Benchmarking af Lyngby-Taarbæk Kommunes administrative udgifter

Transkript

1 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv, 2800 Kongens Lyngby Att.: Centerchef René Rasmussen Benchmarking af Lyngby-Taarbæk Kommunes administrative udgifter 28. marts 2017

2 TILBUD / PROJEKT Udarbejdet af: Kurt Houlberg og Thomas Astrup Bæk KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Vælg adresse Telefon: kora@kora.dk Kontaktperson: Kurt Houlberg Telefon: kuho@kora.dk Dette tilbud er gældende i 2 måneder indtil den Endelig aftale er først indgået, når Lyngby- Taarbæk Kommune har underskrevet KORAs standardkontrakt, der eftersendes på forespørgsel. Tilbuddet er udarbejdet til Lyngby-Taarbæk Kommune og må kun videregives til tredjepart efter skriftlig aftale med KORA. KORA forbeholder sig ophavsret til tilbudsteksten i henhold til gældende dansk lovgivning. Aftaleparterne bag finansloven 2017 har besluttet at fusionere KORA med SFI til Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Fusionen skal besluttes ved lov, og forventes at blive gennemført i Det nye center vil blive en institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Formålet med fusionen er at skabe et institut med flere muskler til at forske i og analysere velfærdsstatens udfordringer, kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i kommuner og regioner og stat. Centeret kommer til at overtage alle KORAs kontraktlige forpligtelser. Indtil en lov om fusionen er vedtaget, fortsætter driften af SFI og KORA uændret. 5

3 Præsentation KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, laver analyser og forskning om og til kommuner og regioner. KORAs mål er at bidrage med viden, som kan fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring af den offentlige sektor. KORA gennemfører analyse og forskning inden for de centrale regionale og kommunale sektorområder: sundhed, børn og unge, social og ældre, arbejdsmarked og uddannelse samt økonomi og administration. KORA beskæftiger sig med en lang række temaer, der går på tværs af disse sektorer. Det gælder fx offentlig produktivitet, velfærdsteknologi, brugerinddragelse og offentligt-privat samarbejde. KORA har omkring 100 medarbejdere, som har stærke forsknings- og analysefaglige kompetencer og indgående sektorkendskab. Vi besidder solide kompetencer både inden for kvalitative og kvantitative analysemetoder, og medarbejderskaren tæller bl.a. økonomer, politologer, sociologer, psykologer, antropologer m.m. Når vi løser en ny opgave, sammensætter vi et tværfagligt team af medarbejdere, så vi sikrer den bedst mulige løsning af opgaven. Vi udpeger en projektleder, som sikrer en god projektstyring, og som står for al dialog med rekvirenten både undervejs og efter, at projektet er afsluttet. KORA er et uafhængigt analyse- og forskningsinstitut, som hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet. 6

4 Til Lyngby-Taarbæk Kommune 28. marts 2017 Vi sender hermed som aftalt et tilbud, der skitserer, hvad KORA kan tilbyde i forhold til analyser af jeres administrative ressourceforbrug. KORA præsenterer i tilbuddet et forslag til analyser, som vil afdække hvorvidt, og på hvilke områder, Lyngby-Taarbæk Kommunes administrative ressourceforbrug er højere eller lavere end sammenlignelige kommuner. Analysen vil give Lyngby-Taarbæk Kommune indblik i, hvilke kommuner det vil være mest relevant for Lyngby-Taarbæk at sammenligne sig med i forhold til det administrative ressourceforbrug. Sammenligningen sker konkret i forhold til et antal udvalgte kommuner og på baggrund af en grundig validering af grunddata og nøgletal. Dette sikrer, at konklusionerne baseres data som har høj sammenlignelighed i relation til konterings- og registreringsmæssige forskelle. Analysen beskriver endvidere væsentlige praksismæssige forskelle mellem kommunerne, som kan forklare evt. forskelle i det administrative ressourceforbrug. I tilbuddet beskrives konkret: Baggrund og overblik over analysen KORAs metode til måling af administrativt ressourceforbrug Udvælgelse af sammenligningskommuner Koncept for validering og korrektion af nøgletal Pris Organisering KORA stiller med tilbuddet sin viden om kommunernes administrative ressourceforbrug og data samt forskningsbaserede analyser af, hvilke forhold der har betydning for det administrative ressourceforbrug, til rådighed for opgaveløsningen. Dertil kommer KORAs indgående praktiske erfaringer med analyser af kommunernes administrative ressourceforbrug og validering af registrerings- og konteringsforskelle på administrationsområdet. Til løsning af opgaven har vi valgt en sammensætning af medarbejdere, hvis kompetencer og erfaring matcher den forestående opgave. Projektteamet består af programchef Kurt Houlberg, som bl.a. varetager projektledelsen, projektleder Thomas Astrup Bæk og projektchef Bo Panduro. De foreslåede analyser kan naturligvis ændres og tilpasses til jeres ønsker og budgetramme. Vi går således meget gerne i dialog om den endelige opgaveløsning og ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen Peter Holdt-Olesen Analyse- og Forskningschef 7

5 Indhold 1. Baggrund for og overblik over analysen 9 2. Måling af administrative udgifter ved den kombinerede metode Udvælgelse af sammenligningskommuner Indhentning af grunddata og første beregning af nøgletal Validering af grunddata og nøgletal Valideringsworkshop Valideringstiltag...18 Konteringsoplysninger i KRLs grunddata...18 Teknisk korrektion for kendte konteringsproblematikker Beskrivelse af vigtige praksisforskelle mellem kommunerne Nøgletal og kommunesammenligninger 20 Tabel 3: Samlet benchmarking af det administrative ressourceforbrug. Central og decentral administration...21 Tabel 4: Opdeling af administrativt ressourceforbrug på central og decentral administration...21 Tabel 6: Dekomponering af det centrale administrative ressourceforbrug (udgiftselementer og stillingskategorier) Leverancer og tidsplan Opgaveløsningens leverancer Tidsplan Forudsætninger Organisering Forventet organisering af samarbejdet KORAs bemanding Ændring og problemhåndtering Kvalitetssikring og offentliggørelse...27 CV er 28 Kurt Houlberg...29 Thomas Astrup Bæk...38 Bo Panduro

6 1. Baggrund for og overblik over analysen KORAs gennemførte i november 2016 en analyse af kommunernes administrative ressourceforbrug i 2015 ( Denne analyse viste, at det administrative ressourceforbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune er større end det man kan forvente ud fra kommunens geografi og befolkningssammensætning. Lyngby-Taarbæk Kommune har ønsket at få gennemført en nærmere analyse af, hvad der kan forklare denne forskel. Herunder i hvilken udstrækning Lyngby-Taarbæk Kommunes ressourceforbrug afspejler en afvigende konterings- og registreringspraksis, og/eller hvilke typer af administrative opgaver Lyngby-Taarbæk Kommune bruger flere ressourcer på end sammenlignelige kommuner. Formålet med analysen er: At analysere Lyngby-Taarbæk Kommunes administrative ressourceforbrug i 2016 og foretage en kvalificeret sammenligning af Lyngby-Taarbæk Kommunes ressourceforbrug med en række sammenlignelige kommuner At korrigere det administrative ressourceforbrug for væsentlige afvigelser i de pågældende kommuners konterings- og registreringspraksis At tegne et billede af, hvilke overordnede udgiftselementer der fylder relativt mere i Lyngby- Taarbæks administrative ressourceforbrug samt bidrage med forklaringer på, hvilke typer af administrative opgaver Lyngby-Taarbæk Kommune bruger flere ressourcer på end sammenlignelige kommuner Konkret gennemfører analysen sammenligninger af det administrative ressourceforbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune og sammenligningskommunerne på tre niveauer: 1) Samlet benchmarking af det administrative ressourceforbrug. Der gennemføres en samlet benchmarking af det administrative ressourceforbrug på tværs af hele den kommunale organisation. Benchmarkingen gennemføres for de samlede udgifter og opdelt på fem udgiftselementer: Personaleudgifter til administrative støttefunktioner og sekretariatsbetjening Administrative chefer Decentrale ledere Udgifter til personale der løser myndighedsopgaver Centrale administrative driftsudgifter ud over løn 2) Opdeling af administrativt ressourceforbrug på central og decentral administration Der gennemføres en sammenligning af de samlede ressourcer som anvendes på henholdsvis den centrale og den decentrale administration. 3) Dekomponering af det centrale og decentrale administrative ressourceforbrug Både det centrale og decentrale ressourceforbrug opdeles og sammenlignes på de fem udgiftselementer (se punkt 1). Herudover kan kommunernes forbrug på administrativt personale opdeles efter stillingstyper f.eks. HK ere, akademikere, socialrådgivere mv. Analysen er baseret på en grundig validering af grunddata og nøgletal. Valideringen gennemføres som et workshopsamarbejde med to heldagsmøder, hvor både Lyngby-Taarbæk og sammenligningskommunerne deltager. Workshopforløbet har til formål at skabe størst mulig sammenlignelighed mellem kommunerne på de nøgletal som præsenteres i den endelige rapport. Sammenlignelighed mellem kommunerne optimeres enten igennem egentlige tekniske korrektioner af grunddata og nøgletal eller gennem identifikation og 9

7 beskrivelse af væsentligt praksismæssige forskelle mellem kommunerne. Workshopforløbet bidrager desuden til at give viden om, hvilke typer af administrative opgaver, Lyngby-Taarbæk kommune har prioriteret at bruge flere ressourcer på end sammenligningskommunerne. Det er vigtigt at bemærke, at valideringsarbejdet sigter imod at sikre sammenlignelighed på det detaljeringsniveau, som er udtrykt i analysens tre sammenligningsniveauer ovenfor. Dette indebærer at valideringsarbejdet i høj grad vil handle om at sikre sammenlignelighed mellem kommunerne i forhold til den overordnede opdeling mellem centralt og decentralt administrativt ressourceforbrug. Valideringsarbejdet vil derimod ikke som udgangspunkt forsøge at skabe sammenlignelighed i den kontoplansmæssige opdeling internt på den centrale administration (hovedkonto 6) eller på de decentrale områder. Opdelingen af ressourceforbruget på de centrale og decentrale områder vil i stedet ske med udgangspunkt i de fem udgiftselementer 1, samt med udgangspunkt i ressourceforbruget på de forskellige stillingskategorier. Det er KORAs erfaring, at dette giver den mest sammenlignelige analyse og samtidig giver gode muligheder for at knytte nøgletallene til de faktiske administrative aktiviteter. Såfremt der ønskes validering og direkte sammenligning af enkelte kontoplansområder på den centrale administration (f.eks. jobcentrene) kan dette tilføjes, som tilkøb til dette tilbud (se afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Det er samtidig vigtigt at have for øje, at analysen har fokus på det administrative ressourceforbrug ikke på forskelle i produktivitet og kvalitet mellem kommuner. Analysen vil dog sigte imod at forklare forskelle i det administrative ressourceforbrug, som følge af særlige opgaver eller højt prioriterede områder i kommunernes administrative drift. Analysen afsluttes med en samlet rapport der indeholder de validerede nøgletal samt beskrivelserne af de relevante praksismæssige forskelle mellem kommunerne. Resultaterne præsenteres for direktionen og byrådet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Figuren nedenfor viser i oversigtsform projektets fire faser. Figur 1.1 Faseoversigt 1. Udvælgelse af sammenligingskomuner 2. Indhentning af grunddata og første beregning af nøgletal 3. Valideringsworkshops 4. Udarbejdelse af rapport 1 De administrative driftsudgifter ud over løn kan dog ikke opdeles på central og decentral administration, da den anvendte opgørelsesmetode udelukkende inkluderer ikke-løn relaterede udgifter konteret på Hovedkonto 6. 10

8 De fire faser præsenteres nærmere i kapitel 3, 4 og 5 nedenfor. Inden da præsenteres i kapitel 2 den anvendte metode til opgørelse af det administrative ressourceforbrug. 11

9 Regnskabsdata 2. Måling af administrative udgifter ved den kombinerede metode Analysen tager udgangspunkt i den kombinerede metode til opgørelse af administrative udgifter. Metoden er baseret på, at de administrative udgifter beregnes ud fra en kombination af løn/ personaledata og de nyeste tilgængelige regnskabstal. Beregningen af de administrative udgifter ud fra en kombination af løn/personaledata og regnskabsdata udnytter, at de to datakilder hver især har fordele og ulemper og derfor kan afdække forskellige dele af kommunens administrative udgifter. Den anvendte opgørelsesmetode er uddybet nedenfor. Figur 2.1 Datakilder til opgørelse af administrative udgifter Personaledata Udgifter til administrative medarbejdere og ledere beregnet ud fra antal stillinger og gennemsnitslønninger i administrative stillingskategorier. Bogførte udgifter på hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration Fordelen ved regnskabsdata og regnskabsmetoden er, at den ud over udgifterne til det personale, som arbejder i kommunens centrale administration, også måler øvrige udgifter som afholdes på det centrale niveau (fx it-licenser og kontorhold), ligesom den tager højde for, at nogle kommuner får løst administrative opgaver uden for kommunen, fx ved udlicitering, forpligtende samarbejder eller indkøbsfællesskaber. Den primære udfordring ved anvendelsen af regnskabsdata er, at de afspejler den centrale del af den kommunale administration. Hvis de decentrale administrationsudgifter betragtes som et relevant element i kommunens administrative udgifter, repræsenterer dette en konsekvent undervurdering af de administrative udgifter. Ved sammenligning af kommunerne opstår det problem, at kommunerne har organiseret snittet mellem den centrale og decentrale administration forskelligt. For eksempel vil kommuner, som har valgt at placere en stor del af løsningen af de administrative opgaver decentralt, ved anvendelse af regnskabsdata fremstå billigere end kommuner, som har valgt en mere centraliseret løsning. Ved brug af personaledata måles kommunernes administrative udgifter ved at opgøre antallet af administrative medarbejdere og ledere. Efterfølgende ganges antallet med gennemsnitslønningerne for de forskellige stillingskategorier. De enkelte medarbejdere og ledere kategoriseres ud fra den overenskomst eller aftale, de er ansat under (fx Kommunale Akademikere), samt ud fra den underliggende stillingsgruppe inden for overenskomsten (fx Jurister og Økonomer). Kategoriseringen af, hvilke stillingskategorier der 12

10 medregnes som administrative, tager udgangspunkt i en afgrænsning, som KL har udviklet i samarbejde med det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium. På baggrund af medarbejdernes stillingskategori inddeles de kommunale medarbejdere i fem hovedgrupper (jf. Tabel 2.1), hvoraf gruppe 1-4 kategoriseres som administrative medarbejdere og ledere. Tabel 2.1 Inddeling af stillinger i administrative grupper Administrative medarbejdere: Gruppe 1-4 Gruppe 1: Administrative støttefunktioner/sekretariatsbetjening, fortrinsvist udvalgte stillingsgrupper i overenskomstgrupperne Akademikere og Kontor- og it-personale Gruppe 2: Administrative chefer, dvs. overenskomstgruppen Chefer samt chefstillingsbetegnelser i overenskomstgrupperne Akademikere, Kontor- og it-personale mv. Gruppe 3: Decentrale ledere, fx institutionsledere i dagtilbud og på skoler Gruppe 4: Personale, der løser myndighedsopgaver, fx socialrådgivere, eller teknisk myndighedspersonale, som byggesagsbehandlere eller ingeniører Gruppe 5: Ikke-administrativt personale, øvrige personalegrupper, fx lærere, SOSU-assistenter, teknisk personale mv. Note: Administrative medarbejdere er defineret som gruppe 1 til 4 samt medarbejdere fra udvalgte stillingskategorier i gruppe 5, der er konteret på hovedkonto 6. Fordelen ved løn/personaledata er, at de afspejler kommunens udgifter til aflønning af administrativt personale og ledere både centralt og decentralt. Det betyder, at opgørelser af administrative udgifter kan sammenholdes på tværs af kommuner, uanset om kommunerne har forskellig konteringspraksis eller forskellig grad af decentralisering af administrative og ledelsesmæssige opgaver. En områdeleder eller sekretær tæller således med i opgørelsen af ledere og administrativt personale, uanset om vedkommende er placeret i kommunens centrale forvaltning eller decentralt (fx på en skole). Med personaledata er det desuden muligt at dykke yderligere ned i de kommunale forskelle ved at analysere sammensætningen af det administrative personale opdelt på personalegrupper (fx ledere, decentrale ledere og myndighedspersonale). Yderligere har personaledata den fordel, at man ved at inddrage løndata fra KRL kan udligne den tekniske udgiftsforskel i opgørelsen af regnskabsudgifter, der vil være mellem kommuner med forskellige andele af tjenestemænd blandt deres medarbejdere. Den primære udfordring ved anvendelsen af personaledata er, at de ikke tager højde for de øvrige administrative driftsudgifter, som ikke vedrører det administrative personale. Ved sammenligning af kommunerne vil udeladelsen af de ikke-personalerelaterede udgifter betyde, at der vil ske en systematisk undervurdering af udgifterne for kommuner, som har udliciteret administrative ydelser (fx lønadministrationen), eller som køber administrative ydelser af andre kommuner. Dette skyldes, at kommunen ikke har personale, som løser disse opgaver, hvorfor udgiften hertil ikke medregnes i en opgørelse efter personalemetoden. Omvendt vil personalemetoden overvurdere det administrative personaleforbrug i kommuner, der varetager administrative opgaver for andre end sig selv. Personalemetoden vil heller ikke kunne indfange de udgiftsforskelle mellem kommunerne, som skyldes forskelle i fx revisionsudgifter, it-udgifter og drift af administrationsbygningerne. Sammensætningen af det kombinerede mål er illustreret i Figur 2.2. Som figuren viser, anvendes personaledata til at afdække kommunernes lønudgifter til ledere og administrativt personale centralt såvel som decentralt mens regnskabsdata anvendes til at afdække kommunernes centrale administrative udgifter ud over løn. KORA omregner årsværk til kroner ved at gange antallet af årsværk med de landsgennemsnitlige gennemsnitlønninger (trukket fra KRL s database) for den pågældende medarbejdergruppe, fx medarbejdere i stillingskategorien Jurister og Økonomer under overenskomsten Akademikere. Det gø- 13

11 res for Lyngby-Taarbæk Kommune og for hver af sammenligningskommunerne. Opgørelsen af antal årsværk og omregningen til kroner vil blive foretaget for tjenestemænd og overenskomstansatte, dvs. elever og ansatte i fleksjob eller ekstraordinær beskæftigelse vil ikke blive regnet med. De to elementer lægges herefter sammen til det samlede mål. Kommunernes samlede administrative udgifter opgøres således som summen af udgifterne til ledere og administrative medarbejdere (løn- og personaledata, og udgifterne til øvrig drift konteret på hovedkonto 6 (regnskabsdata)). De opgjorte udgifter kan udtrykkes som en samlet administrationsudgift i kroner eller som en administrationsudgift pr. indbygger. Figur 2.2 Sammensætningen af det kombinerede mål (A) Udgifter til administrative medarbejdere og ledere opgjort ved personaledata + (A) Personaledata (B) Centrale administrationsudgifter ud over løn opgjort ved regnskabsdata = (B) Regnskabsdata (A+B): Det kombinerede mål I afgrænsningen af, hvilke øvrige administrative udgifter fra hovedkonto 6 der indgår i opgørelsen, foreslår KORA følgende afgræsning: 14

12 Tabel 2: Autoriserede funktioner, som indgår i afgrænsningen af de centrale administrative udgifter ud over løn Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Fælles it og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Vækstfora Turisme Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Udvikling af yder- og landdistriktsområder De personale- og regnskabsbaserede data kombineres til et samlet mål for kommunernes administrative ressourceforbrug, som umiddelbart kan opdeles på følgende fem overordnede udgiftselementer: Personaleudgifter til administrative støttefunktioner og sekretariatsbetjening Administrative chefer Decentrale ledere Personale der løser myndighedsopgaver Centrale administrative driftsudgifter ud over løn 15

13 3. Udvælgelse af sammenligningskommuner Analysen indledes med en identifikation af, hvilke kommuner Lyngby-Taarbæk Kommune kan sammenligne sig med på administrationsområdet. Vi foreslår, at der udvælges tre sammenligningskommuner ud fra følgende kriterier: Sammenlignelighed på baggrundsforhold, der har betydning for udgiftsbehovet til administration (befolkningssammensætning, urbaniseringsgrad mv.) Kommunestørrelse Lokalpolitisk identifikation I forhold til det første punkt vil KORA foretage udvælgelsen ud fra en regressionsanalyse for alle landets kommuner. Regressionsanalysen undersøger sammenhængen mellem en lang række baggrundsforhold og kommunernes administrationsudgifter. De baggrundsforhold, der indgår i analysen, er udvalgt på baggrund af en række tidligere undersøgelser foretaget af Indenrigsministeriet, ECO Nøgletal og forskningsinstitutioner. Regressionsanalysen viser, hvilke faktorer der har betydning for kommunernes udgiftsniveau, og med hvilken styrke den enkelte faktor påvirker administrationsudgifterne. Derudfra kan KORA beregne en normaludgift eller et udgiftsbehov for hver kommune. Den beregnede normaludgift kan fortolkes som den udgift til administration, som kommunen med de givne udgiftsbehov og muligheder for stordriftsfordele typisk ville have, såfremt den med hensyn til økonomisk ressourcegrundlag var en gennemsnitskommune. Jo mere kommunernes udgiftsbehov ligner hinanden, jo mere sammenlignelige er de. På baggrund af regressionsanalysen kan KORA synliggøre graden af sammenlignelighed ved at tildele kommunerne en indeksværdi ud fra det udgiftsbehov, der er beregnet i regressionsanalysen. Lyngby- Taarbæk Kommunes administrationsudgifter kan dermed holdes op mod det forventede niveau, som det er gjort i KORAs seneste analyse af kommunernes administrative ressourceforbrug ( Da der på undersøgelsestidspunktet ikke er tilgængelige 2016-regnskabstal for alle kommuner, baseres udgiftsbehovsberegningen på analyser af det administrative ressourceforbrug i KORA foreslår, at man, udover at udvælge ud fra det samlede udgiftsbehov også vælger sammenligningskommuner, der har cirka samme befolkningsstørrelse, fordi Lyngby-Taarbæk Kommune skal have nogenlunde samme muligheder for organisering af de administrative opgaver som de udvalgte sammenligningskommuner. Endelig kan det i udvælgelsen af sammenligningskommuner være relevant at tage hensyn til for lokalpolitisk kendskab og identifikation som fx geografisk beliggenhed eller venskabskommuner. På baggrund af regressionsanalysen udpeger KORA en bruttoliste på 6-7 kommuner med nogenlunde samme udgiftsbehov og befolkningsstørrelse som Lyngby-Taarbæk Kommune og herefter udvælges i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune de mest relevante deltagerkommuner. Det forudsættes, at Lyngby-Taarbæk Kommune selv tager kontakt og indhenter tilsagn og deltagelse i analysen fra de ønskede kommuner, da denne fremgangsmåde erfaringsmæssigt giver det bedste resultat. Udover tilsagn om deltagelse i analyse og valideringsworkshops (se beskrivelse nærmere nedenfor) skal kommunerne give skriftligt tilsagn om, at KRL må udlevere detaljerede løn- og personaledata for kommunen til KORA. 16

14 4. Indhentning af grunddata og første beregning af nøgletal Med udgangspunkt i den kombinerede metode baseres analysen på to datakilder, henholdsvis løn- og personale data fra KRL og regnskabsdata. På baggrund af tilladelser fra deltagerkommunerne indhenter KORA detaljerede data fra KRL om personaleforbruget i kommunerne i På undersøgelsestidspunktet er data for kommunernes 2016-regnskaber ikke tilgængelige fra Danmarks Statistik. KORA indsamler derfor regnskabsdata for 2016 direkte fra Lyngby-Taarbæk Kommune og de udvalgte deltagerkommuner. KORA har fra tidligere analyser personaledata fra KRL og regnskabsdata fra Danmarks Statistik for årene Til sammen udgør disse data grundlaget for en første opgørelse af nøgletal, der beskriver udviklingen i det administrative ressourceforbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune og de udvalgte deltagerkommuner fra fordelt på de fem udgiftselementer i det kombinerede mål for administrativt ressourceforbrug: Personaleudgifter til administrative støttefunktioner og sekretariatsbetjening Administrative chefer Decentrale ledere Personale der løser myndighedsopgaver Centrale administrative driftsudgifter ud over løn På grundlag af dette indledende billede igangsættes en valideringsproces med fokus på at validere kommunernes administrative ressourceforbrug i Det er vigtigt at fremhæve at valideringsprocessen udelukkende vil behandle 2016-tallene. 5. Validering af grunddata og nøgletal På trods af de fordele som den kombinerede metode til opgørelse af administrative udgifter har i forhold til at udnytte styrkerne ved regnskabsdata og løn/personaledata, er der fortsat en række potentielle sammenlignelighedsproblemer på tværs af kommunerne. KORAs koncept for benchmarking af administrative udgifter tager derfor udgangspunkt i, at der foretages en grundig kontrol og validering af både grunddata og nøgletal med henblik på at gøre tallene så sammenlignelige som muligt. Valideringen foretages i samarbejde mellem KORA, Lyngby-Taarbæk Kommune og de tre sammenligningskommuner i workshopforløb. Sammenlignelighed mellem kommunerne optimeres enten igennem egentlige tekniske korrektioner af grunddata og nøgletal eller gennem beskrivelser af forskellene i den endelige rapport. Generelt vil det være således, at sammenlignelighedsudfordringer som skyldes konterings og registreringsmæssige forhold kan håndteres gennem tekniske korrektioner, mens sammenlignelighedsudfordringer, som er knyttet til forskelle i opgaveløsning, organisering og serviceniveau generelt håndteres gennem beskrivelser. Den konkrete valideringsproces baseres på to fælles heldagsworkshops for de udvalgte deltagerkommuner. 5.1 Valideringsworkshop Forud for den første workshop tilsender KORA de deltagende kommuner de første opgørelser af nøgletallene samt opmærksomhedspunkter og spørgsmål til drøftelse. På den første workshop drøftes de foreløbige nøgletal samt de mulige valideringstiltag, der kan foretages. Det besluttes på workshoppen, hvilke valideringstiltag deltagerkommunerne inden for tidsrammen kan nå at foretage og på hvilken måde. Deltagerkommunerne foretager efter workshoppen en dataindsamling i egen kommune, der danner grundlag for en validering og revision af de beregnede nøgletal. KORA beregner herefter nye nøgletal. 17

15 På den anden workshop præsenterer KORA de reviderede nøgletal, og det er muligt for deltagerkommunerne at spørge til den konkrete validering og drøfte de reviderede nøgletal. Der kan evt. foretages mindre justeringer i afrapporteringen på baggrund af drøftelserne i den anden workshop, men der vil ikke være tale om en ny valideringsrunde. Workshoppen afholdes hos KORA i København eller hos Lyngby-Taarbæk Kommune, og KORA faciliterer drøftelserne, herunder opstiller de mulige forslag til validering og tilrettelægger en proces for gennemførelsen af workshoppen. Workshoppenes deltagere vil være to til tre repræsentanter fra Lyngby-Taarbæk Kommune og fra de sammenligningskommuner, der ønsker at deltage. Repræsentanterne vil typisk være ledere fra kommunens centrale økonomifunktion og økonomikonsulenter med indholdsmæssigt og teknisk kendskab til kommunens administrative udgifter og data. 5.2 Valideringstiltag Valideringen af grunddata og nøgletal kan som beskrevet ovenfor ske enten gennem egentlige tekniske korrektioner eller igennem beskrivelser af forskellene i den endelige rapport. Nedenfor beskrives en række problemstillinger som vil blive behandlet i valideringsforløbet. Der er tale om forhold som i KORAs tidligere benchmarkinganalyser af administrative udgifter, har vist sig at kunne have væsentlig betydning for sammenligningen af kommunerne. Andre forhold vil kunne bringes på banen i løbet af valideringsarbejdet. Det styrende princip for hvorvidt et emne inddrages er hvorvidt det har væsentlig betydning for besvarelsen af analysens undersøgelsesspørgsmål. Valideringsarbejdet vil ikke forsøge at skabe sammenlignelighed i den kontoplansmæssige opdeling internt på den centrale administration (hovedkonto 6) eller på de decentrale områder. Opdelingen af ressourceforbruget på de centrale og decentrale områder vil i stedet ske med udgangspunkt i de fem udgiftselementer, samt med udgangspunkt i ressourceforbruget på de forskellige stillingskategorier. Konteringsoplysninger i KRLs grunddata I nogle tilfælde har der kunnet konstateres fejl i konteringsoplysningerne for nogle stillinger i KRLs data. Fejlene skyldes enten, at kommunen ikke har vedligeholdt det modul i løn og økonomisystemet som indeholder oplysninger om stillingernes konteringsmæssige tilknytning, midlertidige registreringer i forbindelse med skift af økonomisystem eller rent tekniske forhold i forbindelse med eksporten af data fra kommunens systemer til KRL. De tekniske fejl forekommer ved bestemte kombinationer af løn- og økonomisystemer. Valideringsprocessen indledes derfor med, at KORA beregner kontrolnøgletal som deltagerkommunerne kan anvende til kontrollere konteringsoplysningerne i KRL s grunddata. Såfremt der konstateres betydelige problemer med konteringsoplysningerne kan dette enten håndteres via manuelle korrektioner eller, hvis problemerne har større omfang, ved at kommunen går i dialog med KRL med henblik på at få berigtiget oplysningerne. Teknisk korrektion for kendte konteringsproblematikker. I forbindelse med KORAs arbejde med benchmarkinganalyser på området har vi identificeret fem konterings- og registreringstekniske forhold som med fordel kan tildeles særlig opmærksomhed. Administrationsbygninger Kommunerne har forskellig praksis i forhold til, hvorvidt man ejer eller lejer administrationsbygningerne. Lejeudgifter fremgår som en del af de regnskabsførte centrale administrationsudgifter og medtages dermed i det kombinerede mål. For de ejede bygninger vil kapitalomkostninger (som kan sidestilles med husleje) ikke være synlige i det udgiftsbaserede regnskab, som danner grundlag for analysen. Dette indebærer, at kommuner, som ejer en stor andel af deres administrationsbygninger, vil se billigere ud i omkostningsopgørelserne end kommuner, som lejer de fleste af deres bygninger. 18

16 Der kan også ses på, hvorvidt de bygningsdriftsudgifter, der er konteret på hovedkonto 6, udelukkende er relateret til administrativ drift, eller om bygningerne også i væsentligt omfang anvendes til ikke-administrative aktiviteter. It og telefoni Som udgangspunkt skal de udgifter til it og telefoni, som vedrører den decentrale drift, fx skole-it, konteres på de decentrale driftskonti. Alligevel er der en del kommuner, som af andre årsager vælger at kontere størstedelen af disse udgifter centralt på hovedkonto 6. En sådan praksis vil få kommunen til at fremstå med højere administrative udgifter end kommuner, som følger den korrekte konteringspraksis. Udkontering af administrationsudgifter vedrørende tilbud omfattet af regler om omkostningsbaserede takster. For tilbud omfattet af reglerne om omkostningsbaserede takster på det specialiserede børneområde samt voksen-, ældre- og handicapområdet, skal kommunerne udkontere de administrative udgifter på hovedkonto 6, som vedrører disse tilbud. I det omfang, at kommunens praksis for udkontering afviger væsentligt fra retningslinjerne på området, kan dette have betydning for sammenligningen med andre kommuner. Indtægter på hovedkonto 6 I forbindelse med de administrationsanalyser KORA har gennemført, har det været tydeligt, at der kan forekomme betydelige udsving i niveauet for bogførte indtægter på hovedkonto 6 mellem de enkelte regnskabsår. Indtægterne indgår i det kombinerede mål. Det er derfor vigtigt, at kommunen er opmærksom på, om det opgjorte niveau for de bogførte indtægter i det aktuelle år er påvirket af et usædvanligt indtægtsniveau. Dette kan fx skyldes tidsforskydninger på indtægter for eksternt finansierede stillinger eller ekstraordinære konteringer/fejl i enkelte år. Kontering på jobcentre ( ) vs. arbejdsmarkedsforanstaltninger (5.68) Et meget væsentligt punkt i valideringen i forhold til opdelingen af ressourceforbruget mellem den centrale og den decentrale administration er hvilke udgifter på arbejdsmarkedsområdet kommunerne har konteret henholdsvis på jobcentrene og under arbejdsmarkedsforanstaltninger på hovedkonto 5. Beskrivelse af vigtige praksisforskelle mellem kommunerne Ud over de konterings- og registreringstekniske forskelle mellem kommuner kan forskelle i administrative praksis, organisering og særlige store opgaver mv. have indholdsmæssig betydning for sammenligningen af kommunen. Sådanne forhold håndteres som udgangspunkt ved beskrivelser af forholdene i forbindelse med fortolkningen af nøgletallene. Forskelle i organisering af opgaveløsningen De relevante organisatoriske forskelle kan for det første vedrøre hvorvidt kommunerne i forskelligt omfang har placeret løsningen af administrative opgaver i den decentrale drift. Der kan f.eks. være forskel på, i hvor høj grad de decentrale enheder på skole- og dagtilbudsområdet løser forskellige administrative opgaver. En anden væsentlig forskel mellem kommunerne kan være den decentrale struktur - f.eks. kommunens skolestruktur. Særlige administrative opgaver eller prioriteringer Kommunerne kan af forskellige årsager varetage særlige store administrative opgaver som ikke varetager i samme grad i de øvrige sammenligningskommuner. I relation til den lokale drøftelse af ressourceforbruget er det væsentligt, at disse forhold nævnes i forbindelse med præsentationen af nøgletallene. 19

17 Brug af stillingskategorier for de decentrale ledere. Decentrale lederkategorier medtages i opgørelsen af de administrative udgifter. Der er imidlertid en vis variation i kommunernes brug af disse stillingskategorier. Dette har størst betydning på områder, hvor decentrale medarbejdere med en form for ledelses- eller koordineringsansvar enten kan være ansat i en fagpersonalekategori med et tillæg, eller være ansat i en decentral lederkategori. Her vil den enkelte kommunes praksis kunne påvirke de opgjorte udgifter, idet det kun er personale i lederkategorierne, som tælles med i opgørelsen af de administrative udgifter. Administrativt personale på selvejende institutioner Der er betydelige forskelle mellem kommunerne i forhold til, hvor stor en del af de kommunale opgaver der løses af selvejende institutioner. En del af denne opgaveløsning vil have administrativ karakter. Der er desuden forskel på, om de selvejende institutioner lønbogføres via kommunernes lønsystemer. Personale på selvejende institutioner, som lønbogføres via kommunens lønsystem, vil fremgå af KRLs data og dermed blive medtaget i opgørelsen. Hvis den selvejende institution løser en kommunal opgave, er dette korrekt, da personaleforbruget da er udtryk for en kommunal udgift. I det omfang, at kommunen får løst væsentlige driftsopgaver på selvejende institutioner, som er selvstændigt lønbogførende, vil de administrative stillinger på disse institutioner ikke fremgå af kommunens opgørelse. 6. Nøgletal og kommunesammenligninger De validerede grunddata og nøgletal danner grundlaget for den endelige afrapportering af resultaterne. De præsenterede data vil afspejle de tekniske korrektioner, som er gennemført i forbindelse med validering. I fortolkningen og udlægningen af resultaterne vil de forskellige relevante beskrivelser af organisatoriske og praksismæssige forskelle, som er identificeret igennem valideringsforløbet, ligeledes indgå. Som beskrevet i tilbuddets afsnit 1 gennemfører analysen sammenligninger af det administrative ressourceforbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune og sammenligningskommunerne på tre niveauer: Samlet benchmarking af det administrative ressourceforbrug. Opdeling af administrativt ressourceforbrug på central og decentral administration Dekomponering af det centrale og decentrale administrative ressourceforbrug efter udgiftselementer og stillingskategorier. Nedenfor vises eksempler på resultatopstillinger på de tre analyseniveauer. Resultatopstillinger og detaljeringsniveau tilpasses i dialog med Lyngby-Taarbæk Kommune under hensyntagen til detaljeringsniveauet i valideringsarbejdet. Alle resultatopstillinger laves i kr. pr. indbygger samt med indeksværdier i forhold tilgennemsnittet for de analyserede kommuner. Der kan også indarbejdes opgørelser af stillingstal i resultatpræsentationen. 20

18 Tabel 3: Samlet benchmarking af det administrative ressourceforbrug. Central og decentral administration Lyngby-Taarbæk K1 K2 K3 De 3 saml. kom. (gns.) Støttefunktioner /sekretariatsbetjening Kr. pr. indb Indeks Personale der løser myndighedsopgaver Administrative chefer Decentrale ledere Øvrig drift hovedkonto 6 (centralt) Samlede udgifter Tabel 4: Opdeling af administrativt ressourceforbrug på central og decentral administration Lyngby- Taarbæk K1 K2 K3 De 3 saml. kom. (gns.) Central administration i alt (løn og øvrig drift) Kr. pr. indb Indeks Decentral administration i alt (løn) Samlede udgifter 21

19 Tabel 5: Dekomponering af det centrale administrative ressourceforbrug (udgiftselementer) Lyngby-Taarbæk K1 K2 K3 De 3 saml. kom. (gns.) Støttefunktioner /sekretariatsbetjening Kr. pr. indb Indeks Personale der løser myndighedsopgaver Administrative chefer Øvrig drift hovedkonto 6 (centralt) Samlede udgifter Tabel 6: Dekomponering af det centrale administrative ressourceforbrug (udgiftselementer og stillingskategorier) Lyngby- Taarbæk K1 K2 K3 De 3 saml. kom. (gns.) Støttefunktioner/sekretariatsbetjening Administrative chefer Øvrig drift hovedkonto 6 (centralt) Samlede udgifter HK'ere Akademikere Øvrige Ingeniører Personale der løser myndighedsopgaver Bygnings-konstruktører Socialrådgivere Øvrige Kr. pr. indb Indeks 22

20 7. Leverancer og tidsplan 7.1 Opgaveløsningens leverancer I forbindelse med opgaveløsningen leverer KORA: En rapport, der formidler de væsentligste analyseresultater fra de valgte analyser på en let forståelig måde To mundtlige præsentationer af analysens væsentligste resultater. En PowerPoint-præsentation, der viser analysens væsentligste resultater i oversigtsform via tabeller og figurer 7.2 Tidsplan På næste side følger KORAs forslag til en tidsplan for analyserne. Workshop-datoerne i tidsplanen forslås fastlagt fra start, så det er muligt at reservere dagen hos de relevante deltagere, når deltagerkommunerne siger ja til at deltage. Detaljeret tidsplan med konkrete datoer udarbejdes af KORA ved indgåelse af aftale om løsning af opgaven. 23

21 Mar April Maj Juni Juli Aug-Sep Uge Fase 1: Udvælgelse af sammenligningskommuner KORA præsenterer mulige sammenligningskommuner KORA og Lyngby-Taarbæk udvælger sammenligningskommuner Lyngby-Taarbæk kommune får tilsagn fra deltagerkommuner (om deltagelse og indhentelse af detaljerede KRL-data) Fase 2: Validering/korrektion af grunddata KORA indhenter detaljerede KRL-data for 2016 x x KORA indsamler regnskabsdata for 2016 fra deltagerkommunerne x x KORA beregner kontrol-nøgletal og fremsender til deltagerkommunerne x x Deltagerkommuner gennemfører validering af konteringsoplysninger på baggrund af kontrol-nøgletal og melder tilbage til KORA Beslutning om evt. tilretning af konteringsoplysinger hos KRL (vil kræve dialog med KRL og vil udsætte tidsplanen med min. 2 uger.). Fase 3: Valideringsworkshops KORA beregner 1. udgave af nøgletal for administrative udgifter KORA fremsender 1. udgave af nøgletal + valideringsforslag som forberedelse til workshoppen Workshop 1: Validering og drøftelse af nøgletal Kommunerne indhenter nye data og oplysninger til validering KORA beregner 2. udgave af nøgletal på baggrund af nye data og oplysninger KORA sender 2. udgave af nøgletal til kommunerne Workshop 2: Reviderede nøgletal præsenteres og drøftes Evt. mindre justeringer foretages på baggrund af mødet x x Præsentation af resultater Præsentation af resultater Fase 4: Udarbejdelse af rapport Udarbejdelse af Rapport x x KORA sender 1. rapportudkast til kommentering hos Lyngby-Taarbæk kommune (og evt. deltagerkommuner) Lyngby-Taarbæk Kommune giver kommentarer til rapport KORA tilretter rapporten på baggrund af kommentarer KORA sender færdig rapport til Lyngby- Taarbæk Kommune Præsentation af rapport 24 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

22 7.3 Forudsætninger For at KORA kan gennemføre de beskrevne analyser forudsætter det følgende: At Lyngby-Taarbæk Kommune indgår aftaler om deltagelse med de udvalgte deltagerkommuner At Lyngby-Taarbæk Kommune indhenter tilsagn fra de udvalgte deltagerkommuner, om indhentning af detaljerede løn- og personaledata fra KRL At de deltagende kommuner kan levere valide regnskabsdata for 2016 efter KORAs anvisninger (alternativt benyttes regnskabsdata for 2015) og at de deltagende kommuner er villige til at deltage i workshoparbejdet og overholde projektets tidsfrister. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 25

23 8. Organisering 8.1 Forventet organisering af samarbejdet KORA foreslår, at Lyngby-Taarbæk Kommune nedsætter en mindre intern styregruppe som forholder sig til det materiale som fremsendes fra KORA og træffer beslutninger i løbet af processen. Ad hensyn til opgavens pris, er der ikke indlagt styregruppemøder med deltagelse af KORA i løbet af processen. Det forventes at workshopforløbet og den afsluttende præsentation for direktionen udfylder de behov der kan være for direkte dialog. Det er i tilbuddet ikke forudsat, at KORA varetager opgaver med styring af Lyngby-Taarbæk Kommunes interne processer i forbindelse med analysen. Lyngby-Taarbæk udvælger en kontaktperson som står for den løbende direkte dialog med KORA. KORA foreslår, at kontaktpersonens opgaver bliver: Tæt og uformel dialog pr. telefon og mail med KORAs kontaktperson ved eventuelle tvivlsspørgsmål, der skal afklares i løbet af processen KORAs indgang i forhold til det forberedende arbejde forud for evt. workshop Booking af datoer for workshops og præsentation af analysens resultater. KORA foreslår, at deltagerkommunerne også udpeger hver en kontaktperson, som kan fungere som KORAs indgang i samarbejdet. KORA vil i dialogen med Lyngby-Taarbæk og sammenligningskommunerne lægge vægt på stor åbenhed og transparens omkring data og beslutninger. 8.2 KORAs bemanding Følgende vil kunne indgå i KORAs bemanding: Programchef Kurt Houlberg, Seniorprojektleder Bo Panduro, Projektleder Thomas Astrup Bæk. Peter Holdt-Olesen, som er Analyse- og forskningschef for afdelingen for Økonomi og Benchmarking, har det formelle og overordnede ansvar for opgaven. Programchef Kurt Houlberg har mangeårig erfaring fra konsulentbranchen, som universitetsunderviser og som bidragyder til universitetsforankrede forskningsprojekter. Kurt Houlbergs arbejdsområder dækker et bredt felt inden for kommunaløkonomi, men har et særligt fokus på analyser af udvikling og variationer i kommunale udgiftsbehov, stordriftsfordele og udgiftspolitiske prioriteringer. Herunder har særligt kommunernes administrationsudgifter haft Kurts opmærksomhed, hvilket har resulteret i en lang række analyser af kommunernes regnskaber, se fx.: Kommunernes administrative ressourceforbrug Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Giver større kommuner administrative stordriftsfordele Kurt Houlberg vil være projektleder på opgaven for Lyngby-Taarbæk Kommune. Projektleder Thomas Astrup Bæk har bred praktisk og teoretisk viden om kommunal økonomistyring og kommunernes økonomiske forhold. Dette omfatter bl.a. kommunernes Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 26

24 budgetlægning, ressourcestyring og økonomiopfølgning på de store velfærdsområder. Han har særligt beskæftiget sig med kommunernes administrative udgifter og organisering og med den økonomiske styring på børne- og ungeområdet. Thomas har hos KORA gennemført analyser for en række kommuner bl.a. vedrørende kommunernes administrative udgifter. Thomas har tidligere arbejdet som økonomisk konsulent hos Aarhus Kommune. Relevante udgivelser: Kommunernes administrative ressourceforbrug Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Økonomiadministrationen i Skanderborg Kommune Projektchef Bo Panduro har mangeårig erfaring fra både konsulentbranchen og økonomiafdelinger i forskellige kommuner. Bo Panduros arbejdsområder spænder vidt, men kommunal økonomistyring er omdrejningspunktet for hans arbejde. Han har indgående kendskab til kommunale konteringsregler og konteringspraksis og har tidligere gennemført en række benchmarkinganalyser af konkrete kommuners administrative ressourceforbrug: Benchmarkinganalyse af Haderslev Kommunes udgifter til administration Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter til administration 8.3 Ændring og problemhåndtering Hvis der undervejs i projektet sker ændringer i projektets forudsætninger, eller hvis der af andre grunde er behov for at ændre på projektets indhold (formål, overordnet metode, tidsplan, ressourceforbrug, økonomi eller kvalitet), vil projektlederen tage dette op med Esbjerg Kommune og fremlægge årsager og konkrete forslag til ændringer. 8.4 Kvalitetssikring og offentliggørelse KORAs faste procedure for kvalitetssikring sikrer, at alle publikationer og leverancer lever op til høj faglig og metodisk kvalitet. Alle analyser og rapporter fra KORA skal ifølge KORAs vedtægter offentliggøres for at fremme, at resultaterne af KORAs arbejde formidles til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt. KORA indgår altid i dialog med kunden med henblik på at aftale et passende tidspunkt for offentliggørelse. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 27

25 CV er Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 28

26 Kurt Houlberg Programchef, cand.scient.pol., ph.d. Kurt Houlberg er kommunalforsker og har særlig ekspertise inden for analyser af kommunernes økonomiske grundvilkår, økonomistyring, service og resultater København Vidensområder Kurt Houlbergs arbejdsområder dækker et bredt felt inden for kommunaløkonomi, forvaltning og evaluering. Et særligt fokus retter sig mod analyser af udvikling og variationer i kommunale udgiftsbehov, stordriftsfordele og udgiftspolitiske prioriteringer samt kommunal økonomistyring, budgetoverholdelse og produktivitet. Et kerneelement i de kommunaløkonomiske analyser er mellemkommunale sammenligninger med fokus på samspillet mellem kommunernes rammebetingelser på den ene side og økonomistyring, service og resultater på den anden. Han beskæftiger sig desuden med samspillet mellem den politiske og administrative ledelse og kommunalreformens konsekvenser for lokalpolitikkerne og kommunernes økonomi. Metoder Kurt anvender registerdata på kommuneniveau om kommunernes økonomi, struktur og befolkningssammensætning. Derudover anvender han surveydata, dokumentstudier og nøglepersonsinterview. Baggrund Kurt har mangeårig erfaring fra konsulentbranchen, som universitetsunderviser og som bidragyder til universitetsforankrede forskningsprojekter. Uddannelse Ph.d. statskundskab Syddansk Universitet 2007 Cand.scient.pol Århus Universitet 1989 Cand.phil samfundsfag Odense Universitet 1988 Ansættelser Programchef KORA Programchef AKF Projektchef NIRAS Konsulenterne A/S Direktør ECO Analyse A/S Publikationsliste 2017 Houlberg, Kurt og Marius Ibsen (2017): Kommunernes produktivitet: Hvilken betydning har kommunens administrative organisering og de lokale økonomiske grundvilkår?. Politica, 49(1): Kristensen, Nicolai; Christophe Kolodziejczyk, Iben Bolvig og Kurt Houlberg (2017): The Efficiency Potential in Social Programs: Accounting for Heterogeneity in Benefit-Cost Analysis. Journal of Benefit-Cost Analysis, forthcoming(.):.. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 29

27 Houlberg, Kurt; Jens Blom-Hansen og Søren Serritzlew (2017): Giver større kommuner økonomiske stordriftsfordele?. Altinget, Houlberg, Kurt og Thomas Astrup Bæk (2017): Velstillede kommuner bruger mest på administration. KORA Blom-Hansen, Jens; Kurt Houlberg, Søren Serritzlew og Daniel Treisman (2016): Jurisdiction Size and Local Government Policy Expenditure: Assessing the Effect of Municipal Amalgamation. American Political Science Review, 110(4): Andersen, Vibeke Normann; Jakob Kjellberg og Kurt Houlberg (2016): Forskere: Nu bliver offentlig styring værdibaseret. denoffentlige.dk, Ejersbo, Niels og Kurt Houlberg (2016): Statens styring af kommunernes økonomi - hvilken betydning har resultater?. XXV NORKOM Conference, Oslo November Bæk, Thomas Astrup og Kurt Houlberg (2016): Kommunernes administrative ressourceforbrug. Resultater og perspektiver ved en ny kombineret opgørelsesmetode. København: KORA. Houlberg, Kurt; Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen (2016): Nøgletalsscreening af Glostrup Kommunes udgiftspolitik og udpegning af mulige benchmarkingkommuner. København: KORA. Bjørnholt, Bente; Martin Bækgaard og Kurt Houlberg (2016): How do politicians and administrative managers perceive and use performance information?. A study of differences and similarities. EGPA, Utrecht, Holland August Pedersen, Niels Jørgen Mau og Kurt Houlberg (2016): Den kommunale grundskyld. Indhold, udvikling og handlemuligheder. Rødovre Kommune. København: KORA. Houlberg, Kurt; Asmus Leth Olsen og Lene Holm Pedersen (2016): Spending and Cutting are Two Different Worlds: Experimental Evidence from Danish Local Councils. Local Government Studies, 42(5): Houlberg, Kurt og Ole Helby Petersen (2016): Reforming local service delivery by contracting out? Evaluating the experience of Danish road and park services. COST Working Group 1, Zagreb juni Houlberg, Kurt (2016): Økonomiske konsekvenser af kommunalreformen. Tidsskriftet Politik, 19(2):9-29. Houlberg, Kurt; Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen (2016): Nøgletalsscreening af Nordfyns Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik. København: KORA. Blom-Hansen, Jens; Kurt Houlberg og Søren Serritzlew (2016): Hurtig, ufrivillig og omfattende: den danske kommunereform. I: Kommunereform i perspektiv. Red: Jan Erling Klausen, Jostein Askim og Signy Irene Vabo. Oslo: Fagbokforlaget, s Bjørnholt, Bente; Martin Bækgaard og Kurt Houlberg (2016): Does fiscal austerity affect political decision makers use and perception of performance information?. Public Performance and Management Review, 39(3): Petersen, Ole Helby og Kurt Houlberg (2016): Cost savings or real efficiency gains? Heterogeneous effects of involving the private market in public service delivery. Innovations in Service Delivery-workshop, Barcelona 4. marts Houlberg, Kurt; Nicolai Kristensen og Christophe Kolodziejczyk (2016): Pensionsformuer øger uligheden mellem land og by. Berlingske, Politiko, Houlberg, Kurt; Nicolai Kristensen og Christophe Kolodziejczyk (2016): Borgernes pensionsformuer. København: KORA. Houlberg, Kurt og Vibeke Normann Andersen (2016): Stabile budgetter styrker skolen. Politiken, Sektion 2 (Kultur), , s. 7. Houlberg, Kurt; Vibeke Normann Andersen, Bente Bjørnholt, Karl Fritjof Krassel og Lene Holm Pedersen (2016): Country Background Report - Denmark. OECD Review of Policies to Improve the Effectiveness of Resource Use in Schools. København: KORA. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 30

28 2015 Foged, Søren Kjær og Kurt Houlberg (2015): Hjemmehjælp. Frit valg koster i kommuner. Politiken, 2. sektion (Kultur), , s. 10. Houlberg, Kurt (2015): De danske kommuners økonomiske styring efter kommunalreformen. Har sanktionslovgivningen påvirket de økonomiske, strukturelle og politiske faktorers betydning?. XXIV NORKOM Konference, Göteborg november Foged, Søren Kjær og Kurt Houlberg (2015): Frit valg under godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet : Effekter på de kommunale timepriser. Forskningsprojektet 'Dokumentation af effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver'. Delrapport 4. Roskilde: Roskilde Universitet. Houlberg, Kurt (2015): Politisk lederskap og demokrati i sammenslåtte kommuner i Danmark. Baggrundsnotat. København: KORA. Winsvold, Marte; Gro Sandkjær Hanssen, Kurt Houlberg, Jan Erling Klausen, Jo Saglie, Signe Bock Segaard og Signy Vabo (2015): Lokalpolitisk lederskap og medvirkning ved kommunesammenslåinger. Oslo: Institutt for samfunnsforskning. Houlberg, Kurt og Katrine Iversen (2015): Kortlægning af kommuners udbud på hjemmeplejeområdet efter 1. april København: KORA. Houlberg, Kurt og Ole Helby Petersen (2015): Konkurrenceudsættelse af kommunale vejopgaver: Effekter for økonomi og kvalitet. Altinget, Lindholst, Andrej Christian; Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen (2015): Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde. resultater fra en survey blandt vej- og parkchefer. København: RUC/KORA. Jordan, Anne Line Tenney; Kurt Houlberg og Jesper Wittrup (2015): Service og produktivitet på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommuner. Tabel- og figurrapport. København: KORA. Houlberg, Kurt og Ulf Hjelmar (2015): Fordele og ulemper ved kommune-sammenlægning eller øget samarbejde - Holstebro og Struer Kommuner. Oplæg for kommunalbestyrelserne i Holstebro og Struer, 13. august. Nøhr, Katrine; Bo Panduro, Steffen Kruse Juul Krahn, Søren Hametner Pedersen og Kurt Houlberg (2015): Benchmarkinganalyse af Haderslev Kommunes udgifter til administration. København: KORA. Nøhr, Katrine; Bo Panduro, Steffen Kruse Juul Krahn, Søren Hametner Pedersen og Kurt Houlberg (2015): Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter til administration. København: KORA. Houlberg, Kurt og Ole Helby Petersen (2015): Effekter af konkurrenceudsættelse på det kommunale vejområde. Trafik & Veje, 2015(8):33-. Bæk, Thomas Astrup; Bo Panduro, Steffen Kruse Juul Krahn og Kurt Houlberg (2015): Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter. København: KORA. Houlberg, Kurt og Ole Helby Petersen (2015): Økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse på det kommunale vejområde. Delrapport 2. København: Forskningsprojektet 'Dokumentation af effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver'. Petersen, Ole Helby; Kurt Houlberg og Lasse Ring Christensen (2015): Contracting out local services: A tale of technical and social services. Public Administration Review, 75(4): Houlberg, Kurt; Jens Blom-Hansen og Søren Serritzlew (2015): Giver større kommuner administrative stordriftsfordele?. Altinget, Houlberg, Kurt og Lene Holm Pedersen (2015): Political Consensus and Fiscal Outcomes. Local Government Studies, Vol. 41(No. 1): Houlberg, Kurt; Marianne Schøler Kollin, Eli Nørgaard og Bo Panduro (2014): Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik. København: KORA. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 31

29 Hansen, Sune Welling; Kurt Houlberg og Lene Holm Pedersen (2014): Where does political influence go when austerity sets in?. A study of the redistribution of influence on who gets what, when and how when the economy gets tighter. XXIII (23.) Nordiske Kommuneforskningskonference (NORKOM), Odense november Kollin, Marianne Schøler; Kurt Houlberg og Amanda Madsen (2014): Analyse af Gribskov Kommunes administrative udgifter. København: KORA. Kiil, Astrid og Kurt Houlberg (2014): How does copayment for health care services affect demand, health and redistribution?. A systematic review of the empirical evidence from 1990 to European Journal of Health Economics, 15(8): Blom-Hansen, Jens; Kurt Houlberg og Søren Serritzlew (2014): Size, Democracy and the Economic Costs of Running the Political System. American Journal of Political Science, Vol. 58(No. 4): Houlberg, Kurt; Asmus Leth Olsen og Lene Holm Pedersen (2014): How Politicians Approach the task of Cutting and Spending: Experimental Evidence. NOPSA, Göteborg, Sverige august Foged, Søren Kjær; Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen (2014): Kommunal forvaltning. Hvordan forklares kommunernes brug af private leverandører?. I: Den offentlige sektor. Cases fra maskinrummet (. ). Red: Mads Boss, Caroline Howard Grøn, Simon Toft Kristjansen og Sofie Rømer. København: Hans Reitzels Forlag, s Kollin, Marianne Schøler; Kurt Houlberg, Kasper Lemvigh og Bo Panduro (2014): Benchmarking af 5 kommuners administrationsudgifter. København: KORA. Hansen, Sune Welling; Kurt Houlberg og Lene Holm Pedersen (2014): Kommunalreformen: Blev økonomistyringen bedre?. Altinget.dk, Hansen, Sune Welling; Kurt Houlberg og Lene Holm Pedersen (2014): Do Municipal Mergers Improve Fiscal Outcomes?. Scandinavian Political Studies, 37(2): Houlberg, Kurt og Ulf Hjelmar (2014): Udkantsdanmark i 2024: Færre borgere og mindre velfærd. Berlingske, Politiko, Houlberg, Kurt (2014): David og Goliat i kassen før lukketid. Danske kommuners gælds- og likviditetsudvikling op til kommunesammenlægningerne i Politica, 46(2): Blom-Hansen, Jens; Kurt Houlberg og Søren Serritzlew (2014): Elusive Scale Effects: Jurisdiction Size and the Costs of Providing Public Services. MPSA, Chicago, USA april Houlberg, Kurt; Torben Pilegaard Jensen og Christophe Kolodziejczyk (2014): Mange unge i yderområder tager en ungdomsuddannelse. Danske Kommuner(09): Hansen, Eigil Boll og Kurt Houlberg (2014): Kommunale udgifter på udlændingeområdet. Betydningen af socioøkonomiske faktorer. København: KORA. Houlberg, Kurt (2014): Slut med stordriftsfordele på rådhusene?. Danske Kommuner(05): Houlberg, Kurt (2014): ECO Nøgletal. Teknisk vejledning København: KORA Blom-Hansen, Jens; Kurt Houlberg og Søren Serritzlew (2013): Elusive Scale Effects: Jurisdiction Size and the Costs of Providing Public Services. XXII NorKom conference, Åbo, Finland november Pedersen, Lene Holm; Ulf Hjelmar og Kurt Houlberg (2013): Analyse: Stemmer du på Forvaltningspartiet på tirsdag?. Berlingske, Politico, Pedersen, Lene Holm; Ulf Hjelmar og Kurt Houlberg (2013): Flere vil genopstille til kommunalvalget. Kommunen, 56(30):13. Houlberg, Kurt; Ulf Hjelmar og Lene Holm Pedersen (2013): Lokalpolitik - børn og ældre har førsteprioritet. Politiken, Debat, , s. 10. Hjelmar, Ulf; Kurt Houlberg og Lene Holm Pedersen (2013): Byrådet - en motor for politisk aktivitet. Jyllands-Posten, 1. sektion, , s. 27. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 32

30 Pedersen, Lene Holm; Kurt Houlberg, Sune Welling Hansen, Asmus Leth Olsen og Mats Joe Bordacconi (2013): Lokalpolitikeres rolle og råderum. København: KORA. Bjørnholt, Bente og Kurt Houlberg (2013): Politicians assessment of performance information are they affected by fiscal austerity?. EGPA annual conference, Edinburgh september. Petersen, Ole Helby; Kurt Houlberg og Mette Wier (2013): Marketization reforms as a short cut to improved public sector performance in times of fiscal austerity?. A critical examination of the Danish Government s use of performance information in the design and implementation of contracting out policies. EGPA annual conference, Edinburgh september. Wittrup, Jesper; Kurt Houlberg, Anne Line Tenney Jordan og Peter Bogetoft (2013): Service og produktivitet i 94 kommuner. København: KORA. Petersen, Ole Helby; Kurt Houlberg og Lasse Ring Christensen (2013): Determinants of contracting out. Sectoral explanations in a multi-purpose local government context. XVII IRSPM Conference, Prague, Czech Republic april. Hansen, Sune Welling og Kurt Houlberg (2013): Kommunernes administrative personaleforbrug København: KORA. Hansen, Sune Welling; Kurt Houlberg og Christina Holm-Petersen (2013): Udskillelsesløb. Færre chefer i kommunerne. Politiken, Debat, , s. 8. Wittrup, Jesper; Kurt Houlberg, Anne Line Tenney Jordan og Peter Bogetoft (2013): Kommunale serviceniveauer og produktivitet. København: KORA. Larsen, Britt Østergaard; Kurt Houlberg og Beatrice Schindler Rangvid (2013): Metodenotat om udgiftsanalyser på folkeskoleområdet på skoleniveau. København: KORA. Houlberg, Kurt; Britt Østergaard Larsen og Beatrice Schindler Rangvid (2013): Benchmarking og effektivitetsanalyse på folkeskoleområdet. København: KORA. Houlberg, Kurt (2013): Udviklingen i konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner i forbindelse med kommunalreformen. København: KORA. Houlberg, Kurt (2013): ECO Nøgletal. Teknisk vejledning København: KORA Mehlbye, Jill og Kurt Houlberg (2012): Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver - delrapport 1. En kortlægning af kommunernes anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier i København: KORA. Houlberg, Kurt; Christophe Kolodziejczyk og Nicolai Kristensen (2012): Evaluering af Det Store TTA-projekt. Delrapport om økonomisk evaluering. København: KORA. Hansen, Sune Welling; Kurt Houlberg og Lene Holm Pedersen (2012): Fiscal management effects of municipal mergers. Steering away from or entering Debtors' prison?. XXI Conference for Nordic Local Government Research, Oslo november. Houlberg, Kurt og Jens Olav Dahlgaard (2012): Analyse: Slankekur i den kommunale administration. Politiken, Bjørnholt, Bente; Kurt Houlberg, Vibeke Normann Andersen og Carsten Strømbæk (2012): Leadership, utilization of evaluation and performance. Linking leadership, utilization of evaluation and organizational performance in basic education. 34th EGPA Annual Conference. Study Group: Performance in the Public Sector, Bergen september. Bjørnholt, Bente; Kurt Houlberg, Carsten Strømbæk Pedersen og Vibeke Normann Andersen (2012): Leadership and performance. Linking leadership and organizational performance in primary and lower secondary schools. Paper presented at European Group of Public Administration EGPA, Bergen, Norway september. Petersen, Ole Helby og Kurt Houlberg (2012): Ny sammenligning af danske og svenske kommuners brug af private leverandører. OPP Nyt(8):5-6. Kiil, Astrid og Kurt Houlberg (2012): Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling. En systematisk forskningsgennemgang af danske og internationale undersøgelser på sundheds- og ældreområdet fra København: AKF. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 33

31 Christensen, Lasse Ring; Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen (2012): Udlicitering eller egenproduktion. - hvordan forklarer den politologiske litteratur de store forskelle i kommunernes brug af private leverandører i opgaveløsningen?. Tidsskriftet Politik, 15(2): Bjørnholt, Bente; Kurt Houlberg, Vibeke Normann Andersen og Carsten Strømbæk (2012): Utilisation of evaluations in Danish primary and lower secondary schools. Nordic Evaluation Conference, Workshop: Använding av utvärdering, Aalborg juni. Houlberg, Kurt og Ole Helby Petersen (2012): Effekter ved konkurrenceudsættelse. Pilotundersøgelse af brugen af private leverandører og udgiftsniveau på udvalgte kommunale udgiftsområder. København: AKF. Houlberg, Kurt og Ole Helby Petersen (2012): Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige. AKF Notat. København: AKF. Hansen, Sune Welling og Kurt Houlberg (2012): Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet i komparativt perspektiv. København: AKF. Wier, Mette og Kurt Houlberg (2012): Kommunal service på slankekur - på den sunde måde. Altinget.dk, Houlberg, Kurt (2012): ECO Nøgletal. Teknisk vejledning København: AKF Houlberg, Kurt (2011): Stordriftsfordele viser sig i kommunernes administration. AKF Nyt(4). Blom-Hansen, Jens; Kurt Houlberg og Søren Serritzlew (2011): Scale effects in local government?. Evidence from local government amalgamations in Denmark. XX NORKOM conference, Göteborg, Sverige november. Houlberg, Kurt og Lene Holm Pedersen (2011): Political Consensus - Facilitating Financial Management in Times of Austerity?. Nordisk Kommunalforskerkonference, Göteborg. Houlberg, Kurt (2011): Administrative stordriftsfordele ved kommunalreformen i Danmark. Sandede eller tilsandede. Scandinavian Journal of Public Administration, 15(1): Houlberg, Kurt og Eskil Heinesen (2011): Udgiftsbehovet til udsatte børn falder i de kommende år. Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 2011(24). Houlberg, Kurt og Eskil Heinesen (2011): Demografiske forskydningers betydning for udgiftsbehovet på området for udsatte børn og unge. AKF Notat. København: AKF. Hansen, Sune Welling og Kurt Houlberg (2011): Ustyrlige udgifter udfordrer kommunernes selvstyre. AKF Nyt(3). Houlberg, Kurt og Poul Erik Mouritzen (2011): Kommunerne skal levere velfærd - men sidder i statens jerngreb. Politiken, Houlberg, Kurt; Lene Holm Pedersen og Sune Welling Hansen (2011): The Economic Costs of Political Consensus. Evidence from Danish local governments. NOPSA 2011, XVI Nordiska statsvetarkongressen, Vasa, Finland august. Houlberg, Kurt (2011): Finansiering af kommunale opgaveændringer. Dansk praksis og erfaring med kompensation til kommunesektoren for statslige regelændringer. København: AKF. Houlberg, Kurt og Eskil Heinesen (2011): Ændret demografi skyld i større udgifter til udsatte børn. AKF Nyt(2). Andersen, Henrik Lindegaard; Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen (2011): Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune. København: AKF. Andersen, Henrik Lindegaard; Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen (2011): Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune. København: AKF Houlberg, Kurt og Poul Skov Dahl (2010): Konkurrenceudsættelse i danske kommuner - administrationsprofessionelle kompetencer en større løftestang end kommunalreformen. OPP Nyt, 2010(2). Houlberg, Kurt (2010): Kommuner kan styre sig til sund økonomi. AKF Nyt(4). Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 34

32 Houlberg, Kurt (2010): Administrative stordriftsfordele ved kommunalreformen - sandede eller tilsandede?. XIX. Nordiske Kommunalforskerkonference, Odense november. Houlberg, Kurt og Lene Holm Pedersen (2010): Why don't you cut your coat according to your cloth?. Factors influencing budget overruns in Danish Municipalities after amalgamation. XIX. Nordiske Kommunalforskerkonference, Odense november. Houlberg, Kurt (2010): Analyse: Styring. Fattige kommuner har sund økonomi. Politiken, Houlberg, Kurt og Kræn Blume Jensen (2010): Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer. København: AKF. Houlberg, Kurt (2010): Krisen kradser i de kommunale budgetter. AKF Nyt(3). Houlberg, Kurt og Lene Holm Pedersen (2010): Sparekniven risikerer at skære skævt. AKF Nyt(3). Houlberg, Kurt (2010): Municipal Size, Economy and Democracy. I: Territorial Consolidation. Red: Pawel Swianiewicz. Budapest: Local Government and Public Service Reform Initiative. Houlberg, Kurt og Poul Skov Dahl (2010): Konkurrenceudsættelse i danske kommuner. - Kommunalreformen som fødselshjælper?. Politica, 42(2): Houlberg, Kurt (2010): Akademikerne indtager kommunerne (Analyse). Politiken, Houlberg, Kurt (2010): Teknisk vejledning til Eco Nøgletal Odense: Niras Houlberg, Kurt (2009): Konkurrenceudsættelse i danske kommuner - kommunalreformen som fødselshjælper?. Den XVIII Nordiske Kommunalforskerkonference, Åbo november. Houlberg, Kurt (2009): Stordriftsfordele i kommunernes administration (analyse). Danske Kommuner, 2009(30). Houlberg, Kurt (2009): Kommunernes økonomi. Analyse af administrative udgifter Houlberg, Kurt (2008): Kommunernes økonomi efter kommunalreformen. Driftsresultat og finansiel egenkapital. Den XVII Nordiske Kommunalforskerkonference, Kristiansand november. Houlberg, Kurt (2008): Har kommunerne realiseret stordriftsfordelene i forbindelse med Strukturreformen?. Administrativ Debat, 2008(2) Houlberg, Kurt (2007): The Fine Art of Creating Local Political Business Cycles. The case of Danish Municipalities (revised). Den XVI Nordiske Kommunalforskerkonference, Göteborg november. Houlberg, Kurt (2007): Kommunestørrelse, økonomi og demokrati. Resumé. Syddansk Universitet Houlberg, Kurt og Tim Jeppesen (2006): De drilske kommunale budgetter. Aarhus: KREVI. erik, svend; Kurt Houlberg og Kurt Houlberg (2006): test 2. Politiken, 2. sektion, , s. 10. Houlberg, Kurt (2006): The Dynamics of Regulatory Reform. I: Autonomy and Regulation: Coping with Agencies in the Modern State. Red: T. Christensen. Cheltenham, UK: Edward Elgar Publishing Houlberg, Kurt og Carsten Strømbæk Pedersen (2005): Institutionslederes udfordringsperceptioner. - isomorficerede projektioner af en generel virksomhedsgørelse eller forskelligartede institutionsafhængige virkelighedsbilleder. Den XIV Nordiske Kommunalforskerkonference, Åbo november. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 35

33 Houlberg, Kurt (2005): Politisk deltagelse mellem valgene i Danmark og Norge. - spiller kommunestørrelsen en rolle for udbredelsen af forskellige deltagelsesprofiler. NOPSA, Nordic Political Science Association, Reykjavik august Houlberg, Kurt (2004): Demokratiske og økonomiske perspektiver ved en ny kommunal struktur. AKF Nyt(1). Houlberg, Kurt (2004): Demokratiske og økonomiske perspektiver ved en ny kommunal struktur. I: Brudstykker eller sammenhæng - en antologi om forudsætningerne for en offentlig strukturreform. Red: Leif Olsen og Niels Groes. København: FOKUS, s Houlberg, Kurt (2004): Er store kommuner mere effektive, og er små kommuner mere demokratiske?. Social Forskning, Temanummer Houlberg, Kurt (2003): Kommunestørrelse, demokrati og effektivitet. Den XII Nordiske Kommunalforskerkonference, Göteborg november. Houlberg, Kurt (2003): Kommunalpolitisk deltagelse mellem valgene. I: Kommunestørrelse og lokalt demokrati. Red: Ulrik Kjær. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s Houlberg, Kurt (2003): Hvad er et godt kommunestyre?. I: Kommunestørrelse og lokalt demokrati. Red: Ulrik Kjær. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s Houlberg, Kurt og Lawrence E. Rose (2002): Consumers, Taxpayers, Citizens. Orientations to Local Government among Danes and Norwegians. Den XI Nordiske Kommunalforskerkonference, Odense 29. november - 1. december. Houlberg, Kurt (2002): Borgernes kommunalpolitiske deltagelse - spiller kommunestørrelsen en rolle?. NOPSA, Nordic Political Science Association, Aalborg august Houlberg, Kurt (2001): Kommunen - et lokalt demokratisk organ eller en effektiv serviceudbyder?. Den X Nordiske Kommunalforskerkonference, Åbo november. Houlberg, Kurt og Inge Lene Møller (2001): Kommunestørrelse og udgiftsniveau - er der en sammenhæng?. I: Kommunestyrets fremtid : en antologi. Red: Rolf Norstrand. København: AKF Forlaget, s Houlberg, Kurt (2000): The Local Political Business Cycle. - en analyse af politiske valgcykler i danske kommuner i 1990'erne. Den IX Nordiske Kommunalforskerkonference, Bergen, Norge november. Houlberg, Kurt (2000): Udgiftspolitisk isomorfisme. - de danske kommuner i nøgletallenes vold?. Politica(3): Houlberg, Kurt (2000): Kommunale stordriftsfordele. - hvor finder vi dem, og hvor store er de?. København: AKF. Houlberg, Kurt og Henrik Larsen (2000): Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind?. I: Festfyrværkeri eller gravøl - en debatbog om den danske kommune ved årtusindskiftet. Red: Peter Dahler-Larsen. Odense: Syddansk Universitetsforlag Houlberg, Kurt (1999): Kommunale stordriftsfordele - et illusorisk argument for en ny kommunalreform?. Den VIII Nordiske Kommunalforskerkonference, Göteborg november. Houlberg, Kurt (1999): Budgetoverskridelsernes anatomi. En analyse af forskelle i danske kommuners overholdelse af budgetterne. Nordisk Administrativt Tidsskrift, 1999(3): Houlberg, Kurt (1998): De ustyrlige budgetter?. - en analyse af forskelle i danske kommuners evne/vilje til at holde budgetterne. Den VII Nordiske Kommunalforskerkonference, Odense november. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 36

34 1995 Houlberg, Kurt (1995): Kommunale stordriftsfordele - myte eller realitet?. Nordisk Administrativt Tidsskrift(1): Houlberg, Kurt og Poul Erik Mouritzen (1992): Was there a Fiscal Crisis?. I: Managing Cities in Austerity. Urban Fiscal Stress in Ten Western Countries. Red: Poul Erik Mouritzen. London: Sage. Houlberg, Kurt (1992): Prioritering inden for sundhedsvæsenet er en evig nødvendighed. Tidsskrift for danske sygehuse, 1992(1). Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 37

35 Thomas Astrup Bæk Projektleder, cand.scient.pol. Thomas Astrup Bæk beskæftiger sig primært med analyser af kommunernes økonomiske og styringsmæssige forhold Aarhus Vidensområder Thomas har bred praktisk og teoretisk viden om kommunal økonomistyring og kommunernes økonomiske forhold. Dette omfatter bl.a. kommunernes budgetlægning, ressourcestyring og økonomiopfølgning på de store velfærdsområder. Han har særligt beskæftiget sig med den økonomiske styring på børne- og ungeområdet og med kommunernes administrative udgifter og organisering. Metoder Thomas kernekompetencer er kvantitativ dataindsamling, databearbejdning og analyse herunder udarbejdelse af statistiske modeller samt benchmarking- og nøgletalsanalyser. Han har et indgående kendskab til kommunale budget-, regnskabs-, og aktivitetsdata og har stor erfaring med at gennemføre og formidle analyser i den kommunale kontekst. Baggrund Thomas har hos KORA gennemført analyser for en række kommuner bl.a. vedrørende den økonomiske styring på specialundervisningsområdet, kommunernes administrative udgifter og udarbejdelse af demografimodeller. Thomas har tidligere arbejdet som økonomisk konsulent hos Aarhus Kommune. Uddannelse Cand.scient.pol. Ansættelser Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 2009 Projektleder KORA Økonomisk konsulent Aarhus Kommune Metodekonsulent Pythea 2008 Studentermedhjælper Pythea Publikationsliste 2017 Bæk, Thomas Astrup og Marie Kjærgaard (2017): Socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på daginstitutionsområdet. Et overblik over kommunernes praksis. København: KORA. Houlberg, Kurt og Thomas Astrup Bæk (2017): Velstillede kommuner bruger mest på administration. KORA, Bæk, Thomas Astrup og Kurt Houlberg (2016): Kommunernes administrative ressourceforbrug. Resultater og perspektiver ved en ny kombineret opgørelsesmetode. København: KORA. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 38

36 Nørgaard, Eli og Thomas Astrup Bæk (2016): Økonomisk, personalemæssig og faglig styring i folkeskolen. En caseanalyse af implementeringen af de nye arbejdstidsregler og elementer af folkeskolereformen. København: KORA. Nørgaard, Eli og Thomas Astrup Bæk (2016): Økonomiadministrationen i Skanderborg Kommune. Nuværende ressourceanvendelse og arbejdsfordeling samt forslag til fremtidig organisering. København: KORA. Bæk, Thomas Astrup og Jacob Seier Petersen (2016): Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter. Demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede faktorer. København: KORA. Bæk, Thomas Astrup og Peter Holdt-Olesen (2016): Effekt. Straf får kommuner til at holde budget. Politiken, Sektion 2 (Kultur), , s. 10. Bæk, Thomas Astrup; Mikkel Munk Quist Andersen og Steffen Kruse Juul Krahn (2016): Sanktionslovgivningen og kommunernes økonomiske styring. Centrale udviklinger i kommunernes forbrugsmønstre på serviceudgifterne København: KORA Bæk, Thomas Astrup; Bo Panduro, Steffen Kruse Juul Krahn og Kurt Houlberg (2015): Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter. København: KORA. Bæk, Thomas Astrup og Søren Teglgaard Jakobsen (2015): Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune. København: KORA Bæk, Thomas Astrup og Søren Teglgaard Jakobsen (2014): Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune. Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen. København: KORA. Bæk, Thomas Astrup (2014): Kommunernes økonomiske implementering af folkeskolereformen. Afrapportering på spørgeskemaundersøgelse. København: KORA. Bæk, Thomas Astrup og Søren Teglgaard Jakobsen (2014): Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune. København: KORA. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 39

37 Bo Panduro Projektchef, cand.scient.pol. Bo Panduro er specialist i kommunernes økonomiske forhold, budgetter, regnskaber og økonomiske styringsmetoder. Han har særligt fokus på benchmarking af kommunernes økonomiske styring. bopa@kora.dk Aarhus Vidensområder Bo har udarbejdet KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring, som er et benchmarkingredskab, der er frit tilgængeligt på KORAs hjemmeside. Herudover har Bo stået i spidsen for og deltaget i en række analyser af kommunernes økonomistyring, der har belyst styrker og svagheder ved forskellige organisatoriske og styringsmæssige valg. Metoder I analyser af kommunernes resultater og styringsmæssige performance tager Bo udgangspunkt i sit mangeårige praktiske arbejde med kommunal økonomistyring samt udarbejdelse af budgetter og regnskaber. Til analyserne anvendes kommunernes egne økonomidata, forskellige nøgletal, spørgeskemaundersøgelser samt kvalitative undersøgelser i de forskellige kommunale enheder. Baggrund Bo er kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og har i en årrække arbejdet med økonomistyring, budget og regnskab i flere kommuner. Herudover har Bo været konsulent med økonomistyring som primært område. Siden 2010 har Bo været seniorprojektleder og projektchef i KORA. Uddannelse Cand.scient.pol Aarhus Universitet 1995 Ansættelser Projektchef KORA Seniorprojektleder KORA (tidligere KREVI) Senior manager BDO Kommunernes Revision Leder af økonomiafdelingen Ry Kommune Økonomikonsulent Silkeborg Kommune Økonomikonsulent Bjerringbro Kommune Publikationsliste 2016 Dalsgaard, Camilla; Kasper Lemvigh, Hans Skov Kloppenborg og Bo Panduro (2016): Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde. En analyse af kommunerne i Region Sjælland, København: KORA. Houlberg, Kurt; Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen (2016): Nøgletalsscreening af Glostrup Kommunes udgiftspolitik og udpegning af mulige benchmarkingkommuner. København: KORA. Krahn, Steffen Kruse Juul; Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro (2016): Kommunernes regnskaber Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater. København: KORA. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 40

38 Panduro, Bo og Mikkel Munk Quist Andersen (2016): Analyser af udgiftsprioritering i Jammerbugt Kommune. København: KORA. Houlberg, Kurt; Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen (2016): Nøgletalsscreening af Nordfyns Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik. København: KORA Nøhr, Katrine; Bo Panduro, Steffen Kruse Juul Krahn, Søren Hametner Pedersen og Kurt Houlberg (2015): Benchmarkinganalyse af Haderslev Kommunes udgifter til administration. København: KORA. Nøhr, Katrine; Bo Panduro, Steffen Kruse Juul Krahn, Søren Hametner Pedersen og Kurt Houlberg (2015): Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter til administration. København: KORA. Krahn, Steffen Kruse Juul; Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen (2015): Kommunernes regnskaber Overskud for gennemsnitskommunen men fortsat stor spredning i kommunernes resultater. København: KORA. Bæk, Thomas Astrup; Bo Panduro, Steffen Kruse Juul Krahn og Kurt Houlberg (2015): Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter. København: KORA. Krahn, Steffen Kruse Juul; Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen (2015): De kommunale budgetter Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen. København: KORA. Lemvigh, Kasper og Bo Panduro (2015): Benchmarking af vej- og parkområdet i Lolland og Guldborgsund Kommuner. København: KORA. Panduro, Bo og Carsten V. Frandsen (2015): Validering af nøgletal samt inspiration til udgiftstilpasning i Esbjerg Kommune. Ældreområdet, voksen-handicapområdet samt kultur- og fritidsområdet. København: KORA Houlberg, Kurt; Marianne Schøler Kollin, Eli Nørgaard og Bo Panduro (2014): Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik. København: KORA. Arendt, Jacob Nielsen; Iben Bolvig, Hans Skov Kloppenborg og Bo Panduro (2014): Udvikling af modeller til økonomisk evaluering af socialfaglige indsatser. En pilotundersøgelse. København: KORA. Kollin, Marianne Schøler; Kurt Houlberg, Kasper Lemvigh og Bo Panduro (2014): Benchmarking af 5 kommuners administrationsudgifter. København: KORA. Panduro, Bo og Jørgen Mølgård Lauridsen (2014): Kommunernes regnskaber 2013: Overskud for første gang i 13 år. København: KORA. Panduro, Bo og Amanda Madsen (2014): De kommunale budgetter forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud. København: KORA Nørgaard, Eli; Bo Panduro og Simon Hartwell Christensen (2013): Kommunernes brug af demografimodeller i budgetlægningen. København: KORA. Nørgaard, Eli; Bo Panduro og Simon Hartwell Christensen (2013): Den automatiserede budgetlægning. Kortlægning af kommunernes demografimodeller. København: KORA. Nørgaard, Eli; Simon Hartwell Christensen og Bo Panduro (2013): Budgetlægning på ældreområdet. Kortlægning af kommunernes demografimodeller. København: KORA. Panduro, Bo (2013): De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering. København: KORA. Panduro, Bo (2013): De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. København: KORA Panduro, Bo (2012): Kommunernes administrationsbygninger. Effektivisering som følge af Strukturreformen. København: KORA. Panduro, Bo (2012): De tidligere amters administrationsbygninger. København: KORA. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 41

39 Panduro, Bo (2012): De kommunale regnskaber store driftsoverskud og høje anlægsudgifter. Aarhus: KREVI. Nørgaard, Eli; Bo Panduro og Jørgen Mølgård Lauridsen (2012): Kommunernes økonomiske politikker. En kortlægning primo Aarhus: KREVI. Panduro, Bo (2012): De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld. Aarhus: KREVI. Panduro, Bo; Eli Nørgaard, Katrine Nøhr, Marie Kjærgaard og Hans Skov Kloppenborg (2012): God kommunal økonomistyring. En undersøgelse af seks kommuners praksis. Aarhus: KREVI Panduro, Bo (2011): De kommunale regnskaber tegn på økonomisk genopretning, men fortsat ubalance. Aarhus: KREVI. Dørken, Rasmus og Bo Panduro (2011): Den hemmelige skat. Skattefastsættelsen i kommunerne Aarhus: KREVI. Panduro, Bo (2011): De kommunale budgetter 2011 Tegn på bedre økonomisk balance. Aarhus: KREVI Panduro, Bo (2010): Nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Aarhus: KREVI. Holdt-Olesen, Peter og Bo Panduro (2010): Kommunernes økonomiske styring Aarhus: KREVI. Nielsen, Anders Kirkedal; Hans Knudsen, Bo Panduro, Eli Nørgaard og Eva Holm Iversen (2010): Økonomisk styring på handicapområdet. Erfaringer fra fem kommuner efter kommunalreformen. Aarhus: KREVI Panduro, Bo (2009): Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for Aarhus: KREVI. Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 42

40 Projektnr: Dato: 28. marts 2017 Side 43