Demenskoordinatorfunktioner og - kompetencer

Transkript

1 Demenskrdinatrfunktiner g - kmpetencer Sundhedsstyrelsen 21. september 2018 Implement Cnsulting Grup Tel CVR Strandvejen 54 inf@implement.dk Bank Hellerup Implementcnsultinggrup.cm SWIFT DABADKKK Iban DK

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Intrduktin Frmål Metde Demenskrdinatrers funktin g kmpetencer Demenskrdinatrfunktinen Funktinens hvedpgaver Varetagelse af pgaverne Frskellige rganisatriske hensyn Kmpetencer Faglige kmpetencer Persnlige kmpetencer Opsamling Bilag 1. Respndenter i undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse Interviewundersøgelse Bilag 2. Temaer i spørgeskemaer g fkusgruppeinterviews Spørgeskema Fkusgruppeinterviews... 12

3 1. INTRODUKTION 1.1 Frmål Sundhedsstyrelsen skal udarbejde anbefalinger fr tværsektrielle frløb fr mennesker med demens i efteråret 2018 sm led i Et trygt g værdigt liv med demens Natinal demenshandlingsplan 2025 I anbefalingerne ventes at indgå frskellige typer af rganisatriske tiltag, der kan understøtte gde frløb. Et af disse er krdinerende funktiner ved demenskrdinatrer sm allerede er udbredt i danske kmmuner m end benævnt lidt frskelligt. Sm grundlag fr at kunne beskrive funktinen nærmere skal denne undersøgelse belyse i verblik kmmunernes typiske anvendelse af en demenskrdinatrfunktin; hvad den i hvedtræk indbefatter, g hvilke kmpetencer krdinatrerne typisk har. Baggrunden fr den styrkede indsats er, at stadig flere mennesker diagnsticeres g lever med demens. Der pleves at være behv fr at styrke kvaliteten af de samlede indsatser, herunder såvel udredninger sm støtte, pleje g msrg. Det skal ses i lyset af, at demens er en (ftest) prgressiv sygdm, der medfører gradvist funktinstab. Målet er generelt at hjælpe brgerne til at bevare livskvalitet g selvhjulpenhed længst muligt i en situatin, hvr behandlingsmulighederne fr de fleste mennesker i dag er begrænsede. I kmmunalt regi kan mange fagpersner med frskellige baggrunde være invlveret i de enkelte brgerfrløb, g kvaliteten g effektiviteten frudsætter, at persnalet til stadighed har den frnødne viden m g færdigheder til at møde mennesker med demens på en gd måde. Gde frløb frudsætter, at kmmunen har et tæt samarbejde med brgere g pårørende, med praktiserende læger g udredningsklinikker samt internt mellem fag- g frvaltningsmråder. Det går på tværs af nrmale rganisatriske strukturerer g faggrænser. I det lys har mange kmmuner i de senere år etableret demenskrdinatrfunktiner fr at tage hånd m venstående udfrdringer. 1.2 Metde Undersøgelsen er baseret på en bred spørgeskemaundersøgelse g en supplerende dyberegående interviewundersøgelse fra medi juni til prim september 2018 alle i kmmuner med en demenskrdinatrfunktin. Der er indhentet kvalitative g semikvalitative infrmatiner, sm skal belyse spørgsmålene m krdinatrernes funktiner g kmpetencer ved at skabe mønstre g tendenser. Det er ikke frmålet g heller ikke muligt med denne undersøgelsesmetde at pnå fuldstændighed i dybde eller bredde eller kvantificerede frskelle kmmuner imellem. Respndenterne er udvalgt blandt kmmuner med en spredning i størrelser g erfaringsbaggrund med funktinen fr at belyse bredden i anvendelsen af demenskrdinatrfunktinen g identificere fællestræk. Kmmentarer til kmmuneudvælgelsen g spørgeskemaudkastet er indhentet fra DemensKrdinatrer i Danmark. Spørgeskemaerne er distribueret per mail til de udvalgte kmmuners ledere af demenskrdinatrerne, sm er blevet anmdet m at videresende det til 1

4 demenskrdinatrerne. Spørgeskemaundersøgelsen er sendt til 30 kmmuner (se bilag 1) med spørgsmål m demenskrdinatrernes funktiner g kmpetencer (se bilag 2). I alt 134 respndenter fra 26 kmmuner har besvaret spørgeskemaet helt eller delvist. Deres jbtitler frdeler sig med en vervægt på demenskrdinatrer jf. figuren nedenfr. Figur 1. Respndenternes jbtitler Her dækker Andre ver ledere, chefer, specialknsulenter g videnspersner. Respndenterne er hvedsageligt ansat i kmmunernes velfærdsmråder, herunder særligt sundhed, ældre g msrg. Opfølgende fkusgruppeinterviews er gennemført med demenskrdinatrer g ledere i fire kmmuner (se bilag 2). Interviewguidens temaer (se bilag 2) er udledt af centrale resultater af spørgeskemaundersøgelsen, der særligt har skullet uddybes. De centrale resultater af spørgeskema- g interviewundersøgelsen præsenteres samlet i næste kapitel. 2

5 2. DEMENSKOORDINATORERS FUNKTION OG KOMPETENCER I det følgende beskrives, hvrdan demenskrdinatrfunktinerne i dag bidrager til kmmunernes pgaveløsning qua den måde, sm funktinerne er rganiseret på g deres kmpetencer. 2.1 Demenskrdinatrfunktinen Nedenfr beskrives de typiske hvedpgaver, g hvrdan de varetager dem; det vil sige hvad krdinatrerne har ansvar fr, hvrdan de varetager pgaverne, g hvilke centrale vervejelser m den rganisatriske frankring, der ligger til grund. Hvedindtrykket fra de deltagende kmmuner er, at antallet af demenskrdinatrer er stabilt eller stigende, g at netværket mkring dem udbygges med en frankring i praksis Funktinens hvedpgaver Demenskrdinatrer varetager typisk pgaver i relatin til brgere g pårørende, til plejepersnale samt til eksterne aktører såsm alment praktiserende læger g sygehuse (primært udredningsklinikker). Demenskrdinatrer fungerer primært sm: Rådgivere Videnspersner Undervisere Krdinatrer I Regin Nrdjylland varetages desuden en del af udredningen fr ngle brgeres vedkmmende. Det er en væsentlig funktin, at demenskrdinatrerne underviser g rådgiver det gælder brgere/pårørende, persnalet i kmmunen g andre sm fx lægehuse, ældreklubber, freninger, studerende, samarbejdspartnere g præster. Figur 2. Undervisning Hvedparten (87 pct.) angiver at have en funktinsbeskrivelse, sm beskriver ansvar, pgaver mv. Flere kmmuner har derudver et netværk af flere blandt plejepersnalet betegnet fx demensvejledere eller demensambassadører på plejecentre g i hjemmeplejen. Disse kan fungere sm de primære ressurcepersner, når der er behv fr sparring g rådgivning m knkrete brgere. Demenskrdinatrerne kan i den situatin fungere dels sm undervisere af de primære ressurcepersner g dels sm et ekstra niveau af rådgivning, hvis der viser sig behv fr det. 3

6 2.1.2 Varetagelse af pgaverne Funktinen består særligt i pgaver med at krdinere på tværs af indsatser g faglige mråder i relatin til de enkelte brgere. Det er udpræget relevant, så længe brgeren mdtager hjemme(syge)pleje i eget hjem, hvrimd der er plejepersnale døgnet rundt på et plejecenter tæt mkring brgeren, således at det er mindre relevant med demenskrdinatrens direkte brgerkntakt. Demenskrdinatrerne tager på hjemmebesøg g er i dialg m brgerne/deres pårørende m sygdm, livsførelse, fremtidsperspektiver, bligsituatin, hjælpemidler g kmmunale tilbud i øvrigt. I relatin til netp pårørende støtter g rådgiver demenskrdinatrerne i, hvrdan de kan støtte p m deres nære med demens. Det kan ske ansigt-til-ansigt eller telefnisk. Derudver arrangerer demenskrdinatrer gså pårørendenetværk sm fx kursus- eller caféaftener med plæg g deling af erfaringer. Typisk kmmer demenskrdinatrerne i kntakt med brgerne via deres henvendelser per telefn eller mail. Det kan gså være franlediget af et hjemmebesøg fra hjemme(syge)plejen eventuelt sm et frebyggende hjemmebesøg eller en henvendelse fra brgerens egen læge eller en udredningsklinik. Det mest almindelige er, at demenskrdinatrerne er tilgængelige fr både persnale g brgere/pårørende i dagtimerne på hverdage. Figur 3. Tilgængelighed fr brgere/pårørende De ftest anvendte kmmunikatinskanaler er telefn g , mens møder anvendes af cirka fire ud af 10 demenskrdinatrer. Figur 4. Kmmunikatinskanaler fra andet persnale til demenskrdinatrerne Demenskrdinatrernes rlle er yderligere at være specialister, der rådgiver eller sparrer med plejepersnalet i svære situatiner, der ftest pstår på plejecentre. Det kan handle m, hvrdan relatinen kan styrkes, uhensigtsmæssig adfærd undgås, hjælpemidler anvendes sv. 4

7 En anden vigtig pgave fr demenskrdinatrerne er at uddanne g rådgive (syge)plejepersnalet, terapeuter m.fl. på plejecentre g i hjemme(syge)plejen. Demenskrdinatrerne samarbejder med andre faggrupper g funktiner internt i kmmunerne m frskellige typer af indsatser g tilbud. Den vervejende pgave er rådgivning g dernæst krdinering, mens de typisk har en begrænset myndighedspgave (bevilling/visitatin til indsatser/tilbud). Figur 5. Typer af tilbud/indsatser sm demenskrdinatrerne har en funktin i frhld til Demenskrdinatrer har i de fleste kmmuner ingen eller en begrænset visitatinsret, hvrimd de kan indstille eller vejlede i frbindelse med visitatinen. I ngle kmmuner kan de dg visitere til dagcentertilbud, hvilke de plever er meget hensigtsmæssigt, frdi de er tæt på både brgerne g dagcentertilbuddene g derved har et gdt grundlag fr at kunne vurdere relevansen. Det vervejes tilsvarende i ngle kmmuner, m krdinatrerne skal kunne trække ad hc på et frud fastsat timetal til brug fr knkret vejledning g sparring med plejepersnale, så der ikke først skal indhentes en gdkendelse fra en visiterende funktin. Demenskrdinatrerne har begrænset indflydelse på visitatinen til fx hjælpemidler g blig, men de angiver sjældent at pleve egentlige barrierer i disse prcesser, g flere andre tværgående hensyn skal tages (m end ngle prcesser frekmmer at være tidskrævende set i frhld til en svær situatin fr brgeren). Demenskrdinatrer har i vidt mfang gså et samarbejde med aktører uden fr kmmunen. Figur 6. Samarbejder uden fr kmmunen 5

8 Særligt vigtigt angives at være samarbejde med almen praksis g udredningsklinikker m knkrete brgere. Demenskrdinatrerne fremhæver netp dette samarbejde sm en meget vigtig frudsætning fr at lykkes med at støtte p m gde frløb. Det kan fx handle m at krdinere timingen af de frskellige tværfaglige indsatser eller følge p på infrmatin, sm brgeren/pårørende har fået i et andet regi. Mange samarbejdsparter plever, at demenskrdinatrerne gør det lettere fr dem at finde den rette indgang til kmmunen. Samarbejdet kan blive mere smidigt ver tid med en stærkere persnlig relatin, end der er mulighed fr, når der ikke er en dedikeret krdinatr Frskellige rganisatriske hensyn Blandt kmmuner med demenskrdinatrer vurderes det, at der er så strt et antal brgere med demens, g at der er så stre gevinster ved kvalitetssikringen i de enkelte frløb, sm krdinatrerne kan bibringe, at det er et mråde, hvr mkstningerne står mål med gevinsterne. Samtidig er det vurderingen, at det ikke er muligt at give alle medarbejdere i hjemme(syge)plejen, træning sv. str viden m demens, g at det i stedet er mere hensigtsmæssigt med særlige ressurcepersner sm fx demenskrdinatrer. I ngle kmmuner er demenskrdinatrerne centrale fr at udarbejde g realisere strategier. Det kan være demensspecifikke strategier eller plitikker, eller det kan være tværgående fx m persncentreret egenmsrg bredt i kmmunen. Ofte er funktinen etableret med en frventning m, at demenskrdinatren(erne) har en persnlig drivkraft g brænder fr at gøre en frskel fr brgerne med demens. De frventes derfr at tage de frnødne initiativer g arbejde indenfr g med de rganisatriske rammer. Det kan fx være med café-aftener fr pårørende, uvisiterede aktiviteter fr brgere med demens. Det kræver en vis villighed blandt demenskrdinatrerne g i kmmunen i øvrigt til at bryde med traditinelle måder at arbejde på at arbejde på kryds af fag, sektrer g ffentligt-privat/frivilligt. Det, sm mange kmmuner typisk vervejer med hensyn til den rganisatriske frankring, er m den skal knyttes til myndigheds- eller udførerfunktinen, idet begge vil have hver sine frdele. Flertallet vælger frankringen tættest på praksis men søger samtidig at etablere strukturer g prcesser, der understøtter samarbejdet med visitatinen. Det kan fx være med tilbagevendende møder med henblik på sagsgennemgange. Sådanne strukturer g prcesser samt det persnlige kendskab, der kan pbygges ver tid (særligt i mindre kmmuner), pleves generelt af demenskrdinatrerne at være meget afgørende fr at kunne varetage deres pgaver hurtigt, smidigt g trværdigt. Mange plever ligeledes, at visitatinen er lydhøre verfr demenskrdinatrernes vurderinger g indstillinger. Demenskrdinatrfunktinen er fte pdelt efter gegrafi, så en krdinatr dækker et afgrænset mråde g dermed får en fast tilknytning til brgerne ver tid, sm er et afgørende hensyn at tage. I mindre kmmuner dækker demenskrdinatren(erne) fte de frskellige gegrafiske mråder, g uddanner demensvejledere/nøglepersner ude på plejecentrene. De stre kmmuner er i høj grad pdelt på lkalmråder med teams af ressurcepersner støttet af en central demenskrdinatr med henblik på fx uddannelse, teamsamarbejde, specialiseret supprt g kmpetenceudvikling. Blandt vervejelserne m eventuelle ændringer af funktinen angives følgende: Eventuelt give flere myndighedsbeføjelser på afgrænsede mråder Oppriritere uddannelse af scial- g sundhedsassistenter g sygeplejersker 6

9 Kmme tidligere ind i udredninger af brgerne med henblik på tidlig g frebyggende indsats Tydeliggøre demenskrdinatrernes ansvar g pgaver efter den første tid med afprøvning af funktinen Mere systematisk evaluering af resultaterne af knkrete indsatser Oppriritere samarbejdet med almen praksis 2.2 Kmpetencer I dette afsnit beskrives, hvilke kmpetencer demenskrdinatrerne typisk har, g hvrdan erhverver de dem, samt hvad der er vigtigt fr at varetage funktinen gdt. Det gælder både de faglige g persnlige kmpetencer Faglige kmpetencer De fleste demenskrdinatrer har en sundhedsfaglig baggrund. Figur 7. Demenskrdinatrernes grunduddannelser Andet i figuren venfr dækker ver uddannelser sm psyklg, plejehjemsassistent, pædagg, ergterapeut, psykterapeut g beskæftigelsesvejleder. Ngle angiver, at det er klart mest hensigtsmæssigt, hvis krdinatren har en sundhedsfaglig baggrund, da det ellers vil være vanskeligt at pnå tilstrækkelig viden m sygdmsudvikling g -håndtering mv. fr at kunne rådgive g undervise. Yderligere bemærker andre, at det kræver et højt vidensniveau fr at kunne reflektere g udvikle praksis samt indgå i et ligeværdigt samarbejde især med almen praksis g udredningsklinikkerne. Knap halvdelen af respndenterne angiver, at krdinatrerne har en knsulent- eller prcesrelateret uddannelse, hvilket kan tages sm udtryk fr, at sådanne kmpetencer er vigtige fr funktinen g interesserer krdinatrerne. 7

10 Figur 8. Knsulent-/prcesrelateret efteruddannelse Langt de fleste mkring fire ud af fem har bygget ven på deres grunduddannelse specifikt indenfr demensmrådet. Fælles fr deres kmpetencer er, at de har en str interesse i feltet g kan tilegne sig en viden, så de kan varetage funktinen sm videnspersn, der underviser g kan give faglig sparring til plejepersnale. 81 pct. angiver at have taget en efteruddannelse blandt disse: Diplmuddannelser, herunder: Neurpsyklgi g neurpædaggik på diplmniveau fra Neurpædaggisk Kmpetencecenter Kurser/uddannelser, herunder: Scialfaglig diplmuddannelse i demens Den Sciale Diplmuddannelse indenfr ældre g demens v/birgitte Vølund Snezelen g sanseintegratin Neurpsyklgi g neurpædaggik Marte Me Ph.d i pædaggik g demens Psykiatriske efteruddannelser Demenskrdinatr (Demenskrdinatrer i Danmark) Spændet går således fra enkelte fagmduler p til hele uddannelsesfrløb. Langt størstedelen af demenskrdinatrerne deltager årligt i faglig ajurføring via fx DemensKrdinatrer i Danmark, Demensdagene afhldt af Natinalt Videnscenter fr Demens, lkale netværk sv. Respndenterne angiver, at de fire vigtigste faglige kmpetencer, man skal bestride sm demenskrdinatr, handler m: Viden m demens, bred g nyeste tværfaglig viden Krdinatin g facilitatrkmpetencer fr at sikre det tværfaglige samarbejde Kmmunikatin g frmidling i frhld til undervisning g rådgivning Pædaggiske g psyklgiske kmpetencer i relatinen til brger- g pårørendehjælp Ancienniteten i den nuværende funktin sm krdinatr er frhldsvis krt, men funktinen er da gså af nyere dat i Danmark. Figur 9. Anciennitet i nuværende funktin 8

11 Til gengæld er ancienniteten nget længere inden fr demensmrådet i bredere frstand, således at halvdelen har arbejdet indenfr demensmrådet i 11 år eller mere. Figur 10. Anciennitet inden fr demensmrådet Persnlige kmpetencer Respndenterne i spørgeskemaundersøgelsen g fkusgruppeinterviewene lægger str vægt på de persnlige kmpetencer g ikke alene de faglige. De fem vigtigste persnlige evner angives at være, at demenskrdinatren skal være: Årsagen til, at netp de persnlige kmpetencer er afgørende, hænger blandt andet sammen med den tillidsrelatin, der skal skabes mellem demenskrdinatren g brgerne med demens. De persnlige g relatinelle kmpetencer ligger til grund fr en sådan tillidsfuld g åben relatin, hvr demenskrdinatren investerer sig selv med prigtig interesse i brgeren g rummer de dilemmaer g vanskeligheder, der fte pstår g er anledning til demenskrdinatrens inddragelse. Ud ver relatinsarbejdet er de refleksive g kmmunikative evner, der fremmer arbejdet med at rådgive g undervise. Det er her vigtigt at kunne reflektere på et højt niveau g kmmunikere meningsfuldt til frskellige mdtagergrupper. Endelig er en gd rganisatinsfrståelse afgørende fr, at krdinatren kan agere hensigtsmæssigt indenfr de rganisatriske vilkår g samtidig åbne p fr nye måder at arbejde på trds vanlige skel mellem frvaltningsenheder, fag, sektrer mv. 9

12 2.3 Opsamling Demenskrdinatrfunktinen kan med en hensigtsmæssig indplacering i rganisatinen bidrage til pgaveløsningen med særlig indsigt g handlemuligheder. Figur 11. Illustratin af pgaver Sm illustreret er der mange pgaver frbundet med at være demenskrdinatr. Det kræver langt hen ad vejen sundhedsfaglige (eller scialfaglige suppleret med sundhedsfaglige) grundlæggende kmpetencer. En passin fr mrådet g fr at gøre en frskel fr brgere med demens. Det kræver faglig styrke g pdatering. Samtidig er det væsentligt fr funktinen, at de sm persner der besidder særlige menneskelige kmpetencer fr at kunne arbejde tæt på brgere med demens g sm hjælp til andre fagpersner tæt på brgerne. Det kræver stærke kmmunikative evner både med hensyn til frmidling, rådgivning g undervisning samt i krdineringsrllen ud md mange aktører. Funktinen er særligt afhængigt af g kan medvirke til at skabe et gdt samarbejde med kmmunale, reginale g private aktører med jævnlige møder g kntaktpunkter. Det kan være en str frdel at kende kmmunen gdt fr at kunne navigere rundt g have stærke relatiner, der er med til at bane vej med relativt stre krdineringspgaver. Funktinen er afhængig af et tæt samarbejde med visitatinen, da funktinen sm ftest ikke har en myndighedsrlle. Ngle steder afprøver man at udvide myndighedsrllen fr funktinen på særligt udvalgte indsatser. Netp kblingen mellem de frskellige faglige g persnlige kmpetencer samt det rganisatriske kendskab gør det muligt at bringe den relevante viden i spil i praksis. 10

13 BILAG 1. RESPONDENTER I UNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelse Der er inviteret følgende kmmuner i hver af de tre kategrier, sm afspejler frskelle i anvendelse af demenskrdinatrfunktiner g gegrafisk frdeling. Kmmuner Små kmmuner (< indbyggere): Mellemstre kmmuner ( indbyggere): Stre kmmuner (> indbyggere): Billund Kmmune Dragør Kmmune Kerteminde Kmmune Langeland Kmmune Lejre Kmmune Odder Kmmune Rebild Kmmune Slrød Kmmune Vallensbæk Kmmune Egedal Kmmune Faxe Kmmune Gribskv Kmmune Halsnæs Kmmune Hørshlm Kmmune Mariager Fjrd Kmmune Middelfart Kmmune Nrddjurs Kmmune Odsherred Kmmune Vejen Kmmune Frederikshavn Kmmune Helsingør Kmmune Herning Kmmune Hjørring Kmmune Københavns Kmmune Odense Kmmune Ringkjøbing-Skjern Kmmune Rskilde Kmmune Skanderbrg Kmmune Sønderbrg Kmmune Aalbrg Kmmune Interviewundersøgelse Ledere, demenskrdinatrer g udførende plejepersnale fra følgende kmmune: Haderslev Kmmune Hlbæk Kmmune Nrdfyns Kmmune Aarhus Kmmune 11

14 BILAG 2. TEMAER I SPØRGESKEMAER OG FOKUSGRUPPEINTERVIEWS Fr både spørgeskemaets g fkusgruppeinterviewenes vedkmmende er der til flere spørgsmål afhængigt af svaret mulighed fr at uddybe. Spørgeskema Ansættelseskmmune? Titel? Frvaltningsmrådet, din funktin er frankret i? Hvr mange hele år har du arbejdet i funktinen? Hvilken grunduddannelse har du? Har du en demensrelateret efteruddannelse? Har du en knsulent-/prcesrelateret efteruddannelse? Har du en efteruddannelse relateret til rganisatin g ledelse? Hvr mange hele år har du arbejdet inden fr demensmrådet? Deltager du årligt i faglig ajurføring via DKDK-Årskursus, Demensdagene, diverse netværk fr demenskrdinatrer eller tilsvarende? Hvad vurderer du, er de t vigtigste faglige kmpetencer sm demenskrdinatr? Hvad vurderer du, er de t vigtigste persnlige kmpetencer sm demenskrdinatr? Freligger der en funktinsbeskrivelse fr demenskrdinatrfunktinen i din kmmune? Hvr tilgængelig er funktinen fr persnale? Hvrdan kntaktes funktinen fr persnale? Hvr tilgængelig er funktinen fr brgere/pårørende? Hvrdan kntaktes funktinen fr brgere/pårørende? Hvilke typer af indsatser g tilbud har du primært et samarbejde m, g hvad er din frmelle rlle/kmpetence? Er rådgivning g undervisning en del af din funktin? Hvem samarbejder du med uden fr kmmunen? Har du ngle frslag til ændringer, sm kan styrke krdinatrfunktinen hs jer? Har du andre frslag til ændringer, sm kan styrke krdinatrfunktinen? Øvrige kmmentarer? Fkusgruppeinterviews Hvad er arbejdspgaverne i funktinen hs jer? Ud fra et ledelsesperspektiv; hvrnår er det, at funktinen lykkes gdt? Hvilke frudsætninger skal være på plads? Hvrnår lykkes den mindre gdt? Hvilke erfarede styrker g svagheder er der ved funktinen, sm den er i dag? Hvilke eventuelle vervejelser m ændringer har I gjrt jer? Hvad giver det brgerne, at funktinen findes? Hvilke væsentligste faglige kmpetencer kræves fr at være demenskrdinatr? Hvilke væsentlige kmpetencer udver de faglige det vil sige persnlige kræves fr at lykkes gdt sm demenskrdinatr? 12