projekt Bydelsmødre Evaluering af Tingbjerg/Utterslevhuse

Transkript

1 side 1 Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv projekt Bydelsmødre Tingbjerg/Utterslevhuse Slutrapport December 2010 Udarbejdet i forbindelse med Den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune

2 side 2 Slutevaluering af Projekt Bydelsmødre, Tingbjerg/Utterslevhuse Marie Gade Husted, evaluator og forfatter af slutrapporten Mie Vestergaard, evaluator Københavns Kommune Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig Bernstorffsgade 17, København V November 2010

3 side 3 Konklusioner Denne rapport udgør den afsluttende evaluering af Projekt Bydelsmødre Tingbjerg/Utterslevhuse. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune og er den sidste af 3 evalueringsrapporter om Projekt Bydelsmødre Tingbjerg/Utterslevhuse. Den første rapport omhandlede bydelsmødrenes rekrutterings- og uddannelsesforløb, og den anden rapport evaluerede projektet procesorienteret midtvejs i projektforløbet med henblik på at danne afsæt for eventuelle justeringer i sidste del af projektforløbet. Denne rapport har fokus på projektets resultater. Projekt Bydelsmødre Tingbjerg/Utterslevhuse forløber i perioden oktober Projektet er forankret i boligselskabet KAB, lokalt på Områdesekretariatet i Tingbjerg, som koordinerer den boligsociale indsats med udgangspunkt i områdets helhedsplan. Fysisk har projektkoordinator og bydelsmødrene til huse i lokaler i Sundhedshuset, som er et andet af Områdesekretariatets projekter. Projektet er rettet mod alle mødre i Tingbjerg/ Utterslevhuse, og ved at rådgive mødrene er det projektets hensigt at forbedre integrationsmulighederne for børn og unge i området. Dette sker ved, at bydelsmødrene rådgiver og guider mødrene (og derigennem fædrene) i, hvordan man skaber de bedste betingelser for sit eget barn. I denne sammenhæng er det hensigten, at bydelsmødrene skal bygge bro mellem familierne og de etablerede lokale og kommunale tilbud i området. 5 bydelsmødre, som dækker sproggrupperne arabisk, urdu, pashtu, fransk, albansk og engelsk, blev rekrutteret i efteråret 2008 og gennemgik derefter en uddannelse, hvor de blev klædt på til at tale med kvinderne om emner som børneopdragelse, sundhed, arbejde og uddannelse samt lokale og kommunale tilbud. Projektet uddannede yderligere et hold bydelsmødre i foråret 2010, og på nuværende tidspunkt er der derfor 13 aktive bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse. Denne rapport evaluerer imidlertid udelukkende på aktiviteter i forbindelse med de første 5 uddannede bydelsmødre, og rapportens konklusioner er dermed kun gældende for det første hold. Projektets målgruppe og opsøgende metoder Efter endt uddannelse i maj 2009 påbegyndte det første hold bydelsmødre det opsøgende arbejde med at skabe kontakt til og rådgive kvinder i forskellige fora. Bydelsmødrene har gennem hele projektperioden særligt fået kontakt til kvinderne gennem egne netværk, på gaden eller i supermarkeder samt gennem boligområdet. I den sidste del af projektperioden har Sundhedshuset haft stadigt større betydning i forhold til at etablere kontakt til kvinderne. Der er blevet skabt et omfattende og udbredt kendskab til projektet i lokalområdet, og det er kendetegnende for langt størstedelen af rådgivningerne, at kvinderne selv tager kontakt til en bydelsmor. I forhold til at etablere kontakt til kvinder med begrænset netværk tyder det på, at bydelsmødrenes egne netværk og mund-til-mund-metoden, hvor kendskabet til bydelsmødrene spredes i lokalområdet rummer et stort potentiale. Den direkte kontakt mellem kvinderne og bydelsmødrene kan fremhæves som afgørende i forhold til at skabe en tryghed, der medfører, at kvinderne henvender sig til bydelsmødrene. Som følge af projektets brede målgruppebeskrivelse, er bydelsmødrene nået bredt ud til kvinder i lokalområdet, og nogle af bydelsmødrene har endvidere rådgivet mænd og unge. Idet der i Tingbjerg/Utterslevhuse bor mange familier, hvis livsvilkår er præget af sociale og integrationsmæssige problematikker, har bydelsmødrene som det var projektets forventning også rådgivet kvinder i disse familier. Hvor stor en andel af de besøgte kvinder, der er blevet rådgivet om tungere problemstillinger, er det imidlertid ikke muligt at afgøre med sikkerhed.

4 side 4 Projektets rådgivninger Projektet har pr. 31. juni 2010 afholdt 164 rådgivninger hos min. 72 forskellige kvinder af de registrerede rådgivninger omfatter rådgivninger, hvor der har været flere kvinder til stede samtidigt. De fleste af rådgivningerne har en varighed mellem ½ og 3 timer, mens enkelte rådgivninger varer op til 6 timer. Bydelsmødrene har oftest rådgivet kvinderne i kvindernes eget hjem og i Sundhedshuset. Hjemmet har fungeret som en tryg ramme for rådgivningen, men i mange tilfælde ønsker enten kvinden eller bydelsmoren af forskellige årsager, at rådgivningen finder sted et andet sted end i hjemmet. I sådanne tilfælde har Sundhedshuset vist sig at være en afgørende styrke for projektet, idet det her er muligt at afholde en rådgivning på neutral grund, hvor bydelsmoren får en mere faglig rolle, og det samtidigt er muligt for bydelsmoren hurtigt at få svar på konkrete spørgsmål eller henvise til de professionelle. I en del tilfælde har kvinderne dog ønsket at mødes med bydelsmoren et uafhængigt sted, og sådanne rådgivninger har fundet sted fx på legepladser. Projektet har ydermere afholdt flere forskellige typer af fælles rådgivninger, hvor flere kvinder har deltaget samtidigt, herunder åbne rådgivningscaféer i Sundhedshuset. Evalueringen viser, at disse rådgivninger bidrager til, at kvinderne får et stort udbytte på flere områder: dels kan kombinationen af tilførsel af viden og fælles erfaringsudveksling fremhæves som særdeles udbytterig for kvinderne, og dels vurderes de fælles rådgivninger at være med til at skabe netværk mellem kvinderne. Bydelsmødrenes rådgivninger har overordnet set været meget vellykkede, og rummer store potentialer for at skabe resultater inden for en række områder. Det er imidlertid vanskeligt for evalueringen at konkludere på effekterne af bydelsmødrenes rådgivninger hos kvinderne og deres familier, men der kan fremhæves følgende områder, hvor det tyder på, at kvinderne har fået udbytte af rådgivningerne: 1. En stor del af rådgivningerne har handlet om arbejde og uddannelse, og bydelsmødrene har henvist flere kvinder til Job- og Uddannelseshuset under Områdesekretariatet, hvor kvinderne har fået rådgivning i forbindelse med jobsøgning. En del af kvinderne er endda kommet i job, efter de har talt med en bydelsmor, hvilket i høj grad kan siges at bidrage til at styrke kvindernes trivsel og integration. 2. En stor del af rådgivningerne har handlet om kommunale sociale og beskæftigelsesmæssige tilbud. Her formidler bydelsmødrene viden til kvinderne om mulighederne i det kommunale system, og de går med kvinderne og agerer bisiddere hos de kommunale instanser. Det er vanskeligt at konkludere, i hvilket omfang, der er blevet skabt en øget viden hos kvinderne om de kommunale og sociale beskæftigelsesmæssige tilbud, som gør, at de i højere grad er motiverede for at bruge disse. Bydelsmødre bidrager imidlertid i den konkrete situation, hvor bydelsmoren går med kvinden til en kommunal instans, til at skabe en forbedret kontakt mellem kvinden og den kommunale aktør, der gør, at kvinden i højere grad oplever, at hun får en relevant rådgivning af den kommunale aktør. I denne sammenhæng er bydelsmødrenes kendskab til lovgivning og regler, deres danskkundskaber, og deres evne til at kommunikere og begå sig i en kommunal sagsbehandlingssituation afgørende. 3. Der er desuden flere eksempler på, at bydelsmødrene har været med til at forbedre kontakten mellem forældre og skole/daginstitutioner. Dette både idet de har formidlet viden til kvinderne om skolerne og daginstitutionerne, og idet de har været inddraget i konkrete sager som bindeled mellem skole og forældre. Det tyder således på, at projektet rummer store potentialer for at skabe bedre muligheder for kontakt mellem forældre og skoler/daginstitutioner, hvilket må antages at være en afgørende faktor i forhold til at nå projektets formål om at forbedre integrationen for børn og unge i området. 1 Det er dog ikke alle rådgivninger, der er blevet registreret, hvorfor tallet formodes at være en del højere.

5 side 5 4. Bydelsmødrene har endvidere i mange tilfælde rådgivet kvinder om lokale tilbud, herunder både foreninger, Områdesekretariatets aktiviteter m.v. Bydelsmødrenes rådgivninger, herunder det at de følger kvinderne til de forskellige tilbud, skaber mulighed for, at både kvinderne og deres børn i højere grad bruger de lokale tilbud, hvilket må antages at bidrage til at styrke både kvindernes og deres børn integration. Det er dog vanskeligt for evalueringen at konkludere på omfanget af denne effekt. 5. Projektet har i løbet af projektperioden skiftet fokus, således at der nu i mindre grad lægges vægt på, at bydelsmødrene skal formidle en viden om børneopdragelse, børns udvikling og sundhed m.v. til kvinderne, men at de i højere grad skal henvise til sundhedsplejerskernes professionelle rådgivning. Da dette fokusskifte er sket relativt sent i projektperioden, er det endnu ikke er muligt at konkludere, hvorvidt det har ført til en effekt i forhold til at forbedre børnenes situation. Bydelsmødrene giver dog udtryk for, at de har talt med kvinderne om børn og opdragelse og givet kvinderne gode råd til, hvordan man fx skal sætte grænser, samt andre børnerelaterede emner. 6. I lyset af de behov, som bydelsmødrene har oplevet hos de besøgte kvinder, er projektet i højere grad begyndt at fokusere på, at bydelsmødrenes rådgivning først må tage fat på problemer, der primært vedrører kvinderne, før de kan rådgive kvinderne om deres børn. At skabe bedre trivsel hos og netværk for kvinderne er således i højere grad kommet i fokus i rådgivningerne. De kvinder, evalueringen har interviewet, giver alle udtryk for, at de har været meget tilfredse med bydelsmødrenes rådgivning, og at bydelsmødrene har hjulpet dem med at løse problemer, der fylder meget i deres hverdag. I lyset af, at bydelsmødrenes rådgivninger har bidraget til at skabe en forbedret relation i det konkrete møde med de kommunale tilbud, har skabt mulighed for, at kvinden kan komme i uddannelse eller i arbejde, og har inddraget flere kvinder i netværk og lokale tilbud i lokalområdet, vurderes det, at bydelsmødrenes rådgivninger har skabt grobund for en bedre trivsel hos og netværk for kvinderne. Hvorvidt denne forbedrede trivsel smitter af på børnene og således bidrager til at opfylde projektets formål om, at forbedre integrationen for børn og unge i området, kan ikke dokumenteres, men det antages, at den forbedrede trivsel hos kvinden har en positiv effekt på børnene. Samarbejdet mellem bydelsmødre og professionelle aktører Projektet har løbende samarbejdet med en række professionelle aktører, kommunale såvel som lokale. Et egentligt samarbejde har dog først fundet sted fra januar 2010, hvor der særligt har været arbejdet med at opbygge et tæt, kontinuerligt samarbejde med sundhedsplejerskerne og en medarbejder fra Børnefamiliecentret under Socialforvaltningen. Dette samarbejde vurderes i høj grad at bidrage til at styrke brobygningen mellem kvinderne og det professionelle system. I denne sammenhæng har det været en afgørende styrke for projektet, at de professionelle aktører har været tilgængelige for både bydelsmødrene og kvinderne i Sundhedshuset. Den direkte kontakt mellem bydelsmødre og professionelle aktører vurderes ydermere at være særdeles udbytterig. Følgende samarbejdsformer vurderes i særlig høj grad at have bidraget til at styrke brobygningen: 1. Bydelsmødrene har gennem de professionelle aktører haft adgang til specialiseret viden, som de har kunnet gøre brug af i deres rådgivninger hos kvinderne fx om kontanthjælpsregler, eller om hvor man skal henvende sig i en given situation. 2. Bydelsmødrenes og de professionelles rådgivningskompetencer har i mange tilfælde kunnet supplere hinanden, således at bydelsmødrene har bidraget til at skabe et bedre udgangspunkt for den professionelle rådgivning. Denne samarbejdsform er blevet stadigt mere udbredt i løbet af projektperioden, idet projektet har arbejdet med at eksplicitere, at bydelsmødrene ikke skal besidde en omfattende viden, men at de skal vide, hvem de kan henvise til for professionel rådgivning.

6 side 6 3. Der har været enkelte eksempler på, at bydelsmødrene har gjort professionelle aktører opmærksomme på sociale problemer, som krævede en intervention, som de professionelle ikke ellers ville have fået kendskab til. Det har imidlertid været en udfordring at arbejde med denne samarbejdsform, der kræver et tæt samarbejde mellem bydelsmødrene og de professionelle, samt at det ekspliciteres hvad hhv. bydelsmødrenes og de professionelles rolle er, og hvornår og hvordan bydelsmødrene skal kontakte de professionelle med henblik på intervention. Bydelsmorrollen Både de besøgte kvinder og samarbejdspartnerne i projektet har mange forskellige forventninger til hvad bydelsmødrene kan og skal rådgive kvinderne om. Disse forventninger rejser en række spørgsmål om styrkerne og udfordringerne ved bydelsmødrenes rolle. For det første er det en udfordring at afgrænse typen og graden af problemer, som bydelsmødrene skal gå ind i, og hvornår disse problemer kræver, at bydelsmødrenes henviser til de professionelle. Bydelsmødrene er løbende blevet klædt på til at tackle denne problematik gennem supervisionen, men giver udtryk for, at der stadig er tilfælde, hvor de oplever, at de går ind i sager, der ligger uden for deres arbejdsområde. Dette enten fordi de oplever, at der ikke eksisterer en professionel funktion, der kan hjælpe kvinden, eller hvor de henviser til en professionel, som de ikke oplever, tager hånd om situationen. Ydermere er der et dilemma i forhold til bydelsmødrenes tavshedspligt, i forhold til hvordan og hvornår bydelsmoren kan inddrage professionelle, hvis kvinden ikke selv ønsker det. For det andet kan det være en udfordring at sikre bydelsmødrenes fleksibilitet, samtidigt med at man afgrænser omfanget af arbejdsopgaver. For det tredje er den personlige og faglige position, som bydelsmoren indtager, både en styrke og en udfordring for projektet, både i forhold til kvinderne og i forhold til det professionelle system. Den faglighed, som bydelsmødrene tillægger deres arbejde, kombineret med den store efterspørgsel, der har været på bydelsmødrenes arbejde, og tyngden af de sager, som bydelsmødrene er gået ind i, har medført, at bydelsmødrene undervejs i projektet har været utilfredse med ansættelsesforholdet på 15 timer om måneden. Flere af bydelsmødrene arbejder i perioder mere end de 15 timer om måneden, de får løn for. Mindst tre ud af fem bydelsmødre oplever en udnyttelse og en manglende anerkendelse fra projektets side, som gør, at det er uvist, hvorvidt de vil fortsætte i projektet i tilfælde af en kommende forankring. Det anbefales således i en forankringssituation at tage ansættelsesforholdet op til genovervejelse. Bydelsmødrenes udbytte Bydelsmødrene udtrykker samlet set at have fået et stort udbytte af projektet på flere planer. Flere giver udtryk for at have fået en viden om det danske system, som de kan bruge i deres egen hverdag. Også på det beskæftigelsesmæssige plan har flere bydelsmødre, særligt dem der er på kontanthjælp, fået et væsentligt udbytte. Flere af bydelsmødrene har selv undervejs draget nytte af rådgivning fra kontaktpersonen i Job- og Uddannelseshuset. To bydelsmødre planlægger at læse videre på den sociale højskole. Fremtidsperspektiver Samlet set kan det konkluderes, at projektet ser ud til at opfylde et stort behov hos kvinder og deres familier i Tingbjerg/Utterslevhuse, som kvinderne og familierne ikke hidtil har haft mulighed for at få opfyldt. Efterspørgslen på bydelsmødrenes rådgivninger er overvældende stor, og bydelsmødrenes funktion som personlige og faglige rådgivere, der er fleksible, taler kvindernes modersmål, og som kvinderne kan identificere sig med som

7 side 7 mødre og som minoriteter, skaber en tillid og en tryghed hos kvinderne, som gør, at de henvender sig til bydelsmødrene med problematikker, som de ikke henvender sig til professionelle aktører med. Det ser i denne sammenhæng ud til, at behovet i højere grad er, at kvinderne får mulighed for at blive rådgivet om emner, der direkte vedrører dem selv, og at der i mindre grad er behov for en rådgivning, der handler konkret om børn og opdragelse. Dette vil være vigtigt at holde for øje i forbindelse med en eventuel forankring af projektet.

8 side 8 Indhold Konklusioner 3 Kapitel 1: Indledning Evalueringens formål Læsevejledning Projekt Bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse Projektets rammer og ressourcer Klarlægning af projektets forandringsteorier 15 Kapitel 2: Evalueringens metoder 17 Kapitel 3: Hvem har bydelsmødrene rådgivet? 20 Kapitel 4: Projektets synliggørende og opsøgende metoder Kontakt til kvinder med begrænset netværk Opsamling 25 Kapitel 5: Bydelsmødreprojektets rådgivninger Generelt om projektets rådgivninger Rammer for rådgivningerne Indholdet i rådgivningerne Rådgivningsmetoder Længden af rådgivningsforløbene Tillid og tryghed i rådgivningerne Målgruppens udbytte af rådgivningerne 35 Kapitel 6: Netværksskabelse 41 Kapitel 7: Brobygningen til det professionelle system Inddragelse af professionelle aktører i projektet Professionelle kompetencer Samarbejdsformer Øget viden hos samarbejdspartnerne Opsamling 48 Kapitel 8: Bydelsmorrollen og projektets fremtidsperspektiver 49 Kapitel 9: Bydelsmødrenes udbytte 54 Bilag 1: 55 Bilag 3: 60 Bilag 4: 62 Bilag 4.1 Evalueringens telefonundersøgelse 62 Bilag 4.2 Spørgeskema anvendt i telefonundersøgelsen 64

9 side 9 Kapitel 1: Indledning 1.1 Evalueringens formål Slutevalueringen af Projekt Bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse er den tredje af fire slutevalueringer, der udarbejdes i den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune. Foreløbigt evalueres projekterne sideløbende hver for sig, og ved udgangen af 2010 samles erfaringer og konklusioner på tværs af de københavnske bydelsmødreprojekter i en fælles evalueringsrapport (se bilag 1 for en oversigt over evalueringens præmisser). Den væsentligste hensigt med rapporten er at undersøge bydelsmødreprojektets resultater. Derfor fokuserer rapporten på sidste fase af projektet, men vurderer samtidig projektet som en helhed ved at undersøge, hvordan projektets aktiviteter har bidraget til at opnå resultaterne. Der trækkes i den forbindelse tråde tilbage til de to statusnotater om dels projektets rekruttering og uddannelse af bydelsmødrene og dels projektets midtvejsstatus, som tidligere er udarbejdet i forbindelse med evalueringen af bydelsmødreprojektet i Tingbjerg/ Utterslevhuse. Rapportens konklusioner og anbefalinger kan anvendes i forbindelse med en diskussion om en eventuel fremtidig forankring af de københavnske bydelsmødreprojekter eller i forbindelse med opstart eller udvikling af andre bydelsmødreprojekter på nationalt plan. Rapporten vil blive givet til orientering til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig i Socialforvaltningen og Kontor for integrationsservice i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune Læsevejledning Rapporten er bygget op som følger: Kapitel 1 giver et overblik over bydelsmødreprojektet i Tingbjerg/Utterslevhuse og de forandringsteorier, projektet bygger på, projektets indsatsområder samt projektets ressourcer og rammer. I kapitel 2 opsummeres hvilke undersøgelsesmetoder, der ligger til grund for rapportens konklusioner. Kapitel 3 behandler overvejelser omkring projektets målgruppe og vurderer, om projektet er lykkedes med at etablere kontakt til denne. I kapitel 4 undersøges de synliggørende og opsøgende metoder, som projektet har iværksat. Kapitel 5 omhandler bydelsmødreprojektets rådgivninger. Kapitlet belyser først projektets rådgivningsformer og de emner, de besøgte kvinder er blevet rådgivet om. Dernæst sættes fokus på kommunikationen mellem bydelsmødrene og de besøgte kvinder samt længden af projektets rådgivninger. Til sidst i kapitlet undersøges kvindernes tilfredshed med rådgivningerne, og hvad målgruppens udbytte af rådgivningerne har været. I kapitel 6 beskrives projektets aktiviteter for at skabe og inddrage kvinder i netværk i lokalområderne, og resultaterne heraf vurderes. Kapitel 7 behandler projektets brobygning mellem de besøgte kvinder og det professionelle system. Det belyses, hvordan projektet har arbejdet med at inddrage kommunale og lokale aktører i projektet og det vurderes, hvordan dette samarbejde har bidraget til at styrke bydelsmødrenes arbejde samt kontakten mellem kvinderne og det professionelle system.

10 side 10 I kapitel 8 tages der udgangspunkt i de mange forskellige forventninger, som besøgte kvinder og samarbejdspartnere har til bydelsmødrene, og der peges på styrker og udfordringer, der synes at gøre sig gældende i forbindelse med at definere og afgrænse bydelsmødrenes arbejde. Disse styrker og udfordringer ses i forhold til et fremtidigt forankringsperspektiv. Sluttelig vurderes i kapitel 9 bydelsmødrenes udbytte af projektet. Rapporten evaluerer både på forhold, der er indeholdt i projektets succeskriterier, og på relevante forhold, der ikke er belyst i succeskriterierne. Succeskriterierne nævnes ikke eksplicit i løbet af rapporten, men en opsummerende vurdering af succeskriterierne forefindes i bilag Projekt Bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse På baggrund af succesfulde erfaringer med projekt Stadtteilmütter i Berlin, har Integrationsministeriet afsat midler til iværksættelse af bydelsmødreprojekter i Danmark. Bydelsmødreprojekterne er selvstændige sociale integrationsprojekter med forskelligt fokus og organisering, men de bygger alle på samme koncept: At uddanne etniske minoritetskvinder til at lave opsøgende arbejde blandt andre kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i deres boligområde for at udføre mor-til-mor rådgivninger om emner som bl.a. børneopdragelse og lokale samt kommunale tilbud for børn og voksne. Projekt Bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse startede i oktober Projektet er forankret i boligselskabet KAB, lokalt på Områdesekretariatet i Tingbjerg, som koordinerer områdefornyelsen i bydelen. Projektets overordnede formål er at forbedre integrationsmulighederne for børn og unge i området. Dette formål nås ifølge projektansøgningen ved, at [ ] Bydelsmødrene guider andre mødre (og derigennem fædre) i, hvordan man som forældre kan skabe de bedste betingelser for sit eget barn. Dette sker ved at opsøge familierne i deres hjem og guide familien i mulighederne i det offentlige system, i pædagogik og børneopdragelse, i sund kost og motion m.m. Det specificeres i projektansøgningen, at det på denne måde er hensigten, at bydelsmødrene skal fungere som brobyggere mellem beboerne i området og de etablerede professionelle tilbud. Målgruppen for projektet er således først og fremmest børn og unge i området, som projektet søger at nå gennem deres mødre. Ifølge projektansøgningen retter projektet sig mod alle mødre i Tingbjerg/Utterslevhuse. Der er derfor under hele projektperioden blevet arbejdet med en bred målgruppebeskrivelse, men der ligger i projektet samtidigt en mindre ekspliciteret forventning om, at projektet som følge af, at det når bredt ud i området, vil nå ud til familier, hvis livsvilkår er kendetegnet ved social isolation og andre integrationsrelaterede problematikker. Projektkoordinator og flere af projektets samarbejdspartnere giver udtryk for, at de oplever, at der er flere familier med sociale og integrationsrelaterede problemer i Tingbjerg end i andre boligområder, og at bydelsmødrene også skal rådgive denne målgruppe synes derfor at ligge i naturlig forlængelse af den brede målgruppebeskrivelse. Det fremgår af projektansøgningen, at projektet samtidigt, gennem rådgivningen af mødrene, har til hensigt at forbedre familiens samlede situation, herunder skabe netværk og mindske isolationen for begge forældre. Projektet har i løbet af projektperioden primært haft fokus på kvinderne, og kvinderne er i stadigt højere grad blevet målgruppe for rådgivningen, frem for udelukkende at være et middel til at nå børnene og familien. Målgruppen er ydermere blevet udvidet i løbet af projektperioden, idet projektet har valgt at imødekomme at bydelsmødrene oplevede et behov for rådgivning hos områdets mænd

11 side 11 og unge. Særligt én af bydelsmødrene giver udtryk for at hun ofte rådgiver mænd, og at hun har haft stor succes med dette. En anden bydelsmor fortæller, at hun rådgiver unge. Projektet har således undervejs ønsket at åbne mulighed for, at familierne ikke udelukkende nås gennem kvinderne, men at rådgivningen går direkte til mændene og de unge i familierne. Præmisserne omkring hvordan bydelsmødrenes rådgivning af kvinderne fører til effekter hos børnene og familierne er specificeret i afsnit I efteråret 2008 blev det første hold bydelsmødre rekrutteret. De 5 bydelsmødrene gennemgik derefter et uddannelsesforløb, hvor de bl.a. fik undervisning i børneopdragelse, sundhed, arbejde og uddannelse, lokale og kommunale tilbud, samt formidlings- og kommunikationsteknikker. Efter endt uddannelse i maj 2009 påbegyndte bydelsmødrene det opsøgende arbejde med at skabe kontakt til områdets beboere og rådgive mødrene i forskellige fora. Projektet oplevede en række udfordringer i løbet af efteråret 2009, som primært blev afstedkommet af, at bydelsmødre og projektledelse havde forskellige forventninger til bydelsmødrenes løn- og ansættelsesforhold. Projektkoordinator blev samtidigt blev sygemeldt, og projektet måtte i løbet af oktober 2009 januar 2010 bruge en del ressourcer på at afklare forventninger og misforståelser for at fastholde de 5 bydelsmødre i projektet. En ny projektkoordinator blev ansat fra oktober 2009, og projektet kørte videre med de 5 bydelsmødre. Dog ser det ud til, at vanskelighederne i efteråret 2009 har haft betydning for projektet, både i forhold til at nogle af projektets aktiviteter, fx samarbejdet med sundhedsplejerskerne, kom senere i gang end planlagt, og i forhold til at det har skabt nogle frustrationer hos bydelsmødrene, som ser ud til at have betydning for projektets videre forløb. Projektet påbegyndte i januar rekrutteringen af et nyt hold bydelsmødre. I løbet af foråret 2010 er 10 nye bydelsmødre blevet uddannet, og de afholder nu rådgivninger i området. Projektet forløber i perioden til den , og begge hold bydelsmødre fortsætter dermed rådgivningerne året ud. Denne rapport evaluerer udelukkende på resultaterne af det første hold bydelsmødres rådgivninger og samarbejde med professionelle Projektets rammer og ressourcer Projekterne opererer inden for områderne Tingbjerg og Utterslevhuse, hvor der bor over beboere. 60 % af beboerne har etnisk minoritetsbaggrund og området er udvalgt som ghettoområde. Den lokale placering og forankring Projektet er lokalt forankret i Områdesekretariatet, der koordinerer indsatsen for den boligsociale indsats med udgangspunkt i helhedsplanen i Tingbjerg/Utterslevhuse. Gennem forankringen i Områdesekretariatet har projektet kunnet trække på allerede eksisterende netværk i området og ikke mindst de ansatte i Områdesekretariatet særligt medarbejderen i Job- og Uddannelseshuset har haft en central tilknytning til bydelsmødrene. Fysisk er projektkoordinator placeret i Sundhedshuset, som har lokaler i nærheden af områdets daginstitutioner, og det er også her bydelsmødrene holder til. Sundhedshuset er et andet projekt under Områdesekretariatet, der startede op samtidigt med bydelsmødreprojektet. Sundhedshuset er efterhånden blevet centralt for projektet der afholdes åbne rådgivninger, bydelsmødrene kan konsultere projektkoordinator eller de andre professionelle, der har faste træffetider i Sundhedshuset, bydelsmødrene kan tage kvinder med derhen, og kvinder opsøger selv Sundhedshuset. Projektkoordinator giver udtryk for, at Sundhedshuset har et godt ry blandt beboerne:

12 side 12 Det bliver opfattet som et åbent sted, hvor man altid kan komme. Der er ikke nogen pegefinger, eller nogen der skal belære nogen. Man kan selv komme med input til, hvad der skal ske. [ ] Nogen kalder det klubben. Sundhedshusets fysiske rammer og de aktiviteter, der finder sted her, vurderes at have afgørende betydning for bydelsmødreprojektet, idet der skabes et samlingspunkt for projektet og en åbenhed og uformalitet der bidrager positivt til projektet. Sundhedshusets betydning vil blive vurderet yderligere løbende i rapporten. Ledelse Projektet ledes til daglig af projektkoordinator, mens en projektleder har det overordnede ansvar for projektet. Vigtigheden af projektkoordinators rolle i forhold til kontakten til både bydelsmødre og samarbejdspartnere belyses løbende i rapporten. Til projektet er der knyttet en styregruppe. Ifølge projektkoordinator er en sammensætning af lokale såvel som kommunale aktører i styregruppen en fordel. Derved kan man sikre, at projektet får tilført viden fra forskellige fagpersoner, der på forskellig vis har kontakt til målgruppen og relevante aktører. Projektkoordinator har deltaget i netværksmøder med projektleder/koordinatorer fra de tre andre københavnske bydelsmødreprojekter, hvor de har kunnet sparre og erfaringsudveksle, samt trække på bydelsmødre fra hinandens projekter, hvis et projekt manglede en bydelsmor inden for en bestemt sproggruppe. Bydelsmødrene som gruppe De 5 bydelsmødre fordeler sig over sproggrupperne arabisk, urdu, pashtu, fransk, albansk og engelsk (flere af bydelsmødrene taler flere sprog). Derudover taler alle bydelsmødrene dansk. Det var oprindeligt projektets hensigt også at rekruttere etnisk danske bydelsmødre, men dette har ikke vist sig muligt i praksis. Bydelsmødrene er hovedsageligt kvinder med mange ressourcer og stærke netværk i området, både til beboere og professionelle instanser. Flere af bydelsmødrene oplyste ved projektstart, at de allerede arbejdede som en form for bydelsmødre, idet de hjalp kvinder med at gå på kommunen, tolke, oversætte breve etc. To af bydelsmødrene har fuldtidsarbejde, mens tre er på kontanthjælp. Det vurderes at være en styrke for projektet, at bydelsmødrene i kraft af deres forskellige beskæftigelsesmæssige baggrunde kan bidrage forskelligt til projektet. Bydelsmødrene kan således bidrage med viden om fx kontanthjælp som de har fra deres eget personlige liv eller fra deres arbejde. Alle bydelsmødrene har endvidere selv erfaringer med migration og med at være minoriteter i det danske samfund, og flere af bydelsmødrene har selv oplevet at være marginaliserede. Dette skaber et godt udgangspunkt for den rollemodelseffekt, som projektet søger at opnå. Økonomi og ressourcer Projekt Bydelsmødre Tingbjerg/Utterslevhuse fik i første omgang bevilliget kr. fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og fik derefter kr. fra samme sted til at videreføre projektet indtil Projektkoordinators ansættelse har varieret timemæssigt i løbet af projektperioden, men pt. er hun ansat med 24 timer om ugen til bydelsmødreprojektet. I praksis arbejder koordinatoren for Sundhedshuset og koordinatoren for bydelsmødreprojektet sammen om at vare- 2 Se endvidere bilag 2 for projektets økonomiske og organisatoriske rammer.

13 side 13 tage opgaver i forbindelse med bydelsmødre, Sundhedshus og en række andre aktiviteter i Områdesekretariatet 3. Udgangspunktet for Projekt Bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse var, at bydelsmødrearbejdet skulle være frivilligt, men at bydelsmødrene skulle tildeles et månedligt honorar på 800 kr. Da man oplevede, at bydelsmødrene sammenlignede sig med de andre københavnske projekter, valgte man i stedet at formulere ansættelsesforholdet således, at bydelsmødrene var aflønnet med 125 kr. i timen, men max fik løn for 7,5 timer om måneden. Dette timeantal blev i lyset af den store efterspørgsel på bydelsmødrene i efteråret 2009 forhøjet til 10 timer og pr. 1. marts 2010 blev det forhøjet yderligere til 15 timer om måneden. Der har undervejs i projektforløbet været væsentlige udfordringer forbundet med at afstemme hhv. projektledelsens og bydelsmødrenes forventninger til bydelsmødrenes løn- og ansættelsesforhold 4. Bydelsmødrene påpeger i forbindelse med nærværende evaluering, at de stadig er frustrerede over ansættelsesforholdet på 15 timer om måneden. Problematikkerne i forbindelse med bydelsmødrenes ansættelsesforhold behandles i et forankringsperspektiv i kapitel 9. En anden udfordring ved ansættelsesforholdet, som hænger sammen med at ansætte bydelsmødre, der modtager kontanthjælp, påpeges af en af projektets samarbejdspartnere. Hun ser et dilemma mellem beskæftigelsessystemets krav om aktivering og bydelsmødrenes projektansættelse. Bydelsmødrene er jo kontanthjælpsmodtagere, som faktisk tager noget uddannelse, som de ikke bliver krediteret for i vores system i forhold til aktivering. Bydelsmødrene synes jo at de går i noget [er i et beskæftigelsesforløb], men man anerkender fra kommunens side ikke dette som aktivering, så de skal stadig opfylde lovens krav om 30 timers aktivering om ugen, og det kan kollidere med projektet. To af projektets bydelsmødre, der er på kontanthjælp, har i foråret 2010 været i praktik som bydelsmødre i hhv. 3 og 6 måneder, og har derved fået anerkendt bydelsmødrearbejdet som en virksomhedspraktik i forbindelse med deres aktiveringsforløb. På denne måde har de kunnet prioritere deres tid til bydelsmødrearbejdet, og de har kunnet bruge projektet som et springbræt videre i beskæftigelsessystemet. Supervision og temamøder Fra uddannelsens afslutning til oktober 2009 blev der kun i mindre grad afholdt opfølgende møder og supervision, men herefter har bydelsmødrene og projektkoordinator haft formaliserede møder min. én gang om måneden. Disse møder har bl.a. omfattet supervision, som siden januar 2010 har været afholdt én gang månedligt. Derudover har bydelsmødrene haft mulighed for at kontakte både supervisor og koordinator individuelt. Projektkoordinator deltager efter ønske fra bydelsmødrene i supervisionen og får på denne måde indblik i de problematikker, som bydelsmødrene oplever i deres arbejde. Projektkoordinator giver udtryk for, at der er et stort behov for supervisionen, og at der gennem denne sættes fokus på, at det er legalt at tale om, at det er svært at arbejde som bydelsmor. Samtidigt bliver der i supervisionen lavet en helt konkret handlingsplan for de problematikker, bydelsmødrene oplever. Ofte har supervisionen indebåret diskussioner om, hvordan man afgrænser rollen som bydelsmor i forhold til omfanget og typen af opgaver, hvornår og hvordan man giver sager videre til professionelle osv. Der har yderligere været afholdt en række temamøder, dialogmøder og workshops med henblik på at opkvalificere bydelsmødre og styrke samarbejdet med de kommunale og lokale aktører. Resultaterne af disse møder vil blive vurderet løbende i rapporten. 3 De to koordinatorer er pt. hver ansat med i alt 32 timer om ugen. 4 Se Midtvejsevalueringen af projektet

14 side Klarlægning af projektets forandringsteorier Bag Projekt Bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse ligger nogle antagelser om, hvorfor og hvordan udvalgte aktiviteter fører til bestemte resultater hos projektets målgruppe. Nedenfor er to af projektets forandringsteorier illustreret. Projektets forandringsteorier bidrager samlet set til at opfylde projektets formål om at forbedre integrationsmulighederne for børn og unge i området, men holdes her adskilt for enkelhedens skyld. Figur 1: Vejen til børnene går gennem kvinden Bydelmorens aktiviteter Øget viden og motivation hos kvinden Ændret adfærd hos kvinden Forbedring af børns integration Figur 1 illustrerer projektets antagelse om, at bydelsmødrenes rådgivning af kvinder medfører en forbedring af deres børns integration. Dette sker ved, at kvinden handler på den viden, som hun opnår gennem bydelsmorens rådgivning, og at disse handlinger på forskellig vis medvirker til at forbedre børnenes integration. Der kan både være tale om, at kvinden ændrer adfærd i forhold, der vedrører hende selv. I sådanne tilfælde antages en bedring af kvindens situation at have en afsmittende effekt på børnene antagelsen er, at en glad mor giver glade børn. Men der kan også være tale om forhold, der direkte vedrører børn fx børneopdragelse og som dermed har en direkte effekt på børnene. Der er dog i løbet af projektperioden sket en ændring i fokus, således at projektet primært arbejder med præmissen om, at rådgivningen af kvinden om forhold, der vedrører hende, antages at have en afsmittende effekt på resten af børnene. Det er således i højere grad fokus på at rådgive om forhold, der vedrører kvinderne, og i mindre grad fokus på at rådgive kvinden om forhold, der direkte vedrører børnene. Figur 2: Vejen til netværksskabelse hos forældrene og forbedring af familiens integration Bydelsmorens rådgivning Øget viden/empowerment hos kvinden Øget viden/motivation hos kvindens ægtemand Ændret adfærd hos kvinden Ændret adfærd hos kvindens ægtemand Styrket netværk hos forældrene Forbedring af familiens integration

15 side 15 Figur 2 illustrerer præmissen om, at bydelsmødrenes rådgivning af kvinderne kan styrke forældrenes netværksskabelse og dermed forbedre den samlede families integration. Præmissen er, at bydelsmødreprojektets rådgivninger skaber en øget viden hos de besøgte kvinder om, hvilke muligheder, de har for at håndtere deres udfordringer og en motivation for at handle på disse muligheder. Det antages, at denne viden og motivation formidles videre til ægtemanden, enten direkte, ved at kvinden giver sin viden videre, eller ved at hendes ændrede adfærd har en afsmittende effekt på ægtemanden, der motiverer ham til at ændre adfærd. Der ligger således i projektet en forventning om at kunne styrke netværksskabelsen hos begge forældre. Projektet har imidlertid primært haft fokus på kvindens netværksskabelse og integration, der, som det fremgår af ovenstående, har fået et stadigt større fokus i løbet af projektperioden i forhold til børnenes integration. Det vurderes løbende i rapporten, hvordan projektet har operationaliseret disse antagelser om hvordan der skabes resultater hos hhv. kvinderne, deres børn og familierne som helhed.

16 side 16 Kapitel 2: Evalueringens metoder Slutrapporten bygger primært på datamateriale genereret fra primo marts til ultimo juni Der trækkes endvidere tråde tilbage til de to forudgående statusnotater, som er baseret på datamateriale fra hhv. foråret 2009 og ultimo oktober til ultimo december Følgende metoder danner baggrund for rapportens konklusioner 5 : Projektkoordinators logbog Interview med projektkoordinator Interviews med besøgte kvinder Observation af en åben rådgivning i Sundhedshuset Fokusgruppeinterview med bydelsmødrene Telefoninterviews med projektets samarbejdspartnere Registreringsskemaer Telefonundersøgelse med besøgte kvinder Projektkoordinators logbog Projektkoordinator har ført logbog fra den 1. januar til den 15. september 2010, hvor hun har noteret projektets arrangementer og aktiviteter. Logbogen indeholder ligeledes overordnede overvejelser om bydelsmødrenes opsøgende metoder, projektets rådgivninger, målgruppe, gruppemøder samt samarbejdsinitiativer med lokale og kommunale aktører. Interview med projektkoordinator For at få et dybere indblik i projektets forløb afholdtes der i foråret 2010 et interview med projektleder. Interviewet omhandlede projektets overordnede status, valg og fravalg samt eventuelle kursændringer i løbet af projektperioden. Endvidere gav projektleder sit bud på, hvad projektet har opnået på baggrund af de gennemførte aktiviteter, og hvordan resultaterne stemmer overens med projektets formål. Interviews med kvinder, der har modtaget rådgivning af projektet Bydelsmødrene har brugt en stor del af deres tid på overhovedet at få kontakt og etableret tillid til kvinderne. Denne proces har evalueringen ikke i samme grad haft mulighed for at gennemgå, hvorfor det har været vanskeligt at få kvinder, der har haft besøg af en bydelsmor, til at deltage i interviews. Vi har foretaget kvalitative interviews med i alt tre kvinder, der har gjort brug af projektet. To af disse havde modtaget individuel rådgivning af en bydelsmor, og en havde både modtaget individuel rådgivning og deltaget i åben rådgivning i Sundhedshuset. Disse interviews giver et nuanceret indblik i, hvordan forskellige kvinder har oplevet projektets forskellige indsatser og danner dermed baggrund for en vurdering af projektets resultater. Observation af åben rådgivning Under en åben rådgivning i Sundhedshuset observerede vi rammerne for én af projektets væsentligste fællesrådgivninger. Observation af stemningen under og formen på arrangementet giver et indblik i styrker og udfordringer ved denne rådgivningsform. 5 Se endvidere bilag 4 for en uddybning af rapportens metoder.

17 side 17 Fokusgruppeinterview med bydelsmødrene For at få et dybere indblik i bydelsmødrenes konkrete arbejde samt deres erfaringer, holdninger til og udbytte af projektet, foretog vi et fokusgruppeinterview. Alle fem bydelsmødre deltog. Fokusgruppeinterviewet tog udgangspunkt i bydelsmødrenes oplevelser med det opsøgende arbejde, og deres vurdering af de besøgte kvinder og deres familiers udbytte af rådgivningerne. Telefoninterviews med projektets samarbejdspartnere Fem af projektets lokale og kommunale samarbejdspartnere blev interviewet telefonisk for at belyse, hvordan de har samarbejdet med bydelsmødreprojektet og hvilke resultater de oplever, at samarbejdet har ført til. Registreringsskemaer Bydelsmødrene har efter hver rådgivning af mere end ½ times varighed udfyldt et registreringsskema i perioden maj 2009 til 31. juni Her har de registreret følgende: Hvad der blev talt om under besøget Hvorvidt bydelsmoren kunne svare på de stillede spørgsmål, eller vidste hvem hun skulle henvise den besøgte kvinde til Hvordan bydelsmoren havde fået kontakt til kvinden, om hun havde besøgt hende før, og om kvinden gerne ville have besøg af en bydelsmor igen Per 1. marts 2010 blev registreringsskemaerne justeret, og enkelte kategorier blev tilføjet. De tilføjede kategorier handler bl.a. om, hvorvidt bydelsmoren har rådgivet flere kvinder ad gangen og hvor rådgivningen har fundet sted. For at danne et billede af, hvad der karakteriserede de kvinder, bydelsmødrene rådgav, har der på de nye skemaer ydermere været mulighed for at afkrydse følgende indikatorer 6 : Kvinden taler ikke så godt dansk Kvinden kender ikke det danske system så godt Kvinden føler sig fremmed i Danmark Kvinden har ikke så meget kontakt til andre Kvinden er ensom Kvinden har familieproblemer Kvinden har fysiske eller psykiske problemer (fx smerter eller depression) Kvinden er ikke under uddannelse eller i arbejde Kvinden har store økonomiske problemer De forskellige registreringer fordeler sig som følger: 6 Indikatorerne er udvalgt med inspiration fra rapporten Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune af Helle Rahbæk Asserhøj, Linda Orvokki Frimodt Hansen og Jacob Als Thomsen, Als Research, 2008.

18 side 18 Type registreringsskema Antal registrerede rådgivninger Heraf antal unikke kvinder Skema i brug fra maj 2009 marts 2010* Skema i brug fra marts juni Registreringer i alt * Nogle af disse registreringer dækker over rådgivninger afholdt efter marts 2010, da bydelsmødrene ikke alle tog det nye skema i brug pr. 1. marts. I flere af registreringsskemaerne mangler der afkrydsning af en eller flere svarkategorier, hvorfor nogle af følgende analyser indebærer en vis usikkerhed. Projektkoordinator oplyser, at registreringerne ikke giver et fyldestgørende billede af rådgivningerne. Hun vurderer at antallet af rådgivninger er langt højere end 164. Idet bydelsmødrene ofte afholder spontane samtaler, hvor de fx møder en kvinde ved busstoppestedet, og særligt i kraft af at mange af bydelsmødrene før projektstart indtog en rolle, der mindede om bydelsmorens i lokalområdet, er de ikke altid opmærksomme på, hvornår de er på arbejde, og har ikke altid et registreringsskema i nærheden. Det er derfor desværre ikke muligt at dokumentere alle afholdte rådgivninger. Telefonundersøgelse af de besøgte kvinder 7 I perioden den 14. juni til den 2. juli 2010 udførtes en telefonundersøgelse på tværs af de fire københavnske bydelsmødreprojekter med henblik på kvantitativt at belyse målgruppens tilfredshed med og udbytte af projekternes rådgivninger. Bydelsmødrene har i forlængelse af deres rådgivninger adspurgt de besøgte kvinder, om de ønskede at deltage i undersøgelsen, og de kvinder, der indvilgede, blev ringet op af en bydelsmor og interviewet ud fra et struktureret spørgeskema (se bilag 4.3). 9 ud af 72 forskellige kvinder, der har modtaget rådgivning af projektet i Tingbjerg/Utterslevhuse, indvilgede i at deltage i telefonundersøgelsen. Ud af de 9 kvinder lykkedes det bydelsmødrene at udføre interviews med 4. En nøjagtig vurdering af de resultatorienterede succeskriterier, der har kvantitative parametre for succes, ville kræve, at det lykkedes at komme i kontakt med en repræsentativ del af de kvinder, der er blevet rådgivet af projektet. Dette har imidlertid ikke været muligt (se bilag 4). 7 Telefonundersøgelsens planlægning, designprincipper, datagrundlag og resultater er uddybet i bilag 4.

19 side 19 Kapitel 3: Hvem har bydelsmødrene rådgivet? Som det fremgik af afsnit har projektet arbejdet med en bred målgruppebeskrivelse, idet alle mødre, fædre og unge i Tingbjerg/Utterslevhuse kan modtage bydelsmødrenes rådgivning. Implicit i denne målgruppebeskrivelse ligger, som nævnt, en forventning om, at bydelsmødrene vil nå ud til familier, der er præget af social isolation eller andre integrationsrelaterede problemstillinger. Bydelsmødrene giver ligeledes udtryk for, at de oplever, at det er deres opgave, at nå ud til kvinder, der som de siger sidder fast i hjemmet. Det er imidlertid ikke specificeret i projektet, i hvilket omfang projektet ønsker, at bydelsmødrene skal rådgive kvinder med sociale og integrationsrelaterede problemer, og hvilke grader og typer af problemer, som bydelsmødrene kan og skal rådgive omkring. Det ser ud til, at projektet har arbejdet ud fra præmissen om, at bydelsmødrene skal rådgive de kvinder, de møder. Det vurderes, at bydelsmødrene er nået bredt ud i boligområdet, og at de taler med mange forskellige kvinder (samt mænd og unge) om et bredt spektrum af emner. Følgende cases giver et indblik i kvindernes situationer og de problemstillinger, som bydelsmødrene rådgiver om 8. En bydelsmor var på hjemmebesøg hos en kvinde, som havde mange smerteproblemer. Her fik hun kontakt med kvindens datter Nahla, som på daværende tidspunkt boede hos moren. Nahla var gravid i 7. måned med sit tredje barn, og hun havde ikke noget sted at bo sammen med sine børn og sin mand. Det bekymrede Nahla meget, og hun havde derfor prøvet at tale med sin sagsbehandler om problematikken. Nahla fortæller: Jeg har snakket meget med hende på kommunen, fordi det blev store problemer for mig. Jeg siger: jeg er gravid, jeg har to børn og jeg har ikke nogen lejlighed. Sagsbehandleren sagde, at hun ikke kunne hjælpe mig. Jeg sagde: jeg skal føde om to måneder! Skal jeg føde på gaden?! Så sagde hun: Hvis du ikke går ud fra kommunen nu, så ringer jeg til politiet! Bagefter har jeg sagt, at jeg ikke vil snakke med kommunen, når jeg har problemer, for kommunen vil ikke hjælpe mig. De laver store problemer. Nahla vidste efter episoden ikke, hvad hun skulle stille op i forhold til boligsituationen og hun er stadig bange for at henvende sig på kommunen. Bydelsmoren kontaktede boligselskabet FSB, hvor det endte med, at Nahla og hendes familie fik en lejlighed. Efterfølgende har bydelsmoren og Nahla talt om nogle konflikter mellem familien og børnenes skole, og hvad man kan bruge sundhedsplejerskerne til. Nahla fortæller at hun, når hendes barsel er slut, gerne vil have bydelsmorens hjælp til at finde et arbejde. 8 Casene er anonymiserede og kvindernes navne er pseudonymer.

20 side 20 Haleema har boet i Danmark i næsten tre år. Hun bor sammen med sin mand og deres fire børn. Haleemas mand ejer en kiosk, så han arbejder hver dag fra kl. 7 om morgenen til kl om aftenen, og det er derfor Haleema, der står for alt, der har med børnene og hjemmet at gøre. Det yngste barn går i børnehave, to går i børnehaveklasse og én i 1. klasse. Haleema fik for to måneder siden endelig sin opholdstilladelse, så hun kunne komme i gang med at lære dansk, så nu går hun i sprogskole på Nørrebro 4 dage om ugen. Haleema var frustreret over, at hun, før hun startede til danskundervisning, ikke kunne forstå de mange breve, som kommunen og skolen sendte til hende. Hun ville gerne tage ansvar for sine børn og deres skolegang, men det var svært, når hun ikke engang kunne tyde, om brevene var fra kommunen eller fra skolen. Gennem et frivilligt tilbud i Tingbjerg om religionsundervisning, som hun deltog i, hørte hun om bydelsmødrene, og hun tog kontakt til en af projektets pakistanske bydelsmødre. Bydelsmoren har hjulpet Haleema med at oversætte og forstå brevene, så hun bl.a. har kunnet deltage i forældremøder på skolen. Nu, hvor Haleema er begyndt til danskundervisning, går det efterhånden nemmere med at forstå brevene. Rania mødte sin bydelsmor i Sundhedshusets kvindecafé, hvor hun kom, fordi hun gerne ville lære nogle flere mennesker at kende. Hun havde hørt, at man hver torsdag kunne møde kvinder og sludre over en kop kaffe i Sundhedshuset. Rania er arabisktalende, men har tidligere boet på Island. Da hun mistede sit arbejde under krisen på Island flyttede hun til Danmark for at søge arbejde. Nu har hun boet i Danmark i 6 måneder. Rania ville meget gerne have et arbejde, og hun ville også gerne lære det danske sprog, så bydelsmoren gik med hende på Jobcenteret og til Job- og Uddannelseshuset på Områdesekretariatet, hvor en medarbejder hjalp hende med ansøgning og cv. Bydelsmoren gjorde hende opmærksom på et projekt, hvor beboere i Tingbjerg ansættes som rengøringsmedhjælpere, og Rania fik arbejde gennem dette projekt. Derudover har bydelsmoren fortalt Rania, hvor der er mulighed for at dyrke motion i området. Rania kommer stadig i Sundhedshuset, hvor hun har mødt flere kvinder, der går på den samme sprogskole som hende. Projektleder giver udtryk for, at hun oplever, at kvinderne som bydelsmødrene rådgiver, er meget forskellige, men at en stor del af dem har begrænset kendskab til det danske system, begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet og forskellige sociale eller familieproblemer. Hun nævner eksempelvis vold, mistrivsel, psykiske problemer som depression og traumer, udvisning, isolation m.v. som eksempler på de tungere problemer, som det har vist sig, at bydelsmødrene møder. Bydelsmødrene har registreret 25 ud af de i alt 72 forskellige kvinders karakteristika ved første besøg. Kategorierne er defineret på baggrund af rapporten Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune (Als Research 2008), og giver på denne måde et indblik i, om kvinderne, bydelsmødrene har rådgivet, lever med nogle problematikker, der kan føre til social isolation. Bydelsmødrenes vurderinger fremgår af figur 3.

21 side 21 Figur 3: Bydelsmødrenes beskrivelser af kvinderne ved første besøg N = 25 unikke kvinder 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ikke så meget kontakt til andre Ensom Familieproblemer Manglende kendskab til det danske system Føler sig fremmed i Danmark Manglende danskkundskaber Fysiske/psykiske problemer Ikke under uddannelse eller i arbejde Økonomiske problemer Det er bydelsmødrenes vurdering, at omkring en tredjedel af disse kvinder har begrænsede danskkundskaber, en tredjedel har begrænset kendskab til det danske system, en femtedel er ikke under uddannelse eller i arbejde og en femtedel føler sig fremmede i Danmark. Derudover ser det ud til at flere har familieproblemer, fysiske/psykiske problemer eller økonomiske problemer. Figur 3 bygger imidlertid på bydelsmødrenes registreringer ved deres første møde med en kvinde. Registreringer af de følgende besøg tyder på, at flere problemstillinger, herunder særligt familieproblemer, begrænset kontakt til andre samt ensomhed, træder tydeligere frem i de efterfølgende besøg, hvorfor figur 3 ikke giver en dækkende beskrivelse af kvindernes livsvilkår. På baggrund af bydelsmødrenes registreringer og projektkoordinators udtalelser vurderes det, at bydelsmødrene i forlængelse af projektets brede målgruppebeskrivelse har rådgivet en bred gruppe af kvinder (samt mænd og unge) i Tingbjerg/Utterslevhuse. Registreringerne peger på, at flere af disse kvinder ser ud til at have forskellige tungere sociale og integrationsmæssige problematikker, som kan føre til social isolation. Hvor stor en andel af det samlede antal kvinder, som bydelsmødrene har rådgivet, disse kvinder udgør, er vanskeligt at konkludere, men registreringerne viser, at en væsentlig del af de 25 registrerede kvinder har sådanne problematikker.

22 side 22 Kapitel 4: Projektets synliggørende og opsøgende metoder I dette kapitel behandles de synliggørende og opsøgende metoder, som projektet har anvendt for at skabe kontakt til lokalområdets kvinder. Særligt sættes der fokus på bydelsmødrenes muligheder for at komme i kontakt med kvinder, der har begrænset kontakt med andre beboere. Projektet arbejdede i starten af projektperioden med at synliggøre projektet. Dette skete bl.a. ved at projektet blev profileret på Områdesekretariatets hjemmeside, i nyhedsbreve, på opslag m.v. Derudover har sundhedsplejerskerne i den sidste del af projektperioden fortalt om projektet, når de har været på besøg hos kvinder i området. Men særligt bydelsmødrenes egne netværk og deres færden i boligområdet har vist sig at være effektive metoder til at udbrede kendskabet til projektet i lokalområdet. Bydelsmødrene fortæller, at de har delt foldere og visitkort ud på gaden, i supermarkeder og på skoler og i institutioner, og de har brugt deres egne netværk til at sprede kendskabet. Efterhånden er der via mund-til-mundmetoden, hvor kvinder i boligområdet har videreformidlet budskabet til hinanden, blevet skabt et så stort kendskab til projektet, at rådgivningerne nærmest udelukkende kommer i stand ved, at kvinderne selv kontakter bydelsmødrene. Bydelsmødrene laver derfor ikke længere opsøgende og synliggørende arbejde. Både projektkoordinator og bydelsmødre giver udtryk for, at bydelsmødrene får langt flere henvendelser, end de kan nå at tage hånd om. En bydelsmor siger: Det er ikke let fordi der er så mange, der banker på vores dør. Det er ikke os, der banker på deres dør, men omvendt. Langt de fleste rådgivninger kommer således i stand ved, at kvinderne selv kontakter bydelsmødrene, en tendens der allerede gjorde sig gældende under midtvejsevalueringen, og som bydelsmødrene oplever som det bedste udgangspunkt for en rådgivning. Mens det ud fra bydelsmødrenes udtalelser vurderes at være en styrke, at projektet er kendt i området, og at kvinderne selv kan tage kontakt til bydelsmødrene, er det også en udfordring for de fem bydelsmødre at afgrænse omfanget af deres arbejde, idet de bor og færdes i det samme område, som de arbejder i, og derfor hele tiden får henvendelser fra kvinder, der gerne vil rådgives. Projektkoordinator forventer, at de 10 nyuddannede bydelsmødre kan afhjælpe denne problematik. Figur 4 giver et overblik over de måder, bydelsmødrene er kommet i kontakt med kvinderne på. Figuren indebærer ikke en skelnen mellem, hvorvidt bydelsmoren har taget kontakt til kvinden eller omvendt. På baggrund af bydelsmødrenes udtalelser må det formodes, at langt de fleste af de kvinder, som figuren dækker over, selv har taget kontakt til bydelsmødrene, men på forskellig vis gennem deres netværk, ved at stoppe bydelsmoren på gaden etc.

23 side 23 Figur 4: Bydelsmødrenes kontakt til kvinderne N = 63 unikke kvinder Arrangement i lokalområdet 3% Gennem projektkoordinator 5% I sundhedshuset 16% På gaden/supermarked 14% Gennem institution/skole 2% Andet 16% Over telefonen 8% I boligområdet 31% Gennem familie/venner/ netværk 23% Gennem andre kvinder, der har fået besøg 3% Gennem fx boligselskabet, sundhedsplejersker og sagsbehandlere 2% Som det fremgår af figur 4, har bydelsmødrene fået kontakt til en stor del af kvinderne gennem deres eget netværk. Derudover har deres kontakter i boligområdet og deres færden på gaden og i supermarkeder skabt kontakt til flere kvinder. Kategorien andet dækker over, at en bydelsmor her har registreret, at kvinden selv har taget kontakt til hende, hvilket imidlertid, som nævnt, også må gøre sig gældende for flere af de andre kvinder, der er blevet etableret kontakt til. Flere kontakter er ydermere kommet i stand ved, at bydelsmødrene er blevet ringet op af en kvinde, hvor de ikke ved, hvordan hun har fået kendskab til projektet. I den sidste del af projektperioden er Sundhedshuset begyndt at spille en stadigt større rolle, også i forhold til at få kontakt til kvinderne. Både projektkoordinator og bydelsmødrene fremhæver Sundhedshuset som en væsentlig styrke i forhold til at synliggøre projektet og komme i kontakt med kvinderne. En bydelsmor siger: Kvinderne kommer i Sundhedshuset tirsdag, onsdag, torsdag - 3 gange om ugen. Der kommer de i kontakt med bydelsmødrene. Kvinderne læser og hører om det, når [projektkoordinator] og de andre kvinder, der har brugt en bydelsmor før, er her. En væsentlig del af kontakterne er dermed kommet i stand gennem Sundhedshusets åbne rådgivninger og kvindecaféer. En mindre del af kontakterne er kommet i stand ved, at professionelle aktører har henvist kvinder til projektet på den måde, at den professionelle har kontaktet projektet på vegne af kvinden. Til gengæld har flere professionelle, særligt sundhedsplejerskerne, informeret kvinderne om muligheden for at få rådgivning af en bydelsmor, hvorefter kvinderne selv har kontaktet bydelsmoren. Sundhedsplejerskerne vurderer, at min kvinder har taget kontakt til en bydelsmor på sundhedsplejerskens opfordring, hvilket er en væsentlig andel af de 72 unikke kvinder. Også medarbejderen fra Job- og uddannelseshuset giver udtryk for, at hun har opfordret enkelte kvinder til at tage kontakt til bydelsmødrene.

24 side Kontakt til kvinder med begrænset netværk Bydelsmødrene giver udtryk for, at de også bliver kontaktet af kvinder, der har begrænset kontakt til andre, men at de har set det som en udfordring at få kontakt til disse kvinder. Som det fremgår af afsnit 3 ser bydelsmødrene det som deres opgave at få kontakt til kvinder, der har begrænset kontakt med andre, eller er ensomme. En bydelsmor siger: For at komme ud til andre kvinder, der ikke kommer i Sundhedshuset, har vi måttet gå ud og kæmpe for at komme til dem. Der er nogen kvinder, der sidder fast derhjemme, de kan ikke komme i Sundhedshuset. [ ] De har kontaktet os selvfølgelig har det ikke været med det samme, men de har undersøgt, hvad en bydelsmor er, og spurgt lidt rundt omkring, og så ringer de og vil bare høre om, hvad en bydelsmor er. De siger: Okay, jeg skal nok ringe tilbage, hvis jeg får brug for det. Bydelsmødrene giver udtryk for, at disse kvinder har fået kendskab til projektet ved at bekendte eller naboer har fortalt dem om det. Mund-til-mund-metoden og bydelsmødrenes egne netværk synes således afgørende i forhold til at få kontakt med kvinder, der har begrænset kontakt til andre. I denne sammenhæng giver projektkoordinator udtryk for, at det, at kvinderne kan henvende sig direkte til bydelsmødrene, skaber en tryghed hos kvinderne, som er afgørende for, at de henvender sig til projektet: Mange af dem [de besøgte kvinder] taler ikke særlig godt dansk, og mange af dem er hvad jeg ville karakterisere som meget isolerede. Men de kan godt overskue at ringe til en person, hvis nummer de har fået af en, de har tillid til. Så jeg tror det er en god metode, netop i forhold til at nå de isolerede Opsamling Det kan således konkluderes, at der er blevet skabt et udbredt kendskab til projektet i lokalområdet, der muliggør at et bredt udsnit af kvinder, og til dels mænd og unge, i Tingbjerg opsøger bydelsmødrene. Kendskabet og efterspørgslen er blevet så omfattende, at kontakterne til kvinderne stort set udelukkende kommer i stand ved at de selv henvender sig. Kontakterne skabes særligt med udgangspunkt i bydelsmødrenes egne netværk, ved at bydelsmødrene bliver opsøgt på gaden og gennem Sundhedshuset. En mindre del af kvinderne henvises til projektet af professionelle aktører; dog er det ikke muligt at fastsætte, hvor mange kvinder, der selv henvender sig til projektet efter at de er blevet opfordret hertil af en professionel aktør. Det vurderes, at bydelsmødrenes egne netværk, samt muligheden for den direkte kontakt mellem bydelsmoren og kvinden, skaber grundlag for, at bydelsmødrene kan komme i kontakt med kvinder, der har begrænset kontakt til andre.

25 side 25 Kapitel 5: Bydelsmødreprojektets rådgivninger I dette kapitel behandles de rådgivninger, som bydelsmødreprojektet har gennemført i Tingbjerg/Utterslevhuse i perioden maj 2009 til ultimo juni Kapitlet indledes med et overblik over de rådgivninger, projektet har afholdt i projektperioden. Derefter belyser kapitlet, hvordan bydelsmødrene har kommunikeret med de besøgte kvinder samt hvor længe bydelsmødrene rådgiver de samme kvinder. Til sidst i kapitlet undersøges kvindernes udbytte af rådgivningerne. 5.1 Generelt om projektets rådgivninger Registreringsskemaerne viser, at der fra maj 2009 til 31. juni 2010 er registreret 164 rådgivninger hos min. 72 forskellige familier. Denne periode omfatter bydelsmødrenes rådgivninger fra uddannelsesforløbets afslutning indtil afslutningen af datagenereringen for slutevalueringen 31. juni I 10 tilfælde ud af de 164 er der tale om fælles rådgivningsarrangementer, bl.a. åbne rådgivninger eller kvindemøder arrangeret af bydelsmødrene. De resterende rådgivninger er individuelle og har både indebåret samtale mellem en bydelsmor og en kvinde samt praktisk vejledning, hvor bydelsmødrene bl.a. har hjulpet de besøgte kvinder med at læse breve fra kommunale instanser eller fulgt dem til en aftale på kommunen eller til en forening i lokalområdet. Varigheden af samtalerne har været fordelt således 9 : ½ - 1 time: 39 % 1-1½ time: 18 % 1½ - 2 timer: 20 % 2-3 timer: 12 % 3-4 timer: 6 % 4-5 timer: 3 % 5-6 timer: 3 % 5.2. Rammer for rådgivningerne Figur 5: Rammer for rådgivningerne N = 57 rådgivninger Arrangement i boligområdet 4% legeplads/boligområde 16% Sundhedshuset 26% Kvindens hjem 29% Andet sted 25% Som det ses af figur 5, har 29 % af samtalerne fundet sted i kvindens hjem, mens næsten lige så mange, 26 %, har fundet sted i Sundhedshedshuset og 25 % har fundet sted et andet sted, fx i bydelsmorens hjem, på jobcentret, hos lægen etc. 9 Baseret på 142 udfyldte skemaer mellem maj 2009 og 31. juni 2010

26 side Individuelle samtaler I valget af rammer for rådgivningen tages der hensyn til både de besøgte kvinder og bydelsmødrene. Én af bydelsmødrene har haft nogle ubehagelige oplevelser med at rådgive i hjemmet, og anvender derfor ikke længere denne samtaleramme, men afholder primært individuelle rådgivninger i Sundhedshuset. Møder hun kvinder, der kun vil tale med en bydelsmor i hjemmet, henviser hun til en af de andre bydelsmødre. At samtalen finder sted i hjemmet indebærer en række praktiske og rådgivningsmæssige fordele. Særligt projektets pakistanske bydelsmødre giver udtryk for, at de ofte afholder samtaler i hjemmet, da de oplever, at de pakistanske mænd ofte er selvstændige erhvervsdrivende og arbejder meget, og at det derfor er en fordel, at kvinden kan være hos børnene i hjemmet. Samtidigt kan hjemmet skabe en tryghed omkring samtalesituationen, bl.a. fordi kvinden kan være sikker på, at der ikke er nogen udenforstående der hører, hvad man siger. Med hjemmet som samtaleramme skabes der ydermere en personlig relation, der vurderes at skabe tryghed i rådgivningen. Der er imidlertid også flere udfordringer forbundet med at anvende kvindens hjem som samtaleramme. En af de interviewede kvinder give udtryk for at børnene kan forstyrre samtalen. Mandens tilstedeværelse i hjemmet kan ydermere gøre det vanskeligt at drøfte problematikker omkring parforhold osv., hvorfor bydelsmødrene i sådanne tilfælde vælger en anden ramme for samtalen. Derudover synes den personlige relation, der opbygges mellem kvinden og bydelsmoren i hjemmet, også at udgøre en udfordring i forhold til at afgrænse bydelsmorens rolle. En bydelsmor siger: De fleste kvinder mangler kommunikation, de har brug for at tale. De synes, at når vi kommer til dem, er vi veninder de har ikke et netværk. De sidder bare hjemme, passer børnene, laver mad. I tilfælde, hvor det af hensyn til bydelsmoren, eller af hensyn til kvinden og hendes problemer, ikke er hensigtsmæssigt, at rådgivningen finder sted i hjemmet, har bydelsmødrene mulighed for at bruge Sundhedshuset som ramme for den individuelle samtale. Som det fremgår af figur 5, benytter bydelsmødrene sig ofte af denne mulighed. Bydelsmødrene fremhæver flere fordele ved Sundhedshuset som ramme for de individuelle samtaler. For det første er Sundhedshuset et neutralt sted, hvor hverken bydelsmoren eller kvinden skal følge sig forpligtet til at agere værtinde og servere kaffe, rydde op m.v. Sundhedshuset understreger desuden bydelsmorens faglighed i forhold til den veninde-lignende relation, der kan skabes i hjemmet. Betoningen af det faglige skaber en tryghed for bydelsmødrene, som vurderes at være udbytterig for rådgivningssituationen. Projektkoordinator oplever, at bydelsmødrene ofte afholder rådgivningen i Sundhedshuset, hvis de gennem den indledende telefonsamtale, som de ofte har med kvinden, kan fornemme, at hun gerne vil tale om vanskeligere problematikker. En bydelsmor siger: Vi bliver mere åbne over for hinanden her i Sundhedshuset. Jeg bliver ikke genert i forhold til, hvad jeg skal sige, eller hvordan jeg skal reagere, hvis hun spørger om noget. Her er jeg mere åben og mere tryg, fordi vi kender stedet det er vores sted, så det er nemmere for os. Derudover er projektkoordinator og flere af de professionelle, som projektet samarbejder med, ofte til stede i Sundhedshuset, hvilket styrker bydelsmødrenes muligheder for hurtigt at kunne få svar på konkrete spørgsmål vedrørende kvindernes sager, samt deres muligheder for at henvise kvinderne til professionelle. Det er imidlertid ikke alle kvinder, der ønsker at mødes i Sundhedshuset. Én af de interviewede kvinder giver udtryk for, at hun er bange for at der er nogen, der skal høre, hvad hun taler med bydelsmoren om, hvis de taler i Sundhedshuset. Hun foretrækker derfor, at

27 side 27 rådgivningerne finder sted i bydelsmorens hjem, eller på legepladsen. Som det fremgår af figur 5 har 16 % af samtalerne fundet sted på legepladser eller andre steder i boligområdet. Det kan således konkluderes, at kvindernes hjem og Sundhedshuset fungerer som succesfulde rammer for de individuelle samtaler, og at de to typer af rammer supplerer hinanden og på den måde tager hensyn til både bydelsmødrenes og de besøgte kvinders ønsker for rådgivningen. I en del tilfælde ser det dog ud til, at kvinderne foretrækker helt uafhængige samtalerammer og derfor mødes med bydelsmødrene på legepladser o.l Fælles rådgivninger Der har i projektet været afholdt flere forskellige typer af rådgivninger, hvor flere kvinder har deltaget samtidigt. Flere af bydelsmødrene har selv taget initiativ til fælles rådgivninger, hvor de har samlet mellem 2 og 40 kvinder så forskellige steder som kvindernes hjem, et selskabslokale, på biblioteket, på legepladsen, eller på Tingbjerg skole. Derudover har der, som nævnt, været afholdt åben rådgivningscafé hver onsdag fra kl i Sundhedshuset. Til rådgivningscaféen er der fast tilknyttet to bydelsmødre. Derudover kommer der et par frivillige socialrådgiverstuderende, som også rådgiver kvinderne. Bydelsmødrene fortæller, at de fælles rådgivninger er velegnede i forhold til at formidle generelle informationer til mange kvinder på én gang, men at kvinderne ikke ønsker at tale om deres personlige problemer i et sådant forum. En bydelsmor fortæller om rådgivningscaféerne: Vi sidder i grupper og fortæller fx om problemer på arbejdspladsen, sygedagpenge, familie, problemer med børnene - vi sidder sammen med dem. Vi henviser dem fx til jobcenter. Vi snakker ikke personlige problemer, men noget, der er fælles, som man kan snakke om i grupper og som andre gerne må høre. [ ] De diskuterer med hinanden der er forskelle mellem dem, pakistanere, tyrkere, arabere. Bydelsmødrene udtaler, at hvis nogle af de tilstedeværende kvinder har brug for at drøfte private forhold med bydelsmødrene, afholder de med det samme en individuel rådgivning i et af Sundhedshusets kontorer. De åbne rådgivninger muliggør således en videreformidling af viden til mange kvinder samtidigt, hvor kvinderne kan bidrage med deres forskellige erfaringer og holdninger og dermed få udbytte både på et videns- og et erfaringsplan. De åbne rådgivningers netværksskabende effekt belyses i afsnit 6.2.

28 side 28 Åben rådgivning i Sundhedshuset d. 24. marts 2010 Omkring kl. 18 begynder Sundhedshuset at summe. Det myldrer ind med kvinder, som sætter sig ned omkring det lange bord og hælder te i kopperne, mens børnene smutter ind i rummet ved siden af, hvor der er ansat to børnepassere til at lege med dem. En kvinde er der for første gang. Hun finder hurtigt hen til en bydelsmor, som snakker hendes sprog. Bydelsmoren fortæller bagefter, at de talte om, at kvinden gerne vil gå til motion. Bydelsmoren anbefalede motionsklubben for kvinder, som holder til på Tingbjerg skole, og de aftalte at hun skulle vise hende den. Kvinden taler også med en af de socialrådgiverstuderende omkring danskundervisning. Kvinden er kommet til Danmark for tre måneder siden, men har endnu ikke fået sit visum og sit cpr nr., så hun kan ikke begynde i sprogskolen. Der er op til 6-8 måneders ventetid på cpr-nr. Kvinden er ivrig for at lære noget om det danske samfund og komme i gang med at lære det danske sprog og er lidt frustreret over, at hun ikke kan komme i gang med det. Den socialrådgiverstuderende lover at undersøge til næste gang, om der findes noget frivillig danskundervisning, som man kan gå til, når man ikke er kommet under integrationsloven endnu. Der kommer to andre kvinder, som hjemmevant går over i det lille køkken og laver mere te. De har været i caféen mange gange nu. De kan godt lide at komme her, for man møder andre mennesker fra Tingbjerg, som man ikke har kendt før, man kan slappe af, og børnene hygger sig. Der er ikke så mange andre steder, hvor man kan mødes på denne måde. Og det er tæt på. De har ikke haft rådgivning med bydelsmødrene, men sidder i stedet og sludrer med de andre kvinder og bydelsmødrene ved bordet. Der er to bydelsmødre fra det nye hold, der lige er startet op. Den ene har en baby med og lidt senere kommer en af hendes veninder også med sin baby, der er nogenlunde jævnaldrende. En anden kvinde kommer. Hun er i gang med 9. klasse fortæller hun. Derefter skal hun tage 10. klasse, og så HF, og så skal hun videreuddanne sig. For tiden er det psykologi, men hun skifter mening en gang imellem. Og så skal hun også lige have to børn mere, så hun har fem i alt. Så er man en fuldkommen familie, siger hun. Hun kommer primært i caféen pga. sine børn. De vil gerne hen og lege med de andre. Kl. 20 runder kvinderne samtalerne af, henter deres børn og smutter ud af døren: hej hej, vi ses i morgen torsdag er der kvindecafé i Sundhedshuset; et initiativ der er startet af kvinder fra området, og som nu har vokset sig større og også omfatter oplæg og temaaftener. Caféen benyttes af kvinder fra Tingbjerg med en lang række forskellige etniske baggrunde.

29 side Indholdet i rådgivningerne Figur 6: Fordelingen af emner for rådgivningerne N = % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kontakt til institutioner og skole Arbejde og uddannelse Sundhed, mad og motion Børneopdragelse Teenagere Muligheder i bydelen Kommunens tilbud Bibliotekets tilbud Andet Ifølge bydelsmødrenes registreringer har de primært talt med kvinderne om: Kommunens tilbud: 29 % Sundhed, mad og motion: 22 % Muligheder i bydelen: 20 % Arbejde og uddannelse: 19 % Derudover er der en stor andel af samtalerne, hvor bydelsmødrene har registreret emnet under kategorien andet. En væsentlig del af disse rådgivninger har handlet om boligforhold, og en mindre del har handlet om familieproblemer, ensomhed, sygdom og psykiske problemer. Ydermere har bydelsmødrene brugt andet kategorien til at uddybe, hvad de har talt om i forhold til de kommunale tilbud. I sidste del af projektperioden har bydelsmødrene haft mulighed for at afkrydse flere emner. Her har de bl.a. registreret, at de har talt med kvinderne om: Bolig: 20 % Psykisk helbred, ensomhed og depression: 18 % Udlændingeservice og familiesammenføring: 12 % Parforhold og skilsmisse: 9 % Figur 6 viser samtaleemnerne på baggrund af 153 ud af 164 registreringsskemaer fra maj 2009 til juni Procentsatserne overstiger 100 %, idet bydelsmødrene har haft mulighed for at afkrydse flere samtaleemner i ét registreringsskema. Andet -kategorien er ofte blevet benyttet af bydelsmødrene for at uddybe svarkategorierne i registreringsskemaerne, og når de har registreret, at de har ydet praktisk hjælp til de besøgte kvinder. 11 Baseret på 57 udfyldte skemaer

30 side 30 Kommunens tilbud, herunder jobcenter, borgerservice m.v. samt muligheder i bydelen har således fyldt meget i rådgivningerne, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med projektets hensigt om, at bydelsmødrene skal fungere som brobyggere mellem kvinderne og det professionelle system, herunder både de kommunale og de lokale tilbud. Derudover har arbejde og uddannelse fyldt meget. Dette dækker bl.a. over, at bydelsmødrene har rådgivet kvinderne i forhold til jobsøgning, de har henvist kvinderne til Job- og Uddannelseshuset, hvor de har kunnet få hjælp til at skrive ansøgninger, udarbejde cv m.v., og mange af bydelsmødrene har oven i købet hjulpet kvinderne med at finde et arbejde. En stor andel af rådgivningerne vedrører desuden sundhed. Ud fra bydelsmødrenes udtalelser tyder det på, at disse rådgivninger primært har omhandlet kvindernes sundhed og i mindre grad børnenes. Det formodes, at projektets tætte samarbejde med Projekt Sundhedshus har bidraget til at styrke bydelsmødrenes rådgivningskompetencer inden for dette område. En del af rådgivningerne har desuden omhandlet emner, der vedrører børn. 12 % af rådgivningerne har omhandlet børneopdragelse og 14 % har omhandlet kontakten mellem hjem og skoler/institutioner. Projektkoordinator giver udtryk for, at det ikke længere i så høj grad er hensigten, at bydelsmødrene skal formidle viden om børns udvikling og opdragelse, men at de i stedet skal henvise til sundhedsplejerskerne, som er uddannede til at rådgive inden for emner, der vedrører børn: Det, bydelsmødrene skal, er at komme i kontakt med kvinden, formidle kontakten [mellem kvinden og sundhedsplejersken] og at sidde med, når sundhedsplejersken er der, så de får lavet den bro, der gør, at familierne får brugt sundhedsplejerskerne på en god måde. Men de skal ikke på den måde kunne varetage en rådgivning i forhold til børneopdragelse. Der er således i løbet af projektperioden kommet et større fokus på, at bydelsmødrene ikke kan eller skal have en omfattende viden om børns udvikling og opdragelse, men at de i højere grad skal henvise til sundhedsplejerskernes professionelle rådgivning. Projektet har på denne måde arbejdet med at afgrænse hhv. bydelsmødrenes og sundhedsplejerskernes rolle i samarbejdet om kvinderne. Samarbejdet mellem bydelsmødre og sundhedsplejersker vil blive uddybet nærmere i kapitel 7. Der tegner sig et billede af, at tungere emner som især boligproblemer og psykisk helbred, men også Udlændingeservice/opholdstilladelse og parforhold/skilsmisse/familieproblemer indgår i en væsentlig del af samtalerne. Dette afspejler en generel udvikling i projektet, hvor fokus i rådgivningerne er skiftet fra børne- og familierelaterede emner til emner, der er direkte relateret til kvinderne; en udvikling der er opstået på baggrund af bydelsmødrenes oplevelser hos kvinderne. Denne udvikling må forstås i lyset af, at projektet, som beskrevet i afsnit og 1. 5., i højere grad også har arbejdet med kvinderne som målgruppe for rådgivningen, ud fra antagelsen om, at en forbedring af kvindens trivsel smitter af på børnene. Projektet har således på nuværende tidspunkt i højere grad fokus på, at bydelsmødrene skal rådgive kvinden om de problemer, der fylder mest i hendes hverdag, før de kan rådgive hende om emner, der direkte vedrører hendes børn. Projektkoordinator udtrykker det således: Det er ikke altid, det konkret handler om opdragelse. Der er 1000 andre problemstillinger: kvinden kan måske ikke finde et arbejde, hendes mand bliver måske syg etc. problemstillinger der påvirker hele familien. Projektkoordinator understreger, at det, i situationer hvor kvinden har mere alvorlige problemer, er afgørende, at bydelsmødrene tager kontakt til sundhedsplejerskerne:

31 side 31 Det er vigtigt, at vi har sundhedsplejerskerne at trække på, for i alle de situationer, hvor kvinden har problemer, påvirker det børnene. På denne måde fastholder projektet sit fokus på børnene i familierne. Sundhedsplejersken giver ligeledes udtryk for, at hun forventer, at sundhedsplejen bliver inddraget for at tage hånd om de problematikker med børnene, der måtte være i en familie, hvor kvinden bliver rådgivet om nogle af ovennævnte problematikker, men at det også kan være relevant at inddrage skolen i de tilfælde, hvor der er tale om større børn. Her kunne børneinstitutionerne ydermere være relevante at samarbejde med. Skiftet i fokus fra børne- og familierelaterede emner til emner, der i højere grad direkte vedrører kvinden, betyder, at de rådgivninger, som bydelsmødrene har med kvinderne, er indholdsmæssigt væsentligt forskellige fra den uddannelse, de tog i foråret En bydelsmor udtrykker det således: Det er forskelligt to forskellige ting. Du har lært noget [på uddannelsen], og du bliver smidt ud i virkeligheden. Det er helt noget andet. Det er sværere i virkeligheden, meget sværere. Bydelsmødrene giver bl.a udtryk for, at de mangler undervisning i lovgivning og om kommunens tilbud. En bydelsmor siger: Vi mangler information. Hvor skal vi henvise folk til? Der er så mange steder, og folk bliver forvirrede - hvor skal jeg gå hen? Vi skal sige, at der er et andet sted, man kan få hjælp. Men vi er selv forvirrede! Bydelsmødrene har fra januar 2010 modtaget supplerende undervisning på de afholdte temamøder og workshops. Tre af temamøderne har omhandlet samarbejdet med sundhedsplejerskerne og den lokalt placerede medarbejder fra Socialforvaltningen. Et temamøde, som også var åbent for andre kvinder, omhandlede dagpenge- og kontanthjælpsmodtageres muligheder for at videreuddanne sig samt en introduktion til uddannelsessystemet. Oplægsholderne på dette møde var to medarbejdere fra den lokale jobpatrulje, som oplyste om mulighederne for at komme i deres åbne rådgivning. Der er blevet afholdt en workshop om forældreinddragelse, og én om vold mod kvinder, og nærpolitiet har på et temamøde fortalt om politiets arbejde, og hvordan bydelsmødrene kan bruge politiet i deres arbejde. Der har således løbende (fra januar 2010) været fokus på at opkvalificere bydelsmødrene. Samtidigt har den praksislæring, bydelsmødrene har fået gennem de løbende rådgivninger af kvinderne, bidraget til at udvikle deres arbejde. Det er bemærkelsesværdigt, at fordelingen af de emner, som bydelsmødrene rådgiver indenfor, afspejler bydelsmødrenes forventninger om hvilke problemer, der gør sig gældende blandt beboerne i området, som de kom til udtryk i starten af projektperioden. Det kunne derfor have været en styrke at inddrage bydelsmødrenes viden om lokalområdet i planlægningen af uddannelsesforløbet, sådan som det oprindeligt var formuleret i projektansøgningen 12. Projektleder oplyser, at dette dog desværre ikke var praktisk muligt. Bydelsmødrene har til gengæld har indflydelse på valget af temaer i den sidste del af undervisningsforløbet og på den supplerende undervisning efter uddannelsens afslutning. Der er imidlertid i uddannelsen af de nye bydelsmødre blevet taget udgangspunkt i de nuværende bydelsmødres erfaringer. Uddannelsen af de nye bydelsmødre har således i højere grad fokuseret på emner, der direkte vedrører kvinderne, herunder kommunens tilbud. Omdrejningspunktet for undervisningen har været, at bydelsmødrene skulle vide, hvem de kunne tage kontakt til i forbindelse med et givent emne eller problemstilling og hvad deres rolle er i denne sammenhæng. 12 Se evalueringen af rekrutterings- og uddannelsesforløbet.

32 side Rådgivningsmetoder Der tegner sig et billede af, at bydelsmødrene anvender flere forskellige rådgivningsmetoder over for kvinderne. Jf. projektets forandringsteorier som er beskrevet i afsnit 1. 5., indebærer de enkelte rådgivningsmetoder forskellige præmisser for, hvordan der opnås resultater hos målgruppen. Disse belyses i det følgende. Samtalen Samtalerne kan, som nævnt i afsnit 5. 2., både tage form som individuelle samtaler mellem en bydelsmor og en kvinde og fælles rådgivninger, hvor flere kvinder deltager. Præmisserne for resultaterne af samtalen er: 1) Bydelsmor Viden Besøgt kvinde Handling Kvindens familie Bydelsmoren videregiver gennem samtalen en viden til kvinden, som det antages at hun handler på. Dette antages at have effekter dels på kvindens egen situation, men også i nogle tilfælde på hendes families situation. Samtalen formodes at have effekter på familiens samlede situation i de tilfælde, hvor kvinden handler på viden om fx børneopdragelse, som ændrer hendes adfærd over for børnene. Samtalen formodes ligeledes at have effekter på familiens samlede situation i tilfælde hvor kvindens egen situation forbedres hun får viden om, hvordan hun kan deltage i lokalsamfundet og opnår herigennem en bedre trivsel, som smitter af på resten af familien. Præmissen er at en glad mor giver glade børn. 2) Bydelsmor Besøgt Viden Viden kvinde Kvindens familie Handling Denne præmis for samtalen indebærer at kvinden formidler den viden, hun opnår gennem samtalen med bydelsmoren, videre til sin familie, og det antages at børn og ægtemand handler på denne viden. Rollemodelskonceptet Præmissen for rollemodelskonceptet er, at kvinden kan identificere sig med bydelsmoren, og at bydelsmoren kan motivere kvinden til at aktivere de ressourcer, hun rummer, ved at kvinden imiterer bydelsmoren. Bydelsmor Observation Besøgt kvinde Viden

33 side 33 Bydelsmoren som ledsager/bisidder Bydelsmødrenes rådgivninger består ofte af andet og mere end samtale. I 71 % af rådgivningerne har bydelsmoren foretaget sig andet, udover at tale med kvinden. I 28 % af disse rådgivninger er bydelsmoren gået med kvinden til så forskellige instanser som jobcenter, boligselskab, læge, skole/hjem samtale og en enkelt bydelsmor har endda støttet en kvinde under en fødsel. Præmissen for resultaterne af ledsager/bisidderfunktionen kan derfor siges at være: Bydelsmor Praktisk erfaring Besøgt kvinde Handling Projektet søger således vha. at bydelsmødrene følger med kvinden til forskellige instanser, og rent praktisk viser hende, hvor det er, støtter hende, giver hende tryghed osv., at sikre, at kvinderne opnår en praktisk erfaring, der på længere sigt gør, at de selv vil benytte sig af tilbuddene. Konkret problemløsning I 44 % af de tilfælde, hvor bydelsmoren har registreret, at hun har lavet andet end at tale med kvinden, har bydelsmoren hjulpet kvinden med at læse, skrive eller oversætte breve, i 39 % af tilfældene har en bydelsmor hjulpet kvinden med at ringe til læge, kommunale instanser el. l., og i 31 % af tilfældene har bydelsmoren søgt information på internettet sammen med kvinden. Denne rådgivningsmetode omfatter således helt konkret problemløsning, der ikke antages at føre til andet udbytte hos kvinden end, at hun får løst det pågældende problem Længden af rådgivningsforløbene Bydelsmødrenes registreringer af rådgivningerne peger på, at de fleste kvinder bliver rådgivet mellem 2 og 3 gange, en del bliver rådgivet 5 gange, og nogle kvinder bliver rådgivet op til 8 gange 13. Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at flere af rådgivningsforløbene ikke var afsluttede pr. 31. juni, hvor de sidste registreringsskemaer blev indsendt, og nogle af rådgivningsforløbene derfor kan have været længere. Yderligere skal tallene forstås med et metodisk forbehold, idet bydelsmødrene i mange tilfælde ser ud til at have rådgivet kvinderne så mange gange, at de ikke længere har tal på det, og derfor blot har noteret mange gange i registreringsskemaet. Bydelsmødrene understreger vigtigheden af at tale med den samme kvinde flere gange, for at kunne etablere en tillid, der gør, at kvinderne tør spørge om hjælp til mere alvorlige problemer, En bydelsmor fortæller, hvordan forløbene griber om sig: Man kan ikke sætte punktum, fordi ét problem er løst. Mange kvinder kommer med små problemer et barn der skal starte i en aktivitet el. l. Og så bagefter siger hun: Hvordan er det så, når et barn skal starte i skole? Og så tredje gang og fjerde gang er det noget andet. Jeg har ikke sat punktum ved nogen, jeg har [rådgivet] endnu. De kommer, når der er noget andet. Selvom det ikke ud fra registreringerne tyder på, at der er længerevarende rådgivningsforløb, ser dette imidlertid, ud fra bydelsmødrenes udtalelser, alligevel ud til at være tilfældet. Projektkoordinator giver udtryk for, at de lange forløb er en styrke: 13 Baseret på 53 udfyldte skemaer for kvinder der er blevet besøgt flere gange