DANSK ØKONOMI SEPTE MBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMI SEPTE MBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABET"

Transkript

1 DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN SEPTE MBER 1975

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomiskpolitiske afgørelser. 18. december Foreligger kun stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper februar ,50 kr. 3. Den økonomiske situation. 16. september Foreligger kun stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. Maj kr. 5. Indkomstramme og indkomststatistik. November kr. 6. Bygge- og boligpolitikken. Juni ,50 kr. (udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i Oktober kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. September og december ,50 kr. (udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret September kr. 11. Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævning over de offentlige finanser. November Genoptrykt kr. 12. Dansk økonomi i efteråret (Herunder en særlig landbrugsredegørelse). September kr. (udsolgt). 13. Indkomststatistik December kr. (udsolgt). 14. Konjunkturudsigterne for April Foreligger kun stencileret. 15. Danmarks internationale konkurrenceevne. Maj kr. 16. Dansk økonomi i efteråret September kr. (udsolgt). 17. Boligmarkedet og boligbyggeriet. Maj kr. (Fortsættes på omslagets 3. side)

3 DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1975

4

5 DET ØKONOMISKE Formandskabet RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1975 STATENS København, september 1975 TRYKNINGSKONTOR

6

7 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til regeringen 7 I. Nogle hovedpunkter i den internationale konjunktursituation 13 II. Forsyningsbalancer 1975 og 1976 samt et vist udblik på III. Problemstillinger i den økonomiske politik 29

8

9 Til regeringen Ved drøftelsen af nærværende redegørelse på Det økonomiske Råds møde den 4. september var der stort set tilslutning til rapportens vurdering af konjunkturudsigterne, som de tegnede sig under forudsætning af en uændret økonomisk politik - dvs. uden de senere besluttede indgreb. Med hensyn til boligbyggeriet ventede finansministeriets repræsentant dog noget større påbegyndelsestal i den kommende tid end forudsat i redegørelsen. Også muligheden for en større forbrugsstigning som følge af en vis stigning i forbrugskvoten fra det nuværende usædvanligt lave niveau blev nævnt - et usikkerhedsmoment, som også er behandlet i redegørelsen. Overfor disse mulige korrektioner i opadgående retning står imidlertid, at man fra erhvervsside fandt, at der udfra de forudsætninger, der lå til grund for redegørelsen, måtte ventes et fortsat fald i erhvervsinvesteringerne i Den i redegørelsen skønnede svage investeringsopgang i 1976 blev med andre ord bedømt som for optimistisk. - Hertil kan føjes den kommentar, at modelberegningerne, der ligger bag udgangsskønnene for erhvervsinvesteringerne, er baseret på erfaringer fra et udviklingsmønster, som trods store udsving dog har været præget af større stabilitet end i den aktuelle situation, hvor der er tale om en betydelig usikkerhed med hensyn til den fremtidige udvikling. Hovedparten af indlæggene drejede sig om forskellige mulige indgreb og disses virkninger i tilknytning til redegørelsens afsluttende kapitel. Fra erhvervsside blev behovet for langsigtede løsninger stærkt understreget, og det blev som et generelt synspunkt fastslået, at man på alle områder burde undgå en siksakkurs i lighed med den, som byggeriet havde været udsat for. 7

10 En langsigtet politik ville ikke mindst være af betydning for investeringsklimaet, men også på kortere sigt kunne der opnås noget - og mere end rapporten gav udtryk for - ved investeringsfremmende foranstaltninger. Specielt Industrirådet var kritisk overfor den investeringsteori, som kommer til udtryk i rapporten, idet denne skulle lægge for stor vægt på efterspørgselsforventninger og kapacitetsudnyttelse som bestemmende for investeringsomfanget og for lidt vægt på rentabilitet og strukturelle forskydninger. Hvad det sidste angår, skulle rigelig kapacitet på de eksisterende anlæg således ikke udelukke et investeringsbehov som følge af den strukturelle og tekniske udvikling. Overfor de tyske erfaringer, som tyder på en meget ringe effekt af investeringstilskud i en situation med vigende afsætning - og dette selv på baggrund af en meget moderat lønudvikling - blev det fra industriside fremhævet, at man måtte betragte hele erhvervslivet under ét og herunder tage hensyn til de afledede virkninger fra de erhvervsgrene, hvor der især kunne ventes en positiv investeringseffekt. I relation til redegørelsens bemærkninger om en forskel mellem virkningerne af midlertidige investeringstilskud og forbrugsstimulerende indgreb blev det fremhævet, at det ikke er noget specielt for investeringstilskud, at man for at få en ændring frem må give tilskud til samtlige investeringer. Også ved foranstaltninger til fremme af forbruget vil man give tilskud til et forbrug, som ville have fundet sted alligevel. Dette synspunkt gav anledning til en meningsudveksling, hvorunder det blev understreget, at disse indgreb i begge tilfælde i sidste instans indebar indkomsttilskud (nemlig til hhv. erhverv og forbrugere). Spørgsmålet var, i hvor høj grad de i den aktuelle situation ville omsætte sig i øget efterspørgsel efter varer og tjenester. Forbrugstilskud måtte i denne forbindelse med større sikkerhed ventes at give en»ægte«merefterspørgsel, hvorimod investeringstilskud måske fortrinsvis ville resultere i en fremrykning af investeringerne. En sådan fremrykning kunne dog i sig selv være ønskelig i den nuværende situation. Med hensyn til sammenhængen mellem udviklingen i erhvervsinvesteringer, eksport og det private forbrug blev der udtrykt tilslutning til det i redegørelsen anførte: at en stimulans til forbruget for at holde den samlede efter- 8

11 spørgsel oppe i mange tilfælde vil betyde, at virksomhederne står bedre rustet til at udnytte et internationalt opsving, når dette måtte komme. Med hensyn til midler til at stimulere det private forbrug blev der fra erhvervsside rejst tvivl om effekten af en momsnedsættelse, der kun skulle gælde i et halvt år, bl. a. fordi en sådan nedsættelse ville være for kortvarig til at trække investeringer og mere varig beskæftigelse med sig. Den fundamentale tillid kan ikke genskabes ved en midlertidig forbrugsstimulans, idet der næppe er nogen der forventer, at andre efterspørgselskomponenter, og herunder først og fremmest eksporten, vil kunne overtage trækket allerede fra foråret På denne baggrund blev også denne redegørelses beregninger over beskæftigelseseffekten af en midlertidig momsnedsættelse ( helårsbeskæftigede ved 5 pct.'s nedsættelse af momsen gældende i et helt år) anset for at være for optimistisk. Fra industriens side blev der samtidig advaret mod at lægge for stor vægt på de svenske erfaringer med hensyn til en midlertidig momsnedsættelse, idet der ikke i Sverige havde været den pessimisme i både forbruger- og erhvervskredse, som nu gjorde sig gældende i Danmark. I forbindelse med diskussionen af forbrugskvotens ekstraordinært lave niveau og dennes sammenhæng med beskæftigelsessituationen anførte finansministeriets repræsentant imidlertid som et modargument overfor denne pessimistiske vurdering af virkningen af en midlertidig momsnedsættelse, at netop en kortvarig kraftig stimulans kunne vende forbrugskvoteudviklingen og dermed få en relativt stor og måske også mere varig effekt. Bedømmelsen af forbrugskvotens fremtidige udvikling måtte dog i vidt omfang bero på et subjektivt skøn. Det skal endelig anføres, at man fra detailhandelens side havde visse betænkeligheder ved en korterevarende momsnedsættelse med hensyn til tekniske problemer og den uro i normalrytmen, som det ville indebære ikke mindst i forbindelse med hamstring og den efterfølgende afmatning (eller endog direkte fald) når momsen sættes op igen. Stimulanser over de direkte skatter ville på denne baggrund være at foretrække, men man hilste på den anden side ethvert forsøg på at få hjulene igang igen velkommen. 9

12 Hvad boligbyggeriet angår var der enighed om, at foranstaltninger til sikring af en stabil byggerytme omkring det politisk tilstræbte niveau på lejligheder måtte være et vigtigt led i den økonomiske politik og egnet til at slå bro mellem korttids- og langtidshensyn. Der var dog visse nuancer i vurderingen af, hvor hurtigt man burde nå op på langtidsniveauet. Fra håndværkets side påpegedes således det ønskelige i et langt, sejgt træk fra nybyggeriet, samtidig med at de aktuelle beskæftigelseshensyn blev tilgodeset ved forbedringsarbejder i den eksisterende boligmasse. Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blev det fremhævet, at der var særlige problemer med hensyn til at nå op på de 8000 boliger i det almennyttige boligbyggeri, som er forudsat i boligforliget. I øvrigt blev det understreget, at afsætningsmulighederne for et byggeri på det tilstræbte niveau ikke kunne tages for givne og ihvertfald måtte ses i sammenhæng med finansieringsreglerne samt den nuværende bestand af ledige lejligheder og usolgte parcelhuse. Under diskussionen af byggeriets forhold fandt formandskabet anledning til at fremhæve, at rapportens advarsel mod risiko for overophedningstendenser i byggeog anlægssektoren knyttede sig til en situation, hvor der ville være samtidighed mellem øget offentlig anlægsaktivitet, evt. øget erhvervsbyggeri, en tilskudsfremkaldt forøgelse af reparation og vedligeholdelse og hamstringseffekter som følge af en momsnedsættelse 1. Rapportens anbefaling af en direkte regulering af byggeriet var ud over en sådan situation tænkt som en mere langsigtet foranstaltning. I forbindelse med diskussionen af de mere langsigtede perspektiver var man inde på spørgsmålet om den fremtidige lønudvikling. Det blev her fra erhvervsside - med skibsværfterne som eksempel - understreget, hvor afgørende det var for erhvervslivets planlægning med en afdæmpet omkostningsudvikling i de nærmest kommende år. Med usikkerhed om lønudviklingen mistede erhvervene ordrer. Fra fagbevægelsens side blev det i denne forbindelse fremhævet, at spørgsmålet om lønudviklingen ikke kunne afgøres hen over hovedet på arbejdsmarkedets parter. 1. Altså den situation, der foreligger efter det indgåede forlig. 10

13 Med hensyn til lønudviklingen op til nu var det en samstemmende vurdering, at lønglidningen var ophørt på normallønsområdet i løbet af indeværende år og måske nærmest havde været negativ inden for byggeriet, mens der inden for minimallønsområdet var tale om en fortsat men afdæmpet stigning. Hvad finansieringen af de kommende betalingsbalanceunderskud angår blev det understreget, at det ville være uansvarligt at tage let på dette problem. Fra erhvervsside fremhævedes nødvendigheden af at aflaste erhvervene for kursrisikoen ved udenlandsk låntagning, såfremt erhvervslivet skulle dække hovedparten af finansieringsbehovet. Fra bankside blev givet en ret omfattende vurdering af lånemulighederne i udlandet. Med hensyn til kortfristede lån skulle der ikke være de store problemer i øjeblikket. Danmarks»credit-standing«er blevet noget forbedret i den senere tid, hvorfor det ikke er svært at låne til en rente, der er relativt lav selv når kurssikringsomkostningerne tages i betragtning. Imidlertid er det et flygtigt marked, hvilket gør det vanskeligt at forudsige situationen blot 2-3 måneder frem. Også på det lange obligationsmarked møder vi større tillid, men her måtte det erindres, at det schweiziske marked har en lånekø på 2-3 år, at det tyske marked i øjeblikket er lukket for udenlandske emissioner, omend det forventes genåbnet i løbet af efteråret, og at euro-bond markedet (5-7 år) er ret begrænset. I øvrigt må man være opmærksom på, at de skandinaviske lande tildels bliver opfattet som en enhed på de udenlandske lånemarkeder, hvorfor det kan øve en vis negativ indflydelse på de danske lånemuligheder, at også Norge og Sverige skal låne betydelige beløb i den kommende tid. Endelig kan det spille en rolle, at også visse ollelande - Iran, Irak, Algier - nu begynder at melde sig som låntagere. Sammenfattende blev der fra bankernes side givet udtryk for den vurdering, at man måtte udvise nogen forsigtighed i bedømmelsen af mulighederne for at låne meget store beløb i udlandet i de nærmeste år. København, den 11. september 1975 Bent Rold Andersen Hans E. Zeuthen Anders Ølgaard 11

14

15 I. Nogle hovedpunkter i den internationale konjunktursituation 1. Dansk økonomi må indrette sig på, at der vil gå endnu mindst et års tid før de internationale konjunkturer har genvundet så megen styrke, at de giver grundlag for en blot moderat stigning i den danske industrieksport og i eksporten fra øvrige byerhverv. Der synes ganske vist ikke længere at være tvivl om, at konjunkturnedgangen har nået bunden i USA og Japan, og der skulle for Japans vedkommende være ret sikre tegn på, at konjunkturerne nu langsomt er på vej opad. For USA's vedkommende er det et mere omdiskuteret spørgsmål om opgangen allerede er begyndt, men det synes under alle omstændigheder klart, at en vending nu er undervejs, og der tales for næste år om en vækstrate for bruttonationalproduktet på 5-6 pet. (forventet stigning i bruttonationalproduktet fra 1975 til 1976; for indeværende halvår er der forventning om en vækst (årsrate) på helt op til 8 pet.). Der gør sig imidlertid en udbredt skepsis gældende med hensyn til mulighederne for, at konjunkturerne, selv om de for en tid når op på en sådan vækstrate, vil fortsætte i dette spor. Det er den kraftige konjunkturstimulans fra de offentlige budgetter, der nu er i færd med at vende konjunkturerne. Foreløbig er dette en éngangsforanstaltning, hvis virkninger forventes at ebbe ud i løbet af Skal den forventede opgang i mellemtiden nå at blive»selvbærende«, forudsætter det, at der indtræder et investeringsopsving, der kan fungere som svinghjul for konjunkturerne. Dette er der en vis udsigt til for så vidt angår boligbyggeriet, hvorimod udsigterne tegner mørkt for erhvervsinvesteringerne. Man må her erindre sig, at den amerikanske industri, som industrien i øvrigt i den vestlige verden, kører med meget lav kapacitetsudnyttelse - lavere end på noget andet tidspunkt siden 1930'erne. Ifølge beregninger fra det 13

16 amerikanske central banksystem er kapacitetsudnyttelsen i amerikansk industri under konjunkturnedgangen faldet fra godt 90 pet. til nu under 70 pet. Også inden for de øvrige erhvervsområder er der tale om en lav kapacitetsudnyttelse som følge af, at den samlede produktion (bruttonationalproduktet) i løbet af de sidste V/2 år er faldet med I alt omkring 7-8 pet., medens selve Investeringerne og dermed udbygningen af produktionsapparatet først begyndte at give efter for relativt nyligt. Til gengæld er investeringsniveauet nu kraftigt faldende 1. Der regnes ikke foreløbig med nogen klar vending i denne del af konjunkturforløbet, idet der under alle omstændigheder vil gå lang tid, før den ventede opgang på øvrige felter vil bevirke et føleligt indhug i overskudskapaciteten. I sammenhæng med det fortsat meget høje, omend tilsyneladende nu faldende ledighedsniveau illustrerer dette det også i maj-rapporten fremhævede synspunkt, at reserverne af uudnyttede produktionsmuligheder i USA er så store, at der ikke inden for de nærmeste år er udsigt til en situation med en generel overskudsefterspørgsel. Der er følgelig heller ikke udsigt til en særlig kraftig Importkonjunktur i USA. Den ventede opgang vil naturligvis trække nogen importstigning med sig, specielt inden for forbrugsvaresektoren, men ikke af en styrke og et omfang, som kan forventes at få den amerikanske opgang til at smitte stærkt af i Vesteuropa. I forbindelse med omtalen af konjunkturudviklingen i USA er der endvidere grund til at nævne, at den begyndende amerikanske konjunkturoptimisme bl. a. grunder sig på, at der i den senere tid er gjort indhug i de meget store lagerbeholdninger, der havde hobet sig op i de foregående måneder. Man forventer, at lagernedbygningen nu er ved at ophøre. Den heraf følgende vækstimpuls kan imidlertid kun anses for forbigående. Bliver den amerikanske konjunktur ikke»selvbærende«som følge af en vending i investeringsudviklingen inden for det nærmeste års tid, er der naturligvis alternativt mulighed for, at den bliver holdt oppe ved yderligere ekspansion over statsfinanserne. Ved vurderingen af sandsynligheden 1. Forskellige analyser viser klare tendenser til, at virksomhederne nu foretrækker at bruge deres overskud til konsolidering frem for til udvidelse. Dette synes også at være et fremtrædende træk i udviklingen i Vesteuropa. 14

17 herfor må det imidlertid bl. a. tages i betragtning, at der råder en ret udbredt, omend tilsyneladende i væsentlig grad misforstået, bekymring over de meget store budgetunderskud på statsbudgettet (unionsbudgettet). Hertil kommer, at risikoen for en forstærkelse af inflationstakten kan føre til tilbageholdenhed med hensyn til at stimulere økonomlen via den økonomiske politik. 2. Ikke mindst set fra en dansk synsvinkel er der risiko for, at de internationale konjunkturer for 1976 kan blive lige så dårlige som i Det skyldes, at lavkonjunkturen i industrilandene nu har sit centrum i Vesteuropa og ikke mindst Vesttyskland, som er konjunkturbestemmende for mange vesteuropæiske lande. De forventninger såvel vesttyske myndigheder som internationale samarbejdsorganer har haft til, at der ville blive tale om en vækst i Vesttyskland på et par procent fra 1974 til 1975, er blevet gjort til skamme; der har i stedet været tale om en fortsat tilbagegang, som bl. a. har manifesteret sig ved, at arbejdsløsheden selv uden sæsonkorrektion viste stigning midt under højsæsonen. I stedet for en produktionsvækst på et par procent ser det nu ud til, at man for 1975 som helhed må regne med en direkte tilbagegang af samme størrelsesorden eller mere. Udslaggivende for denne udvikling har været, at den tyske eksport har vist kraftig tilbagegang - et helt ukendt træk i vesttysk økonomi. Efter stagnation fra sommeren 1974 (sæsonkorrigerede tal) slog den tyske eksport i årets sidste måneder over i et fald, som målt mængdemæssigt foreløbig har bragt eksporten ned på 1973-niveau. På baggrund af et specielt kraftigt fald i indgangen af nye eksportordrer kan det ikke udelukkes, at denne udvikling vil blive forstærket i den kommende tid. Da den vesttyske eksport tegner sig for omkring 30 pet. af den samlede vesttyske produktion er denne udvikling en hovednøgle til forklaring af det fortsatte tilbageslag i Vesttyskland, herunder at erhvervsinvesteringerne er faldet med omkring en halv snes procent (målt mængdemæssigt) I juni kunne der dog registreres et kraftigt spring i ordretilgangen fra indlandet til investeringsgodeindustrien. Baggrunden herfor var, at den særlige præmleringsordning for investeringer, - der ellers ikke synes at have haft større virkninger - udløb den 30/6. Siden har specielt værktøjsindustrien påny måttet registrere et kraftigt fald i ordreindgangen. 15

18 Samtidig har det private forbrug kun udvist en meget begrænset stigning - væsentlig mindre end den samtidige og bl. a. af skattelempelser betingede stigning i de disponible realindkomster, således at husholdningernes opsparingskvote påny er øget kraftigt. Det vesttyske boligbyggeri er i fortsat stærk tilbagegang. Kataloget af foranstaltninger, der er blevet truffet mod depressionen i Vesttyskland er efterhånden ret omfattende og er netop i disse dage blevet suppleret med et nyt konjunkturprogram, koncentreret om støtte til byggeriet. Indgrebenes begrænsede effekt hænger udover det allerede nævnte om eksportudviklingen sammen med, at foranstaltningerne er kommet sent og»drypvis«. De har således ikke kunnet hindre lavkonjunkturen i at fæstne sig. Den, trods den stærke valutaposition, noget tøvende holdning overfor en konjunkturstimulans fra de offentlige finanser hænger bi. a. sammen med udsigten til et budgetunderskud på de offentlige budgetter på omkring 70 milliarder DM, svarende til hen ved 7 pet. af det vesttyske nationalprodukt. Dette har stået i forgrunden for debatten og har i sammenhæng med forfatningsmæssige begrænsninger for underskudsfinansiering i nogen grad virket blokerende for en konjunkturstimulerende finanspolitik. Endelig har det spillet en afgørende rolle for udformningen af konjunkturpolitikken, at man har ment, at omkostningsstabiliseringen og den heraf følgende forbedring af stykindtjeningen hos virksomhederne, kombineret med en lavrentepolitik, ville give en afgørende stimulans til investeringerne og dermed et hovedbidrag til vending af konjunkturerne. OECD har heroverfor henvist til, at det ifølge en i OECD-regie gennemført undersøgelse af investeringsudviklingen i Vesttyskland først og fremmest er afsætningen og afsætningsforventningerne, der er bestemmende for investeringerne. Dette synes bekræftet af den aktuelle udvikling. 3. I en kortfattet gennemgang er det i øvrigt ikke muligt at gå nærmere ind på de enkelte landes forhold. Som i særlig grad belysende for udviklingen, set fra en dansk synsvinkel, skal dog nævnes, at den internationale depression nu også har følelige virkninger for Sverige og Norge, der således ikke længere er»konjunkturreservater«i samme grad som tidligere. For Englands vedkommende forekom- 16

19 mer det i særlig grad belysende, at industriproduktionen i løbet af 1975 er faldet til det samme niveau som i begyndelsen af 1974, da minearbejderstrejken førte til indførelse af en 3-dages-arbejdsuge. Der er derimod anledning til at fremhæve, at de fleste af de træk i den»underliggende konjunkturudvikling«(udviklingen bortset fra det offentliges konjunkturpolitik), der er nævnt under omtalen af USA og Tyskland, er af temmelig universel karakter. Lav kapacitetsudnyttelse begrænser incitamenterne til at investere; den betyder samtidig pressede profitter hos virksomhederne. Tillige er der en udtalt præference for konsolidering og for at holde sig likvid. Forbrugerne reagerer ligeledes under indtryk af massearbejdsløsheden med nedsat udgiftstilbøjelighed. Endvidere fører også det offentlige i de fleste lande en tilbageholdende udgiftspolitik. De af disse forhold følgende depressive tendenser har hidtil tilsammen mere end opvejet stimulansen fra skattesænkninger og rentefald. I øvrigt er den korte rente nu igen stigende i USA og England. 4. Der er inden for det sidste par måneder fremkommet flere tilkendegivelser af, at der nu inden for EF vil blive ført en samordnet ekspansionspolitik, anført af Vesttyskland og Frankrig. De franske konjunkturstimulerende foranstaltninger ser ud til at blive relativt omfattende (en stimulans svarende til omkring 2 pet. af bruttonationalproduktet), men kan næppe i første omgang ventes at få nogen større betydning for den danske konjunktursituation. Det nye vesttyske stimulansprogram er meget begrænset (knap 6 mlrd. DM, svarende til godt en halv procent af bruttonationalproduktet) 1. Der er samtidig fremkommet meget tydelige tilkendegivelser om besparelser på næste års forbundsbudget til nedbringelse af budgetunderskuddet. 5. OECD har i det seneste Economic Outlook, dateret 1. juli 1975, omend med mange forbehold udtrykt forventning om et vist opsving også i OECD-Europa begyndende omkring midten af 1975, således at den samlede tilbagegang 1. Den vesttyske økonomiminister har i et interview givet udtryk for, at man snarere må anskue det nye program som foranstaltninger, der skal modvirke en yderligere nedgang i beskæftigelsen end som et ekspanslonsprogram til nedbringelse af ledigheden. 3 17

20 inden for dette område fra kalenderår 1974 til kalenderår 1975 kunne begrænses til omkring V2 pet. Startpunktet for opsvinget forventedes at blive det private forbrug, der ikke i samme grad som i den nærmest forløbne tid ventedes at blive holdt tilbage gennem»forsigtighedsopsparing«. OECD har med denne vurdering formentlig påny været for optimistisk. For 1975 bliver der snarere tale om en tilbagegang for det samlede OECD-Europa på 1 å 2 pet., hvorved den samlede produktion for 1975 i dette område vil blive af samme størrelsesorden som i På baggrund af det fortsatte konjunkturtilbageslag i OECD-Europa igennem indeværende år forekommer også forudsigelsen om 3-4 pct.'s vækst til næste år 1 at være optimistisk, idet dette vil indebære en hastigt accelererende vækst, når konjunkturerne først er vendt. På den anden side er tidspunkterne for vending i konjunkturerne og vendingens styrke altid svære at forudsige, og specielt i den nuværende situation er usikkerheden i bedømmelsen af flére grunde særlig stor. Medens man i det følgende har regnet med en tilbagegang i produktionen i OECD-Europa fra 1974 til 1975 på de nævnte 1 å 2 pet., har man derfor for så vidt angår 1976 ment det nødvendigt at operere med alternative forudsætninger: en meget optimistisk, hvor der på linie med OECD regnes med 3 pct.'s vækst år over år, og en pessimistisk, der regner med et fald på én pet. fra 1975 til Det sidste er ikke så pessimistisk, som det måske umiddelbart lyder, idet det - på grund af det fortsatte fald igennem indeværende år - blot indebærer en udfladning af aktivitetsniveauet gennem 1976 (et svagt fortsat fald i resten af indeværende år og derefter en stabilisering, men ikke en egentlig opgang i 1976). 1. Prognosen rækker kun frem til midten af De anførte 3-4 pet. er vækstforudsigelsen for første halvår, målt på helårsbasis. 18

21 II. Forsyningsbalancer 1975 og 1976 samt et vist udblik på 1977 A og I tabel 11.1 er i sædvanlig forsyningsbalanceform givet dels en talmæssig belysning af grundtendenserne i den økonomiske udvikling i 1974 og 1975, dels udgangsskøn for 1976, baseret på den indtil nu vedtagne, respektive klart afstukne økonomiske politik 1. Som nævnt i kapitel I opereres der for 1976 med to sæt udgangsskøn (mærket 1976 A og 1976 B) baseret på henholdsvis en optimistisk og en pessimistisk forudsætning om udviklingen i de vesteuropæiske konjunkturer. Optimismen i A-skønnet for 1976 kommer til udtryk ved, at der her regnes med en industrieksportstigning, målt i faste priser, på 8 pet. fra 1975 til Da industrieksporten i 1975 nu må antages at vise et realt fald på godt 6 pet. i forhold til 1974, ligger der således i det optimistiske alternativ en forudsætning om, at udviklingen i 1976 stort set vil føre til udligning af dette fald og følgelig bringe industrieksporten tilbage til 1974-niveau, målt i mængde. Det pessimistiske konjunkturalternativ for OECD-Europa leder i forsyningsbalancetallene frem til, at industrieksporten ikke vil vise nogen realstigning fra 1975 til 1976, men dog heller ikke noget yderligere fald. Industrieksporten forudsættes med andre ord i dette alternativ i 1976 at ville stabilisere sig på et niveau svarende til 1975-niveauet. Den økonomiske vækst, modelberegningerne resulterer i 1. Til forskel fra maj-rapporten ligger der heri, at der er regnet med en udskrivningsprocent på 90 i statsindkomstbeskatningen og en forhøjelse af den kommunale indkomstbeskatning (primær- og amtskommunerne) med 2 procentpoints. Udarbejdelsen af redegørelsen er afsluttet den 30. august 1975, og der er således Ikke ved opstillingen af udgangsskønnene taget hensyn til de senere besluttede økonomisk-politiske foranstaltninger. 2. Som følge af faldet i løbet af 1975 er dette i virkeligheden en meget optimistisk forudsætning, da det vit indebære en meget kraftig vækst i industrieksporten igennem * 19

22 Tabel 11.1: Hovedposter p& forsynlngsbalancen Nationalregnskabstal Realstigning Prisstigning A B A B A B - mldr. kr. - - pet. _ - pet. _ Privat forbrug /4 5V4 4 3 Nyt boligbyggeri 9.6 / Vj 6Vi BV Erhvervsinvesterin- 8 7V2 ger incl. reparation og vedligeholdelse Offentligt køb af 7 7 varer og tjenester V2 8Va Lager- og besætningsændringer Vareeksport (fob) V* 6V2 1V V4 Heraf: Industrivarer Landbrugsvarer og konserves Andre varer Vareimport (cif) V V2 2 Varebalance Tjenestebalance Indenlandsk efter- spørgsel Vs 5 4V ru 7 Bruttonationalprodukt Va SV HV2 7V2 TU Afgifter + subsidier Bruttofaktorindkomst Saldo på vare- og tjenestebalance (Færøerne og Grønland regnet som udland) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (Færøerne og Grønland regnet som indland) Incl. eksportstøtte fra FEOGA, 1974: 1,4 mldr. kr., 1975-skøn: 1,3 mldr. kr. og 1976-skøn: 1,1 mldr. kr. 2. Incl. eksport af skibe og fly. Anmærkning: Forsynlngsbalancen er opstillet for Danmark excl. Færøerne og Grønland. Ved overgangen til saldoen på betalingsbalancens løbende poster incl. Færøerne og Grønland (officiel betalingsbalancesaldo) skal der dels korrigeres for Færøernes og Grønlands samhandel med Danmark og den øvrige verden, dels tages hensyn til nettorenteudgifter og nettoindkomstoverførsler til udlandet, herunder EF-budgetbidrag. Ved sammenvejningen af de procentvise stigninger for de i tabellen anførte enkeltposter er benyttet foregående års vægte og ikke, som i nationalregnskabet, 1955-vægte. Dette medfører, at den procentvise stigning for de sammenvejede poster, som f. eks. bruttonationalproduktet, kan afvige fra de officielle nationalregnskabstal. 20

23 for 1976, bliver i det optimistiske alternativ på omkring 4V2 pet., i det pessimistiske på knap 3V2 pet. Idet der erindres om, at forudsætningen for udgangsskønnene er, at der ikke foretages økonomisk-politiske indgreb udover de før sommerferien vedtagne, skal det fremhæves, at det kun er under de optimistiske konjunkturforudsætninger, man kan regne med, at der vil ske nogen reduktion i arbejdsløsheden, og denne reduktion må selv i denne situation forventes at blive meget beskeden i 1976: fra det nuværende niveau for årsledigheden på pet. til et niveau på ca. 9 pet. Betalingsbalancemæssigt vil der formentlig kun blive en ret beskeden forskel mellem de to 1976-alternativer: et underskud af størrelsesordenen 3 mlrd. kr. i det optimistiske tilfælde, 4 mlrd. kr. i det pessimistiske. Når beregningerne kun viser en så relativt beskeden forskel i betalingsbalancestillingen i de to alternativer til trods for, at der er en forskel på industrieksporten i de to tilfælde på 3 mlrd. kr., hænger det især sammen med, at man i det optimistiske tilfælde får en større efterspørgsel efter importvarer, afledt såvel direkte som indirekte af den større eksport. Såfremt konjunkturerne i Vesteuropa flader ud på det lavere niveau, de vil være nået ned på i løbet af 1975 (det pessimistiske alternativ), skulle der som modstykke hertil også være grund til at gå ud fra en fortsat råvareprisstabilisering og dermed en vis bytteforholdsforbedring, der vil opveje en del af betalingsbalancevirkningen af den i dette alternativ forudsatte stagnation i industrieksporten på et lavt niveau. Får konjunkturudviklingen derimod et så tilfredsstillende forløb, som det optimistiske alternativ forudsætter, må man nok realistisk gå ud fra, at det også vil sætte sig spor i en stærkere opadgående råvareprisbevægelse, som vil gøre indhug i den merindtjening, der opnås på eksporten. I dette alternativ har man derfor regnet med en noget svagere bytteforholdsforbedring i 1976, hvilket yderligere bidrager til at indsnævre forskellen mellem betalingsbalanceunderskuddet i de to alternativer. Med henblik på betalingsbalanceforudsigelserne skal i øvrigt erindres om de åbenbare vanskeligheder, der - med olieprisomvæltningen som tydeligste, men ikke nødvendigvis enestående eksempel - knytter sig til en bedømmelse af de internationale prisudsigter for mere end den allernær- 21

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1974 DET ØKONOMISKE RAD KØBENHAVN FORMANDSKABET

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1974 DET ØKONOMISKE RAD KØBENHAVN FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1974 DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET KØBENHAVN SEPTEMBER 1974 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk-politiske afgørelser.

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974 Økonomiske problemer efter oliekrisen Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN FEBRUAR 1974 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

DANSK ØKONOMI MAJ 1975 KØBENHAVN FORMANDSKABET

DANSK ØKONOMI MAJ 1975 KØBENHAVN FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI MAJ 1975 DET ØKONOMISKE FORMANDSKABET RÅD KØBENHAVN MAJ 1975 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk-politiske afgørelser. 18. december

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere