FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS"

Transkript

1 FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

2 2 BYDELSMØDREPROJEKT

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 EVALUERINGSMETODE 5 SUCCESKRITERIER OG FORMÅL MED PROJEKTET 5 MÅLGRUPPEN PROJEKTFORLØBET 8 OPSTART, RESEARCH OG REKRUTTERINGSFASEN 8-9 UNDERVISNINGSFORLØBET 9-10 DET OPSØGENDE ARBEJDE PROJEKTETS FORELØBIGE EFFEKTER OG RESULTATER 12 BYDELSMØDRENES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN EFFEKTEN AF PROJEKTET FOR DE ENKELTE BYDELSMØDRE FORELØBIGE RESULTATER AF DET OPSØGENDE ARBEJDE UDVIKLINGSPERSPEKTIVER ANBEFALINGER 18-19

4 1. INDLEDNING Mange undersøgelser viser, at hvis mødre med anden etnisk baggrund er velintegrerede og aktive i samfundet, klarer børnene sig også bedre. Derfor er der i mange udsatte boligområder i danske byer startet integrationsprojekter, hvor etniske minoritetskvinder bliver uddannet til bydelsmødre. Kvinderne lærer om det danske samfund, får styrket deres netværk, og hjælper andre kvinder med samme etniske baggrund. Ideen til Bydelsmødreprojekterne stammer fra bydelen Neukølln i Berlin, hvor omkring halvdelen af beboerne har anden etnisk baggrund. Siden 2004 er der blevet uddannet kvinder med anden etnisk baggrund i bydelen, som arbejder som brobyggere mellem det tyske samfund og familier med samme etniske minoritetsbaggrund. Projektet er blevet en stor succes i Berlin og har nu bredt sig til Danmark, hvor der siden 2008 er startet Bydelsmødreprojekter i flere større danske byer. 1 I Bydelsmødreprojekterne får mødre i udsatte boligområder en uddannelse, hvor de undervises i regler og rettigheder i det danske samfund, børns udvikling, motion, kost, misbrug og vold i familien, daginstitutioner, det danske uddannelsessystem, lokalområdet og andre emner. Efter uddannelsesforløbet foretager bydelsmødrene opsøgende arbejde, hvor de hjælper andre mødre og familier med samme etniske baggrund med råd og vejledning på deres modersmål. Bydelsmødreprojekterne bruger en ressourcebaseret tilgang, hvor udgangspunktet er, at kvinderne på forhånd har en masse ressourcer, viden, evner og muligheder, som de kan bruge og få styrket gennem projektet. 4 Dette er en evaluering af Bydelsmødreprojektet i Randers Nordby. Bydelsmødreprojektet er støttet med midler fra Integrationsministeriets kvindepulje og medfinansieres af boligorganisationen Møllevænget og Storgården. Bydelsmødreprojektet i Randers kører i en to års periode fra februar 2009 til slutningen af december 2010, og fordi projektet derfor ikke er afsluttet i skrivende stund (august 2010), er dette en foreløbig evaluering af det første halvandet år projektet har kørt. Den afsluttende evaluering foretages efter projektets afslutning. 2 Bydelsmødreprojektet arbejder tæt sammen med et andet integrationsprojekt i Randers, som hedder Kvinder i Forening. Projekt Kvinder i Forening kører i samme tidsperiode som Bydelsmødreprojektet, og har som formål at oprette foreninger for etniske minoritetskvinder. Projektlederen af Kvinder i Forening bor selv i Jennumparken og har derfor stor viden og et stort netværk i området. De to projektledere har haft et tæt samarbejde omkring undervisningen, rekrutteringen af kvinderne, metoderne til projektarbejdet og det opsøgende arbejde. Derfor anbefales det også at læse evalueringen af Kvinder i Forening, som er udarbejdet samtidig med denne evaluering. 3 Desuden anbefales det at læse den samlede evaluering af alle Bydelsmødreprojekterne i Danmark, som er udarbejdet af Center for Boligsocial Udvikling i maj Denne foreløbige evaluering har tre hovedformål: For det første ser evalueringen på de metoder og processer, der foreløbig er blevet brugt i projektforløbet, og om projektet har forløbet efter planen. For det andet ser evalueringen på, hvilke resultater og effekter projektet indtil videre har haft for de enkelte bydelsmødre. For det tredje ser evalueringen på de foreløbige resultater og effekter, som er opnået gennem det det opsøgende arbejde. Resten af dette første indledende kapitel handler om evalueringsmetoden, projektets formål og succeskriterier samt målgruppen for projektet. Kapitel 2 beskriver og diskuterer projektforløbets forskellige faser og de anvendte metoder. I kapitel 3 ses på projektets foreløbige resultater og effekter og i kapitel 4 gives til sidst en række anbefalinger. 1 Læs mere på Integrationsministeriets hjemmeside: 2 Projekt Bydelsmødre i Randers har følgende hjemmeside: 3 Foreløbig evaluering af Kvinder i Forening, Bysekretariatet, Randers, august 2010.

5 Evalueringsmetode Til evalueringen er der benyttet kvalitative interviews og fokusgrupper, da målgruppen af bydelsmødre er en mindre gruppe. Der er foretaget to fokusgruppeinterviews med bydelsmødrene fra det første hold og en fokusgruppe samt to interviews med kvinderne fra det andet hold. Desuden er projektlederen, en skoleleder og en leder af et fritidshjem blevet interviewet. I alt er 11 personer blevet interviewet til evalueringen, og ud af disse er otte bydelsmødre. De interviewede bydelsmødre er alle fuldt anonymiserede. Evalueringen giver også et kvantitativt overblik over projektets foreløbige resultater og effekter. Undervejs i Bydelsmødreprojektet, har projektlederen foretaget en midtvejsevaluering af kvindernes udbytte af undervisningen og deltagelse i projektet. Denne midtvejsevaluering er også blevet brugt som datamateriale til evalueringen. Evalueringen er udarbejdet af ekstern konsulent og antropolog Astrid Paldam. Desuden har projektlederen af Bydelsmødreprojektet Ayse Oral Nissen foretaget midtvejsevalueringen af undervisningsforløbet for det første hold bydelsmødre. Rapporten er udarbejdet for Bysekretariatet i Randers Nordby i samarbejde med Anne-Lene Wähling. Succeskriterier og formål med projektet I projektbeskrivelsen står formålet og succeskriterierne for Bydelsmødreprojektet beskrevet. Formålet med projektet er: At kvinderne gennem undervisningsforløbet får en større viden om det danske samfund og deres muligheder. At kvinderne danner netværk, som styrker deres dagligdag og medvirker til dem og deres familier bliver mere aktive i samfundet. At projektet på længere sigt kan skabe forbedrede muligheder for børnenes sundhed, sociale og uddannelsesmæssige liv i bred forstand og dermed styrke familiernes integrationsproces. 5 Succeskriterierne og de forventede resultater er: Gennem uddannelse af etniske bydelsmødre forventes det, at der etableres kontakt til minimum 80 mødre/familier Det forventes, at ca. 25 mødre eller familier skal være etableret som faste kontakter for Bydelsmødrenes opsøgende arbejde Der skal etableres løsere kontakt med mødre eller familier gennem det opsøgende arbejde Ved projektperiodens udløb skal mindst otte bydelsmødre være i gang med opsøgende arbejde og have dannet en selvstyrende gruppe med forankring i Samlingshuset eller en lignende institution SSP, skole og lokale institutioner skal kunne registrere en positiv udvikling i børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter og fritidsliv Sundhedsplejen og lokale institutioner registrerer en øget opmærksomhed fra mødrene i området på børns og unges vaner med hensyn til kost, motion og samvær

6 Målgruppen Projektet henvender sig primært til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som bor i de almene boligområder i Nordbyen i Randers. Nordbyen i Randers er et udsat boligområde, hvor andelen af beboere på overførselsindkomst er væsentligt højere end i resten af kommunen, beboernes gennemsnitlige indkomst er lav, og der er en høj andel af beboere med anden etnisk baggrund. Nordbyen har derfor fået udarbejdet en helhedsplan med støtte for Landsbyggefonden, som løber fra Tallene nedenfor viser tydeligt, at Nordbyen i Randers er et socialt udsat boligområde i forhold til resten af kommunen: 5 Beboersammensætningen i Randers Nordby sammenlignet med resten af Randers Kommune Indbg. med dansk baggrund 5% Indbg. med dansk baggrund 29,% Indv. og efterkommere Indv. og efterkommere 71% 95% 6 Andelen af indvandrere og efterkommere i Nordbyen. Andelen af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune. 43% 57% Befolkning på arbejdsmarkedet Indkomsterstattende ydelser 65% 35% Befolkning på arbejdsmarkedet Indkomsterstattende ydelser Personer på 18 år og derover, som modtager indkomsterstattende ydelser i Nordbyen. Personer på 18 år og derover som modtager indkomsterstattende ydelser i Randers kommune. 4 Alle tallene til tabellerne stammer fra KAAS tabellerne fra Danmarks Statistik fra

7 Bydelsmødrene er alle etniske minoritetskvinder, som bor i Nordbyen i Randers. Syv bydelsmødre har på nuværende tidspunkt gennemført uddannelsen, og ni kvinder er i gang med det andet uddannelsesforløb. Projektet forventer derfor at uddanne 16 bydelsmødre. Bydelsmødrene har forskellige etniske baggrunde, og bortset fra to af kvinderne har alle børn. De 16 bydelsmødre har følgende etniske minoritetsbaggrunde: ANTAL BYDELSMØDRE ETNISK MINORITETSBAGGRUND SPROGKUNDSKABER 2 Polsk Polsk 1 Srilankansk (tamilsk gift) Tamilsk og singhalesisk 4 Tyrkisk Tyrkisk 3 Kurdisk Kurdisk 3 Somalisk Somali 7 1 Afghansk Pashto og farsi 1 Irakisk Flere arabiske dialekter 1 Congolesisk Fransk Som det ses ovenfor har bydelsmødrene otte forskellige etniske baggrunde, og de taler flere sprog, da mange udover deres modersmål taler andre sprog. Derfor er der mulighed for at nå ud til en bred gruppe af familier i Nordbyen i det opsøgende arbejde. Bydelsmødrene er alle ressourcestærke kvinder, som alle har erfaring og viden fra arbejde, uddannelse og andet i Danmark eller deres hjemland. Ud af de 16 bydelsmødre var 14 af kvinderne ved kursusstart på overførselsindkomst og to kvinder havde deltidsarbejde. For nogle af bydelsmødrene er undervisningsforløbet en del af deres aktivering, men alle deltager frivilligt og ingen får løn.

8 2. PROJEKTFORLØBET I dette kapitel beskrives projektforløbet, og hvilke metoder der er blevet brugt i projektet. Projektforløbet kan deles op i tre faser, som vil blive gennemgået i det følgende. Første fase er research- og rekrutteringsfasen, anden fase er undervisningsforløbet, og den tredje fase er det opsøgende arbejde. Til sidst i kapitlet er der nogle overordnede refleksioner om de anvendte metoder og processer i projektforløbet. Af nedenstående figur fremgår projektforløbet: Research, opstart og rekruttering til første hold Rekruttering til andet hold 1. Uddannelsesforløb (midtvejsevaluering til sidst) 2. Uddannelsesforløb (afsluttes september 2010) 8 Opstart, research og rekrutteringsfasen Projektlederen blev ansat 1. februar 2009 med 12 timer om ugen. Hun er af tyrkisk baggrund og er uddannet pædagog, og havde i tidligere ansættelser arbejdet i projekter. Efterfølgende blev projektets følgegruppe nedsat. Følgegruppen bestod af supervisor, en repræsentant for Bysekretariatet, projektlederen selv samt projektlederen af Kvinder i forening. Supervisor var leder af Samlingshuset og havde i det daglige funktion som faglig leder. Bysekretariatets repræsentant havde det evalueringsmæssige ansvar og fokus på projektets succeskriterier og mål. Projektgruppens formål var dels en kontinuerlig opmærksomhed på projektets progression og synergi med projekt Kvinder i forening, således de to projekter i så vidt et omfang kunne samarbejde. Dels var dette med til at give en højere faglig kvalitet og dels samarbejdede de to projektledere om rekrutteringen gennem netværk. Opsøgende arbejde (forsætter fremadrettet) I projektets opstartsfase blev der lavet en omfattende research i forhold til, hvilke emner kvinderne havde behov for i undervisningen, rekruttering af bydelsmødrene, papirarbejdet og etableringen af samarbejdspartnere og netværk i boligområdet. Som tidligere omtalt samarbejdede projektlederen tæt med projektlederen for projekt Kvinder i Forening, som kører i samme tidsperiode, og hvor der arbejdes på at danne foreninger for etniske minoritetskvinder i Nordbyen. Projektlederen for Kvinder i Forening bor selv i Jennumparken og har et godt netværk i området, og hun kunne derfor i projektets opstart bidrage til research, kontakter og rekruttering af kvinderne gennem netværk. I løbet af foråret blev der afholdt informationsmøder for de interesserede kvinder på sprogskolen, Institut anden aktør på beskæftigelsesområdet og i lokalområdet. Derefter havde projektlederen individuelle samtaler med de kvinder, som var interesserede i at blive bydelsmødre, så hun kunne rekruttere de mest velegnede kvinder til projektet og fortælle dem om projektets indhold og

9 formål. Hun lagde vægt på, at kvinderne skulle kunne tale og forstå dansk, så de kunne følge undervisningen og senere fungere som brobyggere mellem det danske system og familierne. Desuden var projektlederen bevidst om, at kvinderne skulle være motiverede for at foretage opsøgende arbejde bagefter, og derfor blev nogle kvinder valgt fra efter de individuelle samtaler. Projektlederen forklarer: Dem som er interesserede, de kontakter mig, eller jeg kontakter dem og inviterer dem til en individuel samtale... Jeg spørger dem om, hvorfor de gerne vil deltage i undervisningen... Jeg vil gerne høre, at de brænder for det. Så det skal ikke være fordi, at de bare tænker, at de skal have tiden til at gå med aktivering. Så kan jeg ikke bruge dem. De skal virkelig vise, at de brænder for det. Så når jeg hører, at de gør det, så siger jeg en gang til, at undervisningsforløbet bare er et middel til senere udvikling. For mig er det vigtigste efter diplomet, at de skal lave opsøgende arbejde frivilligt... Så hvis det ikke bliver fortalt ordentligt, og de bliver inddraget så mister man dem. Måske får de et diplom, men senere hen så mister man dem. På denne måde fandt projektlederen flere kvinder, som gerne ville være bydelsmødre, og hun gik i gang med at planlægge undervisningen. Da hun var ved at være klar til at starte op, sprang de fleste af kvinderne fra af forskellige grunde. Nogle var blevet sygemeldt, andre var kommet i anden aktivering, havde fået arbejde eller mistet interessen. Projektlederen gjorde derfor den vigtige erfaring, at efter de individuelle samtaler med kvinderne, skal der højst gå en måned før undervisningen starter, for ellers mister kvinderne motivationen eller kan ikke deltage af andre grunde. I samarbejde med projektlederen af Kvinder i Forening startede projektlederen derfor forfra på rekrutteringsprocessen og på denne måde fandt de otte kvinder, som var velegnede til at starte på det første uddannelsesforløb for bydelsmødre. Bydelsmødrene blev især blevet rekrutteret gennem netværk, sprogskolen og anden aktør. Udover rekruttering benyttede projektlederen opstartsfasen til at etablere samarbejdspartnere for projektet. Bydelsmødreprojektet samarbejder med forskellige institutioner i Randers som blandt andet krisecentret, fritidshjemmet i Jennumparken, Nørrevangsskolen, familieafdelingen i Randers Kommune, sprogcentret og anden aktør på jobområdet. 9 Den første research- og rekrutteringsfase tog otte måneder og har derfor været lang. Det har flere årsager. Blandet andet skyldtes det, at der gik for lang tid efter kvinderne var fundet til projektlederen var klar til at starte undervisningsforløbet, og kvinderne faldt derfor fra inden undervisningen kunne påbegyndes, og rekruttering af deltagere måtte derfor foretages på ny. Desuden forløb opstartsfasen også over sommerferien, hvor mange af familierne var på ferie. Sidst men ikke mindst var projektlederen ansat med 12 timer ugentligt i projektets første år, hvilket naturligvis medfører at det tager tid. Undervisningsforløbet Oktober 2009 blev første undervisningsforløbet påbegyndt. Undervisningsforløbet var på 20 uger, og der har været undervisning fire timer to gange om ugen. Desuden har der været ekstra timer i forhold til ture ud af huset. Andet undervisningsforløb har samme omfang som det første. Projektlederen af Bydelsmødreprojektet og projektlederen for projekt Kvinder i Forening har begge undervist på forløbet. Dertil har der været flere undervisere udefra, og der har været ture til forskellige steder i Randers og andre byer.

10 Den samlede undervisningsplan for det første hold bydelsmødre er vedlagt som bilag, men nedenfor er der et overblik over de emner, som der er blevet undervist i: Børns udvikling Sundhed, motion og kost Børnepasning i daginstitutioner og skolefritidsordningen Alkohol, rygning og stoffer Vold i familien Børns seksualitet Dansk kultur og traditioner Skole og uddannelse for børn og unge Voksenuddannelse Fagforeninger og arbejdsløshedskasser Rettigheder og pligter i samfundet Kontanthjælpssystemet Frivilligt arbejde og foreningsdannelse Madlavningstema Rundvisninger i lokalområdet samt forskellige tilbud og projekter i Randers 10 Til at forestå undervisningen har der været inviteret flere undervisere ind udefra. For eksempel har en sundhedsplejerske, seksualvejleder, skoleleder, talepædagog, familierådgiver og lederen af fritidshjemmet undervist. Bydelsmødrene har besøgt den lokale skole, krisecenteret, Kulturhistorisk museum, en fagforening, Sundhedscenteret og Randers Kommunes Frivilligværk som en del af undervisningsforløbet. Begge hold har været på udflugter også. Der har været en udflugt til Holstebro for at besøge et andet Bydelsmødreprojekt og udveksle erfaringer. Der har også været to udflugter til Århus for at høre foredrag om Mødre-Døtre kampagnen og Stop volden mod kvinder bryd tavsheden. På disse udflugter har der også været erfaringsudveksling med bydelsmødrene i Århus (se undervisningsplanen for hold 1 i bilag 2). I undervisningen har projektlederen haft stort fokus på det opsøgende arbejde, som kvinderne skulle foretage bagefter. Projektlederen har brugt rollespil, hvor kvinderne blandt andet skulle trænes i at være mødre, der rådgiver en anden mor. Hun har derved brugt en undervisningsform, hvor kvinderne meget aktivt skulle deltage i undervisningen, og hun har opfordret dem til at stille spørgsmål. Der var otte kvinder, som startede på det første hold, men en kvinde sprang fra undervejs. Hun er i stedet gået i gang med en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Projektlederen ser ikke dette som en fiasko, for hun oplever, at undervisningsforløbet var med til at give hende et skub til at komme i gang. De andre syv kvinder har gennemført undervisningsforløbet og fik overrakt deres diplomer af byens borgmester ved en større, offentlig afslutning af undervisningsforløbet i februar 2010, hvor pressen også var inviteret. Andet hold startede med 11 kvinder, og lige nu er ni tilbage. En sprang helt fra og en anden startede op på en længere videregående uddannelse, fordi hun havde en akademisk baggrund fra sit hjemland. Andet hold forventer at afslutte undervisningsforløbet i september i Det opsøgende arbejde Den tredje fase i projektet er bydelsmødrenes opsøgende arbejde. Efter det første hold bydelsmødre blev færdiguddannet i februar 2010, er de nu i gang med at rådgive og opsøge kvinder i boligområderne. Bydelsmødrene er gennem undervisningen blevet trænet i at rådgive og lave opsøgende arbejde, og de har blandt andet lavet rollespil, som kunne forberede dem på det opsøgende arbejde. Erfaringsudvekslingen med bydelsmødrene i Århus og Holstebro har også været meget konstruktive i forhold til det opsøgende arbejde. Bydelsmødrene får formidlet kontakt til andre mødre i boligområderne af projektlederen, og de tager derefter på besøg hos mødrene og familierne. Bydelsmødrene rådgiver også kvinder og familier i deres eget netværk. Projektlederen har valgt, at kontakten mellem bydelsmødrene og de faste kontakter som bydelsmødrene besøger i boligområdet skal formidles gennem hende. Når hun får kendskab til en familie, der ønsker besøg af en bydelsmor, tager hun kontakt til familien først for at høre, om de ønsker et besøg, og derefter giver hun familiens kontaktoplysninger videre til bydelsmoren. Projektlederen forklarer: Jeg passer på, at bydelsmødrene ikke mister motivationen, for de arbejder frivilligt og bruger deres fritid på at hjælpe andre. Hvis de får en dårlig oplevelse, så mister de motivationen til at hjælpe andre, og derfor går kontakten gennem mig... Jeg skal beskytte mine bydelsmødre.

11 Ved at have den indledende kontakt med familierne, ønsker projektlederen, at bydelsmødrene undgår at besøge familier, der ikke vil åbne for dem eller ikke ønsker rådgivning. Projektlederen har også været med nogle gange, når en bydelsmor skal have det første møde med familien, så bydelsmoren har følt sig tryg i situationen. Metoden har den klare fordel, at bydelsmødrene ikke oplever at gå forgæves, når de skal besøge familierne, og at de kan føle sig mere trygge i situationen. Ulempen ved metoden er, at den er ressourcekrævende for projektlederen. Bydelsmødreprojektet samarbejder med flere forskellige institutioner og ansatte i boligområderne om det opsøgende arbejde. Projektlederen har holdt et oplæg i Familieafdelingen for Randers Kommune for 80 ansatte for at fortælle om mulighederne for rådgivning og brobygning, og der er på nuværende tidspunkt begyndt at komme henvendelser til projektlederen fra familierådgivere og sagsbehandlere, som har kontakt med familier, som de vurderer, har behov for besøg af en bydelsmor. Projektlederen samarbejder også med Nørrevangskolen omkring det opsøgende arbejde. Skolelederen mener især, at der er et behov for at bydelsmødrene kan hjælpe med kontakten mellem skolen og forældrene, og han mener der er et stort potentiale i projektet. Skolelederen og projektlederen af Bydelsmødreprojektet har derfor planer om at bruge mange ressourcer på samarbejdet om det opsøgende arbejde efter sommerferien Der er en stor bevidsthed om at sikre projektets forankring, og derfor har Bydelsmødreprojektet i samarbejde med projekt Kvinder i Forening oprettet en forening for bydelsmødrene, som hedder Bydelsmødreforeningen. 6 Der er flere formål med Bydelsmødreforeningen. For det første skal foreningen være et mødested, hvor de uddannede bydelsmødre kan holde kontakten og udveksle erfaringer om det opsøgende arbejde. Bydelsmødreforeningen erstatter ligeledes det mentorkorps, som oprindeligt var beskrevet i projektbeskrivelsen. For det andet skal Bydelsmødreforeningen være et forum, hvor kvinder i boligområdet kan få rådgivning fra bydelsmødre under uformelle rammer. Ved at mødes om forskellige fælles aktiviteter og arrangementer, skal foreningen styrke kvindernes netværk og bydelsmødrene kan rådgive kvinder i boligområdet efter behov. Denne rådgivning kan supplere de hjemmebesøg, som bydelsmødrene også foretager, da nogle kvinder foretrækker at få rådgivning under mere uformelle rammer. Projektlederen af Bydelsmødreprojeket forklarer: 11 det kan godt være, at der er nogle kvinder, der ikke vil have, at der er nogen, som kommer hjem til dem. De fleste af dem har angsten for, at de andre bagtaler, hvis der lige pludselige er en bydelsmor, der kommer hjem til dem. De familier tænker, at den familie og kvinde har et problem. De bliver stemplet... Så går rygterne i gang. Og det kan godt være, at det er en forhindring fra en mors side til at sige, at selvom vi har problemer, så vil jeg ikke kontakte en bydelsmor Derfor kan kvinderne mødes [i Bydelsmødreforeningen ] og frit komme, når de selv har lyst. Og så kan de snakke sammen om det [deres problemer] Samtidig laver de forskellige aktiviteter og lærer noget nyt. Bestyrelsen af Bydelsmødreforeningen består af seks bestyrelsesmedlemmer som alle er bydelsmødre og formanden for foreningen er projektlederen af Bydelsmødreprojektet. Foreningen planlægger at åbne d. 13. august og forventes at være kørende ved projektperiodens udløb ved årsskiftet 2010/2011 og dermed sikre projektets forankring. 5 Læs mere om Bydelsmødreforeningen i evalueringen af Kvinder i Forening.

12 3. PROJEKTETS FORELØBIGE EFFEKTER OG RESULTATER I dette kapitel ses på projektets foreløbige effekter og resultater på både kortere og længere sigt. For det første evalueres kvindernes udbytte af undervisningsforløbet. For det andet ses på, hvilket udbytte bydelsmødrene overordnet har fået af at deltage i projektet. For det tredje ses på de foreløbige resultater og effekter af det opsøgende arbejde og til sidst ses på udviklingsperspektiverne for projektet. Undervejs vil det også blive belyst, om projektet har opfyldt succeskriterierne for projektet. Bydelsmødrenes udbytte af undervisningen De interviewede bydelsmødre siger alle, at de har været meget tilfredse med undervisningen. De fleste siger, at alle emnerne har været gode, og at de har fået noget ud af det hele. Alt har været godt. Hver uge har der været spændende undervisning om forskellige ting, siger en bydelsmor. Jeg synes, alle emnerne var gode. Det var noget vi selv kunne bruge, og nu kan vi hjælpe andre, siger en anden. Mange af kvinderne synes, at det bedste emne har været undervisningen om børn. De nævner, at emnerne om børns udvikling, sundhed, børneopdragelse, børns seksualitet og lektiehjælp til børnene har været meget spændende. Kvinderne synes, at de har lært meget om de udviklingsfaser børn gennemgår, og to af kvinderne fortæller, at de har lært meget om at sætte grænser for børnene. 12 En anden kvinde fortæller, at hun lærte meget da en seksualvejleder fortalte om, hvordan man kan opdage misbrug af børnene i institutionerne ved at se på de tegninger børnene laver. Hvis børnene tegner seksuelle billeder, skal man som forældre være meget opmærksom på, om de har været udsat for noget ubehageligt. De fleste af bydelsmødrene har selv børn, og de har derfor kunnet bruge meget af det de har lært om børns udvikling i deres egen dagligdag. De kvinder som har gennemgået første undervisningsforløb nævner også, at det har været interessant at lære om vold mod kvinder, foreninger, fagforeninger, a-kasser, mad og kost. En af kvinderne fremhæver, at hun har lært meget om sund kost, og at det var et emne, hun gerne ville have lært mere om. Flere af de interviewede bydelsmødre har også været meget tilfredse med de ture, de har været på gennem undervisningen, og de synes det var meget spændende at høre om Mødre-Døtre kampagnen i Århus. Kvinderne var også ude og besøge en ansat i kommunen i hendes private hjem, og dette gav to af kvinderne udtryk for var meget lærerigt, fordi de ikke tidligere havde besøgt en dansker privat. Projektlederen har undervejs tilpasset undervisningen, så der var mulighed for at tage emner op, som kvinderne ønskede at lære mere om, selvom det ikke var planlagt på forhånd. Projektlederens baggrund som pædagog har understøttet behovet for en bred faglig viden om blandt børneopdragelse og børns udvikling, hvilket især har haft kvindernes interesse. Samarbejdet med projektlederen af Kvinder i Forening om undervisningsforløbet har også medvirket til projektets succes, da denne projektleder har boet og arbejdet i boligområdet i mange år og derfor har de to projektledere kunnet supplere hinanden rigtig godt. Dette er muligvis grunden til, at kvinderne har været meget tilfredse med de emner, som der er blevet valgt. Projektlederen af Kvinder i Forening har været ansvarlig for undervisningen otte ud af de tyve uger på undervisningsforløbet og projektlederen af Bydelsmødreprojektet har været ansvarlige for undervisningen tolv uger. De to projektledere har også haft et tæt samarbejde om undervisningen om foreningers betydning i Danmark, og projektlederen for Kvinder i Forening har undervist bydelsmødrene i dette emne. I evalueringen af undervisningsforløbet giver kvinderne desuden udtryk for at de har de har været meget glade for de to projektlederes store engagement, og at de altid var klar til at hjælpe dem, hvis de havde spørgsmål eller havde brug for at få snakket om private forhold. På spørgsmål om undervisningsforløbets varighed og timetal er holdningerne forskellige på de to hold. Kvinderne på det første hold af bydelsmødre giver udtryk for, at de gerne ville have haft mere end otte timer om ugen til undervisningen. Der kom en, som fortalte om seksualitet, og det var meget spændende, men pludselig var de fire timer færdige, og der var ikke tid nok. Hvis vi havde haft to gange om det emne havde det været bedre. Der var ikke tid nok til diskussion og spørgsmål, mener en af bydelsmødrene.

13 Kvinderne fra det første hold mener især, at de manglede mere tid til diskussion og til at arbejde praktisk med emnerne i grupperne. Flere ville gerne have haft undervisning mere end to gange om ugen og et længere forløb. Dog udtrykte alle de fire interviewede kvinder fra det første hold, at de følte sig klar til at foretage opsøgende arbejde. På det andet hold mente deltagerne, at de havde haft tilpas mange timer. Hvis det havde været længere tid kunne vi ikke koncentrere os om at lytte siger en kvinde. En anden mener, at det havde været for forvirrende, hvis der havde været flere timer i undervisningsgangene. Dette hænger sandsynligvis sammen med at projektlederen har kunnet bruge sine erfaringer fra første hold og midtvejsevalueringen til at tilpasse undervisningen bedre, så der blev mere plads til diskussion på det andet hold. Kvinderne blev spurgt, om der var nogle emner de ville have mere af, og der kom flere forslag. To ønskede mere undervisning om teenagere og de problemer forældrene har med dem. En ville gerne have haft mere undervisning om psykiske problemer, som hun mener, der er mange som har i boligområdet. Der var også en bydelsmor, som gerne ville have haft mere om kost. Det har ikke været muligt at imødekomme alle kvindernes ønsker indenfor de tyve uger, som undervisningen kørte. Flere af kvinderne syntes, at undervisningsmaterialerne har været rigtig gode, og de er glade for at have materialet, som de kan læse igen for at de kan huske undervisningen. To mener også, at det var en meget god idé, at projektlederen havde individuelle samtaler med dem, inden de kunne starte i projektet, så de var forberedte på, hvad der blev forventet af dem. Kvinderne har været godt tilfredse med undervisningsformen, og med at de er blevet inddraget så meget i rollespil og diskussioner. Til midtvejsevalueringen siger en af bydelsmødrene: I rollespil spillede vi forskellige roller. Vi deltog aktivt og så tingene fra vores børns side af og mærkede de forskellige ting med vores egne krop. Det hjalp os til at forstå vores børn bedre, og så vi kunne løse problemerne anderledes. Succeskriterierne for undervisningsforløbet var, at mellem bydelsmødre skulle have gennemgået to undervisningsforløb på 20 uger. Status lige nu er, at 7 kvinder er uddannede som bydelsmødre, og 9 kvinder er i gang med uddannelsen. Derfor er i alt 16 kvinder enten i gang med at tage uddannelsen eller har allerede fuldført uddannelsen, og alt tyder derfor på, at succeskriterierne for projektet vil blive opfyldt. Det kan også konkluderes, at kvinderne har været meget tilfredse med undervisningsforløbet og både de valgte emner og undervisningsmetoderne. Bydelsmødrene på det første hold ønskede dog, at de havde haft mere tid til diskussion og flere undervisningstimer. Bydelsmødrene på det andet hold mente, at der havde været tilpas meget undervisning og diskussion. Nogle kvinder har også ønsket mere undervisning i specifikke emner. 13 Effekten af projektet for de enkelte bydelsmødre Bydelsmødreprojektet har givet et stort udbytte for de enkelte deltagere, som på længere sigt styrke deres integrationsproces og aktive deltagelse i samfundet. Det vigtigste udbytte, som bydelsmødrene nævner, de har fået gennem projektet, er: Bedre netværk og socialt samvær med de andre kvinder Mere selvtillid og mere selvstændighed Viden, de kan bruge i deres dagligdag Pædagogiske redskaber som for eksempel aktiv lytning Foreningers betydning og foreningsdannelse i praksis Et godt kendskab til deres lokalområde Bedre danskkundskaber På længere sigt større tilknytning til arbejdsmarkedet På længere sigt mulighed for at uddanne eller videreuddanne sig

FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING

FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING 2 KVINDER I FORENING INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 Evalueringsmetode 4 Formål og succeskriterier 5 Målgruppen 5 2. Projektforløbet 6 Sesam 6-7-8 Svømmeforeningen

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Projekt Projekt Bydelsmødre

Projekt Projekt Bydelsmødre Projekt Projekt Bydelsmødre En samlet evaluering Sammenfatning, konklusion og anbefalinger Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. 1 Projekt bydelmødre Sammenfatning, konklusion og anbefalinger

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave side 1 Evaluering af projekt Bydelsmødre Sjælør og i Kongens Enghave Slutrapport September 2010 Udarbejdet i forbindelse med Den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune side 2

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Del din stemme

Slutrapport fra. projekt Del din stemme Slutrapport fra projekt Del din stemme Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 4 Rekruttering af frivillige... 5 Teknikker til brugergenereret indhold...

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Bydelsmødre projekterne

Bydelsmødre projekterne side 1 Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv Bydelsmødre projekterne resultater og erfaringer i komparativt perspektiv side 2 Indhold Indledning

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Evaluering Udviklingspuljen

Evaluering Udviklingspuljen Evaluering Udviklingspuljen Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med din evaluering på et senere

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Midtvejsevaluering Projekt Bydelsmødre

Midtvejsevaluering Projekt Bydelsmødre Midtvejsevaluering Projekt Bydelsmødre 1. Projekt Bydelsmødre, Akacieparken/Bispebjerg, side 2-36 2. Projekt Bydelsmødre, Nørrebro, side 37-72 3. Projekt Bydelsmødre, Sjælør/Kgs. Enghave, side 73-104 4.

Læs mere

BAGGRUND. Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark!

BAGGRUND. Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark! BAGGRUND Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark! I Danmark arbejder vi for, at skabe nye rammer og metoder

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

TAG AFSTED SAMMEN I 8210 Aarhus V

TAG AFSTED SAMMEN I 8210 Aarhus V TAG AFSTED SAMMEN I 8210 Aarhus V - Fodbold, foredrag, undervisning og fællesspisning for hele familien Et samarbejdsprojekt mellem Fuglebakken KFUM Århus, Center 10, Århus High School, Beboerhuset Fuglebakken

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Efterårsprogram 2015

Efterårsprogram 2015 Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Evaluering Brobygningspuljen

Evaluering Brobygningspuljen Evaluering Brobygningspuljen Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med din evaluering på et senere

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice

Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice Frivillighed i Faxe : Idé- og inspirationskatalog marts 2013 Selvhjælpsgrupper Grupper efter sygdom/lidelse, hvor deltagerne Ældre/unge Kræftens Bekæmpelse, CKFB, CBO, CSP, hjælper hinanden med både nærvær,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej

Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT 2012 Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT FRA BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 AB GUDENAA

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Materialeliste DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Materialeliste DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL Plan for grunduddannelsen liste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen MATERIALELISTE Et af vores principper for grunduddannelsen er,

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere