hurtigt til en ufaglært mand på 83, og med morfin bliver overblikket ikke bedre. Patientforløbets tovholder er i øvrigt formelt den praktiserende læge, men vedkommende er som regel ikke på arbejde i weekenden, så hospitalet og kommunens hjemmepleje må koordinere, så godt de kan. Meget storstilet kvalitetssikringsarbejde i sundhedsvæsenet fungerer pænt fra mandag til fredag. Men så går nøglepersonerne hjem. Afløsere, daglejere og ekstravagter kommer ind, de kender ikke alt det, som nøglepersonerne har i hovedet, deres uddannelse og engagement er måske mere begrænset, der er ikke tid til at kigge i manualer, det handler om det mest akutte og om at overleve vagten. Tovholderen arbejder på lægehuset. Men det er lukket. Det er på syvendedagen, at de stort anlagte kvalitetssystemer tvinges i knæ. Og det er ingen guddommelig hviledag. Målt i et kvalitetsperspektiv er weekenden lig helvedes forgård. Evalueringssamfundets Harmagedon. Og som kommunens folk siger: Nu skal din far jo lige hjem først, inden de kan sætte deres indsats i værk. Min far holder sig på benene til lørdag nat, så ryger han på sygehuset med udrykning. Inden planen bliver planlagt, inden koordinatoren når at koordinere, inden tovholde- introduk tion 7

8 ren opdager, han er tovholder, så spiller flinke naboer en afgørende, men ikke tilsigtet rolle. De dækker gabet mellem drøm og virkelighed ved at ringe 112. Egentlig indgår alarmcentralen ikke i det såkaldte ideelle patientforløb. Virkelighedens patientforløb er et resultat af, at læge, sygehus og kommune har forskellige rutiner og rytmer, forskellig sygdomsopfattelse, forskellige kompetencer og forskellige interesser. Og da de samtidig i fællesskab varetager vigtige og omkostningskrævende opgaver så som kronikerforløb er der god begrundelse for projektet. Projektet rummer en veritabel indkøbsvogn af tiltag til optimering af patientforløb. Forløbskoordinatorer. Manualer for det gode forløb. Patientuddannelse. Pjecer, foldere, netsider, dialoggrupper og diagnosecafeer. Opgradering af kompetencer hos plejepersonalet. IT-systemer, der både kan snakke sammen og bruges til opfølgende analyser. Det hele skal selvfølgelig evalueres. Vi lever i evalueringernes tidsalder, ethvert projekt må rumme en evalueringskomponent, og ministeriet har forlangt det. Der er grunde nok. Men evalueringsarbejdet er kørt fast, før det er kommet i gang. Så nu indkalder evalueringsgruppen til en hel arbejdseftermiddag for at få greb om det. Man vil gerne dokumentere effekten af projektet. Man vil gerne overbevise lægerne, ledelsen, ministeriet, regionen, alle, der kan krybe og gå, men først og sidst i hvert fald lægerne, om, at projektet har haft en effekt. Lægerne kan godt lide randomiserede eksperimenter. Men det er svært at se, hvordan sådan noget skal gøres. Rådgiveren sætter sig ind i situationen ved hjælp af forskellige spørgsmål. Inden I gik i gang, opdelte I så patienter med hver diagnose efter lodtrækning i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe? Nej, det gjorde man ikke, det er jo ikke forskning det her. Har I en gruppe af patienter, som ikke er omfattet af projektet, men som er sammenlignelige med de patienter, der er med? Nej, det har man ikke. Projektet går på tværs af hele regionen. Ingen er systematisk holdt ude. Er problemer og reaktionsmønstrene blandt KOL-patienter nogenlunde de samme som hos dem, der har apopleksi? Nej, langt fra. Er samarbejdet lige godt med de forskellige kommuner? Nej, langt fra. Det varierer kraftigt fra kommune til kommune og sågar fra person til person. I praksis afhænger det ikke blot som i sporten af, hvorvidt man rammer dagen, men også om man rammer sagen derude, hvor patienten bor. Er man nået lige langt med implementeringen af manualer for det gode patientforløb for hver enkelt sygdom? Nej, man starter med en 8 evaluering af projek ter

9 enkelt, og så forsøger man at drage en lære af den første, inden man laver de næste. Det er svært at skrive en meget kort manual, hvis den skal tage højde for alle eventualiteter. Men at udarbejde en manual er som at klø sig i nakken sammenlignet med at få den gjort kendt og brugt i alle hjørner af systemet. Endelig har mange kronikere mere end én alvorlig lidelse. Til en lidelse kan der knytte sig et akut behandlingsbehov, som sætter ellers foreskrevne tiltag i forhold til en anden lidelse i bero for en tid. Men det kræver en faglig dømmekraft, hvis ikke en tværfaglig ditto. Bureaukratier kan godt lide diagnoser. Men kun en for hvert kontor, en for hver manual, en for hver patient. Er det nogenlunde standardiseret, hvad forløbskoordinatorerne foretager sig? Nej. De er en uens flok behjertede ildsjæle, det skal man være som forløbskoordinator, men netop derfor har de meget forskellig arbejdsstil. De har forskellige erfaringer og kender forskellige mennesker i sundhedssystemets store netværk. Derfor griber de også opgaverne an på forskellig måde. Hvordan synes I i øvrigt, det går med projektet? Det går rigtig godt på nogen områder, men det samlede overblik har ingen, og den store udfordring, som man siger, er at få kommunerne med på vognen. Er der nogen repræsentanter for kommunerne i projektets ledelse og evalueringsgruppe? Nej, nu er det jo regionen og dermed sygehusene, der har søgt og fået projektmidlerne. Mens man drøfter alle disse emner, cirkler man om samme spørgsmål. Det handler om det optimale design. Man vil gerne have et randomiseret eksperiment, der kan overbevise lægerne. Men nu er man i gang, og projektet ligner et randomiseret eksperiment mindre og mindre, for hver dag, der går. Det ligner alt andet. Og nu glæder vi os, siger evalueringsgruppens formand, til at se hvilke redskaber, du som evalueringsrådgiver vil tilbyde os. Evalueringsrådgiveren synker et par gange. Det er et stort, komplekst, uens, dynamisk projekt bestående af en lang række initiativer over for meget uens grupper udført i samarbejde med meget uens parter, hvor snittet mellem projekt og kontekst er meget vanskeligt at lægge. Heldigvis forsøger de at lære undervejs. Men så bliver projektet meget forskelligt fra start til slut. Og så vil de have dokumenteret effekten i bestemt form, ental! De vil næppe blive tilfreds med noget værktøj, man kan komme med, om det så er en tryllestav, der kan evaluere. Evalueringsrådgiveren beslutter sig for at tage en chance. Han tegner en stor trekant. Ved den ene spids skriver han et effektspørgsmål. Ved de to andre henholdsvis forestilling om det optimale design og erkendelse af, at designet ikke kan lade sig gøre. introduk tion 9

10 Figur 1 Evalueringens Bermudatrekant Et effektspørgsmål Forestilling om det optimale design Erkendelse af, at det optimale design ikke kan lade sig gøre Det er min opgave som rådgiver at sige sandheden. 1 Et randomiseret eksperiment kræver betingelser opfyldt, som ikke er til stede her. Randomisering sker per definition prospektivt, altså før indsatsen sættes i værk. Det er under alle omstændigheder for sent nu. Lad os enes om det faktum, at man ikke kan spole tiden tilbage. Vi er en situation, som når svigermor klager over, at hun skulle være blevet kunstmaler. Ja, svigermor, men du havde ikke talentet, og du kan ikke omgøre de valg, du traf i ungdommen. Men hvis du vender klage til fremadrettet handling, så kan du måske hygge dig med et malekursus i AOF. Evalueringsgruppen smågriner, mens en erkendelse kæmper med at bryde frem. Du mener, det er umuligt, hvad vi vil. Det er derfor, vi sidder fast. Ja, I sidder fast inde i denne trekant, og hvis I ikke passer på, forsvinder evalueringen. Det sker, hvis I bruger resten af Jeres ressourcer på, at den ene halvdel af evalueringsgruppen holder fast i forestillingen om det optimale design, mens den anden halvdel peger på, at det design ikke kan lade sig gøre. I værste fald vil I bære den modsætning med ind i evalueringsrapporten, som vil blive lang og tyk og blot afslutte med den typiske passus om, at en god proces er sat i gang, men det er umuligt på sikker grund at sige noget om de egentlige effekter. Alt sammen krydret 1 Rådgiveren har læst Hemingway i sommerferien og har arbejdet desperat med spørgsmålet om, hvordan der kan komme en lille smule Hemingway ind i en bog om evaluering af projekter. Det er hermed lykkedes. For når Hemingway blev spurgt om, hvordan man overhovedet kommer i gang med at skrive, så var hans svar, at hvis man bare har en eneste sand sætning, så er det et godt sted at starte. En inspiration mere. Hos Hemingway handler livet på jorden ikke om at frelse sin sjæl. Det handler om at sælge den dyrt. Læs videre og se, hvordan man i evaluering af projekter sælger sin sjæl så dyrt som muligt. 10 evaluering af projek ter

11 med løfter og forhåbninger om effekter på den ene side, som på den anden skizofrent er holdt i skak af myriader af metodiske forbehold. Fanget i dilemmaet mellem, hvad I optimalt vil sige og umuligheden af at sige det, bruger I Jeres kræfter forkert. Lad os starte med at erkende, at I er et farligt sted lige nu. Det er nemlig evalueringernes Bermudatrekant, I er fløjet ind i. Resten af eftermiddagen gik med at drøfte, hvordan man med udgangspunkt i andre forhåbninger kan nå frem til at konkludere noget, som er væsentligt og rimeligt sikkert, uden at det er så absolut sikkert, at det slet ikke kan siges. Hvordan man kan undgå, at det bedste bliver det godes fjende. Hvordan man kort sagt flyver ud af Bermuda-trekanten, inden man bliver opsuget af dens destruktive kraft. Trekanten består i en kombination af tre forhindringer. Men hver af dem kan brydes, så der er muligheder. Enten må man bearbejde indsatsen sådan, at et (mere) optimalt design bliver muligt. En af strategierne er her som evaluator 2 at involvere sig tidligt, således at man kan præge indsatsens udformning, herunder måske tilrettelægge den som eksperiment med en kontrolgruppe. En anden mulighed er at udfordre forestillingerne om det optimale design. Evaluatorer benytter det bedst mulige design under omstændighederne. Så hvis et optimalt design ikke kan lade sig gøre, så mister det retten til at være optimalt. Det optimale er fremover det bedste under omstændighederne. Måske kan man vidensudvikle repertoiret af mulige designs, nyorientere sig og finde relativt fremkommelige løsninger, selv om det selvfølgelig kræver, at man sætter kræfter af til at argumentere for disse. At engagere sig i debatten og involvere forskellige former for ekspertise kan måske hjælpe, ligesom det vil være godt at eksplicitere hele projektets logik så tydeligt som muligt. Kun da kan man evaluere i tråd med projektets ide og format. At samarbejde bedre med de parter, der skal bruge evalueringen, kan måske også medvirke til at gøre evalueringen mere troværdig og brugbar i deres øjne for på den måde at aflaste evalueringsdesignet som den primære kilde til troværdighed. Og endelig: Hvis man hverken kan gøre virkeligheden parat til det (forestillede) optimale design eller ændre disse forestillinger, må man evaluere ud fra et andet spørgsmål end et effektspørgsmål eller finde på noget andet end evaluering. 2 Evaluator er i denne bog den generelle betegnelse for den, der foretager evaluering. For praktiske formål kan man tænke på evaluator som en person. Men det er funktionen, der er afgørende. Evaluator kan også være en afdeling, en gruppe eller en rolle, som spilles af en person på deltid. introduk tion 11

12 Analysen af Bermudatrekanten viser, at en evaluering kan bygge på et sådant sæt af forudsætninger, at evalueringsarbejdet bliver umuligt. Da består løsningen ikke i et værktøj. Det er værktøjsorienteringen som sådan, der må brydes med. Først når man skaber en sammenhængende helhed mellem trekantens elementer det faktiske projekt, der evalueres, det evalueringsspørgsmål, der stilles, og den måde, man ønsker at besvare spørgsmålet på kan man håbe at finde et egnet værktøj. Bermudatrekantens problem er ikke det eneste problem, som er vanskeligt i forbindelse med evaluering af projekter. Blandt de andre centrale problemer i evaluering af projekter er, hvordan man identificerer og vælger evalueringskriterier, for der er mange måder at opleve et projekt på. Hvordan man håndterer kompleksitet i projekter. Hvordan man arbejder for, at evalueringer faktisk bliver brugt. Og hvordan man i det hele taget bedst får flettet evaluering ind i hele projektarbejdet. Ti ledetråde Bogens budskaber om evaluering af projekter er præget af nogle ledetråde. De er ikke bare gavnlige for at komme ud af Bermudatrekanten. De er generelt gavnlige i evaluering af projekter. Jeg håber, du finder dem indbydende, men også kortfattet fremstillet i det følgende afsnit. For resten af bogen uddyber og forklarer disse ledetråde, ikke mindst via eksempler. Ledetråd 1: Verber frem for ting Evalueringsgruppen leder efter et værktøj, som om det er en ting, der er blevet væk. Men betragt de veje ud af Bermudatrekantens misere, der blev beskrevet i foregående afsnit. De er alle knyttet til verber. Vi brugte følgende: bearbejde, involvere, præge, tilrettelægge, udfordre, benytte, vidensudvikle, nyorientere, finde, sætte, argumentere, engagere, involvere, hjælpe, eksplicitere, samarbejde, bruge, medvirke, aflaste, gøre, formulere, igangsætte. Ligesom et projekt ikke er en ting, men et levende, komplekst og dynamisk sæt af aktiviteter, ofte udført under vanskelige organisatoriske vilkår, er en evaluering heller ikke bedst forstået som en ting, men som verber, som aktiviteter. Selv såkaldte fakta er gjorte, de kommer af latin: facio, jeg gør, jeg skaber, jeg danner, jeg bevirker, jeg gør noget til noget, sågar også jeg opfører mig. Af facio kommer factum, gjort. Factum betyder både handling og faktum. På dansk også kaldet kends-gerning! Der findes som oftest modstand, sådan er det at gøre noget, og det bliver ikke bedre, hvis man gør noget for at opnå viden. Hvis modstanden 12 evaluering af projek ter

13 er indbygget i evalueringens egne forudsætninger, så må evaluator gøre en indsats for at omgøre dem. Indsats er et godt ord. Der satses. Forskydningen i forudsætningerne for evalueringsarbejdet kræver aktivt arbejde. Ikke at fokusere eksklusivt på ting betyder selvfølgelig ikke, at værktøjer ikke bruges. De er nødvendige i evaluering. Men først tænker man på de handlinger, der gør værktøjerne mulige, giver dem mening og får dem til at arbejde. Hvad der gælder for de metodiske værktøjer, gælder også for evalueringen, for dens anvendelse og for det projekt, der er under evaluering. Ingen af dem er ting. De er alle fuldbyrdede handlinger eller aktiviteter, der bare prøver at lykkes. De er verber frem for ting. Ledetråd 2. Metodestyring kan være overstyring. Efterspørgslen efter en optimal metodisk løsning på et problem, som ikke kunne løses, sådan som det var formuleret, medvirkede til ovenstående projekts drift mod døden i Bermudatrekanten. Det kan være frigørende at tænke på alternative metodiske løsninger. Eller måske endnu bedre: At søge den primære drivkraft et andet sted end i det metodiske. Ikke alle evalueringer behøver at være metodestyrede. De kan også være forståelsesstyrede, problemstyrede, værdistyrede eller anvendelsesstyrede. Hver af de styringsformer peger på nye muligheder. Metodefokusering kan kamme over i en tillært uduelighed til at tænke andet end standardiserede metoder til standardiserede problemer. Metodestyring kan være overstyring. Ledetråd 3. Viden forudsætter organisering. En evaluator skal skaffe viden. Men en evaluator kan ikke skaffe viden alene. Ligesom et metodisk værktøj ikke af sig selv kommer flyvende som en stegt kylling, ligeså svarer de verber, der bærer en god undersøgelse, til sociale aktiviteter mellem mennesker. At tilvejebringe en sammenligningsgruppe kræver samarbejde og organisering. At inddrage ekspertise kræver pleje af kontakter. At opbygge evalueringskapacitet kræver uddannelse. At indsamle data kræver aftaler og medvirken. Manglende forbindelse til mennesker med ideer, teorier og data er manglende evaluering. Viden forudsætter organisering. Ledetråd 4. Tænk evaluering tidligt. Tidsfaktoren er afgørende for mange gode evalueringstiltag. Randomisering af eksperimentgrupper sker prospektivt. Derfor må der tænkes på evaluering, når indsatsen planlægges. Selv om en simpel før- og eftermåling kræver data før indsats. Mere evaluerbare indsatser, f.eks. med introduk tion 13

14 planlagt variation i brugen af virkemidler, kan lade sig gøre, men de må planlægges. Hvis de antagelser, virkemidler, mål og kriterier, som udgør et projekts kerne, ekspliciteres allerede i en tidlig udgave af projektbeskrivelsen, gives en evaluator meget bedre arbejdsvilkår. Faktisk kan en evalueringstankegang i mange tilfælde forbedre projektets ide og design fra starten. Vær med til at sætte kriterier, der er værd at styre efter; mål, der er værd at måle på; data, der er værd at skaffe. Tænk evalueringsfunktionen ind i projektet. Tænk evaluering tidligt. Ledetråd 5. Det umulige hjælper dig ikke. Selvfølgelig skal evaluering baseres på en realistisk forestilling om, hvad der kan lade sig gøre. Når man støder på, at en bestemt løsning er umulig, skal det selvfølgelig siges og erkendes. Hvis konventionelle metoder ikke giver mulighed for at besvare et spørgsmål, så skal man ikke automatisk dømme spørgsmålet ude. Stil spørgsmålet alligevel. Måske kan ukonventionelle metoder hjælpe med at få det besvaret. Men nogle ønsker er så krævende, at de vil blokere mere end inspirere. Hvis der er tre kendte metoder til at besvare et spørgsmål, men alle har svagheder, må man nå frem til en afgørelse af, hvilken metode eller hvilke metoder i kombination, der har den bedste balance mellem fordele og ulemper. Hvis man kun fokuserer på svaghederne og stiller urimeligt høje krav til sikkerhed, pålidelighed og acceptabilitet til enhver fremgangsmåde, så bliver man den i evalueringsgruppen, der dræber ethvert initiativ. Det fører blot til, at evalueringsressourcerne drænes, mens tiden går. Opgave 1 Undvig umuligheden Ved første øjekast ser følgende opgave måske umulig ud. Men det bliver den ikke ved med at være. Det har noget med dig selv at gøre, ikke med opgaven! Tegn uden at løfte din blyant fire rette linjer, som går igennem alle disse punkter: 14 evaluering af projek ter

15 Hvis man ønsker en evalueringsmodel, der ikke kun fokuserer på udvalgte aspekter af evalueringsgenstanden, så er det som at forvente et landkort i skalaen 1:1. Det vil være et meget ressourcekrævende landkort at lave og upraktisk at operere med i det daglige. Ledetråd 6. Brug projektets hovedide som ressource i evalueringen. Projektets hovedide skal spille en hovedrolle i evalueringen. I projektet i Bermudatrekanten var man så optaget af at dokumentere effekter af projektet, at man glemte selve projektet. Projektets ambition om at bruge virkemidler til at skabe bedre patientforløb giver ellers udmærket anledning til at stille oplagte evalueringsspørgsmål. Hvad er et bedre patientforløb? Hvad er hovedproblemerne i patientforløb hidtil? Er de virkemidler, vi har valgt, fornuftige og rimelige i forhold til de problemer? Hvordan går det med at få virkemidlerne implementeret? Hvad er medvindsfaktorer og modvindsfaktorer hidtil? Hvis virkemidlerne virker, hvilke tegn vil vi så kunne se ved en undersøgelse? Kan der findes eksempler på, at virkemidlerne har fungeret godt i nogle enkelte patientforløb? Og måske også det modsatte? Er projektet grundlæggende baseret på en god ide? Brug projektets hovedide som ressource i evalueringen. Ledetråd 7. Beskriv problemerne konkret. I mange bureaukratiske organisationer giver man sprogligt sandheden en noget pænere kjole på. Man vil ikke hænges op på noget eller hænge nogen ud. Når man ikke har løst det ene af to problemer, siger man, at man nåede længst med det andet. Når en indsats går dårligt, taler man om behovet for en yderligere styrkelse og målretning af indsatsen. Selv om det er godt at formulere positive mål, bør man ikke undlade konkret at beskrive de problemer, hvis afhjælpning udgør en motivation for indsatsen. En projektbeskrivelse, der abstrakt og positivt taler om bedre patientforløb overlader både problemforståelse og målfortolkning til en evaluator, der i øvrigt er hårdt belastet. Hvis evaluator er sat i den situation, kan det blive nødvendigt at spole tilbage til konkrete problemer med medicinhåndtering, akutte indlæggelser og tovholdere, der ikke ved, de er tovholdere. Og dernæst knytte virkemidlerne sammen med afhjælpning af disse problemer. En nødvendig forudsætning er at beskrive problemerne konkret. Ledetråd 8. Opfølgning er håbløs. Opfølgning er vigtig, siger mange, for ellers laves der en masse evaluering, som ikke bliver brugt. Underforstået er, at man glemmer at samle evalu- introduk tion 15

16 eringen op, når den først er lavet. Men ideen om opsamling er en dårlig ide, hvis den forskyder ansvaret til ukendte beslutningstagere i fremtiden. Evalueringen skal slet ikke gå ned for så senere måske at blive samlet op. Den skal være oppe hele tiden. Den må gerne bruges undervejs. Den må præge, forme, diskutere, oplyse og udfordre. Derfor må den indrettes på at være så stærkt tilstede i interessenters bevidsthed, at en egentlig opfølgning er overflødig. Opfølgning er håbløs. Ledetråd 9. At evaluere er at argumentere. Evaluering er i vidt omfang retorisk og argumentatorisk arbejde. Man etablerer præmisser. Man ekspliciterer, forklarer og begrunder. Man drager konsekvenser af præmisserne. Man behandler indvendinger. Man tager højde for deltagernes forudsætninger i den konkrete situation. Man bygger bro til noget, som publikum kender og accepterer, samtidig med at man søger at overbevise om noget nyt. Som i retorik afhænger sandhedens øjeblik også af den kunstneriske udførelse. At evaluere er at argumentere. Ledetråd 10. Tag evalueringen til dig. Hvis du skal sende evalueringen ind til ministeriet, så find ud af, om de læser den derinde. Spørg dem. Hvis du skal betjene en styregruppe med en evalueringsrapport, så find ud af, hvordan styregruppen tænker og hvordan den tager beslutninger. Hvis du konsulterer styregruppen, så find ud af, hvad du vil bruge svaret til. Lad ikke fjerntliggende og uforklarede hensyn blive til uartikulerede mytiske begrundelser, som blot trætter evalueringsarbejdet. Forklar ikke kravene i dit eget hoved i passiv form med det forventes. Træd ind i evalueringen, som du træder ind i dit køn, din alder og de andre aspekter af dit liv. Eksistentielt og filosofisk kan man kalde det evalueringens Dasein, dens smidthed ned i tid og sted. Du kan ikke andet end gå ind i situationen. Find der ud af, hvad du vil. Så find ud af, hvad de andre vil. Hvis du så intet vil, så sig det højt. Tag livtag. Gør noget. Grib dagen. Sælg din sjæl dyrt. Tag evalueringen til dig. Bogens positioner En projektperson udfordret af en evalueringsopgave sidder på en cafe og fortæller om sine problemer. På den ene side deraf sidder en evaluator, der griber enhver anledning til at fremme gode forslag om god evalueringspraksis. På den anden side sidder en samfundsforsker, der er 16 evaluering af projek ter

17 interesseret i tendenser og strukturer i samfundet, men ikke selv ønsker at anbefale noget som helst, og som derfor også er skeptisk over for evaluering. De prøver at sige noget fornuftigt til hinanden. Det er billedet på bogens positioner. Bogen rummer derfor en flerhed i sine betragtningsmåder. På den ene side en teoretisk-socialkonstruktivistisk, på den anden side en evalueringsfaglig. På den ene side en nøgtern og ikke-normativ tilgang til forståelse af de faktiske forhold i evalueringsindustrien, på den anden et ønske om god stil, klarhed, ordentlighed og konsistens i evalueringsarbejdet. På den ene side givne koder, logikker og institutioner, på den anden side fortolkninger og beslutninger, der gør en forskel. På den ene side evaluering som en organisatorisk funktion i en dehumaniseret verden, på den anden side en evaluator, der personligt og heroisk vover at kaste sig ind i arbejdet. Bogen kan kritiseres for en ufærdig og inkonsistent spillen på to heste. Men i virkeligheden har de tvedelte positioner brug for hinanden som korrektiv. Hos Jennifer Greene (2007) møder man under overskriften mixed methods den ide, at man ikke blot kan blande dataindsamlingsmetoder i samme projekt, men også forskellige betragtningsmåder. Dialogen imellem dem kan berige et projekt. Ethvert projekt skal jo på et tidspunkt alligevel slippes løs i verden for der at møde flere forskellige anskuelser. Hvorfor så ikke kvalificere projektet fra starten ved at trække dialogen ind i projektet selv? I den henseende er denne bog selv et projekt. Gad vide, hvem af de tre figurer skitseret ovenstående, der får det sidste ord. Ingen af dem kan vide sig sikre. Bogens disposition I kapitel 1 giver jeg om et øjeblik en oversigt over bogens relevante hovedbegreber, så som selvfølgelig projekt og evaluering. Jeg tilbyder et teoretisk perspektiv på begge dele, nemlig et socialkonstruktivistisk. Vi skal også se på det teoretiske rum, en evaluator kan trække på for at etablere et sæt præmisser for evalueringen. Og vi skal se på, hvad projektsucces i det hele taget vil sige. Kapitlerne 2, 3, 4 og 5 behandler hver deres evalueringsmodel, nemlig målopfyldelsesevaluering, variansbaseret effektevaluering, virkningsevaluering (procesbaseret effektevaluering) og participatorisk evaluering. I kapitel 6 drøftes evalueringens anvendelse og i kapitel 7 dens organisering. introduk tion 17

18 Til sidst samles op på nogle greb, som en evaluator kan bruge for at analysere og håndtere en evalueringssituation. Der reflekteres over det at evaluere projekter i vore dages projektsamfund. Abstraktionsniveauet er højest i dele af første og sidste kapitel. I øvrigt veksles der bogen igennem mellem teori, oversigter i form af figurer, håndgreb, cases og gaver til læseren. Sidstnævnte kaldes opgaver og er nummererede. God fornøjelse. 18 evaluering af projek ter

Sundhedsfremme, evidens og evaluering

Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om

Læs mere

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evaluering Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evalueringens Bermuda-trekant: Evaluering Systematisk, metodisk Vurdering af Ide,

Læs mere

VEJLEDNING OM AT EVALUERE INNOVATIVE TILTAG PETER DAHLER-LARSEN MED FORORD AF COI

VEJLEDNING OM AT EVALUERE INNOVATIVE TILTAG PETER DAHLER-LARSEN MED FORORD AF COI 2016 VEJLEDNING OM AT EVALUERE INNOVATIVE TILTAG PETER DAHLER-LARSEN MED FORORD AF COI VEJLEDNING OM AT EVALUERE INNOVATIVE TILTAG 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet

Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Disposition Evalueringskapacitet i kontekst

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

BYG BRO MELLEM SILOERNE

BYG BRO MELLEM SILOERNE Bo Vestergaard BYG BRO MELLEM SILOERNE Ledelsesprocesser, der skaber sammenhængende borger- og patientforløb* Forskningsbaseret og praktisk tilgang med høj succesrate Byg bro mellem siloerne Ledelsesprocesser,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Skub din leder ned fra ølkassen

Skub din leder ned fra ølkassen Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS

Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA Business Innovation and Concept Creation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV, Odense

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Bogprojektet Den Robuste Bog

Bogprojektet Den Robuste Bog Bogprojektet Den Robuste Bog På netværksarrangementet den 16. januar 2015 blev netværkets arbejde med den fælles bog sat i gang. Med udgangspunkt i indholdet fra de forrige netværksarrangementer bød alle

Læs mere

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00 EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1 side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger Effektivitet kræver godt samarbejde Merete Lehmann Andersen Merete Lehmann Andersen 100 pct. ledelse - soliv Rekruttering Samarbejde og kommunikation MUS-samtaler Motivation af ejer og medarbejdere Fastholdelse

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1 12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere