NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Sekretariatet for takstfinansierede institutioner. 1. Indledende om Musikskolen

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Sekretariatet for takstfinansierede institutioner Notat vedrørende Musikskolens økonomi NOTAT Dato: Af: Lene Vinholt og Maj-Brit Frisk Sørensen 1. Indledende om Musikskolen Musikskolen hører under Bekendtgørelse af lov om musik, som sidst er ændret i forbindelse med Kommunalreformen. Af denne ændring fremgår det, at enhver Kommunalbestyrelse er forpligtet til at drive en Musikskole. Musikskolen tilbyder musikundervisning for børn og unge i alderen 0 til 25 år. Undervisningssæsonen varer i 38 uger og foregår i Musik- og Billedskolens egne lokaler på Telefonvej 8 og på kommunes skoler. 2. Analyse af Musikskolens budget og regnskab I følgende afsnit foretages der en kortfattet analyse af Musikskolens budget og regnskab. Analysen er iværksat på baggrund af regnskabsresultatet for 2006, som viste et merforbrug. På baggrund af dette, iværksatte Gladsaxe Kommune udgiftsnedsættende foranstaltninger og indførte nye takser. Til trods for disse tiltag viste budgetkontrollen for 3. kvartal 2007, at merforbruget var akkumuleret, og derfor er der iværksat en nærmere analyse af Musikskolen. 2.1 Generelt Musikskolens udgifter går primært til lønninger, men også lærerkurser, kontorartikler samt anskaffelse og reparationer af musikinstrumenter. Indtægter kommer fra tilskud fra Statens Musikråd samt deltagerbetaling fra Musikskolens elever. Musikskolens oprindelige budget var i følgende: Tabel 1. Musikskolens budget Udgifter Indtægter I alt netto løbende priser Der er sket en reduktion i de budgetterede indtægter og dette skyldes, at Kunststyrelsens tilskud er nedadgående. Ellers er Musikskolens budget stort set uændret igennem de seneste fire år, bortset fra fremskrivningen. I tabellen nedenfor er angivet de elementer, der indgår i Musikskolens regnskab ( ). Tilskud fra Kunststyrelsen og deltagerbetalingen udgør indtægterne. Lønninger og drift udgør Musikskolens udgifter. Forskellen mellem indtægter og kommunens udgifter. Tabel 2 År Kunststyrelsetilskud Deltagerbetaling Løn øvrige Kommunal udgift I figuren nedenfor er angivet udviklingen i de parametre, som har konsekvens for Musikskolens budget. Det vil sige en oversigt over tilskud fra Kunststyrelsen, lønsum, elevbetaling og den Kommunale udgift fra 1998 til J. nr Ø00 Sag: 2007/

2 Financiering af musikskoledrift kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Kunststyrelsen Lønsum Elevbetaling Kommunetilskud Lineær (Lønsum) Lineær (Kommunetilskud) Lineær (Elevbetaling) Lineær (Kunststyrelsen) kr ,00 kr ,00 kr 0, Det fremgår af figuren, at lønsummen og kommunaludgiften tilnærmede lineære kurver stiger parallelt, mens elevbetaling stiger mere moderat. Tilskuddet fra Kunststyrelsen har henover årene været svagt faldende. Det skal pointeres, at det ikke fra kommunens side er muligt at påvirke tilskuddet fra Kunststyrelsen. Den eneste påvirkningsmulighed er, at de budgetangivelser, som Musikskolen og Gladsaxe Kommune indberetter til Kunststyrelsen for at være tilskudsberettiget, skal være så præcise som muligt, da området kun reguleres, hvis kommunerne har fået for meget i tilskud fra Kunststyrelsen. Med andre ord, ved upræcise indberetninger skal Musikskolen betale tilskud tilbage, men den har omvendt ikke mulighed for at få tilført ekstra tilskud i løbet af året hvis beregningsgrundlaget viste sig at være for lille. Det kan på baggrund af ovenstående figur konkluderes, at indtægterne fra Kunststyrelsen falder og deltagerbetalingen ikke stiger i samme takt som udgifterne. Udgifterne derimod stiger og dette betyder et stigende nettoresultat og derved en budgetoverskridelse af Musikskolen budget. Tabel 3 nedenfor viser udvikling i Musikskolens faktiske antal ansatte fra 2004 til Musikskolelærer er fuldtidsansat ved 25 t/ 25 t. Tabel 3. Tekst Antal fuldtidsstillinger, inkl. ledere 21,1 22,0 23,4 23,4 Ovenstående tabel tre viser, at der er en stigning i antallet af ansatte på Musikskolen fra 2004 til 2006 på 2,3 stilling. 2.2 Musikskolens indtægter Musikskolens indtægter består af følgende: Deltagerbetaling Tilskud fra Kunststyrelsen 2

3 Deltagerbetaling Deltagerbetaling må ifølge musikloven max. udgøre 33 pct. af bruttodriftsudgifterne. Desuden siger tilskudsreglerne, at bruttodriftsudgifterne ansættes til lærerlønudgifter plus 25 pct. Deltagerbetalingen fremskrives i økonomisystemet hvert år, men der tages ikke hensyn til ændringer i aktiviteten. Tilskud fra Kunststyrelsen Indtil 2006 betalte Kultur-, Fritid- og Idrætsudvalgets centrale ramme differencen mellem den budgetlagte indtægt vedrørende tilskud fra Kunststyrelsen og det faktiske tilskud fra Kunststyrelsen. I 2006 blev differencen imidlertid for stor, så Musikskolen skulle selv finde 0,2 mio. kr., hvilket skete ved at indføre betaling for leje af instrumenter samt et administrationsgebyr på 100 kr. pr. deltager (KUU , sag nr. 85). I medfør af Bekendtgørelse af lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2000 med ændringer, yder staten delvis tilskud til kommuners udgifter til lærerløn i forbindelse med driften af musikskoler. Den 16. juni 2005 vedtog Folketinget lov om ændring af musikloven, der trådte i kraft 1. januar i år, hvilket betyder, at musikskoler gøres obligatorisk i alle kommuner. Tilskuddet fra Kunststyrelsen beregnes som forholdet mellem statens på Finansloven afsatte bevilling og de samlede lærerlønudgifter ved tilskudsberettigede musikskoler i landets kommuner. Tilskuddet fra Kunststyrelsen har de seneste år været faldende. I 2005 var tilskuddet 14,6 pct. og i 2006 er det faldet til 14,25 af lønbudgettet. Dette skyldes, at den afsatte pulje er uændret, samtidig med at lønudgifterne er steget, og at tilskuddet skal fordeles ud på flere musikskoler som følge af lovændringen jf. ovenfor. Det er en betingelse for tilskuddet, at deltagerbetalingen ikke overstiger 33 pct. af bruttodriftsudgiften ved skolens drift. I 2005 udgjorde deltagerbetalingen i Gladsaxe 28,5 pct. Tilskuddet fra Kunststyrelsen udgør omkring en 1 mio. kr., jævnfør tabel 2. Men da budgettet er steget væsentlig udgjorde tilskuddet i /8 del af budgettet, mens det udgjorde 1/6 del i Forskellen mellem det vedtagne budget og regnskabet Der har siden 2003 konsekvent været forbrugt ca kr. mere på Musikskolen end det vedtagne budget. Se nedenstående tabel: Tabel 4 Forskel mellem budget og regnskab Udgifter Opr. budget Regnskab Forskel Indtægter Opr. budget Regnskab Forskel Tabel 4 viser, at når der tages højde for fremskrivning, opstår gabet mellem indtægter og udgifter primært fordi, indtægterne er konstante samtidig med, at budgetposten til løn er steget med hvert år siden Der er større overensstemmelse mellem budgetterede indtægter og de reelle indtægter i regnskabet for 2004 og 2005, sammenlignet med Det formodes, at dette skyldes en 3

4 oprydning. Desuden kunne en nedjusteret forventning til Kunststyrelsens tilskud gøre, at indtægtsforventningen i 2005 er på 2004-niveau. Tabellen viser desuden, at bortset fra i 2003 er forbruget øget uden, at indtægterne er øget tilsvarende. I 2004 havde Musikskolen øgede indtægter og udgifter, fordi der var givet bevilling til at få ventelisten afskaffet. Derfor blev indtægtsbudgettet justeret op, således at det stemte mere overens med de reelle indtægter. Det skal dog pointeres, at når der optages ekstra elever bliver udgifterne hævet med 100 pct., mens indtægterne maksimalt bliver hævet med 33 pct. Tendensen er, at der kommer flere elever og flere indtægter fra deltagerbetalingen. Årsagen til, at der er væsentligt færre indtægter i 2006 er jf. tabel 4 ovenfor, at der manglede at blive bogført en rate af deltagerbetaling på , hvorfor de reelle mindreindtægter er kr. Ovenstående sammenligning mellem budget og regnskab er sket i forhold til det vedtagne budget. Det korrigerede budget og forholdet til regnskabet beskrives i nedenstående afsnit. 2.4 Overblik over de sidste tre års regnskab. Nedenfor er angivet regnskabsresultater fra 2004 og frem og som fremgår af tabel 4 ovenfor. Regnskab 2004 Det oprindelige nettobudget var på 4,8 mio. kr., nettoregnskabsresultatet på 5,3 mio. kr., hvorefter der var et nettomerforbrug på 0,5 mio. kr. Der blev givet tillægsbevillinger på i alt kr., fordelt med kr. vedrørende overførsel af driftsmidler fra 2003 til 2004, kr. vedrørende lønreguleringer pr. 1. april 2004, kr. i fordeling af feriefridagspulje og endelig kr. i lønpuljemidler. Der blev budgetomplaceret i alt kr., fordelt med kr. fra folkeoplysningsområdet til vedligeholdelse af klaverer og kr. fra Fælleskonto for fritidsområdet til dækning af manglende indtægter fra Statens Musikråd. Det korrigerede budget blev herefter på 5,2 mio. kr., hvorefter der blev et merforbrug på 0,1 mio. kr. Regnskab 2005 Musik- og Billedskolen har satset på en omfattende udadvendt koncertvirksomhed. Hvert år afholdes forskellige typer elevkoncerter med offentlig gratis adgang, heruner 4 6 cafekoncerter, 2 kirkekoncerter, nytårskoncert, forårskoncert og en klaverfestival. Det oprindelige nettobudget var på 5,0 mio. kr., og nettoregnskabsresultatet blev på 5,5 mio. kr. Der blev i årets løb givet tillægsbevillinger/omplaceringer på i alt 0,3 mio. kr., hvilket giver et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. Regnskab 2006 Musik- og Billedskolens nettobudget var på 5,5 mio. kr., og nettoregnskabsresultatet blev på 6,7 mio. kr. Der blev i årets løb givet tillægsbevillinger/omplaceringer på i alt 0,3 mio. kr. Differencen på 0,9 mio. kr. skyldes forskydning i bogføring af én rate deltagerbetaling på 0,55 mio. kr. og et merbrug på løn, der dels kan henføres til en fejludbetaling, dels ændringer i den seneste overenskomst, samt et højt aktivitetsniveau. Skolen har igangsat aktivitetstilpasninger. Regnskab 2007 Musik- og Billedskolens korrigerede nettobudget var på 4,8 mio. kr., og nettoregnskabsresultatet blev på 5,8 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på 1,0 mio. kr. 4

5 2.5 Udviklingen i antallet af elever Tabel 5 viser udviklingen i antallet elever fordelt på de enkelte tilbud, og den viser, at der er en stigning i antallet af elever hen over årene. Tabel 5 Antal elever Instrumental Grundskole Sammenspil Øvrig I alt Index Stigningen er størst på sammenspilsholdene, som udbydes gratis i forbindelse med instrumentalkurserne, hvilket også kan forklares med, at sammenspil har været opsat som et resultatkrav på Kulturudvalgets område. Ellers er der et mindre fald blandt instrumentalelever og en stigning i grundskoleelever. 3 Udgiftsdækningsgraden Det ses i tabellen nedenfor, at instrumental undervisning, som udgør den største andel af Musikskolens tilbud, er en underskudsforretning, hvorimod der tjenes på grundskoleholdene. Det skal dog understreges, at det ikke er intentionen, at Musikskolen er fuldt ud finansieret, deltagerbetalingen må kun udgøre 33 pct. Dertil kommer, at elever, der går til instrumentalundervisning, også får tilbudt gratis samspil. I tabel 6 nedenfor er angivet udgiftsdækningsgraden på de enkelte tilbud pr. hold/elev for en sæson, forudsat at holdene bliver fyldt op. Tabel 6 Tekst antal elever Indtægt antal lærere Lønudgift Dækning Grundskolehold Daginstitutioner* Babymusik Musikalsk legestue Musik og bevægelse Musikalsk forskole Musikalsk værksted Instrumental 45 min *Daginstitutionerne skal på sigt betale den fulde pris. 4. Konklusion Analysen viser, at der er behov for tiltag på musikskoleområdet. De seneste års regnskabsresultater har vist budgetoverskridelser. Samtidig falder tilskuddet fra Kunststyrelsen på grund af kommunalreformen, som betyder, at alle kommuner fra 2007 skal have en musikskole samtidig med, at der ikke er afsat flere midler i puljen. Underskuddet i 2007 ser ud til at blive på 0,9 mio. kr. Der er forskellige områder, som kan justeres i forhold til Musikskolen. I forhold til indtægter kan deltagerbetalingen justeres og der kan budgetteres korrekt, således at det fulde tilskud indhentes fra Kunststyrelsen. I forhold til udgifter kan der justeres på tre forhold: 1. Sammensætning af tilbud 2. Aktivitetsniveau 3. Sæsonlængde 5

6 Musik- og Billedskolen overfører et merforbrug på 1,0 mio. kr. fra 2007 til 2008, som akkumuleres til et merforbrug efter aktivitetstilpasning i 2008 på ca. 1,5 mio. kr. Der skal i 2008 iværksættes følgende tilpasninger som har indvirkning på forbruget fremadrettet: Der skal fra august 2008 iværksættes aktivitetstilpasninger Taksterne til musikskoleåret 2008/2009 opskrives med mere end den almindelige prisfremskrivning. Ovenstående tilpasning af forbrug får virkning med 5/12 i 2008 og fuld virkning i I 2009 forventer Musikskolen derfor, at forbruget ikke overstiger budgettet såfremt det besluttes, at merforbruget i 2008 (jf. ovenfor) ikke overføres til Derudover skal der fremover ske en tættere opfølgning på budgettet og en bedre budgettering af udgifter og indtægter. 6