Fagbevægelsens demokrati med fokus på arbejdspladsen og de tillidsvalgtes rolle

Transkript

1 Fagbevægelsens demokrati med fokus på arbejdspladsen og de tillidsvalgtes rolle Jonas Toubøl Sociologisk Institut Dias 1

2 Præsentation Ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet Forsker i sociale bevægelser og arbejdsmarked Har skrevet speciale og udgivet forskningsartikler om LOs historie og organisering med fokus på demokrati LO finansieret forskningsprojekt med Christian Lyhne Ibsen om mobilitet og organisering Dias 2

3 Disposition for dagens oplæg Hvorfor og hvor findes demokratiet? Demokrati og (fag)bevægelse Fra afdeling til arbejdspladsen Arbejdspladsen som offentlighed Model for det kommunikative demokrati i fagforeningen Udfordringer for det kommunikaive demokrati Udfordringer for at det kan realiseres Demokrati organiserer Dias 3

4 Hvorfor og hvor findes demokratiet? Fagbevægelsen skal være en demokratisk organisation i konstant udvikling. De faglige organisationer skal styrke og udvikle medlemsdemokratiet med henblik på at tilgodese dialogen og medlemmernes indflydelse. - LO s værdigrundlag To slags demokratiforståelse Repræsentativt: Tillidsvalg og repræsentation Kommunikativt: Dialog og fælles politisk viljesdannelse Eksempel: DONG-salget Kommunikativt demokrati giver politisk legitimitet ift. at varetage lønmodtagernes interesser. Dias 4

5 Hvorfor og hvor findes demokratiet? Kommunikativt demokrati eller demokrati som samtale findes i offentligheder Idealet: I en demokratisk offentlighed mødes man som ligeværdige og ligeberettigede (demokrati er lighed ingen er mere privilegeret end andre) Forum for drøftelse af fælles anliggende og problemer med henblik på at danne en fælles forståelse af problem, mål og middel Politik! (Fra oldgræsk, politeia, ordne forholdene mellem mennesker) I sådan drøftelse hvor man respekterer hinanden, står frem med sine synspunkter og lader holdninger brydes opstår solidaritet og en kollektiv identitet et vi dannes Dette Vi deler ideelt set analyse af problem, mål og middel Dias 5

6 Demokrati og (fag)bevægelse Bevægelse handler om at noget nyt sker samfundet sættes i bevægelse Det nye er udspringer af en idé om noget der skal være anderledes: Politiske målsætninger Bevægelsens medlemmer er fælles om denne idé som de identificerer sig med kollektivt og som skaber solidaritet Idé og identifikation opstår i det konkrete politiske arbejde med at analysere problemer og opstille løsninger med udgangspunkt i idéen om hvordan det skal være Alt dette starter i de demokratiske offentligheder Fagbevægelsen er en bevægelse med det mål at forbedre lønmodtagernes arbejde og liv, men uden levende demokratiske offentligheder hvor politik udvikles går bevægelsen i stå for Eksempel: Nødvendighedens politik, eksperter og politikerlede Dias 6

7 Fra afdeling til arbejdsplads Fagbevægelsens demokrati med udgangspunkt i geografisk afgrænsede afdelinger modsvarer ikke længere livet som lønmodtager At være lønmodtager eller arbejder har som identitet ændret sig pga. forandring der vedrører økonomi, livsstil og beboelse Lønmodtager er man først og fremmest på sit arbejde og ikke i samme grad i alle andre af livets forhold En demokratisk bevægelse for lønmodtagere må tage sit udgangspunkt i arbejdspladsernes potentielle offentligheder Dias 7

8 Arbejdspladsen som demokratisk offentlighed Forum på arbejdspladsen hvor lønmodtagerne kan tale i et ledelsesfrit rum som svar på problemer i det moderne lønmodtagerliv Regler for samtalen i en demokratisk offentlighed: Radikal lighed ingen har særlige privilegier I samtalen tilstræber alle: 1.Sandhed udsagn skal være objektivt sande 2.Rigtighed udsagn skal være normativt gyldige 3.Oprigtighed Man skal mene det man siger Dias 8

9 Arbejdspladsen som demokratisk offentlighed Individuelle problemer -> Kollektivt problem -> strukturel løsning = grundlaget for faglig organisering som sådan Fagforeningen som central aktør i skabelsen af sådanne forum via tillidsvalgte og/eller organizere Fagforeningen som resurse, når der skal handles på baggrund af hvad lønmodtagerne kom frem til Eksempel 1: De offentlige diskussion af kvindelige politikere der sexistisk blev svinet til og truet per og facebook Eksempel 2: Stress og manglende anderkendelse på universitetet Øvelse: Sum i par om lignende oplevelser eller situationer, hvor det kunne have være relevant Dias 9

10 Model for det kommunikative demokrati i fagbevægelsen Arbejdspladsen - periferi Fagforening - center Sluse Afdeling Kolleger TR Forbund Dias 10

11 Udfordringer for det kommunikative demokrati Interesse i faglige forhold (TR-undersøgelsen 2010) TR om kolleger Kollegerne om sig selv meget interesserede 6 % 20 % mellem interesserede 34 % 44 % 50 % af kollegerne har enten stor eller middel interesse i arbejdet i samarbejds- og MED udvalg 63 % af kollegerne har stor eller middel interesse i centrale overenskomstforhandlinger Dias 11

12 Udfordringer for det kommunikative demokrati TR s rolle (TR-undersøgelsen 2010) TR Kollegerne Rolle som forhandler/talerør 25 % 39 % 85 % af LO s medlemmer forventer at TR repræsenterer deres synspunkter over for ledelsen 44 % mener at deres interesser bliver tilgodeset når TR forhandler med ledelsen 46 % oplever at de bliver taget med på råd når TR skal forhandle Der er et stort uudnyttet potentiale for at diskutere og faglige forhold. Formentligt lige så stort eller større for at drøfte øvrige forhold i arbejds- og lønmodtagerlivet Dias 12

13 Udfordringer for det kommunikative demokrati Kommunikation på arbejdspladsen (TR-undersøgelsen 2010) TR s kommuniktaionsmiddel Uformel snak: 86 % Informationsmøder: 43 % TR s brug af klubmøder Informationsudveksling 50 % Koordinering af lønforhandling 30 % Fællesmøde 30 % TR foretrækker ikke offentlighedslignende fora. Møder bruges først og fremmest til at informere ikke diskussion Dias 13

14 Udfordringer for det kommunikative demokrati Kommunikation og indflydelse i fagforeningerne (TR-undersøgelsen 2010) 9 % af TR oplever de i høj eller meget høj grad har indflydelse på forbund 29 % af TR oplever de i høj eller meget høj grad har indflydelse på afdelingen 46 % af LO-medlemmerne været i kontakt med fagforeningen inden for det seneste år 44 % af medlemmerne føler sig ikke repræsenteret af fagforeningen Dias 14

15 Udfordringer for det kommunikative demokrati Arbejdspladsen - periferi Fagforening - center Sluse Afdeling Kolleger TR Forbund Dias 15

16 Udfordringer for det kommunikative demokrati Demokratisk struktur med arbejdspladsen i centrum Arbejdspladsen er bevægelsens sted teknik og formalia er dræbende Fikseringen i Den Danske Model må overkommes TR-rollen skal omdefineres Hinsides Den Danske Models handlingsrum Fra top-down til bottom-up organisationskultur Ny analyse, nye målsætninger og ny fortælling opstår med udgangspunkt i arbejdspladsoffentlighederne Man må gøre det som fremmer det som medlemmerne ønsker; også når det kræver svære valg og opgør med den måde det hidtil har været Dias 16

17 Udviklingen i organisationsgraden % 1995 indeks for organisationsgrad 05% 00% -05% -10% -15% -20% Gule LO Alle Kilde: Mikrodata fra Danmarks Statistik for alle beskæftigede i perioden Egne beregninger. Note: I tallene er medlemmer af Lederne ikke medtaget. Det skyldes, at Lederne først bliver en lønmodtagerorganisation fra 1998 og for at få et sammenligneligt grundlag i hele perioden er Lederne ekskluderet. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt Lederne i det hele taget bør tælle med som fagforening for lønmodtagere. Dias 17

18 Hvorfor melder lønmodtagerne sig ind? Arbejdspladskutyme 100 % Andel som meldte sig ind % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 0-10 % % % % % % % % % % Andel organiserede kolleger på arbejdspladsen Kilde: Toubøl & Jensen (2014): Why do people join trade unions? The impact of workplae union density on union recruitment i, Transfer: European Review of Labour and Research, 20(1), s Dias 18

19 Hvorfor melder lønmodtagerne sig ind? Arbejdspladskutyme Segmenteret regression orgpct Orgpct<.45 Orgpct between.45 &.7 Orgpct>.7 Kilde: Toubøl, Jonas, Christian Lyhne Ibsen, Daniel Sparwath Jensen & Anton Grau Larsen (under udgivelse): Det mobile danske arbejdsmarked og lønmodtagernes organisering. København: LO i Danmark Dias 19

20 Referencer og videre læsning Egne skriverier, der har dannet udgangspunkt for oplægget: Toubøl, Jonas; Gielfeldt, Jonas Kylov Vejen ud af medlemskrisen : Fra interesseorganisation til (fag)bevægelse i, Kritisk Debat. Toubøl, Jonas & Gielfeldt, Jonas Kylov Nødvendigheden af den politisk engagerende fagbevægelse : En analyse af værdimæssige forholds betydning for lønmodtagernes kollektive organisering før og nu. København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Kan downloades fra Toubøl, Jonas & Gielfeldt, Jonas Kylov: Den fejlslagne kampagne for økonomisk demokrati som faktor i Arbejderbevægelsens politiske udvikling i, Arbejderhistorie. Tidsskrift for historie, kultur og politik, Vol. 2013, Nr. 3, s Toubøl, Jonas and Carsten Strøby Jensen Why Do People Join Trade Unions? The Impact of Workplace Union Density on Union Recruitment. Transfer: European Review of Labour and Research 20(1): Toubøl, Jonas, Christian Lyhne Ibsen, Daniel Sparwath Jensen & Anton Grau Larsen (under udgivelse): Det mobile danske arbejdsmarked og lønmodtagernes organisering. København: LO Andres skriverier, som har inspireret: Ibsen, Christian Lyhne, Jøgen Steen Madsen, and Jesper Due Hvem Organiserer Sig - Forklaringer På Medlemskab Af Fagforeninger Og a-kasser. København: Landsorganisationen i Danmark. Madsen, Morten Demokrati og individualisering, udfordringer til det organisationsinterne demokrati i fagforeninger set i et medlemsperspektiv. København: Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Dias 20

21 Dias 21 Sociologisk Institut