Bilag 1: Transskribering af fokusgruppeinterview

Transkript

1 Bilag 1: Transskribering af fokusgruppeinterview Siliane: Ja men endnu en gang tusinde tak fordi I gerne ville hjælpe os. Lidt atypisk så starter vi ikke ud med at fortælle præcist hvad projektet går ud på. Fordi vi gerne vil starte med at have jeres førstehåndsindtryk af nogle produkter som vi vil præsentere jer for om lidt for at det skal mest..øm.. så meget som muligt om når I ser et kommunikationsprodukt i hverdagen, hvor I jo heller ikke har nogen baggrundsviden på forhånd..øm.. men allerførst vi vil gerne lære hinanden lidt bedre at kende øøh.. så der skal I bruge jeres nøgler til en nøgleøvelse, hvor vi hver især skal fortælle om tre nøgler der siger et eller andet om vores liv. Mig og Merle starter.øøøh [latter omkring bordet] (der bliver spurgt ind til, hvad man gør, hvis man ikke har 3 nøgler, hvorefter Siliane siger at man bare kan have nogle fiktive nøgler) [latter]. (Den ene informant Christian kommer med en bemærkning omkring hans boligsituation, som alle de andre griner af). Ømm, det her det er min nøgle til min lejlighed på Vesterbro, hvor jeg bor sammen med min kæreste og min datter..øøøh.. og det her er nøglen til min Christiania-cykel som jeg bruger meget fordi jeg ikke har nogen bil..øøøh og det her det er et eller andet club matas kort som jeg ikke rigtig bruger til noget, men jeg er dårlig til at sige nej til sælgere..ja.. Merle: Øøh du glemte at sige hvad du hedder og hvor gammel du er Siliane: Ja, det er rigtigt. Jeg hedder Siliane og jeg er 24 år..ja.. Merle: Nåh, jeg hedder Merle og jeg er også 24 år øm.. det her er nøglen til min lejlighed, hvor jeg bor sammen med min rigtig gode veninde som jeg har kendt siden vi gik i 2.klasse..øøøh.. det her er en nøgle til..øøøh.. min ekskærestes lejlighed øøm..vi har.. det er lang tid siden vi har slået op, men jeg har bare ikke lige fået afleveret den [latter].. øøøm..og det her er nøglen til min cykel, mit øøh.. blå lyn som jeg bare fræser derudaf på i hverdagen [latter] ja! Amalie: Skal jeg også fortælle hvor gammel jeg er og hvad jeg hedder? Merle: Ja det må du gerne Amalie: Okay.. Jeg hedder Amalie og jeg er 19 år. Det her er nøglen til min..eller..min kærestes lejlighed, som jeg bor sammen med. Og det her er nøglen til mine forældre øøøh.. og det her er min cykelnøgle [latter] (hele bordet griner med) som jeg ikke bruger. Matilde: Yes.. jeg hedder Matilde og jeg er 18 år og øøøh.. jeg har min hjemmenøgle som jeg ikke bruger særlig tit for jeg bruger ekstranøglen og så har jeg min cykelnøgle, som jeg stort set bruger hver dag og så har jeg ikke flere nøgler [latter].. så har jeg en oplukker. Merle: du har også en gigantisk hængelås..eller [latter] hvad hedder det sikkerheds.. Matilde: Det er min nøglering [latter], så det er nemt at finde dem [latter] (bordet griner med). 1

2 Misha: Ja, jeg hedder Misha og jeg er 19 år øøøh.. jeg har en hjemmenøgle til mit hjem, hvor jeg bor sammen med min mor og min far. Så har jeg kældernøglen til vaskerirummet..ooooog så har jeeeeeg denne her nøgle som er til aviser. Mette: Ja, jeg hedder Mette, jeg er 17 år. Det her er min hjemmenøgle til min lejlighed, hvor jeg bor sammen med mine forældre og min lillebror..og..så.. har jeg ikke flere nøgler. Line: Nej okay, jeg har en..øøh.. en cykelnøgle [latter] (der grines med rundt om bordet)..og jeg bruger den ikke rigtig, jeg har den bare i min lomme [fnis]..og så..øøh.. forresten hedder jeg Line og jeg er 17 år også.. og øøh..ja, mit vedhæng, det er fra Irma, for der arbejder jeg [fnis] (der grines rundet om bordet) Alexander: Ja, og jeg hedder Alexander, og jeg er 19 år. Ja og så har jeg blockbuster, som jeg ikke lige har fået brugt, og så har jeg min knallertnøgle (der grines rundt om bordet) og mit hus i Brønshøj (der kommenteres på ordvalget mit hus ).. ja mit helt eget hus.. ej det er løgn (der grines rundt om bordet). Christian: (starter ud med at komme med en bemærkning omkring sit navn) (der grines rundt om bordet). Eeej undskyld..øøh.. jeg hedder Christian og jeg er 18 år gammel øøøh.. og det er nøglen til, til mit hjem.. og det var det (der fnises). Siliane: Tak for det.. Øøøm.. af nysgerrighed, så kunne vi godt tænke os at spørge lidt mere ind til jer hver især..øøøm.. først så vil gerne høre hvor I hver i sær ser jeg selv om 10 år. Det kan både være i forhold til familie, og job og arbejde.. [pause].. Amalie: Jaa.. Er det mig der starter eller hvordan? Siliane: Ja! Amalie: Nå okay. Merle: Det må du gerne. Amalie: Øøøøm, jamen jeg regner med at skulle tage noget..øøøm.. frisøruddannelse efter HF her, så det ser jeg nok højst sandsynligt nok mig selv som efter de 10 år.. øm.. og så skulle jeg også meget gerne have et barn (der fnises) men det er nok tættere på de 10 år end på nu, vil jeg sige. Matilde: Jeg ved ikke rigtig.. jeg ser ikke mig selv som noget bestemt andet end glad og har fundet på et eller andet som jeg synes er sjovt at lave.. og så med en familie..måske. jeg ved ikke helt. Det kommer an på meget, men jeg har ikke sådan rigtig noget fast at gå efter.. Misha: Øøøh om 10 år ser jeg mig selv som..dyrelæge. hvor jeg har en familie og måske bor i 2

3 Australien..ja! Stort hus, en bil [latter] (der grines rundt om bordet). Christian: Wild dreams [latter]!! Misha: Hold din kæft [latter].. Mette: øøøh jaaa.. jeg ved ikke rigtig, hvor jeg ser mig selv om 10 år.. glad, som Matilde sagde. Meeen det er sådan set også bare det jeg stiler efter lige nu. Line: Ja, om 10 år så ser jeg mig selv som psykolog, det vil jeg gerne læse, altså psykologi..og øøm.. ja, så kunne jeg også godt tænke med at have en familie..ellers er så er jeg i hvert fald ikke særlig glad [latter] så jeg håber på at jeg har en familie om 10 år. Alexander: Jaaa, hvor filan ser mig selv om 10 år øøøøh. Jeg ved faktisk ikke helt, hvor jeg ser mig selv om 10 år. Jeg håber da..øøm. at jeg har fundet på min egen idé og blive til noget selvstændigt så.. ja.. penge i kassen og så måske en familie.. det ville da være fint. Siliane: Mmm. Christian: Øøøøøøm.. det er meget af det som Alexander her, sagde bortset fra at jeg skal være rigere end ham [latter] (der grines rundt om bordet). Eeej jeg skal..jeg går også efter at være selvstændig øøøøm..eller noget inden for kampsporten.. det er de er to ting jeg har retning imod, meen hvad end det bliver..om det bliver en tredje ting, det ved jeg ikke endnu..det må vi se på om 10 år.. Silane: Mmm.øøm. Så kunne vi godt tænke os at høre, hvordan det kan være at I netop har valgt at gå på HF..øøøm.. og om I har haft svært ved at vælge, hvad for en uddannelse I skulle tage?..altså ungdomsuddannelse.. Amalie: øøøm, jeg gik på gymnasiet for ét år siden og gik ud af 2.g øøh og så valgte jeg simpelthen bare at starte på HF, fordi jeg vidste at, hvis jeg skulle starte i gymnasiet igen, så enten skulle jeg starte helt forfra for ikke at starte midt i det hele på andet år..øøøm. fordi det ville jeg nok have svært ved at starte på andet år.. så syntes jeg sgu egentlig at det var nemmere at tage to år i HF..såååå øøh.. det er derfor jeg har valgt det.. Siliane: Mmm.. [pause]. Matilde: øøøh, jeg ved ikke gymnasiet har aldrig rigtig liiige sagt mig noget, men jeg vil gerne have studenterhue og en studentereksamen, så jeg kunne komme videre med, hvad jeg end gerne ville fordi, at jeg heller aldrig helt har vidst det.. og så synes jeg bare at det er en oplagt uddannelse og den passer godt til mig. Der er nogle gode fag og..ja.. Misha: Ja. Jeg gik også i gymnasiet..øøh.. og så i andet år gik det bare ned af bakke med karaktererne og så videre. Og så tænkte jeg så starter jeg bare om, i stedet for at starte 2.g. om, for 3

4 det var jo ikke kun 2.g. der var noget galt med, ikke..såå. Mette: Jeg vidste egentlig kun at jeg ville have en..øøh. gymnasial uddannelse, så jeg har været lidt rundt på STX og så har jeg været et år på handelsgymnasiet og der vidste jeg at der skulle jeg ikke blive..såå øøm.. så tænkte jeg hvorfor ikke HF. Nu har jeg alligevel det der år. Nu har jeg alligevel sådan brugt 1.g. så kan jeg alligevel ligeså godt tage resten på to år. Line: Ja, jeg gik..øøh. et år på Frederiksberg Gymnasium, men det var ikke lige mig så..øøh.. så jeg blev anbefalet HF og Efterslægten.. øøøh..og så ville jeg også gerne være færdig samtidig med mine venner. Så derfor var HF lige mig. Siliane: Mmm.. Alexander: Jaaa, jeg har præcis den samme historie som Misha. Jeg gik også på det gymnasium, og ja, jeg var også faldet bagud og så havde jeg lige brug for en frisk.. såå jaa. Siliane: Okay..[pause]..[latter] (der grines rundt om bordet fordi Christian lige har taget et stort stykke kage i munden da det er hans tur til at fortælle). Amalie: PROBLEM [latter]!! Merle:Bare tag dig god tid [latter] Christian: Øøøøm..øøøm nååh ja. Jeg gik på Niels Brock Gymnasium, HX, hvor øøøm..(der fnises rundt om bordet)..hvor øøøm..[latter].. hvor det gik meeeget dårligt i sær med hensyn til fraværet.. og såå øøøm. Alexander: Det har du jo forbedret, ikke? (der grines rundt om bordet).. Christian: [Latter]..og så tænkte jeg på at starte på en frisk. Og starte her henne i stedet Merle: Mmm.. Christian:..hvilket var en oplagt mulighed, ligesom Mette siger at når det kun er to år plus det ene år, det vil sige tre år.. sooom.. Line sagde (der grines rundt om bordet)..øøm..så spiller man ikke sin tid og man er færdig på tid.. øøh.. på samme tid som alle de andre, ikke..øøm.. og det er primært derfor.. Merle: Ja.. Siliane: Super.. Jaaa. Nu vil vi fortælle lidt om, hvad der kommer til at ske i dag øøm først..vi har delt det her fokusgruppeinterview op i to dele, hvor i som sagt bliver introduceret for de her produkter..øøm. og i den anden del bliver I stillet over for nogle forskellige øvelser, som I i fællesskab skal diskutere og finde nogle løsninger og svarmuligheder på. Øøøm ja.. og jeg ved ikke om der er nogen af jer der har prøvet at være med i et fokusgruppeinterview før? (informanterne ryster på hovedet)..øøm.. det er bare for at fortælle jer at det er anderledes end et almindeligt 4

5 interview. Det er ikke noget med at vi sidder og stiller jer en masse spørgsmål og så skal I svare..øm.. det der sådan primært er målet, det er at I..øøh..snakker nogle emner sammen jer imellem..øøm. og vi er rigtig nysgerrige i at høre om jeres egne erfaringer og forståelser og oplevelser og derfor så vil vi også meget gerne have at I begrunder de holdninger som I kommer med..øøm.. jaa.. Merle: Ja.. øøm.. som Siliane sagde, så vil vi gerne præsentere jer for to produkter..øøm..det første produkt vi gerne vil have jer til at se på, er denne her flyer. Og jeg tænker at I får..så det passer med.. [pause] (Merle deler flyers ud, så det passer med at de sidder to, to og tre og kigger på produktet)..sådan der..øøm.. vi kunne godt tænker os at I starter med at..øøm. tale to og to om, hvad I ligesom tror det er en flyer for og hvad jeres førstehåndsindtryk er af den..øøm.. I behøver ikke at blive enige og der et super fedt, hvis I har forskellige bud på, hvad det ligesom er, I tror det er en flyer for..øøm.. og når I fornemmer at I er færdige med at tale, så må en af grupperne gerne begynde med at lægge ud og dele med de andre, hvad I er kommet frem til.. Amalie: Okay.. Merle: Okay? (De følgende 2 minutter taler grupperne sammen for at løse den stillede opgave). Siliane: Er I ved at være færdige?.. Kunne I (Amalie og Matilde) tænke jer at starte? Amalie: Ja.. Matilde: Ja.. Amalie: Øøm, det første der faldt Matilde ind, det var mobning øøøh.. hvor jeg så også tænkte lidt der hen af, men måske noget med nogle børn der var blevet sådan lidt Matilde:..udsat.. Amalie: ja.. Matilde:..for noget ubehageligt.. Amalie:..og forbiset af deres forældre, måske noget med alkoholmisbrug agtigt.. et eller andet med nogle kede af det børn [fnis]. Matilde: Børn der ikke har det godt. Amalie: Ja. Matilde:..og ligesom får det.. Amalie: Ja.. Matilde:..ved at være sammen om noget [pause].. Merle: Jaa.. 5

6 Mette: Jamen vi..øøh.. tænker sådan lidt, at det øøøh.. omhandler sådan hjælp til unge med problemer. Enten sådan psykiske eller i hjemmet, eller et eller andet. Og så..ja.. her (hun peger på bagsidebilledet) tænker vi sådan lidt på en hjælpende hånd.. og en eller anden form for fællesskab eller et eller andet ja det var sådan set det, var det ikke det (Mette kigger på Misha, for at høre om hun samtykker og Misha nikker). Alexander: Jaaa, hvad skal vi sige.. Altså vi sad og tænkte på om det ikke kunne være børn det blev mobbet meget som små og så er blevet ældre, og har svært ved at soci..øøøh..socia.. hvad fanden hedder det? Kor: Socialisere sig.. Alexander: ja.. socialisere sig og det er derfor det hedder Livet tilbage.. Siliane: Mmm. Alexander: Hvis man tager højde for titlen, ikke..[pause].. jaa.. noget med noget mobning. Christian: Ja, noget med noget psykisk.. psykisk pres, eller psykisk udstødt eller et eller andet [pause]..overordnet set.. Siliane: Mmm. Christian: Det lød godt.. [fnis] (Christian og Alexander taler lidt sammen, indtil Merle afbryder). Merle: Hvad hedder det Synes I det er et flot eller et grimt billede, er det spændende eller kedeligt, eller..er det måske rørende eller er det bare ligegyldigt? [pause] Alexander: Jeg synes ikke det er særlig bestemt rørende eller noget (de snakker lidt i munden på hinanden, ind til Mette trumfer igennem). Mette: Jeg synes det er et.. jeg synes det er et flot billede, men det er sådan lidt.. det sådan.. jeg synes ikke det siger så meget (flere virker til at være enige med Mette og siger nej ). Christian: Det er ikke særligt beskrivende.. Merle: Nej.. Christian: Der er alt for få informationer om, hvad det egentlig kunne være. Siliane: Mmm. Merle: Ja.. Christian: Det kunne være meget bredt, tænker jeg. Merle: Ja.. Øøøm.. Alexander var lidt inde på titlen før..øøh.. og det vil vi egentlig gerne bede jer om nu.øøøm.. så hvis vi lige dele et stykke papir ud.. I skal have et alle sammen ooog, så kommer der også lige en skriver. Har I alle sammen noget at skrive med? 6

7 Alexander: Jeg mangler lige.. Merle: Du mangler noget at skrive med. Amalie: Jeg har en ekstra.. Merle: Ja? Det er bare fantastisk. Nåh.. men det vi gerne vil bede jer om, er at I skriver ALT det ned I kommer i tanker om når I hører titlen Livet tilbage..øøøm..og når I ligesom fornemmer at I er ved at være færdige, så er der også rigtig gerne en der må starte ud med at fortælle øøøm og dele de tanker OG begrunde, hvorfor I har fået de tanker, med de andre. Ja? (Informanterne bruger omkring 2 minutter på at nedfælde deres tankestrømme). Amalie: (fniser og kigger over på Line). Har du opdaget det? Line: Jaa. Jeg kan godt stoppe! Amalie: Neeej [pause].. så kan du (Line) starte! Line: Neej, jeg ikke færdig så (lavmælt stemme)[fnis].. Alexander: Så må du se at blive færdig. Christian: Skal jeg sige noget nu? Kor: Ja.. Christian: Okay. (han rømmer sig).. Af hvad jeg har skrevet, så har jeg skrevet ud af titlen. Socialt udstødt [pause]. Mette: Er det det? Alexander: På grund af? [fnis] Christian: Nååååh okay [latter] (der grines rundt om bordet).. jeg skal lige være sikker at øøøh.. vi tænker på det samme.. at være normal, tilbage.. øøøh.. tilbage til den rette vej..øøh.. det vil sige at man er..øøh..at der har været et problem.. og det skal løses før man kan vende tilbage..gennem..øøh tilbage til..til sit liv igen, ikke?..øøøm.. ooog deeet.. jaa, ud fra titlen kunne det både være fysisk..øøh.. fysisk, men også psykisk..øøøm.. og selve titlen deeeet.. hvis man baggrunder ved titlen der hedder livet tilbage.. be..begrunder for det..sååå øøøm vil jeg sige at der har været en dårlig periode siden man skal vende tilbage til sit normale liv igen. Det vil sige gennem en behandling eller hvad end det nu kunne være, tænker jeg. Siliane: Mmm. [pause]..super. [pause]. Amalie: jamen Øøh, jeg tænker sådan lidt det samme noget der hen af. At.. en der har oplevet noget virkelig forfærdeligt. Så kommer jeg så lige til at tænke på den bestemte pige her, som barn, som ung øøh.. som så har brug for at komme tilbage til et liv..eller bare få et liv 7

8 overhovedet øøh.. som måske ikke har det såå.. så nemt i livet, med andre eller med sig selv [pause]. Matilde: Jeg kommer lidt til at tænke på med titlen sådan udelukket sådan nogen som har brug for hjælp, men.. fedme eller sådan. At få livet tilbage jeg synes det lyder som en tv-serie.. tab dig -serie..ja.. Siliane: Fint.. Misha: Ja, jeg har også bare skrevet at blive fri og et frit sind. Det er meget det samme som de andre siger. Mette: Jeg tænker lidt på sådan på tab og gen..genvindelse af kontrol i ens liv, og at man sådan, måske, har brug for..jaaa.. en hjælpende hånd til at..øøh.. at genvinde kontrollen. Line: [fnis]..øøøh ja, skal jeg bare læse det op jeg har skrevet eller? Okay.. Måske har det noget at gøre med at man er blevet mobbet, eller er syg enten psykisk eller fysisk, og man skal tilbage til hverdagen. Ens forældre er måske døde og det er jo forfærdeligt så, så har de fleste det jo nok sådan at de har brug for at komme tilbage til hverdagen og brug for at komme tilbage til ens liv..øøm. Det kan også være at man måske har et misbrug og skal tilbage til hverdagen..og såå.. har jeg også bare skrevet ned at der måske er sket noget traumatisk måske.. Alexander: Jaaa, jeg har egentlig ikke rigtig noget. Altså det er meget det der er blevet sagt.. Merle: Du må gerne sige, hvad du har sagt.. eller, hvad du har skrevet ned.. Alexander: Jamen præcis det samme som Christian sagde, næsten.. Merle: Ja. Jamen øøh det var jo alligevel, sådan rimelig meget den samme opfattelse I havde, men det var super spændende og gode inputs øøøm.. Siliane og jeg, vi kommer fra RUC og skriver et bachelorprojekt i kommunikation øøm. Så vi er ikke en del af livet tilbage..øøøm det vi gerne vil undersøge er Livet tilbage s kommunikationsprodukter, men vi vil også gerne undersøge den målgruppe som Livet tilbage henvender sig til..øøøm.. vi er interesserede i at høre jeres udforbeholdne meninger, og derfor så må I også rigtig gerne komme med kritik, hvis I synes, at I har lyst til det øøøm.. vi kunne rigtig godt tænke os at undersøge og få et indblik i jeres forståelse og jeres erfaringer med, hvordan man ligesom håndtere og takler de problemstillinger som Livet tilbage arbejder med og hvordan I håndtere dem her på jeres skole. Vi er rigtig interesserede i at høre jeres holdninger og erfaringer, og det er vigtigt for at understrege, at der ikke er noget der er mere rigtigt end noget andet, og alle holdninger er lige vigtige og lige okay. Livet tilbage er et projekt.. et nyopstartet projekt, der indtil videre er på tre gymnasier her på 8

9 Sjælland. Men på længere sigt, kunne de rigtig godt tænke sig at etablere et samarbejde med tekniske skoler og HF-uddannelser. Og det er derfor, at vi rigtig gerne vil have jeres hjælp i dag. øøm. Nu synes jeg at I skal have lov til at læse bagsiden af flyeren, så I kan få at vide, hvad Livet tilbage rent faktisk går ud på. Så åbn den og skimt eller læs det hele igennem.. og I bruger bare den tid som I har brug for. (Informanterne bruger omkring 2 minutter på at læse flyeren) Merle: Nåh, nu har I måske.. (sætningen afbrydes da Matilde alligevel ikke virker til at være helt færdig).. Merle: Du må gerne tage dig tid [latter] Matilde: Nej, det er okay. Amalie: Det er lidt hyggelæsning. Merle: Okay.. øøøm.. nu håber vi at I har fået et lille indblik i, hvad Livet tilbage det handler om. Så kunne jeg faktisk godt tænke mig.. eller.. vi kunne godt tænke os, at I på tur fortæller hinanden om, hvad jeres indtryk er af projektet efter det I har set og det I har læst indtil videre.. Øøm.. jeg ved ikke. I kan bare starte ud.. I bestemmer selv, hvem der går i gang. Amalie: Eeeej, hvor sidder jeg bare dårligt herovre. Merle: Det behøver altså ikke at være dig. Du (Matilde) må gerne starte så. Matilde: Okay. Det virker som en smadder god idé. Fordi jeg også selv synes, at jeg kender det rigtig godt. Det der med, at der lige er nogle dage, hvor man har svært ved at klare noget og.. at det hele ligesom bare kollapser så får man ikke lavet sine afleveringer og magter man det bare ikke.. og men det lyder som en fed idé men jeg synes sådan flyeren er ikke sådan særlig tiltalende.. Amalie: Den siger ikke så meget.. Matilde: Nej.. sådan nej..ja [pause] Misha: Ja.. jeg synes også at det er rigtig godt..øøm.. og jeg kender mange som rent faktisk har brug for sådan noget her..øøm.. men igen, også som Matilde siger: flyeren den fanger ikke en, overhovedet. Altså, jeg ville ikke.. hvis den var dernede, jeg havde ikke taget den.. Merle: Nej.. Misha: Eller jeg havde ikke en gang kigget på den, for altså.. man.. man kigger meget efter farver og sådan noget, og der er jo kun tre farver her.. og det er ikke noget der ligesom siger hey, se mig.. så at fange folk, det gør de ikke så godt. Mette: Jeg synes også at det virker som en super god idé, fordi altså, der er mange flere end man tror der har brug for sådan noget her.. og jaaa. Jeg kender da også godt selv at, hvor nogen dage, der 9

10 er det bare for meget øøøm.. men jeg synes ikke, som de andre har sagt, at øøøm.. flyeren den siger ikke nok om, hvad projektet egentlig handler om.. altså jeg ville aldrig tænke sådan.. at det ligesom er sådan en slags støttegruppe, hvis man kan sige det sådan det.. det tænker jeg ikke når jeg ser på flyeren. Merle: Nej.. Line: øøm, jeg blev egentlig ikke jeg synes at det. At øøh.. det giver egentlig ret god mening efter at have læst den, at det er en støttegruppe. Det havde jeg slet ikke tænkt over.. men at.. jeg synes det giver god mening.. så på den måde er det meget godt, måske.. men det kræver selvfølgelig at man læser det først. Men jeg synes det er et godt initiativ og jeg.. hver dag har jeg sådan brug for nogen at tale med på denne her måde, så jeg synes at det er en god ting at de har fundet på det her. Alexander: Ja, jeg synes også at det er meget smart, i stedet for at øøøh.. at de lige går til en psykolog og snakker med en enkelt person, så er det meget smart at de kan dele det med alle mulige andre. Det synes jeg er et meget godt initiativ også. Mette: og føle sig lidt normale måske.. Alexander: Jaaa, sådan kan man godt sige, ikke såå super.. Christian: øøøh, jeg synes at det er et rigtig godt tilbud, for unge mennesker både fordi at de fleste tilbud øøøøh.. man hører om, de er et til et psykologtime ikke..øøøm.. hvilket her det kunne måske give en anden forandring..øøm.. en anden slags terapi..øøøm..men som sagt, som de andre også siger, så forsiden, den fanger ikke rigtig én øøh, som den burde gøre, som når man læser indholdet, ikke.. Super spændende og der er.. og jeg er sikker, som de andre siger.. eller Mette.. at der er skide mange på vores alder eller i..i cirka vores alder, der har de her problemer uden selv at vide det, og kæmper imod det. Der gør at hverdagen kan blive meget sværere end det egentlig er.. eller hvad den egentlig burde være, hedder det.. ikke.. og det er et super godt initiativ.. Merle: Ja.. øøm.. hvad tænker I om at man deler følelser og oplever og historier med unge som man måske ikke kender særligt godt i forvejen, men som man alligevel møder på gangene og går i skole med? Matilde: Jeg synes det er cool.. eller sådan fordi nogle problemer..eller nogen gange de ting man tænker på, orker man næsten ikke at gå til en psykolog med, fordi at det er en rimelig stor proces, for folk at sætte sig ind i. Du skal jo sætte dig ind i det, før en psykolog kan hjælpe..og nogen gang har man jo bare brug for at sige det uden at skulle få al mulig respons tilbage..øøh.. Amalie: Uden at få spørgsmålet hvordan har du det så med det? Matilde: Jaa.. altså måske bare også at man kan gå hen til én eller anden som man ikke kender 10

11 særlig godt og bede om et kram, eller ja.. Merle: Jaaa. Christian: Jeg tror det der med at man er i et fællesskab om sådan nogle ting.. der som regel er lukket inde for sig selv med, ikke. Sådan nogle hemmeligheder. Jeg tror meget af det.. altså personen skal være virkelig tryg for at kunne..for at kunne lukke. Lukke diverse ting ud. Ikke nødvendigvis alt, men fordreje situationen som den egentlig er. Siliane: Mmm.. Christian: Hvis I forstår, hvad jeg mener? Siliane: Mmm. Amalie: hele ideen med psykolog er jo også at det er rart at komme. Nogen føler i hvert fald at det er rart at komme til en man slet ikke kender, som kan se på det udefra og ikke har nogen holdning til det.. måske personligt.. heller ikke engang, og kunne hjælpe på den måde.. men hjælpe med at lytte og og.. ikke have nogle fordomme overfor at man har det på den måde.. øøøh og så at det er nogle unge på ens egen alder eller deromkring, kan så gøre at de har oplevet nogenlunde det samme eller at de virkelig mener det, når det siger jeg ved, hvordan du har det. Merle: Ja.. Amalie: Og det tror jeg kunne være rigtig, rigtig rart for rigtig, rigtig mange. Siliane: Helt sikkert.. Matilde: Ja for det får man altid at vide til psykologen, man får aldrig at vide jeg ved, hvordan du har det, man får altid at vide ja, der er mange der har det på samme måde som dig. Amalie: Ja..ja.. de lytter, men de har måske aldrig været der selv.. Matilde: Nej.. Mette: jeg tror også, at det er en meget god idé, at man snakker med andre unge mennesker fordi man kan jeg tror godt, at man kan føle sig lidt sådan sårbar, hvis man bare sidder over for sådan en.. autoritet.. og skal ligesom.. krænge sit inderste ud, så er måske meget godt, med nogen der ligesom er lidt mere i øjenhøjde og ikke er lige så farlige på en eller anden måde. Som måske ikke sidder og dømmer og undersøger én, på samme måde som man måske ville synes en psykolog ville gøre. Merle: Jaa. Siliane: Skaaal vi bevæge os videre? Merle: Ja 11

12 Siliane: i stedet for så vil vi lige bevæge os væk fra de her specifikke produkter, og så vil vi lave nogle forskellige øvelser, der vil tage udgangspunkt i jeres liv på HF og i jeres syn på verden omkring jer.. øhm.. og først har vi skrevet nogle udsagn, som vi gerne vil bede jer om at forholde jer til, øh, og snakke om alle sammen om i er enige i eller uenige i. Er der en der vil læse op? Mette: [melder hurtigt tilbage uden at kigge sig omkring] Ja det kan jeg godt. Siliane: super [Merle siger noget og resten griner] Mette: Hvis dine forældre bliver skilt når du går på HF, er du for gammel til at blive ked af det. Det er dine forældres problem ikke dit. Alexander: Det kan jeg ikke rigtig forholde mig til. (Resten af bordet siger nej i kor) Matilde: Nej det kan jeg godt nok heller ikke. Christian: Det kan ikke være en rigtig person der har skrevet det. Mette: (Griner) nej. Amalie: (ser på os) Er det jer der har skrevet det? Merle: Hvorfor kan du ikke forholde dig til det Alexander? Alexander: Øh jeg har ikke erfaring med det, men altsåå. Bare fordi vi bliver ældre kan vi stadig godt have følelser og sådan nogle ting. Når der sker sådan noget i ens familie så er det jo aldrig positivt. Altså med mindre de skændes hele tiden, så kunne det være meget rart, måske. At få en hurtig ende på det ik? Men umiddelbart ville jeg ikke mene det nej. Merle: umiddelbart ville du ikke mene hvad? Alexander: Altså hvad var det der stod? (Alle griner) Siliane: Så der er sådan bred uenighed, i det hun sad og læste? Matilde: Ja. [Siliane rækker endnu et papir frem, og Mette tager det] Mette: skal jeg tage det og læse? Øhm, det er skolens ansvar, og hjælpe dig med at gennemføre din uddannelse, hvis du har det svært? [De kigger alle sammen lidt afventende rundt på hinanden] Matilde: Til dels. Christian: Til dels. Amalie: Ja altså jeg vil også sige til dels. De burde jo interessere sig for os, på en eller anden måde. 12

13 Mette: de burde i hvert fald ligesom gøre, hvad det er muligt for dem til at hjælpe os. Misha: Jeg vil ikke sige at det er deres ansvar, men de må jo ligesom Alexander: [afbryder] Jeg vil sige 80/20. [Alle siger anerkendende ja].. procent. [Pause] [Siliane rækker endnu en situation frem, Mathilde tager den og giver den videre til Mette] Mette: Hvis du er ensom er det dit eget ansvar at gøre noget ved det, og forsøge at blive mere udadvendt og glad. [De reagerer i munden på hinanden] Line: Det er svært. Mette: [afbryder] Der vil jeg også sige, at det er jeg ikke helt enig i. Nogle gange kan man godt som Alexander siger, have nogle sociale problemer. Hvor man sådan, hvor man ikke selv kan gøre noget ved det. Hvor man ligesom har brug for noget hjælp. Alexander: det er forskelligt fra person til person ik? Mette: Ja selvfølgelig. Mathilde: Det er jo også en del altså, man går jo ikke.. Hvis man har et problem med det skal man helt klart have noget hjælp. Mette: Men så kan man sige at så er det måske ens eget ansvar og bede om den hjælp. Mathilde: Ja.Og hjælpe sig selv med at gennemføre. Og stille nogle krav til sig selv. Christian: det skal også være lettere med de her muligheder for at få hjælp. Øhm. Hvis man ikke kæfter op, øh, til tider så er der bare ikke nogen hjælp med hensyn til sådan noget med krise og psykolog. Øhm, det synes jeg at man burde være lidt mere opmærksom på. Tilbuddene. Det kan være at man går forbi en bygning, og ellers (utydeligt, kan ikke høre hvad der bliver sagt). Det skulle være meget mere fleksibelt og lettere. Alexander: der skal også være nogle gode medmennesker, til at hjælpe en. Amalie: Ja lige præcis Alexander: Så bliver det nok lidt nemmere at hjælpe folk, hvis folk kom hen og snakkede til dem. Amalie: man skal også selv være klar over problemet. Eller problemet [laver citationstegn med fingrene], øhm. Fordi hvis man ikke selv ved det, og måske ikke tænker over at man år og er lidt stille for sig selv, så kan man jo heller ikke gøre noget ved det. Så det gælder vel også om at man selv kan se det lidt. Mette: have noget selvindsigt. Alexander: det er vel meget normalt, at stene rundt i sin egen verden. 13

14 Amalie: [griner] ja. [pause] Mette: Vil i have dem her tilbage [rækker situationskortene til Siliane] Siliane: Øhm, til det næste øvelse, har vi skrevet en masse årsager ned, som vi tænker, kan være grunde til at man dropper ud af HF. Øhm, og vi vil gerne bede jer om at læse dem op og snakke dem igennem, og finde frem til de tre årsager som I tror, er mest hyppige, altså øhm.. i rangerer det. Så den Grund i tror der er alle flest der dropper ud af osv. osv. Det er helt fint hvis I ikke er enige, men så vil vi gerne bede jer om at diskutere frem og tilbage, og ligesom argumentere for hvorfor i mener at noget er vigtigere end andet. Og hvis der er noget vi ikke har skrevet på, så er der nogle ekstrasedler. Er der nogen der vil læse op? Mette: [reagerer hurtigt] Skal jeg gøre det igen? Manglende personlig omsorg fra skolens side. [Flerstemmigt nej] Mette: Det vil jeg ikke sige. [lægger kortet væk] Mette: Fordi man lider af stress? [Flerstemmigt ja] Alexander: Bare se Michelle ik? Mette: ja det siger lidt om det. Fordi man lider af depression? [Flerstemmigt ja] Christian: Det er tilknyttet, det forbinder den anden også jo. Mette: Fordi man er udsat for mobning? [Flerstemmigt ja] Alexander: Det kan da være dele af det i hvert fald. Mischa: På HF? Mathilde: hvis man tænker på HF nu. Mette: Det kan godt være man bliver sådan lidt afskrækket af institutioner når man.. Mathilde [afbryder] men måske. Mette: i måskebunken. Okay. Manglende opbakning hjemmefra. Christian: ej.. Mette: Det synes jeg ikke: Alexander: Det kan selvfølgelig være, men nævn en bedre grund. 14

15 Mette: Fordi man har et misbrug? [Taler i munden på hinanden, bred uenighed] Mathilde: Det kan man stadig godt. Mette: [griner] ja det kan man stadig godt. Såå det bliver nej [kigger rundt] ik? Er vi enige? Alexander: Ja vi er. Mette: fordi man har for højt fravær. Christian: Ja [alle ser på ham og griner, Alexander klapper ham på skulderen.] Amalie: nej for så dropper man jo ikke ud, så bliver man smidt ud. Christian samtidig med Amalie: det finder vi ud af senere. Mette: er det en måske? Manglende socialt liv på skolen? Det tror jeg. Alexander: Det er altså lange to år hvis man ikke har nogen venner. Mette: præcis. Christian: Men sådan er det over alt jo. Det er lige meget hvad det er for en skole. Alexander: nårh ja ja. Christian: det var jeg ikke lige klar over at det bare er det man skal tænke. Mette: ja. Alexander: men bestemt. Mette: Så det er et ja. Fordi skolen stiller for høje krav? Alexander: neej. Det er ret easy når man tænker over det. Det er bare os, der er lidt dovne tror jeg. Mette: ja det tror jeg også. Christian: As Patrick says [alle griner] Mette: Fordi man fagligt ikke er god nok? Alexander: eej. Det kan man rette op på jo Christian: det er jo det HF, det er jo det HF tager hensyn til. Alexander: hvis man ikke kan rette op på det så er det jo nok det forkerte sted. Mette: ja netop. Skilsmisse hos ens forældre? Christian: det er en periode og en krise. Det er det samme med stress. Mathilde: Det tror jeg også. Mette: Ja? måske? Alexander: jeg vil sige det er et ja. Christian: ej jeg vil sige det er noget.. [afbrydes] Mette: jeg synes ikke det er noget der er 15

16 Amalie: hvis man lige pludselig skulle bo et andet sted. Hos den forældre, der flytter. Eller sådan nogen ting Mette: Ja. Amalie: jeg ved det ikke. Jeg har ikke prøvet det. Christian: det er svarende til en depression. Mette: vi sætter den i nejbunken. Sygdom i familien. [flerstemmigt nej] Mette: nej. Dødsfald i familien? [flerstemmigt nej] Christian: det kan være en årsag til fravær. Mette: ja det kan være en årsag til fravær ville jeg også sige, men ikke til at droppe ud. (mumlen) Sygdom hos en selv? [flerstemmigt ja] Amailie: til at droppe ud? Alexander: ja det kan være.. Mischa: Der er jo nogle krav til hvor meget fravær.. Alexander: hende der, der besvimede hver dag. [alle griner] ja og vores lærer sagde bare, han vågner lige om lidt. Mathilde: havde hun ikke det der sovesyndrom? Alexander: noget med noget sukker eller et eller andet. Hende der den mørkhårede ik? Mischa: ja jeg så det godt på et tidspunkt. Alexander: ja det var jo på daglig basis. Christian: så det er vi enige om? Mette: fordi man ikke kan se en fremtid gennem sin uddannelse? Mischa: ja..[afbrydes] Mathilde: man kan vel altid bruge..[afbrydes] Alexander: jeg ser ikke en fremtid med det her HF. Mette: nej..[afbrydes] Mathilde: det er mere det at man ved den er praktisk. Alexander den er altid god at have ja, Mathilde: [henvendt til Line] Jo og du vil jo gerne være psykolog så derfor har du taget den. Alexander: man skal have et rigtig højt snit. Christian: der kan være lidt af hvert. [der grines] Amalie: you can do it. 16

17 Alexander: elleve komme et eller andet? Line: det kommer an på hvor jeg søger ind. Alexander: ja det er selvfølgelig rigtig. Christian: du klarer det meget godt indtil videre Line. [Line fniser] Line: [meget lavt] jaerh.. Mette: men nej? Christian: skal vi lige tage nogle af de der igen? Mette: jo der er 4. Fordi man lider af stress, sygdom hos en selv, manglende socialt liv på skolen og fordi man lider af depression. Alexander: jeg synes, at dem med stress og depression bare er dem man skal vælge. [flerstemmigt ja] Christian: altså, jeg vil sige stress [afbrydes] [der tales i munden på hinanden] Mette: stress er mest. Christian: du skal tænke på at depressioner forekommer på den måde at du starter med stress, og her Mette: Men der er også.. du skal tænke på at der er også nogle, der har større anlæg for at udvikle depression end andre. Christian: mm. Mette: altså jeg tænker at stress er en mere sådan.. [flerstemmig anerkendelse] all around. Det er nemmere sådan at. Der er flere der kan blive ramt af det ik? Amalie: jo. Christian: du kan ikke sige om en person har stress vel? Eller om en person er deprimeret. En person kan sige til sig selv at jeg er stresset. Men ved depression skal der mange kendetegn og symptomer [afbrydes] Mathilde: begge dele er en diagnose. [afbrydes] Cristian der er mange kendetegn Mathilde: begge dele er en diagnose. Christian:med de er meget tilknyttet til hinanden kan man sige. Men bare en af dem det er fint. Mathilde: lad os beholde stress Mette: ja lad os gøre det. Og så smider vi depressionen væk? Christian: Mischa du stresser mig [luftkys] 17

18 Mette: okay Christian: årh fik i det med? [Amalie og Mischa griner] Mette: så vi har sygdom hos en selv, fordi man lider af stress, og manglende socialt liv på skolen. Christian: skal det være i rang? Siliane: ja, hvad tror i et mest.. Mette: stressen er mest i hvert fald. Christian: sygdom Line: jeg tror den her [peger på sygdomskortet] er mest.. Mischa: virkelig? Alexander: det kommer helt an på hvilken sygdom det er. [mumlen fra alle] Christian: ja hvis det er rigtig alvorligt. Alexander: det kunne også være nummer et. Og er stress ikke også en slags sygdom? Mette: jo. Christian: det kan det sagtens være, det.. der var jo den der med fraværet. Sygdom skaber fravær jo. Alexander: ja og dovenskab skaber fravær ik [alle griner og ser på Christian] Mathilde: ja dovenhed [griner] Christian: Årh jeg er stresset lige nu [griner] Mathilde: yes, så hvad er rækkefølgen? [tager kortene og lægger dem hen til Siliane og Merle] Mette: det er stress, manglende socialt liv og sygdom hos en selv. [Pause mens kortene bliver samlet sammen, Siliane henter nogle papirer] Siliane: skide godt. Øh, den sidste øvelse er at i skal diskutere en hypotetisk situation, øh, der viser en ung på jeres skole, der kommer ud for en krise. Hvem vil læse op? Merle: det vil Christian. Christian: Det vil jeg åbenbart gerne. Jeres medstuderende Maja mister din lillesøster i et biluheld. Maja har svært ved at tage sig sammen i skolen. Hun virker indelukket og dukker ofte ikke op til timerne. I gruppearbejde laver hun ingenting. Spørgsmål: hvad skal Maja gøre? Skal jeg tage dem en for en eller skal jeg læse dem op? Merle: ja Siliane: bare tag dem en af gangen. Christian: hvad skal Maja gøre i den h situation? Hun har mistet sin lillesøster. Amalie: hun skal søge hjælp. Mette: Ja. 18

19 Amalie: hos familie, venner. Alexander: og en psykolog også ik? Christian: det kommer også an på hvordan man definerer en krise? Det vil sige.. [mumler] det er en akut ting, der kan både vare kortvarende og også langvarende. [afbrydes] Line: jeg synes hun skal gøre opmærksom på det over for sin klasse.. [alle snakker i munden på hinanden]. Så de ikke tror at hun er fraværende bare fordi hun ikke kan lide klassen eller sådan noget. Mette: ja at hun har det hårdt. Amalie: det kan jo også være rigtig rigtig svært ligesom, at selv at sige noget. Mathilde: få en lærer il at sige det så, eller snak med en studievejleder Amalie: ja i hvert fald snak med skolen ja, så de er klar over hvad der sker. Christian: (henvendt til Siliane) skal jeg skrive det ned? Siliane: nej Line: med det er også rart for klassen at vide. Altså, det er jo svært. Det synes jeg også selv at det må være ekstremt svært. Men hvis man gerne vil blive ved i klassen g have et forhold til en klassekammerart, så er det bare rigtig rigtig vigtigt Alexander: eller kunne man jo også kontakte livet tilbage. Christian: så snart man falder af hesten, så kræver det at både sig selv, og også med hjælp fra andre, at man bliver hjulpet en op på hesten igen ik, deet... Alexander: (utydelig tale) Christian: du skal have den hjælp du fortjener at have. Det er ikke noget du skal rende rundt med for dig selv. [lille pause] Det næste spørgsmål er hvordan bør man reagere som klassekammerat til Maja? Alexander: altså, jeg synes ikke at alle skal gå hen og sige sådan, det er jeg ked af og sådan noget, det kan også godt blive lidt for meget. Amalie: man skal kunne beholde dem hverdag man altid har haft. [mumlen fra alle pigerne]. Og måske på en stille og rolig måde spørge om hun har brug for at snakke. Og om hun klarer den eller hvad man nu skal sige.. altså. Selvfølgelig er hun ikke okay vel, men. Alexander: ja man kan godt lige give noget support, men det skal heller ikke blive for meget. Det er for de nærmeste ik? Matilde: bare et lille klap på skulderen.. 19

20 Mette: jeg tænker, lige sådan at give udtryk for at man er der hvis hun selv har behov for at åbne sig. Amalie: ja Mischa: og der kommer også an på hvor tæt man er, mener jeg. Amalie: ja. Mathilde: hvis du ikke har talt med nogen i to uger eller har haft tre uger alene, så er det jo lidt mærkeligt ik? Alexander: man kan jo bare give et smil (mumlen) Amalie: der er hjælp på vej (utydeligt) Christian: hele verden drejer sig ikke om det, men hun (utydeligt).. folk skal tage hensyn til hende. Yes så er vi enige. En ting er hvad man burde gøre, men hvordan tror i Majas klassekammerater ville reagere i virkeligheden? Brug gerne eksempler fra jeres skole. [flerstemmigt ja, deltager kigger rundt på hinanden] Amalie: det gør vi bare så [smiler] Christian: ja, haha, we don t care, ej. Mathilde: folk tog det nu meget stille og roligt. Alexander: altså, vi prøvede at undgå at snakke om det når hun var til stede. Jeg snakkede ikke med hende. Altså i snakkede jo mest med hende jer tre piger derovre. [peger på Mischa, Mathilde og Amalie] Mathilde. Altså, jeg sagde bare til hende. Altså, jeg kendte hende ikke rigtig så jeg sagde bare, at hvis hun havde brug for en krammer så kunne hun bare få en, hun behøvede ikke at sige hvorfor eller noget. Mischa: jeg sagde også bare at hun var stræk at hun ikke græd osv. Alexander: hun kom allerede tilbage to dage efter. Ja to dage hun var virkelig Christian: ja hun var rigtig stærk Mischa: men jeg havde det i hvert fald akavet i starten, fordi den første dag hun kom i skole, der havde vi engelsk og der snakkede vi om en eller anden der døde. Så sad jeg bare sådan: åh nej ik? Alexander: akavet! Mischa: ja præcis. 20

21 Alexander: det kan jeg godt huske. Mischa: det bliver lidt akavet til tider, for så på en tidspunkt så snakkede vi ik? Igen i engelsk, så snakkede vi om hvem der så boede ude. Eller hvem der ikke boede hjemme. Og så siger hun så, nej men jeg bor ikke hjemme. så spørger han så, nå men hvordan kan det være? fordi hendes mor er død. Så sidder man også bare [kigger ned i bordet] Mathilde: ja eller hvad siger dine forældre til det? De er begge to døde. Mischa: nårh ja. Merle: hun mistede dem i et biluheld eller hvad? Mathilde: nej faren døde da hun var lille Mischa: 3 eller sådan noget Mathilde: og så døde moren her tre uger inde i skoleåret. Alexander: var det sygdom eller hvad? Mathilde: ja Alexander: så hun var lidt forberedt på den eller hvad? Mathilde, Mischa, Amalie: ja Matilde: og man er selvfølelig ked af det, men man har virkelig ikke lyst til at gå over folks grænse. Man vil jo godt være der, men det er svært når det bare. Eller bare og bare, men når det er en klassekammerat. For man har jo ikke det der, man er ikke lige så tæt knyttet til ens klassekammerater som man er til ens venner. Og kender jo ikke rigtig hvordan, kender jo ikke hvordan hun ville reagere på det. Alexander: nej præcis. Mathilde: så det er svært Christian: det er jo de færreste der kommer ud for det ik, men når det endelig sker så er det klart at man skal håndtere det på førstegangsmåden, det vil sige på bedst mulige måde. Øhm. Alexander: skulle hun egentlig ikke have været her i dag? Mathilde: jo det skulle hun nemlig og det sad jeg også lige og sagde til (nikker mod Mathilde) hvor godt det var at hun ikke var der. [henvender sig til Merle] hun er syg i dag men ellers skulle hun have været her. Alexander: det havde godt nok været akavet. [alle griner lidt, efterfølgende pause] Siliane: ja yes, tak for det. Vi har en anden situation [Giver papiret til Christian] 21

22 Christian: jeres klassekammerat Nicks forældre går fra hinanden. Det er lige op til eksamensperioden, men han kommer ikke til undervisningen. Når han er der virker han trist og ensom. Lærerne beslutter at han vil blive smidt ud hvis man pjækker mere. Er der noget han selv må rode med eller blander i jer som klassekammerater til Nick? Øhm, kunne i forstå det? [de griner] Alexander: det er lige groft nok at han vil blive smidt ud ik? Christian: ja lige præcis, det er jo nu en gang en krisesituation. Det burde alle lægge mærke til. Men hvor meget? Alexander: man kunne jo give ham ens noter ik? [utydelig mumlen] Alexander: men det er jo ikke lige så voldsomt som hvis man mister sine forældre vel? Lige et skulderklap og så sige at man godt vil hjælpe ham med eksamen. Mathilde: og give nogle gode råd måske, til at få snakket med studievejlederen, så det er er de er klar over situationen, sådan så han ikke bliver smidt ud. Drengene: ja lige præcis. Mathilde: presse lidt til ham Alexander: ja den næste har vi lidt snakket om ik? Siliane: fint, så bare spring videre. Christian: okay, hvad er det rigtige at gøre.. Alexander: det var den vi hoppede over [alle griner] Christian: nårh det var rigtig, griner. Okay, og hvordan tro i Nicks klassekammerater ville reager ei virkeligheden? Mathilde: på samme måde Mette: ja Mischa: jeg tror der ville være en eller anden idiot der ville være sådan [afbrydes] Christian: ja lige præcis. Der vil altid være for det krævet at. Du kan ikke gøre en indsats. eller n-n-nej hvad hedder det? Hvis alle ikke gør den samme indsats. Så har du også svært ved at gøre en indsats for dig selv. eller hvad man siger [Mathilde og Mischa fniser] Amalie: det lød meget godt Christian: jeg har virkelig svært ved at formulere mig Merle: prøv at formuler dig. 22

23 Christian: eeh, når man er i et fællesskab, så er det meget svært at være den eneste der giver en indsats.. Amalie: hvis man ikke giver noget får man ikke noget. Christian: og de andre de skal også gøre det samme, før der kommer en virkning ud af det. Det kan ikke være rigtig at jeg skal være sød mod hende, men at der er en anden en der er dum mod hende. Så deet, så det. [Mischa og Mathilde kigger på hinanden og fniser, Christian ser det og smider sin kuglepind på bordet] Christian: drop it [alle griner] Siliane: jeg forstod det godt. Christian: okay Alexander: lad os prøve at komme med et andet eksempel, lad os nu sige (en eller anden fra klassen, utydeligt). Der er ikke så mange der har snakket med ham. Amalie: det er jo fordi han aldrig er der altså. Alexander: ja ja men hvordan tror du klassen ville reagere så? Mette: der tror jeg det er sådan lidt, for jeg tror ikke t han er sådan en der selv kommer ud med det eller sdan. Alexander: jamen hvis han nu kom ud med det? Mathilde: det tror jeg ikke. Jeg har ingeh ide om hvordn jeg skulle kunne læse på ham at hans forældre er blevet skilt. Amalie: (henvendt til Mischa) men hvad nu hvis lige pludselig at han kom over og sagde det til dig? [mange griner] Line: helt ærligt så tror jeg ikke at jeg ville gøre noget. Merle: er det en af jeres klassekammerater eller hvad? [flerstemmigt ja] Mathilde: ja som aldrig er der. [mumlen] Christian: det kommer også an på hvilket forhold man har med den person, der kommer ud for det ik? Merle: jo. 23

24 Christian: det kan ikke være rigtig, at hvis man ikke har snakket med personen overhovedet før, og han så havner i sådan en krise her, at duuu Mischa: går og er verdens bedste ven. Christian: Enten det eller skal være anderledes af den grund ik? Men selvfølgelig skal man tage hensyn. Mischa: jeg tror ikke at jeg sådan ville kunne reager epå det, jeg tror bare at jeg ville tænke nå. Jeg taler alligevel ikke med ham. Mathilde: men det er også fordi han har sådan har en eller anden måde ligesom at vise på at hans problemer ikke rigtig er vores andres problem. Mette og Mischa: ja Alexander: han har heller ikke facebook vel? [flerstemmigt nej] Mathilde: han er i hvert fald ikke sådan social, og selvom man prøver har han heller ikke sådan super meget lyst til det så. Måske er det et dårligt eksempel. Christian: han er sgu meget flik. Mathilde: ja han er super flink. Alexander nikker. Mette: griner [pause] Siliane: tak for det. Så har vi lige en sidste. [Christian tager papiret] Christian: hoster. Du er startet et halvt år senere end de andre i en klasse på HF. Du er ensom men kan ikke tage dig sammen til at henvende dig til andre i din klasse. Mangel på socialt liv i din skole gør at du overvejer at droppe ud. Spørgsmål: hvem kan hjælp dig ud af den her situation? Din selv, dine klassekammerater, studievejlederen eller andre? Mette: dig selv Amalie: ja Christian: dig selv. Og lidt klassekammeraterne Amalie: hvis du kommer ind i en klasse, der allerede er i gang, så er det bare om at få røven ud af bukserne og komme i gang med at snakke med folk. Alexander: hvis du har sociale problemer så er det jo sådan det er.. 24

25 Amalie: men ellers er det vel også, det er vel også klassens problem at.. eller ansvar at tage godt imod den her person der kommer ind Mette: men det er svært hvis de er rystet sammen. Christian: ja nødvendigvis men man skal ikke forværre den her situation for ham. Amalie: ja det er jo det, man kan da godt lige gå hen og sige heey øh, hvad så? [griner] hvorfor er du startet her nu? Mischa: altså.. Amalie: spørge om et eller andet. Hvad han interesserer sig for. Mathilde: det tror jeg egentlig også at vores klasse ville være bedre til end mange af de andre parallelklasser. Mette: det tror jeg også Christian: jeg tror det samme som hende den sorte (mumlen) Mischa: [griner] hold nu kæft. Mette: da jeg gik på Niels brock, kom jeg ind sådan en måned efter de andre og jeg følte overhovedet ikke at jeg var faldet til. Selvom jeg prøvede altså. Fordi klassen ikke gjorde så meget, når man ligesom prøvede at snakke med dem. Så altså det er, kan man sige, det er mest ens eget ansvar, men det er også lidt de andres. Når klassen ligesom er rystet sammen. Ligesom jævne lidt op for utilkomne. Alexander: jeg prøvede at flytte til Jylland på et tidspunkt, det er altså også lidt mærkelig som københavner. [alle griner] Alexander: jeg tror der gik et par dage før det.. før jeg snakkede med folk.. det var selvfølgelig også meget mig selv det ved jeg ikke. Mathilde: man bliver også nødt til at presse sig selv lidt i sådan nogle situationer, før man får noget ud af det. Ja. Der er mange der bare læser sig tilbage og regner med at alle kommer hen og snakker til en, og det gør de bare ikke. Mischa: nej. Siliane: super. Merle: ja, øhm, i skal have mega tusind tak for.. Christian: Er vi færdige med at lege? [Alle griner] Siliane: Næsten Merle: bare lige sådan en lille kort evaluering kunne vi godt tænke os. 25