Småbørnsundersøgelsen Brugen af døgninstitutioner til små børn

Transkript

1 Småbørnsundersøgelsen 2010 Brugen af døgninstitutioner til små børn

2 Indhold Indhold 2 Indledning 3 Konklusioner 4 Færre småbørnsanbringelser 4 Ændringer på området 4 Udviklingen af antal anbragte mindre børn i alderen 0-6 år 5 Resultater fra småbørnsundersøgelsen Pladser og belægning 9 Målgruppen for døgninstitutionerne 10 Børnenes alder 10 Ændringer på døgninstitutionsområdet 10 Særlige opgaver på døgninstitutionerne 11 Døgninstitutionernes særlige opgaver i forhold til børn og forældre 11 Særlige opgaver, der handler om relationen til forældrene 11 Særlige opgaver med børn, der ikke er anbragt på døgninstitutionen 12 Døgninstitutionernes opgaver i forhold til familieplejere 12 Familieplejere ansat på døgninstitutionen 12 Valg af familieplejere 12 Udslusning til familieplejere 12 Supervision af familieplejere 13 Samarbejdet mellem døgninstitution og familiepleje 13 Metode for undersøgelsen 15 Deltagende døgninstitutioner 15 Udgivet af Socialpædagogerne, november 2010 Foto: Colourbox Oplag: 300 ISBN: Undersøgelsen kan rekvireres hos Socialpædagogernes Landsforbund, Brolæggerstræde 9, 1211 København K, tlf sl@sl.dk

3 Indledning Siden 2004 har Socialpædagogerne årligt foretaget den såkaldte småbørnsundersøgelse, der samler tallene for belægning og antal pladser på døgninstitutioner for små børn. Undersøgelsen for 2010 berører pladser og belægning på 26 døgninstitutioner, der modtager børn i målgruppen 0-7 år (10) og 0-14 år (18). 19 af døgninstitutionerne har også været en del af undersøgelsen de tidligere år, mens syv døgninstitutioner blev inddraget i undersøgelsen for første gang i Undersøgelsen er gennemført i oktober 2010 ved telefoniske samtaler med de 26 døgninstitutioner. Døgninstitutionerne er spurgt ind til deres målgruppe, belægningsprocent og antal pladser. Døgninstitutionerne er også blevet spurgt om en række andre forhold med hensyn til, hvilke børn de får ind, hvilke opgaver de udfører og deres institutionelle rolle og arbejdsopgaver i forhold til familieplejere. Uddybning af metode, se til slut i publikationen. 3

4 Konklusioner Færre småbørnsanbringelser Undersøgelsen viser, at antallet af småbørn, der anbringes på døgninstitution, aldrig har været lavere, siden Socialpædagogerne begyndte at undersøge området i I 2010, på optællingstidspunktet, var antallet af børn på døgninstitutionerne, der modtager børn i alderen 0-7 (10) år, nede på 80 børn. Dette er et fald på 33 børn i forhold til Dette er svarende til et fald i antallet af børn på 29 pct. for hele perioden. I perioden 2009 til 2010 er småbørnsinstitutionerne blevet nednormeret med i alt 12 pladser. Samtidig er belægningsprocenten gået fra 91 pct. i 2009 til 85 pct. i At pladserne til de mindste børn svinder ind, bekræftes ved, at godt halvdelen af de adspurgte døgninstitutioner svarer, at de børn, de modtager, er ældre end tidligere. At de anbragte børn bliver ældre, har bl.a. som konsekvens, at de er langt mere behandlingskrævende og ressourcetunge. At området kommer til at opleve yderligere nedgang må forventes, da to døgninstitutioner, Slagelse Børne- og Ungecenter og Børne- og Ungecenter Guldborgsund, bliver lukket i løbet af Nye tal fra Danmarks Statistik og Ankestyrelsen bekræfter, at antallet af anbragte småbørn på døgninstitution svinder kraftigt ind. Her viser det sig, at der mellem 2000 og 2009 er sket et fald på 35 pct. i antallet af anbringelser på døgninstitution, i alderen 0-6 år. Det samlede antal af familieplejeanbringelser er ligeledes faldet i perioden, dog i en mindre grad. Samlet set er der sket en forskydning, så der i stigende grad anbringes i familiepleje, i stedet for på døgninstitution. Ændringer på området Flere døgninstitutioner påpeger, at de bliver nødt til at nytænke deres tilbud og derfor levere ydelser, der går ud over deres kerneydelse. Dette skyldes, at kommunerne i stigende grad efterspørger fleksible og billigere dagpladser/ambulante tilbud. Godt halvdelen af de adspurgte døgninstitutioner ønsker et øget samarbejde med familieplejerne. Nogle ønsker, at familieplejerne ansættes på døgninstitutionerne. Andre ønsker et tættere samarbejde med familieplejerne, hvor døgninstitutionerne kan gå ind og tilbyde supervision og sparring til familierne. 4

5 Udviklingen af antal anbragte mindre børn i alderen 0-6 år Anbragte mindre børn (efter alder) Kilde: Danmarks Statistik & Ankestyrelsen Over de sidste 10 år har der været et kraftigt fald i antallet af anbragte børn i alderen 0-6 år. I forhold til 2000 blev der anbragt 288 færre børn i 2009, hvilket svarer til en samlet nedgang på 16 pct. I perioden mellem 2000 og 2006 har der været en nedgang i anbringelserne på 23 pct. Med hensyn til perioden 2006 til 2009 kan ses en vækst på 10 pct. hvilket hovedsagelig skyldes et stigende antal anbragte børn i alderen 0-3 år. Anbragte mindre børn (efteranbringelsestype) Kilde: Danmarks Statistik & Ankestyrelsen Som det er blevet slået fast ovenfor, så er der i løbet af de sidste 10 år sket et samlet fald i anbringelserne af børn i alderen 0-6 år. I forhold til typen af anbringelser kan der registres en nedgang i antallet af anbragte børn på døgninstitution. Ligeledes er der sket en samlet nedgang i antallet af familieplejeanbragte børn. I perioden kan der dog registreres en tendens, hvor andelen af anbragte børn i familiepleje er steget i forhold til andelen af anbragte børn på døgninstitution. 5

6

7 Anbragte børn på døgninstitution Kilde: Danmarks Statistik & Ankestyrelsen I 2009 blev der anbragt 300 børn på døgninstitution i alderen 0-6 år, hvilket er en nedgang på 167 børn i forhold til Dette svarer til et fald i anbringelserne med godt 35 pct. i perioden 2000 til Anbragte børn i familiepleje Kilde: Danmarks Statistik & Ankestyrelsen Antallet af familieplejeanbragte børn er samlet set faldet med 121 børn i perioden 2000 til Fra 2006 til 2009 ses en stigning i antallet af anbringelser i familiepleje med 14 pct. Denne stigning skyldes hovedsageligt, at der i perioden er blevet anbragt 22 pct. flere børn i alderen 0-3 år i familiepleje. 7

8

9 Resultater fra småbørnsundersøgelsen 2010 Pladser og belægning Belægning og pladser Undersøgelsen viser, at der, i perioden 2004 til 2010, er sket en ganske kraftig nedgang i belægningen og normeringerne på småbørnsinstitutionerne. Samlet set er belægningen i perioden faldet med 52 børn. Kapaciteten er sideløbende blevet justeret, i kraft af nednormeringer på i alt 28 pladser. Denne nedgang ses tydeligst afspejlet på døgninstitutioner med målgruppen 0-7 (10) år. Fra 2004 til 2010 er belægningen faldet med 33 børn, sideløbende med en nednormering af området på 17 pladser. Belægning og pladser Den samlede belægning for de 19 døgninstitutioner er faldet med 28 børn i forhold til Døgninstitutionerne med målgruppen 0-14 (18) år havde i pct. belægning, mens døgninstitutionerne med målgruppen 0-7 (10) år var helt nede på 85 pct. belægning i Det er den laveste belægning, der er registreret samlet for de 19 institutioner og for målgruppen 0-7 (10) år, siden Socialpædagogerne begyndte at undersøge området i For de 19 døgninstitutioner der har indgået i undersøgelsen siden 2004, er normeringen samlet faldet fra 350 i 2009 til 338 i 2010, hvilket svarer til et fald på 3,4 pct. Undersøgelsen viser, at faldet i normeringer særligt vedrører døgninstitutionerne med 0-7 (10) årige som målgruppe. Seks af disse småbørnsinstitutioner er således blevet nednormeret med i alt 12 pladser i forhold til Døgninstitutionerne med de 0-14 (18) årige som målgruppe, som har figureret i undersøgelsen siden 2004, har en uændret normering i Normering og belægning i alt Normering Belægning Belægningsprocent Normering og belægning, opdelt i målgrupper Målgruppen 0-7 (10) år Målgruppen 0-14 (18) år Normering Belægning Belægningsprocent Normering Belægning Belægningsprocent

10 I 2009-undersøgelsen blev der inddraget syv døgninstitutioner, som ikke tidligere havde figureret i undersøgelsen. I 2010-undersøgelsen er de 7 døgninstitutioner ligeledes blevet undersøgt og det samlede resultat for 2010, inkl. de 7 institutioner, kan derfor sammenlignes med tallene for 2009: Belægning og normering 2009/2010 for de 26 døgninstitutioner 2009 Normering Belægning Belægningsprocent I alt , (10) år , år , Normering Belægning Belægningsprocent i alt år år Når de syv institutioner inddrages, ses samme lave belægningsprocent, som det var tilfældet med de 19 gamle institutioner. Samlet set er belægningen i 2010 på 92 pct., hvilket er et fald på 5 pct. i forhold til Med hensyn til normeringerne ses et mindre fald end det var tilfældet med de 19 institutioner. Samlet set er der sket et fald i normeringerne på tre pladser på de 26 institutioner i forhold til At faldet ikke er så markant, skyldes, at tre af de syv nye institutioner er blevet opnormeret med i alt ni pladser. Disse institutioner har målgruppen 0-14 (18) år. Målgruppen for døgninstitutionerne To døgninstitutioner oplyser, at de ikke længere modtager helt små børn. Fire døgninstitutioner oplyser, at de har udvidet deres målgruppe, så de nu tager ældre børn ind end tidligere. Det drejer sig om: - Stendyssehaven har udvidet målgruppen fra 0-7 til 0-10 år. - Døgncentret for børn og familier i Århus har udvidet målgruppen fra 0-14 til 0-18 år. - Sabrogården har udvidet målgruppen fra 0-15 til 0-16 år. - Frederiksholm Akutinstitution, København, har ændret målgruppen fra 2-18 til 5-13 år. Børnenes alder 12 af de adspurgte døgninstitutioner siger, at de børn, de modtager, er ældre end tidligere. Mange af disse døgninstitutioner rapporterer, at de ældre børn er meget skadede og derfor mere behandlingskrævende, når de får dem ind. Fire døgninstitutioner siger, at de får flere små børn anbragt end de har gjort de sidste par år. 10 døgninstitutioner oplever ikke nogen tydelige ændringer i forhold til, hvilke børn de modtager. Selvom alle institutionernes målgruppe starter på 0 år, så er det kun syv døgninstitutioner, der i 2010 har haft et eller flere børn under 2 år. Ændringer på døgninstitutionsområdet Glarbjerghus i Randers bliver pr. 1. november 2010 nednormeret til at have ni anbragte børn. Dette er en nedgang på syv pladser i forhold til deres nuværende normering. Grunden til dette er, at de siden marts måned stort set ikke har fået nogen børn ind, og derfor ikke kan udfylde alle pladserne. Slagelse Børne- og Ungecenter bliver lukket pr. 31. maj Årsagen til, at Slagelse byråd har valgt at lukke institutionen er, at kommunen siden andet halvår af 2009 ikke har kunnet fylde pladserne op. Dette resulterede i et underskud på 9,6 mio. i 2009 og et forventeligt endnu større underskud i Børne- og Ungecenter Guldborgsund bliver ligeledes lukket ned pr. 31. maj Dette skyldes, at de ikke får nok anbragte børn ind. 10

11 Særlige opgaver på døgninstitutionerne Som noget nyt i 2009-undersøgelsen blev der tilføjet en opgørelse over de mange særlige opgaver døgninstitutionerne varetager i forhold til børnene, forældrene og familieplejerne. Denne opgørelse er ligeledes blevet foretaget i 2010 og det viser sig, at det er meget forskelligt, hvor mange forskellige opgaver døgninstitutionerne udfører. Nogle koncentrerer sig om socialpædagogisk behandling, mens andre har særlige opgaver overfor bl.a. børn, forældre og familieplejere. Undersøgelsen viser i år en tendens mod, at flere døgninstitutioner udbyder, eller påtænker at udbyde, behandlingstilbud, der ligger ud over deres kerneydelser. Dette er bl.a. dagbehandlingstilbud og andre fleksible ydelser, hvor børnene/forældrene ikke nødvendigvis behøver at være anbragt på døgninstitutionerne. Flere påpeger, at denne udvikling er en naturlig konsekvens af faldende efterspørgsel efter døgnpladser, fra kommunerne. Herudover viser undersøgelsen også, at døgninstitutionerne nærer et stort ønske om at etablere et øget samarbejde med familieplejerne. Således ønsker hen ved halvdelen af de adspurgte døgninstitutioner, at forholdet mellem institutionen og familieplejer styrkes, da døgninstitutionernes specialviden og ekspertise dermed kan komme familieplejerne til gavn. Døgninstitutionernes særlige opgaver i forhold til børn og forældre Særlige opgaver i forhold til børnene Nye tilbud Fem døgninstitutioner påtænker at udvikle dagbehandlingstilbud. Grunden til dette er, at kommunerne i stigende grad efterspørger billigere og fleksible ambulante behandlingsmuligheder til fordel for de dyrere døgnanbringelser. Akutfunktion 12 døgninstitutioner fungerer i vid ustrækning som akutinstitutioner, mens to tilbyder akutfunktion i særlige tilfælde. To akutinstitutioner ser en nedgang i antallet af akut anbragte børn og én institution har helt droppet akutfunktionen, da kommunerne i højere grad anbringer akut i familiepleje. Undersøgelser/handleplaner (pædagogiske) 14 af døgninstitutionerne laver pædagogiske observationer og undersøgelser i forbindelse med børn, der er anbragt på døgninstitutionen. Undersøgelser/handleplaner (psykologiske) Otte af døgninstitutionerne fortæller, at de også tilbyder psykologiske udredninger og undersøgelser. To døgninstitutioner påpeger, at de får flere børn ind med psykiske lidelser/diagnoser. Efterværn På to døgninstitutioner er der mulighed for, at opholdet for deres børn/unge kan udvides helt til det 23. år. Fem døgninstitutioner tilbyder også efterværn til unge, som er flyttet fra døgninstitutionen. To af disse institutioner påpeger dog, at kommunerne ikke gør brug af tilbuddet. Hertil kommer tre institutioner, som godt kunne tænke sig at tilbyde efterværn. En døgninstitution har også det, de kalder et naturligt efterværn. Det indebærer, at unge, der har boet en stor del af deres liv på døgninstitutionen, efter at de er flyttet hjemmefra, kommer forbi lige som andre unge. Særlige opgaver, der handler om relationen til forældrene Forældreundersøgelser Fire døgninstitutioner foretager forældreressourceundersøgelser. Det foregår både ved ophold på døgninstitutionen og i hjemmet. Familiebehandling 10 døgninstitutioner tilbyder en form for behandling eller vejledning til forældrene til de anbragte børn på nogle døgninstitutioner tilbydes denne familiebehandling som en tillægsydelse, kommunerne må tilkøbe. I nogle tilfælde er det ved månedlige møder med en psykolog, og på tre døgninstitutioner har de en ordning, hvor forældre til især små børn er på døgninstitutionen en stor del af dagen og får udviklet deres forældrekompetencer, får terapi, supervision mv. To andre døgninstitutioner tager forældre ind på døgnophold med fokus på behandling og udvikling af forældrekompetencer. En af døgninstitutionerne i undersøgelsen er decideret familieinstitution, hvor det altid er 11

12 både forældre og børn, der er indskrevet. To døgninstitutioner har skåret ned på deres børnepladser til fordel for flere familiepladser. Støttet samvær Ni døgninstitutioner varetager forskellige funktioner i forhold til at understøtte samværet med forældrene. Overvåget samvær Seks døgninstitutioner tilbyder overvåget samvær. Særlige opgaver med børn, der ikke er anbragt på døgninstitutionen Syv døgninstitutioner tilbyder forskellige ydelser til børn, der ikke bor på døgninstitutionen og/eller til deres familier: - Fire døgninstitutioner tilbyder udredninger eller undersøgelser ambulant. Det kan være på døgninstitutionen eller i hjemmet. - En døgninstitution laver vedligeholdende behandling af børn, der har boet på institutionen, hvor de i en årrække følger barnet/familien. - En døgninstitution laver pædagogisk opfølgning ude i hjemmene. - En døgninstitution foretager støttet og overvåget samvær. Flere af disse døgninstitutioner påpeger dog, at disse ydelser ikke bruges særligt ofte af kommunerne. Døgninstitutionernes opgaver i forhold til familieplejere Der er stor forskel på, hvor stor kontakt de forskellige døgninstitutioner har til familieplejere. Nogle har familieplejere ansat, andre har tæt kontakt efter børnene er flyttet fra døgninstitution til familiepleje, og nogle har sjældent noget med familieplejere at gøre. Familieplejere ansat på døgninstitutionen Seks døgninstitutioner fortæller, at de pt. har en eller flere familieplejere ansat. Det er meget forskelligt, hvilken funktion familieplejerne har: - En døgninstitution har deres egen familieplejeordning med 10 pladser. - Fem døgninstitutioner har en eller flere familieplejere ansat til at tage børnene akut i en kortere periode, mens der sker udredning af barnet. Denne ordning bruges oftest i forhold til små børn og i flere tilfælde bliver disse børn efterfølgende anbragt i en permanent familiepleje. Når familieplejerne er ansat på døgninstitutionen, fungerer de mere eller mindre som det andet personale. Nogle deltager i personalemøder, nogle modtager samme videreuddannelse som det andet personale og for alle gælder det, at de har rigtig god adgang til supervision. Ud over de seks døgninstitutioner, som har familieplejere ansat, siger én døgninstitution, at de tidligere har haft ansat familieplejere. Resten af punkterne angående familiepleje omhandler forholdet mellem døgninstitutionerne og familieplejere, der ikke er ansat af døgninstitutionerne: Valg af familieplejere Fire døgninstitutioner fortæller, at de er med i processen omkring at udvælge og godkende familieplejere. Det er ofte kommunen, der udvælger en eller flere mulige familieplejere, og så tages døgninstitutionen med på råd. Ofte er de med på et besøg hos familieplejeren og kommunen beder så om deres vurdering af, om familien vil være egnet i forhold til det specifikke barn. Udslusning til familieplejere Der er stor forskel på, hvordan udslusningen organiseres, hvor lang tid den varer, hvem der inddrages osv. Fælles for alle døgninstitutioner er dog, at de understreger, at det er individuelt tilrettelagte forløb, der fokuserer på det specifikke barn. Før selve udslusningen begynder, er der på langt de fleste døgninstitutioner en samtale mellem døgninstitution og familieplejer, hvor døgninstitutionens medarbejdere fortæller om barnet, dets situation ved ankomst på døgninstitution, dets udvikling, hvilke særlige ting man skal være opmærksom på mv. 12

13 En døgninstitution har en tradition med altid at holde afskedsfest for barnet den dag, det flytter til familieplejen. Tidsrammen for udslusning går fra få dage og op til tre måneder. For de fleste døgninstitutioners vedkommende ophører deres forpligtigelser, når det anbragte barn flytter. Nogle døgninstitutioner har dog som fast procedure at besøge barnet nogle gange i månederne efter anbringelsen, mens andre aldrig foretager besøg. Nogle døgninstitutioner har kontakt med børnene sidenhen i forbindelse med børnenes fødselsdage. En døgninstitution fortæller, at kommunen i højere grad end før går ind og dikterer, hvordan og hvornår det anbragte barn skal udsluses. Flere døgninstitutioner kunne godt tænke sig at følge børnene i højere grad, fx som værende del af et efterværn eller ved at tilbyde behandling og opfølgning ude i familierne. Selvom flere af institutionerne tilbyder disse ydelser, bliver de sjældent benyttet af kommunerne. Alle døgninstitutioner opfordrer til, at børnene sammen med plejefamilier kommer på besøg på døgninstitutionen senere. Nogle døgninstitutioner har faste arrangementer på døgninstitutionen, hvor deres tidligere børn bliver inviteret. Supervision af familieplejere De familieplejere, der modtager børn fra døgninstitutionerne, bliver langt oftest opfordret til, at de bare skal ringe, hvis de har nogle spørgsmål. Så den uformelle vejledning, især i starten af anbringelsen, er hyppig. Når det kommer til reel supervision, er der langt færre døgninstitutioner, der har en rolle. Fem døgninstitutioner siger, at de tilbyder supervision af familieplejere. To af disse fortæller, at kommunerne kun sjældent benytter sig af dette tilbud. Samarbejdet mellem døgninstitution og familiepleje 12 af de adspurgte døgninstitutioner kunne godt tænke sig et tættere samarbejde til familieplejerne og er interesseret i at tilbyde flere ydelser til dem. Hvordan dette samarbejde skal manifestere sig, er der forskellige holdninger til: Tre døgninstitutioner kunne godt forestille sig et tættere samarbejde med familieplejerne, uden dog at have konkrete planer for, hvordan et sådant samarbejde skal se ud. Tre døgninstitutioner kunne godt tænke sig at kunne tilbyde aflastning og støtte til familieplejerne. En døgninstitution har foreslået kommunen, at der etableres et videnscenter på institutionen, hvor plejefamilierne kan komme og få del i den ekspertise de ligger inde med og dermed blive opkvalificerede. En døgninstitution forestiller sig en model med et familieplejekorps tilknyttet institutionen, som kunne gøre brug af deres ressourcer og viden. Når et barn skal familieanbringes, ville de så bedre være i stand til at finde den helt rigtige familie til det pågældende barn. To døgninstitutioner kunne godt tænke sig, at der var akutplejefamilier tilknyttet institutionen. En døgninstitution efterspørger en model, hvor meget behandlingskrævede børn kom i særligt kvalificerede familieplejere. Al behandling skulle så foregå på institutionen, hvor der også skulle ydes supervision af familierne. 13

14

15 Metode for undersøgelsen Al information er tilvejebragt gennem telefonsamtaler med medarbejdere på døgninstitutionerne. I de fleste tilfælde er der blevet talt med forstander, afdelingsleder eller lignende. Undervejs i samtalerne er der taget noter, som efter endt samtale er sammenskrevet. Der er ved samtalerne med døgninstitutionerne benyttet en spørgeguide. Guiden har ikke været benyttet slavisk, men mere som et støtteværktøj i forbindelse med samtalerne. Alle døgninstitutioner er spurgt ind til deres målgruppe, belægningsprocent og antal pladser. I den grad de havde tid, er de også blevet spurgt om en række andre forhold med hensyn til, hvilke børn de får ind, hvilke opgaver de udfører, deres samarbejde med kommunen og deres arbejdsopgaver og institutionelle rolle i forhold til familieplejere. Samtalerne med døgninstitutionerne har ikke været ens, og det er derfor ikke de samme spørgsmål/vinkler, der er blevet berørt i forhold til alle døgninstitutionerne. Det gør, at når det skrives, at x antal døgninstitutioner har svaret noget specifikt, så betyder det ikke nødvendigvis, at det forhold kun gælder det specifikke antal døgninstitutioner, men at vi har positiv information om, at de har bemærket et særligt forhold, uden nødvendigvis at vide, om andre også har det. Deltagende døgninstitutioner Deltagende døgninstitutioner De deltagende døgninstitutioner er udvalgt efter, at de modtager helt små børn på 0 år, som har behov for særlig støtte. Døgninstitutionerne er oprindeligt udvalgt (i 2004) som en del af et netværk for døgninstitutioner til små børn. To af de oprindeligt udvalgte døgninstitutioner er nedlagt. I 2009 er der tilført syv døgninstitutioner til undersøgelsen. De er fundet ved hjælp af tilbudsportalen. Efter søgning på tilbudsportalen er det antagelsen, at langt hovedparten af døgninstitutioner, som modtager helt små børn, er med i undersøgelsen. De deltagende døgninstitutioner er følgende: 0-7 (10) års-døgninstitutioner Døgninstitution for børn, Grenen Bagsværd Observationshjem Familiecentret Vibygård Fuglehøj Glostrup Observations- og Behandlingshjem Munkerup Skodsborg Observationshjem Slagelse Børne- og Ungecenter Stendyssehaven Vallø Strand (nedlagt) Tilføjet til undersøgelsen 2009: Wibrandtsvej døgnafdeling 0-14/18 (23) års-døgninstitutioner Børne- og Ungdomspensionen Østervang Børnehjemmet Toften Døgncentret for Børn og Familier, Århus Familieinstitutionen Bülowsvej Frederiksholm Akutinstitution Glarbjerghus Mini-institutionerne i Århus Sabrogården Tippen Sanderumhus Åhaven (nedlagt) Tilføjet i undersøgelsen 2009: Birkelund Nærmiljøinstitution Børne- og Familiecenter Guldborgsund Børne- og Familiehjemmet Bakkevej Børnehuset Eskemosegyden, en del af Børnehusene 2U Døgninstitutionen Tinghøj Villa Ville Kulla 15

16 Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde København K Telefon Mail sl@sl.dk 16