Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6

Transkript

1

2 2

3 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt Opfølgning på kvalitetsrapport 2009/ Pædagogisk Udvikling Skoletjenesten Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR) Evaluering af Læseindsats for Esbjerg Skolevæsen Ændringer i kommunens skolestruktur Skolerne: Pædagogiske processer Bakkeskolen Bakkevejens Skole Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole Bryndum Skole Danmarksgades skole Darum Skole Egekratskolen Fourfeldtskolen Guldager Skole Gørding Skole Hjerting Skole Kvaglundskolen Nordre Skole Nordvangskolen Nørremarkskolen Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Skads Skole Spangsbjergskolen Sønderrisskolen Tjæreborg Skole Vadehavsskolen Valdemarskolen Vejrup Skole Vester Nebel Skole Vestervangskolen Vittenbergskolen og Spandet Roager Skole Ådalskolen

4 Rammer og Resultater Antal elever Klassekvotient Antal spor Elever i SFO Elevfravær Aflyste lektioner Karakterer Overgangsfrekvenser Udgifter pr. elev Undervisningsandel Elever pr. lærer Antal planlagte timer Ressourcer til undervisningsmidler og antal elever pr. PC Udgifter til kompetenceudvikling Den løbende evaluering Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjem-samarbejdet Linjefagskompetencer, dækningsprocent Specialundervisning Ressourcer til specialpædagogisk bistand Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser Lærerkompetencer og trivsel i specialklasser/centerklasser Dansk som andetsprog Antal tosprogede elever. 149 lærerkompetencer - dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 149 Karaktergennemsnit, indvandrere og efterkommere Ressourcer til tosprogede Dansk som andetsprog som supplerende undervisning Modtageklasser Bilag Bekendtgørelsen og noter vedr. opfyldelse af bekendtgørelsens krav

5 Indledning Hermed følger Esbjerg Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2010/2011. Rapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40.a af og Bekendtgørelse nr. 162 af , som pålægger kommunerne at udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der har til formål at: - styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, - give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige niveau, - fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet, - bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Pædagogisk Udvikling har påtaget sig arbejdet med at udarbejde materialet til indhentning af de oplysninger, som skal danne grundlaget for rapporten, samt at udfærdige den endelige rapport. Skolerne har leveret en stor mængde forskellige oplysninger, hvilket forvaltningen hermed vil takke skolelederne for. Ligeledes takker forvaltningen skolebestyrelserne, der gennem høring har bidraget med deres arbejde og kommentarer. Forvaltningen håber i øvrigt, at skolebestyrelser, forældre og andre interesserede kan bruge rapporten som et frugtbart udgangspunkt for dialog og handling i den fortsatte udvikling af kvaliteten på de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed i Esbjerg Kommune. September 2011 Skolechef Preben Jensen 5

6 Sammenfatning Sammenfatning af de pædagogiske processer. Skolerne er blevet bedt om at beskrive deres styrkeområde og mindst èt skolepolitisk indsatsområde. Skolerne har hvert deres særpræg og eget fokus på indsats- og styrkeområderne, samtidig med at der fremstår en fælles profil for Esbjerg Kommunes Skolevæsen. Næsten halvdelen af skolerne angiver at de som indsatsområder arbejder under overskriften inklusion. Andre indsatsområder, der nævnes af flere skoler er Læsning, Cooperative Learning og Innovativ Skole. Ofte beskriver skolerne, hvordan deres styrke kort fortalt er at forene trivsel og faglighed. Det viser, at Esbjerg Kommunes skoler arbejder med de udfordringer, der er sat fokus på både kommunalt og på landsplan, nemlig at den enkelte skole skal være en inkluderende skole, der inkluderer eleverne i faglige, kulturelle og sociale fællesskaber. På baggrund af beskrivelserne af de pædagogiske processer, rammer og resultater kan det konkluderes, at det faglige niveau på skolerne er tilfredsstillende. Udvalgte dele af Rammer og Resultater: Antal elever: Der går elever i kommunens 31 skoler. Der går 83 elever på den mindste skole og 754 elever på den største. Klassekvotienten er gennemsnitligt 19,3, og det højeste gennemsnit for en skole er 22,9. SFO: 64 % går i SFO, og tallet varierer fra 22 % på èn skole og 88 % på en anden. Fravær: En elev er gennemsnitligt fraværende 11,7 dage om året. 7,8 dag pga. sygdom, 1,1 dag pga. ulovligt fravær og 2,9 dage pga. ekstraordinær frihed. Aflysninger: Der aflyses gennemsnitligt 3,1 timer pr. klasse. Langt de fleste aflysninger sker i overbygningen. Karakterer: Karaktergennemsnittet for Esbjerg Kommunes folkeskoler er præcist som landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Dansk orden (0,4 over), Dansk retskrivning, skriftligt Dansk og Historie (alle 0,1 over). Dårligst ser det ud i mundtligt Dansk (0,4 under), Geografi og Biologi (begge 0,2 under). Videre uddannelse: 10 måneder efter, de gik ud af 9. klasse, var 40 % af eleverne i gang med 10. klasse og 50 % i gang med ungdomsuddannelse. Langt de fleste af resten er under vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Udgift: Skolernes samlede udgifter pr. elev er kr ,-. Heri er indregnet specialklasser, specialgrupper og modtageklasser, som det (på grund af den decentrale økonomistyring) ikke er muligt at udspecificere. Undervisningsandel: Lærerne underviser 41,4 % af deres arbejdstid, og tallet varierer fra 37,2 til 46,5 på skolerne. Undervisningsmidler: Skolerne bruger gennemsnitligt kr. 1937,- pr. elev. PC: Der er 3,6 elev for hver nyere PC med internet. Kompetenceudvikling: Skolerne bruger kr ,- pr. lærer til kompetenceudvikling, herunder udviklingsarbejde på skolen. Evaluering: Så godt som alle skoler har principper og/eller metoder vedr. den løbende evaluering, og de fleste er tilgængelige på skolens hjemmeside. Elevinddragelse: På de fleste skoler afgør den enkelte lærer selv sin måde at inddrage eleven i undervisningens tilrettelæggelse, dvs. at der ikke findes principper/metoder på skoleniveau. Skole-hjem: Alle skoler har et veludbygget skole-hjem-samarbejde. Linjefagskompetencer: De fleste skoler har langt over 90 % af deres timer dækket af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. 6

7 Indsatser, centralt 7

8 Opfølgning på kvalitetsrapport 2009/2010 Indtryk efter samtale med 27 skoler i Esbjerg skolevæsen med afsæt i kvalitetsrapport. Opfølgende samtale om kvalitetsrapport blev i 2011 gennemført på 27 skoler. Der gennemførtes ikke samtaler på de af Byrådet pr. august 2011 lukkede skoler. Tre hovedpunkter var sat på dagsordenen: 1. Inklusionsstrategi 2. Læseindsats 3. Elevfravær 4. Ønskede emner fra skolernes side (der fremkom ingen ønsker) Inklusionsstrategi: Alle skoler er forpligtede til at udforme inklusionsstrategi, derfor var det naturligt at bede skolerne italesætte deres arbejde hermed. Alle skoler fremlagde eller præsenterede dele af deres inklusionsstrategi og dermed deres tanker og overvejelser over hvad der er nyttige indsatser på deres skole. Der ligger fra alle skolers side et kæmpe arbejde med at løfte inklusionsopgaven, og der ligger et stort engagement og en stor ansvarlighed i forhold til at lykkes i feltet. Kendetegnende mange af skolernes indsats er, at man har lagt vægt på: Klasseledelse, relationskompetence, AI (appreciative inquiry) og CL (cooperative learning) o Klasseledelse og relationsarbejdet er som evidens kategoriseret som 2 af 3 hovedfaktorer i det professionelle lærerarbejde (3. faktor er faglighed) Forældresamarbejdet, som fremstår tydeligere og tydeligere for flere og flere skoler, som en central hjørnesten i inklusionsarbejdet. Dermed er også sagt at mange skoler har stort fokus på om forældresamarbejdet kan udvikles. Holddeling Fleksibel organisering af ressourcerne Teamsamarbejde har fået nyt liv i skolevæsenet o Her har LP-arbejdet gjort en forskel LP-arbejdet kvalificerer Special Centersamarbejdet, som igen kvalificerer samarbejdet med forældre og fagpersoner = god spiral AKT-indsatsen. Organisatorisk fylder det på mange skoler at få skabt rammer for AKT-indsatsen, således at denne er gennemsigtig for alle og fleksibel tilrettelagt. Det har fra forvaltningens side været meget berigende, oplysende og interessant at lytte til det store engagement, der lægges i at finde nye og bedre veje ind i inklusionsudfordringen. Det er en fornøjelse at opleve hvorledes alle skoleledelser tager deres del af denne udfordring meget alvorligt og lader sig udfordre også på dette felt. Esbjerg skolevæsen er kendetegnet ved at inklusionsindsatsen er veludviklet og ved at vi er fortsat på vej. Læseindsats: alle skoler fremlagde og præsenterede deres handleplaner i relation til de i skolevæsenets formulerede kvalitetsmål for læsning. Kendetegnende for samtalerne var at mange skoler havde inviteret deres læsevejleder med til mødet. Dette gjorde at indholdet var præget af vejledernes store faglige indsigt. Kendetegnede var også at vi i samtalen kunne afdække at der ikke er sammenhæng mellem social-indeks og læsepræstationer. Det er også vanskeligt at afdække mønstre i hvorfor nogle skoler overpræsterer og andre ikke. Det var en sand fornøjelse at opleve også på læseindsatsen er der stor og vigtig ledelsesmæssig opmærksomhed. I denne sammenhæng var der igen anledning til at diskutere vigtigheden af at vejledere, i dette tilfælde læsevejledere, har de fornødne rammer for at virke som vejledere: klare aftaler om deres opgave, veldefinerede rammer også i forhold til kollegaer og både legitimering og legitimitet fra ledelsens side. 8

9 Elevfravær: et fokuspunkt som var ønsket italesat fra politisk niveau. Samtalerne afdækkede nogle problemfelter i opgørelsesmetoderne, som har affødt meget skæve opgørelser. Samtalerne skabte også en opmærksomhed, som skærper et yderligere ledelsesmæssigt fokus på at tilstedeværelse er meget centralt for udbyttet af skolegangen. Generelt omkring samtalerne om kvalitetsrapport kan vi konkludere, at det set fra forvaltningsperspektiv giver indsigt i skolernes hverdag og udfordringer, og det har været en fornøjelse at få dette indblik, som samlet set kan kvalificere forvaltningens tilgang til samlede indsatser i skolevæsenet. Der skabes samtidig et indblik i skolevæsenets samlede potentialer og dialogen karakteriseres af alle aktører som givtig fremadrettet. 9

10 Pædagogisk Udvikling. Pædagogisk Udvikling er et konsulentteam af otte konsulenter og en chef, der understøtter skolerne i deres udvikling. Årets fokus: At forankre PU vil gøre en forskel. Det betyder at PU er meget bevidste om at få overført viden og erkendelser til praksis. Derfor arbejder PU meget tæt sammen med ledelsen og medarbejderne når nye udviklingsprocesser skal sættes i gang på skolerne. PU kalder denne form for udvikling Skoleprocesser. Processerne er kendetegnet ved, at der tages udgangspunkt i skolernes behov, at hele, eller større grupper i skolen involveres, og at der er vægt på at forankre praksis. Processerne forankres bedst hvis det opleves meningsfuldt for de deltagende og hvis de får tid og rum til at arbejde med spørgsmålet: Hvordan omsætter vi dette til praksis? Det kan eksempelvis være, at hvert enkelt team coaches særskilt for at de kan finde deres måde at omsætte det nye til praksis. Det er også vigtigt for PU at samarbejde med skolen i længere tid for at være behjælpelig med at følge op, støtte og justere undervejs. Skolens medarbejdere skal have tid til at prøve af og gøre sig erfaringer, hvorefter disse erfaringer kan gøres til genstand for refleksion og indbyrdes vidensdeling og slutteligt blive til ny og forbedret praksis. PU samarbejder gerne med andre. I 2010/2011 har PU bla. igangsat et omfattende 4- årigt samarbejdsprojekt med Fredericia Kommune i ønsket om at skabe mere innovative skoler. Fra EK deltager Bakkevejens Skole, Egekratskolen, Sønderrisskolen og Rørkjær Skole. Opstartsåret har omfattet kurser, konferencer, uddannelse af et PD-korps i innovativ didaktik samt kommunal og tværkommunal mødevirksomhed. Udover skoleprocesser laver PU også oplæg og konsulentarbejde, der har mindre målgrupper. Desuden afholder PU kurser: PU har afholdt 49 kurser med 1055 deltagere. PU har arbejdet på skolerne med bl.a: Samarbejde om læring/ Cooperative Learning Bakkevejens Skole, Bryndum Skole, Guldager Skole, Hjerting Skole, Nordvangskolen, Præstegårdsskolen, Vejrup Skole, Vester Nebel Skole, Vittenbergskolen/Spandet Roager Skole. Klasseledelse og relationskompetencer Bakkevejens Skole, Danmarksgades Skole, Gredstedbro Skole, Gørding Skole, Kvaglundskolen, Nørremarkskolen, Skads Skole, Tjæreborg Skole, Vestervangskolen, Ådalskolen. Værdiproces Danmarksgades Skole, Vejrup Skole, Valdemarskolen. Teamudvikling Bakkeskolen, Sønderrisskolen, Vittenbergskolen/Spandet-Roager Skole. Læsning Bryndum Skole, Gørding Skole, Valdemarskolen. IT/IKT Gredstedbro Skole, Guldager Skole, Vejrup Skole. Udeskole Danmarksgades Skole, Gredstedbro Skole, Gørding Skole Præstegårdskolens lærere, pædagoger og ledelse har i år haft samarbejde om læring - Cooperative Learning - som fokus med en opstartsdag i august, afprøvning i det daglige arbejde og to opfølgende møder. 10

11 Skoletjenesten 40 års jubilæum i Guldager Naturskole og Jernalderlandsbyen Den 23. september 1970 blev staldlængen ved skovløberboligen i Guldager Plantage officielt indviet til naturskolelokale og det blev begyndelsen til oprettelsen af Danmarks første Naturskole ved et samarbejde mellem skov- og skolefolk. Samme år opstod ideen om at opføre et Historisk Værksted, og året efter begyndte lærere og andre frivillige at opføre en rekonstruktion af et Jernalderhus, som så blev til Jernalderlandsbyen i Guldager Plantage. 40 årsdagen: Mange gæster var mødt op på jubilæums dagen i Guldager Plantage. Her havde 9. klasse fra Sønderrisskolen gennemført et forsøg med Jernudvinding et forløb i Fysik og Kemi undervisningen. Herfra udviklede det sig de næste 40 år. Erfaringer fra Jernalderlandsbyen og Naturskolen blev brugt til oprettelsen af mange andre skoletjenestetilbud og med samarbejdet med Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård samt Børn, Natur og Bevægelse og mange andre formidlingssteder, er der nu en bred vifte at natur- og kulturformidlings tilbud for børn og unge i Esbjerg Kommune. Stifter af Naturvejledningen i Danmark, Arne Bondo Andersen, holdt festtalen og fastslog at Esbjerg Kommune altid havde været et mønstereksempel for udvikling af naturvejledning for børnegrupper, og at det er det gode samarbejde mellem skov og skolefolk, har været drivkraften for succesen. Udvalgsformand Hans Erik Møller for Børn & Familieudvalget nævnte i sin tale, at Grundlaget for at forstå samfundslivets komplekse forhold er, at eleverne får primære og selvoplevede oplevelser, som inspirerer dem til at tilegne sig ny viden om natur- og kulturforhold. Man kan også sige, at vi vil give livsvarige stemningserindringer, og vi ser det som både en vision og en mission, at natur- og kulturoplevelser skal bruges til at gøre vores unge mennesker til de bedste ambassadører for vores egn, også når de flytter herfra. Esbjerg er Danmarks Friluftskommune Den pris skal vi altså have, blev vi enige om, da Friluftsrådet forrige år oprettede en ny pris til den kommune, som havde gjort en særlig indsats for at fremme friluftslivet. Ved et godt samarbejde mellem mange afdelinger og forvaltninger fik vi sendt en ansøgning afsted, men blev slået på målstregen af Vejle Kommune. Hvert år har et specifikt tema. Så da temaet for 2010 blev meldt ud og det var Formidling af friluftsliv og naturoplevelser, lå det lige til højrebenet og sammen med kommunens kommunikationsafdeling blev der sendt en ny ansøgning afsted. Skoletjenesten, Myrthuegård og Børn, Natur og Bevægelse deltog aktivt i dette arbejde, og glæden var stor da Friluftsrådet bekendtgjorde at Esbjerg Kommune blev Danmarks Friluftskommune

12 I sin begrundelse for at kåre Esbjerg som vinder, skriver juryen følgende: Esbjerg Kommune har på forbilledlig vis formidlet natur og friluftsliv i det forgangne år, og vi fornemmer, at kommunens mange spændende formidlingstiltag har haft en stor bredde og er nået ud til mange brugergrupper. Kommunen har en vision om, at alle der vokser op i kommunen skal have livsvarige stemningserindringer gennem friluftsliv og naturoplevelser. Det synes vi er en flot vision, og vi glæder os over at se, at kommunen vil forsøge at leve op til visionen gennem en konkret strategi for nye formidlingstiltag. Således vil der i de kommende år komme endnu flere formidlingstilbud i kommunen. Borgmester Johnny Søtrup modtog beskeden med stor glæde og en vis portion selvsikkerhed. - Vi tillod os faktisk at skrive i ansøgningen, at vi betragter os selv som danmarksmestre i friluftsformidling. I Esbjerg Kommune har vi i mange år haft stor fokus på vores enestående natur og mulighederne for at dyrke et friluftsliv, som kombinerer både natur og kultur. Der er gjort et stort arbejde med at skabe forskellige tilbud, som taler til alle borgere i kommunen, uanset om det er familier, skolebørn, børnehaver eller aktive sportsfolk, siger Johnny Søtrup. Selve overrækkelsen foregik på Vaden lige ud fra Myrthuegård, hvor Johnny Søtrup fik overdraget prisen af Friluftsrådets næstformand Jeppe Jørgensen. Ud over æren, fik vi også kr. som bliver brugt til grejbank til børnehavebørn ved Digehytten, shelter og samlingssted ved Naturskolen ved Kratskellet samt en lommeguide 52 gode søndagsture. Mange delegationer fra andre kommuner har besøgt Esbjerg i den seneste tid, for at se på hvordan vi har opbygget de mange naturtilbud specielt for børn og unge. En af forklaringerne er, at der er tale om 40 års udvikling, som begyndte med oprettelsen af Guldager Naturskole som var den første naturskole i Danmark. Vidste du at.. Natur- og Kulturformidlingscentret ligger i Nationalpark Vadehavet Skoletjenesten og Myrthuegård er med i Vadehavets Formidlerforum I 2010 havde Skoletjenesten og Børn, Natur og Bevægelse omkring besøgende og ved Natur og Formidlingscentret Myrthuegård havde man gæster. Som udløber af Friluftsprisen er der er oprettet et Friluftsnetværk, som et koordinerende led mellem flere forvaltninger, som har til opgave at styrke Friluftslivet i Esbjerg Kommune. 12

13 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR) Specialcenteret (SC.) Specialcenteret er et afgørende omdrejningspunkt for samarbejdet mellem PPR og de enkelte skoler. Beslutningen er, at alle sager, hvor elever giver anledning til bekymring, skal behandles i et Specialcentermøde. Formålet med Specialcentermødet er med fokus på elever i vanskeligheder at understøtte skolens inklusionsproces og sikre kvaliteten både i den specialpædagogiske og den almindelige undervisning med henblik på, at elever i vanskeligheder modtager undervisning på egen skole. I samarbejde med skolerne tager PPR løbende initiativer til at kvalificere samarbejdet i Specialcentret. Bl.a. har vi sat særligt fokus på netværksdannelse og kompetenceudvikling af Specialcenterformændene, og PPR er ansvarlig for at afholde såvel to årlige temadage og dialogmøder med Specialcenterformændene. Ligeledes har PPR udarbejdet en vejledning vedr. samarbejdet i Specialcentret mellem skolen og PPR. Vejledningen har titlen Hvidbog 2 bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune. Vejledning vedrørende Specialcentermødet. Samarbejdet mellem skolen og PPR. Vejledningen beskriver formål, mål og delmål for samarbejdet, og PPR har taget flere initiativer for at sikre implementeringen af Hvidbog 2. Børnefokus. Børnefokus er Specialcenterets pendant på småbørneområdet. Målet er at sikre en tidlig, forbyggende og kvalificeret indsats, så ekskluderende foranstaltninger minimeres. Dette sker gennem faste møder i daginstitutionerne. PPR er en central samarbejdspartner i Børnefokusmødet. AKT. Skolernes AKT-vejledere er meget vigtige medspillere i kommunens inklusionsudviklingsproces. For at understøtte dette arbejde bidrager PPR med etablering af forskellige former for uddannelsesmæssige tiltag, herunder netværksdannelse, kurser og efteruddannelse. Det sidste i samarbejde med PU. For skoleåret afvikler de to afdelinger i fællesskab et omfattende uddannelsesforløb for skolernes AKT-vejledere. Med virkning fra august 2011 blev PPRs tilbud udvidet med et centralt AKT-team. AKT-teamet er sammensat af to erfarne AKT-vejledere og to af PPRs ligeledes erfarne psykologer. Tilbagemeldingerne fra skolerne og teamets egne erfaringer er ovenud positive, og der er ingen tvivl, om vi traf den rigtige beslutning, da vi valgte at etablere det centrale AKT-team. Formålet med AKT-teamet er at bidrage til læring, trivsel og udvikling for de involverede aktører i den skolemæssige sammenhæng, at bidrage til, at eleverne indgår i udviklende fællesskaber på egen skole, og at kvalificere skolens egen indsats på AKT-området. Det er klart, at en afgørende årsag til den store succes er, at det centrale AKT-team kan bidrage med væsentligt andre kompetencer og en viden, som ikke er tilstede på skolerne. LP-modellen. Implementering af LP-modellen er fortsat et vigtigt indsatsområde for PPR. LP-modellen er en systematisk systemanalyse til at afdække de faktorer, som medvirker til at opretholde problemer i skolen. Analysen af problemadfærd sker med udgangspunkt i det enkelte teams samarbejde om eleverne. En del af implementeringen af LP-modellen omfatter et e-learingsforløb for alle involverede team, hvor skolens PPR-psykolog er vejleder i læringsforløbet. På initiativ af LP-skolelederne har PPR formuleret et særligt lokalt kursusforløb over 2 dage for tovholderne. Kursusforløbet med ekstern oplægsholder afholdes for andet år i træk. De centrale specialpædagogiske foranstaltninger. PPR vil i samarbejde med Det Centrale Visitationsudvalg i det kommende år have fokus på udvikling af de segregerede foranstaltninger. Formålet er, at flere elever end hidtil skal sættes i stand til at vende tilbage til de almindelige fællesskaber. 13

14 Evaluering af Læseindsats for Esbjerg Skolevæsen Alle skoler i Esbjerg Skolevæsen har beskrevet deres læsehandleplan og lagt den ud på skolens hjemmeside. Det betyder, at der nu med en beskrevet handleplan for læsning på alle skoler er klarhed og åbenhed omkring skolens mål og handlinger i forhold til læsning og ikke mindst hvem, der udfører de forskellige opgaver. Alle kommunens skoler har læsevejledere med en funktionsbeskrivelse på 23 skoler er der læsevejledere, der er uddannede efter den gældende bekendtgørelse fra Det er de kvalitetskrav, der blev stillet til skolerne i den Læseindsats for Esbjerg Skolevæsen, som blev vedtaget i Læseindsatsen er nu blevet evalueret med henblik på, at der kan sættes nye kvalitetsmål for de kommende to år, Læseindsatsens overordnede mål er blevet evalueret i et spørgeskema af skoleledere og læsevejledere, for at vurdere i hvor høj grad det har haft betydning i hverdagen på den enkelte skole. Ligesom der er mål for skolerne, så er der også sat kommunale kvalitetsmål for kompetenceudvikling, vidensdeling, evaluering og udvikling af kommunens læseindsats. Kvalitetsmålene for kompetenceudvikling er blevet opfyldt igennem en lang række kommunale kurser til lærere og læsevejledere samt skoleprocesser udbudt af læsekonsulenterne fra PPR og konsulenter fra PU. Læsevejlederne har haft sparring og vidensdeling på 5 årlige netværksmøder med læsekonsulenterne som tovholdere. Det ene af disse møder var et fælles møde med skolelederne, hvor temaet var implementering af handleplanen for læsning på skolerne. I foråret blev det fulgt op af dialogmøder på den enkelte skole med læsekonsulenten, skolelederen og skolens læsevejledere. For den eksterne læseevaluering, OS og SL-prøver i 2., 3. og 4. kl., er kvalitetsmålet at nå op i den bedste ¼ på landsplan det er opnået for 2. og 3. klasses vedkommende og er tæt på for 4. kl. Der har været nedsat 3 arbejdsgrupper med kommissorium til at afdække og iværksætte handlinger på områderne: 0-6 år, It og læsning samt overgangen til ungdomsuddannelserne. Alle 3 arbejdsgrupper har nu afsluttet deres arbejde og er kommet med forslag til videre initiativer. Set i et udviklingsperspektiv er det skelsættende, at Esbjerg Skolevæsen nu har en politisk godkendt læseindsats, og det opleves som en frugtbar og givende proces for skolerne at formulere og implementere skolens handleplan for læsning. Den kommunale læseindsats er et vigtigt styreredskab, der løbende udvikles og dermed skaber rammen for den kommende læseudvikling på skolen og i hele kommunen. 14

15 Ændringer i kommunens skolestruktur. I skoleåret 2010/11 er der truffet politisk beslutning om ændringer i den kommunale skolestruktur. Baggrunden for ændringerne var, at elevprognoserne for de kommende mange år viste et stort fald, med deraf følgende mindre behov for skolelokaler. Alt i alt viste prognoserne et mindre behov - alene på antallet af klasselokaler på op til 150 lokaler. Hertil kommer holdrum, fællesarealer osv. De konkrete beslutninger som blev godkendt på Byrådets møde den 21. februar 2011 var følgende: Nordvangskolen nedlægges pr. 31/ og henlægges under Hjerting skoles skoledistrikt. Vester Nebel Skole nedlægges pr. 31/ og henlægges under Bryndum Skoles skoledistrikt. Guldager Skole nedlægges pr. 31/ og skoledistriktet deles mellem Hjerting Skole og Sønderrisskolen. Spandet-Roager Skole nedlægges pr. 31/ og skoledistriktet henlægges under Vadehavsskolens skoledistrikt. Hunderup Helhedsskole overføres til Bakkevejens Skole pr. 31/ Ådalskolen reduceres til at omfatte klassetrin fra 1/ Eleverne overflyttes efter 6. klasse til Fourfeldtskolen. Blåbjerggårdskolen reduceres til at omfatte klassetrin fra 1/ Eleverne overflyttes efter 6. klasse til Vestervangskolen. 15

16 Skolerne: Pædagogiske Processer 16

17 Bakkeskolen Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011 Indsatsområde Implementering af vejlederteam og vejlederkultur Mål Målet er i løbet af skoleåret at samle samtlige skolens vejlederfunktioner i et nyt Vejlederteam. Vejlederteamet skal herefter kunne koordinere den samlede, særlige indsats for både klasser og enkeltelever, samt yde vejledning, inspiration, sparring og støtte til alle kolleger. Teamet skal desuden danne ramme for kollegial sparring, faglig udvikling for de enkelte vejledere, bl.a. med henblik på fortsat udvikling af vejledningskompetencer. Handleplan Evalueringsplan Tegn (tegn på, at skolen er på rette vej.) Slutevaluering Konkret er i skoleåret gennemført følgende: - De fleste vejledere på skolen har fået vejledningsopgaven som deres primære beskæftigelse. - Der er vejledere indenfor områderne Matematik, Dansk, DSA, specialundervisning(støttecenter) AKT og pædagogisk servicecenter. I alt er 9 vejledere tilknyttet teamet. - Teamet afholder, i lighed med alle andre af skolens teams, ugentlige teammøder. - Teamet er opsøgende i forhold til skolens øvrige teams, og tilbyder sparring, testning, oplæg, facilitering af undervisning, planlægning af længere forløb mm. - Der udgives et katalog over vejledningsfunktioner på skolen. - Centrale personer fra vejlederteamet (koordinatorerne fra de enkelte vejledningsområder) er faste deltagere på skolens specialcenter, og således med til at sikre en fortløbende, koordineret indsats omkring den enkelte elev. - En lang række forløb for klasser, hold og enkelt elever er gennemført i samarbejde mellem vejlederteamet og de øvrige lærerteams. Vejlederteamet og vejlederkulturen er således fremmet gennem konkrete oplevelser for alle. - Vejlederteamet, teamets betydning og muligheder for den enkelte lærer italesættes kontinuerligt af ledelse og vejlederteamet legaliseres herved. Der er gennemført en første evaluering af indsatsområdet i forbindelse med planlægning af skoleåret 11/12. Evaluering er gennemført af skolens ledelsesteam, som en del af den årlige evaluering af alle indsatsområder. Evalueringen baserer sig på samtaler med skolens lærere, vejlederteamet selv samt ledelsens egne oplevelser. - Vejlederteamet omtales blandt kolleger på skolen, og anerkendes derved som en aktiv samarbejdspartner - Ledelsen oplever langt større entydighed i forhold til at indgå aftaler omkring indsatser i for hold til enkelt elever. - Lærere oplever størreentydighed og mere sammenhæng i indsatsen omkring enkelt elever. Der er ikke gennemført nogen slutevaluering, og området forventes at være et indsatsområde i gennem flere skoleår før det kan betragtes som endeligt implementeret, og før man kan tale om en egentlig kulturforandring. 17

18 Skolens styrkeområde Styrke(r) En af skolens styrker, er lærernes evne til at mestre balancen mellem på den ene side i meget høj grad at være en inkluderende skole, der er åben over for alle børn, uanset deres situation, og på den anden side kontinuerligt i undervisningen at fastholde et markant fagligt fokus. Hvordan kan det ses? Det ses tydeligt ved at skolen rummer og inkluderer rigtig mange forskellige børn, og samtidig opnår gode faglige resultater (jf. diverse karaktersammenligninger) Indsats over år Styrken er et resultat af et årelangt arbejde med skolens særlige elevgruppe, og af en fortsat høj faglig ambition på elevernes vegne. Samtidig eksperimenteres løbende med nye måde at kvalificere og kvalitetssikre den almene undervisning på seneste eksempel arbejdet mod en vejlederkultur. Indsats i 2010/2011 Se ovenstående. - Andre aktiviteter - Der renoveres løbende lokaler for at bringe skolen i bedre stand. - Skolen arbejder med elevpauserne som indsatsområde, herunder at højne elevernes aktivitetsniveau i pauserne - Der er stort udviklingsforløb i gang i forhold til klasseledelse i hele indskolingen. - Klasseformeringen i skolestarten er udsat og børnehaveklasseeleverne starter således på forskellige hold. - Skolen er en del af Fodboldprojektet sammen med SSP. Et projekt der sigter på skolefastholdelse af udsatte elever. Vidste du at. Bakkeskolen har fastansat to skolehjemvejledere. De arbejder med at lette samarbejdet mellem forældre og skole. 18

19 Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Bakkeskolen. Indsatsområdet Implementering af vejlederteam og vejlederkultur. Indsatsområdet har klar målsætning samt konkret og omfattende handleplan. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Der er god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Evalueringen synes omfattende om end systematikken i evalueringen kunne fremstå tydeligere. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 1,2 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i skriftligt Engelsk (0,2 over) og Fysik/kemi (0,1 under). Dårligst ser det ud i Geografi (3,5 under) og Dansk læsning (1,7 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Bakkeskolen: Lavere klassekvotient. En mindre del af deres elever i SFO. Et højere elevfravær. Lavere karakterer. Mindre andel i gang med ungdomsuddannelse eller 10.kl. Flere lektioner (undervisning). Brugt flere penge på undervisningsmidler. Brugt flere midler på ansattes kompetenceudvikling. Højere socialt indeks. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 19

20 Bakkevejens Skole Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011 Indsatsområde Mål Handleplan Evalueringsplan Tegn (Tegn på, at skolen er på rette vej) Slutevaluering Læsning i alle fag / faglig læsning At give hele skolen en fælles forståelse af læsning, læseforståelse, læseformål og grunde til eventuelle læsevanskeligheder. På fire pædagogiske rådsmøder var der fællesoplæg ved læsevejlederne omkring aktuelle læseemner. Efterfulgt af gruppearbejde, så alle fik et ejerskab. Stemningen var utrolig positiv, og det var en god øjenåbner for mange. Der blev og bliver løbende evalueret i de forskellige klasseteam, da læsning er blevet et obligatorisk punkt på klasseteammøderne. Vi har derudover evalueret forløbet på et dialogmøde, hvor læsevejlederne, læsekonsulenten og skolens ledelse deltog. Vi taler samme sprog omkring læsning. Vi har forskellige projekter, der skal hjælpe os videre med læsning, blandt andet deltager vi i projekt Læs for livet. Målet var at sætte fokus på læsning i alle fag, det er opnået. Der er tale om en løbende proces. Forløbet 2010/11 suppleres med ekstern foredragsholder omkring emnet faglig læsning i 2011/12 Vidste du at. - Bakkevejens Skole arbejder med G.U.F., og det betyder Glæde, Udvikling og Fællesskab - Bakkevejens Skole har flere centrale tilbud for elever med særlige behov - Der er 150 elever i 10. årgang - Både elev og personale- APV viser, at der er god trivsel på skolen 20

21 Indsatsområde Mål Handleplan Evalueringsplan Tegn (Tegn på, at skolen er på rette vej) Den innovative skole At styrke den kreative og innovative tilgang til fagene og den daglige undervisning. At styrke rummelighed og inklusion. Bakkevejens Skole er en LP skole og arbejder i den forbindelse med årgangsteam. I projekt Den innovative skole har vi taget udgangspunkt i denne struktur, og der er placeret et forstyrrende element i form af en innovationstovholder i hvert årgangsteam. Alle innovationstovholderne deltager i projektet og er gennem kursusdage og en camp blevet styrket til at bringe Hvad nu hvis? med ind i respektive team. Projektgruppen har udarbejdet en råskitse for nye tiltag, der skal være med til at udvikle skolen i retning af det overordnede mål. Som et led i at styrke kreativitet og fællesskab har gruppen det overordnede ansvar for koordinering af en innovativ uge i efteråret. Processen med at gøre Bakkevejens Skole til en innovativ skole er begyndt, der er lagt trædesten for det videre forløb. Evaluering af det 1. år i projektgruppen har vist glæde ved forløbet og nytænkning om egne fag og muligheder. Vi har i hele personalet opnået en forforståelse for den forestående proces med at blive en innovativ skole. Forforståelsen er blandt andet skabt gennem en kursusdag med enneagramtyper, hvor der blev arbejdet kreativt, og hvor vi blev udfordret i forhold til omstillingsparathed Projektgruppen har lavet præsentation for det samlede personale, og modtagelsen tyder på, at paratheden til at afprøve nyt er tilstede. Ved skoleårets slutning havde vi besluttet at foretage en fysisk flytning af stort set hele skolen, denne konkrete handling for både i ord og handling at flytte rum og rammer. Slutevaluering Projektet er et fireårigt forløb i samarbejde med PU Esbjerg og PU Fredericia. Der vil naturligt komme en samlet evaluering omkring forløbet. For Bakkevejens Skole er GUF glæde, udvikling og fællesskab det faste værdisæt. Projekt innovativ skole forventes at øge GUF. Andre aktiviteter Bakkevejens Skole er LP skole, se evt. Vi har egen kantine Bakkevejens Skole arbejder med Innovation som eget indsatsområde Der er et selvstændigt center for elever i 10. årgang Linje 10 21

22 Skolens styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2010/2011 Inklusion: Vi inkluderer i vores specialklasserække et barn, der er Infantil autist. Vore elever i specialklasser inkluderes med eller uden støtte i de almindelige klasser i det omfang, de magter. Trivsel: Vi trives, både personale og elever Ressourceudnyttelse: Se tidligere kvalitetsrapport Dokumentation findes blandt andet gennem arbejdet med LP og den gennemførte skoleanalyse. Personale og elev-apv. Siden 2004 har personalet bevidst arbejdet med inklusion. Skolen har ønsket strategier for at kunne fastholde elever i tiltag med tilknytning til skolen. For at styrke inklusionen har det været ønsket at støtte teamstrukturen, og til det har skolen valgt LP-metoden. Bakkevejens Skole valgte i 2008 at arbejde målrettet med LP-metoden. I 2009 gennemførte hele personalet E-learningsforløbet, og alle team påbegyndte arbejdet med implementering af metoden. Der er i 2010 udarbejdet en inklusionsstrategi. Situationsbillede fra Linje

23 Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Bakkevejens Skole. Indsatsområdet Læsning i alle fag. Indsatsområdet er klart beskrevet og har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Indsatsområdet er omfattende og særligt den løbende evaluering i klasseteammøderne kan i den forbindelse fremhæves. Det kunne være tydeligere beskrevet hvordan de enkelte klasseteams evaluering samles til en systematisk fælles evaluering. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Indsatsområdet Den innovative skole. Indsatsområdet er meget omfattende der er mange handlinger og tegn, der viser at skolen er på rette vej. Projektgruppens arbejde er sammenhængende beskrevet, mens andre dele af indsatsområdet kunne være beskrevet mere sammenhængende. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,2 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Matematik (0,9 over) skriftlig Engelsk og Fysik/kemi (0,7 over). Dårligst ser det ud i Kristendomskundskab (1,9 under) og Samfundsfag (1,4 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Bakkevejens Skole: Flere elever. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 23

24 Blåbjerggårdskolen Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011 Indsatsområde Skolepolitikkens målsætning for den inkluderende skole Mål Handleplan Evalueringsplan Tegn (Tegn på, at skolen er på rette vej) Slutevaluering. At integrere nedenstående 2 områder i skolens virksomhed: a) Skolens specialcenter for bl.a. ADHD elever b) Da Vinci-Linjen Vi udvikler organisationen på følgende områder: Ledelsen Personalet Evalueringen Feedback systemerne Indholdet Med hensyn til specialcentret (ADHD-gruppen) afholdes årlige børnemøder, hvor samtlige involverede: personale, forældre, ledelse, PPR, socialforvaltningen, sundhedsplejen m.fl. vurderer samtlige forhold om hver enkelt elev. Hertil kommer årlige evalueringsmøder med deltagelse af personale, ledelse og PPR. Til Da Vinci Linjen er tilknyttet 2 forskere fra DPU, som beskriver og evaluerer elementer fra Da Vinci projektet. Elev- og forældredialogen herunder opbakningen, giver derudover den ultimative evaluering. Fra samtlige samarbejdspartnere omkring specialcentret skal udtrykkes tillid og anerkendelse. Det forventes, at specialcentret grundet sine resultater vil blive udbygget yderligere ved udgangen af skoleåret. Da Vinci Linjen er udbygget med 3 klasser med en gennemsnitlig klassekvotient på 24. Slutevaluering med målepunkter: Specialcentret bliver yderligere udvidet. Da Vinci Linjen fastholder sin elev- og forældreopbakning, således at klassekvotienten gennemsnitlig er på 24 elever. ADHD gruppen besøg af undervisningsminister Troels Lund, Ulla Tørnæs og borgmester Johnny Søtrup 24

25 Skolens styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Skolen definerer sig selv som udviklingsorienteret, og personalet identificerer sig med denne opfattelse. Det indebærer, at man som ansat på skolen også påtager sig udviklingsbegrebet som en forpligtigelse og som et særligt kendetegn. Eksempler på udviklingsprojekter: Midtgård, Tusindårsskoven, Den internationale dimension, Fællesråd/lokalråd, Lokalbibliotek. Lokale åndehuller: Skateboardramper, Multibaner, Petangbaner, Beachvolley. Evalueringssystemer: Skolestart/Skolefritidshjem Skolekantine Inklusion herunder specialpædagogisk område, LP metoden. ADHD Da Vinci Linjen Arbejde og fokus, arbejde og fokus samt konstant italesættelse, dialog og kurser. Indsats i 2010/2011 Arbejde og fokus, arbejde og fokus arbejde og italesættelse, dialog, kurser og opdagelsesrejser. Blåbjerggårdskolens kantine Kantinen har åbent hver dag fra kl og kl Her er der mulighed for at købe: Frugt, rosiner, yoghurt, pålægsboller, flutes og osteboller, gnave grovbrød uden pålæg, toast, pølsehorn, salat m/brød. Drikkevarer: Kildevand, sukkerfri og fedtfattigkakaomælk, appelsinjuice, æblejuice og multijuice. Desuden gratis vand fra vandkøler. Vidste du at. alle elever på Blåbjerggårdskolen deltager i 4 lejrskoleophold? alle elever tilbydes studietur til et engelsk- eller tysktalende land? Blåbjerggårdskolen har 3 linjer: C-linjen: en linje for elever med tilpasningsvanskeligheder, som forventes udbygget A-linjen: en linje fortrinsvis for distriktseleverne D-linjen: Da Vinci Linjen som til stadighed udbygges 25

26 Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Blåbjerggårdskolen. Indsatsområdet Den inkluderende skole. Indsatsområdet er omfattende og især handleplanens områder og evalueringen er bredt dækkende. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Målet er at integrere, men det beskrives ikke helt tydeligt hvad der forstås ved dette begreb. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,8 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Kristendomskundskab (1,8 over) og Biologi (0,7 over). Dårligst ser det ud i mundtligt Engelsk (2,4 under) og Matematisk problemløsning (2,5 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Blåbjerggårdskolen: Lavere karakterer. En lavere andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning. Brugt flere penge på undervisningsmidler. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 26

27 Boldesager Skole Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011 Indsatsområde Mål Handleplan Evalueringsplan Tegn (tegn på, at skolen er på rette vej.) Undervisning Der opstilles 10 teser for god undervisning. Alle lærere/pædagoger føler ejerskab for disse teser og de efterleves i praksis. På et pædagogisk temamøde foråret 2011 giver ledelsen et oplæg omkring baggrunden for opstilling af de 10 teser, og giver et oplæg til diskussion i efterfølgende gruppearbejde. Grupperne afleverer skriftligt materiale til videre diskussion i Udviklingsrådet. De 10 teser for god undervisning opstilles og kommunikeres ud via Lærer-Intra og skolens hjemmeside Juni Endelig implementering i skoleåret 2011/2012. I skoleåret 2011/2012 bliver de 10 teser et centralt punkt ved ledelsen rundgang og de efterfølgende klassesamtaler. De 10 teser evalueres på Pædagogisk Rådsmøde i foråret De 10 teser ligger på LærerIntra og skolens hjemmeside. De 10 teser er på dagsordenen til teamsamtaler med ledelsen. De 10 teser efterleves i praksis. Slutevaluering Endelig vurdering af virkning vil kunne vurderes i skoleåret 2012/

28 Indsatsområde Mål Handleplan Evalueringsplan Tegn (tegn på, at skolen er på rette vej.) Slutevaluering Sundhed, tryghed og trivsel. Fokus på: Gruppen af utilpassede elever og/eller skoletrætte elever og/eller elever med meget fravær Disse elever trives bedre, er mere aktive og sunde. De er generelt mere motiverede og har fokus på deres skolearbejde og deres fremtid. Deres fravær mindskes. I arbejder en udviklingsgruppe (AKT teamet) med emnet: o Hvordan øges disse elevers motivation? o Hvad stiller vi op med skoletræthed og pjæk? o Hvordan øger vi disse elevers trivsel? o Hvordan øger vi disse elevers fokus på skolearbejdet og fremtiden? Fra og frem indarbejdes relevante forslag fra gruppen i et AKT kursustilbud til denne målgruppe. Pædagogisk Råd forår 2011: Udviklingsgruppen og frem: Pædagogisk Råd, specialcenteret/akt, klassesamtaler med ledelsen, UMV Der etableres AKT kursustilbud til målgruppen Elever, der har haft et kursus, trives bedre, kommer til tiden, færre pjækker Elever, der har haft et kursus, bliver bedre til at holde fokus på skolen og deres fremtid Skolens UMV 2011 og især 2014: Eleverne udtrykker større tilfredshed med: Trivsel Mindre elevfravær Skolens styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2010/2011 Boldesager Skole har for 5.-7.årgang en P-fagsordning. En styrkelse af de praktisk/musiske fag. Eleverne vælger for det kommende skoleår P-fag. Eleverne undervises på mindre hold i de kreative fag: Musik, håndarbejde, hjemkundskab, sløjd billedkunst, drama, idræt. P-fagsordningen er løbende blevet evalueret i Pædagogisk Råd. Der udarbejdes hvert år informationsmateriale til elever og forældre. Eleverne har mulighed for at vælge forskellige P-fag i 1. og 2. semester. 28

29 Vidste du at. Boldesager Skole efterhånden er ved at blive en 2-sporet skole, som netop passer til den omfattende ombygning/renovering, som blev afsluttet i Andre aktiviteter I skoleåret 2010/2011 har vi brugt meget tid på Boldesager Skoles Inklusionsstrategi. I skoleåret 2010/2011, 2011/2012 arbejder vi med en ny model for Børnehaveklassen, hvor vi har flere lærertimer i børnehaveklassen. Dette bl.a. for at styrke læseindlæringen og generelt gøre overgangen til 1. klasse endnu bedre. Forvaltningens sammenfattende vurdering vedr. Boldesager Skole. Indsatsområdet Undervisning. Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evalueringsplan ligesom der er god sammenhæng i beskrivelsen. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Indsatsområdet Sundhed, tryghed og trivsel. Indsatsområdet har klare mål, handlinger og evalueringsplan ligesom der er god sammenhæng i beskrivelsen. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,5 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Engelsk (1,3 over) og Dansk retskrivning (1,2 over). Dårligst ser det ud i Tysk (0,7 under) og Samfundsfag (1,2 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Boldesager Skole: Højere klassekvotient. En større del af deres elever i SFO. Færre PC er ifht. antal elever. Haft færre udgifter til ansattes kompetenceudvikling. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 29

30 Bryndum Skole Skolens skolepolitiske indsatsområde i 2010/2011 Indsatsområde Mål Handleplan INKLUSIONSSTRATEGI Med udgangspunkt i skolepolitikkens vision og målsætning for INKLUSION At nå frem til en definition og beskrivelse af forståelsen af Inklusion på Bryndum Skole. Nedenstående niveauer i organisationen inddrages med henblik på udarbejdelse af en inklusionstrategi. Det blev af skolebestyrelsen aftalt, at skolen udarbejder et udkast til drøftelse og efterfølgende godkendelse som skolens inklusionsstrategi. 1. Skolens ledelse er styre- og arbejdsgruppe PPR inddrages til sparring og rådgivning. Gruppen formulerer udkastet til strategien 2. Skolens specialcenter inddrages for perspektiver, refleksioner og yderligere kvalificering 3. Pædagogisk Råd inddrages for perspektiver, kommentarer og kvalificering. 4. Skolebestyrelsen inddrages for perspektiver og kommentarer. Evalueringsplan Tegn (tegn på, at skolen er på rette vej.) vejen gennem organisationen skal sikre, at der er såvel kendskab til som indflydelse på inklusionsstrategien fra alle niveauer i organisationen. Sluttelig vil der ske en inddragelse og ajourføring i forhold til de indkomne kommentarer og refleksioner. I løbet af efteråret 2011 sættes inklusionsstrategien på dagsordenen på alle niveauer, da der er kommet såvel nye medarbejdere som ny skolebestyrelse. Drøftelserne gennem de 4 trin har været meget nyttige, og også dannet grundlag for kommende temamøde for skolens specialcenter. Dette afholdes hurtigst muligt i det kommende skoleår. Slutevaluering Det blev i løbet af året klart, at Bryndum Skole skal sammenlægges med Vester Nebel Skole med virkning fra det kommende skoleår. På den baggrund er det væsentligt, at sikre forankring i såvel medarbejder-gruppen, hvor nye er kommet såvel som i den nyvalgte skolebestyrelse. Perioden for indsatsområdet er derfor nødt til at række ind i det kommende skoleår, hvorfor indsatsområdet endnu ikke er slutevalueret. Undervisningen kan foregå både inde og ude. En gå-tur med tal og tabeller giver talforståelse på en ny måde. 30

31 Indsatsområde Læringsmiljø og Pædagogisk analyse (LP) Med udgangspunkt i skolepolitikkens vision og målsætning for KOMPE- TENCEUDVIKLING sættes i særlig grad fokus på Medarbejderen samt Ledelsen. Mål Handleplan Evalueringsplan Tegn (tegn på, at skolen er på rette vej.) Slutevaluering Alle medarbejdere med undervisningsmæssige og øvrige pædagogiske opgaver forholder sig undersøgende, evaluerende og reflekterende over egen praksis. Teamet styrkes i sit samarbejde gennem refleksion over egen og teamets faglige- og pædagogiske praksis Teamet og den enkelte agerer og håndterer vanskelige situationer og elever i vanskeligheder proaktivt Skolebestyrelsen orienteres Inden opstart afholdes 4 timers introduktion for det pædagogiske personale (aug.-september) I efteråret 2009 gennemfører personalet et e-learning forløb. I øvrigt følges handleplanen som den beskrives og forudsættes af UCN Tovholdere sikres den fornødne efteruddannelse Der vil løbende være evaluering i form af LP-styregruppens evaluering i samarbejde med PPR og UCN E-learning forløbet evalueres særskilt Årgangsmøderne/LP-møder evalueres fortløbende samt tilkobles vejledning fra PPR Der evalueres fælles på PR-møder Der refereres til terminologien fra LP i teamets arbejde med og drøftelse af elever og klasser. Analysemodeller fra LP er inddraget i skole-hjemsamtalerne. Drøftelse af elever på specialcenteret sker med udgangspunkt i LPbeskrivelser af eleverne Tovholderne melder tilbage fra LP-grupperne, at der fortsat arbejdes godt og udbytterigt med LP i grupperne. Indsatsområdet løber fra og er således endnu ikke slutevalueret Vi kalder os byskolen på landet. Med knap 550 elever har vi byskolens størrelse, og de fordele det giver. Samtidig er vi meget tæt på lokal- og foreningslivet omgivet af dejlige grønne områder 31

32 Skolens styrkeområde Styrke(r) Bryndum Skole som et godt sted at lære og et godt sted at være står stærkt i bevidstheden hos alle skolens ansatte. Skolen vægter et højt fagligt niveau i undervisningen med stor opmærksomhed på den enkelte elevs tryghed og trivsel. Hvordan kan det ses? Indsats over år Spørgeskemaanalyse i forbindelse med LP viser, at skolens elever trives på skolen såvel i forhold til kammerater som til de voksne på skolen. Der arbejdes målrettet med nye og anderledes metoder til organisering af undervisningen samt af teamsamarbejdet. Fokus på god omgangstone kaldet Takt og Tone. Indsats i 2010/2011 Med særligt fokus på den faglige fundering på skolen, er der arbejdet med udvikling af endnu bedre teamstrukturer og mødeformer. Andre aktiviteter Bryndum Skole arbejder med Coorperative Learning (CL) for at udvikle og forny undervisningen og dens organisering. Sundhedsfremme og styrkelse af idræt, leg og bevægelse i både undervisning og frikvartererne er også et kendetegn. Eksempelvis via legepatruljer i frikvartererne. Vidste du at. Bryndum skole fra august 2011 sammenlægges med Vester Nebel Skole og får tilført en dejlig flok at dejlige elever og kompetente medarbejdere. Skolen både har musikalsk forskole, kor, eget band og deltager hvert år i både skolefodbold og volleyturneringer. Skolens indsats for gode læseresultater fortsat vægtes højt og med gode resultater til følge. 32