FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS"

Transkript

1 FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

2 2 BYDELSMØDREPROJEKT

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 EVALUERINGSMETODE 5 SUCCESKRITERIER OG FORMÅL MED PROJEKTET 5 MÅLGRUPPEN PROJEKTFORLØBET 8 OPSTART, RESEARCH OG REKRUTTERINGSFASEN 8-9 UNDERVISNINGSFORLØBET 9-10 DET OPSØGENDE ARBEJDE PROJEKTETS FORELØBIGE EFFEKTER OG RESULTATER 12 BYDELSMØDRENES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN EFFEKTEN AF PROJEKTET FOR DE ENKELTE BYDELSMØDRE FORELØBIGE RESULTATER AF DET OPSØGENDE ARBEJDE UDVIKLINGSPERSPEKTIVER ANBEFALINGER 18-19

4 1. INDLEDNING Mange undersøgelser viser, at hvis mødre med anden etnisk baggrund er velintegrerede og aktive i samfundet, klarer børnene sig også bedre. Derfor er der i mange udsatte boligområder i danske byer startet integrationsprojekter, hvor etniske minoritetskvinder bliver uddannet til bydelsmødre. Kvinderne lærer om det danske samfund, får styrket deres netværk, og hjælper andre kvinder med samme etniske baggrund. Ideen til Bydelsmødreprojekterne stammer fra bydelen Neukølln i Berlin, hvor omkring halvdelen af beboerne har anden etnisk baggrund. Siden 2004 er der blevet uddannet kvinder med anden etnisk baggrund i bydelen, som arbejder som brobyggere mellem det tyske samfund og familier med samme etniske minoritetsbaggrund. Projektet er blevet en stor succes i Berlin og har nu bredt sig til Danmark, hvor der siden 2008 er startet Bydelsmødreprojekter i flere større danske byer. 1 I Bydelsmødreprojekterne får mødre i udsatte boligområder en uddannelse, hvor de undervises i regler og rettigheder i det danske samfund, børns udvikling, motion, kost, misbrug og vold i familien, daginstitutioner, det danske uddannelsessystem, lokalområdet og andre emner. Efter uddannelsesforløbet foretager bydelsmødrene opsøgende arbejde, hvor de hjælper andre mødre og familier med samme etniske baggrund med råd og vejledning på deres modersmål. Bydelsmødreprojekterne bruger en ressourcebaseret tilgang, hvor udgangspunktet er, at kvinderne på forhånd har en masse ressourcer, viden, evner og muligheder, som de kan bruge og få styrket gennem projektet. 4 Dette er en evaluering af Bydelsmødreprojektet i Randers Nordby. Bydelsmødreprojektet er støttet med midler fra Integrationsministeriets kvindepulje og medfinansieres af boligorganisationen Møllevænget og Storgården. Bydelsmødreprojektet i Randers kører i en to års periode fra februar 2009 til slutningen af december 2010, og fordi projektet derfor ikke er afsluttet i skrivende stund (august 2010), er dette en foreløbig evaluering af det første halvandet år projektet har kørt. Den afsluttende evaluering foretages efter projektets afslutning. 2 Bydelsmødreprojektet arbejder tæt sammen med et andet integrationsprojekt i Randers, som hedder Kvinder i Forening. Projekt Kvinder i Forening kører i samme tidsperiode som Bydelsmødreprojektet, og har som formål at oprette foreninger for etniske minoritetskvinder. Projektlederen af Kvinder i Forening bor selv i Jennumparken og har derfor stor viden og et stort netværk i området. De to projektledere har haft et tæt samarbejde omkring undervisningen, rekrutteringen af kvinderne, metoderne til projektarbejdet og det opsøgende arbejde. Derfor anbefales det også at læse evalueringen af Kvinder i Forening, som er udarbejdet samtidig med denne evaluering. 3 Desuden anbefales det at læse den samlede evaluering af alle Bydelsmødreprojekterne i Danmark, som er udarbejdet af Center for Boligsocial Udvikling i maj Denne foreløbige evaluering har tre hovedformål: For det første ser evalueringen på de metoder og processer, der foreløbig er blevet brugt i projektforløbet, og om projektet har forløbet efter planen. For det andet ser evalueringen på, hvilke resultater og effekter projektet indtil videre har haft for de enkelte bydelsmødre. For det tredje ser evalueringen på de foreløbige resultater og effekter, som er opnået gennem det det opsøgende arbejde. Resten af dette første indledende kapitel handler om evalueringsmetoden, projektets formål og succeskriterier samt målgruppen for projektet. Kapitel 2 beskriver og diskuterer projektforløbets forskellige faser og de anvendte metoder. I kapitel 3 ses på projektets foreløbige resultater og effekter og i kapitel 4 gives til sidst en række anbefalinger. 1 Læs mere på Integrationsministeriets hjemmeside: 2 Projekt Bydelsmødre i Randers har følgende hjemmeside: 3 Foreløbig evaluering af Kvinder i Forening, Bysekretariatet, Randers, august 2010.

5 Evalueringsmetode Til evalueringen er der benyttet kvalitative interviews og fokusgrupper, da målgruppen af bydelsmødre er en mindre gruppe. Der er foretaget to fokusgruppeinterviews med bydelsmødrene fra det første hold og en fokusgruppe samt to interviews med kvinderne fra det andet hold. Desuden er projektlederen, en skoleleder og en leder af et fritidshjem blevet interviewet. I alt er 11 personer blevet interviewet til evalueringen, og ud af disse er otte bydelsmødre. De interviewede bydelsmødre er alle fuldt anonymiserede. Evalueringen giver også et kvantitativt overblik over projektets foreløbige resultater og effekter. Undervejs i Bydelsmødreprojektet, har projektlederen foretaget en midtvejsevaluering af kvindernes udbytte af undervisningen og deltagelse i projektet. Denne midtvejsevaluering er også blevet brugt som datamateriale til evalueringen. Evalueringen er udarbejdet af ekstern konsulent og antropolog Astrid Paldam. Desuden har projektlederen af Bydelsmødreprojektet Ayse Oral Nissen foretaget midtvejsevalueringen af undervisningsforløbet for det første hold bydelsmødre. Rapporten er udarbejdet for Bysekretariatet i Randers Nordby i samarbejde med Anne-Lene Wähling. Succeskriterier og formål med projektet I projektbeskrivelsen står formålet og succeskriterierne for Bydelsmødreprojektet beskrevet. Formålet med projektet er: At kvinderne gennem undervisningsforløbet får en større viden om det danske samfund og deres muligheder. At kvinderne danner netværk, som styrker deres dagligdag og medvirker til dem og deres familier bliver mere aktive i samfundet. At projektet på længere sigt kan skabe forbedrede muligheder for børnenes sundhed, sociale og uddannelsesmæssige liv i bred forstand og dermed styrke familiernes integrationsproces. 5 Succeskriterierne og de forventede resultater er: Gennem uddannelse af etniske bydelsmødre forventes det, at der etableres kontakt til minimum 80 mødre/familier Det forventes, at ca. 25 mødre eller familier skal være etableret som faste kontakter for Bydelsmødrenes opsøgende arbejde Der skal etableres løsere kontakt med mødre eller familier gennem det opsøgende arbejde Ved projektperiodens udløb skal mindst otte bydelsmødre være i gang med opsøgende arbejde og have dannet en selvstyrende gruppe med forankring i Samlingshuset eller en lignende institution SSP, skole og lokale institutioner skal kunne registrere en positiv udvikling i børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter og fritidsliv Sundhedsplejen og lokale institutioner registrerer en øget opmærksomhed fra mødrene i området på børns og unges vaner med hensyn til kost, motion og samvær

6 Målgruppen Projektet henvender sig primært til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som bor i de almene boligområder i Nordbyen i Randers. Nordbyen i Randers er et udsat boligområde, hvor andelen af beboere på overførselsindkomst er væsentligt højere end i resten af kommunen, beboernes gennemsnitlige indkomst er lav, og der er en høj andel af beboere med anden etnisk baggrund. Nordbyen har derfor fået udarbejdet en helhedsplan med støtte for Landsbyggefonden, som løber fra Tallene nedenfor viser tydeligt, at Nordbyen i Randers er et socialt udsat boligområde i forhold til resten af kommunen: 5 Beboersammensætningen i Randers Nordby sammenlignet med resten af Randers Kommune Indbg. med dansk baggrund 5% Indbg. med dansk baggrund 29,% Indv. og efterkommere Indv. og efterkommere 71% 95% 6 Andelen af indvandrere og efterkommere i Nordbyen. Andelen af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune. 43% 57% Befolkning på arbejdsmarkedet Indkomsterstattende ydelser 65% 35% Befolkning på arbejdsmarkedet Indkomsterstattende ydelser Personer på 18 år og derover, som modtager indkomsterstattende ydelser i Nordbyen. Personer på 18 år og derover som modtager indkomsterstattende ydelser i Randers kommune. 4 Alle tallene til tabellerne stammer fra KAAS tabellerne fra Danmarks Statistik fra

7 Bydelsmødrene er alle etniske minoritetskvinder, som bor i Nordbyen i Randers. Syv bydelsmødre har på nuværende tidspunkt gennemført uddannelsen, og ni kvinder er i gang med det andet uddannelsesforløb. Projektet forventer derfor at uddanne 16 bydelsmødre. Bydelsmødrene har forskellige etniske baggrunde, og bortset fra to af kvinderne har alle børn. De 16 bydelsmødre har følgende etniske minoritetsbaggrunde: ANTAL BYDELSMØDRE ETNISK MINORITETSBAGGRUND SPROGKUNDSKABER 2 Polsk Polsk 1 Srilankansk (tamilsk gift) Tamilsk og singhalesisk 4 Tyrkisk Tyrkisk 3 Kurdisk Kurdisk 3 Somalisk Somali 7 1 Afghansk Pashto og farsi 1 Irakisk Flere arabiske dialekter 1 Congolesisk Fransk Som det ses ovenfor har bydelsmødrene otte forskellige etniske baggrunde, og de taler flere sprog, da mange udover deres modersmål taler andre sprog. Derfor er der mulighed for at nå ud til en bred gruppe af familier i Nordbyen i det opsøgende arbejde. Bydelsmødrene er alle ressourcestærke kvinder, som alle har erfaring og viden fra arbejde, uddannelse og andet i Danmark eller deres hjemland. Ud af de 16 bydelsmødre var 14 af kvinderne ved kursusstart på overførselsindkomst og to kvinder havde deltidsarbejde. For nogle af bydelsmødrene er undervisningsforløbet en del af deres aktivering, men alle deltager frivilligt og ingen får løn.

8 2. PROJEKTFORLØBET I dette kapitel beskrives projektforløbet, og hvilke metoder der er blevet brugt i projektet. Projektforløbet kan deles op i tre faser, som vil blive gennemgået i det følgende. Første fase er research- og rekrutteringsfasen, anden fase er undervisningsforløbet, og den tredje fase er det opsøgende arbejde. Til sidst i kapitlet er der nogle overordnede refleksioner om de anvendte metoder og processer i projektforløbet. Af nedenstående figur fremgår projektforløbet: Research, opstart og rekruttering til første hold Rekruttering til andet hold 1. Uddannelsesforløb (midtvejsevaluering til sidst) 2. Uddannelsesforløb (afsluttes september 2010) 8 Opstart, research og rekrutteringsfasen Projektlederen blev ansat 1. februar 2009 med 12 timer om ugen. Hun er af tyrkisk baggrund og er uddannet pædagog, og havde i tidligere ansættelser arbejdet i projekter. Efterfølgende blev projektets følgegruppe nedsat. Følgegruppen bestod af supervisor, en repræsentant for Bysekretariatet, projektlederen selv samt projektlederen af Kvinder i forening. Supervisor var leder af Samlingshuset og havde i det daglige funktion som faglig leder. Bysekretariatets repræsentant havde det evalueringsmæssige ansvar og fokus på projektets succeskriterier og mål. Projektgruppens formål var dels en kontinuerlig opmærksomhed på projektets progression og synergi med projekt Kvinder i forening, således de to projekter i så vidt et omfang kunne samarbejde. Dels var dette med til at give en højere faglig kvalitet og dels samarbejdede de to projektledere om rekrutteringen gennem netværk. Opsøgende arbejde (forsætter fremadrettet) I projektets opstartsfase blev der lavet en omfattende research i forhold til, hvilke emner kvinderne havde behov for i undervisningen, rekruttering af bydelsmødrene, papirarbejdet og etableringen af samarbejdspartnere og netværk i boligområdet. Som tidligere omtalt samarbejdede projektlederen tæt med projektlederen for projekt Kvinder i Forening, som kører i samme tidsperiode, og hvor der arbejdes på at danne foreninger for etniske minoritetskvinder i Nordbyen. Projektlederen for Kvinder i Forening bor selv i Jennumparken og har et godt netværk i området, og hun kunne derfor i projektets opstart bidrage til research, kontakter og rekruttering af kvinderne gennem netværk. I løbet af foråret blev der afholdt informationsmøder for de interesserede kvinder på sprogskolen, Institut anden aktør på beskæftigelsesområdet og i lokalområdet. Derefter havde projektlederen individuelle samtaler med de kvinder, som var interesserede i at blive bydelsmødre, så hun kunne rekruttere de mest velegnede kvinder til projektet og fortælle dem om projektets indhold og

9 formål. Hun lagde vægt på, at kvinderne skulle kunne tale og forstå dansk, så de kunne følge undervisningen og senere fungere som brobyggere mellem det danske system og familierne. Desuden var projektlederen bevidst om, at kvinderne skulle være motiverede for at foretage opsøgende arbejde bagefter, og derfor blev nogle kvinder valgt fra efter de individuelle samtaler. Projektlederen forklarer: Dem som er interesserede, de kontakter mig, eller jeg kontakter dem og inviterer dem til en individuel samtale... Jeg spørger dem om, hvorfor de gerne vil deltage i undervisningen... Jeg vil gerne høre, at de brænder for det. Så det skal ikke være fordi, at de bare tænker, at de skal have tiden til at gå med aktivering. Så kan jeg ikke bruge dem. De skal virkelig vise, at de brænder for det. Så når jeg hører, at de gør det, så siger jeg en gang til, at undervisningsforløbet bare er et middel til senere udvikling. For mig er det vigtigste efter diplomet, at de skal lave opsøgende arbejde frivilligt... Så hvis det ikke bliver fortalt ordentligt, og de bliver inddraget så mister man dem. Måske får de et diplom, men senere hen så mister man dem. På denne måde fandt projektlederen flere kvinder, som gerne ville være bydelsmødre, og hun gik i gang med at planlægge undervisningen. Da hun var ved at være klar til at starte op, sprang de fleste af kvinderne fra af forskellige grunde. Nogle var blevet sygemeldt, andre var kommet i anden aktivering, havde fået arbejde eller mistet interessen. Projektlederen gjorde derfor den vigtige erfaring, at efter de individuelle samtaler med kvinderne, skal der højst gå en måned før undervisningen starter, for ellers mister kvinderne motivationen eller kan ikke deltage af andre grunde. I samarbejde med projektlederen af Kvinder i Forening startede projektlederen derfor forfra på rekrutteringsprocessen og på denne måde fandt de otte kvinder, som var velegnede til at starte på det første uddannelsesforløb for bydelsmødre. Bydelsmødrene blev især blevet rekrutteret gennem netværk, sprogskolen og anden aktør. Udover rekruttering benyttede projektlederen opstartsfasen til at etablere samarbejdspartnere for projektet. Bydelsmødreprojektet samarbejder med forskellige institutioner i Randers som blandt andet krisecentret, fritidshjemmet i Jennumparken, Nørrevangsskolen, familieafdelingen i Randers Kommune, sprogcentret og anden aktør på jobområdet. 9 Den første research- og rekrutteringsfase tog otte måneder og har derfor været lang. Det har flere årsager. Blandet andet skyldtes det, at der gik for lang tid efter kvinderne var fundet til projektlederen var klar til at starte undervisningsforløbet, og kvinderne faldt derfor fra inden undervisningen kunne påbegyndes, og rekruttering af deltagere måtte derfor foretages på ny. Desuden forløb opstartsfasen også over sommerferien, hvor mange af familierne var på ferie. Sidst men ikke mindst var projektlederen ansat med 12 timer ugentligt i projektets første år, hvilket naturligvis medfører at det tager tid. Undervisningsforløbet Oktober 2009 blev første undervisningsforløbet påbegyndt. Undervisningsforløbet var på 20 uger, og der har været undervisning fire timer to gange om ugen. Desuden har der været ekstra timer i forhold til ture ud af huset. Andet undervisningsforløb har samme omfang som det første. Projektlederen af Bydelsmødreprojektet og projektlederen for projekt Kvinder i Forening har begge undervist på forløbet. Dertil har der været flere undervisere udefra, og der har været ture til forskellige steder i Randers og andre byer.

10 Den samlede undervisningsplan for det første hold bydelsmødre er vedlagt som bilag, men nedenfor er der et overblik over de emner, som der er blevet undervist i: Børns udvikling Sundhed, motion og kost Børnepasning i daginstitutioner og skolefritidsordningen Alkohol, rygning og stoffer Vold i familien Børns seksualitet Dansk kultur og traditioner Skole og uddannelse for børn og unge Voksenuddannelse Fagforeninger og arbejdsløshedskasser Rettigheder og pligter i samfundet Kontanthjælpssystemet Frivilligt arbejde og foreningsdannelse Madlavningstema Rundvisninger i lokalområdet samt forskellige tilbud og projekter i Randers 10 Til at forestå undervisningen har der været inviteret flere undervisere ind udefra. For eksempel har en sundhedsplejerske, seksualvejleder, skoleleder, talepædagog, familierådgiver og lederen af fritidshjemmet undervist. Bydelsmødrene har besøgt den lokale skole, krisecenteret, Kulturhistorisk museum, en fagforening, Sundhedscenteret og Randers Kommunes Frivilligværk som en del af undervisningsforløbet. Begge hold har været på udflugter også. Der har været en udflugt til Holstebro for at besøge et andet Bydelsmødreprojekt og udveksle erfaringer. Der har også været to udflugter til Århus for at høre foredrag om Mødre-Døtre kampagnen og Stop volden mod kvinder bryd tavsheden. På disse udflugter har der også været erfaringsudveksling med bydelsmødrene i Århus (se undervisningsplanen for hold 1 i bilag 2). I undervisningen har projektlederen haft stort fokus på det opsøgende arbejde, som kvinderne skulle foretage bagefter. Projektlederen har brugt rollespil, hvor kvinderne blandt andet skulle trænes i at være mødre, der rådgiver en anden mor. Hun har derved brugt en undervisningsform, hvor kvinderne meget aktivt skulle deltage i undervisningen, og hun har opfordret dem til at stille spørgsmål. Der var otte kvinder, som startede på det første hold, men en kvinde sprang fra undervejs. Hun er i stedet gået i gang med en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Projektlederen ser ikke dette som en fiasko, for hun oplever, at undervisningsforløbet var med til at give hende et skub til at komme i gang. De andre syv kvinder har gennemført undervisningsforløbet og fik overrakt deres diplomer af byens borgmester ved en større, offentlig afslutning af undervisningsforløbet i februar 2010, hvor pressen også var inviteret. Andet hold startede med 11 kvinder, og lige nu er ni tilbage. En sprang helt fra og en anden startede op på en længere videregående uddannelse, fordi hun havde en akademisk baggrund fra sit hjemland. Andet hold forventer at afslutte undervisningsforløbet i september i Det opsøgende arbejde Den tredje fase i projektet er bydelsmødrenes opsøgende arbejde. Efter det første hold bydelsmødre blev færdiguddannet i februar 2010, er de nu i gang med at rådgive og opsøge kvinder i boligområderne. Bydelsmødrene er gennem undervisningen blevet trænet i at rådgive og lave opsøgende arbejde, og de har blandt andet lavet rollespil, som kunne forberede dem på det opsøgende arbejde. Erfaringsudvekslingen med bydelsmødrene i Århus og Holstebro har også været meget konstruktive i forhold til det opsøgende arbejde. Bydelsmødrene får formidlet kontakt til andre mødre i boligområderne af projektlederen, og de tager derefter på besøg hos mødrene og familierne. Bydelsmødrene rådgiver også kvinder og familier i deres eget netværk. Projektlederen har valgt, at kontakten mellem bydelsmødrene og de faste kontakter som bydelsmødrene besøger i boligområdet skal formidles gennem hende. Når hun får kendskab til en familie, der ønsker besøg af en bydelsmor, tager hun kontakt til familien først for at høre, om de ønsker et besøg, og derefter giver hun familiens kontaktoplysninger videre til bydelsmoren. Projektlederen forklarer: Jeg passer på, at bydelsmødrene ikke mister motivationen, for de arbejder frivilligt og bruger deres fritid på at hjælpe andre. Hvis de får en dårlig oplevelse, så mister de motivationen til at hjælpe andre, og derfor går kontakten gennem mig... Jeg skal beskytte mine bydelsmødre.

11 Ved at have den indledende kontakt med familierne, ønsker projektlederen, at bydelsmødrene undgår at besøge familier, der ikke vil åbne for dem eller ikke ønsker rådgivning. Projektlederen har også været med nogle gange, når en bydelsmor skal have det første møde med familien, så bydelsmoren har følt sig tryg i situationen. Metoden har den klare fordel, at bydelsmødrene ikke oplever at gå forgæves, når de skal besøge familierne, og at de kan føle sig mere trygge i situationen. Ulempen ved metoden er, at den er ressourcekrævende for projektlederen. Bydelsmødreprojektet samarbejder med flere forskellige institutioner og ansatte i boligområderne om det opsøgende arbejde. Projektlederen har holdt et oplæg i Familieafdelingen for Randers Kommune for 80 ansatte for at fortælle om mulighederne for rådgivning og brobygning, og der er på nuværende tidspunkt begyndt at komme henvendelser til projektlederen fra familierådgivere og sagsbehandlere, som har kontakt med familier, som de vurderer, har behov for besøg af en bydelsmor. Projektlederen samarbejder også med Nørrevangskolen omkring det opsøgende arbejde. Skolelederen mener især, at der er et behov for at bydelsmødrene kan hjælpe med kontakten mellem skolen og forældrene, og han mener der er et stort potentiale i projektet. Skolelederen og projektlederen af Bydelsmødreprojektet har derfor planer om at bruge mange ressourcer på samarbejdet om det opsøgende arbejde efter sommerferien Der er en stor bevidsthed om at sikre projektets forankring, og derfor har Bydelsmødreprojektet i samarbejde med projekt Kvinder i Forening oprettet en forening for bydelsmødrene, som hedder Bydelsmødreforeningen. 6 Der er flere formål med Bydelsmødreforeningen. For det første skal foreningen være et mødested, hvor de uddannede bydelsmødre kan holde kontakten og udveksle erfaringer om det opsøgende arbejde. Bydelsmødreforeningen erstatter ligeledes det mentorkorps, som oprindeligt var beskrevet i projektbeskrivelsen. For det andet skal Bydelsmødreforeningen være et forum, hvor kvinder i boligområdet kan få rådgivning fra bydelsmødre under uformelle rammer. Ved at mødes om forskellige fælles aktiviteter og arrangementer, skal foreningen styrke kvindernes netværk og bydelsmødrene kan rådgive kvinder i boligområdet efter behov. Denne rådgivning kan supplere de hjemmebesøg, som bydelsmødrene også foretager, da nogle kvinder foretrækker at få rådgivning under mere uformelle rammer. Projektlederen af Bydelsmødreprojeket forklarer: 11 det kan godt være, at der er nogle kvinder, der ikke vil have, at der er nogen, som kommer hjem til dem. De fleste af dem har angsten for, at de andre bagtaler, hvis der lige pludselige er en bydelsmor, der kommer hjem til dem. De familier tænker, at den familie og kvinde har et problem. De bliver stemplet... Så går rygterne i gang. Og det kan godt være, at det er en forhindring fra en mors side til at sige, at selvom vi har problemer, så vil jeg ikke kontakte en bydelsmor Derfor kan kvinderne mødes [i Bydelsmødreforeningen ] og frit komme, når de selv har lyst. Og så kan de snakke sammen om det [deres problemer] Samtidig laver de forskellige aktiviteter og lærer noget nyt. Bestyrelsen af Bydelsmødreforeningen består af seks bestyrelsesmedlemmer som alle er bydelsmødre og formanden for foreningen er projektlederen af Bydelsmødreprojektet. Foreningen planlægger at åbne d. 13. august og forventes at være kørende ved projektperiodens udløb ved årsskiftet 2010/2011 og dermed sikre projektets forankring. 5 Læs mere om Bydelsmødreforeningen i evalueringen af Kvinder i Forening.

12 3. PROJEKTETS FORELØBIGE EFFEKTER OG RESULTATER I dette kapitel ses på projektets foreløbige effekter og resultater på både kortere og længere sigt. For det første evalueres kvindernes udbytte af undervisningsforløbet. For det andet ses på, hvilket udbytte bydelsmødrene overordnet har fået af at deltage i projektet. For det tredje ses på de foreløbige resultater og effekter af det opsøgende arbejde og til sidst ses på udviklingsperspektiverne for projektet. Undervejs vil det også blive belyst, om projektet har opfyldt succeskriterierne for projektet. Bydelsmødrenes udbytte af undervisningen De interviewede bydelsmødre siger alle, at de har været meget tilfredse med undervisningen. De fleste siger, at alle emnerne har været gode, og at de har fået noget ud af det hele. Alt har været godt. Hver uge har der været spændende undervisning om forskellige ting, siger en bydelsmor. Jeg synes, alle emnerne var gode. Det var noget vi selv kunne bruge, og nu kan vi hjælpe andre, siger en anden. Mange af kvinderne synes, at det bedste emne har været undervisningen om børn. De nævner, at emnerne om børns udvikling, sundhed, børneopdragelse, børns seksualitet og lektiehjælp til børnene har været meget spændende. Kvinderne synes, at de har lært meget om de udviklingsfaser børn gennemgår, og to af kvinderne fortæller, at de har lært meget om at sætte grænser for børnene. 12 En anden kvinde fortæller, at hun lærte meget da en seksualvejleder fortalte om, hvordan man kan opdage misbrug af børnene i institutionerne ved at se på de tegninger børnene laver. Hvis børnene tegner seksuelle billeder, skal man som forældre være meget opmærksom på, om de har været udsat for noget ubehageligt. De fleste af bydelsmødrene har selv børn, og de har derfor kunnet bruge meget af det de har lært om børns udvikling i deres egen dagligdag. De kvinder som har gennemgået første undervisningsforløb nævner også, at det har været interessant at lære om vold mod kvinder, foreninger, fagforeninger, a-kasser, mad og kost. En af kvinderne fremhæver, at hun har lært meget om sund kost, og at det var et emne, hun gerne ville have lært mere om. Flere af de interviewede bydelsmødre har også været meget tilfredse med de ture, de har været på gennem undervisningen, og de synes det var meget spændende at høre om Mødre-Døtre kampagnen i Århus. Kvinderne var også ude og besøge en ansat i kommunen i hendes private hjem, og dette gav to af kvinderne udtryk for var meget lærerigt, fordi de ikke tidligere havde besøgt en dansker privat. Projektlederen har undervejs tilpasset undervisningen, så der var mulighed for at tage emner op, som kvinderne ønskede at lære mere om, selvom det ikke var planlagt på forhånd. Projektlederens baggrund som pædagog har understøttet behovet for en bred faglig viden om blandt børneopdragelse og børns udvikling, hvilket især har haft kvindernes interesse. Samarbejdet med projektlederen af Kvinder i Forening om undervisningsforløbet har også medvirket til projektets succes, da denne projektleder har boet og arbejdet i boligområdet i mange år og derfor har de to projektledere kunnet supplere hinanden rigtig godt. Dette er muligvis grunden til, at kvinderne har været meget tilfredse med de emner, som der er blevet valgt. Projektlederen af Kvinder i Forening har været ansvarlig for undervisningen otte ud af de tyve uger på undervisningsforløbet og projektlederen af Bydelsmødreprojektet har været ansvarlige for undervisningen tolv uger. De to projektledere har også haft et tæt samarbejde om undervisningen om foreningers betydning i Danmark, og projektlederen for Kvinder i Forening har undervist bydelsmødrene i dette emne. I evalueringen af undervisningsforløbet giver kvinderne desuden udtryk for at de har de har været meget glade for de to projektlederes store engagement, og at de altid var klar til at hjælpe dem, hvis de havde spørgsmål eller havde brug for at få snakket om private forhold. På spørgsmål om undervisningsforløbets varighed og timetal er holdningerne forskellige på de to hold. Kvinderne på det første hold af bydelsmødre giver udtryk for, at de gerne ville have haft mere end otte timer om ugen til undervisningen. Der kom en, som fortalte om seksualitet, og det var meget spændende, men pludselig var de fire timer færdige, og der var ikke tid nok. Hvis vi havde haft to gange om det emne havde det været bedre. Der var ikke tid nok til diskussion og spørgsmål, mener en af bydelsmødrene.

13 Kvinderne fra det første hold mener især, at de manglede mere tid til diskussion og til at arbejde praktisk med emnerne i grupperne. Flere ville gerne have haft undervisning mere end to gange om ugen og et længere forløb. Dog udtrykte alle de fire interviewede kvinder fra det første hold, at de følte sig klar til at foretage opsøgende arbejde. På det andet hold mente deltagerne, at de havde haft tilpas mange timer. Hvis det havde været længere tid kunne vi ikke koncentrere os om at lytte siger en kvinde. En anden mener, at det havde været for forvirrende, hvis der havde været flere timer i undervisningsgangene. Dette hænger sandsynligvis sammen med at projektlederen har kunnet bruge sine erfaringer fra første hold og midtvejsevalueringen til at tilpasse undervisningen bedre, så der blev mere plads til diskussion på det andet hold. Kvinderne blev spurgt, om der var nogle emner de ville have mere af, og der kom flere forslag. To ønskede mere undervisning om teenagere og de problemer forældrene har med dem. En ville gerne have haft mere undervisning om psykiske problemer, som hun mener, der er mange som har i boligområdet. Der var også en bydelsmor, som gerne ville have haft mere om kost. Det har ikke været muligt at imødekomme alle kvindernes ønsker indenfor de tyve uger, som undervisningen kørte. Flere af kvinderne syntes, at undervisningsmaterialerne har været rigtig gode, og de er glade for at have materialet, som de kan læse igen for at de kan huske undervisningen. To mener også, at det var en meget god idé, at projektlederen havde individuelle samtaler med dem, inden de kunne starte i projektet, så de var forberedte på, hvad der blev forventet af dem. Kvinderne har været godt tilfredse med undervisningsformen, og med at de er blevet inddraget så meget i rollespil og diskussioner. Til midtvejsevalueringen siger en af bydelsmødrene: I rollespil spillede vi forskellige roller. Vi deltog aktivt og så tingene fra vores børns side af og mærkede de forskellige ting med vores egne krop. Det hjalp os til at forstå vores børn bedre, og så vi kunne løse problemerne anderledes. Succeskriterierne for undervisningsforløbet var, at mellem bydelsmødre skulle have gennemgået to undervisningsforløb på 20 uger. Status lige nu er, at 7 kvinder er uddannede som bydelsmødre, og 9 kvinder er i gang med uddannelsen. Derfor er i alt 16 kvinder enten i gang med at tage uddannelsen eller har allerede fuldført uddannelsen, og alt tyder derfor på, at succeskriterierne for projektet vil blive opfyldt. Det kan også konkluderes, at kvinderne har været meget tilfredse med undervisningsforløbet og både de valgte emner og undervisningsmetoderne. Bydelsmødrene på det første hold ønskede dog, at de havde haft mere tid til diskussion og flere undervisningstimer. Bydelsmødrene på det andet hold mente, at der havde været tilpas meget undervisning og diskussion. Nogle kvinder har også ønsket mere undervisning i specifikke emner. 13 Effekten af projektet for de enkelte bydelsmødre Bydelsmødreprojektet har givet et stort udbytte for de enkelte deltagere, som på længere sigt styrke deres integrationsproces og aktive deltagelse i samfundet. Det vigtigste udbytte, som bydelsmødrene nævner, de har fået gennem projektet, er: Bedre netværk og socialt samvær med de andre kvinder Mere selvtillid og mere selvstændighed Viden, de kan bruge i deres dagligdag Pædagogiske redskaber som for eksempel aktiv lytning Foreningers betydning og foreningsdannelse i praksis Et godt kendskab til deres lokalområde Bedre danskkundskaber På længere sigt større tilknytning til arbejdsmarkedet På længere sigt mulighed for at uddanne eller videreuddanne sig

EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 Evalueringsmetode 5 Succeskriterier og formål med projektet 5 Målgruppen 6-7 2. Projektforløbet 8 Opstart, research og rekrutteringsfasen

Læs mere

FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING

FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING 2 KVINDER I FORENING INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 Evalueringsmetode 4 Formål og succeskriterier 5 Målgruppen 5 2. Projektforløbet 6 Sesam 6-7-8 Svømmeforeningen

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKT KVINDER I FORENING

EVALUERING AF PROJEKT KVINDER I FORENING EVALUERING AF PROJEKT KVINDER I FORENING INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 Evalueringsmetode 4 Formål og succeskriterier 5 Målgruppen 5 2. Projektforløbet 6 Sesam 6-7 Svømmeforeningen 8-9 Bydelsmødreforeningen

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Evaluering af projekt Bydelsmødreforeningen

Evaluering af projekt Bydelsmødreforeningen Evaluering af projekt Bydelsmødreforeningen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets formål... 4 Evalueringsmetode... 5 Projektforløbet... 6 Aktiviteterne... 7 Opfølgning på succeskriterier... 10

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag D. 21. maj 2012 på Greve Bibliotek Evaluering af kursusforløb Erfaringer fra Greve Bibliotek På Greve Bibliotek har kursusforløbet fungeret rigtig godt. De

Læs mere

Viljestærke. er vejen frem. God integration:

Viljestærke. er vejen frem. God integration: foto God integration: Viljestærke kvinder er vejen frem Forestil dig at komme til et nyt land med fremmede vaner, nyt sprog og ikke mindst en anderledes kultur. Det er virkeligheden for de kvinder, der

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Projekt Projekt Bydelsmødre

Projekt Projekt Bydelsmødre Projekt Projekt Bydelsmødre En samlet evaluering Sammenfatning, konklusion og anbefalinger Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. 1 Projekt bydelmødre Sammenfatning, konklusion og anbefalinger

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

NYHEDSBREV. sige velkommen til:

NYHEDSBREV. sige velkommen til: FORÅR FOR BYDELSMØDRENE Solens varme nydes i Bydelsmødrenes Landssekretariat i København. Foran vinduet blomstrer et japansk kirsebærtræ. Når vinden tager i grenene, flyver små, hvide blade dansende rundt

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

projekt Bydelsmødre Evaluering af Akacieparken/Bispebjerg

projekt Bydelsmødre Evaluering af Akacieparken/Bispebjerg side 1 Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv projekt Bydelsmødre Akacieparken/Bispebjerg Slutrapport Oktober 2010 Udarbejdet i

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave side 1 Evaluering af projekt Bydelsmødre Sjælør og i Kongens Enghave Slutrapport September 2010 Udarbejdet i forbindelse med Den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune side 2

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

En fortælling om BYDELSMØDRE kvinder som bringer håb og forandring i andre kvinders liv

En fortælling om BYDELSMØDRE kvinder som bringer håb og forandring i andre kvinders liv En fortælling om BYDELSMØDRE kvinder som bringer håb og forandring i andre kvinders liv Växjö 10. DECEMBER 2013 Bydelsmødrenes KAN komme i kontakt med de kvinder, andre har svært ved at få kontakt til.

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. 2013 et år med power og prinsesser EFTERÅR 2013 LANDSMØDE 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. 2013 et år med power og prinsesser EFTERÅR 2013 LANDSMØDE 2013 2013 et år med power og prinsesser LANDSMØDE 2013 I år slog vi alle rekorder. I år deltog 230 Bydelsmødre. Det blev en fantastisk dag med flotte oplæg, gode diskussioner og en ny styregruppe. Helt vildt

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012 APRIL JUNI 2012 2. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Aktiviteter april-juni 2012 1 Alkjærskolen i Ringkøbing

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge De første historier fra mødet med familier i projektet Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge Læs historierne og fagpersonernes refleksioner over, hvad der i kontakten med familierne

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Bydelsmødre projekterne

Bydelsmødre projekterne side 1 Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv Bydelsmødre projekterne resultater og erfaringer i komparativt perspektiv side 2 Indhold Indledning

Læs mere

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid Kom og deltag i afdelingsmøde om Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid Ekstraordinært afdelingsmøde søndag den 26. februar 2012, kl. 15.00 i hallen på Tingbjerg Heldagsskole Et trygt og attraktivt Tingbjerg

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

STATUS 2015. Familienetværket. Røde Kors JANUAR 2016. rødekors.dk

STATUS 2015. Familienetværket. Røde Kors JANUAR 2016. rødekors.dk STATUS 2015 JANUAR 2016 Familienetværket Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 43 familienetværk i 38 Røde Kors afdelinger... 4 Aktiviteterne i Røde Kors familienetværk... 6 De lokale familienetværk

Læs mere

Slutevaluering af Projekt Bydelsmødre, Akacieparken/Bispebjerg

Slutevaluering af Projekt Bydelsmødre, Akacieparken/Bispebjerg !"! #$% && Slutevaluering af Projekt Bydelsmødre, Akacieparken/Bispebjerg Marie Gade Husted, evaluator og forfatter af slutrapporten Mie Vestergaard, evaluator Københavns Kommune Socialforvaltningen Drifts-

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune 1 Evaluering af projekt Ung Mor et gruppetilbud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Udarbejdet i juni 2015 af Vejen Kommune

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

BAGGRUND. Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark!

BAGGRUND. Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark! BAGGRUND Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark! I Danmark arbejder vi for, at skabe nye rammer og metoder

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig

Læs mere