PROJEKTFORSLAG VIBORG GEOTERMI

Transkript

1 Til Viborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato Marts 2011 Projektforslag for opførelse af geotermianlæg ved Kvols til varmeforsyning af Viborg, Skals, Stoholm og Løgstrup. PROJEKTFORSLAG VIBORG GEOTERMI

2 PROJEKTFORSLAG VIBORG GEOTERMI Revision [xx] Dato Udarbejdet af Claus Røgild, Tina Hartun Nielsen, Christian Engstrøm Jensen Kontrolleret af Jesper Møller Larsen/Niels Beck-Larsen Godkendt af [Navn] Beskrivelse Projektforslag for opførelse af geotermianlæg ved Kvols til varmeforsyning af Viborg, Skals, Stoholm og Løgstrup. [Valgfri 1] [Valgfri 2] [Text - If no optional texts is needed then remember to delete the fields.] [Text - If no optional texts is needed then remember to delete the fields.] Ref Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F

3 INDHOLD 0. Ikke teknisk resumé af projektforslag Baggrund Projektbeskrivelse Projektforslag 2 1. Indledning Formål Indstilling og det videre forløb Opsummering Projektalternativ Projektalternativ VE Andel i Viborg kommune 8 2. Projektansvarlig Forholdet til varmeplanlægningen og den øvrige planlægning Forholdet til anden lovgivning VVM-pligt Strategisk miljøvurdering Lokalplan/landzonetilladelse Indvindingstilladelser og koncession Forudsætninger Fastlæggelse af forsyningsområder Fastlæggelse af tekniske anlæg Viborg Kraftvarmeværk Løgstrup Varmeværk Skals Kraftvarmeværk Stoholm Fjernvarmeværk Geotermianlæg ved Kvols Transmissionssystem Effekter Affaldskraftvarmeanlæg ved Kjellerup (L90) Forsyningsforhold og andre driftsforhold Projektalternativ 1 Reference Projektalternativ 1 - scenarier inkl. geotermi Projektalternativ 2 Reference inkl. affaldskraftvarme Projektalternativ 2 - scenarier inkl. affaldsvarme og geotermi Tidsplan for etablering Arealafståelse, servitutpålæg m.m Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber, virksomheder m.fl Energi og miljømæssig vurdering Projektalternativ Projektalternativ Samfundsøkonomisk vurdering Projektalternativ Projektalternativ Selskabs- og brugerøkonomisk vurdering 29

4 11.1 Projektalternativ Projektalternativ Følsomhedsberegninger Ændring af behov Projektalternativ Projektalternativ Ændring af elpriser Projektalternativ Projektalternativ Ændring af brændselspriser Projektalternativ Projektalternativ Ændring af investering Projektalternativ Projektalternativ 2 45 BILAG Bilag 1 varmebehov Bilag 2 oversigtstegning Bilag 3 Udbygningsplan Bilag 4 lodsejerliste Bilag 5 Forudsætninger Bilag 5 Affaldsvarmepriser [For short content list please place the coursor HERE and insert it from menu. Remember to delete the above TOC + pagebreak] [DO NOT delete the following line since it contains a section break delete this field before printing]

5 1 0. IKKE TEKNISK RESUMÉ AF PROJEKTFORSLAG 0.1 Baggrund Dansk Geotermi Aps henvendte sig i 2008 til Viborg Fjernvarme med forslag om udnyttelse af det eventuelle geotermiske potentiale i Kvols. Som følge af denne henvendelse er der efterfølgende indgået et samarbejde mellem parterne omkring videreudvikling af projektet. Samarbejdet falder naturligt i tråd med det arbejde varmeværkerne i Viborg kommune har gennemført i forbindelse med Fjernvarmenet Viborg kommune. Viborg Fjernvarme og Dansk Geotermi Aps har derfor sammen ansøgt om tilladelse til efterforskning og udnyttelse af det geotermiske potentiale fra området omkring Kvols til CO 2 neutrale opvarmningsformål i Viborg samt en række nærliggende byer Kvols er beliggende i naturskønne omgivelser ved Hjarbæk fjord ca. 10 km nordvest for Viborg. Grunden til at denne lokalitet er interessant er, at Dansk Undergrundskonsortium (DUC) udførte en olieefterforskningsboring nord for Kvols i 1976, uden at finde spor efter olie eller naturgas. Til gengæld blev der konstateret varmt vand i boringen. Derefter blev boringen lukket. Udsigt fra Kvols mod Hjarbæk. Foto: Viborg Fjernvarme. Baseret på Viborg Fjernvarmes beslutning om at indgå samarbejde med Dansk Geotermi omkring anvendelsen af det potentielle geotermiske magasin i Kvols til opvarmningsformål, indledtes en møderække med en række fjernvarmeværker / varmeforbrugere i de omkringliggende bysamfund for at vurdere interessen for projektet blandt de potentielle aftagere af den geotermiske varme. Det kunne efter afholdelse af en række møder konstanters at der var lokal interesse for projektet. Geotermiprojektet har derfor i dag forankring i lokalområdet gennem en række interessenter: Boligselskabet Sct. Jørgen Boligselskabet Viborg. Energi Viborg Kraftvarme Løgstrup Varmeværk Overlund Fjernvarme Skals Kraftvarmeværk Stoholm Fjernvarmeværk Viborg Fjernvarme

6 2 Interessenterne deltager i projektarbejdet gennem deltagelse i en styregruppe samt en teknikgruppe. Forundersøgelsesprogrammet er igangsat og der forventes gennemført en prøveboring og prøvepumpning af reservoiret ved Kvols i sensommeren Skulle forundersøgelserne vise at projektet er økonomisk rentabelt, vil parterne danne et fælleds driftsselskab Viborg Geotermi AMBA - der skal eje og drive geotermianlægget i Kvols med tilhørende transmissionsledninger og efterfølgende igangsætte de nødvendige arbejder således der kan leveres geotermisk varme fra Kvols i 2012/2013. Det overordnede energisystem forventes styret af Energi Viborg Kraftvarme, som skal forestå den overordnede planlægning af varmeproduktionen for driftsselskabet Viborg Geotermi. Den geotermiske varme vil i det væsentligste subsidiere varme stammende fra afbrænding af naturgas fra kraftvarmeværkerne i Viborg, Løgstrup, Skals og Stoholm. Den geotermiske varme vil blive fordelt gennem et transmissionssystem, som også indgår som en del af nærværende projekt. 0.2 Projektbeskrivelse Projekt Viborg geotermi omfatter etablering af et geotermiskanlæg med en forventet ydelse på mellem 8 og 32 MW varme ved en temperatur af ca. 75 C. Etableringen af anlægget vil reducere CO 2 udledningen fra Løgstrup, Skals og Stoholm med ca. 90 % og ved et 32 MW anlæg i Kvols vil CO 2 udledningen fra Viborg kunne reduceres med mere end 50 %. Projektet omfatter etablering af: Boreplads nord vest for Kvols og etablering af 2 8 borehuller, og efterfølgende etablering af en teknikbygning/besøgscenter og et tilhørende 32 km langt distributionssystem, som knytter de deltagende værker sammen. 0.3 Projektforslag Nærværende projektforslag tager udgangspunkt i 2 scenarier: 1. Situationen som den er i dag men med 8 32 MW geotermisk varme. 2. Situation hvor et affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup leverer grundlasten til Viborg og der suppleres med de 8 32 MW geotermisk energi, som afsættes efter det resterende varmebehov. Projektforslaget belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser af etablering af et geotermisk anlæg i Kvols. Konklusionen er, at etableringen af et 8 32 MW geotermisk anlæg i Kvols er samfundsøkonomisk attraktivt både i forbindelse med scenarie 1 og 2. Der er gennemført en række følsomhedsberegninger, som viser at projekt Viborg Geotermi er robust samfundsøkonomisk set. Dog vil et fald i prisen på naturgas reducere det samfundsøkonomiske overskud ved geotermiprojektet. Det kan endvidere konkluderes, at anvendelsen af geotermisk energi ikke står i vejen for etableringen af et affaldsforbrændingsanlæg ved Kjellerup. Etablering af affaldsforbrændingsanlægget står heller ikke i vejen for etablering af det geotermiske anlæg fra Kvols. Der kan dermed konkluderes, at der ikke er tale om en konkurrence mellem de to anlæg da de to anlæg supplerer hinanden. Endvidere viser begge scenarier også at disse er fordelagtige for forbrugerne, i det den balancerede varmepris falder i forhold til den varmepris der kendes i dag. Projektet betyder at andelen af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i Viborg kommune øges betragtelig og at der vil ske en reduktion i behovet for afbrænding af naturgas. Endvidere vil implementeringen af geotermisk energi i varmesystemet øge forsyningssikkerheden, ligesom denne vil have en stabiliserende effekt på varmeprisen.

7 3 1. INDLEDNING Fjernvarmeforsyningen i Viborg Kommune er i dag baseret på afbrænding af naturgas på lokale decentrale kraftvarmeværker. Denne afbrænding af fossile brændsler påvirker omgivelserne med blandt andet CO 2 og såfremt der skal ske en væsentlig reduktion af denne udledning er der behov for at se på alternative forsyningskilder i relation til varmeforsyning i Viborg Kommune. En øget diversitet i energikilderne til opvarmningsformål vil dels medvirke til en reduktion af CO 2 udledningen samtidigt med, at den fremtidige forsyningssikkerhed i Viborg Kommune øges og forbrugerne sikres en fremtidig lav varmeregning. Ved etablering af et geotermianlæg til varmeforsyning af Viborg, Skals, Stoholm og Løgstrup vil der kunne sikres en stabil og fleksibel varmeforsyning i området, som er CO 2 neutral og samtidig byder på økonomiske besparelser for forbrugerne. Derudover vil geotermiprojektet give de eksisterende værker mulighed for at overgå til regulerkraft på elmarkedet, hvilket sikrer en mere smidig elproduktion og giver plads til en udbygning af variable elproduktioner såsom vindmøller. Endvidere vil projektet give et samfundsøkonomisk overskud i forhold til fortsat drift af de eksisterende anlæg hver for sig. Sideløbende med dette projekt arbejder Affaldsselskabet L90 sammen med kraftvarmeværkerne i Viborg og Silkeborg på at etablere et affaldsfyret kraftvarmeanlæg i Kjellerup, som skal levere varme til byerne Silkeborg og Viborg.. Anlægget nåede oprindeligt en kapacitetsgodkendelse, men har siden fået inddraget denne godkendelse af miljøstyrelsen, med henvisning til ændring i affaldsmængderne i Danmark. Dette forhold er anket til miljøstyrelsen, som skal fremkomme med en ny afgørelse. Affaldsselskabet L90 har den 25. marts modtaget kapacitetsgodkendelsen for affaldsanlægget ved Kjellerup. Det er derfor valgt at dette projekt gennemregnes som et hovedscenarie, hvor affaldsanlægget i Kjellerup, indgår i referencen (Projektalternativ 2). Myndighedsbehandlingen i forbindelse med opførelse af et affaldskraftvarmeværk i Kjellerup, er iværksat. Der er i den forbindelse fremsendt projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven til Silkeborg Kommune. I nærværende projektforslag er der gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved gennemførelse af geotermiprojektet. Beregningerne er opdelt i to projektalternativer, et hvor der analyseres på geotermiprojektet i forhold til de eksisterende anlæg, som de drives på nuværende tidspunkt. Anlæggene der indgår i dette alternativ fremgår af nedenstående tabel. Reference: Projektalternativ 1 Produktionsanlæg Viborg Kraftvarmeværk Viborg Fjernvarme Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Boligselskab Overlund Fjernvarme Stoholm Varmeværk Skals Varmeværk Løgstrup Varmeværk Forsyningsområde Eksisterende forsyningsområder hver for sig Scenario alternativ 1 Referenceanlæg + geotermi 8 MW Eksisterende forsyningsområder Scenario alternativ 2 Referenceanlæg + geotermi 16 MW sammenbundet Scenario alternativ 3 Referenceanlæg + geotermi 24 MW med transmissionsledninger Scenario alternativ 4 Referenceanlæg + geotermi 32 MW Tabel 1.1 Projektalternativ 1 Det andet projektalternativ er et, hvor det planlagte affaldskraftvarmeanlæg ved Kjellerup indgår. Det er valgt at lade affaldskraftvarmeværket indgå i referencen, således at det kommer til at

8 4 fremgår af beregningerne, hvorledes det geotermiske anlæg påvirker dette alternativ. I den efterfølgende tabel er anlæggene der indgår i dette scenarie opstillet. Projektalternativ 2 Produktionsanlæg Forsyningsområde Reference: Viborg Kraftvarmeværk Viborg Fjernvarme Boligselskabet Sct. Jørgen Eksisterende forsyningsområder hver for sig. Der Viborg Boligselskab er dog etableret transmissionsledning mellem Af- Overlund Fjernvarme Stoholm Varmeværk faldskraftvarmeværket og Skals Varmeværk Viborg Kraftvarmeværk Løgstrup Varmeværk Affaldskraftvarmeværk Scenario alternativ 1 Referenceanlæg + geotermi 8 MW Eksisterende forsyningsområder Scenario alternativ 2 Referenceanlæg + geotermi 16 MW sammenbundet Scenario alternativ 3 Referenceanlæg + geotermi 24 MW med transmissionsledninger Scenario alternativ 4 Referenceanlæg + geotermi 32 MW Tabel 1.2 Projektalternativ Formål Projektforslagets formål er at belyse, om en gennemførelse af geotermiprojektet er det samfundsøkonomisk mest attraktive alternativ for de deltagende varmeværker, endvidere belyses de selskabsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser ved gennemførelsen af projektet. Endvidere vil en gennemførelse af det geotermiske anlæg medføre at de deltagende varmeværker kan reducere deres naturgasforbrug betragtelig, hvilket vil er ensbetydende med at miljøet spares for en række emissioner fra CO 2, NO x m.m. Endvidere vil det også medføre en højere forsyningssikkerhed, da der indføres en ny varmekilde. Endelig er der gennemført en række beregninger hvor affaldskraftvarmeanlægget er medtaget. Beregninger er gennemført for at undersøge, hvorledes varme fra affaldsanlægget og geotermianlægget påvirker samfundsøkonomien, når disse to anlæg leverer det meste af varmen. Endvidere skal beregningerne også vise hvilket indflydelse varmen fra geotermianlægget har på afsætningen af varme fra affaldskraftvarmeanlægget. 1.2 Indstilling og det videre forløb Projektforslaget er udarbejdet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 347 af 17/ om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven) og bekendtgørelse nr af 13/ om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Projektforslaget fremsendes hermed til behandling hos Viborg Kommune, jf. ovennævnte lovgivning med anmodning om godkendelse. Ansøgningen omfatter iht. projektforslaget 1) Etablering af det geotermiske projekt med en varmeeffekt på optil 32 MW, men med mulighed for at reducere effekten fra det geotermiske anlæg, såfremt de forestående prøvepumpninger viser at der ikke kan leveres 32 MW fra det geotermiske anlæg. 2) Etablering af ny transmissionsledning fra overfladeanlægget i Kvols frem til varmeværkerne i Stoholm, Skals, Løgstrup og Viborg, oversigtstegning med principskitse er vedlagt i bilag. 3) Levering af varme fra det geotermiske anlæg til varmeværkerne der kobles på anlægget jf. pkt. 2.

9 5 4) Eksisterende anlæg til fremstilling af varme og el på ovennævnte varmeværker bibeholdes til spidslast-/reserveproduktion. Endvidere vil elproduktionen på varmeværkerne i Stoholm, Skals og Løgstrup overgå til elproduktion på rådighedsmarkedet. Produktionsplanlægningen forestås af Viborg Kraftvarmeværk efter indmeldning fra de 3 værker. Styregruppen bag geotermianlægget har en vision om at optimere den samlede varmeproduktion fra de 4 værker, derfor er det blevet besluttet at Viborg Kraftvarmeværk skal forestå den samlede varmeproduktionsplanlægning for værker ud fra de prognoser og indmeldinger som de øvrige værker giver. 1.3 Opsummering Resultaterne af beregningerne er præsenteret i de efterfølgende afsnit Projektalternativ 1 Som tidligere nævnt omfatter dette alternativ anlæggene som de drives i dag (referencen) sammenlignet med geotermiprojektet ved forskellige effekter. Af nedenstående graf fremgår resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger Samfundsøkonomiske omkostninger Alternativ Mio Kr Scenario - Ref 1 Scenario - Alt 1 8 MW Scenario - Alt 2 16 MW Scenario - Alt 3 24 MW Scenario - Alt 4 32 MW Samfunds økonomiske omk Figur 1.1 Samfundsøkonomiske omkostninger Projektalternativ 1. Som det fremgår af ovenstående graf vil der være en samfundsøkonomisk fordel ved gennemførelse af alle størrelser af de geotermiske anlæg. Ved gennemførelse af projektet vil der således i beregningsperioden være et samfundsøkonomisk overskud på mellem 79 mill. kr. og 457 mill. kr. afhængigt af størrelsen på det geotermiske anlæg. En gennemførelse af projektet vil give en miljømæssig besparelse mellem ca og tons CO 2 ækvivalenter gennemsnitligt pr. året, afhængigt af hvilket størrelse der vælges på det geotermiske anlæg. De selskabsøkonomiske beregninger for projektalternativ 1 fremgår af nedenstående graf

10 6 600 Balanceret varmepris Alternativ Kr/MWh Scenario - Ref 1 Scenario - Alt 1 8 MW Scenario - Alt 2 16 MW Scenario - Alt 3 24 MW Scenario - Alt 4 32 MW Balanceret varmepris Figur 1.2 Balancerede varmepris for alle scenarier i projektalternativ 1. Som det ses af grafen vil alle størrelser af det geotermiske anlæg give anledning til et fald i den balancerede varmepris, og jo større anlægget kan laves, jo mere naturgasbaseret varmeproduktion fortrænges, og mere naturgasbaseret varmeproduktion der fortrænges jo lavere jo større vil besparelsen blive. Besparelsen i varmeprisen vil kunne føres videre til forbrugerne, således at de også får en privatøkonomisk besparelse ved en gennemførelse af projektet Projektalternativ 2 Som tidligere nævnt omfatter dette alternativ anlæggene som de drives i dag (referencen), dog er der i dette projektalternativ medregnet varme fra det planlagte affaldskraftvarmeanlæg ved Kjellerup. Scenarierne omfatter således anlæggene i referencen inkl. affaldsvarme + det geotermiske anlæg gennemregnet med 4 forskellige størrelser af geotermianlægget. Af nedenstående graf fremgår resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger

11 7 Samfundsøkonomiske omkostninger Alternativ Mio Kr Scenario - Ref 2 inkl affald Scenario - Alt 1 8 MW inkl affald Figur 1.3 Samfundsøkonomiske omkostninger Projektalternativ 2. Scenario - Alt 2 16 MW inkl affald Scenario - Alt 3 24 MW inkl affald Scenario - Alt 4 32 MW inkl affald Samfunds økonomiske omk Som det fremgår af ovenstående figur vil alle størrelser af geotermianlægget give et samfundsøkonomisk overskud og det kan konkluderes at jo større det geotermiske anlæg bliver, jo bedre bliver samfundsøkonomien ved gennemførelsen af projektet. Den samfundsøkonomiske besparelse er beregnet til at ligge i intervallet 29 mil. kr. og op til 136 mil. kr. afhængig af hvilken størrelse af geotermiske anlæg der vælges. Endvidere vil en gennemførelse af projektet give en miljømæssig besparelse mellem ca og tons CO 2 i gennemsnitligt om året, afhængigt af hvilket størrelse der vælges på det geotermiske anlæg. I forhold til den nuværende driftssituation med hverken affaldsvarme og geotermi vil der være en besparelse på ca tons i gennemsnit pr. år ved scenariet med både affald og 32 MW geotermi. De selskabsøkonomiske beregninger for projektalternativ 2 fremgår af nedenstående figur

12 8 600 Balanceret varmepris Alternativ Kr/MWh Scenario - Ref 2 inkl affald Scenario - Alt 1 8 MW inkl affald Scenario - Alt 2 16 MW inkl affald Figur 1.4 Balancerede varmepris for alle scenarier i projektalternativ 2. Scenario - Alt 3 24 MW inkl affald Scenario - Alt 4 32 MW inkl affald Balanceret varmepris Som det ses af figuren vil alle størrelser af det geotermiske anlæg give et fald i den balancerede varmepris, men jo større anlægget kan laves, jo større vil besparelsen blive. Besparelsen i varmeprisen vil kunne føres videre til forbrugerne, således at de over tid også får en privatøkonomisk besparelse ved en gennemførelse af projektet. Hvis projektalternativ 1 og 2 sammenlignes kan følgende konklusioner drages. I projektalternativ 1, er referencen som anlæggene drives på nuværende tidspunkt, hvilket vil sige at hvis anlæggende drives videre som de drives i dag, vil de samfund økonomiske omkostninger i beregningsperioden blive mill. kr. Endvidere fremgår det af de samfundsøkonomiske omkostninger i for det store geotermianlæg med en effekt på 32 MW og affaldsvarme har en samfundsøkonomisk omkostning i beregningsperioden på mill. kr., således vil der blive en samfundsøkonomisk besparelse på 578 mill. kr. i beregningsperioden, hvis det største geotermianlæg opføres i kombination med affaldsvarmen fra Kjellerup. Selskabsøkonomisk vil der ligeledes blive en besparelse ved gennemførelsen af ovenstående projekt. Besparelsen vil være i størrelsen ca. 200 kr./mwh, når der kigges på den samlede balancerede varmepris over beregningsperioden. Som tidligere nævnt vil der ligeledes være en stor miljømæssig besparelse ved gennemførelsen af projektet. Der er for begge projektalternativer gennemført en række følsomhedsberegninger, som fremgår af de senere afsnit. Generelt viser følsomhedsberegningerne at projektet er temmelig stabilt overfor for ændringer i grundlaget for beregningerne. Højere brændselspriser generelt vil f.eks. gøre projektet endnu mere attraktivt og højere elpriser vil generelt for projektalternativerne til at se mindre attraktive ud VE Andel i Viborg kommune Varmeforsyningen i Viborg Kommune er i dag baseret på naturgas. Med etablering af et geotermianlæg i Kvols og opførelse af et affaldskraftvarmeværk i Kjellerup vil andelen af vedvarende energikilder i Viborg kommune stige væsentligt.

13 9 100% 90% VE Andel ved 32 MW Geotermi. 80% 70% 60% 50% 40% Geotermi 32 MW Affald + Geotermi 32 MW 30% 20% 10% 0% Viborg Løgstrup Skals Stoholm Figur 1.5 Andelen af Vedvarende energi i forbindelse med implementering af geotermi og affaldskraftvarme.

14 10 2. PROJEKTANSVARLIG Interessenter og projektansvarlige er som følger: Boligselskabet Sct. Jørgen Boligselskabet Viborg Løgstrup Varmeværk Overlund Fjernvarme Skals Kraftvarmeværk Stoholm Fjernvarmeværk Viborg Fjernvarme Viborg Kraftvarme Interessenterne deltager i projektarbejdet gennem deltagelse i en styregruppe samt en teknikgruppe. Parterne forventer at danne et fælles driftsselskab der skal eje og drive geotermianlægget i Kvols med tilhørende transmissionsledninger. For spørgsmål vedrørende projektforslaget kan projektgruppens rådgiver kontaktes: Claus Røgild Projektleder Rambøll Danmark A/S Prinsensgade Aalborg Direkte Mobil mailto:cur@ramboll.dk

15 11 3. FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING De deltagende værker har i dag alle produktionsanlæg, som er godkendte i henhold til Varmeforsyningsloven. Projektforslaget udarbejdes iht. varmeforsyningslovens bestemmelser, Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 347 af 17. maj 2005 samt Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr af 13. december Kommunernes varmeplanlægning sker således i dag gennem godkendelse af projektforslag. Kommunen skal i forbindelse med sagsbehandlingen af projektforslag for kollektive varmeforsyningsprojekter bl.a. sikre, at projekterne er udformet i overensstemmelse med forudsætningerne i ovenstående lovgivning, samt at det valgte projekt, er det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige. Projektforslaget og herunder etableringen af det geotermiske anlæg til fremstilling af varme til de deltagende varmeforsyningsselskaber, vurderes at være i overensstemmelse med forudsætningerne i ovenstående lovgivning omkring brændselsvalg mv. Som det fremgår af de samfundsøkonomiske beregninger, vil en gennemførelse af projektet medføre store samfundsøkonomiske besparelser uanset om det planlagte affaldskraftvarmeanlæg ved Kjellerup opføres.

16 12 4. FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING 4.1 VVM-pligt Projektet vurderes at være omfattet af følgende punkter på VVM-bekendtgørelsens 1 bilag 2: 2. Udvindingsindustrien c) Dybdeboringer, herunder geotermiske boringer 3. Energiindustrien a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger. Opførelsen på bilag 2 medfører at der skal udarbejdes en VVM-screening, som danner baggrund for myndighedens afgørelse af, om projektet vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger og dermed er omfattet af krav om VVM-redegørelse. Såfremt dette er tilfældet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse af projektet, før plangrundlaget og dermed den endelige godkendelse af projektet kan realiseres. 4.2 Strategisk miljøvurdering Såfremt opførelsen af det geotermiske anlæg vil være omfattet af lokalplanpligt, vurderes det, at denne plan er omfattet af reglerne om miljøvurdering af planer og programmer 2, da projektet er omfattet af følgende punkter i lovens bilag 4: 2. Udvindingsindustrien d) Dybdeboringer, herunder geotermiske boringer 3. Energiindustrien a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger. Dette indebærer, at der som minimum skal udarbejdes en screening efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ud fra denne screening vurderer myndigheden, om der er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering af planen. En sådan miljøvurdering vil forløbe parallelt med arbejdet med lokalplanen. 4.3 Lokalplan/landzonetilladelse Området er ikke omfattet af en eksisterende lokalplan. Inden etableringen af anlægget skal det afklares, om der kræves lokalplan eller landzonetilladelse. Opnåelse af landzonetilladelse vil tage kortere tid en lokalplan. Landzonetilladelsen kan kombineres med lokalplanlægningen gennem den såkaldte bonus-virkning. 4.4 Indvindingstilladelser og koncession. I forbindelse med en ændring af Energistyrelsens praksis omkring tildeling af tilladelse til indvinding og opnåelse af koncession til udnyttelse af det geotermiske potentiale, har Viborg Geotermi fremsendt fornyet ansøgning til Energistyrelsen den 1. december Ansøgningen er fremsendt og opfylder de stillede krav til oplysningsmaterialet, med få undtagelser som anført af Energistyrelsen den 12. januar Der er fremsendt en projektspecifik ansøgning og redegørelse indeholdende: Baggrund Forretningsplan Energipolitiske målsætninger Projektmål Operatør 1 BEK nr 1335 af 06/12/ Lovbekendtgørelse nr 936 af 24. Sep 2009

17 13 Ansøgning bestående af: Kontakt og finansielle oplysninger på projektdeltagere Ejerforhorld Operatør Selskabsform Oplysninger om selskabernes erfaring inden for energiproduktion og distribution. Beskrivelse af selskabernes tekniske kapacitet Kort over koncessionsområde Arbejdsprogram Beskrivelse af geologiske forhold Eksisternde fjernvarmeforsyning. Ansøgningen vil blive færdigbehandlet i løbet af 1. kvartal 2011, hvorefter Viborg Geotermi forventes at opnå en efterforskningstilladelse.

18 14 5. FORUDSÆTNINGER Projektforslagets forudsætninger tager udgangspunkt i Energistyrelsens seneste forudsætninger for samfundsøkonomiske analyse dateret april 2010, suppleret med efterfølgende konkrete forudsætninger for de deltagende værker. 5.1 Fastlæggelse af forsyningsområder Værkernes eksisterende forsyningsområder berøres ikke ved gennemførelse af projektet. Varmegrundlaget i projektet er ved projektets start i år 2012 opgjort til MWh/år. Det angivne varmebehov er endvidere korrigeret til normalåret. Endvidere gennemføres der en række følsomhedsberegninger, hvor varmebehovet ændres. Der gennemføres følgende følsomhedsberegninger for varmebehovet: Reduktion af varmebehov pålagte energibesparelser for perioden Energibesparelserne indregnes et fradrag på 1,5 % af det foregående års varmebehov. Fra år 2020 til beregningsperioden udløb i 2032 fastholdes varmebehovet på 2020 niveau. En reduktion af varmebehovet i denne størrelsesorden vurderes dog at være forholdsvist urealistisk, da en stor del af energibesparelserne forventes at ske gennem udvidelser af forsyningsområdet og dermed reduktion af olie-, naturgas- og el-behovene i forsyningsområderne. Forøgelse af varmebehovet, svarende til den i bilag 3 angivne udbygningsplan for forsyningsområderne i Viborg, Stoholm og Løgstrup. Forøgelsen af varmebehovet forventes at ske gennem konverteringer af eksisterende individuelt opvarmede boliger til fjernvarme. 5.2 Fastlæggelse af tekniske anlæg I dette afsnit opstilles en oversigt og data for de produktionsanlæg som dels leverer varme til det samlede system og dels de anlæg som har indflydelse på produktionsfordelingerne. Produktionsanlæg Viborg Kraftvarmeværk inkl. spids- og reservelastcentraler Løgstrup Varmeværk Skals Kraftvarmeværk Stoholm Fjernvarmeværk Geotermianlæg ved Kvols Affaldskraftvarmeanlæg ved Kjellerup (L90) Viborg Kraftvarmeværk Viborg Kraftvarmeværk består af et Combined Cycle-kraftvarmeanlæg med tilhørende spids- og reservelast anlæg. Anlæggets hoveddata fremgår af nedenstående tabel

19 15 Kraftvarmeanlæg Brændsel Naturgas Indfyret effekt 130,4 MW gas Varmeeffekt 60,9 MW varme Eleffekt 55,7 MW el Varmevirkningsgrad 46,7% Elvirkningsgrad 42,7% Spids- og reservelastkedler Brændsel Naturgas Indfyret effekt 100 MW gas Varmeeffekt 94 MW varme Varmevirkningsgrad 94,0% Tabel 5.1 Hoveddata for Viborg Kraftvarmeværk Løgstrup Varmeværk Løgstrups produktionsanlæg består af et naturgasfyret motoranlæg suppleret med spids- og reservelastkedler. Anlæggets hoveddata fremgår af nedenstående tabel Kraftvarmeanlæg Brændsel Naturgas Indfyret effekt 8,3 MW gas Varmeeffekt 4,5 MW varme Eleffekt 3,3 MW el Varmevirkningsgrad 54,0% Elvirkningsgrad 39,9% Spids- og reservelastkedler Brændsel Naturgas Indfyret effekt 5,3 MW gas Varmeeffekt 5,5 MW varme Varmevirkningsgrad 103% Tabel 5.2 Hoveddata for Løgstrup Varmeværk Skals Kraftvarmeværk Skals' produktionsanlæg består af et naturgasfyret motoranlæg suppleret med spids- og reservelastkedler. Anlæggets hoveddata fremgår af nedenstående tabel Kraftvarmeanlæg Brændsel Naturgas Indfyret effekt 9,4 MW gas Varmeeffekt 5,3 MW varme Eleffekt 3,7 MW el Varmevirkningsgrad 48,2% Elvirkningsgrad 39,4% Spids- og reservelastkedler Brændsel Naturgas Indfyret effekt 10,1 MW gas Varmeeffekt 10,6 MW varme Varmevirkningsgrad 105% Tabel 5.3 Hoveddata for Skals Kraftvarmeværk

20 Stoholm Fjernvarmeværk Stoholms produktionsanlæg består af et naturgasfyret motoranlæg suppleret med spids- og reservelastkedler. Anlæggets hoveddata fremgår af nedenstående tabel Kraftvarmeanlæg Brændsel Naturgas Indfyret effekt 11,2 MW gas Varmeeffekt 6,0 MW varme Eleffekt 4,8 MW el Varmevirkningsgrad 53,5% Elvirkningsgrad 42,7% Spids- og reservelastkedler Brændsel Naturgas Indfyret effekt 6,2 MW gas Varmeeffekt 6,2 MW varme Varmevirkningsgrad 100% Tabel 5.4 Hoveddata for Stoholm Fjernvarmeværk Geotermianlæg ved Kvols Dybdekurver for det geotermisk reservoir i Kvols.

21 17 Det geotermiske anlæg ved Kvols består af et antal boringer, mellem 2-8 huller, hvor halvdelen af hullerne er indvindingsboringer, den anden halvdel er injektionsboringer. Det oppumpede vand ledes fra boringerne ind i et overfladeanlæg, hvor varme fra det oppumpede vand via varmevekslere overføres til transmissionssystemet. Transmissionssystemet fører varmen videre frem til varmeværkerne. På varmeværkerne blandes vandet fra transmissionssystemet med vandet i værkernes distributionssystem til den temperatur som de enkelte varmeværk leder ud til forbrugerne. Det forventes at det geotermiske vand har en temperatur på ca C, det er derfor ikke nødvendigt at booste det geotermiske vand, idet vandet fra boringen er varmt nok til at gå ud i distributionsnettene direkte. Boringerne forventes at blive ført til en dybde på ca m for at nå de vandførende lag i undergrunden. Boringerne vil blive placeret med en vis udbredelse, for at nå et vandreservoir af en tilstrækkelig størrelse. Det betyder at længden af boringerne forventes at ville variere mellem og meter Transmissionssystem Projektet indeholder også etablering af et transmissionssystem, der forbinder det geotermiske anlæg med varmeværkernes distributionssystemer. Der etableres i alt ca kanalmeter præisoleret rørsystem fra overfladeanlægget i Kvols frem til tilslutningsanlæggene ved de enkelte varmeværker. Det foreløbige trace for transmissionssystemet fremgår af oversigtstegningen i bilag. Endvidere henvises til kap. 6 og bilag 4 for oversigt over berørte lodsejere. Transmissionssystemet udlægges for følgende tryk og temperaturer: 16 bar T frem : 75 C T retur : 35 C På strækningen vil jorddækningen svinge mellem 600 mm til 1200 mm. På strækningen mellem Kvols og Viborg etableres der to afgreningen, en afgrening til Stoholm og en fælles afgrening til Skals og Løgstrup. Transmissionssystem.

22 18 Hoveddimensionerne for transmissionsledningen fremgår af nedenstående tabel: Strækning Dimension Kvols - Viborg DN 300 / DN 350 Afgrening til Stoholm DN 150 Afgrening til Løgstrup og Skals DN200 Løgstrup Skals DN125 Tabel 5.5 Dimensioner for transmissionsledning De angivne dimensioner for transmissionsledningerne er baseret på en effekt fra det geotermiske anlæg på 32 MW. I bilag XX fremgår det foreløbige tracé for transmissionsledningerne Effekter I beregningerne indgår 4 forskellige effekter for det geotermiske anlæg. Der vil i løbet af sensommeren 2011 blive gennemført en prøvepumpning som skal fastlægge hvilken effekt, der kan forventes leveret fra det geotermiske anlæg. De foreløbige undersøgelser viser dog, at der kan forventes en effekt mellem 8 MW og 32 MW. I dette projektforslag gennemføres der derfor beregninger for følgende effekter: 8 MW 16 MW 24 MW 32 MW Endvidere gennemføres der også en tilsvarende række beregninger hvor varmen fra det planlagte affaldskraftvarmeanlæg ved Kjellerup medregnes Affaldskraftvarmeanlæg ved Kjellerup (L90) Det planlagte affaldsfyrede kraftvarmeanlæg ved Kjellerup indgår med følgende data: Affaldskraftvarmeanlægget Brændsel Affald Indfyret effekt 80,0 MW Varmeeffekt 56,6 MW varme Røggaskøling 12,0 MW varme Samlet varmeeffekt 68,6 MW varme Eleffekt 21,6 MW el Varmevirkningsgrad 70,7% Varmevirkningsgrad incl røggaskøler 85,8% Elvirkningsgrad 27,0% Totalvirkningsgrad excl. Røggaskøler 97,7% Totalvirkningsgrad incl. Røggaskøler 112,8% Tabel 5.6 Hoveddata for affaldskraftvarmeværket Affaldskraftvarmeanlæggets effekt/varmebehov deles ligeligt (50:50 fordeling) mellem byerne Viborg og Silkeborg. Affaldskraftvarmeanlægget er planlagt til at brænde tons affald af om året, ved en driftstid på ca timer. Anlæggets varmeproduktion sælges således til Viborg og Silkeborg kraftvarmeværker. Anlæggets elproduktion sælges af affaldsselskabet og indgår således ikke i disse beregninger. Affaldskraftvarmeanlægget er planlagt til kommerciel driftsstart januar 2013.

23 Forsyningsforhold og andre driftsforhold Projektalternativ 1 Reference I dette hovedscenarie fortsætter værkerne med nuværende driftsform, hvilket er ensbetydende med at anlæggene ikke er sammenbundet med transmissionsledninger. Varmen produceres på værkernes gasmotorer og kedler Projektalternativ 1 - scenarier inkl. geotermi Anlæggene bliver i dette scenarie sammenbundet med transmissionsledninger. Det geotermiske anlæg forudsættes idriftsat ultimo Anlæggenes driftsperioder prioriteres ud fra anlæggenes netto varmeproduktionspriser. Netto varmeproduktionspriserne beregnes efter fradrag for elsalg m.m Projektalternativ 2 Reference inkl. affaldskraftvarme I dette hovedscenarie fortsætter værkerne Stoholm, Løgstrup og Skals med nuværende driftsform, hvilket er ensbetydende med at anlæggene ikke er sammenbundet med transmissionsledninger. Anderledes er det for Viborg Kraftvarmeværk, der i dette scenarie modtager varme fra affaldskraftvarmeværket ved Kjellerup. Varmen fra affaldskraftvarmeanlægget vil altid have 1. prioritet Projektalternativ 2 - scenarier inkl. affaldsvarme og geotermi Anlæggene bliver i dette scenarie sammenbundet med transmissionsledninger. Det geotermiske anlæg forudsættes idriftsat ultimo Anlæggene driftsperioder prioriteres ud fra anlæggenes netto varmeproduktionspriser, dog har varmen fra affaldskraftvarmeanlægget altid 1. prioritet. Netto varmeproduktionspriserne beregnes efter fradrag for elsalg m.m.

24 20 6. TIDSPLAN FOR ETABLERING Den overordnede tidsplan for projektet ser ud som følger: Myndighedsbehandling og godkendelser Udbud vedr. prøvepumpning og seismik Prøvepumpning og seismik Udarbejdelse af beslutningsgrundlag Beslutning om projektets gennemførelse Udbudsfase Udbud af boreentreprise Udbud af anlægsarbejder mv. Etableringsfase: Etablering Produktionstest Idriftsættelse Aflevering Slutdokumentation Afsluttende kapacitetstest/ et års mangelgennemgang Tabel 6.1 Tidsplan År 2009 År 2010 År 2011 År 2012 År kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

25 21 7. AREALAFSTÅELSE, SERVITUTPÅLÆG M.M. Anlægsarbejderne indeholder etablering af et geotermisk anlæg i Kvols, overfladeanlæg til tekniske installationer i Kvols, samt transmissionsledninger frem til de enkelte værker. Anlæggene og transmissionsledningerne er dels beliggende på/i offentlige og private arealer. Projektet vil berøre i alt ca. 80 lodsejere. Det forventes at der ved forhandling med de private lodsejere kan opnås enighed om midlertidig og i få tilfælde permanent afståelses af de nødvendige arealer til anlæggene. Såfremt der ikke kan opnås frivillige aftaler vil det være nødvendigt at ekspropriere iht. varmeforsyningsloven. Derfor skal Viborg kommune i forbindelse med godkendelse af nærværende projektforslag godkende og acceptere at der gennemføres ekspropriation efter varmeforsyningsloven, i det omfang der ikke kan opnås en frivillig aftale. I forbindelse med prøveboringen vil der blive indledt forhandling med den berørte lodsejere i løbet af maj / juni Dette vil berøre én lodsejer og der skal midlertidigt afstås ca m² jord til arbejdsarealer, adgangsveje mv. Udviser prøvepumpningen et positivt resultat vil der efterfølgende være behov for areal erhvervelse til de permanente anlæg svarende til ca m² landbrugsjord til indvindings- og overfladeanlægget. Der vil endvidere være behov for arealerhvervelser til 2 pumpestationer i forbindelse med transmissionssystemet. Arealbehovet her er i alt ca m². Pumpestationerne placeres som vist på bilag 2. Erstatninger i forbindelse med anlægget vil følge Landsaftalen for anbringelse af vandforsyningsog spildevandsanlæg i landbrugsjord indgået mellem landboorganisationerne og ledningsejerne. Lodsejerne vil blive kompenseret for strukturskade og afgrødetab i forbindelse med gennemførelse af anlægsarbejder og seismiske målinger. Erstatningen beregnes i henhold til taksterne fastlagt i landsaftalen og vil være opdelt som følger: Servituterstatninger for ledningsanlæg. 4 meter i bredden pr. løbende meter tracé. Strukturskadeerstatning for et 12 meter bredt bælte i forbindelse med ledningsanlæg og et 8 meter bredt bælte i forbindelse med de seismiske målinger. Afgrødeerstatningen afregnes for de berørte arealer. Individuelle erstatninger for læbælter, gener mv. Efter arbejdets gennemførelse gruppes og harves landbrugsarealer for at undgå efterfølgende gener som følge af kørsel på arbejdsarealerne. Forhandlinger med øvrige berørte lodsejer er planlagt til at finde sted i perioden maj/juni oktober / november 2011 I bilag 5 fremgår listen med berørte lodsejere, endvidere ses traceet for trans missionsledningen. Transmissionsledningens endelige trace er ikke fastlagt, der er derfor indlagt et bælte hvori traceet kommer til at ligge. De berørte Lodsejere er nævnt i bilag.

26 22 8. REDEGØRELSE FOR PROJEKTANSØGERS FORHAND- LINGER MED, HERUNDER EVT. UDTALELSER FRA, BERØRTE FORSYNINGSSELSKABER, VIRKSOMHEDER M.FL. Der er ikke gennemført forhandlinger med andre parter eller indhentet udtalelser fra de berørte forsyningsselskaber. Der gennemføres forhandling med private lodsejere i foråret 2010 om afståelse af arealer til de tekniske anlæg og med offentlige og private lodsejere i forbindelse med gennemførelse af de seismiske målinger. Forhandlinger med de ca. 80 berørte lodsejere i forbindelse med etablering af det geotermiskeanlæg og transmissionsledninger mv. forventes gennemført i perioden november marts 2012.

27 23 9. ENERGI OG MILJØMÆSSIG VURDERING Indeværende afsnit behandler de miljømæssige aspekter ved at gennemfører projektet. Dette er opdelt i de 2 projektalternativer med og uden affald og alle 4 størrelser for geotermianlægget er desuden belyst og sammenlignet med referencen uden geotermi. 9.1 Projektalternativ 1 Som tidligere nævnt afspejler projektalternativ 1 situationen som den er i dag. Dvs. uden affaldsforbrændingsanlægget i Kjellerup. Som nedenstående tabel viser, vil der være betydelige mindre udledninger ved at gennemføre projektet end der er ved referencen. Dette skyldes at fossile brændsler (naturgas) erstattes med vedvarende energi fra det geotermiske anlæg. Projektfordelen for det store 32 MW anlæg er 63 % mindre udledning (CO 2 ækvivalenter). Emissioner NUV Reference 1 8 MW 16 MW 24 MW 32 MW SO2-emission kg NOx-emission kg CO2-ækvivalente emissioner Tons Tabel 9.1 Emissioner projektalternativ 1 Projekt fordel Reference 1 8 MW 16 MW 24 MW 32 MW SO2-emission - 17% 35% 50% 62% NOx-emission - 29% 45% 57% 68% CO2-ækvivalente emissioner - 18% 36% 50% 63% Tabel 9.2 Projektfordel projektalternativ 1 Alternativ 1 - CO 2 ækv. udledninger Tons Scenario - Ref 1 Scenario - Alt 1 8 MW Scenario - Alt 2 16 MW Scenario - Alt 3 24 MW Scenario 1-32 MW ÅR Figur 9.1 CO 2 udledninger projektalternativ 1 Som det ses af ovenstående figur er udledningerne for de forskellige størrelser på det geotermiske anlæg næsten konstante gennem hele beregningsperioden, hvilket skyldes at det er valgt at fastholde et konstant varmebehov i grundscenariet. Dog er der et stort fald hvert år når de forskellige anlægsstørrelser holdes op mod referencen. I den efterfølgende varighedskurve ses hvorledes varmebehovene dækkes af de forskellige produktionsformer ved et geotermisk anlæg på 32 MW.

28 24 Varighedskurve med produktion - Scenarie 4 - MW Akkumuleringstank Naturgas Geotermi Affald Varmebehov Timer Figur 9.2 Varighedskurve for projektalternativ 1 med 32 MW geotermi anlæg Det lyseblå område der ligger over kurven for varmebehov angiver, at de MWh der er produceret til akkumuleringstankene, det lyseblå felt der ligger under kurven for varmebehovet angiver den varmemængde som bliver afgivet fra akkumuleringstankene. 9.2 Projektalternativ 2 Projektalternativ 2 viser situationen hvis/når affaldsforbrændingsanlægget i Kjellerup bliver taget i brug. Som der ses af de nedenstående tabeller er der også her en betydelig miljømæssig gevinst ved gennemførelse af projektet, dog ikke så stor procentvis fordel som ved alternativ 1. Dette skyldes, at en stor del af udledningerne i alternativ 1 stammer fra naturgas, som i alternativ 2 allerede er blevet delvist erstattet af varme fra affaldsforbrændingsanlægget i referencen. Desuden vil geotermianlægget ikke opnå helt så mange driftstimer når affaldsanlægget kommer i drift. Emissioner NUV Reference 2 8 MW inkl affald 16 MW inkl affald 24 MW inkl affald 32 MW inkl affald SO2-emission kg NOx-emission kg CO2-ækvivalente emissioner Tons Tabel 9.3 Emissioner projektalternativ 2 Projekt fordel Reference 2 8 MW inkl affald 16 MW inkl affald 24 MW inkl affald 32 MW inkl affald SO2-emission 4% 7% 10% 11% NOx-emission 37% 50% 59% 65% CO2-ækvivalente emissioner 29% 50% 65% 74% Tabel 9.4 Projektfordel projektalternativ 2

29 Alternativ 2 - CO2 ækv. udledninger Tons Scenario - Refence 2, affald Scenario - Alt 2 8 MW Scenario - Alt 2 16 MW inkl affald Scenario - Alt 3 24 MW inkl affald Scenario - Alt 4 32 MW inkl affald ÅR Figur 9.3 CO 2 udledninger projektalternativ 2 Ovenstående figur viser udledningen fordelt på de enkelte år. Faldet fra skyldes at affaldsanlægget kommer i kommerciel drift fra januar Endvidere ses det af ovenstående figur at udledninger for de forskellige størrelser på det geotermiske anlæg næsten konstante gennem hele beregningsperioden, hvilket skyldes at det er valgt at fastholde et konstant varmebehov i grundscenariet. Dog er der et stort fald hvert år når de forskellige anlægsstørrelser holdes op mod referencen. 140 Varighedskurve med produktion - scenarie 4 med affald Akkumuleringtank Naturgas Geotermi Affald Varmebehov Figur 9.4 Varighedskurve for projektalternativ 2 med 32 MW geotermi anlæg og affaldsvarme

30 26 Som det fremgår af ovenstående kurve vil størstedelen af varmen komme fra affaldsvarmeværket og det geotermiske anlæg. Beregningen er udført således at den varme der kommer fra affaldsanlægget har første prioritet og skal afsættes før de øvrige produktionsanlæg begynder at levere varme. Og som nævnt under projektalternativ 1 er de lyseblå områder der ligger over kurven for varmebehov angiver at de MWh der er produceret til akkumuleringstankene, det lyseblå felt der ligger under kurven for varmebehovet angiver den varmemængde som bliver afgivet fra akkumuleringstankene.

31 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING For at belyse de mulige konsekvenser ved gennemførelse af projektet er der foretaget en række samfundsøkonomiske beregninger, der tager udgangspunkt i de 2 referencer. Desuden er alle 4 anlægsstørrelser analyseret for på den måde at kunne klarlægge hvilken der er den mest optimale. Som nævnt under forudsætninger tages der udgangspunkt i energistyrelsens vejledning på området Projektalternativ 1 Projektalternativ 1 er situationen uden affaldsanlægget og som det ses af nedenstående tabeller vil alle anlæg medføre lavere samfundsøkonomiske omkostninger end referencen og de sparede omkostninger ligger mellem 79 mill. kr. og 457 mill. kr. afhængigt af størrelsen af det geotermiske anlæg set over den 20-årige periode, hvilket giver en samfundsøkonomisk besparelse på ca. 20 % ved valg af det største anlæg. Samfundsøkonomi Reference 1 8 MW 16 MW 24 MW 32 MW Leverance GWh Brændselsomkostninger Mio. kr Elsalg Mio. kr Miljøomkost Mio. kr CO2 kvote omkostninger Mio. kr Drift og vedligeholdelse Mio. kr Afgiftsforvridning Mio. kr Kapital Mio. kr I alt Mio. kr Tabel 10.1 Samfundsøkonomisk opsummering projektalternativ 1 Projekt fordel Reference 1 8 MW 16 MW 24 MW 32 MW Brændselsomkostninger 17% 35% 50% 63% Elsalg 16% 33% 49% 62% Miljøomkost 29% 45% 57% 68% CO2 kvote omkostninger 18% 36% 50% 63% Drift og vedligeholdelse -10% -18% -23% -28% Afgiftsforvridning 17% 36% 50% 63% Kapital -132% -177% -215% -249% I alt 4% 11% 16% 21% Tabel 10.2 Projektfordel projektalternativ 1 i forhold til referenceanlægget

32 28 Samfundsøkonomiske omkostninger Alternativ Mio Kr Scenario - Ref 1 Figur 10.1 Samfundsøkonomiske omkostninger. 0 Scenario - Alt 1 8 MW Scenario - Alt 2 16 MW Scenario - Alt 3 24 MW Som der ses af ovenstående graf vil alle scenarier give en samfundsøkonomisk fordel. Scenario - Alt 4 32 MW Samfunds økonomiske omk Projektalternativ 2 Projektalternativ 2 viser situationen når affaldsforbrændingsanlægget i Kjellerup bliver taget i brug. Som der ses af nedenstående tabel giver alle scenarier lavere samfundsøkonomiske omkostninger end referencen, og jo større det geotermiske anlæg bliver, jo større bliver besparelsen. Samfundsøkonomi Reference 2 8 MW inkl affald 16 MW inkl affald 24 MW inkl affald 32 MW inkl affald Leverance GWh Brændselsomkostninger Mio. kr Elsalg Mio. kr Miljøomkost Mio. kr CO2 kvote omkostninger Mio. kr Drift og vedligeholdelse Mio. kr Afgiftsforvridning Mio. kr Kapital Mio. kr I alt Mio. kr Tabel 10.3 Samfundsøkonomisk opsummering projektalternativ 2 Projekt fordel Reference 2 8 MW inkl affald 16 MW inkl affald 24 MW inkl affald 32 MW inkl affald Brændselsomkostninger 31% 56% 73% 84% Elsalg 28% 54% 73% 84% Miljøomkost 49% 67% 79% 87% CO2 kvote omkostninger 33% 58% 75% 85% Drift og vedligeholdelse -6% -11% -13% -15% Afgiftsforvridning 21% 36% 47% 54% Kapital -132% -177% -215% -249% I alt 2% 5% 7% 8% Tabel 10.4 projektfordel projektalternativ 2 i forhold til referenceanlægget

33 29 Samfundsøkonomiske omkostninger Alternativ Mio Kr Scenario - Ref 2 inkl affald Scenario - Alt 1 8 MW inkl affald Scenario - Alt 2 16 MW inkl affald Figur 10.2 Samfundsøkonomiske omkostninger for projektalternativ 2. Scenario - Alt 3 24 MW inkl affald Scenario - Alt 4 32 MW inkl affald Samfunds økonomiske omk Som det ses af ovenstående figur, ligger den samfundsøkonomiske besparelse mellem 29 mill. kr. og 136 mill. kr. afhængig af størrelsen af det geotermiske anlæg. Som tidligere nævnt vil den samfundsøkonomiske besparelse bliver endnu større når projektalternativ 2 holdes op mod driftssituationen som den er på nuværende tidspunkt (referencen i projektalternativ 1). Således vil den samfundsøkonomiske besparelse blive mellem 471 mill. kr. og 578 mill. kr. når denne referencesituation anvendes. 11. SELSKABS- OG BRUGERØKONOMISK VURDERING Selskabs- og brugerøkonomisk er der valgt at fokusere på et enkelt nøgletal, den balancerede varmepris hvilket angiver den gennemsnitlige varmepris, der lige akkurat dækker de samlede omkostningerne i løbet af beregningsperioden på 20 år. Forskellen i denne varmepris mellem referencen og scenarierne viser desuden også den for forbrugerne procentvise nedsættelse/forhøjelse af varmeprisen som projektet vil medføre, hvorved påvirkningen på forbrugernes privatøkonomi bliver belyst Projektalternativ 1 Dette er situationen som den ser ud i dag uden affaldsforbrændingsanlægget. Som der ses af nedenstående tabel vil alle scenarier medføre lavere selskabsøkonomiske omkostninger, hvilket igen medføre at den balancerede varmepris falder i alle scenarier.

34 30 Selskabs Scenario økonomisk e omkostnin Projektalternativ 1 Scenario - Ref Scenario - Alt 1 8 MW Scenario - Alt 2 16 MW Scenario - Alt 3 24 MW Scenario - Alt 4 32 MW Tabel 11.1 Selskabsøkonomiske omkostninger - i nuværdi over perioden. Af nedenstående tabel kan ses at den samlede balancerede pris falder fra 562 kr./mwh ned til 378 kr./mwh i scenariet med 32 MW geotermi. Hvilket svarer til en selskabsøkonomisk besparelse på ca. 32 %. Også når der ses på de balancerede varmeproduktionspriser for de enkelte anlæg er der betydelige besparelser ved projektet frem for referencen. Balancerede varmepriser i kr./mwh Reference 1 8 MW 16 MW 24 MW 32 MW Geotermi ViborgCC Viborgkedler affald Viborg samlet m geotermi i scenarie Stoh.motor Stoh.kedler Stoholm samlet m geotermi i scenar Løgst.motor Løgst.kedler Løgstrup samlet m geotermi i scenar Skalsmotor Skalskedler Skals samlet m geotermi i scenarier Samlet, kr./mwh Tabel 11.2 Balancerede varmepriser over 20 år ved alternativ 1 (kr./mwh). Alternativ 1 - Varmepriser 700,00 600,00 500,00 Kr/MWh 400,00 300,00 200,00 Scenario - Ref 1 Scenario - Alt 1 8 MW Scenario - Alt 2 16 MW Scenario - Alt 3 24 MW Scenario 1-32 MW 100,00 0,00 ÅR Figur 11.1 Varmepriser for projektalternativ 1 set over perioden.

35 31 Når der vurderes på varmepriserne år for år ses der et tydeligt fald i alle årene, hvilket angiver et stabilt og validt resultat, i modsætning til hvis faldene kun ses i de fjerntliggende år. 600 Balanceret varmepris Alternativ Kr/MWh Scenario - Ref 1 Scenario - Alt 1 8 MW Scenario - Alt 2 16 MW Scenario - Alt 3 24 MW Scenario - Alt 4 32 MW Balanceret varmepris Figur 11.2 Balancerede varmepris for alle scenarier i projektalternativ Projektalternativ 2 Projektalternativ 2 viser situationen hvis/når affaldsforbrændingsanlægget i Kjellerup bliver taget i brug. Og som det ses af nedenstående 2 tabeller giver alle scenarier lavere omkostninger og en lavere balanceret varmepris end referencen. Selskabs Scenario økonomisk e omkostnin Projektalternativ 2 Scenario - Ref 2 inkl affald Scenario - Alt 1 8 MW inkl affald Scenario - Alt 2 16 MW inkl affald Scenario - Alt 3 24 MW inkl affald Scenario - Alt 4 32 MW inkl affald Figur 11.3 Selskabs økonomiske omkostninger i nuværdi over perioden.

36 32 Balancerede varmepriser i kr./mwh Reference 2 8 MW inkl affald 16 MW inkl affald 24 MW inkl affald 32 MW inkl affald Geotermi ViborgCC Viborgkedler affald Viborg samlet m geotermi i scenarie Stoh.motor Stoh.kedler Stoholm samlet m geotermi i scenar Løgst.motor Løgst.kedler Løgstrup samlet m geotermi i scenar Skalsmotor Skalskedler Skals samlet m geotermi i scenarier Samlet, kr./mwh Tabel 11.3 Balancerede varmepriser over 20 år ved alternativ 2 (kr/mwh). Scenariet med 8 MW ligger dog tæt på referencen, specielt for Viborgs vedkommen og når der vurderes på varmeprisen år for år ses det, at denne ligge meget tæt på referencen i første årrække, hvorfor det er noget usikkert om dette anlæg vil være selskabsøkonomisk fordelagtigt. Desuden kan der udledes det samme som i projektalternativ 1, at jo større anlæg jo mere fordelagtig selskabs- og brugerøkonomi. 700 Alternativ 2 - Varmepriser Kr/MWh Scenario - Refence 2, affald Scenario - Alt 2 8 MW Scenario - Alt 2 16 MW inkl affald Scenario - Alt 3 24 MW inkl affald Scenario - Alt 4 32 MW inkl affald Figur 11.4 Varmepriser for alternativ 2 set over perioden. Selskabsøkonomisk vil et geotermisk anlæg på 32 MW give en besparelse på omkring 18 % i den balancerede varmepris.

37 Balanceret varmepris Alternativ Kr/MWh Scenario - Ref 2 inkl affald Scenario - Alt 1 8 MW inkl affald Figur 11.5 Balancerede varmepriser for projektalternativ 2. Scenario - Alt 2 16 MW inkl affald Scenario - Alt 3 24 MW inkl affald Scenario - Alt 4 32 MW inkl affald Balanceret varmepris Set i forhold til den nuværende driftssituation (reference 1 i projektalternativ 1) er besparelsen væsentlig større ca. 200 kr./mwh i den balancerede varmepris eller ca. 35 %. 12. FØLSOMHEDSBEREGNINGER I dette afsnit opstilles en række følsomhedsberegninger som skal vise hvor stabilt projektalternativerne er i forhold til referenceanlæggene. Der opstilles følsomhedsberegninger for følgende: Ændring af varmebehov, konvertering af individuelle områder til fjernvarme jf. udbygningsplan i bilag 3 Ændring af varmebehov, gennemførelse af energibesparelser Ændring af varmebehov, ovenstående to følsomhedsberegninger slået sammen. Ændring af elpriser ± 20% Ændring af brændselspriser ± 20% Ændring af investering ± 20% 12.1 Ændring af behov I dette afsnit opstilles konsekvenserne af ændringer i varmebehovene. Som nævnt ovenstående analyseres følende: Forøgelse af varmebehovet, svarende til den i bilag 3 angivne udbygning plan for forsyningsområderne i Viborg, Stoholm og Løgstrup. Varmebehov grundberegning pålagte energibesparelser for perioden For energibesparelserne indregnes et fradrag på 1,5 % af det foregående års varmebehov. Fra år 2020 til beregningsperioden udløb i 2031 fastholdes varmebehovet på 2020 niveau. Endvidere udføres der en følsomhedsberegning hvor de to ændringer lægges sammen i en følsomhedsberegning.

38 Projektalternativ 1 Dette alternativ består af, som nævnt før, de nuværende produktionsanlæg samt geotermianlægget i de 4 forskellige størrelser. Samfundsøkonomi - projektalternativ 1 Følsomhed - ændret varmebehov mio. kr Reference 1 8 MW geotermi 16 MW geotermi 24 MW geotermi 32 MW geotermi Grundberegning udvidet forsyningsområde ,5% besparelser udvidet forsyningsområde & 1,5 % besparelser Figur 12.1 Samfundsøkonomi for ændring af varmebehov og energibesparelser for projektalternativ 1 Som det ses af ovenstående figur, er der stadig stor forskel mellem referencen og scenarierne selv om varmeforbruget ændres væsentligt både i nedadgående og opadgående retning. Og Tendensen er den samme som fundet i grundberegningerne, hvor det største geotermianlæg giver de mindste samfundsøkonomiske omkostninger.

39 35 Balancerede varmepriser projekt alternativ 1 Følsomhed - ændret varmebehov Kr/MWh Reference 1 8 MW geotermi 16 MW geotermi 24 MW geotermi 32 MW geotermi Grundberegning udvidet forsyningsområde ,5% besparelser udvidet forsyningsområde & 1,5 % besparelser Figur 12.2 Balancerede varmepriser for ændring af varmebehov for projektalternativ 1 Den balancerede varmepris er mindre påvirkelig end de samfundsøkonomiske omkostninger, men trenden er stadig den samme som i grundberegningerne, at det største geotermianlæg giver den laveste balancerede varmepris Projektalternativ 2 Dette Projektalternativ består af de nuværende produktionsanlæg, et affaldsanlæg der begynder produktion i 2014 og som ligger som grundlast i alle scenarierne, samt de 4 forskellige geotermianlæg.

40 36 Samfundsøkonomi - projektalternativ 2 Følsomhed - ændret varmebehov mio. kr Reference 2 8 MW geotermi & affald 16 MW geotermi & affald Figur 12.3 Samfundsøkonomi for ændring af varmebehov for projektalternativ 2 24 MW geotermi & affald 32 MW geotermi & affald Grundberegning udvidet forsyningsområde ,5% besparelser udvidet forsyningsområde & 1,5 % besparelser Som i grundberegninger, så er tendensen for samfundsøkonomien den samme ved ændringer af varmeforbruget i både op- og nedadgående retning. Det største geotermianlæg er stadig det mest attraktive og sammenlignes der med projektalternativ 1, ses det, at de samfundsøkonomiske omkostninger er mindre når også affaldsanlægget er koblet på systemet. Balancerede varmepriser projekt alternativ 2 Følsomhed - ændret varmebehov Kr/MWh Reference 2 8 MW geotermi & affald 16 MW geotermi & affald 24 MW geotermi & affald 32 MW geotermi & affald Grundberegning udvidet forsyningsområde ,5% besparelser udvidet forsyningsområde & 1,5 % besparelser Figur 12.4 Balancerede varmepriser for ændring af varmebehov for projektalternativ 2 Ved en sammenligning af de balancerede varmepriser ses samme tendens som ved projektalternativ 1, at det største anlæg giver den laveste balancerede varmepris. Som det fremgår af ovenstående kurver vil ændringerne i varmebehov og gennemførelse af energi besparelser ikke medfører de store ændringer i hverken samfundsøkonomi eller selskabs-

41 37 økonomi. Tendensen for samfunds- og selskabsøkonomien er generelt den samme ved gennemførelse af enten udvidelserne og energibesparelserne eller begge, hvilket viser at projektet er robust både mht. til et stigende og et faldende varmesalg.

42 Ændring af elpriser I denne følsomhedsberegning kigges på konsekvenserne ved en ændring af elpriserne med ± 20 %. Der er regnes på konsekvenserne både samfunds og selskabsøkonomisk Projektalternativ Samfundsøkonomi - projektalternativ 1 Følsomhed - ændret elpris mio. kr Reference 1 8 MW geotermi 16 MW geotermi 24 MW geotermi 32 MW geotermi Grundberegning Elpris -20% Elpris +20% Figur 12.5 Samfundsøkonomi for ændring af elpriserne for projektalternativ 1 Ovenstående figur viser at tendensen er den samme både ved en stigning og et fald i elpriserne, dog ses der at der bliver mindre forskel mellem referencen og scenarierne ved en stigende elpris, hvilket skyldes at der sker en højere elproduktion og dermed en større indtægt fra salg af el i referencen end i scenarier, hvorved denne er mere påvirkelig.

43 39 Balancerede varmepriser projekt alternativ 1 Følsomhed - ændret elpris Kr/MWh Reference 1 8 MW geotermi 16 MW geotermi 24 MW geotermi 32 MW geotermi Grundberegning Elpris -20% Elpris +20% Figur 12.6 Balancerede varmepriser for ændring af elpriserne for projektalternativ 1 De balancerede varmepriser viser samme tendens som ved de samfundsøkonomiske beregninger, scenarierne er stadig de mest attraktive selvom elprisen ændres med 20 % i både op- og nedadgående retning. Dog ses der også at referencen er mest følsom overfor ændringer i elprisen Projektalternativ 2

44 40 Samfundsøkonomi - projektalternativ 2 Følsomhed - ændret elpris mio. kr Reference 2 8 MW geotermi & affald 16 MW geotermi & affald Figur 12.7 Samfundsøkonomi for ændring af elpriserne for projektalternativ 2 24 MW geotermi & affald 32 MW geotermi & affald Grundberegning Elpris -20% Elpris +20% Som ved projektalternativ 1, er de større geotermiske anlæg stadig de mest attraktive selvom elprisen og indtægter fra elsalg ændre sig betydeligt. Dog vil en stigning i elprisen medfører at anlæggene med geotermi vil blive samfundsøkonomisk dyre end referencen, til dette skal der bemærkes at en stigning i elprisen, med stor sandsynlighed også vil medføre en stigning naturgaspriserne, hvilket så vil medføre at de samfundsøkonomiske omkostninger vil stige, dog mest for referencen, da der her anvendes mest naturgas.

45 41 Balancerede varmepriser projekt alternativ 2 Følsomhed - ændret elpris Kr/MWh Reference 2 8 MW geotermi & affald 16 MW geotermi & affald 24 MW geotermi & affald 32 MW geotermi & affald Grundberegning Elpris -20% Elpris +20% Figur 12.8 Balancerede varmepriser for ændring af elpriserne for projektalternativ 2 Selskabsøkonomisk ses der ikke samme følsomhed overfor elpriserne som der ses samfundsøkonomisk og alle scenarier er stadig attraktive i forhold til referencen. Generelt vil en stigning i elpriserne betyde at især de samfundsøkonomiske besparelserne ved gennemførelse af projektet vil blive mindre som følge af en væsentligt større elindtægt i referencerne, da der ikke produceres el på det geotermiske anlæg. Omvendt vil et fald i elpriserne betyde at projektet vil blive mere attraktivt i forhold til referencerne Ændring af brændselspriser I denne følsomhedsberegning kigges på konsekvenserne ved en ændring af brændselspriserne med ± 20 %. Der er regnes på konsekvenserne både samfunds og selskabsøkonomisk Projektalternativ 1

46 42 Samfundsøkonomi - projektalternativ 1 Følsomhed - ændret brændselspris mio. kr Reference 1 8 MW geotermi 16 MW geotermi 24 MW geotermi 32 MW geotermi Grundberegning Brændselspris -20% Brændselspris +20% Figur 12.9 Samfundsøkonomi for ændring af brændselspriser for projektalternativ 1 Et fald i brændselspriserne vil gøre referencen mere attraktiv i forhold til scenarierne, men der ses stadig, ved en ændring på 20 %, at scenarierne giver mindre samfundsøkonomiske omkostninger, dog ligger det lille geotermianlæg (8 MW) over referencen ved et fald i brændselspriserne. 700 Balancerede varmepriser projekt alternativ 1 Følsomhed - ændret brændselspris Kr/MWh Reference 1 8 MW geotermi 16 MW geotermi 24 MW geotermi 32 MW geotermi Grundberegning Brændselspris -20% Brændselspris +20% Figur Balancerede varmepriser for ændring af brændselspriser for projektalternativ 1

47 43 Ved de balancerede varmepriser ses samme tendens som i de samfundsøkonomiske omkostninger, at referencen ved et fald i brændselspriserne nærmer sig alternativerne, dette dog ikke så tydeligt som samfundsøkonomisk Projektalternativ Samfundsøkonomi - projektalternativ 2 Følsomhed - ændret brændselspris mio. kr Reference 2 8 MW geotermi & affald 16 MW geotermi & affald 24 MW geotermi & affald Figur Samfundsøkonomi for ændring af brændselspriser for projektalternativ 2 32 MW geotermi & affald Grundberegning Brændselspris -20% Brændselspris +20% I ovenstående figur ses samme tendens som ved ændring i elpriserne, at referencen nærmer sig scenarierne ved et fald i brændselspriserne, idet scenarierne indeholder et omkostningsfrit brændsel og derved ikke påvirkes at hverken stigende eller faldende priser. Som det ses vil et fald i brændselspriserne betyde at de samfundsøkonomiske omkostninger i referencen vil være under alternativerne.

48 44 Balancerede varmepriser projekt alternativ 2 Følsomhed - ændret brændselspris Kr/MWh Reference 2 8 MW geotermi & affald 16 MW geotermi & affald 24 MW geotermi & affald 32 MW geotermi & affald Grundberegning Brændselspris -20% Brændselspris +20% Figur Balancerede varmepriser for ændring af brændselspriser for projektalternativ 2 Ændringerne i brændselspriser har generelt samme trend som ændringerne i elpriserne. Et fald i brændselspriserne vil som det fremgår af ovenstående graf betyde at projektalternativerne ikke er attraktive Ændring af investering I denne følsomhedsberegning kigges på konsekvenserne ved en ændring af investeringerne med ± 20 %. Der er regnes på konsekvenserne både samfunds og selskabsøkonomisk Projektalternativ 1

49 45 Samfundsøkonomi - projektalternativ 1 Følsomhed - ændret investering mio. kr Reference 1 8 MW geotermi 16 MW geotermi 24 MW geotermi 32 MW geotermi Grundberegning Investering -20% Investering +20% Figur Samfundsøkonomi for ændring af investeringerne for projektalternativ Balancerede varmepriser projekt alternativ 1 Følsomhed - ændret investering Kr/MWh Reference 1 8 MW geotermi 16 MW geotermi 24 MW geotermi 32 MW geotermi Grundberegning Investering -20% Investering +20% Figur Balancerede varmepriser for ændring af investeringerne for projektalternativ Projektalternativ 2

50 46 Samfundsøkonomi - projektalternativ 2 Følsomhed - ændret investering mio. kr Reference 2 8 MW geotermi & affald 16 MW geotermi & affald 24 MW geotermi & affald 32 MW geotermi & affald Grundberegning Investering -20% Investering +20% Figur Samfundsøkonomi for ændring af investeringerne for projektalternativ 2

51 47 Balancerede varmepriser projekt alternativ 2 Følsomhed - ændret investering Kr/MWh Reference 2 8 MW geotermi & affald 16 MW geotermi & affald 24 MW geotermi & affald 32 MW geotermi & affald Grundberegning Investering -20% Investering +20% Figur Balancerede varmepriser for ændring af investeringerne for projektalternativ 2 En ændring af investeringerne er ikke noget der vil påvirke projektet og ovenstående 4 figurer viser meget lidt ændringer i de samfundsøkonomiske omkostninger eller de balancerede varmepriser ved ændringer på 20 % i investeringernes størrelse. Generelt kan det konkluderes at de gennemførte følsomhedsberegninger ikke flytter på den samlede økonomi for projektet, hvilket betyder at projektet betragtes som økonomisk stabilt, både samfunds- og selskabsøkonomisk. Der er dog en række forhold som kan påvirke projektet, således at der vil opstå en negativ samfundsøkonomi, det er bla. faldende brændselspriser og stigende elpriser, disse to ting vil medføre at refenceanlægget vil blive meget billigere i drift pga. lavere omkostninger til køb af brændsel og stigende indtægter fra salg af el. Dog viser 8 MW anlægget tendens til at være mindre eller meget lidt rentabelt end referencen ved stigende elpriser eller/og faldende brændselspriser. Derfor kan der udledes at ovenstående afsnit at 16,24 og 32 MW anlæggene er meget stabile i forhold til ændringer i forudsætningerne, idet der med disse følsomhedsberegninger er vist at hverken betydelige ændringer i varmebehov, elpriser, brændselspriser eller investering vil gøre projekterne mindre rentable end referencen.[tekst - Do not delete the following line since it contains a section break.]

52 1 BILAG 1 VARMEBEHOV Tabel 12.1 Varmebehov grundberegning

53 2 Tabel 12.2 Varmebehov for udvidelser

54 3 Tabel 12.3 Varmebehov med energibesparelser

55 4 Tabel 12.4 Varmebehov med udvidelser og energibesparelser

56 5 BILAG 2 OVERSIGTSTEGNING Figur Oversigtstegning.

57 6 BILAG 3 UDBYGNINGSPLAN

58 7 Tabel Udbygningsplan for forsyningsområderne

59 8 BILAG 4 LODSEJERLISTE Viborg Geotermi. Transmissionsledning. Lodsejerliste til varmeforsyningsprojekt. Foreløbigt tracé. Sag: Version: 2 NOTER: 1. Udarbejdet på grundlag af foreløbigt ledningstrace af 13. oktober 2010 VIBORG LANDINSPEKTØRKONTOR I/S 2. Listen er opgjort på ejendomsniveau - d.v.s. samme ejer kan forekomme flere gange hvis vedkommende ejer flere berørte ejendomme EJERLAVSNAVN ELAVSKODE MATRNR ESR_EJDNR SFE_EJDNR EJERNAVN ADRESSE POSTNR_DIST Vorde By, Vorde g Else Marie Stigsen Bavnevej Løgstrup Kølsen By, Vorde c Finn Ogstrup Bavnevej Løgstrup Kølsen By, Vorde t Jørgen Mousten Nielsen Kølsenvej Løgstrup Kølsen By, Vorde a Kølsen Hauris Landvindingslaug c/o Jørgen M. Nielsen Kølsenvej Løgstrup Kølsen By, Vorde t Arne Christensen Lund Brunbankevej Løgstrup Kølsen By, Vorde b Jørgen Nørgaard Nielsen Brunbankevej Løgstrup Viborg Markjorder b Finn Bach Tingvej Viborg Viborg Markjorder ac Energi Viborg Kraftvarme A/S Industrivej Viborg Kølsen By, Vorde o Marianne Villumsen Bavnevej 45A 8831 Løgstrup Fiskbæk By, Fiskbæk l Anders Ove Vestergaard Fiskbækvej Løgstrup Kvols By, Kvols g Karen Eva Simonsen Hedegårdvej Løgstrup Kvols By, Kvols c Christen S. Kuhr Hedegårdvej 2B 8831 Løgstrup Kvols By, Kvols a Bernardus Theodorus J. Nijhuis Sandbækvej Viborg Kvols By, Kvols a Bjarne Mackenhauer Foldbjergvej Viborg Viborg Markjorder ax Viborg Kommune Rødevej Viborg Viborg Markjorder c Viborg Kommune Rødevej Viborg Viborg Markjorder anm Helle Bloch Bach og Frank Hermann Kirkebækvej Viborg Kurgård, Kvols i Ole Nørskov og Lene Olsen Kurgårdvej Løgstrup Kurgård, Kvols q Per Nørskov Kurgårdvej Løgstrup Kvols By, Kvols b Martin Laursen Kvolsvej Løgstrup Vorde By, Vorde i Poul Erik Haubro Kølsenvej Løgstrup Kølsen By, Vorde d Niels Ole Bay Madsen Kølsenvej Løgstrup Kølsen By, Vorde d Rikke Mogensen Søby Toustrupvej Herning Kølsen By, Vorde a Ole Stigsen Kølsenvej Løgstrup Kølsen By, Vorde e Aage Villumsen Kølsenvej Løgstrup Kølsen By, Vorde a Asger Nordestgaard Kristiansen Kølsenvej Løgstrup Rogenstrup By, Fiskbæk a Hanne og Finn Klausen Ravnehøjvej Løgstrup

60 9 Viborg Geotermi. Transmissionsledning. Lodsejerliste til varmeforsyningsprojekt. Foreløbigt tracé. Nr. Rævind Gde., Tårup d Martin Kruse Bach Kirkebækvej Viborg Rogenstrup By, Fiskbæk t Karsten Svendsen Rogenstrupvej Løgstrup Rogenstrup By, Fiskbæk p Jette og Horst Misbauer Rogenstrupvej Løgstrup Rogenstrup By, Fiskbæk f Inger og Aage Christiansen Rogenstrupvej Løgstrup Rogenstrup By, Fiskbæk bs Hans Dalsgaard Romlundvej Løgstrup Rogenstrup By, Fiskbæk i Torben Pedersen Levring Romlundvej Løgstrup Fiskbæk By, Fiskbæk a Poul Gahner Krogsgaard Romlundvej Løgstrup Fiskbæk By, Fiskbæk k Karsten Svendsen Rogenstrupvej Løgstrup Viborg Markjorder a Erik Eigil Christensen Skivevej Viborg Rogenstrup By, Fiskbæk g Verner Jørgensen Østergade Løgstrup Viborg Markjorder eq Bach Byg A/S Tingvej Viborg Rogenstrup By, Fiskbæk i Hanne og Leo Madsen Skivevej Løgstrup Rogenstrup By, Fiskbæk a Charlotte og Torben Kjærsgaard Skivevej Løgstrup Kvols By, Kvols d Mogens Hansen Skivevej Løgstrup Kvols By, Kvols f Børge Jørgensen Skivevej Løgstrup Tårupgård Hgd., Tårup a Bo Meldhede Brun Jensen Skivevej Løgstrup Nr. Rævind Gde., Tårup a Lisbeth Leander Rix Risbankevej Viborg Nr. Rævind Gde., Tårup g Birgitte Thorsted Sparkærvej Viborg Nr. Rævind Gde., Tårup g Peter Ørgaard Thisted Bøgevej Hobro Nr. Rævind Gde., Tårup c Sten Hermansen Sparkærvej Viborg Sdr. Rævind, Tårup d Arnold Hjertmann Frederiksen Riskærvej Viborg Rogenstrup By, Fiskbæk t Per Madsen Stensigvej Løgstrup Rogenstrup By, Fiskbæk t Steen Madsen Ladehøjvej Løgstrup Kølsen By, Vorde i Benny Dreyer Andersen Stensigvej Løgstrup Kølsen By, Vorde c Allyn Hildgard S. Christophersen Stensigvej Løgstrup Kvols By, Kvols Poul Olsen Virksundvej Løgstrup Kvols By, Kvols a Sofie Ringgaard Schøning Katrineparken Viborg Vorde By, Vorde ce Løgstrup Varmeværk AMBA Kølsenvej 14A 8831 Løgstrup Rogenstrup By, Fiskbæk Viborg Kommune Rødevej Viborg Kølsen By, Vorde Viborg Kommune Rødevej Viborg Kurgård, Kvols Viborg Kommune Rødevej Viborg Kvols By, Kvols k Christen S. Kuhr Hedegårdvej 2B 8831 Løgstrup Kølsen By, Vorde m Poul Erik Haubro Kølsenvej Løgstrup Viborg Markjorder dr DUA 1 ApS Tingvej Viborg Viborg Markjorder ds Viborg Kommune Rødevej Viborg Sparkær By, Nr. Borris cz Gitte Bloch Bakkelyvej Viborg

61 10 Viborg Geotermi. Transmissionsledning. Lodsejerliste til varmeforsyningsprojekt. Foreløbigt tracé. Bækkegård, Gammelstrup e Kristian Bækgaard Bækkegårdsvej Stoholm J. Bækkegård, Gammelstrup Jens Heiring Sørensen Enrico Dalgas Vej Viborg Gammelstrup By, Gammelstrup g Vagn Kristensen Bækkegårdsvej Stoholm J. Gammelstrup By, Gammelstrup k Hans Peter Kristensen Bækkegårdsvej Stoholm J. Gammelstrup By, Gammelstrup a Frits Østergaard Stilling Bækkegårdsvej Stoholm J. Gammelstrup By, Gammelstrup h Kurt Søndergaard Birkesøvej Stoholm J. Lundgård Hgd., Gammelstrup ao Ole Øster Madsen Nørremøllevej 19C 8800 Viborg Lundgård Hgd., Gammelstrup am Emma Inga Egebjerg Pedersen Lundgårdsvej Stoholm J. Lundgård Hgd., Gammelstrup bh Lilly Marie Jokumsen Toftumvej Stoholm J. Lundgård Hgd., Gammelstrup bi Niels Haahr Toftumvej Stoholm J. Sparkær By, Nr. Borris b Tage Reinhold Jensen Enrico Dalgas Vej Viborg Bækkegård, Gammelstrup c Egon Ronge Nielsen Bækkegårdsvej 40A 8800 Viborg Sparkær By, Nr. Borris d Jytte Mackenhauer Foldbjergvej Viborg Sparkær By, Nr. Borris d Bernardus Theodorus J. Nijhuis Sandbækvej Viborg Bækkegård, Gammelstrup f Per Mackenhauer Enrico Dalgas Vej Viborg Stoholm, Feldingbjerg p Arne Fisker Ågade 9B 7850 Stoholm J. Stoholm, Feldingbjerg ds Stoholm Fjernvarmeværk Industrivej Stoholm J. Lundgård Hgd., Gammelstrup BaneDanmark Amerika Plads København Ø Skals By, Skals g Skals Kraftvarmeværk A.M.B.A. c/o Kass Svend Jensen Vesterled Skals Skals By, Skals c Skals Kraftvarmeværk A.M.B.A. c/o Kass Svend Jensen Vesterled Skals Skals By, Skals b Bent Jensen Fjordvej Skals Skals By, Skals a Niels Kristiansen Nederhedevej Skals Skals By, Skals a Torben Olesen Vestervænget Skals Kvols By, Kvols i Preben Kristensen Rogenstrupvej Løgstrup Sparkær By, Nr. Borris bi Jytte Mackenhauer Foldbjergvej Viborg Lundgård Hgd., Gammelstrup e Martin Bay Kristensen Ågade 9A 7850 Stoholm Lundgård Hgd., Gammelstrup e Erling Nielsen Søndergade 35, Jebjerg 7870 Roslev Stoholm, Feldingbjerg a Michael Bay Kristenesn Ågade 9A 7850 Stoholm Stoholm, Feldingbjerg kn Michael Bay Kristenesn Ågade 9A 7850 Stoholm Lundgård Hgd., Gammelstrup b DSB Sølvgade København K Lundgård Hgd., Gammelstrup ad Poul Kristian Christensen Søvsø Sct. Mathias Gade 3, kl Viborg Lundgård Hgd., Gammelstrup ad Jens Peder Chistensen Søvsø Åparken Aulum

62 11 Viborg Geotermi. Transmissionsledning. Lodsejerliste til varmeforsyningsprojekt. Foreløbigt tracé. Lundgård Hgd., Gammelstrup ad Karl Johan Kristensen Søvsø Nørregade Stoholm Lundgård Hgd., Gammelstrup ad Niels Ole Christensen Søvsø Alezander Kiellan. V Sulsted Lundgård Hgd., Gammelstrup ø Ole Øster Madsen Nørremøllevej 19C 8800 Viborg Gammelstrup By, Gammelstrup a Boet efter Svend Erik Bøjesen Birksøvej Stoholm Kvols By, Kvols e Mogens Hansen Skivevej Løgstrup Kvols By, Kvols c Karsten Svendsen Rogenstrupvej Løgstrup Kvols By, Kvols d Hans Dalsgaard Romlundvej Løgstrup Fiskbæk By, Fiskbæk o Lone Juhl Rasmussen og Rolf Steen Rasmussen Fiskbækvej Løgstrup Fiskbæk By, Fiskbæk i Poul Erik Lyngsø Bollervej Løgstrup Vorde By, Vorde f Marianne Villumsen Bavnevej 45A 8831 Løgstrup Kølsen By, Vorde k Ole Petersen Levring Kølsenvej Løgstrup Fiskbæk By, Fiskbæk dh Jens Erik Thybo Christensen Sønderdalvej Løgstrup Fiskbæk By, Fiskbæk dh Peter Ove Christensen Herluf Trolles Vej Odense SØ Revision Dato Bemærkning Første version - på grundlag af ledningstrace af Div. mindre justeringer af ledningstrace. Udvidede områder for lodsejerorientering ved krydsning af Fiskbæk Å og ved krydsning af Kølsenvej.

63 12 BILAG 5 FORUDSÆTNINGER Til de samfundsøkonomiske beregninger anvendes Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet - Maj 2009, hvor ikke andet er nævnt. Planperioden løber fra 2011 til Alle beregninger er udført i prisniveau 2010 Som kalkulationsrente er anvendt 6 % Det geotermiske anlæg forudsættes idriftsat primo 2011 I beregningerne er der anvendt følgende gaspriser fra energistyrelsens forudsætningskatalog: for værkerne Stoholm, Skals og Løgstrup er anvendt tabel 5, naturgaspris for fjernvarmeværker. Som gaspris til Viborg Kraftvarmeværk er anvendt tabel 3 (CIFpriser), tillagt Viborg kraftvarmeværks faktiske omkostninger til transmission og distribution af naturgas. For værkerne i Stoholm, Løgstrup og Skals anvendes tabel 5, som indeholder naturgaspriser inkl. transportomkostninger. Begge tabeller findes i Energistyrelsens forudsætningskatalog. Reinvesteringer i eksisterende produktionsanlæg. Viborg Kraftvarmeværk 100 mill. kr. i 2016 Stoholm Varmeværk 5 mill kr. i 2019 Løgstrup Varmeværk 5 mill kr. i 2019 Skals Varmeværk 5 mill kr. i 2019 Som varmepris fra Affaldskraftvarmeværket anvendes tabel 8.1 og 8.2 fra bilag. Affaldsvarmeprisen er inkl. affaldsvarmeafgift og transmissionsbidrag. Affaldsvarmeprisen er i år 2012 indregnet til 286 kr./mwh og i år 2032 udgør affaldsvarmeprisen 237 kr./mwh begge priser er inkl. affaldsvarmeafgift og transmissionsbidrag. Og benyttes både samfunds og selskabsøkonomisk. Investeringer i forbindelse med det geotermiske anlæg fremgår af nedenstående tabel, investeringerne indeholder endvidere omkostninger til etablering af transmissionsledninger fra Kvols og frem til de respektive værker inkl. tilslutningsanlæg på værkerne. 8 MW 149 mill. kr. 16 MW 200 mill. kr. 24 MW 243 mill. kr. 32 MW 282 mill kr.

64 13 BILAG 5 AFFALDSVARMEPRISER Nye tal fra L90, december 2008 (2009 kr.) Affaldsvarmepris baseret på tons kr./gj 41,5 41,3 40,7 40,2 39,6 39,1 38,6 36,3 35,8 35,4 Indeks fra 2008 til ,8 42,6 42,0 41,5 40,9 40,3 39,8 37,5 36,9 36,5 Varmepris er ekskl. Afgift og transport kr./mwh Resulterende affaldsvarmeafgift kr./gj 20,3 20,7 21,0 21,4 21,4 21,4 21,4 21,4 21,4 21,4 Resulterende affaldsvarmeafgift kr./mwh 73,08 74,52 75,6 77,04 77,04 77,04 77,04 77,04 77,04 77,04 Transmissionsbidrag kr./mwh 58,8 57,8 57,1 56,0 55,4 54,6 53,5 52,6 52,0 51,2 Samlet affaldvarmepris inkl. afgift og transport kr./mwh Nye tal fra L90, december 2008 (2009 kr.) Affaldsvarmepris baseret på tons kr./gj 34,9 34,5 34,1 33,7 33,3 32,9 32,5 32,3 31,9 31,5 31,2 Indeks fra 2008 til ,0 35,6 35,2 34,8 34,4 33,9 33,5 33,3 32,9 32,5 32,2 Varmepris er ekskl. Afgift og transport kr./mwh Resulterende affaldsvarmeafgift kr./gj 21,4 21,4 21,4 21,4 21,4 21,4 21,4 21,4 21,4 21,4 21,4 Resulterende affaldsvarmeafgift kr./mwh 77,04 77,04 77,04 77,04 77,04 77,04 77,04 77,04 77,04 77,04 77,04 Transmissionsbidrag kr./mwh 50,4 49,5 48,9 48,2 47,4 46,5 45,9 45,1 44,4 44,4 44,4 Samlet affaldvarmepris inkl. afgift og transport kr./mwh Tabel Affaldsvarmepriser

65 Opdateret oversigtskort (projektforslagets bilag 2) modtaget d. 25. maj 2011

66 Viborg Kommune Teknik&Miljø Planlægger Rasmus Trangbæk Kjærsgaard Rødevej Viborg 29. juni 2011 Sagsnr.: Tlf. direkte: Fax: netplan@naturgas.dk Indsigelse til projektforslag for opførelse af geotermianlæg ved Kvols HMN Naturgas har den 7. juni 2011 modtaget ovennævnte projektforslag i høring. HMN Naturgas har gennemgået projektforslaget, og konstateret, at projektforslaget omhandler 4 forskellige scenarier for valg af størrelse på geotermianlæg. HMN Naturgas I/S Gladsaxe Ringvej 11 DK-2860 Søborg Tlf Vognmagervej 14 DK-8800 Viborg Tlf I henhold til projektbekendtgørelsen bekendtgørelse 1295 af 13. december 2005, kan et projektforslag kun omhandle ét scenarie, som skal behandles og dermed godkendes af Viborg Kommune, idet der henvises til bekendtgørelsens 24. HMN Naturgas mener derfor ikke at Viborg Kommune kan godkende projektforslaget i den foreliggende form. Herrudover skal HMN Naturgas - for god ordens skyld - gøre opmærksom på, at selskabets stillingtagen til et projektforslag vedrørende etablering og udnyttelse af et geotermiprojekt på ingen måde foregriber HMN Naturgas' holdning til et eventuelt kommende projektforslag vedrørende affaldsbaseret varme fra Kjellerup til Viborg (og Silkeborg). Med venlig hilsen Mogens Ditlev Planlægger Netplanlægning HMN Naturgas I/S CVR nr.: EAN nr.:

67 "Svend Aage Bonde (SAB)" :39 To: cc: Subject: Geotermisk anlæg ved Kvols, transmissionsledning til Stoholm Banedanmark journalnr.: Viborg Kommune Plan & Miljø Sct. Mogens Gade Viborg Kommunens sagsnr.: 2011/28636 Banedanmark har gennemlæst det fremsendte projektforslag vedrørende opførelse af et geotermisk fjernvarmeanlæg i Kvols med transmissionsledning til bl.a. Stoholm. Eneste bemærkning er, at den skitserede krydsning med jernbanen Langå-Struer i km ca. 56,2 jf. 21c stk. 2 i Lov om jernbane skal udføres som beskrevet på Banedanmarks hjemmeside under "Ansøgning om ledningsanlæg", se: Den grundlæggende norm om ledningsanlæg på Banedanmarks arealer kan hentes her: Når det endelige projekt foreligger, bedes ansøgningen med tillæg fremsendt til Banedanmark som beskrevet, gerne med henvisning til ovenstående journalnummer. Med venlig hilsen Svend Aage Bonde Ingeniør M.IDA Banedanmark Areal & Miljø Fredensgade 38, Aarhus C T: M: sab@bane.dk Tænk på miljøet, behøver du at printe denne mail?

68 file://c:\documents and Settings\vprak\Lokale indstillinger\temp\notes91fedc\~we... Page 1 of Ang. Projektforslag for opførelse af et geotermisk anlæg. martin bay til: rak :51 Skjul detaljer Fra: "martin bay" <martinbay@familie.tele.dk> Til: <rak@viborg.dk> Til Rasmus Kjærsgård. Historik: Beskeden er besvaret. Jeg bekræfter at jeg fredag den 4. juni 2011 har modtaget dit brev Ang. projektforslag for opførelse af et geotermisk anlæg ved Kvols til varmeforsyningen af Viborg, Skals, Stoholm og Løgstrup. Jeg håber sandelig, at der kun er tale om et forslag. Hvis man vælger en mere direkte linie og dermed en kortere forsyningslinje fra Gammelstrup til Stoholm Fjernvarmeværk, så bliver min ejendom ikke berørt af projektet. Jeg vil opfordre til, at I ser nærmere på området og vælger en løsning, hvor min lille naturperle ikke bliver berørt af jeres pojektforslag! Med venlig hilsen Martin Bay Kristensen Ågade 9 A 7850 Stoholm Telefonnr

69 file://c:\documents and Settings\vprak\Lokale indstillinger\temp\notes91fedc\~we... Page 1 of høring "viborg geotermi Rolf Rasmussen til: rak :51 Cc: plan, "Rolf Rasmussen" Skjul detaljer Fra: "Rolf Rasmussen" <rolf@textra.dk> Til: <rak@viborg.dk> Cc: <plan@viborg.dk>, "Rolf Rasmussen" <rolf@textra.dk> Til viborg kommune, teknik og miljø Jeg ønsker hermed at protestere over det foreliggende matriale, som er for uklart og ubelyst mht. linieføringen, til at kunne danne grundlag for en offentlig høring. Hvordan skal man kunne tage stilling til et projekthvor det er uklart om det skal gå direkte gennem ens dagligstue eller ligge 20 m fra huset, hvilket i øvrigt vil være terræn mæssigt meget besværligt. iøvrigt ligger der en meget fredet gravhøj indenfor samme område. yderligere præcis information imøde ses Med venlig hilsen/best Regards Rolf Rasmussen, Fiskbækvej Løgstrup

70 "Finn Klausen" > :05 To: cc: Subject: Sagsnr: 2011/28636 Projekt Viborg Geotermi I følge det udkast vil trasmissionsleningens komme til at ligge op af Skovlunden hvor vi har jord hvis vi på et tidspunkt vil udstykke. vil det da komme til at berøres os temmelig meget derfor er vi meget skeptisk og meget i mod ledningføring Hilsen Hanne og Finn klausen Ravnehøjvej Løgstrup

71 Bilag nr. 3: Behandling af høringssvar Projekt for geotermisk anlæg ved Kvols til fjernvarmeforsyning af Stoholm, Løgstrup, Skals og Viborg Projektforslaget for Viborg Geotermi har været i en 4 ugers høring hos de berørte parter fra den 6. juni til den 4. juli De berørte parter er HMN Naturgas I/S samt de 90 berørte grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut. Høringssvar I høringsperioden er der kommet 5 høringssvar fra følgende: Nr. Forsyningsselskaber Dato for modtagelse (1) HMN Naturgas I/S Grundejere (2) Banedanmark (3) Martin Bay Kristensen, Ågade 9 A, 7850 Stoholm (4) Rolf Rasmussen, Fiskbækvej 23, 8831 Løgstrup (5) Hanne og Finn Klausen, Ravnehøjvej 3, 8831 Løgstrup Høringssvar fra HMN Naturgas I/S Resumé af høringssvar Administrative bemærkninger HMN Naturgas I/S mener ikke, at Viborg Kommune kan godkende projektforslaget i den foreliggende form, da det omhandler 4 forskellige scenarier for valg af størrelse på geotermianlæg. HMN Naturgas I/S mener, at et projektforslag kun kan omhandle ét scenarie jf. 24 i projektbekendtgørelsen. Det følger af projektbekendtgørelsens 21 nr. 10, at et projektforslag skal indeholde en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Forvaltningen vurderer, at projektforslaget omfatter de scenarier, der er relevante for projektet. Det fremgår af projektbekendtgørelsens 25, at en godkendelse omfatter de for projektforslaget relevante punkter, herunder bl.a. anlæggets kapacitet. Det er et naturgivent vilkår for etablering af geotermiske anlæg, at den præcise varmeressource i undergrunden er ukendt inden en vis realisering af projektet. Forvaltningen vurderer, at ansøgerne sandsynligvis ikke er villige til at foretage meget omkostningstunge prøveboringer uden at være sikre på at få en godkendelse til projektet fra Byrådet. Det fremgår ikke af projektbekendtgørelsens 24, hvor mange scenarier der kan eller skal undersøges i et projektforslag, men i vejledningen til projektbekendtgørelsen står der: Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende et projektforslag, der udviser en dårligere samfundsøkonomi end ét eller flere af de relevante scenarier, der indgår i den samfundsøkonomiske analyse.. Projektforslaget viser, at anlægget ved en kapacitet fra 8 til 32 MW vil udvise en bedre samfundsøkonomi end referencen, hvor anlæggene fortsat drives som i dag. Desuden viser projektforslaget, at jo større kapacitet geotermianlægget kan få, jo bedre bliver samfundsøkonomien. Med henblik på at sikre at godkendelse er i overensstemmelse med projektbekendtgørelsen har Forvaltningen d. 12. juli 2011 kontaktet Energistyrelsen omkring dette forhold. Indstillingen er formuleret på baggrund af Energistyrelsens vejledning herom. Forvaltningen vurderer derfor, at en godkendelse af projektet, der følger ordlyden i indstillingen, vil sikre, at der etableres et anlæg med den bedst mulige samfundsøkonomi. 1

72 Høringssvar fra Banedanmark Resumé af høringssvar Administrative bemærkninger Banedanmark bemærker at anlæggets krydsning med jernbanen Langå-Struer skal følge nærmere regler herom. Bemærkningen vedrører primært forhold ved anlæggenes etablering, som følger efter projektgodkendelsen. Høringssvar fra Martin Bay Kristensen Resumé af høringssvar Administrative bemærkninger Martin B. K. ønsker et ændret ledningstracé, så transmissionsledningen ikke skal gå over hans ejendom. Ansøgerne har oplyst Forvaltningen, at man vil foretage forhandlinger med grundejerne om placering af anlæggene, så alle parter så vidt muligt opnår en god løsning. Høringssvar fra Rolf Rasmussen Resumé af høringssvar Administrative bemærkninger Rolf Rasmussen mener, at ledningstracéet er for uklart og ubelyst i projektforslaget, til at kunne danne grundlag for en høring af de berørte grundejere. Desuden oplyses det, at anlægget vil ligge nær en fredet gravhøj. På baggrund af en elektronisk fil med et foreløbigt ledningstracéet, som ansøgerne har fremsendt, har Forvaltningen udarbejdet kort, der viser ledningsføringen på matrikelkort for specifikke berørte ejendomme. Disse kort er blevet tilsendt 3 berørte grundejere, herunder Rolf Rasmussen, som har ønsket nærmere oplysninger. Endvidere har Forvaltningen sørget for, at projektforslaget og ovennævnte ledningstracé ligger offentligt tilgængeligt på Viborg Kommunes hjemmeside. Høringssvar fra Hanne og Finn Klausen Resumé af høringssvar Administrative bemærkninger Hanne og Finn Klausen er imod ledningstracéet, da det ligger tæt på Skovlunden i Løgstrup. Her ejer de jord, som de ønsker mulighed for på længere sigt at kunne udstykke. Det foreløbige ledningstracé ligger uden for kommuneplanens rammeområder, som vist på nedenstående billede. Men i kommuneplanens byskitser er markerne øst for Skovlunden udpeget som areal til langsigtet byudvikling til boligformål. Det foreløbige ledningstracé følger et læhegn langs boligerne på Skovlunden. Forvaltningen vurderer, at ledningstracéet er hensigtsmæssigt i forhold til hensyn til evt. fremtidige boligudstykninger i området. Planområdet, Teknik- og Miljø/ /RAK 2