Høringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2007/2008

Transkript

1 Høringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2007/2008 Bakkeskolen Skolebestyrelsen ved Bakkeskolen har torsdag den 21. august 2008 behandlet Kvalitetsrapporten for Esbjerg Skolevæsen 2007/2008 med særligt fokus på de områder, der omhandler Bakkeskolen. De faktuelle oplysninger omkring skolen er i store træk bestyrelsen bekendt. Vi ser rapporten som et brugbart instrument i dialogen med skolens samlede personale, ligesom det er muligt, at se på tværs, når man læser de andre skolers oplysninger. Bakkevejens Skole Citat fra skolebestyrelsesformanden: "Jeg syntes kvalitetsrapporten er ok - men den bør forefindes i en mere over og gennemskuelig størrelse - til brug for lægmand." Bestyrelsen gav udtryk for, at det var tung at læse, også når det kun var de af dig anbefalede sider. Blåbjerggårdskolen [intet modtaget] Boldesager Skole Skolebestyrelsen ved Boldesager Skole har ingen kommentarer til Kvalitetsrapporten. Bryndum Skole Skolebestyrelsen på Bryndum Skole har på to møder gennemgået og drøftet Kvalitetsrapporten med vægten lagt på de dele, der har med vores skole at gøre. Tallene i rapporten kan bruges af ledelse og bestyrelse til at være med til at prioritere de indsatsområder, skolen vil arbejde med. 1

2 Det er dog svært at forholde sig til rene tal og statistik, hvis man ikke kender baggrunden for tallene og tillige de enkelte skolers kulturelle baggrund. Derfor kan sammenligning være vanskelig. Bestyrelsen kan med baggrund i tallene og teksterne stille relevante spørgsmål og dermed træffe kvalificerede beslutninger. Den enkelte skole kan over en årrække lave lokale sammenligninger, der tegner et mønster, som man kan bruge i udviklingen af skolen. Danmarksgades Skole Skolebestyrelsen på Danmarksgades Skole har behandlet Kvalitetsrapporten på skolebestyrelsesmødet den 19. august Skolebestyrelsen anerkender det fokus og de kommentarer, som afsnittet Forvaltningens sammenfatning og vurdering vedr. Danmarksgades Skole udtrykker og præciserer. Det er områder, der i fremtiden vil blive arbejdet videre med. Skolebestyrelsen opfatter Kvalitetsrapporten som et godt grundlag for bestyrelsens dialog om skolen. Derfor støvsugede skolebestyrelsen Kvalitetsrapporten for 2006 / 2007 for gode ideer. Vi nedsatte en Støvsugerbande der delte Kvalitetsrapporten op imellem bestyrelsens medlemmer, så alle ideer og indsatsområder fra samtlige skoler fik en kort kommentar med på vejen. Fremadrettet vil ovenstående indsats og bl.a. afsnittet Rammer og resultater fra Kvalitetsrapporten 2007/ 2008, være et godt udgangspunkt for kommende indsatser og beslutninger i skolebestyrelsen på Danmarksgades Skole. Darum Skole Skole/SFO-udvalget har på sit møde den 18. august 2008 haft Kvalitetsrapporten til høring. Udvalget finder ikke anledning til kommentarer. Egekratskolen Skolebestyrelse er positiv overfor arbejdet med Kvalitetsrapporten, men har ingen yderligere kommentarer. 2

3 Fourfeldtskolen Skolebestyrelsen ved Fourfeldtskolen har p.t. ingen bemærkninger til kvalitetsrapporten. Gredstedbro Skole Høringssvar 2008 vedr. Kvalitetsrapporten. Ud fra indledningen i rapporten har formålet været at: styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige niveau fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Skolebestyrelsen ved Gredstedbro Skole har set på det meget omfattende materiale som udgør Esbjerg Kommunes kvalitetsrapport. Bestyrelsen finder stadig hele materialet for omfattende og uoverskueligt og vanskeligt at forholde sig til som bestyrelse. Bestyrelsen har hovedsagelig koncentreret sig om afsnittet vedrørende Gredstedbro Skole, samt bilagene som omfatter summariske oplysninger for alle skoler. Konklusionerne på de enkelte skoler fortsat ikke særlig nuancerede. De forhold gør, at materialet stadig er noget mangelfuldt som grundlag for dialog og kvalitetsudvikling i forhold til den enkelte skole. De statistiske oplysninger som sammenligningsgrundlag skolerne imellem er gode oplysninger, som kan danne baggrund for drøftelser af skolernes prioriteringer, og drage erfaringer heraf. Oplysningerne må dog ikke anvendes som sparekatalog, hvor man finder den laveste fællesnævner indenfor hvert område og derefter trække alle skoler ned på det niveau, idet omkostningerne ved at drive skole er et samspil af mange faktorer og udtrykker i høj grad en prioritering, der ændrer sig fra år til år. Guldager Skole Ingen kommentarer. Gørding skole På Gørding skole kan vi tilslutte os det billede i kvalitetsrapporten, der tegner sig af Gørding skole i store træk. 3

4 På et enkelt punkt i rapportens side 155 vedr. den procentvise andel af lærernes nettoarbejdstid erkender vi, at vores egen indberetning i Matrix vedr. af en del af vores undervisningstimer ikke er korrekt, så tallet i rapporten på de 34,6 % afspejler dette. Ifølge vores egen beregning burde tallet være 40,9 %. Gørding skoles bestyrelse anser kvalitetsrapporten for et godt arbejdsredskab, der skaber overskuelighed i forhold til andre skoler. Hjerting skole Skolebestyrelsen på Hjerting skole har drøftet kvalitetsrapporten for 2007/08 på et skolebestyrelsesmøde d. 18. august Vi har med interesse læst rapporten, som er meget omfattende og som belyser en del af kvaliteten i de forskellige skoler. Til gengæld er det ikke muligt at belyse de bløde værdier, som trivsel og arbejdsglæde hos såvel elever som hos personale med mindre, der laves en fælles trivselsundersøgelse på et senere tidspunkt. Talmaterialet er nogle steder ikke helt gennemskueligt. Det er for eksempel uforståeligt, at Hjerting skoles planlagte timer kun er 7270 timer (s. 158), når en langt mindre skole som Egekratskolen har 6833 timer og Tjæreborg skole har 8208 timer. Det er meget vigtigt, at talmaterialet er så korrekt som muligt. Det er bestyrelsens opfattelse, at kvalitetsrapporten kan være med til at skabe dialog i såvel bestyrelsen som skolerne imellem, desuden kan den bruges som et værktøj i skolebestyrelsens arbejde omkring kvalitet og udvikling. Kvaglundskolen Skolebestyrelsen ved kvaglundskolen har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten. Nordre Skole Bestyrelsen på Nordre Skole har læst/gennemset Kvalitetsrapport, Esbjerg Skolevæsen 2007/2008. Vi finder ikke, at det er ud af kvalitetsrapporten, der springer dialog i skolebestyrelsen, det er ud fra det daglige virke på skolen. Dialogerne opstår og udspringer fra de oplysninger, der gives ved bestyrelsesmøderne, og ud fra de problemer, krav og behov, der løbende opstår og bliver synlige. For os indeholder kvalitetsrapporten intet nyt - bare en opremsning/opfriskning af det, der i forvejen er kendt stof. 4

5 Vi finder heller ikke, at kvalitetsrapporten er brugbart redskab i forbindelse med f.eks. beslutningsprocesser. Én af årsagerne til dette er, at enkelte af tallene, som det da også er nævnt i rapporten, ikke er valide. De er derfor vanskelige at bruge ved f.eks. sammenligninger skolerne i mellem. F.eks. kan vi konstatere, at et så simpelt tal som elevantallet på Nordre Skole, ikke stemmer overens med virkeligheden. Hvilket der tidligere er gjort opmærksom på fra skolens side. Nordvangskolen Skolebestyrelsen har haft kvalitetsrapporten til høring. Der er en kommentar - og det er til forholdet omkring elevinddragelse - idet det undre at ingen skoler har principer eller metoder til elevinddragelse. Iøvrig kan kvalitetsrapporten godt bruges som grundlag for drøftelser og diskutioner i Skolebestyrelsen om skolen virke - om end den i omfang stadig er ganske stor. Nørremarkskolen Bemærkninger til den udsendte kvalitetsrapport; Vi vil gerne høre om bestyrelsen opfatter kvalitetsrapporten som et godt grundlag for bestyrelsens dialog om, omkring og med skolen. Bestyrelsen anvender kvalitetsrapporten som anledning til en samtale om de i rapporten berørte forhold. Dette så vel i forbindelse med udarbejdelsen af skolens eget bidrag som i forbindelse med den endelige rapport. Rapporten giver således forbedret grundlag for den i øvrigt løbende dialog mellem skole og bestyrelse. Om kvalitetsrapporten bidrager til at skabe viden om skolen og derved kan fungere som baggrund for bestyrelsens arbejde i deres beslutninger, indsatser med mere. Kvalitetsrapporten bidrager kun i mindre grad med decideret ny viden om skolen. Dog kan muligheden for sammenligninger med og inspiration fra andre skoler give anledning til debat og deraf følgende beslutninger, indsatser eller andet. Præstegårdsskolen Skolebestyrelsen på Præstegårdsskolen har ikke ønsket at benytte sig af sin udtaleret. 5

6 Rørkjær Skole Skolebestyrelsen på Rørkjær skole har behandlet kvalitetsrapporten på sit møde mandag den Skolebestyrelsen tager forvaltningens kommentarer til skolens handlingsplaner til efterretning, og har med interesse set på de sammenlignende tal på skolerne i Esbjerg Kommune. Mht. omfang har bestyrelsen haft lidt svært ved at vurdere, om det kan gøres ret meget anderledes idet loven jo også skal overholdes. Skads Skole Skolebestyrelsen ved Skads Skole, har drøftet kvalitetsrapporten på sit møde onsdag den Skolebestyrelsen har flg. kommentarer: Parametrene, der indgår i det sociale indeks, kan diskuteres. Hvor sammenlignelige er de enkelte tal? Har alle skoler opgjort på nøjagtig samme måde? Rapporten er mestendels bygget på tal. Det er et spørgsmål, om det er et for snævert grundlag, at vurdere de enkelte skolers kvalitet på. Bestyrelsen mener, at rapporten vil give et mere realistisk billede af virkeligheden såfremt børn og forældre, medarbejdere inddrages i kvalitetsrapporten. Det er positivt, at rapporten giver grundlag for en debat i bestyrelsen. Det er måske for meget med en årlig kvalitetsrapport en rapport hvert andet år ville være nok. Især når man medtænker forbruget af tid til at udarbejde rapporten. Spangsbjergskolen Skolebestyrelsen på Spangsbjergskolen har drøftet rapporten på det ordinære skolebestyrelsesmøde, den 25.august 2008, og skal herefter udtale følgende: Bestyrelsen tager rapporten til efterretning, men har følgende bemærkninger, som vi mener udgør svaghederne i kvalitetsrapporten: Ved at sammenligne rapportens karakterer for 2007 med skolens karakterer for 2008, kan vi konstatere, at billedet er et andet. Når man således kun ser på en enkelt årgang tegner man et billede af denne årgang og ikke et billede af skolens faglige niveau generelt. Her må man sammenligne over flere år. 6

7 Vi vil anbefale, at man fremover korrigerer elevernes karakterer ud fra den sociale baggrund, hvis dette er statistisk muligt. Når overgangsfrekvenserne omfatter specialklasserne vil vores frekvens til omverden blive høj, da disse elever netop er visiteret til specialklasser for elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder. De har således ikke samme forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elever pr lærer vil pr definition være lav hos os, da der i en specialklasse er ca 6 elever mod mere end 20 i en normalklasse. Rapporten konstaterer, at undervisning godt kan varetages kompetent af lærere, der ikke har en liniefagsuddannelse i faget, men har erhvervet kompetencer på andre måder. Vi skal derfor opfordre til at udvikle en anden måde at opgøre kompetencerne på. Sønderrisskolen Skolebestyrelsens udtalelse til: Kvalitets rapport, Esbjerg skolevæsen, 2007/2008 Rapporten har været drøftet på bestyrelsens seneste møde. Skolebestyrelsen har følgende bemærkninger til den fremsendte Kvalitetsrapport. Indledningsvis vil skolebestyrelsen tage rapporten til efterretning med følgende bemærkninger: Skolebestyrelsen, ledelsen og personalet vil se på de bemærkninger som Skoleafdelingen har knyttet til vores del af rapporten. Bestyrelsen noter sig dog, at skolen har en høj frekvens (94,4%) af elever, som er i gang med en kompetencegivende uddannelse eller 10.kl. Især når det sammenholdes med social indeks procenten på 85,7%. Med et fremtidigt perspektiv for øje har bestyrelsen følgende forslag i forhold til den udsendte rapport: Udgift pr elev. Der bør arbejde på at fremskaffe sammenlignelige tal for alm. elever og for elever som er i særlig kommunale tilbud på en række skoler. Lige nu er tallene ikke anvendelige til noget. Men klar gennemsigtighed ved såvel normal elever og specielle elever kunne være særdeles ønskeligt (s.161). Problematikken med udgift pr. elever, slår igen igennem på oplistningen af undervisnings midler pr. elev (s.162). Her bør der også være differentiering mellem alm. elever og specielle elever. Tallene har selvsagt stor interesse for bestyrelsen, når der skal drøftes muligheder for at passende niveau på udgifter til undervisningsmidler. Tabellen procent arbejdstid, anvendt på undervisning (s.155) her er påpeget flere usikkerhedsmomenter. Desuden kan vi føje til, at vi har flere lærere som vi har udlånt til lærerforeningsarbejde og Skoletjenesten samt de ting som allerede er nævnt. Disse medarbejderes tid andre steder får en skæv indvirkning på tallet, som det fremstår nu. Skolebestyrelsen finder det betænkeligt, at der kommenteres så hårdt på karakterer, som kun relaterer til en meget lille elevgruppe. Det er maks. 10% af skolens samlede elevtal som går til afgangsprøve i et givent år. Det er altid betænkeligt at tage et gennemsnit på 1-3 klasser på et bestemt år. Skolebestyrelsen forslår at der fremtidigt f.eks. ses på gennemsnit over de seneste tre år for de obligatoriske prøvefag. 7

8 Skulle der være brug for yderligere oplysninger eller uddybende bemærkninger står såvel bestyrelse som ledelse til rådighed. Tjæreborg Skole Høringssvar vedrørende kvalitetsrapporten 2007/2008. Skolebestyrelsen anser kvalitetsrapporten som værende et brugbart materiale i den videre udvikling af Tjæreborg Skole. Især er det interessant at fordybe sig i talmaterialet, gå på tværs af tallene og forsøge at drage sammenligninger med de øvrige skoler. Ved den øvelse finder vi det på sin plads at stille spørgsmål ved, om tallene reelt er sammenlignelige eller om de store forskelle, der af og til ses, skyldes fortolkninger ved indberetningen. Skolernes svage punkt er, som det nævnes i rapporten, spørgsmålet om elevmedindflydelse på planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Når det så markant slår igennem på de fleste skoler, er det måske en overvejelse værd, at få afklaret, hvorfor netop den del af den samlede evalueringsstrategi endnu ikke er fastlagt gennem metoder eller overordnede principper. En overordnet drøftelse af emnet samt lokalt en klarere definition af begrebet medindflydelse, kunne være første skridt på vejen. Vadehavsskolen Høringssvar vedr. udsendt kvalitetsrapport. Skolebestyrelsen på Vadehavsskolen har ingen bemærkninger til den udsendte kvalitetsrapport: Valdemarskolen På et møde behandlede skolebestyrelsen kvalitetsrapporten. Debatten gav ikke anledning til, at skolebestyrelsen udarbejder et høringssvar Vejrup Skole Skolebestyrelsen ved Vejrup skole har haft Kvalitetsrapporten på dagsordenen på sit sidste ordinære møde d. 21/ under protokol nr Skolebestyrelsen har ingen bemærkninger og tager rapporten til efterretning. 8

9 Vester Nebel Skole Der er fra Vester Nebel skoles skolebestyrelse ikke kommet nogen kommentar til rapporten. Vestervangskolen Skolebestyrelsen finder, at en rapport, hvor den enkelte skole kan sammenligne data med andre skoler på et sammenligneligt grundlag, er et rigtig godt redskab for en skolebestyrelse, og den vil være en hjælp i forbindelse med udvælgelse af de indsatsområder, der skal arbejdes med. Usammenlignelige tal bør ikke medtages. Der er flere tal, der undrer, herunder budget afsat til efteruddannelse af lærere. Her er der meget store forskelle, som gør det svært at forholde sig, og skal rapporten bruges som værktøj, skal tallene være valide. Vittenbergskolen Fælles skolebestyrelse Syd har drøftet kvalitetsrapporten og har følgende kommentarer: - Selv om der generelt er sket forbedringer i rapporten i forhold til sidste år finder vi den kommunale sammenfatning ustruktureret og usammenhængende. Der savnes en kobling fra sidste kvalitetsrapport til denne. Man kunne med fordel beskrive hvilke handlinger der var sat i værk på baggrund af sidste års handlingsplan på kommunalt plan. - Sammenfatningen vedr. Vittenbergskolen og Spandet Roager skole er meget i tråd med virkeligheden. De områder man anbefaler at uddybe er alt sammen områder, vi har nedsat udviklingsgrupper til at arbejde videre med. - Nøgletallene er forbedret, det skinner igennem at man fra forvaltningens side har søgt at sikre en mere ensartethed i de indberettede tal. Dog har vi en undren til flg.: o Udgifter til kompetenceudvikling af medarbejdere, her er der unaturlige store udsving, vi har gransket tallene, og fundet en fejl i de indberettede. o Procentdel af lærere med liniefagsuddannelse. Her har vi stadig den anke at der i bekendtgørelsen ikke skelnes mellem liniefags uddannede og lærere med tilsvarende kompetencer, det virker som en unødvendig skævvridning af billedet af de kompetencer der er i besiddelse ved den enkelte skole. Fælles skolebestyrelsen finder ikke kvalitetsrapporten for afgørende i skolens drift, den indsigt der kommer igennem dialog og godt samarbejde mellem skolebestyrelsen og skolens ledelse er af langt større betydning. Vi kan også være bekymrede for, om rapporten er det rette instrument for en orientering af det politiske niveau om rigets tilstand. Det bør efter vores opfattelse være et samspil mellem byråd og bestyrelse. Den ser vi langt hellere sker gennem direkte dialogmøder hor der er mulighed for egentlige drøftelser. 9

10 Ådalskolen I [forvaltningen] skriver skriver: "Vi vil gerne høre om bestyrelsen opfatter kvalitetsrapporten som et godt grundlag for bestyrelsens dialog om, omkring og med skolen. Om kvalitetsrapporten bidrager til at skabe viden om skolen og derved kan fungere som baggrund for bestyrelsens arbejde i deres beslutninger, indsatser med mere." Til det kan vi på Ådalskolen klart sige ja. Vi har brugt rapporten i vores arbejde. Vi fik mange gode input, som virkelig har givet os noget at arbejde videre med. Rapporten komme til at påvirke både vores visioner og vores principper. 10