Indsatser, centralt Skolerne: Pædagogiske processer... 15

Transkript

1 1

2 2

3 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 7 Indsatser, centralt... 9 Pædagogisk Udvikling Skoletjenesten Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR) Læsning Skolerne: Pædagogiske processer Bakkeskolen Bakkevejens Skole Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole Bryndum Skole Danmarksgades Skole Darum Skole Egekratskolen Fourfeldtskolen Gredstedbro Skole Guldager Skole Gørding Skole Hjerting Skole Kvaglundskolen Nordre Skole Nordvangskolen Nørremarkskolen Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Skads Skole Spandet-Roager Skole Spangsbjergskolen Sønderrisskolen Tjæreborg Skole Vadehavsskolen Valdemarskolen Vejrup Skole Vester Nebel Skole Vestervangskolen Vittenbergskolen Ådalskolen

4 Rammer og Resultater Antal elever Klassekvotient Antal spor Elever i SFO Elevfravær Aflyste lektioner Karakterer Overgangsfrekvenser Udgifter pr. elev Undervisningsandel Elever pr. lærer Antal planlagte timer Ressourcer til undervisningsmidler Antal PC er Udgifter til kompetenceudvikling Den løbende evaluering Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjem-samarbejdet Linjefagskompetencer Specialundervisning Ressourcer til specialpædagogisk bistand Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger Antal klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser Lærerkompetencer og trivsel i specialklasser/centerklasser Dansk som andetsprog Antal tosprogede elever klasse sprogedes karaktergennemsnit Ressourcer til tosprogede Dansk som andetsprog som supplerende undervisning Modtageklasser Bilag Bekendtgørelsen og noter vedr. opfyldelse af bekendtgørelsens krav

5 Indledning Hermed følger Esbjerg Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010. Rapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40.a af og Bekendtgørelse nr. 162 af , som pålægger kommunerne at udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der har til formål at: - styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, - give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige niveau, - fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet, - bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Pædagogisk Udvikling har påtaget sig arbejdet med at udarbejde materialet til indhentning af de oplysninger, som skal danne grundlaget for rapporten, samt at udfærdige den endelige rapport. Skolerne har leveret en stor mængde forskellige oplysninger, hvilket forvaltningen hermed vil takke skolelederne for. Ligeledes takker forvaltningen skolebestyrelserne, der gennem høring har bidraget med deres arbejde og kommentarer. Forvaltningen håber i øvrigt, at skolebestyrelser, forældre og andre interesserede kan bruge rapporten som et frugtbart udgangspunkt for dialog og handling i den fortsatte udvikling af kvaliteten på de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed i Esbjerg Kommune. September 2010 Skolechef Preben Jensen 5

6 6

7 Sammenfatning Sammenfatning af de pædagogiske processer. Skolerne er blevet bedt om at beskrive deres styrkeområde og mindst èt skolepolitisk indsatsområde. Skolerne har hvert deres særpræg og eget fokus på indsats- og styrkeområderne, samtidig med at der fremstår en fælles profil for Esbjerg Kommunes Skolevæsen. Næsten alle skoler beskrives i styrke- eller indsatsområder, der drejer sig om beslægtede emner som trivsel, inklusion, nærvær, AKT eller lignende. Ofte beskriver skolerne, hvordan deres styrke kort fortalt er at forene trivsel og faglighed. Det viser, at Esbjerg Kommunes skoler arbejder med de udfordringer, der er sat fokus på både kommunalt og på landsplan, nemlig at den enkelte skole skal være en inkluderende skole, der inkluderer eleverne i faglige, kulturelle og sociale fællesskaber. På baggrund af beskrivelserne af de pædagogiske processer, rammer og resultater kan det konkluderes, at det faglige niveau på skolerne er tilfredsstillende. Udvalgte dele af Rammer og resultater: Antal elever: Der går elever i kommunens 31 skoler. Der går 77 elever på den mindste skole og 743 elever på den største. Klassekvotienten er gennemsnitligt 19,1, og det højeste gennemsnit for en skole er 23,0. Spor: Skolerne har mellem 1,0 og 3,2 spor, gennemsnitligt. SFO: 61 % går i SFO, og tallet varierer fra 35 % på èn skole og 82 % på en anden. Fravær: En elev er gennemsnitligt fraværende 11,6 dage om året. 7,8 dag pga. sygdom, 1,0 dag pga. ulovligt fravær og 2,6 dage pga. ekstraordinær frihed. Aflysninger: Skolerne aflyser næsten ikke timer i indskolingen, få på mellemtrinnet, og i overbygningen aflystes der 3030 timer svarende til 16,5 timer pr. klasse. Karakterer: Kommunens samlede gennemsnit er 0,1 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i geografi (0,2 over) og kristendomskundskab og læsning (0,1 over). Dårligst ser det ud i samfundsfag (0,7 under) og dansk orden (0,5 under). Videre uddannelse: 10 måneder efter, de gik ud af 9. klasse, var 41 % af eleverne i gang med 10. klasse og 44 % i gang med ungdomsuddannelse. Langt de fleste af resten er under vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Udgift: Skolernes samlede udgifter pr. elev er kr ,-. Heri er indregnet specialklasser, specialgrupper og modtageklasser, som det (på grund af den decentrale økonomistyring) ikke er muligt at udspecificere. Undervisningsandel: Lærerne underviser 40,8 % af deres arbejdstid, og tallet varierer fra 36,2 til 43,6 på skolerne. Timetal: Alle skoler underviser væsentligt mere end Undervisningsministeriets minimumstimetal, og 15 skoler underviser endda mere end det vejledende timetal. Undervisningsmidler: Skolerne bruger mellem kr. 1233,- og kr. 4251,- pr. elev. PC: Der er 3,5 elev for hver nyere PC med internet. Kompetenceudvikling: Skolerne bruger kr ,- pr. lærer til kompetenceudvikling, herunder udviklingsarbejde på skolen. Evaluering: Så godt som alle skoler har principper og/eller metoder vedr. den løbende evaluering, og de fleste er tilgængelige på skolens hjemmeside. Elevinddragelse: På de fleste skoler afgør den enkelte lærer selv sin måde at inddrage eleven i undervisningens tilrettelæggelse, dvs. at der ikke findes principper/metoder på skoleniveau. Skole-hjem: Alle skoler har et veludbygget skole-hjem-samarbejde. Linjefagskompetencer: De fleste skoler har over 90 % af deres timer dækket af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. Faget natur/teknik er mindst dækket. 7

8 8

9 Indsatser, centralt 9

10 Pædagogisk Udvikling Pædagogisk Udvikling er et konsulentteam af otte konsulenter og en chef, der understøtter skolerne i deres udvikling. PU har arbejdet på skolerne med bl.a.: Aktionslæring Præstegårdsskolen Vittenbergskolen og Spandet-Roager Skole Valdemarskolen Danmarksgades Skole Årets fokus: At få hele skolen med Når hele skolen involveres så rykker det! Denne erkendelse er gennem flere år blevet stadig mere tydelig for Pædagogisk Udvikling, og i 2009/2010 har den særlig været i fokus. PU kalder denne form for udvikling Skoleprocesser. Processerne er kendetegnet ved, at der tages udgangspunkt i skolernes behov, at hele skolen involveres, og at der er vægt på at forankre praksis. Det er processer, hvor der er løbende dialog med skolens ledelsesteam, pædagogisk udvalg og medarbejderne, der alle er med til at præge processen. Skolens pædagogiske udvalg er med omkring de store linjer i skoleprocessen, mens det eksempelvis kan være, at hvert enkelt team coaches særskilt for at finde deres måde at gøre det fælles på. Pædagogisk Udvikling laver denne form for skoleudvikling, fordi det rykker mest, når mennesker er sammen om udvikling, når udvikling tager udgangspunkt i behovene, og når man føler ejerskab og oplever meningsfuldhed. I sit kursuskatalog har Pædagogisk Udvikling nogle beskrivelser af typer af skoleprocesser, men i virkeligheden skræddersyes hver enkel skoleproces til den enkelte skole. PU samarbejder gerne med andre. I 2009/2010 har det drejet som om bl.a.: Den Innovative Skole, UC-Syd samarbejde, Videnstrategi, Unicef-by, Teaterfestival, Kunstens Ribe, Byg et hus, Edison, Naturfags-marathon, SkoleNyt, Udeskole, Ribe 1300, Mit Vadehav, KASA, Lego, Tosprogede, Sundhed, Afgangsprøver, Skolebibliotek, 10.klasse, 6-byerne, AKT, Læseindsats Min forvaltning, Kvalitetsrapport, Inklusions-hjemmeside, Hjemme-undervisning, Projekt KVIK. Udover skoleprocesser laver PU også oplæg og konsulentarbejde, der har mindre målgrupper. Desuden laver PU netværk og almindelige kurser: PU har afholdt 54 møder i 54 netværk. PU har afholdt 61 kurser. Anerkendelse / Klasseledelse Guldager Skole Gredstedbro Skole Gørding Skole Ådalskolen Vadehavsskolen Tjæreborg Skole Bibliotek Bryndum Skole Nørremarkskolen Cooperative Learning Nordre Skole Nordvangskolen Vejrup Skole (Faglig) læsning Gørding Skole Kvaglundskolen Sønderrisskolen Vittenbergskolen Spandet-Roager Skole Gredstedbro Skole Ådalskolen IT Nørremarkskolen Rørkjær Skole Vejrup Skole Fælles Mål / Bundtning Gredstedbro Skole Gørding Skole Valdemarskolen Vittenbergskolen og Spandet-Roager Skole Nørremarkskolen Portfolio Vejrup Skole Hjerting Skole Nordre Skole Vester Nebel Skole Udeskole Boldesager Skole Vester Nebel Skole Danmarksgades Skole Præstegårdsskolen Valdemarskolen 10

11 Skoletjenesten Skole og Museum går hånd i hånd Hvornår må jeg komme igen?, spørger en glad pige fra 6. klasse, som netop har deltaget i de nye tilbud ved Skoletjenesten på Quedens Gaard i Ribe, som er et unikt samarbejde mellem Skoletjenesten ved Esbjerg Kommunale Skolevæsen og Sydvestjyske Museer. Quedens Gaard fra 1583 danner rammen om et nyt Skoletjenestetilbud. Her kommer eleverne indenfor i et autentisk historisk miljø fra renæssancen, og gennem Læseteater, Historisk Værksted samt GPS løb, satses der på at give læring gennem oplevelser og fordybelse. Iklædt flotte historiske dragter spilles der læseteater i byens renæssancemiljø. Eleverne går ind i den historiske tid, når de arbejder i historiske værksteder. På turen med GPS belyses Reformationens tid i Ribe ved hjælp af nutidens teknologi. Dette specielle samarbejde mellem skole og museum er unikt, idet det bygger på museets faglige grundviden og Skoletjenestens pædagogiske fundament. I skoleåret 2009/10 er konceptet udviklet mellem medarbejdere ved de 2 steder, og mange folkeskoleklasser har været forsøgsklasser. En evaluering af dette er foretaget, og danner nu grundlaget for yderligere formidling. Vidste du, at Naturskolen i Guldager Plantage blev oprettet i 1970 og var Danmarks første naturskole? I 2009 havde Skoletjenesten og Børn, Natur og Bevægelse besøgende, og ved Myrthuegård havde man registrerede gæster? Mange udenlandske undervisere besøger Myrthuegård for at opleve formidlingen på stedet. Her er der besøg fra England, hvor Naturvejleder Bodil Kristensen fortælle om Feltstationerne. Opdagelsesrejsende i Myrthue - i Jens Bjerres Fodspor Et stort udviklingsprojekt Børn, Natur og Bevægelse er blevet til i et samarbejde mellem Skoletjenesten ved Esbjerg Kommunale Skolevæsen, Natur- og Kulturformidlingscenter Myrthuegård, Skov-afdelingen og Dagtilbud i Esbjerg Kommune. Projektet er realiseret ved hjælp af midler fra Indenrigs- og Socialministeriet, og i den forbindelse er 4 oplevelses- og bevægelsesstier etableret. En af oplevelses stierne er ved Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård, hvor elever fra indskolingen kan komme på en opdagelsesrejse. Med udgangspunkt i fortællingen om den danske globetrotter Jens Bjerre bevæger eleverne sig gennem skoven til sandegraven, stranden ved Vadehavet og ud i det åbne landskab. Undervejs indsamler eleverne oplevelser og indtryk. De udfordres med små opgaver og indsamler ting, som eventuelt indgår i Feltstationens udstilling. Ophold ved Feltstationerne indgår som en aktiv del af rejsen, oftest som opsamling og afslutning. Feltstationerne er tematisk opdelte og repræsenterer de naturtyper og det kulturlandskab, børnene møder på deres rejse. 11

12 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Specialcenteret (SC.) Specialcenteret er et afgørende omdrejningspunkt for samarbejdet mellem PPR og de enkelte skoler. Beslutningen er, at alle sager, hvor elever giver anledning til bekymring, skal behandles i et specialcentermøde. Formålet med specialcentermødet er med fokus på elever i vanskeligheder at understøtte skolens inklusionsproces og sikre kvaliteten både i den specialpædagogiske og den almindelige undervisning, med henblik på, at elever i vanskeligheder modtager undervisning på egen skole. I samarbejde med skolerne tager PPR løbende initiativer til at kvalificere samarbejdet i Specialcentret. Således har vi sat et særligt fokus på netværksdannelse og kompetenceudvikling af specialcenterformændene. Som noget nyt har PPR udarbejdet en vejledning vedr. samarbejdet i specialcentret mellem skolen og PPR. Vejledningen får titlen Hvidbog 2 bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune. Vejledning vedrørende Specialcentret. Samarbejdet mellem skolen og PPR og udkommer medio Børnefokus. Børnefokus er Specialcenterets pendant på småbørnsområdet. Målet er at sikre en tidlig, forebyggende og kvalificeret indsats, så ekskluderende foranstaltninger minimeres. Dette sker gennem faste møder i daginstitutionerne. PPR er en central samarbejdspartner i Børnefokusmødet. AKT. Skolernes AKT-medarbejdere er meget vigtige medspillere i kommunens inklusionsudviklingsproces. For at understøtte dette arbejde bidrager PPR med etablering af forskellige former for uddannelsesmæssige tiltag, herunder netværksdannelse, kurser og efteruddannelse. Det sidste i samarbejde med PU. Fra det kommende skoleår etableres et AKT-team i PPR. AKT-teamet kommer til at bestå af 2 af PPRs erfarne psykologer hver på ½ tid og 2 ligeledes erfarne AKT-vejledere, som hidtil har været ansat på 2 af vore skoler. Formålet med AKT-teamet er at bidrage til læring, trivsel og udvikling for de involverede aktører i den skolemæssige sammenhæng, at bidrage til, at eleverne indgår i udviklende fællesskaber på egen skole, og at kvalificere skolens egen indsats på AKT-området. Det er klart, at en succes på området kræver, at PPR s AKT-team kan noget, som er væsentlig forskelligt fra det, man kan på skolerne. LP-modellen. Implementering af LP-modellen er fortsat et vigtigt indsatsområde for PPR. LP-modellen er en systematisk systemanalyse til at afdække de faktorer, som medvirker til at opretholde problemer i skolen. Analysen af problemadfærd sker med udgangspunkt i det enkelte teams samarbejde om eleverne. En del af implementeringen af LP-modellen omfatter et e-learningsforløb for alle involverede team, hvor skolens PPR-psykolog er vejleder i læringsforløbet. For det kommende skoleår vil 11 af kommunens skoler, herunder 2 privatskoler, være involveret i LP. På initiativ af LP-skolelederne har PPR formuleret et særligt lokalt kursusforløb over 2 dage for tovholderne, ligesom PPR er ansvarlig for afholdelsen af forløbet. Kursusforløbet afholdes i løbet af indeværende skoleår. 12

13 Læsning. Den igangsatte proces omkring Læseindsats i Esbjerg Kommune har i indeværende år betydet, at alle skoler har udarbejdet en handleplan for læsning ud fra nogle centralt udstukne rammer. Færdiggørelsen af handleplanen forventes afsluttet medio september I den sammenhæng er det et krav, at alle handleplaner bliver synlige på skolernes hjemmeside. Fokus fremadrettet vil derfor være på implementering af de enkelte skolers planer for læsning. Udarbejdelsen af skolernes handleplaner har givet anledning til at sætte yderligere fokus på læsning som alle læreres ansvar samt it og læsning. Desuden er der i overensstemmelse med den vedtagne læseindsats udarbejdet kommissorium for 3 kommunale udvalgsarbejder, og arbejdet med områderne er påbegyndt eller påbegyndes snarest. Vidste du, at I Forum for læsevejledere er der 54 læsevejledere, hvoraf mange har flere års erfaring, ligesom der er 32 nyuddannede læsevejledere med ½ diplomuddannelse? Der afholdes i år 5 obligatoriske møder á 3 timer i Forum for læsevejledere, og alle deltager i en elektronisk konference? Ifølge den vedtagne læseindsats skal alle læsevejledere have en funktionsbeskrivelse? Ekstern læseevaluering. Alle elever på 2., 3. og 4. årgang i kommunen er i februar 2010 prøvet med de standardiserede gruppeprøver OS 120, SL 60 og SL 40. Dette er tredje gang efter kommunalreformen Tallene kan derfor direkte sammenlignes med sidste års læseresultater. Esbjerg Kommunes samlede læseresultater på 2. klasse ligger for den bedste gruppe 4 % over landsnormen (08/09 7 % over normen) 3. klasse ligger for den bedste gruppe 8,6 % over landsnormen (08/09 8 % over normen) 4. klasse ligger for den bedste gruppe 3,1 % under landsnormen (08/09 1 % under normen). Kommunens samlede læseresultat ligger pænt i forhold til landsnormen, og 3. klasserne opfylder det kommunale kvalitetsmål ved at ligge i den bedste fjerdedel på landsplan. Dette kan ses som et udtryk for, at der i Esbjerg Kommune, trods et lille fald i 2. og 4. kl. i forhold til sidste skoleår, arbejdes opmærksomt med læseundervisningen. På læsekonsulenternes dialogmøder med skolerne udvises stor interesse for refleksion og handling i forhold til, hvilke faktorer der fremmer et godt læseresultat. Forskning anviser betydningen af lærernes efteruddannelse, samarbejde og videndeling i team samt opmærksomhed på nye metoder, der fremmer mediering og kooperative samarbejdsmetoder i klassen som væsentlige faktorer. 13

14 14

15 Skolerne: Pædagogiske processer 15

16 Bakkeskolen Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Teamsamarbejde Det er vores vision, at teamsamarbejde opleves som en nødvendighed og en berigelse. At det styrker organisationen såvel som den enkelte professionelt. Arbejdet i team skal sætte os i stand til at inspirere, nytænke samt engagere hinanden og derigennem udvikle større grad af faglig opgradering, sparring og i sidste ende endnu større arbejdsglæde og endnu større kvalitet i opgaveløsningen. Overordnede mål for indsatsområdet Teamsamarbejde: At sikre at den samlede organisation er udviklings- og forandringsparat. At sikre den enkelte medarbejder gode samarbejdsstrukturer og muligheder. At skabe de optimale vilkår for at videndeling og vejlederkultur kan udvikles. At kvalitetssikre skolens ydelser via større ensartethed i opgaveudførslen. Skolen har endvidere udførlige målbeskrivelser for teamsamarbejdet på delområderne Børn, Pædagogisk og organisatorisk udvikling, Praktisk pædagogisk planlægning og Samarbejdskultur. Skolen indfører teamsamarbejde som led i arbejdet med den nye organisationsstruktur. Den enkelte pædagogiske medarbejder tilknyttes ét team. Der udarbejdes en udførlig beskrivelse af teamsamarbejdet på skolen, indeholdende definition af det enkelte teams arbejdsområder, som alle team herefter arbejder ud fra. Teamsamarbejdet, og det enkelte team, betragtes som omdrejningspunktet i skolens arbejde, både hvad angår dagligdagen, klasser, grupper af og enkelte elever, faglig udvikling for personalet og skolens overordnede udvikling etc. Alle team tilknyttes konsulentbistand fra Esbjerg Kommunes afdeling for Pædagogisk Udvikling, PU, med henblik på at implementere mål og visioner for teamsamarbejdet. Dette konkretiseres bl.a. ved det enkelte teams udarbejdelse af en udviklingsplan, hvori teamet skriftligt målsætter sit arbejde inden for hvert af de hovedområder der er formuleret mål. Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej) Indsatsområdet Teamsamarbejde evalueres en gang årligt med afsæt i de opstillede milepæle og succeskriterier, og med inddragelse af relevante interessenter. Som en del af Bakkeskolens årlige evalueringsrapport, fremlægges evalueringen i skolebestyrelsen samt i andre relevante fora. Til brug for evaluering er opstillet følgende: Milepæle Teamstruktur fastlagt og team formeret Gammel teamstruktur ophævet. Beskrivelse af teamsamarbejdet foreligger. Alle team godt i gang og mødes regelmæssigt. Teamsamtaler afholdt med udgangspunkt i indholdsbeskrivelsen. Det kan konstateres, at de fire første milepæle er nået i skoleåret 09/10. Succeskriterier Alt pædagogisk personale er tilknyttet èt og kun èt team. Personalet oplever teamsamarbejdet som meningsfyldt og nødvendigt. Ledelse, PU og vejledere m.fl. kan benytte team til respons, refleksion eller opgaveløsning mm. Den enkelte medarbejder identificerer sig selv med teamet. Opgaver opleves som teamets opgave mere end som den enkeltes opgave. Alle team arbejder med konkrete målsætninger og udviklingsplaner. 16

17 Skolens slutevaluering Da der er tale om et fortløbende indsatsområde, kan man ikke tale om en egentlig slutevaluering. I skolens Evalueringsrapport er efter første år konkluderet følgende: Evaluering Der er med i skoleåret 2009/2010 gennemført en komplet ny teamstruktur og formeret nye team omkring to årgange. Der er endeligt gjort op med den gamle struktur, og alle pædagogiske medarbejdere er nu tilknyttet èt team. Der er i samarbejde med teamkoordinatorer udarbejdet en skriftlig indholdsbeskrivelse for arbejdet i team, og alle team er påbegyndt skriftligt at målsætte arbejdet indenfor denne. Dette er tilfredsstillende. De fleste team mødes regelmæssigt. Der er dog store forskelle på hyppigheden af møderne, ligesom der generelt holdes for få møder til, at det enkelte team formår at komme til at arbejde med alle fire områder i indholdsbeskrivelsen. Der er internt i flere team uoverensstemmelser i forhold til vigtigheden af møderne og i forhold til den nødvendige mødefrekvens. Der er ikke optimal sammenhæng mellem det øgede ressourceforbrug til teamsamarbejde og antallet af afholdte teammøder. Dette er ikke tilfredsstillende. Der er afholdt teamkoordinatormøder løbende gennem året, ligesom der i alle team har været konsulentbistand fra PU i forhold til implementering af indholdsbeskrivelse og målsætning. Der er ikke konsekvent afholdt teamsamtaler med ledelsen. Dette er derfor kun delvist tilfredsstillende. Evalueringsform Evalueringen baserer sig generelt på ledelsens oplevelser gennem skoleåret, samt i særlig grad på dels udtalelser fra medarbejdere ved PLUS-samtaler, dels udtalelser fra teamkoordinatorer på koordinatormøderne. Konsekvenser i kommende skoleår Det overvejes i højere grad at fastlægge teammøderne på forhånd og dermed fastholde teamets fokus på, hvad vi skal mødes om og ikke, om vi skal mødes. Teamsamtaler skal afvikles i alle team og derfor kalenderfastsættes. Pædagogisk Udvikling engageres til at fortsætte konsulentbistanden til alle team. Teamkoordinatormøder vil fremover blive afholdt månedligt. Andre aktiviteter: Heldagsskole Systematisk tilgang til AKT Ledelses- og organisationsstruktur Markedsføring, logo og omtale Skolehjemsamarbejde og skolehjemvejledere Vidste du, at Alle nye elever på Bakkeskolen testes fagligt af specielt uddannede testlærere? Den faktuelle og præcise faglige viden omkring eleverne bruges af klassens lærere og skolens DSA og støttecenter til at planlægge elevens undervisning så optimalt som muligt? Sammenhæng ml. værdigrundlag og pæd. praksis Sommerferieaktiviteter 17

18 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Èn af skolens styrker er den massive satsning på ekstra undervisning som følge af Heldagsskolen. Ud over mange forskelligartede aktiviteter af praktisk-musisk karakter gives ekstra undervisning i fagene dansk, matematik, og engelsk. Alle elever, der følger et fuldt skoleforløb fra 0. til 6. klasse (hvor heldagsskolen stopper), vil få ekstra dansk- og matematikundervisning, svarende til et til to ekstra skoleår. (sammenlignet med vejledende timetal). Indsats over år Heldagsskoleindsatsen er opstartet med skoleåret 09/10. Indsats i 2009/2010 Ved overgangen til indeværende skoleår er hele konceptet revideret med mere præcise indholdsbeskrivelser og meget strammere struktur på skoledagen. Den ekstra faglige indsats bliver dermed også konkret synlig i den enkelte elevs ugeskema.. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Teamsamarbejde. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Særligt er mål, handleplaner, tegn og succeskriterier konkrete og uddybende. Skolen kan med fordel beskrive indsatsen kortere. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,8 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i fagene Mundtlig Dansk (0,3 over) og Fysik/Kemi (0,8 over). Dårligst ser det ud i Skriftlig Engelsk (3,5 under) og Historie (1,8 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Bakkeskolen: Lavere klassekvotient. Mindre andel af eleverne i SFO. Lavere karakterer. Lavere andel i gang med 10. kl./ungdomsudd. 10 mdr. efter afslutningen af 9.kl. Færre elever pr. lærer. Mere undervisning. Færre udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. Mindre andel af undervisning varetaget af linjefagslærer. Højere elevfravær. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 18

19 Bakkevejens Skole Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater TRIVSEL Målsætningen tager udgangspunkt i skolepolitikkens målsætning for Sundhed, tryghed og trivsel. Det er skolens mål, at elever, forældre og personale behandler hinanden med respekt, således at alle skal være glade for at gå i skole. Det er desuden skolens mål at forbedre det fysiske arbejdsmiljø, så skolen fremtræder som en institution, der lever op til de krav, der stilles pædagogisk. 1. Skolen har et Trivselsudvalg, hvis formål er at arbejde med skolens psykiske og fysiske arbejdsmiljø. 2. Trivselsudvalget har udarbejdet to trivselsfoldere: En folder til forældre og elever og en folder til personalet, som kan ses på SkoleIntra. 3. Skolens pædagogiske udvalg har udarbejdet en Antimobbeplan. 4. Skolen arbejder med venskabsklasser i indskoling og mellemtrin. 5. Skolen planlægger en alternativ uge med temaet Trivsel. 6. Skolen planlægger en trivselsdag med bl.a. klassemøder og en UMV af skolens psykiske arbejdsmiljø. 7. Skolen arbejder med en legepatrulje med to lærere som tovholdere. Legepatruljen opererer i indskolingen. 8. Skolen arbejder med AKT-lærere i undervisningen. 9. Skolen har nedsat et byggeudvalg, der arbejder med ideer til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. 10. Elevrådet indretter et værested, så udskolingens elever har et hyggeligt sted at opholde sig i pauserne. 11. Skolen er med i de sundhedsfremmende skoler, hvor skolens kantine konstant udvikler sig med sunde kosttilbud til elever og personale. 12. Ny APV for personalet gennemføres. 13. Skolen arbejder med LP-modellen (år 1) og udvider i år 2 med at være med i projektet De innovative skoler. 1. Trivselsudvalget følger nøje skolens arbejdsmiljø ved samtaler med personalet. 2. Trivselsudvalget sørger for gentagelse af Undervisningsmiljøvurderingen til kortlæggelse af arbejdsmiljøet for eleverne. 3. Arbejdsmiljøudvalget gennemfører en APV for personalet. 1. Der er udtrykt stor tilfredshed med udgivelsen af skolens trivselsfoldere. 2. Skolens anden Undervisningsmiljøvurdering viste, at eleverne gennemgående viste stor tilfredshed med skolen, og at mobning er et mindre problem. 3. Forældre, elever og personale udtrykker stor tilfredshed med kantinens sortiment og arbejde. 4. Det fysiske arbejdsmiljø er løbende forbedret, mange klasser og gange er malet, og ny sponsoreret legeplads i SFO er etableret. 1. Skolen er nået langt mht. elevernes trivsel jfr. forrige punkt. 2. Trivslen er bedret i indskolingen, efter at legepatruljen har startet sin funktion. 3. Skolen følger udviklingen mht. til trivslen ved undervisningsmiljøvurdering og APV. 4. Kantinen har nået målet mht. det sunde sortiment. 5. Værested for udskolingens elever åbnes i starten af skoleåret 2010/11. 19

20 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Inklusion er et af skolens styrkeområder. Vi inkluderer i vores specialklasserække et barn, der er Infantil autist. Vore elever i specialklassen inkluderes med eller uden støtte i de almindelige klasser i det omfang, de magter. Vore elever i ADHD grupperne inkluderes med støtte i de almindelige klasser. Osv. Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2008/2009 Dokumentation findes blandt andet gennem arbejdet med LP og den gennemførte skoleanalyse. Siden 2004 har personalet bevidst arbejdet med inklusion. Skolen har ønsket strategier for at kunne fastholde elever i tiltag med tilknytning til skolen. For at styrke inklusionen har det været ønsket at støtte teamstrukturen, og til det har skolen valgt LP-metoden. Bakkevejens Skole valgte i 2008 at arbejde målrettet med LP-metoden. I 2009 gennemførte hele personalet E-learningsforløbet, og alle team påbegyndte arbejdet med implementering af metoden. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Trivsel. Indsatsområdet er omfattende, og særligt er handleplanerne vidt favnende. Indsatsen er sammenhængende beskrevet. Dog kan målet med fordel præciseres, så det svarer bedre til handleplanen. Evalueringsplanen kan med fordel præcisere, hvordan man kan vide, hvilke handlinger der er mest succesfulde. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,4 under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i fagene Læsning (0,5 over) og Fysik/Kemi(0,4 over). Dårligst ser det ud i Hjemkundskab (4,0 under) og Tysk (1,8 under). I forhold til de andre skoler i Solevæsnet har Bakkevejens Skole: Flere spor. Mindre andel af eleverne i SFO. Mindre undervisning. Flere udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 20

21 Blåbjerggårdskolen Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Skolepolitikkens målsætning for den inkluderende skole At integrere nedenstående 2 områder i skolens virksomhed: a) Skolens kompetencecenter for bl.a. ADHD elever b) Da Vinci-Linjen Vi udvikler organisationen på følgende områder: Ledelsen Personalet Evalueringen Feedback systemerne Indholdet Med hensyn til kompetencecentret (ADHD-gruppen) afholdes årlige børnemøder, hvor samtlige involverede: personale, forældre, ledelse, PPR, socialforvaltningen, sundhedsplejen m.fl. vurderer samtlige forhold om hver enkelt elev. Hertil kommer årlige interne evalueringsmøder med deltagelse af personale, ledelse og PPR. Til Da Vinci Linjen er tilknyttet 2 forskere fra DPU, som beskriver og evaluerer elementer fra Da Vinci-projektet. Elev- og forældredialogen, herunder opbakningen, giver derudover den ultimative evaluering. Fra samtlige samarbejdspartnere omkring kompetencecentret skal udtrykkes tillid og anerkendelse. Det forventes, at kompetencecentret grundet sine resultater vil blive udbygget yderligere ved udgangen af skoleåret. Da Vinci-Linjen er udbygget med 3 klasser med en gennemsnitlig klassekvotient på 20. Slutevaluering med målepunkter: Kompetencecentret bliver yderligere udvidet. Da Vinci Linjen fastholder sin elev- og forældreopbakning, således at klassekvotienten gennemsnitligt er på 20 elever. 21

22 Kreativt håndarbejde Da Vinci-Klassen. Højtaljet nederdel af modemagasiner og sorte affaldssække. ADHD udegruppen besøg af Bertel Haarder Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Skolen definerer sig selv som udviklingsorienteret, og personalet identificerer sig med denne opfattelse. Det indebærer, at man som ansat på Skolen også påtager sig udviklingsbegrebet som en forpligtigelse og som et særligt kendetegn. Eksempler på udviklingsprojekter: Midtgård, Tusindårsskoven, Den internationale dimension, Fællesråd/lokalråd, Lokalbibliotek Lokale åndehuller Skateboardramper, Multibaner, Petangbaner, Beachvolley Evalueringssystemer Skolestart/Skolefritidshjem Skolekantine Inklusion, herunder specialpædagogisk område, LP metoden ADHD Da Vinci-Linjen Arbejde og fokus, arbejde og fokus, arbejde og fokus.. Indsats i 2009/2010 Arbejde og fokus, arbejde og fokus, arbejde og fokus. 22

23 Vidste du, at. alle elever på Blåbjerggårdskolen deltager i 4 lejrskoleophold? alle elever tilbydes studietur til et engelsk- eller tysktalende land? Blåbjerggårdskolen har 3 linjer: C-linjen: en linje for elever med tilpasningsvanskeligheder A-linjen: en linje fortrinsvis for distriktseleverne D-linjen: Da Vinci-Linjen? Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Den inkluderende skole. Tegn og resultater viser succes med tiltagene vedrørende kompetencecentret og Da Vinci linjen. Evalueringsplanen er omfattende. Skolen kan med fordel uddybe handleplanen med konkrete handlinger og uddybe hvad, der menes med målet om at integrere i skolens virksomhed. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,7 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Læsning (0,4 over) og Geografi (0,3 over). Dårligst ser det ud i Mundtlig Dansk (1,5 under) og Tysk (1,2 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Blåbjerggårdskolen: Lavere karakterer. Flere udgifter til undervisningsmidler pr. elev. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 23

24 Boldesager Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Kulturel bevidsthed: Morgensang for klasse. At eleverne ved fast ugentlig morgensang udvikler kulturforståelse. At eleverne lærer at udvise respekt og medansvar over for fællesskabet. At eleverne får øget kendskab til Den danske sangskat. Der afholdes en fast ugentlig dag morgensang for klasse. Eleverne samles kl i skolens hal, når bhv. klasserne normalt har idræt. 2 musiklærere har ansvaret for afviklingen af den ugentlige morgensang. Eleverne i kl. har alle en mappe med årstidens sange. Sangene synges i musiktimerne og i øvrige timer. Løbende evaluering af den praktiske afvikling af morgensang. Foråret 2011 evaluering af hele forløbet. Det sker på et Pædagogisk Rådsmøde. Sangmappe er udleveret til alle elever i kl. Morgensang bliver afholdt hurtigt og effektivt. Ikke for megen uro og spildtid. Der synges mere på skolen. Foråret 2011 foretages endelig evaluering. Vidste du, at. Boldesager Skole efterhånden er ved at blive en to-sporet skole, som netop passer til den omfattende ombygning/renovering, som blev afsluttet i 2008? Andre aktiviteter I skoleåret 2009/2010 har vi brugt megen tid på Boldesager Skoles Værdiregelsæt og en Antimobbestrategi. I skoleåret 2010/2011, 2011/2012 arbejder vi med en ny model for børnehaveklassen, hvor vi har flere lærertimer i børnehaveklassen. Dette bl.a. for at styrke læseindlæringen og generelt gøre overgangen til 1. klasse endnu bedre. 24

25 Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Undervisning. Faglige test på Boldesager Skole. Boldesager Skole har en folder, som giver et overblik over, hvilke faglige test vi benytter, og på hvilke tidspunkter i skoleforløbet. Informationsmaterialet skal være tilgængeligt på skolens hjemmeside. Fagligheden kan dokumenteres via testresultater. I skoleåret 2009/2010 nedsættes en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har løbende dialog med skolens ledelse. Arbejdsgruppen fremlægger på Pædagogisk Rådsmøde i januar 2010 forslag til faglige test. Der laves forslag til informationsmateriale. I skoleåret 2010/2011 er der systematisk faglige test. Løbende evaluering ved klasse-/fagteamsamtaler. Evaluering i Pædagogisk Råd foråret De faglige test bruges som dokumentation i elevplanen. Forældre informeres om de faglige test. Indkøb af faglige test er sat i system. Faglige test sat i system vil kunne ses i skoleåret 2010/2011. Informationsmateriale på skolens hjemmeside i august Virkning på skolens faglige niveau kan forventes i foråret

26 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Boldesager Skole har for årgang en P- fagsordning. En styrkelse af de praktisk/musiske fag. Hvordan kan det ses? Eleverne vælger for det kommende skoleår P-fag. Eleverne undervises på mindre hold i de kreative fag: Musik, håndarbejde, hjemkundskab, sløjd, billedkunst, drama, idræt. Indsats over år P-fagsordningen er løbende blevet evalueret i Pædagogisk Råd. Der udarbejdes hvert år informationsmateriale til elever og forældre. Indsats i 2009/2010 Eleverne har mulighed for at vælge forskellige P-fag i 1. og 2. Semester. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Kulturel bevidsthed. Der er tegn og resultater der viser, at indsatsen fungerer godt. Målsætningen er omfattende, og skolen kan med fordel uddybe mere præcist, hvordan målene kan nås og evalueres. Indsatsområdet Undervisning. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Der er tegn på, at skolen er på rette vej i forhold til målene. Skolen kan med fordel uddybe, hvad man mere præcist ønsker af testene. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,4 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Skriftlig Engelsk (1,7 over) og Geografi (1,3 over) Dårligst ser det ud i Mundtlig Dansk (1,1 under) og Fysik/Kemi (0,5 under) I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Boldesager Skole: Højere karakterer. Flere lektioner pr. fuldtidslærer. Færre udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Færre udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 26

27 Bryndum Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Cooperative Learning (CL). Med udgangspunkt i skolepolitikkens vision og målsætning for UNDERVISNING sættes i særlig grad fokus på Medarbejderen samt Eleverne. Alle pædagogiske medarbejdere forholder sig undersøgende, evaluerende og reflekterende over egen praksis i relation til undervisningsformer og organisering af undervisningen. Eleverne udfordres af anderledes undervisnings- og organisationsformer og tilgange. Skolebestyrelsen orienteres. I løbet af efteråret 2009 afholdes 6 timer kursus om Cooperative Learning. Efterfølgende eksperimenteres og erfaringsindsamles alle lærere inddrager CL i årsplanerne. I løbet af 2010 afholdes opfølgningsdag med Birgit Kjems og Dorte Vind. Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Der vil på PR og i relevante team foregå en videndeling og udveksling af erfaringer, som på mange måder vil være den væsentligste evaluering. På Pædagogisk Råds møder vil der under det faste punkt 7 minutter i den 7. Himmel kunne relateres til erfaringer med CL som værktøj i undervisningen. Inden skoleårets afslutning søges en listning af de mest brugbare metoder og tilgange. Rundt på gange og i klasseværelser kan konkrete arbejdsformer som eksempelvis Fortællecirkler ses i brug. I pædagogiske drøftelser refereres til CL-metoder. Perioden for indsatsområdet strækker sig over hele 2010, og indsatsområdet er derfor endnu ikke slutevalueret. Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Bryndum Skole som et godt sted at lære og et godt sted at være står stærkt i bevidstheden hos alle skolens ansatte. Skolen vægter et højt fagligt niveau i undervisningen med stor opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel. Spørgeskemaanalyse i forbindelse med LP viser, at skolens elever trives på skolen, såvel i forhold til kammerater som til de voksne på skolen. Der arbejdes målrettet med nye og anderledes metoder til organisering af undervisningen. Fokus på god omgangstone kaldet Takt og Tone. 27

28 Vidste du, at Bryndum Skole den 16. august 2010 kunne fejre 50 års jubilæum? Skolen har både musikalsk forskole, kor, eget band og deltager hvert år i både skolefodbold og volley? Skolens læseresultater fortsat ligger i top? Andre aktiviteter Bryndum Skole arbejder med sundhedsfremme og styrkelse af idræt, leg og bevægelse i både undervisning og frikvartererne Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Læringsmiljø og Pædagogisk analyse (LP). Med udgangspunkt i skolepolitikkens vision og målsætning for KOMPETENCEUDVIKLING sættes i særlig grad fokus på Medarbejderen samt Ledelsen. Alle medarbejdere med undervisningsmæssige og øvrige pædagogiske opgaver forholder sig undersøgende, evaluerende og reflekterende over egen praksis. Teamet styrkes i sit samarbejde gennem refleksion over egen og teamets faglige- og pædagogiske praksis. Teamet og den enkelte agerer og håndterer vanskelige situationer og elever i vanskeligheder proaktivt. Skolebestyrelsen orienteres. Inden opstart afholdes 4 timers introduktion for det pædagogiske personale (augustseptember). I efteråret 2009 gennemfører personalet et e-learnings forløb. I øvrigt følges handleplanen, som den beskrives og forudsættes af UCN. Skolebestyrelsen orienteres. Der vil løbende være evaluering i form af LP-styregruppens evaluering i samarbejde med PPR og UCN. E-learnings forløbet evalueres særskilt. Årgangsmøder/LP-møder evalueres fortløbende samt tilkobles vejledning fra PPR. Der evalueres fælles på PR-møder. Der refereres til terminologien fra LP i beskrivelsen af arbejdet. Analysemodeller fra LP er inddraget i skole-hjemsamtalerne. Beskrivelserne af elever til drøftelse på specialcenteret sker med udgangspunkt i LP. Indsatsområdet løber fra og er således endnu ikke slutevalueret. 28

29 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Cooperative Learning. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evalueringsplaner. Særligt handle- og evalueringsplaner er klare og konkrete. Det kan med fordel uddybes, hvad målet om at udfordre eleverne handler om. Indsatsområdet Læringsmiljø og Pædagogisk analyse (LP). Indsatsområdet er omfattende og har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evalueringsplaner. Der er tegn på, at skolen er på vej mod at nå målene. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,4 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Fysik/Kemi (1,5 over) og Matematisk Problemløsning (1,1 over). Dårligst ser det ud i Samfundsfag (1,9 under) og Dansk 0rden (0,4 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Bryndum Skole: Højere karakterer. Flere lektioner pr. fuldtidslærer. Flere elever pr. lærer. Mere undervisning. Færre udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. Al undervisning varetaget af linjefagslærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 29

30 Danmarksgades Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej) Skolens slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Læsning i alle fag på alle klassetrin. Vi arbejder videre med, at Danmarksgades Skole skal være en Læsefremmende skole, hvor læsning er en central og synlig del af skolens hverdag for elever, forældre og medarbejdere. I indeværende skoleår arbejder vi med følgende: Pædagogisk arrangement for alle lærere og børnehaveklasseledere: Læsningens fagdidaktik v. læsevejlederne (er afholdt). Fokus på den faglige læsning i fagudvalgene. Læseprojekt (2.og 3. årgang). IT som værktøj i forbindelse med læsning. Forældreinformation, læsevejlederne kan holde oplæg ved forældremøder. Højtlæsning (ældre elever læser højt for yngre i december måned, Julelæsning ). Læsebånd for alle skolens elever (undtagen 9. klassetrin). Klasselæsekonferencer (herunder vejledning af kolleger og gennemgang af børn med særlige behov med deltagelse af dansklærere samt evt. støttelærere). Vi har udvidet vores læseaftale på biblioteket, så der nu arbejdes med ugentlige læsekontrakter fra 4. til 7. klassetrin. Vi evaluerer i overensstemmelse med trinmål og slutmål på de enkelte klassetrin på klasselæsekonferencerne. Skolens læsebånd er evalueret med elever og på Pædagogisk Råd. Indstillingen er, at initiativet fortsætter. Klasserne testes efter særlig plan. Nationale læsetest og afgangsprøve. Foreløbige resultater og tegn: Gode læseprøveresultater. Hyppig brug af læsevejlederne. Øget læselyst og øget udlån på biblioteket i forbindelse med Læsebånd. Vi ser tegn og resultater, der viser, at vi er godt på vej med indsatsområdet Læsning i alle fag på alle klassetrin. Vi mærker større interesse for læsning generelt både blandt ledelse, kolleger, børn og forældre. Vi er selv blevet mere synlige. Vi har opnået gode resultater ved de kommunale læseprøver og de nationale læsetest. Vidste du, at At pædagogerne på Danmarksgades Skole arbejder efter pædagogiske læreplaner? At Danmarksgades Skole har en kolonihave, som bruges flittigt til udeskole og forældrearrangementer? Andre aktiviteter Der er etableret pusterum, som AKT eleverne profiterer af i frikvartererne. 30

31 Indsatsområde UDESKOLE Mål for indsatsområdet Fokus på UDESKOLE med afsæt i Vision for læringsmiljø inde og ude Udeskole i kolonihaven Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Medarbejderne anvender læringsmiljøer uden for klasselokalet, der tilgodeser mange måder at lære på, i stigende omfang. Medarbejderne inddrager skoletjenestens tilbud. Medarbejderne inddrager det omgivende samfunds natur- og kulturtilbud. Ledelsen indgår aktivt i pædagogisk sparring. Ledelsen skaber rum og er med til at sikre gode rammer for udeskole, bl. a. ved skemalægning og budgetlægning. Skolebestyrelsen og alle forældreråd på skolen får kendskab til og støtter skolens udeskoleprojekt. Løbende intern videndeling bl.a. på skolens intranet. Pædagogisk arrangement med fokus på videndeling og planlægningsværktøj med mål og evaluering i samarbejde med PU og Skoletjenesten. Udviklingsgruppe med fokus på udeskole i Centeret i samarbejde med PU og skoletjenesten. Udeskole indgår i PLUS-samtalen. Evaluering af udeskoleforløbene i foråret Udviklingsgruppen fremlægger deres arbejde på Pædagogisk Råd i foråret Evaluering af handleplaner og den videre proces i efteråret 2010 af skolens udeskolegruppe. Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Flittig brug af kolonihaven til undervisning. Flere og flere henlægger undervisningen uden for skolens rammer. Flere benytter Skoletjenestens tilbud. Nye læringsmiljøer udvikles. Større netværk i nærmiljøet giver mulighed for at bruge lokaliteter uden for klasselokalet. Eleverne udtrykker større motivation, når teori prøves af i praksis. Der er aftalt foreløbig evaluering af projektet i foråret Alle team skal anvende planlægningsværktøj indeholdende mål og evaluering. Der er ikke fastsat en slutdato, da processen stadig er i udvikling. 31

32 Skolens styrkeområder(r) Hvad er skolens styrke(r)? (fx hvad er..skolen god til /kendt for? / Profil. Fx det kreative, forældresamarbejde, faglighed el.a. På Danmarksgades Skole udvikles mange dygtige læsere. 1 Fordybelse i læsning Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Dette fremgår både af de kommunale læsetest samt af karaktererne i afgangsprøven i læsning. På Danmarksgades Skole er der tradition for høj faglighed. Der har i mange år særligt været fokus på læsning - herunder læseprojekt for 2. og 3. klasse. Her henvises venligst til beskrivelsen af læsning som et af skolens indsatsområder. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Læsning i alle fag på alle klassetrin. Indsatsområdet er omfattende, og der er god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Der er resultater, der viser, at målene er nået. Indsatsområdet Udeskole. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Der er tegn på at, skolen er på rette vej. Handleplanen kan med fordel konkretiseres, så det fremgår, hvilket omfang indsatsen har. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,2 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Tysk (1,0 over) og Geografi (1,1 over). Dårligst ser det ud i Skriftlig Engelsk (1,5 under) og Mundtlig Dansk (0,9 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Danmarksgades Skole: Mindre andel af eleverne i SFO. Færre elever pr. lærer. Færre PC er ifht. antal børn. Højere elevfravær. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 32

33 Darum Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Undervisning Undervisning er skolens kerneydelse, og vi bygger på høj faglighed og evaluering. At ledelsen skaber rammerne for, at medarbejderne har de rette forudsætninger for at praktisere god undervisning. Faglig sparring mellem ledelse og medarbejdere. Ledelsen gennemfører walk through. Styrkelse af specialcenterets rolle. Efteruddannelse og kurser. At der i løbet af skoleåret skal veksles mellem den traditionelle undervisning i klasserne og mere fleksible former for undervisning. Blandt andet 4 årlige studieuger med mulighed for fordybelse. Der gennemføres læsebånd. Der uddannes en læsevejleder i skoleåret 2009/10. Bruge ressourcerne fra specialcenteret så decentralt så muligt med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Der gives støtte i klasserne på tværs af klasser og i hold. Der er i skoleåret 2009/10 afsat ressourcer til fagudvalg for at styrke de enkelte fag. I samarbejde med PU iværksættes et arbejde omkring bundtning af trinmålene, og der laves et fælles arbejde omkring udarbejdelse af læseplaner for alle skolens fag til brug i skoleåret 2010/11. Skolens nærmiljø og omgivelser samt Skoletjenestens tilbud skal tænkes ind i undervisningen som en vigtig faktor. Det tilstræbes, at klassens indretning kan skifte i løbet af året med fokus på at etablere og understøtte nye/andre læringsformer eksempelvis læsetelte, it-arbejdspladser, individuelle arbejdspladser og gruppearbejdspladser. Ledelsen er i løbende og tæt dialog med specialcenteret og fagudvalgene. Ledelsen sætter sammen med pædagogisk udvalg visioner for god undervisning på dagsordenen. Det forventes, at de enkelte team evaluerer og forholder sig til egen undervisning. Ud fra fokusområdet omkring vision for den gode undervisning arbejder skolens medarbejdere systematisk, metodisk og didaktisk med undervisningen og evalueringen af denne. Målene er nået: Læsevejleder er blevet uddannet. Der gennemføres læsebånd. Specialcenteret er styrket. Der har været stor fokus på klassernes læringsmiljø. Der er afholdt de planlagte studieuger. Læseplans arbejdet er færdiggjort for fagene dansk og matematik, og læseplanerne for skolens øvrige fag er færdige 1. oktober Der gøres stor brug af Skoletjenesten i undervisningen. Skolen har haft visioner for god undervisning på dagsordenen i pædagogisk udvalg og ved alle fælles møder afholdt på skolen for personalet. Der arbejdes videre med at få gennemført walk through på alle klassetrin. Vidste du, at Darum Skole er en flot og moderne skole, der hele tiden er i udvikling, og hvor børn, personale og forældre trives og udvikles med udgangspunkt i tryghed, god kommunikation, høj faglighed og med et bredt udbud af aktiviteter? 33

34 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Fleksibel undervisning. 5. kl. spiller teater i Ribes gader i forbindelse med Ribes 1300 års jubilæum. Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Nærmiljøet inddrages i undervisningen (diget, Vadehavet, slusen, skoven og kirken). Ved brug af Skoletjenesten lægger skolen vægt på at forene undervisning og praksis og give eleverne gode oplevelser, der både styrker den faglige og sociale dimension i undervisningen. Tværfaglige studieuger på tværs af årgangene, hvor både det kreative/musiske og det socialt/faglige vægtes højt. Skolen starter dagen med fælles morgensamling, hvor eleverne præsenteres for en bred vifte af den danske sangskat, og aktuelle hverdagsbegivenheder vendes. Som ny skoleleder på Darum Skole fra 1. februar 2009 satte jeg straks fokus på at videreudvikle den fleksible undervisning. Skolen/ledelsen prioriterer økonomisk de personalemæssige ressourcer, det kræver at planlægge og gennemføre aktiviteter ud af huset og afholde fælles studieuger. Skolen giver blandt andet tid til en studieugekoordinator. 34

35 Andre aktiviteter Skolen har fået bygget nye lokaliteter til vores ungdomsklub. Skolen har arbejdet med sin æstetiske fremtoning, og der er blevet renoveret lokaler og købt inventar. Skolen har styrket sin indsats omkring motorisk træning af eleverne i indskolingen. Skolen er i gang med et stort arbejde omkring vores fælles værdier og trivsel. Skolen er i gang med et formaliseret samarbejde med børnehaven omkring overlevering af førskolebørn. Skolen har udarbejdet plan for AKT-arbejdet. Skolen er optaget af læsning som indsatsområde. Skolen er optaget af at få skabt en fælles evalueringskultur. Skolen er optaget af at styrke relationerne til lokalsamfundet. Skolen har været optaget af strategi for implementering af LP-modellen i skoleåret Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Undervisning. Indsatsområdet er omfattende og med sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Særligt er handlinger og resultater omfattende. Resultaterne viser, at man har nået målene. Skolen kan med fordel uddybe målene ved at præcisere, hvad god undervisning og faglighed er. Desuden kan handlingerne i visse tilfælde konkretiseres. I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Darum Skole: Få spor. Større andel af eleverne i SFO. Færre lektioner pr. fuldtidslærer. Flere PC er ifht. antal børn. Lavere elevfravær. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 35

36 Egekratskolen Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Aktionslæring og undervisningsdifferentiering - at lærerne bliver bedre til uv. diff. - at sætte fokus på matematik og dansk - at arbejde med uv.-diff. ud fra forskellige synspunkter: Målsætning, metoder og materialer - at lærerne integrerer aktionslæring i teamsamarbejdet Der afsættes 12 timer pr deltagende lærer til pæd. arr. + 6 timer til praksisafprøvning i klasserne. 3 pæd. arr. med oplæg fra Pædagogisk Udvikling. Forløbet af indsatsområdet evalueret af personalegruppen i samarbejde med Pædagogisk Udvikling marts At lærerne giver udtryk for, at de har fået nye værktøjer til at lette arbejdet med uv.-diff. Det fremhæves eksempelvis, at anvendelsen af blinklys, kategorisering af elever, synlige elevmål, klarere klasseregler og smileyordning har ændret adfærden og bevirket, at eleverne er blevet bedre til at anerkende og støtte hinanden, og der er skabt en atmosfære, hvor man hjælper hinanden i højere grad. - Synlige mål er tidkrævende, men viser sig at være effektive. - Overordnet set et meget tilfredsstillende forløb for skolen, hvor medarbejderne fra Pædagogisk Udvikling leverede et fagligt kompetent stykke arbejde. - Aktionslæringen som metode afprøvet i en klasse med specielle forhold. Metoden vil fremover være en integreret del af teamarbejdet. Vidste du, at Egekratskolen har arbejdet med og udviklet et nyt koncept for en Specialudeskole? Andre aktiviteter: - Planlægning af vores deltagelse i det 4-årige udviklingsprojekt, Den innovative skole fra skoleåret 2010/11. 36

37 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Velorganiseret Udeskole, hvor alle eleverne fra klasse modtager uv. i det udvidede læringsrum i alle fag. Udstyr, materialer, bålsteder, skovområde, skovhytte, højbede, pjecer osv. Indsats over år Udviklet fra Kurser, konferencedeltagelser, studiegrupper. Indsats i 2009/2010 Konsolidering og fortsat udbygning. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Aktionslæring og undervisningsdifferentiering Indsatsen er beskrevet klart og konkret. Der er god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Resultaterne viser, at målene er nået. I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Egekratskolen: Lavere klassekvotient. Få spor. Større andel af eleverne i SFO. Ingen aflysninger af undervisning. Færre lektioner pr. fuldtidslærer. Flere udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Flere PC er ifht antal børn. Flere udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. Al undervisning varetaget af linjefagslærer. Lavere elevfravær. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 37

38 Fourfeldtskolen Indsatsområde Mål for indsatsområdet Undervisningen. På Fourfeldtskolen ønsker vi at optimere den specialpædagogiske indsats Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Det betyder, at vi stiler mod en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer på områder nærmere defineret et bedre samarbejde mellem lærere med AKT-kompetencer og lærere med de faglige specialpædagogiske kompetencer. Dette indebærer, at der skal foretages en del strukturelle ændringer Oplægget er: Et center med en centerleder, som tillægges ansvaret for en koordineret indsats i forhold til den enkelte elev. Der afholdes i løbet af året en række afklarende møder med deltagelse af alle centerlærere og ledelsen - med deltagelse af eksterne konsulenter... Hele processen følges af skolens psykolog, og der vil løbende på centermøderne blive foretaget evaluering af processen. Ligesom der løbende vil blive foretaget justeringer. Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej) Skolens slutevaluering Resultater Der er blevet afholdt en række interne møder med deltagelse af bl. a. skolens psykolog og ledelsen. Her har man konstateret en voksende vilje til et mere åbent og konstruktivt samarbejde mellem AKT-lærerne, den faglige del af specialundervisningen og en række nye tiltag er blevet drøftet. Vi nåede ikke målene, idet processen standsede i løbet af efteråret på grund af stor udskiftning i ledelsen. Processen er startet op igen i skoleåret 2010/11, nu som et underpunkt i skolens samlede inklusionsstrategi. Figur 2 Faglig læsning på mellemtrinnet 38

39 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Skolen er kendt for især to af sine grundlæggende værdier: faglighed og trivsel, som i høj grad er synlige. Herunder en aktiv mobbepolitik. Den sidst afviklede APV blandt eleverne afdækkede, at mobning ikke fylder ret meget på skolen. Læsetest på alle niveauer viser, at elevernes læsestandpunkt er forbedret (Faglighed). Skolens værdier er blevet bearbejdet, og personalet er kontinuerligt blevet bevidstgjort om disse. En meget omfattende indsats på læseområdet har fundet sted siden Vore værdier ordene er rent fysisk blevet synliggjort. De hænger i alle klasser er på alle indgangspartier, er på skolens flag o.s.v., og så snakker vi om dem! Læseindsatsen er videreført. Figur 3Når solen skinner, er selv skolen indbydende Vidste du, at Fourfeldtskolen i 2009 fyldte 40 år og markerede det med et brag af en folkefest under temaet: Skolen i Fourfeldt Fourfeldt i skolen? 39

40 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Undervisning. Indsatsen har klare mål, og der er tegn på, at der generelt er vilje til at arbejde mod målene. Skolen kan med fordel uddybe og konkretisere flere mål og tegn, bl.a. med henblik på handleplanen. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,3 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Mundtlig Dansk (1,3 over) og i Geografi (1,0 over). Dårligst ser det ud i Historie (0,9 under) og i Læsning (0,3 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Fourfeldtskolen: Højere klassekvotient. Flere spor. Flere elever pr. lærer. Færre udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 40

41 Gredstedbro Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Sundhed, tryghed og trivsel. At eleverne og personalet er glade for at komme i skole. At kvaliteten i elevernes læring fremmes. Klare mål for området via aftalte sociale fokuspunkter i klasse-/årgang-/fasesammenhæng. Klasseforældrerådsarrangement om trivsel. Der afholdes et socialt klassearrangement pr. klasse. Øget antal idrætstimer. Udeaktiviteter for de mindre elever. Tilsyn i spisepausen for de mindre elever. Frugtordning for de mindre elever. Frugtordning for personalet. Gode lyse lokaler til rådighed. Fokus på at udnytte skolens muligheder for aktiviteter. Foretage undervisningsmiljøundersøgelse. Vurderinger gennem Rundgang og efterfølgende samtale med personale. Drøfte trivsel på forældremøder og ved skole/hjem samtaler. Drøfte indsatsen på personalemøder. Meget lille elevfravær. Eleverne siger, de er glade for at komme i skole. Positive tilbagemeldinger fra personalet og forældre. En samlet vurdering siger, at ca. 95 % af eleverne generelt er glade for at komme i skole. De ca. 5 % er kun i perioder glade for at komme i skole af forskellige grunde. For personalet ligger tallene på ca. 98 %, som generelt er glade for at komme i skole, og 2 % er glade i perioder. Andre aktiviteter: Byggeriet på skolen præger dagligdagen en hel del! Der renoveres fag- og klasselokaler, og der udvides med holdrum. Der arbejdes stadig med den faseopdelte skole på bygnings- og lokaleområdet. Legepladsen udvides med flere aktivitets- og legeområder. Skolen har fået sig en fin snittehytte og et dejligt bibliotek. 41

42 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Det er skolens styrke: At der bliver taget hånd om alle elever og medarbejdere. At der ydes god undervisning. At eleverne opnår gode resultater i forhold til, hvad der kan forventes, (f.eks. Cepos undersøgelse af karakterer givet ved folkeskolens afgangsprøve). Diverse centrale og decentrale test/undersøgelser. Udsagn fra forældre. Der afholdes årligt faglige og pædagogiske kurser og studiegrupper på skolen. Vi sørger for gode undervisningsfaciliteter. Der arbejdes for god trivsel på skolen. Kurser afholdt på skolen: Faglig læsning, klasseledelse, relationspædagogik, praktikvejledningskursus, faglige kurser. 4Skolegården med store grønne områder Vidste du, at Gredstedbro Skole og skolens distrikt ligger midt i Kongeåens smukke og frodige område - med en strækning på 16 km fra øst til vest. Cykelstier forbinder de tre bysamfund Gredstedbro, Jernved/Jernvedlund og Jedsted/Vilslev. Området giver gode muligheder for undervisning uden for skolens rammer? 42

43 Snittehytten - næsten færdig Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Sundhed, tryghed og trivsel. Der er god sammenhæng mellem indsatsens mål, handlinger og evaluering. Resultaterne viser, at elever og personale er glade for at komme i skole. Skolen kan med fordel uddybe evalueringsplanen vedrørende kvaliteten af elevernes læring. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,1 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Fysik/Kemi (1,7 over) og Læsning (0,7 over). Dårligst ser det ud i Mundtlig Dansk (0,7 under) og Matematisk Problemløsning (0,5 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Gredstedbro Skole: Mindre andel af eleverne i SFO. Højere andel i gang med 10. kl./ungdomsudd. 10 mdr. efter afslutningen af 9.kl. Færre PC er ifht antal børn. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 43

44 Guldager Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan God klasseledelse. Målet er at fremme den anerkendende kultur på skolen. Med udgangspunkt i LP-modellen, som nu kører på 2. år, er der i samarbejde med konsulenter fra Pædagogisk Udvikling sat en proces i gang, som breder sig over hele skoleåret. Skolens evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater Ved Der er Temadrøftelser på baggrund af kollegiale observationer. D.C.U.M s Thermometer-test. PLUS-samtalerne. generelt større fokus på området. forbedrede resultater i Termometerundersøgelserne. positive tilkendegivelser fra personalet. Skolens slutevaluering Da man som bekendt ikke flytter en kultur over en nat, vil der også fortsat være fokus på den anerkendende kultur. Girafsprog frem for ulvesprog Fællesskab ved indvielse af den nye bålhytte Vidste du, at Guldager Skole sætter trivsel i højsædet? 44

45 Andre aktiviteter - Skolens legeplads har fået en ny rutchebane. - Der er anskaffet endnu et SmartBoard til skolen. - Den gamle inspektørbolig er blevet renoveret forud for førskolebørnene ankomst. - SFO har fået bygget en ny bålhytte. Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Skolens størrelse. Et godt skole-hjem-samarbejde. Både eleverne og personalet oplever en forbedring. Der er en god stemning på skolen. Skolen bliver omtalt positivt. Der er sat særligt fokus på udvalgte elementer fra LP-modellen. Skolen har siden starten af skoleåret 2008/2009 arbejdet med LP-modellen. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet God klasseledelse. Der er god sammenhæng i indsatsområdets mål, handlinger og evaluering. Der er konkret evalueringsplan og tegn der viser at skolen er på rette vej. Handleplanen kan med fordel uddybes og konkretiseres, så det fremgår, hvilken proces der er sat i gang. I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Guldager Skole: Lavere klassekvotient. Få spor. Større andel af eleverne i SFO. Ingen aflysninger af undervisning. Færre lektioner pr. fuldtidslærer. Flere udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Færre udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. Mindre andel af undervisning varetaget af linjefagslærer. Lavere elevfravær. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 45

46 Gørding Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Tryghed, sundhed og trivsel 1. At skolens interessenter møder hinanden anerkendende. 2. At der er mere bevægelse i skolens hverdag. 3. At alle elever har mulighed for sund mad. Vi har i skoleåret 2009/10 afholdt et kursusforløb i Anerkendende Pædagogik sammen med Pædagogisk Udvikling for samtlige pædagogiske medarbejdere. Vi har indført legepatrulje i et frikvarter dagligt for indskolingselever. Vi har som en af kommunens idrætsskoler indført 2 ekstra idrætstimer ugentlig for klasse, samt forberedt samme tilbud for 3. klasse for skoleåret 2010/11. Der er desuden indført 2 timers idræt ugentlig i SFO. I forbindelse med at Gørding Skole er udpeget som SPACE skole, har en arbejdsgruppe arbejdet med et forslag til nye play spots på Gørding Skole. Disse forventes etableret i skoleåret 2010/11. En arbejdsgruppe har desuden arbejdet med aktiviteter for udskolingseleverne i et frikvarter dagligt. Dette starter op til skolestarten 2010/11. Gørding Skoles kantine har i skoleåret 2009/10 arbejdet med at forbedre sortimentet, så maden bliver bedre og sundere. Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Arbejdsgruppen bag Idrætsskole følger løbende udviklingen, og der er planlagt en evaluering af det første år. Denne evaluering skal være på plads inden udgangen af december. Vedr. Space projektet er det for tidligt at evaluere, da projektet er i sin vorden. Der vil i løbet af 2012 blive lavet en evaluering af indsatsen i samarbejde med Odense Universitet. Vedr. kantinen har køkkenpersonalet en løbende dialog med eleverne og personalet om udbuddet. Den anerkendende pædagogik har været med til at forbedre arbejdsklimaet for både elever og ansatte. Idrætsskole: Der er fast struktur, rytme og læseplaner for både skoledelen og fritidsdelen. Strukturen har også bredt sig til førskolen. Vedr. kantinen følger personalet i hverdagen de 8 kostråd fra Sundhedsstyrelsen. Kantinens omsætning er stabil. Skolens slutevaluering Resultater Der fortsættes med indsatsområderne i skoleåret 2010/11. De forskellige arbejdsgrupper følger indsatsområderne tæt. 46

47 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Variation i undervisningen og undervisningsmulighederne. Gørding Skole har gennem flere år organiseret undervisningen i 34 normaluger, hvor der er et almindeligt kendt skema for elever og lærere, samt 6 studieuger, hvor elev og lærerskemaet sammensættes som dagskemaer, med udgangspunkt i muligheden for at lave tværfaglige projekter og undervisning andre steder end skolens normale undervisningslokaler. Studieugerne har givet rigtig gode muligheder for, at undervisningsformen udvikles projektorienteret og i retning af udeskoleundervisning, samt giver den enkelte elev mere tid til fordybelse. På billedet: Det nye bevægelses - og udeskoleområde. På skolen har vi opbygget en udeskolebase i et naturområde ved Holsted Å ca. 5 km. fra skolen. I 2006 indviede vi Lourup Hytten på denne lokalitet, således vi har mulighed for at understøtte en varieret undervisning. Hytten er fuldt isoleret med opvarmningsmuligheder, opholdsrum, køkken og toilet. Lourup Hytten anvendes ofte til forældrearrangementer, som ligger i forlængelse af undervisningen på stedet. Disse arrangementer indeholder ofte overnatninger for at udvikle og fastholde klassens sociale sammenhængskraft. Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 På skolens hjemmeside findes et stort billedgalleri, som dokumenterer en bred variation i undervisningen på Gørding Skole gennem de forskellige skoleår. Indsatsen er sket gennem mere end 10 år, ved først at forandre rammerne for organiseringen af undervisningen og senere ved at opbygge en udeskolebase med bygning. I skoleåret 2009/2010 har vi lavet ny læplantning mod vest ved Lourup Hytten, og vi har plantet en del æble og pæretræer i rondeller, som gerne skulle vokse op og skabe miljø og afkast af frugter, der kan anvendes af eleverne i undervisningen eller direkte som spisning. 47

48 Andre aktiviteter. Gørding Skole har været gennem en gennemgribende renovering, der forventes afsluttet forår 2011, hvorefter skolens bygninger er i absolut topklasse. Gørding Skole deltager i et forskningsbaseret projekt, der skal måle elevernes bevægelsesmønster og dermed deres fysiske udvikling. På skolen planlægger vi at udbygge og udvikle et playspot på skolens udeområde, således eleverne motiveres for bevægelse i og uden for undervisningstiden. Vi er samtidig i gang med at udvikle et område på m2 ved skolen til et bevægelses - og udeskoleområde. Området kan videreudvikles til overnatningsområde for kanosejladsen på Holsted Å. Vidste du, at Tæt ved Gørding Skole ligger et meget smukt uspoleret naturområde langs Holsted Å, som løber gennem Gørding by? Fra vores udeskolebase i Lourup kan vi sejle med kano ud til Vadehavet? Forældrerådsarrangement i Lourup Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Tryghed, sundhed og trivsel Indsatsområdet er omfattende, og der er god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Der er tegn på, at skolen er på vej mod målene. Der er planlagt flere evalueringer, dog fremgår det ikke, hvordan den anerkendende tilgang konkret evalueres. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er som landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Retskrivning (0,7 over) og Læsning (0,6 over). Dårligst ser det ud i Samfundsfag (1,1 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Gørding Skole: Lavere andel i gang med 10. kl./ungdomsudd. 10 mdr. efter afslutningen af 9.kl. Færre udgifter til undervisningsmidler pr. elev. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 48

49 Hjerting Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Sundhed, Tryghed og Trivsel: Velfungerende bod, Tutten, med et sundt udvalg. Alle skal kunne købe et sundt måltid. At 9. kl. ikke går til bageren. At omsætning øges med det sunde udvalg. August-september: Information om det nye sunde tilbud. Ansættelse af ressourceperson. Oktober: Igangsættelse af indsatsområdet. Informationer på Intra til forældre og elever. 2 lærere følger handlen i pauserne og sparrer og guider de ansatte i boden. Indsatsområdet følges tæt ved hvert Sundhedsrådsmøde. Evaluering af omsætningen december Evaluering med elever juni 2010 vedr. udvalget. Evaluering af omsætningen juni Evaluering af omsætningen september Omsætningen stiger. Eleverne tilvælger det sunde. 9. kl. benytter tilbuddet. Engagerede medarbejdere. Sundhedsrådet, eleverne og medarbejderne samt de ansatte i boden evaluerer indsatsområdet i september Dagens personale. Vidste du, at... Hjerting Skoles grund blev købt i 1953 for kr? Der blev afsat kr. til første etape vinteren Staten gav et tilskud på kr? Figur 5Dagens personale Ved rejsegildet på skolebyggeriet bød bygherren på pølser, øl, cigarer og 10 kr. til hver håndværker? 49

50 Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Undervisningen. Gennem bevidst arbejde med Cooperative Learning fremme differentieret undervisning, der tilgodeser elever med forskellige forudsætninger. Skolen uddanner 3 lærere. Pædagogisk arrangement februar 2010 for hele skolens personale. Teamene prøver af og arbejder med Cooperativ-learning i klasserne. Teamkoordinatorerne holder gryden i gang. Opfølgning af pædagogisk arrangement oktober måned 2010 for hele skolens personale. De enkelte team evaluerer indsatsen. Teamkoordinatorerne har evalueringen på deres møde i januar. Pædagogisk Udvalg foretager en evaluering af indsatsen novemberdecember Pædagogisk Råd evaluerer indsatsen januar Eleverne er mere motiverede i undervisningen. Eleverne bliver bedre til at kommunikere. Eleverne bliver bedre til at samarbejde. Der henvises til Skolens handleplan. Andre aktiviteter: Elevmægling og legepatrulje. Udarbejde nye værdier for skolen. Udarbejdelse af læseindsatsen på Hjerting Skole. Trivsel elever og lærere. Styrkelse af AKT-arbejdet. Samarbejde mellem Hjerting Skoles SFO og Hjerting Idrætsforening. Skolens styrkeområder 6 Så mange er vi! 50

51 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Fokus på elevernes faglighed, udvikling og trivsel. Det er værdifuldt, at børnene møder omsorg og respekt, føler sig trygge, udvikler sig i et sundt miljø. Eleverne oplever voksne, der vil børnene deres bedste. Et skole-hjemsamarbejde i gensidig tillid og respekt, og at såvel personale, forældre som elever påtager sig et ansvar for elevernes udbytte af undervisningen. Trivselsundersøgelse årligt på 4. og 7. årgang. Elevernes undervisningsmiljøvurdering (foråret 2009). APV for skolens ansatte (foråret 2009). Arbejde bevidst med arbejdsmiljøet. Sundhedsfremmende skole. Bevidst arbejde med elevrådet. Legepatrulje. Elevmægling. Se beskrivelse af indsatsområderne. Styrkelse af teamsamarbejdet. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Sundhed, Tryghed og Trivsel. Der er god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Der er tegn på, at man er godt på vej mod målene. Skolen kan med fordel konkretisere/præcisere, hvilke handlinger der medfører, at eleverne vælger det sunde. Indsatsområdet Undervisning. Indsatsområdet er omfattende, og der er god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Der er tegn på, at man er godt på vej mod målene. Skolen kan med fordel konkretisere, hvordan der skal evalueres. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,6 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Mundtlig Engelsk (1,7 over) og Samfundsfag (1,8 over). Dårligst ser det ud i Fysik/Kemi (1,3 under) og Tysk 0,5 (under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Hjerting Skole: Højere klassekvotient. Flere spor. Højere karakterer. Flere elever pr. lærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 51

52 Kvaglundskolen Indsatsområde Mål for indsatsområde Skolens egen handleplan Sundhed, tryghed og trivsel. At der skabes rammer som sikrer, at den enkelte elev har optimale muligheder for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Delmål: At alle elever er fysisk aktive hver dag. At alle elever har mulighed for at få sund mad. At alle elever anerkendes, lærer at indgå i fællesskabet og om nødvendigt at løse konflikter. At udsatte børn og unge hjælpes tidligt, så små bekymringer ikke bliver til store problemer. Idrætsskole: I henhold til planen for idrætsskoleprojektet har vi haft fokus på leg og bevægelse i indskolingen i form af 2 lektioner ugentligt. Derudover har vi afholdt 2 årlige idrætsdage for hele skolen, og alle årgange kommer, så vidt det er muligt, til et årligt idrætsstævne gennem Dansk Skoleidræt. Sund mad: Skolens kantine blev i august 2009 omlagt, således at vi selv tilbereder den mad, der serveres. Der tilstræbes sunde tilbud, som varierer. Der har været arbejdet på en samlet sundhedspolitik, men den er endnu ikke færdiggjort. Trivsel: Vi har en arbejdsgruppe, der har ansvaret for elevernes trivsel, herunder elevrådene, uddannelse af legepatruljer samt forbedring af skolens udearealer. På baggrund af undervisningsmiljøvurdering januar 2009 (UMV) er der lavet handleplaner, som i løbet af 09/10 er fuldt til dørs. Respekt og selvværd: I helhedsskolen har indholdet i pædagogtimerne fokus på elevens alsidige, personlige udvikling, og der er udarbejdet læseplaner for 3 områder: Mig og de andre, Mig og bevægelse, Mig og naturen. Pædagogerne i indskolingen har gennemført et kursusforløb omkring konflikthåndtering, især for de tosprogede elever. Projektet er støttet af Integrationsministeriet og hedder Wolla, jeg smadrer dig. I 09/10 har alle elever i indskolingen gennemgået et forløb omkring konflikthåndtering. Kursusmaterialet er udviklet som del af projektet og udgives inden længe af PU. Alle elever på 6. årgang får et ugekursus i konflikthåndtering. Der er elevmæglere for årgang årgang kan henvende sig til skolens voksenmæglere. Det er tanken, at der skal trækkes en rød tråd igennem de forskellige tiltag, således at alle børn og voksne på Kvaglundskolen hele tiden arbejder med respekt for hinanden, har en anerkendende tilgang til hinanden, og løser egne konflikter på en konstruktiv måde. Tidlig indsats: Skolen har i samarbejde med familieafdelingen et projekt, der skal sikre tidlig indsats omkring udsatte børn og unge. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for dette. Projektet er 2-årigt. Skole-/hjemvejledere: Vi har fået uddannet 2 skole-/hjemvejledere, som især skal fremme-skolehjem samarbejdet med de tosprogede familier. Projektet er støttet af Integrationsministeriet. 52

53 Skolens evalueringsplan Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Idrætsskoleprojektet følger egen evalueringsplan. Da der har været tvivl om, hvorvidt projektet overhovedet skal fortsætte som kommunalt tiltag, er der ikke lokalt lavet evaluering. Kantinenordningen er vurderet af elevrådet og skolebestyrelsen. Der laves løbende evaluering af udbud, kvalitet og efterspørgsel. Der er ikke lavet måling på, om handleplanen i forhold til UMV en har virket. Wolla projektet er først afsluttet i august 2010 og skal evalueres inden 1. november. Delevaluering er foretaget med eleverne i indskolingen, som viste tydelig tilfredshed med indsatsen. Tidlig indsats er delevalueret december Konklusionen var ikke tydelig, men pegede dog i retning af, at elevfraværet var faldet, og at der har været et udtalt mindre behov for tværsmøder, formodentligt i kraft af projektet, hvor der bliver taget hånd om små bekymringer, før de bliver store. Der er ligeledes stor tilfredshed blandt de elever og forældre, som har været i kontakt med projektet. Skole-hjemvejlederprojektet er så nystartet, at der endnu ikke er evalueret på indsatsen. Der er en evalueringsplan indbygget. Der er mange tegn i dagligdagen på, at vores forskellige indsatser tilsammen giver en glad, tryg og sund hverdag for vores elever. Ingen indsatser er på nuværende tidspunkt slutevalueret. 7 Elevmæglerne underviser i indskolingen på mange sprog. Her ses nogle af dem sammen med voksenmæglerne Vidste du, at afgangseleverne fra Kvaglundskolen klarer sig bedre end forventet, når sociale parametre lægges ind over afgangsprøveresultaterne? Kvaglundskolen har anerkendende tilgang som bærende princip for al samvær og kommunikation blandt børn og voksne? 53

54 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Kvaglundskolen er i særlig grad god til at inkludere alle børn. Vi betragter inklusion bredt og arbejder derfor med faglig, sproglig, psykisk, fysisk følelsesmæssig og adfærdsmæssig inklusion. På vores skole er opgaven særlig stor, idet vi har børn med alle slags vanskeligheder, tilsat en stor portion social/miljømæssig belastning. Samtidig har vi en stor gruppe gode, solide, dygtige elever, der også skal undervises og sikres den bedst mulige skolegang. På vores skole er det et vilkår at forholde sig til og arbejde konstruktivt med alle børn også de mest vanskelige. På vores skole anvender vi anerkendende kommunikation, vi accepterer det vilkår, at alle børn skal være her, og vi arbejder hele tiden med udvikling af metoder til inklusion i klassen og i skolen. Konstant ledelsesmæssig bevågenhed og tydelighed omkring opgaven og den pædagogiske linje samt holdning til opgaven blandt personalet, som er nøglefaktor i at lykkes. Opbygning af et velfungerende AKT-system, herunder konflikthåndtering og elevmægling, såvel som udvikling af eksisterende tilbud inden for specialundervisning og supplerende undervisning. Fokus på inklusion i klassen. Klassen er den grundlæggende organisationsform, og herud fra arbejdes med fleksible grupperinger og undervisningsdifferentiering. Andre aktiviteter: Skolen har arbejdet med udvikling af et sprogstøttecenter til varetagelse af dele af den supplerende undervisning. Specialundervisning og supplerende undervisning har fået indrettet et stort fælles område med undervisningslokaler. Skolen har haft fokus på læsning og har bl.a. arbejdet med læsebånd og faglig læsning på alle årgange. 8Den olympiske ild brænder ved åbningsceremonien til årets mini OL i indskolingen 54

55 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Sundhed, Tryghed og Trivsel. Indsatsområdet er meget omfattende, og der er god sammenhæng mellem mål, handleplaner og evaluering. Særligt er handleplanerne uddybede og konkrete. Der er tegn, og del-evalueringer viser tilfredshed med indsatserne. Det må forventes, at slutevalueringerne supplerer tilfredshedsundersøgelser med resultatmålinger. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 1,9 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Matematisk Problemløsning (1,4 under) og Engelsk (0,6 under). Dårligst ser det ud i Samfundsfag (3,6 under) og Matematiske Færdigheder (2,4 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Kvaglundskolen: Højere klassekvotient. Flere aflysninger af undervisning. Lavere karakterer. Lavere andel i gang med 10. kl./ungdomsudd. 10 mdr. efter afslutningen af 9.kl. Højere elevfravær. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 55

56 Nordre Skole Indsatsområde Undervisningen. Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater At størstedelen af skolens pædagogiske personale deltager i et aktionslæringsforløb. At alle skolens elever bevidst arbejder med portfolio, og at denne indgår i den løbende evaluering. Der tilrettelægges fra skoleårets start aktionslæringsforløb i årgangsteam. Forløbet ledes af skolens tre evalueringsvejledere én for hver fase. Der er etableret et forskningsprojekt i 2 klasser om brug af portfolio i forbindelse med skole-hjemsamtaler i samarbejde med seminariet og studerende. Der vil være videndeling om erfaring med aktionslæring og portfolio på blokmøder, og den enkelte medarbejder foretager selvevaluering af, i hvor høj grad man har etableret en evalueringskultur i praksis, herunder portfolio og/eller aktionslæring. Dette indgår som bilag til medarbejdersamtalen. Aktionslæringsforløbene evalueres på fælles pædagogisk møde, herunder udbytte, form og indhold. Den enkelte medarbejder udfylder i skemaform, hvor man er i forhold til kendetegn på evalueringskultur. Dette indgår som bilag i medarbejdersamtalen. Resultater og udbytte af forskningsprojektet omkring brug af portfolio i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet evalueres. Aktionslæringsforløbene fortsætter i kommende skoleår. Der gives blandt det pædagogiske personale udtryk for, at denne form for arbejde er yderst givtig for måden at undervise på. Portfolio som evalueringsmetode gælder nu alle skolens elever. Den enkelte medarbejders undervisning og evalueringsmetoder evalueres til medarbejdersamtalen. I kommende skoleår vil portfolio bruges i alle skolens fag. 56

57 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Nordre Skole er en god skole med højt fagligt niveau, et rummeligt menneskesyn og et sted, hvor man vægter børns og voksnes trivsel. I Hvidbog for Esbjerg Kommune er skolens ry for god kultur og trivsel samt et godt arbejdsklima beskrevet. Et tæt samarbejde og anerkendende ledelse gør forskellen. Udarbejdelse og formidling af skolens gensidige forventninger til forældre, lærere, pædagoger og ledelse samt handleplaner/redskaber, når spilleregler overtrædes, ved uoverensstemmelser samt retningslinjer i forbindelse med forebyggelse og håndtering af stress. Evaluering og revidering af planerne samt mere synlig formidling til eleverne i form af elevkort. Andre aktiviteter: Vidste du, at Nordre Skole har et tæt og givtigt samarbejde med Bramming Gymnastikog Idrætsefterskole? Nordre Skole har i skoleåret fået et nyt fantastisk fysiklokale. Nordre Skoles læsehjørne er indstillet til ministeriets læsepris. 57

58 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Undervisning. Indsatsområdet er omfattende, og der er god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Det er tegn på, at skolen er på rette vej. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,5 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Biologi (1,7 over) og Matematisk Problemløsning (1,4 over). Dårligst ser det ud i Mundtlig Dansk (0,6 under) og Læsning (0,2 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Nordre Skole: Flere spor. Højere karakterer. Højere andel i gang med 10. kl./ungdomsudd. 10 mdr. efter afslutningen af 9.kl. Flere elever pr. lærer. Færre udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Al undervisning varetages af linjefagslærere. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 58

59 Nordvangskolen Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Kompetenceudvikling. At udvikle medarbejdernes samarbejdsmuligheder mellem faggrupper og på tværs af faggrupper. Med henblik på at optimere teamsamarbejdet, reorganiserer skolen teamstrukturen og omdefinerer teamsamarbejdets indholdsbeskrivelser. 2009/10: Ledelsesevaluering, hvad angår strategi for synliggørelse, kommunikation og implementering. 2010: Medarbejderevaluering teamsamtale, på baggrund af anbefalinger fra Pædagogisk Råd. 2011: Slutevaluering fokusgruppe interview. Storteam møderne indeholder arbejdet med LP-modellen didaktiske drøftelser på K1, K2 og K3-niveau. Fagteam udvikler undervisningsmaterialer og drøfter fagets didaktik. Skolens slutevaluering Resultater Se evalueringsplan. Vidste du, at Eleverne i helhedsskolen har morgensang og kulturtime hver uge? At alle institutioner i Hjerting mødes i et samarbejdsforum? 59

60 Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Den inkluderende skole. At etablere en gruppe, der kan koordinere indsatsen på området, der dækker SU, AKT, læsning, vejlederopgaver, LP-modellen og samarbejdet med PPR. At beskrive koordineringsgruppens organisering og indholdet for gruppens arbejde og sikre gruppens arbejdsvilkår. Udarbejde kommissorium. Half way selvevaluering EVA-model for selvevaluering i Tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejderne elektronisk i Bedre kommunikation. Øget samarbejde med skolepsykolog. Sammenhæng i opgaveløsning. Bedre udnyttelse af ressourcer. Se evalueringsplan. Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Højt fagligt niveau arbejdet med læringsmiljøer LP-skole Dynamisk holddeling på 7. og 8. årgang i fagene Engelsk og Matematik (artikel til bog beskriver projekt og effekt). Skolens fysiske indretning. Kortlægningsundersøgelse m.m. Arbejdet med INKA foregår løbende og i stadig udvikling. LP- arbejdet er fokusområde, og øve-perioden er forlænget. Se ovenfor. 60

61 Andre aktiviteter Flere årgange arbejder med Cooperative Learning. Leonardo holdet er en gruppe af elever med særlige forudsætninger for naturfag, og som undervises særskilt i enkelte timer. Holdet deltager blandt andet i robotfestival. Nordvangskolen arbejder med trivsel på flere niveauer. 9 Leonardo-holdet til robotfestival Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Kompetenceudvikling. Indsatsområdet er klart målsat, og der er tegn på, at målene indfries. Skolen kan med fordel uddybe og konkretisere mål og handleplanen, så det fremgår tydeligere, hvad man vil. FX konkretisere hvad reorganisere og omdefinere betyder. Indsatsområdet: Den inkluderende skole. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Der er tegn på, at målene indfries. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 1,7 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Retskrivning (2,7 over) og Skriftlig Dansk (2,5 over). Dårligst ser det ud i Geografi (0,3 over) og Fysik/Kemi (1,4 over). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Nordvangskolen: Højere karakterer. Højere andel i gang med 10. kl./ungdomsudd. 10 mdr. efter afslutningen af 9.kl. Flere elever pr. lærer. Mindre undervisning. Færre udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Færre PC er ifht. antal børn. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 61

62 Nørremarkskolen Indsatsområde Den inkluderende skole. Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering At styrke og tydeliggøre rammerne omkring undervisningen ved at implementere og automatisere principperne i KOMPAS (Klasseledelse og Omsorg, Metode og Personlighed, Anerkendelse og Struktur), Herunder: Tre niveauer af ro i klasserummet (rød, gul og grøn). Ugeplan på Intra med info om undervisningens indhold evt. lektier samt klassens sociale og praktiske fokuspunkter. Alle børn er alles børn. For processen var følgende plan: KOMPAS som punkt på teamenes udviklingsplan samt fast punkt på samtlige teammøder. KOMPAS præsenteres på forældremøde i samtlige klasser. Ledelsens Walk Through med fokus på relationer. Løbende debat i teamene om udmøntningen af KOMPAS EU udarbejder spørgeskema på intra til elever, forældre og personale i foråret med fokus på oplevelsen af psykiske arbejdsmiljø for både børn og voksne. Ledelsens Walk Though med fokus på relationen mellem børn og voksne. Teamsamtaler og PLUS fokus på den gode historie. PU og Pæd. Råd opdaterer KOMPAS september Fælles sprog i klasseteam om rammerne for undervisningen samt debat om klasseledelse. Mere ensartet handling fra pædagogiske personale, men med plads til den enkeltes særkende. Mere ro i klasserne og derved mere ro til det sociale og faglige arbejde. KOMPAS er som Evaluering og LP en brik til billedet af, hvordan vi holder skole. I forløbet opstod et behov for at finde overskrift for arbejdet og derfor Anerkendelse som indsatsområde 2010/2011 med fælles uddannelse. Implementering af KOMPAS er en fortløbende proces. 62

63 Nørremarkskolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Udviklingsorienteret personale, som samarbejder i velfungerende team. Personalet (lærere og pædagoger) samarbejder tæt i team. Nye kolleger optages positivt i gruppen, og der er åbenhed overfor nye tanker. I forbindelse med de pædagogiske udviklingsprojekter, der er blevet iværksat over de sidste par år, har der været krav om, at alle har måttet udvikle sig personligt parallelt med professionelt. Det ses tydeligt ved den generelle håndtering af udsatte elever og elever med særlige behov. De voksne er blevet langt mere optaget af det relationelle og eget ansvar i den sammenhæng. Den pædagogiske og didaktiske debat er saglig og nuanceret. Teamet er bevidst om hinandens kompetencer. Arbejdet med at styrke teamtanken går ca. 6 år tilbage. Det pædagogiske udvalg (bestående af teamkoordinatorerne) er med i processen op til afgørende beslutninger, og på den måde sikres bred opbakning. Skoleprojektet KOMPAS blev formuleret i fællesskab mellem personalet, bestyrelsen og ledelsen i 2008/2009. I skoleåret 2009/2010 har 7 personaler gennemført ph.d. modul i videnskabsteori. Vidste du, at Nørremarkskolen ved udgangen af 2010 har smartboards i samtlige klasselokaler og 1 computer for hveranden elev? Nørremarkskolen har fået nye spændende legepladser Legepatruljen sætter aktiviteter i gang i det store frikvarter 2 dage om ugen? 63

64 Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Undervisning. På vej til at skabe evalueringskultur - særlig vægt på evaluering af undervisning samt egenevaluering. at opkvalificere den almindelige undervisning. at øge bevidstheden om egen rolle i og indflydelse på undervisningens forløb og elevudbytte. at skabe et fælles sprog om evaluering med plads til udfordring og debat. benytte Intra til evaluering. Følgende proces blev planlagt: Afslutte uddannelse af REFLEKS-person fra hvert team. REFLEKS-personerne indgår fortsat sammen med ledelsen i et evalueringsudvalg (EU), som er centralt placeret og hvert år udarbejder en plan for evalueringsindsatsen. EU udarbejder i samarbejde med Pædagogisk Udvalg (PU) et værktøj/skema, som guider gennem evalueringsfaser. EU præsenterer skemaet for eget team. Evaluering er en af 4 overskrifter på teamenes udviklingsplan. EU følger op og vejleder kolleger i brug af skema. Hver lærer og pædagog udarbejder min. 2 egenevalueringer og 2 undervisningsevalueringer. Heraf fremlægges min. 1 af hver for eget team. Ledelsen evaluerer i form af teamsamtaler og PLUS. EU samler resultaterne på Intra som inspiration til det videre arbejde. Det kan konstateres, at: der tales med samme termer om evaluering, om udfordringerne ved at evaluere samt om effekten af evaluering. der via det sideløbende arbejde med LP er kommet langt større bevidsthed om egen rolle. evalueringsforløbene giver anledning til pædagogisk og didaktisk debat. kolleger i højere grad inviteres ind i klassen som hjælp til observation. Målene for indsatsområdet er i vidt omfang nået. Dog ses arbejdet som en dynamisk fortløbende proces. Yderligere implementering af evaluering er indsatsområde i de kommende skoleår. Andre aktiviteter Der arbejdes på at højne samarbejde med børnehaverne i området. Vi har et spirende samarbejde med Klubben. LP (læringsmiljø og pædagogisk analyse) har en central placering i det pædagogiske arbejde. Der undervises i Engelsk fra 0. årgang. Vi afholder Musikkens Dage 2 dage hvert år. I 2009 indviede vi vores helt nye bibliotek. Teammøder afholdes i teamrummene, hvor alle samtidigt har hver deres arbejdspladser 64

65 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Den inkluderende skole. Indsatsområdet er omfattende og har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Der er tegn på, at målene indfries. Særligt evalueringsplanen er uddybet og konkret, mens handleplanen med fordel kan uddybes/konkretiseres, så det fremgår tydeligere, hvad KOMPAS er, og hvad man har gjort for at implementere det. Indsatsområdet Undervisning. Indsatsområdet er omfattende og har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Særligt er handle- og evalueringsplan uddybet og konkret. Der er tegn og resultater, der viser, at målene i vidt omfang er nået. I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Nørremarkskolen: Flere lektioner pr. fuldtidslærer. Mere undervisning. Flere PC er ifht. antal børn. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 65

66 Præstegårdsskolen Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling af medarbejderne, så de kan løse opgaverne med høj faglighed på en kompleks skole. Alle lærere på skoledelen og en mindre gruppe på centeret skal indgå i et kompetenceudviklingsforløb med UC-Syddanmark omkring Den gode praktikskole og vejledning. 3 lærere skal udarbejde en oversigt over progression i faget Fysik med evalueringsforløb, som skal gælde som en lokal læseplan. Der uddannes en læsevejleder. Centeret skal gennemføre et internt kursus-kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere. Nogle af centerets vejledere professionaliseres gennem ekstern kursusvirksomhed som kursusudbydere. Personalet udvikler det igangværende arbejde omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Ledelsen drøfter udviklingen omkring Den gode praktikskole med alle teamledere og i fællesmøder med UC-Syddanmark. Progression i faget Fysik: der orienteres løbende på afdelingsmøder og med endelig fremlæggelse i maj/juni Ledelsen følger op på den generelle kompetenceudvikling ved udviklings- og teamsamtaler. At handlingsplanen bliver sat i gang. At den pædagogiske debat på skolen ofte indeholder overvejelser om og debat vedrørende personlig og kollektiv kompetenceudvikling. At skolens praktikstuderende giver tilbagemeldinger om, at de oplever et positivt samspil mellem skole og studerende samt en professionel vejledning. Skolens slutevaluering Resultater Målet er nået: Kompetenceudviklingsforløbet med UC-Syddanmark er gennemført med stor tilfredshed. Endelig plan for progression i faget Fysik blev vedtaget i maj/juni. Læsevejlederen blev uddannet. Centeret har med stor succes afholdt ekstern kursusvirksomhed. 66

67 Vidste du, at Specialundervisningscentret har et højt efteruddannelsesniveau blandt pædagoger, lærere og terapeuter? Centret afholder interne kurser for alle medarbejdere, og der er altid tre medarbejdere i færd med at tage diplomuddannelsen inden for specialundervisningsspektret? Teknologiske hjælpemidler indgår i høj grad i specialundervisningen, og der findes også programmer, der kan fange elevernes interesse. Som det kan ses på billedet, kan computerskærmen tillige træne koncentrationen. 10 Skolens styrkeområde(r). Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 En velfungerende helhedsskole. Helhedskolen kører hovedsageligt med en fast lærerstab (faseopdeling), som er meget faglig kompetent i forhold til begynderundervisning. Særlig indsats med læseundervisning. Udeskole som en fast pædagogik på 0. årgang. Fleksibel tilrettelæggelse af ressourcerne med årgangslærere, så der kan gøres en særlig indsats efter behov i de forskellige klasser. Projektklasse, som i tæt samarbejde med PPR tilrettelægger en individuel undervisning til særligt udvalgte elever for at forhindre eksklusion. Inddragelse af IT i undervisningen og stor aktivitet på Forældreintra. Gode samarbejdsrelationer mellem lærere og pædagoger ligeværdigt. Forældre udtrykker stor tilfredshed med skolestarten overfor ledelsen. Bevidst ansættelsesstrategi. Bevidst kompetenceudvikling og efteruddannelse rettet mod begynderundervisning og udeskole. Deltagelse i diverse netværk omkring Helhedskolen. Fællesmøder med lærere og pædagoger. SFO-leder inddrages bevidst i den daglige ledelse af helhedsskolen. Ledelsen har gennemført Walkthough med fokus på den gode undervisning. Vi har haft kontrakt med PU omkring implementering og udvikling af udeskole. 67

68 Andre aktiviteter Indvielse af skolens Ly til udeskole ved Paradissøerne Netværksarbejde med boligforeninger/ politi/daginstitutioner/foreninger i lokalområdet. Udvidet skole-hjemsamarbejde for tosprogede forældre. Deltagelse i Projekt firspring omkring udvikling af biblioteket. Centerets ungdomsgruppe flyttes hjem, så al undervisning nu er samlet på skolen. Etablering af konflikthåndteringsteam på centeret. Opprioritering af parallellægning af fag i skemaet for at forbedre mulighederne for holddeling på tværs af årgange. Udvidet samarbejde med UC-Syd som kontraktskole i den nye læreruddannelse. Aktionslæringsforløb og uddannelse af vejleder til dette. Etablering af Ly ved Paradissøerne i samarbejde med andre forvaltninger og PU. Udveksling og besøg af Comeniussamarbejdspartnere. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Kompetenceudvikling. Indsatsområdet er omfattende og har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Resultaterne viser, at målene er nået. Skolen kan med fordel uddybe, hvori helheden af de forskelligartede tiltag består. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 1,4 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Geografi (0,1 over) og Mundtlig Dansk (0,8 under). Dårligst ser det ud i Samfundsfag (2,5 under) og Retskrivning (2,2 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Præstegårdsskolen: Flere aflysninger af undervisning. Lavere karakterer. Lavere andel i gang med 10. kl./ungdomsudd. 10 mdr. efter afslutningen af 9.kl. Flere lektioner pr. fuldtidslærer. Færre elever pr. lærer. Flere udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Flere udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. Mindre andel af undervisning varetaget af linjefagslærer. Højere elevfravær. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 68

69 Rørkjær Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Den inkluderende Skole via anerkendende tilgang i skolehverdagen Medarbejderne skal arbejde med anerkendende tilgang i teori og praksis. Medarbejderne skal tilegne sig et brugbart redskab i skole-hjemsamarbejdet og i det kollegiale samarbejde: Den anerkendende tilgang. Målet er herved at blive bedre til at kommunikere omkring bl.a. den inkluderende skole. At personalet kan arbejde med ønskemål i stedet for problemmål. At personalet kan benytte et nedtrappende sprog i stedet for et optrappende sprog. Kursus for hele medarbejdergruppen med opfølgning (i alt 1½ dag i december 09 og januar 10). Ledelsen deltager i et teammøde på alle årgange i efteråret 2009, og et af dagsordenspunkterne skal være: Inklusion og de svære samtaler med forældre og i den interne drøftelse på skolen/i teamet. Ledelsen deltager i et teammøde på alle årgange i april måned og følger op på målsætningen for skoleårets indsats. Skolens evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Evalueringen gennemføres i forbindelse med teamsamtalerne. Konkrete resultater: Den gode historie, hvor der sættes fokus på eksempler, hvor indsatsen har virket. At der er praksiseksempler på, at redskaberne virker. At der bliver fortalt Den gode historie i forbindelse med møder på skolen. At skolens mål om at få fællesskabet til at fungere viser sig i personale- og forældretilfredshed. Ledelsen giver karakter på baggrund af handle- og evalueringsplan. Resultaterne danner baggrund for dialog og refleksion med skolechefen i forhold til graden af tilfredshed med resultaterne. Figur 11Ønske: Udvikle "Vi-følelsen" 69

70 Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Idrætsskole At Rørkjær Skole gennem arbejdet som idrætsskole bliver dynamisk skole, præget af glæden ved aktivitet og bevægelse. At skolen og områdets foreninger får et øget samarbejde. At skolen lever op til begrebet en sund skole. Øget parathed og koncentration i undervisningen. Kvalitet i idrætsundervisningen Åben hal for årgang 2 dage om ugen lærere som igangsættere. Morgenløb/aktiviteter 1 til 2 gange ugentlig. Idræt som P-fag i 7. årgang. Øget idræt i 6. årgang. Etablering af et Idrætsudviklingsudvalg med både lærere og pædagoger. Forældreinformation om projektet og skolens målsætninger. Deltagelse i og etablering af et samarbejde med de øvrige idrætsskoler. Spørgeskemaer til interessenter. Kvalitative interviews. Aktivitetstal fra foreningerne. At handlingerne i handlingsplanen bliver igangsat. At elever og forældre i samtaler giver udtryk for, at initiativerne har betydet en positiv forskel. Idrætsskoler i Esbjerg Kommune får betydning igennem de næste år med yderligere initiativer. Derfor vil der blive fulgt løbende op på projektet. Justering af målene og efterfølgende fastlæggelse af evalueringsformerne vi ønsker at inddrage eksterne evalueringspartnere. Figur 12Morgenmotion hver uge på 0. årgang 70

71 Andre aktiviteter Ny legeplads til de yngste. Øget fokus på trafiksikkerhed omkring skolen. Vidste du, at Rørkjær Skole er en sundhedsfremmende skole med sundhedsråd en skolebod med tilbud om et sundt måltid hver dag til elever og ansatte frugtordning trivselsdage legepatrulje og åben hal i frikvarterer? Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Skolen er bl.a. kendetegnet af: Plads til forskellighed. Med 35 klasser er der på Rørkjær Skole rig mulighed for, at initiativer kan sættes i gang og fortsætte over tid. Ansvar for hinanden ansvar for fællesskabet, som medtænkes i såvel faglige aktiviteter som sociale aktiviteter. Skolen har et aktivt sundhedsråd, og vi arbejder med et bredt sundhedsbegreb på skolen. Kost, men også trivsel og velvære. Initiativer, hvor elever har relationer med andre. Morgenløb 0. årg. Venordninger mellem klasserne samt legepatrulje åben hal læsevenner projekt Cirius med elevudveksling i Europa. Skolens arbejde med inklusion begynder i skolestarten, hvor INKA projektet betyder en samlet handleplan for at skabe et godt undervisnings- og klassemiljø. Indholdet, herunder forældreinddragelse, er beskrevet i INKA-arbejdet. Faglig nytænkning: Skolen er medlem af netværk for innovative skoler i Danmark: NEIS. Deltager 2010 i nyt initiativ i Pædagogisk Udvikling omkring den innovative skole. Innovative projekter p.t.: Opfinderspirene 3. årg. Edison 7. årgang Businessclass 10. årgang Struktureret indsats for bedre læsere: Reading Recovery inspireret kursustilbud i skolestarten Læsebånd Læsevenprojekt i samarbejde med 6 andre skoler i DK. Hvordan kan det ses? Billeder og små artikler i dagspressen/på skolens hjemmeside fortæller om forløbene. Mange af projekterne er beskrevet i små foldere henvendt til forældre og netværksdeltagere. Skolens infohæfte indeholder ligeledes beskrivelser. Indsats over I skoleårets planlægning afsættes der tid til aktiviteterne og til arbejdet i planlægningsfasen. år Skolebestyrelsen støtter arbejdet. Indsats i 2009/2010 Vi har udbygget aktiviteter, der støtter: Udvidet åben hal og Sundhedsprojekt vedr. rygning XIT. 71

72 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Den inkluderende skole. Indsatsområdet er omfattende. Der er klare mål og tegn, der viser, at skolen er på rette vej. Skolen kan med fordel uddybe handleplanen, særligt handlingerne mellem kurset og teammødet med ledelsen. Ligeledes kunne det nævnes, hvordan elever og undervisning berøres. Indsatsområdet Idrætsskole. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handleplaner og evaluering. Særligt er handleplanen uddybet og konkret, ligesom evalueringsplanen er omfattende. Der er tegn på, at skolen er på vej mod målene. Skolen kan med fordel tydeliggøre, hvor omfattende indsatsen er, da kun 6. og 7. årgang nævnes. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,1 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Dansk Orden (1,0 over) og Geografi (0,7 over). Dårligst ser det ud i Mundtlig Dansk (1,2 under) og Kristendomskundskab (1,0 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Rørkjær Skole: Højere klassekvotient. Flere spor. Flere elever pr. lærer. Al undervisning varetages af linjefagslærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 72

73 Skads Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Vision for Den inkluderende Skole. Inklusion sikret gennem fortsat udvikling af skolens teamstruktur, styrkelse af skolens læringsmiljø, samt af AK-arbejdets organisering. Det betyder: Implementering af LP-modellen. Etablering af centralt AKT-tilbud på skolen. Udvikling af klasserumsledelse i alle skolens klasser (KASA). Systematisk arbejde med LP- modellen (2.år er implementeringsåret). Skolens Udviklingsudvalg er opfølgningsgruppe omkring LP-modellens implementering. Der sker parallellægning af fag i skoleåret med udvidelse af mulighed for holddeling til følge. Specialundervisningslærerne arbejder på faste årgange. Der etableres en udviklingsgruppe i forbindelse med etablering af Pusterummet (AKT-tilbud). Udviklingsgruppen skal konkretisere Pusterummets indhold og organisation på baggrund af erfaringerne. Der etableres en udviklingsgruppe omkring implementering af KASA i Ledelsen deltager 1 gang i samtlige LP-årgangsteammøder Ledelsen evaluerer implementering af LP-modellen med udviklingsudvalget. Erfaringerne med Pusterummets indhold og organisation drøftes med udviklingsgruppen omkring Pusterummet. På Pædagogisk Råds møde drøftes erfaringerne med Pusterummet, samt erfaringerne med parallellægning af fag og med specialundervisningslærere på faste årgange. Resultatet af Udviklingsgruppen om KASA-modellen drøftes på Pædagogisk Rådsmøde med henblik på igangsættelse i skoleåret Skolens ledelse har deltaget i 6 møder med skolens LP-tovholdere. Skolens ledelse har selv gennemført det elektronisk baserede LP-kursusforløb LP-metodens analyse og handledel er en bredt funderet måde at angribe opgaverne på blandt skolens medarbejder og ledelse, fordi der ofte refereres til LP-modellens tankegang og metode. At Pusterummets indhold, rammer er nedskrevet, afprøvet og revideret. At medarbejderne ønsker at arbejde videre med anerkendende kommunikation, klasserumsledelse, KASA. Medarbejderne og ledelsen refererer til LP modellens tankegang, begreber og metode. Udviklingsudvalget ønsker, at medarbejderne får mere uddannelse i LP metodens elementer som Anerkendende kommunikation og Klasserums-ledelse. Medarbejderne ønsker flere parallellagte timer i prøvefagene i fase 3 for at fremme holddeling i Der er tilfredshed med, at specialundervisningslærerne arbejder på faste årgange/faser. Det fremmer fagligheden. Udviklingsgruppens beskrivelse af Pusterummets indhold og organisation er drøftet på Pædagogisk Råd og vedtaget og bekendtgjort på skolens hjemmeside. Resultatet af udviklingsgruppen omkring KASA s arbejde drøftet på Pædagogisk Rådsmøde. Medarbejderne ønsker kursus i anerkendende kommunikation, klasserumsledelse, KASA i skoleåret Dette er programsat

74 Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan God ledelseskodeks. At sætte fokus på den gode praksis. At bidrage til en fælles refleksion over kvaliteten i undervisningen. At sætte pædagogisk ledelse i fokus. Walk Through. 3 uanmeldte besøg på 6-8 uger. Besøg á 5-10 minutter Der kikkes på kendte kendetegn for god praksis ( dét der virker, som i LP modellen). De kendte kendetegn (fokuspunkter) er bekendtgjort på Pæd. Rådsmøde. Opfølgningssamtale efter de 3 besøg med alle lærere. Coaching. At ledelsen fortæller om kurset Lederen som kommunikator med elementer som Anerkendende Kommunikation, Klasserumsledelse. At ledelsen orienterer om, hvorledes coaching kan benyttes som et værktøj i dialogen med medarbejderne. At ledelsen forsøgsvis gennemfører 2 PLUS samtaler i som en coachende samtale, således at coaching afprøves som redskab. Skolens evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Resultatet af Walk Through diskuteres på et Pædagogisk Rådsmøde. Coaching evalueres med de 2 involverede medarbejdere efter PLUS samtalerne. At der i Walk Through sættes fokus på gode eksempler, f.eks. en målrettet opstart på lektionen. Og man samler op på erfaringerne. At MED udvalget har vedtaget retningslinjer for Walk Through. At begreber (fra LP og KASA) som anerkendende kommunikation og klasserumsledelse efterspørges af medarbejderne, som noget man vil uddannes videre i. At medarbejderne ønsker at høre mere om begrebet coaching. Erfaringerne fra Walk Through forløbet er drøftet i Pædagogisk Råd. Det opleves som vigtigt af medarbejdere og ledelse, at Walk Through er udgangspunkt for en opfølgningssamtale samrefleksion over medarbejderens praksis. Walk Through er et accepteret ledelsesredskab. MED-udvalget har vedtaget retningslinjer for Walk Through. At medarbejderne bliver uddannet i begreberne Anerkendende kommunikation Klasserumsledelse KASA i skoleåret af PU-konsulent Malene Birgertoft. PLUS samtalen er gennemført som en coachingsamtale med 2 medarbejdere og evalueret med disse. Coaching er drøftet i udviklingsudvalget med henblik på, hvordan alle medarbejderne får mere viden om begrebet coaching i

75 13IT integreres i undervisningen Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Hvad er der i skoleåret 2009/2010 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Velfungerende Helhedsskole. Godt kollegialt samarbejde. Fagligheden er højt prioriteret. Trivsel blandt elever og medarbejdere. IT- inddragelse i undervisningen. LP-kortlægningsundersøgelse. APV understøtter dette. Faseopdeling af skolen. Mobbepolitikken anvendes mest forebyggende. Stor forældreopbakning. IT-hardware har høj udnyttelsesgrad. Bevidst ansættelsesstrategi. Opdeling af skolen i 3 faser. Stor fokus på skolens kompetenceregnskab. Ledelsen fører samtaler med diverse koordinatorer. Teamudviklingssamtaler med årgangs-/lp-teams. Ledelsen gennemfører Walk Through med efterfølgende opfølgningssamtaler. Vidste du, at Skads Skole har Danmarksrekord i lejrskoler? På Skads Skole er fagligheden blevet styrket ved, at skolen er blevet faseopdelt? Skads Skole inddrager naturen omkring skolen i undervisningen? 75

76 Andre aktiviteter Der etableres en multibane i samarbejde med de lokale foreninger. Hele skolen arbejder med LP- modellen. Der er etableret legepatrulje og frikvartersvenner. Der arbejdes på at få Grønt Flag og opgradering af biologilokalet. Øget fagligt fokus på prøvefagene og på læsning. Øget fokus på bevægelse i Helhedsskolen. Skolen er involveret i forberedelse af Den nye Multihal. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Den inkluderende Skole. Indsatsområdet er omfattende, og der er god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Særligt mål og handleplan er konkrete og uddybede. Resultater viser, at skolen har nået eller er på rette vej mod målene. Indsatsområdet God ledelseskodeks. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Særligt er resultaterne uddybede, konkrete og fremadrettede. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,6 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Dansk Orden (0,4 over) og Læsning (0,2 over). Dårligst ser det ud i Matematisk Problemløsning (1,5 under) og Mundtlig Engelsk (1,3 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Skads Skole: Større andel af eleverne i SFO. Flere lektioner pr. fuldtidslærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 76

77 Spandet-Roager Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Sundhed, Tryghed og Trivsel. Det er vores vision at skabe den bedst mulige skole, hvor sundhed på alle områder prioriteres højt. Sundhed dækker både den fysiske og psykiske sundhed det være sig for alle ansatte og elever på skolen. Vi ønsker en skole med engagerede og professionelle lærere og pædagoger, som sammen arbejder for den optimale læring og trivsel for vores elever, samt fremmer deres handlekompetencer til at træffe sunde valg. Alle på skolen skal færdes i et godt arbejdsmiljø og føle glæde og tryghed i hverdagen. Vores mål er at formulere en Sundhedspolitik med relevante tilhørende underområder. Skolens egen handleplan Kortlægning og beskrivelse af nuværende tiltag med henblik på forbedringer og justeringer: - Dette gælder for den fysiske sundhed: Kostpolitik mad og måltider i skolen, Leg og frikvartersaktiviteter - herunder Legepatrulje, Idræt og Bevægelse. - Indenfor psykisk sundhed arbejdes der med: Intern og ekstern kommunikation, lærernes psykiske arbejdsmiljø, AKT, Trivsel og mobning, Inklusion. Konkrete tiltag: - Formulering af kommunikationsstrategi. - Fokus på anerkendende kommunikation både mellem ansatte/ansatte; ansatte/elever, elever/elever. - Ro og tid til spisning i klassen. - Fortsættelse af Legepatrulje. - Der udarbejdes en inklusionsstrategi som implementeres i løbet af foråret. Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater - Undervisningsmiljøvurdering udarbejdes i efteråret Forældrefeedback på madpakkespisning. - Klassemøder med fokus på elevernes trivsel. - Team- og PLUS-samtaler. - Sundhedspolitikken bliver færdigbeskrevet. - Kommunikationen er blevet mere anerkendende. - Skolens psykiske arbejdsmiljø forbedres øget trivsel hos alle ansatte. - Elever oplever gode frikvarterer. - Sunde madpakker, som bliver spist. Første slutevaluering bliver, når politikken er færdigformuleret. Dette forventes med skoleåret 2011/12. Ansatte og elever oplever skolen som et rart og trygt sted med høj grad af trivsel. En skoledag med bevægelse, trivsel og sunde madpakker er en selvfølge for alle. 77

78 Vidste du, at på Spandet-Roager Skole... Er vi rigtig gode til skæve børn? Er vi rummelige og kreative? Er vi gode til at møde børnene på deres niveau både fagligt og socialt? Har lærerne fået nyt lærerværelse og forberedelseslokale? To gange om ugen læser 5.kl. for deres læsevenner i kl. Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Tidlig indsats til børn med særlige behov. - Behovet for AKT-støtte er dalende for de ældre klasser. - Eleverne tilegner sig brugbare redskaber til de svære situationer, hvilket giver færre konflikter. - Lærerne oplever et roligere læringsrum. - Udover handleplaner føres dagbog for alle AKT-elever. -Skolen har en fuldtids skolepædagog ansat som AKT-lærer. - Individuelle og gruppesamtaler mellem AKT og elever. - Faglig sparring og supervision af team/lærere. - Udvidet forældresamarbejde (evt. med hjemmebesøg). - Skolens AKT-lærer deltager på teammøder, under pkt. Elever. - Præcisering af roller AKT-lærer og klasselærer. - Udbyggelse af Bekymringspapirer. - Fokus på ansøgninger om AKT-støtte til elever/klasser med henblik på, at støtten går til de rigtige elever, og at den bliver mere målrettet. - Udarbejdelse af handleplaner for alle AKT-elever. - Ekstra fokus på førskolegruppen. 78

79 Andre aktiviteter Hele skolen har arbejdet med Cooperative Learning. På Vittenbergskolen/ Spandet-Roager Skole arbejder ledelsen som et velfungerende team, bl.a. med brug af coaching. Opstart på Projekt Udeskole Fra skoleåret 2010/2011 flytter vi jævnligt skolen i skoven. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Sundhed, Tryghed og Trivsel. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Særligt evalueringsplanen er konkret og uddybet, og der er tegn på, at skolen er på rette vej. Handleplanen har konkrete elementer, men skolen kan med fordel konkretisere, hvad det vil sige at have fokus på anerkendende kommunikation. I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Spandet-Roager Skole: Lavere klassekvotient. Få spor. Ingen aflysninger af undervisning. Færre lektioner pr. fuldtidslærer. Mere undervisning. Flere udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Flere PC er ifht. antal børn. Mindre andel af undervisning varetaget af linjefagslærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 79

80 Spangsbjergskolen Indsatsområde Mål for indsatsområdet Vision for undervisning. Formål med indsatsområdet er, at der i undervisningen skabes progression i naturfagene vertikalt og horisontalt - og udvikles faste procedurer for videndeling i disse fag. Mål: Analyse af indhold i Natur/Teknik, Biologi, Geografi, og Fysik/Kemi, fra Årgang. Fastlægge emneliste, så progressionen i fagene og fagmålene (trinmål og slutmål) overholdes. Indholdet i undervisningen tilpasses de undervisningsmaterialer, skolen har, og/eller der stilles forslag om indkøb af nye uv-materialer. Udvikling af metode til systematisk intern videndeling i naturfagene. Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Arbejdsgruppe nedsættes. Analyse foretages og drøftes i Pæd. Råd. Drøftelse i fagteam. Endelig plan udarbejdes. Drøftes i bestyrelse. Model for videndeling baseret på PersonaleIntra udarbejdes og præsenteres og drøftes på Pæd. Råd. Arbejdet følges af skoleledelsen på 2 møder før jul og 2 møder efter jul. I skoleåret 2010/2011 evalueres planens anvendelse i undervisningen på teammøder. Arbejdsgruppe nedsættes. Drøftelse på Pæd. Råd og bestyrelse sker. Materiale udarbejdes. Der foreligger nu en 40-siders progressionsoversigt med årsplaner i emneform samt de første tiltag til videndeling på Intra. Arbejdet med funktionel Intra-baseret videndeling fortsætter i 2010/11. Evaluering af virkning af planen evalueres på teammøder i 10/11. Indskrives i skolens strategiplan. 80

81 Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Fagteam og kompetenceudvikling. at styrke og videreudvikle samarbejdet mellem underviserne indenfor de enkelte fag. at kompetenceudvikle via videndeling. at kompetenceudvikle via deltagelse i netværk. Med udgangspunkt i pæd. arrangement med Bodil Nielsen (Mål og evaluering) nedsættes som et pilotprojekt fagteam (i stedet for fagudvalg) i Dansk, Matematik, Engelsk, Geografi, Biologi og Fysik/Kemi. Fagteamene har til opgave at drøfte udviklingen i undervisningen i faget og udarbejde skabelon til årsplan. Formanden deltager i kommunale netværk og videreformidler i fagteamene og på Pæd. Råd møder. Fagteamene stiller forslag til et system til registrering og deling af selvudviklede materialer. Ledelsen deltager i opstarts- og midtvejsmøde i teamene. Evalueres på PR-møde. Skabelon til årsplaner udarbejdes. Deltagelse i netværk sker. Orientering på PR-møder sker. System til registrering af materialer udarbejdes. Arbejdet i fagteam medfører videndeling og kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Input fra kommunale netværk er givende for denne kompetenceudvikling. Årsplanskabeloner for alle klassetrin og system til deling af materialer kræver mere tid, end der var til rådighed. Fortsættelse af arbejdet sker i skoleåret 11/12, da de kommunale netværk er på pause i 10/11. Skrives ind i skolens strategiplan. Andre aktiviteter: Skolen har gennemført forsøgsarbejde med undervisningsassistenter i specialklasser. Undervisningsministeriet har støttet dette udviklingsarbejde. Skolen er i fuld gang med at udarbejde læsestrategi. Skolen har afholdt læseuger med alle faglærere involveret: Læsning- et fælles ansvar. Skolen har afsluttet arbejdet med strategi for evalueringskultur. Skolen har påbegyndt et samarbejde med EUC-Vest om udskoling af specialklasseelever. Skolen har revideret arbejdsform i Pædagogisk Råd. Skolen har været på pædagogisk/faglig weekend: drenge/pige pædagogik. På Pædagogisk Råd møder fortælles Den gode historie. SFO har drøftet mål og indhold og arbejder med brugerevaluering. 81

82 Vidste du, at Eleverne på Spangsbjergskolen i 5.klasse har et sundhedsfag, der integrerer elementer fra Hjemkundskab og Idræt? Det populæreste valgfag på klassetrin er Tur/Natur, hvor eleverne prøver sig selv af i naturen? Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Faglighed. AKT-indsats. Test og Prøver i relation til social profil. Elever/forældre i AKT-problemer oplever, at disse tages alvorligt, og at skole og hjem i samarbejde handler derpå. Dokumenteret i sagsbehandlingen på specialcentermøde. Fokus på faglighed ved ansættelse og kompetenceudvikling af personale og ved indkøb af undervisningsmateriale. Afsat ressourcer til AKT-arbejde. Arbejdet med inklusionskultur i organisationen. Kompetenceudviklet personalet. Indsats i 2009/2010 Projekt læsning: en sag for alle. Internt kursus i CD-ord for alle. 82

83 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Undervisning. Indsatsområdet har sammenhængende mål, handlinger og evaluering. Særligt er målene uddybede og konkrete. Resultaterne viser, at nogle mål er nået, og man i øvrigt er på rette vej. Indsatsområdet Fagteam og kompetenceudvikling. Indsatsområdet har sammenhængende mål, handlinger og evaluering. Særligt mål og handleplan er konkret og uddybet. Skolen kan med fordel konkretisere de foreløbige resultater. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,1 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Matematisk Problemløsning (1,3 over) og Tysk, Fysik/Kemi og Læsning (0,4 over). Dårligst ser det ud i Historie (0,7 under) og Kristendomskundskab (0,6 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Spangsbjergskolen: Højere klassekvotient. Lavere andel i gang med 10. kl./ungdomsudd. 10 mdr. efter afslutningen af 9. kl. Mindre undervisning. Færre udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Højere elevfravær. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 83

84 Sønderrisskolen Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Kulturel bevidsthed. Undervisningen på alle årgange: Elevmedbestemmelse i indhold omkring arbejdet med årets kulturemne En tidsrejse i og omkring Ribe Natur/Kultur. I undervisningsforløb inddrages kunst og kultur. I forbindelse med dette arbejde forholder eleverne sig til kunsten og kulturen både med hensyn til etik og æstetik. Eleverne: Møder eksempler på og arbejder i løbet af året med kulturel mangfoldighed. Deltager aktivt i beslutningsprocesser omkring kunst og kulturemner i undervisningen. Oplever at være med i et stort fællesskab med engagement omkring kunst og kultur. Medarbejderne: Anvender bl.a. kunst og kultur i udvikling af en innovativ lærings- og videnkultur. Teamet drøfter løbende, hvordan vi er gode kulturformidlere og konstruktive rollemodeller på kunst og kulturområdet. Ledelsen: Er ansvarlig for kunst og kulturoplevelser i løbet af skoleåret for medarbejderne. Ledelsen drøfter Kulturel bevidsthed og daglig praksis ved PLUS-samtalerne og ved teamsamtalerne. Ledelsen ønsker at være synlig ved kulturelle arrangementer med skolens elevers medvirken og ved arrangementer på skolen for eleverne. Ledelsen vil arbejde på, at der fortsat skabes kulturel bevidsthed i lokalområdet. Ledelsen vil arbejde på, at de kulturelle arrangementer, som kommer til Esbjerg, også kommer til gavn for elever på skolen. Det kan f.eks. være sangerdyst og teaterfestival. Forældrene: Skolen ønsker, at forældre tilbydes kulturelle arrangementer, med og uden elevmedvirken. Skolen ønsker, at forældrene bakker elevernes arbejde omkring kunst og kultur op i såvel hverdag som til fest. Eleverne: Alle elever tilbydes kulturelle oplevelser og arbejder med at skabe kultur enten i udvalgte fag eller i en projektorganiseret undervisning. Alle elever skal i løbet af skoleåret besøge Ribe. Medarbejderne: Alle medarbejdere skal besøge Ribe. Alle medarbejdere skal udfordres på anden vis på det kulturelle område. Fastholde kulturelle ting som bogklub, enkelte personaletilbud i løbet af året. Ledelsen: Arbejder aktivt med og omkring Sønderrisdage. Sørger for, at der kommer rum og tid til kulturelle tiltag til såvel elever som medarbejdere i løbet af skoleåret. Forældrene: Skolen sørger for invitationer til alle relevante kulturelle arrangementer, hvor familien kan inddrages. Det kan være Luciaoptog, ferniseringer (både med professionelle kunstnere og elevarbejder). Eleverne: Gennem portfolioarbejdet ses tegn på kulturel bevidsthed hos den enkelte elev. 84

85 Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Teamsamtalen: Her vurderes afviklede og planlagte arrangementer i forhold til indhold og elevers medbestemmelse. Vurdering af implementeringen af emnet Kulturel bevidsthed i forhold til den daglige undervisning, samt eksempler på innovative undervisningseksempler med inddragelse af kunst og kultur. Teamet: Melder en kort evaluering på Intra af årgangens arbejde med Kulturugens emne En tidsrejse i og omkring Ribe Natur/Kultur inden udgangen af april Personalesamtalen: Hvordan er Kulturel bevidsthed inddraget i den daglige undervisning i de forskellige fag? Pædagogisk råd: Vurderer hvor der skal ske justeringer af skolens princip og yderligere indsatsområder i de(t) kommende skoleår. Det sker i slutningen af skoleåret Ledelsen og kulturudvalget er ansvarlig for et oplæg til drøftelse i team og på Pæd. Råd (medio maj). Forældrene: Ledelsen og Kulturudvalget vil sørge for en undersøgelse i forældregruppen. Alle årgange deltager i arrangementer vedr. Ribes jubilæum. Alle årgange benytter Skoletjenestens tilbud. Alle årgange udstiller produkter og resultater på Stjernetorvet og/eller på biblioteket. Produkter i alle elev- og teamportfolio. Alle klasser deltager i minimum to kulturtilbud yderligere end normalt. Alle medarbejdere inddrager Ribes jubilæum i planlægningen af undervisningsforløb. Elevdeltagelse i planlægningen af kulturelle tilbud. Skolen nåede målene på de fleste områder. Ikke mindst deltagelse i ekstra kulturelle tilbud og i Skoletjenesten har været en succes. Det har været en udfordring, at tilbuddene omkring Ribe By s jubilæum kom meget sent i skoleåret. Elevernes deltagelse i planlægning har mest været praktiseret på årgangs- og klasseniveau. Kulturtrappen justeres i oktober/november 2010 senere end forventet. 85

86 Andre aktiviteter: Sønderrisskolen arbejder tæt sammen med foreningslivet i byen Sønderris, og har været med i oprettelse af Sønderris Lokalråd i Sønderrisskolen er fortsat behjælpelig med en effektiv udnyttelse af lokaler på skolen, p.t. er 3 lokaler udlånt til Den aldersintegrerede Institution. Sønderrisskolen har som den eneste skole i kommunen modtaget 9 Grønne Flag. Sønderrisskolen er praktikskole. Alle medarbejdere skal i skoleåret på et teamudviklingsprojekt i samarbejde med Pædagogisk Udvikling: Hen imod innovativ skole. Skolen arbejder meget målrettet med læseindsat på alle skolens årgange. Skolen udvikler inklusionsarbejdet, blandt andet i dialog med og i tæt samarbejde med Sønderrisgruppen. Sundhedsprofil og Sundhedsfremme. Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Skolen er god til at tage imod og rumme mange forskellige elever. Skolen har en klar profil på følgende 3 områder: Miljø, Kultur og Sundhed. Vidste du, at.., Alle Sønderrisskolens pædagogiske medarbejdere er på teamudviklingskursus i skoleåret ? Sønderrisskolen er en af kommunens 4 innovationsskoler? Sønderrisskolen fastholder lektionslængden på 60 minutter, nu på 2.år? 86

87 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Kulturel bevidsthed. Indsatsområdet er omfattende, og der er god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Særligt tegn/resultater er konkrete og viser, at skolen har nået de fleste mål. Skolen kan med fordel forkorte og konkretisere mål og handleplaner. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,1 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Læsning (0,7 over) og Mundtlig Engelsk (0,6 over). Dårligst ser det ud i Skriftlig Engelsk (0,6 under) og Matematiske Færdigheder (1,0 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Sønderrisskolen: Større andel af eleverne i SFO. Færre udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Flere PC er ifht antal børn. Flere udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 87

88 Tjæreborg Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Det skolepolitiske indsatsområde: Sundhed, Tryghed og Trivsel. Udarbejde en Mad & Måltidspolitik for skolen. Med udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Sundhedspolitik, skolens principper for Mad og Måltider og retningslinjer for drift af TUTTEN, Tjæreborg Skolecafe - udarbejdes en samlet Mad & Måltidspolitik for skolen. Nedsætter en arbejdsgruppe. Tilfører gruppens medlemmer ressourcer til at løse opgaven. Udarbejder en procesplan for opgaven. Gennemfører en evaluering af Evaluering af med forældre og elever som respondenter. Ved udgangen af skoleåret 10/11 vurderes, i hvor høj grad Mad & Måltidspolitikken har ændret på skolens planlægning af: - Forældrearrangementer. - Afslutninger. - Ekskursioner. - Lejrskoler. - Undervisning i faglige uger. Samt: - Skolecafeens sortiment. - sortiment. - Madordninger i skolens SFO. Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Faglig uge med fokus på kost og bevægelse er planlagt i skoleåret 09/10. Ændret sortiment i Tuttens løssalg og Slutevalueringstidspunkt fastsættes, når den endelige politik og handleplanen for denne er vedtaget i råd og forældrebestyrelser. Det forventes at være relevant ved udgangen af skoleåret 11/12. Vidste du, at Tjæreborg Skole er innovationsskole i SPACE- projektet, et forskningsprojekt udarbejdet af Region Syddanmark? 88

89 Indsatsområde Skolen har i de sidste to år arbejdet med det skolepolitiske indsatsområde Den inkluderende Skole Afledt heraf er forsøgsprojektet Oasen et rum i indskolingsområdet for elever fra klasse. Mål for indsatsområdet Forsøgsprojektets mål er på en uformel, fleksibel og hurtig måde at yde faglig og personlig støtte til enkelte elever. Støtten kan ydes i Oasen eller på klassen. Projektet er et supplement til skolens støttecenter. Skolens egen handleplan - Oasen bemandes med én pædagog dagligt i tidsrummet Oasen kan modtage ca. 4 elever ad gangen. - Oasen indrettes, så der er en god atmosfære og stemning. - Pædagogen arbejder ud fra en anerkendende tilgang til barnet. - Pædagogen arbejder tæt sammen med barnets forældre, lærere og klassepædagog. - Der arbejdes fremadrettet mod inklusion i skolens og fritidsordningens fællesskab. - Der samarbejdes med skolens støttecenter. - Oasen har en akutfunktion i forhold til klasserne i indskolingen. Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater - Maj 2011 udarbejdes et evalueringsskema, som udfyldes af indskolingens pædagoger, lærere og brugernes forældre. - Elever har benyttet Oasen i frikvarterer og har derved fået rolige og konflikt - frie pauser. - Konfliktfrie pauser har givet gode indlæringsmuligheder før og efter pauserne. - Elever med koncentrationsvanskeligheder finder ro og vender styrket tilbage til klasseundervisningen. - Elever med sociale vanskeligheder vender styrket tilbage til fællesskabet i klassen. - Klassen har fået ro til undervisningen og overskud til igen at rumme en elev med særlige behov. Skolens slutevaluering Resultater Oasen er planlagt som et treårigt forsøg med midtvejsevaluering maj Andre aktiviteter: - I fase 1 og 2 arbejdes efter KASA- modellen. 89

90 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Tjæreborg Skole har også i 09/10 arbejdet målrettet og kontinuerligt på, at eleverne bevæger sig mere 1. i skoletiden 2. i frikvartererne 3. efter skoletid. Emneuger med bevægelse som tema. Knap 400 hold fra 30 forskellige skoler deltager i Skolemesterturneringen. Forældrene informeres af ledelsen om skolens tiltag på forældremøder i august/ september. Diverse mødereferater fra møder i: Idrætsskolegruppen, afdelingsmøder i indskolingen, Pædagogisk Råd, personalemøder i SFO og Skolebestyrelsen. Udpegning af turneringsledere til igangsætning af pauseaktiviteter for elever i overbygningen. Åben hal. Opgradering af vores udendørsfaciliteter. Kontinuerlige møder med alle skolens idrætslærere og pædagoger. Turneringer for mellemtrinnet på multibanen. I perioder arrangeres løbebånd for alle klasser på hele skolen. I samarbejde med TIF planlægges Skolemesterskaberne i 5-mandsfodbold. Siden 2006 har Tjæreborg Skole været én af Esbjerg Kommunes idrætsskoler, hvilket især i 09/10 har givet anledning til samarbejde på tværs af skolerne. Et samarbejde, som i det nuværende skoleår udmønter sig i diverse skoleturneringer. Tjæreborg Skole som innovationsskole i SPACE- Projektet, et forskningsprojekt udarbejdet af Region Syddanmark. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Sundhed, Tryghed og Trivsel. Indsatsområdet har klar og konkret handleplan, ligesom evalueringsplanen er uddybet. Skolen kan med fordel uddybe målene for og tegn/resultater af indsatsen. Indsatsområdet Den inkluderende Skole Oasen. Indsatsområdet har sammenhængende mål, handlinger og evaluering. Der er tegn på, at man er på rette vej. Skolen kan med fordel allerede nu konkretisere, hvad/hvordan indsatsen evalueres. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,1 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Læsning (1,6 over) og Mundtlig Engelsk (1,4 over). Dårligst ser det ud i Fysik/Kemi (1,5 under) og Matematisk Problemløsning (1,1 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Tjæreborg Skole: Højere klassekvotient. Højere andel i gang med 10. kl./ungdomsudd. 10 mdr. efter afslutningen af 9.kl. Flere elever pr. lærer. Mere undervisning. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 90

91 Vadehavsskolen Skolepolitisk indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Sundhed, Tryghed og Trivsel. At sikre de politiske visioner og målsætning på området. At styrke sundhed, trivsel, engagement, kommunikation og åbenhed i dagligdagen. At udvikle og fastholde gode og sunde livskvaliteter. At alle ansatte er positive rollemodeller. At eleverne er motiverede og positive, og at forældrene er aktive medspillere i deres børns skolegang. Sundhed, tryghed og trivsel indgår som elementer i den almindelige undervisning og tages op som et punkt på forældremøderne (forventningskatalog). At forældrene er aktive i at fremme sunde livskvaliteter. At vedligeholde et trygt og godt undervisningsmiljø. At lærergruppen løbende er opmærksomme på ændret elevadfærd. At eventuelle problemstillinger drøftes i LP-teamet samt med skolens ledelse. Løbende evalueringer i de enkelte LP-team. Løbende opfølgning via skole- hjemsamarbejdet. Element i de årlige personale- og teamsamtaler. Den seneste APV og Undervisningsmiljøundersøgelse fra foråret 2010 viste positive tilbagemeldinger på området. Der forefindes ingen slutevaluering, da indsatsområdet anses som værende en løbende proces. Vidste du, at To årgange på Vadehavsskolen i flere år har været i udeskole en hel dag hver 14. Dag? 14O.A, Vadehavsskolen, er i udeskole ved Skyttehuset 91

92 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 At udviklingsprojektet, KASA, er blevet til en skolekultur på Vadehavsskolen, således at KASA blandt skolens elever, forældre og ansatte er blevet en del af hverdagen. At den anerkendende tilgang praktiseres. At der ikke skældes ud. At der ikke sendes elever på kontoret. At der gives alternativer og henstillinger. At KASA praktiseres af alle lærere og pædagoger på alle klassetrin. At KASA-mappen ligger synlig på katederet i hvert klasselokale. Nye forældre, nye elever og nyansatte informeres og oplæres i KASA. At der som dokumentation findes en intern og kommunal evaluering af KASA med besvarelser fra elever, forældre og ansatte. PU har udgivet en kommunal folder om KASA. En løbende evaluering, justering og italesættelse af KASA. Oplæg fra AKT-teamet om anerkendende tilgang til eleverne. At AKT-teamet og ledelsen værner om KASA og sikrer en systematisk opfølgning, således at KASA forbliver en del af skolens identitet. At KASA er fast punkt til Pædagogisk Råd- og teammøder. At AKT-lærerne følger op på KASA-mapperne en gang om måneden. Andre aktiviteter LP-modellen Vadehavsskolens skoleudviklingsprojekt LP-modellen praktiseres struktureret og loyalt i alle team. Det forventes at blive en del af skolekulturen. Tiltag i skoleåret for at fastholde og videreudvikle LPmodellen. At uddanne flere tovholdere for at sikre rekruttering af disse. At nyansatte klædes på til teamsamarbejdet gennem et E- learningsforløb fra august til oktober. At alle tovholdere opkvalificeres i efteråret på et særligt tilrettelagt kursus for tovholdere. LP-team i arbejde 92

93 Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Sundhed, Tryghed og Trivsel. Der er brugt konkrete systematiske evalueringsformer (APV og UMV), der viser tegn på, at skolen er på rette vej. Skolen kan med fordel konkretisere mål, handleplaner og evalueringsplan. I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Vadehavsskolen: Få aflysninger af undervisning. Flere lektioner pr. fuldtidslærer. Flere PC er ifht. antal børn. Flere udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. Al undervisning varetages af linjefagslærere. Lavere elevfravær. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 93

94 Valdemarskolen Indsatsområde Kompetenceudvikling - Cooperative Learning. Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan. Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater At kvalificere undervisningen. At Cooperative Learning er et element i den daglige undervisning. Dels individuel kompetenceudvikling, og dels fælles kursusvirksomhed for alle. Påbegyndt i skoleåret 2009/10 videreførelse i skoleåret 2010/11 er planlagt og tidsfastsat. Evaluering af arbejdet med at anvende og implementere Cooperative Learning foretages undervejs i forløbet i samarbejde med konsulenter fra Pædagogisk Udvikling. Delevaluering er foretaget i Pædagogisk Råd foråret Principperne i Cooperative Learning anvendes allerede nu i væsentligt omfang i undervisningen. Cooperative Learning indgår ligeledes som element i skolens hverdag, mødevirksomhed, mv. Skolens slutevaluering Resultater Der slutevalueres 11. april Her er planlagt: Videndeling og udveksling af gode erfaringer vedrørende såvel mål som proces. Dette vil efterfølgende blive grundlag for bindende aftaler om skolens videre arbejde med Cooperative Learning. Andre aktiviteter: - Arbejdet med Nyt værdigrundlag er påbegyndt. - Den nyligt vedtagne handleplan for læsning implementeres. - Elementer fra skolens nye Sundhedspolitik er en obligatorisk del af alle klassers årsplaner årgang arrangerer idrætsdage for samtlige skolens øvrige elever. - Der skal etableres bedre faciliteter til brug for Udeskole i Ribe Plantage. - Der udarbejdes lokal læseplan for Natur/Teknik. - Madordningen, hvor alle elever har mulighed for at købe sund mad, videreudbygges. 94

95 Indsatsområde Sundhed, Tryghed og Trivsel - Idrætsskole. Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? At bidrage til bedre almen sundhedstilstand og trivsel hos børn og unge. At øge forudsætninger og motivation for skolens undervisning. At tilskynde børn og unge til at engagere sig i den organiserede idræt. Motion, krop og bevægelse i den ekstra tid i helhedsskolen. Flere idrætstimer i årgang. Mulighed for at tilvælge yderligere idrætstimer i og i 7. Årgang. Udarbejdelse af sundhedspolitik. Etablering af legepatrulje. Deltagelse i projekt SPACE. Deltagelse i projekt Bevæg dig glad. Etablering af madordning på skolen. Øget samarbejde med den organiserede idræt. Deltagelse i samarbejde og aktiviteter med de øvrige idrætsskoler. Ovennævnte handleplan er evalueret i Elevråd, Pædagogisk Råd og Skolebestyrelse. Spørgeskema til elever. Ekstra aktivitetsmuligheder i årgang evalueret i forbindelse med evaluering af helhedsskole. Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater At aktiviteterne i Skolens egen handleplan er iværksat. At elever, ansatte og forældre tilkendegiver, at aktiviteterne i handleplanen virker i den ønskede retning. At handleplanen videreføres i kommende skoleår. Internt evalueres løbende skolens aktiviteter i forbindelse med Idrætsskole - projektet. Overordnet evalueres handlinger og indsatser i forbindelse med projekt Idrætsskole i samarbejde med Esbjerg Kommunes Sundhedsafdeling. Evalueringen består af dataindsamling, aktivitetsskemaer og fokusgruppeinterviews. Projekt SPACE evalueres i samarbejde med Syddansk Universitet. Vidste du, at.. Valdemarskolen har eget husorkester? Vidste du, at alle elever kan købe sund mad på skolen? 95

96 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Tilbud, aktiviteter og oplevelser for eleverne, som supplerer den daglige undervisning. Den musiske dimension. Idræt, krop, motion og bevægelse. Trivsel og social sammenhængskraft. Er kontraktskole for UC Syddanmark, samarbejde om faglighed og pædagogik. Mange aktiviteter, der især underbygger det musiske og det idrætslige. Er idrætsskole. Indsatser med fokus på trivsel, tryghed og samarbejde. Mange lærerstuderende. Indsats over år Anvendelse af resurser til understøttelse af skolens profil og styrkeområder. Lærersamarbejdet underbygger og tilskynder mange aktiviteter for eleverne. Aftale med UC-Syddanmark om fremtidigt samarbejde om uddannelse af nye lærere. Indsats i 2009/2010 Se ovenfor. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Kompetenceudvikling Cooperative Learning. Indsatsområdet har sammenhængende mål, handlinger og evaluering. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Indsatsområdet Sundhed, Tryghed og Trivsel Idrætsskole. Indsatsområdet har sammenhængende mål, handlinger og evaluering. Særligt skolens handleplan og planlagte evalueringer er omfattende. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,4 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Skriftlig Engelsk (0,8 over), og Kristendomskundskab (1,3 over). Dårligst ser det ud i Matematisk Problemløsning (1,3 under) og Tysk (1,1 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Valdemarskolen: Mindre andel af eleverne i SFO. Mindre undervisning. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 96

97 Vejrup Skole 15Udendørs faciliteter til sport, spil eller læseteater Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Undervisning med Cooperativ Learning(CL). Alle lærere og pædagoger i skolen kender Cooperativ Learning strukturerne og kan og vil benytte dem til at skabe et mere positivt og inspirerende læringsrum. Alle lærere og pædagoger deltager i introdag sammen med Bryndum Skole 8/ Alle lærere og pædagoger modtager Kagan og Stenlevs bog Cooperativ Learning. Alle lærere og pædagoger deltager i studiegruppearbejde for planlægning af undervisningsforløb med CL i foråret Samtaler med underviserne i forbindelse med Walk Through Temapunkt på teamsamtaler i efteråret Opfølgning i skolens Pædagogiske Udvalg ultimo 2010 med henblik på evt. yderligere tiltag. 1. Det fysiske læringsmiljø i klassen er indrettet til CL. 2. Klassen kan arbejde i team og par i forhold til CL. 3. Der foregår Classbuilding aktiviteter baseret på CL-strukturer. Temadrøftelse omkring undervisning med CL på Pæd. Råds møde januar Andre aktiviteter - Skolen har flyttet EDB lokalet, og derved fået lokaler som indrettes til Natur og Teknik. - Skolen har adgang til Idrætsforeningens Multibane hele året rundt. - Skolens varme og vandsystem renoveres komplet i

98 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Nærvær tæt kontakt til alle alle kender alle hurtige ændringer ingen supertanker kendskab til familierne og deres forhold. Gode muligheder for udendørs aktiviteter kort afstand til sø, skov og vandløb. Udtalelser fra forældre og børn undervisningsmiljøundersøgelse. Trivsel omsorg se potentialet i den enkelte elev plads til alle alle bliver set hver dag. Begyndende arbejde med Cooperativ Learning, hvor de sociale og personlige kompetencer styrkes, og hvor der skabes stimulerende arbejdsmiljø for både elever og lærere. Vidste du, at alle elever på Vejrup skole kommer på lejrskole i 3., 5. og 6 klasse? Hvor meget snobrød kan der laves af 7 kg mel? Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Undervisning med Cooperative Learning. Indsatsområdet har sammenhængende mål, handling og evaluering. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Skolen kan med fordel uddybe og konkretisere slutevalueringen. I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Vejrup Skole: Lavere klassekvotient. Få spor. Mindre andel af eleverne i SFO. Færre lektioner pr. fuldtidslærer. Færre elever pr. lærer. Flere PC er ifht antal børn. Al undervisning varetaget af linjefagslærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 98

99 Vester Nebel Skole Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Den inkluderende skole. Medarbejdere, forældre og elever forstår og anerkender skolens inklusionsstrategi. Skabe klarhed over, hvad der skal til for at skabe tryghed for elever, ansatte og forældre i Den Inkluderende Skole. At skabe et forum af kompetente undervisere, der står inde for, at ethvert barn på Vester Nebel skole får et nødvendigt og tilstrækkeligt tilbud, når det har faglige og tilpasningsmæssige vanskeligheder. At skabe sammenhæng mellem SU og den almindelige undervisning. At indsatsen sker med udgangspunkt i barnets behov og udviklingsmuligheder. At der skabes/sikres rummelighed på skolen. At gøre udnyttelsen og koordineringen af ressourcerne så effektiv som muligt. Skolen har i samarbejde med Pædagogisk Udvikling, tilrettelagt et kursusforløb i Cooperativ Learning, hvilket er et af delelementerne i handleplanen. I vores eget Pædagogiske Udviklings regi nedsættes der arbejdsgrupper, der skal drøfte og udarbejde forslag til inklusionsstrategi/fælles retningslinjer, bl.a. vedrørende: Hvordan fremmer vi, at alle elever oplever skoledagen tryg og meningsfuld, hvor de oplever sig som en del af skolens fællesskab? Hvordan fremmer vi, at alle elever udfordres fagligt og socialt? Hvilke handlemuligheder er der i tilfælde, hvor der opstår konflikter mellem elever eller mellem elever og lærer-pædagog. Hvilke sanktionsmuligheder er der? Hvem handler i tilfælde af konflikter/klare kommandoveje? Hvilke grænser er der for rummeligheden? Hvordan får forældregruppen større forståelse for Den Inkluderende Skole? Hvordan bliver de ansatte bedre til at tackle opgaverne i Den Inkluderende Skole? Hvilken hjælp er der at hente i almindelighed, og hvis alt går galt? Endvidere følges arbejdsgruppernes anbefaling til det videre arbejde med Den inkluderende skole. Der er afsat 25 timer pr. ansat til dette arbejde. Projektet opfølges på PR- og PU møderne gennem året. Endvidere er der planlagt to opfølgningsmøder med Pædagogisk Udvikling. Det kan ses i den daglige undervisning, at skolen er i gang. Endvidere er principperne for den fysiske indretning i forhold til CL er foretaget. Den endelige evaluering foretages i efteråret

100 Figur 16Besøg på Dybbøl Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Nærhed. På den lille skole er der ikke langt mellem mennesker. Alle kender alle, så man er ikke alene. Uanset hvor stille og ubemærket man bevæger sig rundt på skolen, er man set. Dette gælder fagligt, socialt samt menneskeligt. Afstanden fra handling til beslutning er ikke lang. Eksempelvis da vi besluttede at lave en brugerundersøgelse af hele skolens virksomhed, eller når vi ønsker at afprøve nye pædagogiske tiltag. Vi har nu implementeret udeskolen. Udeskolen er under konstant udvikling, og læringsstile og gode erfaringer videndeles meget hurtigt. Skolebestyrelsen og skolens ansatte har over længere tid arbejdet med værdisætninger. Dette arbejde implementeres over en fireårig periode. Vi er nu halvvejs. Der er i skoleåret nedsat arbejdsgrupper, der analyserer de enkelte indsatsområder. Disse er: trivsel, fleksibilitet, professionalisme, kommunikation, åbenhed, samarbejde og arbejdsglæde. Projektet vil være implementeret endeligt i Vidste du, at 88 % af børnene er glade for at gå på Vester Nebel Skole? Vester Nebel Skole har Esbjerg kommunes laveste fraværsprocent blandt eleverne? 100

101 Andre aktiviteter - Vi arbejder fortsat med en evalueringskultur. Portfolio er nu en del af elevevalueringen. - Udeskole er nu en del af hverdagen. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet: Den Inkluderende Skole. Mål og områder, der skal afklares er uddybede og konkrete, mens de konkrete handlinger omkring inklusionsstrategien ikke er tydelige eller omfangsrige. Der er tegn på, at skolen er på rette vej ifht. Cooperative Learning. I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Vester Nebel Skole: Lavere klassekvotient. Få spor. Ingen aflysninger af undervisning. Færre lektioner pr. fuldtidslærer. Færre elever pr. lærer. Mere undervisning. Flere udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Færre PC er ifht. antal børn. Flere udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. Mindre andel af undervisning varetaget af linjefagslærer. Lavere elevfravær. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 101

102 Vestervangskolen Indsatsområde Mål for indsatsområdet IT. Mål Overblik over anvendelse af IT generelt på skolen. Udvikle eksisterende praksis. Handleplan/idè til inddragelse af mobilen i undervisningen. Indførelse af Elevintra som sidste del af Skoleintra. Brug af Net-baserede undervisningsmidler. Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Handleplan Der udvælges/nedsættes udviklingsgruppe fra skoleårets begyndelse. Brugen af IT på skolen kortlægges. Oversigt over eksisterende materiale sammen med en oversigt over online tilgængelige materialer udarbejdes af udviklingsgruppen. Pæd. Servicecenter understøtter processen. Udbredelse af IT-kulturen på Vestervangskolen. Udarbejdelse af idékatalog til brug af mobilen i undervisningen. Evalueringsplan Ved årsskiftet 2009/10 afleverer udviklingsgruppen kortlægningen af brugen af IT og lægger materialet på Skoleintra. Ved årsskiftet 2009/10 er oversigt over IT-materialer tilgængelig på Skoleintra. Ved skoleårets afslutning er der udarbejdet et pilotprojekt der kan iværksættes i skoleåret 2010/11. Fagudvalgene opgør brugen af IT-programmer senest ved skoleårets start Brugen af IT er kortlagt. Der er tilgængelige oplysninger om programmer, onlinematerialer og abonnementer på Intra. Programmerne er indarbejdet i handleplan i medieundervisningen også omkring anvendelse af mobilen i undervisningen, som er igangsat på udvalgt årgang. Der er evalueringer efter hver workshop. Skolen bruger ekstra ressourcetimer til AV/IT-undervisning. Elevintra anvendes og brugen kan aflæses på klassernes besøgstællere. Tjekkes løbende af IT-administrator. Klasser i overbygningen har lektiepassere, som lægger dagens lektier ud på Elevintra. Vi har nået kortlægningen og oversigten over materialer er tilgængelig for alle. Fagudvalgene skal stadig arbejde videre med brugen og opdateringen af materialer. Den endelige slutevaluering foretages i foråret

103 Figur 17Skolen har meget undervisning ude i nærområdet, også musik. Vestervangskolen har flere styrkeområder bl.a. omkring idræt og musik, med meget fine faciliteter. Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Skole/hjem samarbejde. Mål: Målsætningen tager udgangspunkt i de af skolepolitikkens visioner, hvor forældrerollen er medtænkt. På VV arbejdes der aktivt på at udvide og kvalificere skole-hjemsamarbejdet. Handleplan Tema/idèmøde afholdes i starten af skoleåret. Skolebestyrelsen holder arbejdsweekend i september. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der arbejder sammen med Pædagogisk Udvalg og refererer til ledelsen. Fælles foredrag for forældre og personale i november. Skolen har lagt billet ind på et forældreprojekt i samarbejde med PU og UC-Vest det vides endnu ikke, om projektet bliver til noget. Der laves forsøg med teamstruktur for forældrene på nogle årgange. Evalueringsplan: Arbejdsgruppen fremlægger sine forslag på et temamøde i starten af Der udarbejdes et idékatalog, der lægges på Skoleintra til brug i alle klasser. Efter forældremøderne i starten af skoleåret 2010/11 udsendes spørgeskema, hvor forældrene får mulighed for at tilkendegive deres mening om den ændrede struktur. I årets første forældremøde indgår et cafe-møde. Forældrene tildeles en mere aktiv rolle. Giver forældregruppen mulighed for diskussioner og meningstilkendegivelser. Årsplaner bliver lagt på Skoleintra og berøres kun perifert på forældremøderne. Idè-katalog til emner, problematikker, ressourcepersoner, som har relevans for årgangene findes nu på Personaleintra. Medindflydelse på dagsordenen er en reel mulighed for forældrene. Til alle møder er der skriftlig tilmelding, som giver forældrene et aktivt til- eller fravalg. Arbejdsgruppen har fremlagt forslag på temamøde. Der er nu også et idékatalog på Skoleintra. Efter forældremøderne efterår 2011 udsendes spørgeskemaer til forældre. Herefter kan vi aflæse effekten og evaluere. 103

104 Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Gedigent arbejde med inklusion. Anvender bl.a. KASA. Fokus på forældresamarbejde tidligt netværk. Meget undervisning i nærområdet med fokus på oplevelse og bevægelse. Fælles morgensamling/morgensang for årg. Én gang ugentligt. Skolen er god til at inddrage muligheder i undervisningen, gør meget brug af skoletjenesten. Tidlig læseindsats. Idrætseventdage. Det opleves af elever og forældre. Det kan ses i skolens og klassernes kalendere, i årsplaner, i rapporter. Der er arbejdet meget med en aktiv indsats med læsning. KASA-projektet er opretholdt. Udvidet brug af Skoletjenestens tilbud. Der er uddannet en læsevejleder mere. Der er hvert år 4 læseuger med ekstra fokus på læsning i alle fag. Forældresamarbejde som fokusområde. Spil dansk dag. Yderligere eventdage Figur 18Nærstudie af idrætsevent (et af mange styrkeområder) Vidste du, at At der hvert år er trivselsdage for at imødegå mobning og eventdage med idrætsaktiviteter på Vestervangskolen? 104

105 Andre aktiviteter - Der arbejdes nu med Cooperative Learning på mange årgange. - På 10. årgang arbejdes der i elevteam. - Elevrådet forestår frikvartersaktiviteter. - Der er legepatrulje på skolen. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet IT. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handleplaner og evaluering, der alle er konkret og uddybende beskrevet. Skolen har nået de fleste at sine mål, og der skal stadig arbejdes videre med brugen af IT-materialer. Indsatsområdet Skole/hjem samarbejde. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handleplaner og evaluering. Indsatsområdet har en del konkrete elementer, men skolen kan med fordel konkretisere omfanget af indsatsen, herunder hvad den ændrede struktur består af. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,3 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Samfundsfag (0,6 over) og Kristendomskundskab (1,7 over). Dårligst ser det ud i Historie (1,8 under) og Mundtlig Engelsk (1,1 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Vestervangskolen: Flere spor. Få aflysninger af undervisning. Færre PC er ifht antal børn. Færre udgifter til kompetenceudvikling pr. lærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 105

106 Vittenbergskolen Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Skolens evalueringsplan. Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Inkluderende skole. I 2011 er Vittenbergskolen en inkluderende skole, hvor alle elever udfordres optimalt, og oplever, de er en del af fællesskabet. - Videreudvikle AKT-indsats. - Udvikling af Trin system. - Enkelt integrering af elever (specialklasser/center elever). - Bedre sammenhæng mellem AKT og SU. - Faglig specialundervisning gives primært på klassen eller i mindre grupper i en kortere perioder. - Udvikle sammenhæng mellem fag og klasser via bundtning af mål. - Undervisning af alle medarbejdere i CL. - Øget brug af at psykolog giver supervision af medarbejdere i forhold til konkrete udfordringer. - Der udarbejdes en inklusionsstrategi som implementeres i løbet af foråret. - AKT laver handleplaner på alle indsatser via AKT, både enkelt elev indsatser og gruppe/klasse indsatser, handleplanerne indeholder en evalueringsdel. - Vi vil i team-/medarbejdersamtaler afdække, hvor meget CL bruges i undervisningen. - Der laves læringsplaner på enkeltintegrerede elever i normalundervisningen. - Der laves en interview-undersøgelse af elevernes oplevelse af inklusion på Vittenbergskolen. - Færre elever bortvises (i få dage jævnfør bekendtgørelsen for fremme af god ro og orden) pga. adfærd. - Der dannes fortsat ikke små grupper. - Antal af elever, der modtager al deres undervisning i AKT, er varierende i løbet af året. Dette skyldes, at der køres kursusforløb og ikke stationære indsatser. - Forældre- og elevundersøgelse af inklusion. - Tilbagemeldinger fra medarbejdere i medarbejder-/teamsamtaler. - Det undersøges, om antal af elever der ekskluderes fra klasser til små grupper, er under 2. - Det undersøges, at der ikke er elever, der modtager al deres undervisning i AKT hele skoleåret. Vidste du, at.. På Vittenbergskolen synger 250 elever morgensang hver morgen? Fællessamling hver morgen med hele 9 årgang, her er besøg af Henrik Schroll 106

107 Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Alternativ 9. Årgang. Målet for dette indsatsområde er at øge det faglige udbytte og øge fokus på det sociale aspekt i overbygningen. Vi har valgt at starte med 9. årgang. På længere sigt skulle projektet gerne køre i hele overbygningen. For at nå målet har vi valgt at fokusere på 4 grundpiller. Styrke relationerne: Vi vil gerne styrke relationerne på flere niveauer: elev-elev, elevlærer, og lærer-lærer Dette gør vi på flere måder. Vi erstatter den traditionelle klasselærer med en kontaktlærer, som har ca. 10 kontaktelever. Dette gør, at der er mere tid til den enkelte og styrker relationen mellem kontaktlærer og elev. Vi koncentrerer lærerkræfterne. Vi forsøger at få så få lærere på årgangen som muligt. På den måde får vi tættere relationer mellem elever og lærer. Det betyder, at der kommer tre lærere på henholdsvis de humanistiske fag, de naturvidenskabelige fag og på sprogfagene. Reel differentiering: Vi vil gerne sikre en reel differentiering. Da vi har få lærere tilknyttet årgangen, og disse lærere har en del timer, ca. 10 om ugen, på årgangen, giver dette stor fleksibilitet, og øget mulighed for reel undervisningsdifferentiering via holddeling. I stedet for at lave tre traditionelle klasser, hvor vi fordeler de 68 elever, vil vi lave en stor 9. klasse. Denne store klasse deles så op i forskellige hold i perioder i løbet af skoleåret. Disse hold sættes sammen efter forskellige pædagogiske overvejelser. CHIPS test, arbejdsindsats, køn eller andre muligheder. Anerkendende tilgang: Vi vil gerne sikre en anerkendende tilgang til eleverne, der gør, at alle elever føler sig værdsat og velkomne. Dette vil vi blandt andet gøre ved at afholde morgensamling hver morgen, hvor vi får en fælles god start på morgenen. Her er der mulighed for at se alle i øjnene, og se om der er noget, vi skal have taget fat i. Desuden vil vi igennem de tætte relationer få en naturlig anerkendende tilgang til eleverne. Inkluderende: Det er vores mål at inkludere alle elever på årgangen. Igennem tiderne er det blevet mere og mere normalt at sende folk i AKT eller til SU, pga. sociale, faglige problemer. I kraft af de tætte relationer og den øgede holddeling, mener vi det bliver lettere at inkludere en del af disse elever. Vi vil i højere grad inddrage AKT og SU i den daglige undervisning. Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering Resultater Vi vil lave en løbende evaluering i forbindelse med de forskellige aktiviteter, vi har planlagt, fx introforløb. Dette gøres på varierende måder som digitalt på Intra, mundtlig evaluering, interview osv. Desuden vil vi lave evalueringsrunder efter hver periode med holddeling, samt en større halvårsevaluering med inddragelse af forældre. Tegn på, at vi er på rette vej, er i høj grad kommentarer fra elever og forældre. Derudover skulle vi meget gerne kunne mærke en øget deltagelse og interesse i timerne. Bedre karakterer. At antal af konflikter pga., at eleven ikke har lavet lektier, minimeres. Det undersøges, om det faglige niveau er øget ved. bla. at sammenligne karakter. Det undersøges, om det er lykkedes at få øget fokus på relationerne ved, at elever og forældre interviewes to gange i løbet af året. 107

108 Skolens styrkeområde Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 På Vittenbergskolen arbejdes der på ændring af kultur i forbindelse med, at der arbejdes med inklusion, det gør vi blandt andet ved, at ALLE medarbejdere, både normalskole, center og specialklasser deltager i samme kurser. I år var fokus på god undervisning for alle elever. Alle medarbejdere har været på kursus + 2 opfølgnings dage i CL. Metoderne bruges i såvel undervisning, som ved fællessamlinger og mødeafvikling. Vi har over flere år arbejdet med trivsel for både elever og medarbejdere, bla. oplæg v. Peter Westmark, trivselsundersøgelser, trivselscafeer, og bundtning af mål. Vi havde fælles kursusdag for alle, efterfulgt af 2 opfølgningsdage, sidst i september I tiden mellem opfølgningsdagene har alle arbejdet med forskellige CL metoder ud fra et oplæg fra kursusafholder. Andre aktiviteter - På Vittenbergskolen arbejder ledelsen som et velfungerende team, bla. med brug af coaching. - På Vittenbergskolen er inklusion noget vi bare gør. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Den inkluderende skole. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Særligt er evalueringsplanen omfattende og konkret. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Indsatsområdet Alternativ 9. årgang. Indsatsområdet har god sammenhæng mellem mål, handlinger og evaluering. Særligt er handleplanene systematiske, konkrete og uddybede. Der er tegn på, at skolen er på rette vej. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,2 højere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Tysk (1,9 over) og Retskrivning (0,9 over). Dårligst ser det ud i Samfundsfag (1,4 under) og Dansk Orden (1,3 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Vittenbergskolen: Højere klassekvotient. Flere aflysninger af undervisning. Færre elever pr. lærer. Mindre andel af undervisning varetaget af linjefagslærer. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 108

109 Ådalskolen Indsatsområde Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan Undervisning. At skolen opnår bedre faglige resultater. Skolen har udarbejdet en fyldig handleplan for indsatsen kaldet 10 indsatser for fagligheden. I den korte version ser den således ud: 1. Ledelsesmæssig fokusering på det pædagogisk/faglige ledelsesfelt. 2. Fortsættelse af samarbejdet med Pædagogisk Udvikling omkring klasseledelse og fælles læringssyn i 2010/ Fortsættelse af samarbejdet omkring naturfag med UC-Syddanmark 4. Skemalagt lektiehjælp på mellemtrinnet og i overbygningen. 5. Klassekonferencer. På baggrund af ledelsesbesøg i klassernes undervisning afholdes møder mellem ledelsen og klasseteamene med henblik på understøttelse og fælles fokusering på klassens faglige niveau. 6. Ændring af en del af teamsamarbejdet, således at der sikres et fagligt samarbejde på langs af fagene (ex. dansk kl.). Formålet er en styrkelse af progressionen i fagene. 7. Arbejde med mentale modeller. a. For at understøtte det faglige fokus inddrages Elevens Bog i en dialog mellem klasseteam og ledelsen. b. For at understøtte underviserne afholdes dialogmøder, hvor ledelsen deltager. Formålet er i fællesskab at se på muligheder frem for begrænsninger i elevernes potentialer. 8. Ved offentliggørelse af de Nationale Test går ledelsen og lærerne i dialog om resultaterne og om eventuelle tiltag gr. eftersyn af SC-/AKT-området. 10. Forældreinddragelse. På forældremøderne ved skolestart (0. kl./ A-afd), ved overgangen til mellemtrinnet (4. kl./ B-afd) og udskolingen (7. kl./ D-afd) deltager ledelsen for at tydeliggøre forældrenes betydning for deres børns udbytte af skolegangen. Skolens evalueringsplan Hvordan evalueres indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Ad 1: I ledelsesteammøder vil udviklingen være på dagsordenen løbende. I foråret vil Pædagogisk Team blive involveret i en evaluering. Ad 2: Evaluering aftalt med Pædagogisk Udvikling: Foråret Ad 3: Evaluering aftalt med UC-Syddanmark: Foråret Ad 4: Evalueres i forbindelse med næste skoleårs planlægning. Ad 5: Vil blive evalueret løbende og på et Pædagogisk Rådsmøde foråret Ad 6: Som 5 Ad 7: Evalueres løbende i ledelsesteamet og på et Pædagogisk Rådsmøde foråret Ad 8: Evalueres sammen med klasseteamene Ad 9: Evalueres i et fællesskab mellem ledelsesteam, skolens Specialcenter og PPR før næste skoleår. Ad 10: som 5. Ad1: Ledelsen er i højere grad end tidligere i både formel (planlagte møder) og uformel faglig dialog med personalet. Ad 2: En ny kontrakt med Pædagogisk Udvikling for 10/11 er på plads. Ad 3: Møder mv. med UC-Vest er aftalt. Ad 4: Er indført. 109

110 Ad 5: Er planlagt. Ad 6: Det faglige samarbejde er ændret, så det i dag hedder Fra top til bund. Ad 7: Møder med dette indhold er planlagt. Ad 8: Er planlagt. Ad 9: Samarbejde med Lederen af PPR er i gang. Ad 10: Er planlagt. Skolens slutevaluering Resultater Der vil aldrig blive tale om en egentlig slutevaluering fagligheden vil altid være til genstand for en evaluering. Overordnet vil det i årene fremover blive evalueret, om skolen opnår tilfredsstillende faglige resultater i den forstand, at vi blandt kommunens skoler og på landsplan ligger mindst på højde med det forventelige, når skolens sociale profil tages i betragtning. Vidste du, at F19Peter Mygind på besøg på Ådalskolen i forbindelse med SSPsamarbejdet i en stor undersøgelse i 2009/2010 tilkendegav 95,5 % af forældrene på Ådalskolen, at deres barn var glad for at gå på Ådalskolen, og at samme undersøgelse viste, at 95 % af eleverne er glade for deres lærere? Skolens styrkeområde(r) Hvad er skolens styrke(r)? Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2009/2010 Åben, udviklingsorienteret og omstillingsparat. At Ådalskolen er åben betyder, at skolen har mange eksterne samarbejdspartnere: Fysioterapeutskolen, UC-Syddanmark, PPR, PU, børnehaverne i distriktet osv. At Ådalskolen er udviklingsorienteret betyder, at skolen gennemfører mange udviklingsprojekter, eksempelvis Naturfags-projekt, Forældresamarbejds-projekt og et forestående Idræts-projekt. At Ådalskolen er omstillingsparat betyder, at skolen hurtigt omstiller sig, når nye udfordringer dukker op - eksempelvis økonomi og faglighed. F.eks. at ledelsen opfordrer til nye pædagogiske initiativer og generelt er positiv, når personalet kommer med nye ideer. Nye initiativer er planlagt og iværksat. Berigende pædagogiske debatter i diverse fora og organer. Påbegyndt arbejdet med et nyt sæt visioner: Ådalskolen vision

111 20Vinderne af Esbjerg Kommunes konkurrence om klima (5C Ådalskolen) på tur til Horns Rev Andre aktiviteter: Ådalskolen videreudvikler i skoleåret 10/11 i et samarbejde med UC-Syddanmark skolens naturfaglige profil. Af nye tiltag i år kan nævnes en Science-club for skolens mellemtrin (fritidsaktivitet) og inddragelse af lærerstuderende i undervisningen. Forvaltningens sammenfattende vurdering. Indsatsområdet Undervisning. Indsatsområdet er omfattende og især handleplanen er uddybet og konkret. Der er god sammenhæng mellem handleplan og evaluering, og der er tegn på, at skolen er på rette vej. Skolen kan med fordel konkretisere, hvordan der skal evalueres som et supplement til det beskrevne med hvem og hvornår. Skolen kan overveje, om indsatsen kan beskrives mere som en helhed. Karakterer set i forhold til landsgennemsnittet. Skolens samlede gennemsnit er 0,6 lavere end landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Tysk (0,7 over) og Matematisk Problemløsning (0,3 over). Dårligst ser det ud i Dansk Orden (2,1 under) og Samfundsfag (1,7 under). I forhold til de andre skoler i Skolevæsnet har Ådalskolen: Højere elevfravær. I forhold til vil sige, at skolens tal er blandt den højeste/laveste femtedel blandt skolerne. 111