DANSK ØKONOMI SEPTE MBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMI SEPTE MBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABET"

Transkript

1 DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN SEPTE MBER 1975

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomiskpolitiske afgørelser. 18. december Foreligger kun stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper februar ,50 kr. 3. Den økonomiske situation. 16. september Foreligger kun stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. Maj kr. 5. Indkomstramme og indkomststatistik. November kr. 6. Bygge- og boligpolitikken. Juni ,50 kr. (udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i Oktober kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. September og december ,50 kr. (udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret September kr. 11. Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævning over de offentlige finanser. November Genoptrykt kr. 12. Dansk økonomi i efteråret (Herunder en særlig landbrugsredegørelse). September kr. (udsolgt). 13. Indkomststatistik December kr. (udsolgt). 14. Konjunkturudsigterne for April Foreligger kun stencileret. 15. Danmarks internationale konkurrenceevne. Maj kr. 16. Dansk økonomi i efteråret September kr. (udsolgt). 17. Boligmarkedet og boligbyggeriet. Maj kr. (Fortsættes på omslagets 3. side)

3 DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1975

4

5 DET ØKONOMISKE Formandskabet RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1975 STATENS København, september 1975 TRYKNINGSKONTOR

6

7 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til regeringen 7 I. Nogle hovedpunkter i den internationale konjunktursituation 13 II. Forsyningsbalancer 1975 og 1976 samt et vist udblik på III. Problemstillinger i den økonomiske politik 29

8

9 Til regeringen Ved drøftelsen af nærværende redegørelse på Det økonomiske Råds møde den 4. september var der stort set tilslutning til rapportens vurdering af konjunkturudsigterne, som de tegnede sig under forudsætning af en uændret økonomisk politik - dvs. uden de senere besluttede indgreb. Med hensyn til boligbyggeriet ventede finansministeriets repræsentant dog noget større påbegyndelsestal i den kommende tid end forudsat i redegørelsen. Også muligheden for en større forbrugsstigning som følge af en vis stigning i forbrugskvoten fra det nuværende usædvanligt lave niveau blev nævnt - et usikkerhedsmoment, som også er behandlet i redegørelsen. Overfor disse mulige korrektioner i opadgående retning står imidlertid, at man fra erhvervsside fandt, at der udfra de forudsætninger, der lå til grund for redegørelsen, måtte ventes et fortsat fald i erhvervsinvesteringerne i Den i redegørelsen skønnede svage investeringsopgang i 1976 blev med andre ord bedømt som for optimistisk. - Hertil kan føjes den kommentar, at modelberegningerne, der ligger bag udgangsskønnene for erhvervsinvesteringerne, er baseret på erfaringer fra et udviklingsmønster, som trods store udsving dog har været præget af større stabilitet end i den aktuelle situation, hvor der er tale om en betydelig usikkerhed med hensyn til den fremtidige udvikling. Hovedparten af indlæggene drejede sig om forskellige mulige indgreb og disses virkninger i tilknytning til redegørelsens afsluttende kapitel. Fra erhvervsside blev behovet for langsigtede løsninger stærkt understreget, og det blev som et generelt synspunkt fastslået, at man på alle områder burde undgå en siksakkurs i lighed med den, som byggeriet havde været udsat for. 7

10 En langsigtet politik ville ikke mindst være af betydning for investeringsklimaet, men også på kortere sigt kunne der opnås noget - og mere end rapporten gav udtryk for - ved investeringsfremmende foranstaltninger. Specielt Industrirådet var kritisk overfor den investeringsteori, som kommer til udtryk i rapporten, idet denne skulle lægge for stor vægt på efterspørgselsforventninger og kapacitetsudnyttelse som bestemmende for investeringsomfanget og for lidt vægt på rentabilitet og strukturelle forskydninger. Hvad det sidste angår, skulle rigelig kapacitet på de eksisterende anlæg således ikke udelukke et investeringsbehov som følge af den strukturelle og tekniske udvikling. Overfor de tyske erfaringer, som tyder på en meget ringe effekt af investeringstilskud i en situation med vigende afsætning - og dette selv på baggrund af en meget moderat lønudvikling - blev det fra industriside fremhævet, at man måtte betragte hele erhvervslivet under ét og herunder tage hensyn til de afledede virkninger fra de erhvervsgrene, hvor der især kunne ventes en positiv investeringseffekt. I relation til redegørelsens bemærkninger om en forskel mellem virkningerne af midlertidige investeringstilskud og forbrugsstimulerende indgreb blev det fremhævet, at det ikke er noget specielt for investeringstilskud, at man for at få en ændring frem må give tilskud til samtlige investeringer. Også ved foranstaltninger til fremme af forbruget vil man give tilskud til et forbrug, som ville have fundet sted alligevel. Dette synspunkt gav anledning til en meningsudveksling, hvorunder det blev understreget, at disse indgreb i begge tilfælde i sidste instans indebar indkomsttilskud (nemlig til hhv. erhverv og forbrugere). Spørgsmålet var, i hvor høj grad de i den aktuelle situation ville omsætte sig i øget efterspørgsel efter varer og tjenester. Forbrugstilskud måtte i denne forbindelse med større sikkerhed ventes at give en»ægte«merefterspørgsel, hvorimod investeringstilskud måske fortrinsvis ville resultere i en fremrykning af investeringerne. En sådan fremrykning kunne dog i sig selv være ønskelig i den nuværende situation. Med hensyn til sammenhængen mellem udviklingen i erhvervsinvesteringer, eksport og det private forbrug blev der udtrykt tilslutning til det i redegørelsen anførte: at en stimulans til forbruget for at holde den samlede efter- 8

11 spørgsel oppe i mange tilfælde vil betyde, at virksomhederne står bedre rustet til at udnytte et internationalt opsving, når dette måtte komme. Med hensyn til midler til at stimulere det private forbrug blev der fra erhvervsside rejst tvivl om effekten af en momsnedsættelse, der kun skulle gælde i et halvt år, bl. a. fordi en sådan nedsættelse ville være for kortvarig til at trække investeringer og mere varig beskæftigelse med sig. Den fundamentale tillid kan ikke genskabes ved en midlertidig forbrugsstimulans, idet der næppe er nogen der forventer, at andre efterspørgselskomponenter, og herunder først og fremmest eksporten, vil kunne overtage trækket allerede fra foråret På denne baggrund blev også denne redegørelses beregninger over beskæftigelseseffekten af en midlertidig momsnedsættelse ( helårsbeskæftigede ved 5 pct.'s nedsættelse af momsen gældende i et helt år) anset for at være for optimistisk. Fra industriens side blev der samtidig advaret mod at lægge for stor vægt på de svenske erfaringer med hensyn til en midlertidig momsnedsættelse, idet der ikke i Sverige havde været den pessimisme i både forbruger- og erhvervskredse, som nu gjorde sig gældende i Danmark. I forbindelse med diskussionen af forbrugskvotens ekstraordinært lave niveau og dennes sammenhæng med beskæftigelsessituationen anførte finansministeriets repræsentant imidlertid som et modargument overfor denne pessimistiske vurdering af virkningen af en midlertidig momsnedsættelse, at netop en kortvarig kraftig stimulans kunne vende forbrugskvoteudviklingen og dermed få en relativt stor og måske også mere varig effekt. Bedømmelsen af forbrugskvotens fremtidige udvikling måtte dog i vidt omfang bero på et subjektivt skøn. Det skal endelig anføres, at man fra detailhandelens side havde visse betænkeligheder ved en korterevarende momsnedsættelse med hensyn til tekniske problemer og den uro i normalrytmen, som det ville indebære ikke mindst i forbindelse med hamstring og den efterfølgende afmatning (eller endog direkte fald) når momsen sættes op igen. Stimulanser over de direkte skatter ville på denne baggrund være at foretrække, men man hilste på den anden side ethvert forsøg på at få hjulene igang igen velkommen. 9

12 Hvad boligbyggeriet angår var der enighed om, at foranstaltninger til sikring af en stabil byggerytme omkring det politisk tilstræbte niveau på lejligheder måtte være et vigtigt led i den økonomiske politik og egnet til at slå bro mellem korttids- og langtidshensyn. Der var dog visse nuancer i vurderingen af, hvor hurtigt man burde nå op på langtidsniveauet. Fra håndværkets side påpegedes således det ønskelige i et langt, sejgt træk fra nybyggeriet, samtidig med at de aktuelle beskæftigelseshensyn blev tilgodeset ved forbedringsarbejder i den eksisterende boligmasse. Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blev det fremhævet, at der var særlige problemer med hensyn til at nå op på de 8000 boliger i det almennyttige boligbyggeri, som er forudsat i boligforliget. I øvrigt blev det understreget, at afsætningsmulighederne for et byggeri på det tilstræbte niveau ikke kunne tages for givne og ihvertfald måtte ses i sammenhæng med finansieringsreglerne samt den nuværende bestand af ledige lejligheder og usolgte parcelhuse. Under diskussionen af byggeriets forhold fandt formandskabet anledning til at fremhæve, at rapportens advarsel mod risiko for overophedningstendenser i byggeog anlægssektoren knyttede sig til en situation, hvor der ville være samtidighed mellem øget offentlig anlægsaktivitet, evt. øget erhvervsbyggeri, en tilskudsfremkaldt forøgelse af reparation og vedligeholdelse og hamstringseffekter som følge af en momsnedsættelse 1. Rapportens anbefaling af en direkte regulering af byggeriet var ud over en sådan situation tænkt som en mere langsigtet foranstaltning. I forbindelse med diskussionen af de mere langsigtede perspektiver var man inde på spørgsmålet om den fremtidige lønudvikling. Det blev her fra erhvervsside - med skibsværfterne som eksempel - understreget, hvor afgørende det var for erhvervslivets planlægning med en afdæmpet omkostningsudvikling i de nærmest kommende år. Med usikkerhed om lønudviklingen mistede erhvervene ordrer. Fra fagbevægelsens side blev det i denne forbindelse fremhævet, at spørgsmålet om lønudviklingen ikke kunne afgøres hen over hovedet på arbejdsmarkedets parter. 1. Altså den situation, der foreligger efter det indgåede forlig. 10

13 Med hensyn til lønudviklingen op til nu var det en samstemmende vurdering, at lønglidningen var ophørt på normallønsområdet i løbet af indeværende år og måske nærmest havde været negativ inden for byggeriet, mens der inden for minimallønsområdet var tale om en fortsat men afdæmpet stigning. Hvad finansieringen af de kommende betalingsbalanceunderskud angår blev det understreget, at det ville være uansvarligt at tage let på dette problem. Fra erhvervsside fremhævedes nødvendigheden af at aflaste erhvervene for kursrisikoen ved udenlandsk låntagning, såfremt erhvervslivet skulle dække hovedparten af finansieringsbehovet. Fra bankside blev givet en ret omfattende vurdering af lånemulighederne i udlandet. Med hensyn til kortfristede lån skulle der ikke være de store problemer i øjeblikket. Danmarks»credit-standing«er blevet noget forbedret i den senere tid, hvorfor det ikke er svært at låne til en rente, der er relativt lav selv når kurssikringsomkostningerne tages i betragtning. Imidlertid er det et flygtigt marked, hvilket gør det vanskeligt at forudsige situationen blot 2-3 måneder frem. Også på det lange obligationsmarked møder vi større tillid, men her måtte det erindres, at det schweiziske marked har en lånekø på 2-3 år, at det tyske marked i øjeblikket er lukket for udenlandske emissioner, omend det forventes genåbnet i løbet af efteråret, og at euro-bond markedet (5-7 år) er ret begrænset. I øvrigt må man være opmærksom på, at de skandinaviske lande tildels bliver opfattet som en enhed på de udenlandske lånemarkeder, hvorfor det kan øve en vis negativ indflydelse på de danske lånemuligheder, at også Norge og Sverige skal låne betydelige beløb i den kommende tid. Endelig kan det spille en rolle, at også visse ollelande - Iran, Irak, Algier - nu begynder at melde sig som låntagere. Sammenfattende blev der fra bankernes side givet udtryk for den vurdering, at man måtte udvise nogen forsigtighed i bedømmelsen af mulighederne for at låne meget store beløb i udlandet i de nærmeste år. København, den 11. september 1975 Bent Rold Andersen Hans E. Zeuthen Anders Ølgaard 11

14

15 I. Nogle hovedpunkter i den internationale konjunktursituation 1. Dansk økonomi må indrette sig på, at der vil gå endnu mindst et års tid før de internationale konjunkturer har genvundet så megen styrke, at de giver grundlag for en blot moderat stigning i den danske industrieksport og i eksporten fra øvrige byerhverv. Der synes ganske vist ikke længere at være tvivl om, at konjunkturnedgangen har nået bunden i USA og Japan, og der skulle for Japans vedkommende være ret sikre tegn på, at konjunkturerne nu langsomt er på vej opad. For USA's vedkommende er det et mere omdiskuteret spørgsmål om opgangen allerede er begyndt, men det synes under alle omstændigheder klart, at en vending nu er undervejs, og der tales for næste år om en vækstrate for bruttonationalproduktet på 5-6 pet. (forventet stigning i bruttonationalproduktet fra 1975 til 1976; for indeværende halvår er der forventning om en vækst (årsrate) på helt op til 8 pet.). Der gør sig imidlertid en udbredt skepsis gældende med hensyn til mulighederne for, at konjunkturerne, selv om de for en tid når op på en sådan vækstrate, vil fortsætte i dette spor. Det er den kraftige konjunkturstimulans fra de offentlige budgetter, der nu er i færd med at vende konjunkturerne. Foreløbig er dette en éngangsforanstaltning, hvis virkninger forventes at ebbe ud i løbet af Skal den forventede opgang i mellemtiden nå at blive»selvbærende«, forudsætter det, at der indtræder et investeringsopsving, der kan fungere som svinghjul for konjunkturerne. Dette er der en vis udsigt til for så vidt angår boligbyggeriet, hvorimod udsigterne tegner mørkt for erhvervsinvesteringerne. Man må her erindre sig, at den amerikanske industri, som industrien i øvrigt i den vestlige verden, kører med meget lav kapacitetsudnyttelse - lavere end på noget andet tidspunkt siden 1930'erne. Ifølge beregninger fra det 13

16 amerikanske central banksystem er kapacitetsudnyttelsen i amerikansk industri under konjunkturnedgangen faldet fra godt 90 pet. til nu under 70 pet. Også inden for de øvrige erhvervsområder er der tale om en lav kapacitetsudnyttelse som følge af, at den samlede produktion (bruttonationalproduktet) i løbet af de sidste V/2 år er faldet med I alt omkring 7-8 pet., medens selve Investeringerne og dermed udbygningen af produktionsapparatet først begyndte at give efter for relativt nyligt. Til gengæld er investeringsniveauet nu kraftigt faldende 1. Der regnes ikke foreløbig med nogen klar vending i denne del af konjunkturforløbet, idet der under alle omstændigheder vil gå lang tid, før den ventede opgang på øvrige felter vil bevirke et føleligt indhug i overskudskapaciteten. I sammenhæng med det fortsat meget høje, omend tilsyneladende nu faldende ledighedsniveau illustrerer dette det også i maj-rapporten fremhævede synspunkt, at reserverne af uudnyttede produktionsmuligheder i USA er så store, at der ikke inden for de nærmeste år er udsigt til en situation med en generel overskudsefterspørgsel. Der er følgelig heller ikke udsigt til en særlig kraftig Importkonjunktur i USA. Den ventede opgang vil naturligvis trække nogen importstigning med sig, specielt inden for forbrugsvaresektoren, men ikke af en styrke og et omfang, som kan forventes at få den amerikanske opgang til at smitte stærkt af i Vesteuropa. I forbindelse med omtalen af konjunkturudviklingen i USA er der endvidere grund til at nævne, at den begyndende amerikanske konjunkturoptimisme bl. a. grunder sig på, at der i den senere tid er gjort indhug i de meget store lagerbeholdninger, der havde hobet sig op i de foregående måneder. Man forventer, at lagernedbygningen nu er ved at ophøre. Den heraf følgende vækstimpuls kan imidlertid kun anses for forbigående. Bliver den amerikanske konjunktur ikke»selvbærende«som følge af en vending i investeringsudviklingen inden for det nærmeste års tid, er der naturligvis alternativt mulighed for, at den bliver holdt oppe ved yderligere ekspansion over statsfinanserne. Ved vurderingen af sandsynligheden 1. Forskellige analyser viser klare tendenser til, at virksomhederne nu foretrækker at bruge deres overskud til konsolidering frem for til udvidelse. Dette synes også at være et fremtrædende træk i udviklingen i Vesteuropa. 14

17 herfor må det imidlertid bl. a. tages i betragtning, at der råder en ret udbredt, omend tilsyneladende i væsentlig grad misforstået, bekymring over de meget store budgetunderskud på statsbudgettet (unionsbudgettet). Hertil kommer, at risikoen for en forstærkelse af inflationstakten kan føre til tilbageholdenhed med hensyn til at stimulere økonomlen via den økonomiske politik. 2. Ikke mindst set fra en dansk synsvinkel er der risiko for, at de internationale konjunkturer for 1976 kan blive lige så dårlige som i Det skyldes, at lavkonjunkturen i industrilandene nu har sit centrum i Vesteuropa og ikke mindst Vesttyskland, som er konjunkturbestemmende for mange vesteuropæiske lande. De forventninger såvel vesttyske myndigheder som internationale samarbejdsorganer har haft til, at der ville blive tale om en vækst i Vesttyskland på et par procent fra 1974 til 1975, er blevet gjort til skamme; der har i stedet været tale om en fortsat tilbagegang, som bl. a. har manifesteret sig ved, at arbejdsløsheden selv uden sæsonkorrektion viste stigning midt under højsæsonen. I stedet for en produktionsvækst på et par procent ser det nu ud til, at man for 1975 som helhed må regne med en direkte tilbagegang af samme størrelsesorden eller mere. Udslaggivende for denne udvikling har været, at den tyske eksport har vist kraftig tilbagegang - et helt ukendt træk i vesttysk økonomi. Efter stagnation fra sommeren 1974 (sæsonkorrigerede tal) slog den tyske eksport i årets sidste måneder over i et fald, som målt mængdemæssigt foreløbig har bragt eksporten ned på 1973-niveau. På baggrund af et specielt kraftigt fald i indgangen af nye eksportordrer kan det ikke udelukkes, at denne udvikling vil blive forstærket i den kommende tid. Da den vesttyske eksport tegner sig for omkring 30 pet. af den samlede vesttyske produktion er denne udvikling en hovednøgle til forklaring af det fortsatte tilbageslag i Vesttyskland, herunder at erhvervsinvesteringerne er faldet med omkring en halv snes procent (målt mængdemæssigt) I juni kunne der dog registreres et kraftigt spring i ordretilgangen fra indlandet til investeringsgodeindustrien. Baggrunden herfor var, at den særlige præmleringsordning for investeringer, - der ellers ikke synes at have haft større virkninger - udløb den 30/6. Siden har specielt værktøjsindustrien påny måttet registrere et kraftigt fald i ordreindgangen. 15

18 Samtidig har det private forbrug kun udvist en meget begrænset stigning - væsentlig mindre end den samtidige og bl. a. af skattelempelser betingede stigning i de disponible realindkomster, således at husholdningernes opsparingskvote påny er øget kraftigt. Det vesttyske boligbyggeri er i fortsat stærk tilbagegang. Kataloget af foranstaltninger, der er blevet truffet mod depressionen i Vesttyskland er efterhånden ret omfattende og er netop i disse dage blevet suppleret med et nyt konjunkturprogram, koncentreret om støtte til byggeriet. Indgrebenes begrænsede effekt hænger udover det allerede nævnte om eksportudviklingen sammen med, at foranstaltningerne er kommet sent og»drypvis«. De har således ikke kunnet hindre lavkonjunkturen i at fæstne sig. Den, trods den stærke valutaposition, noget tøvende holdning overfor en konjunkturstimulans fra de offentlige finanser hænger bi. a. sammen med udsigten til et budgetunderskud på de offentlige budgetter på omkring 70 milliarder DM, svarende til hen ved 7 pet. af det vesttyske nationalprodukt. Dette har stået i forgrunden for debatten og har i sammenhæng med forfatningsmæssige begrænsninger for underskudsfinansiering i nogen grad virket blokerende for en konjunkturstimulerende finanspolitik. Endelig har det spillet en afgørende rolle for udformningen af konjunkturpolitikken, at man har ment, at omkostningsstabiliseringen og den heraf følgende forbedring af stykindtjeningen hos virksomhederne, kombineret med en lavrentepolitik, ville give en afgørende stimulans til investeringerne og dermed et hovedbidrag til vending af konjunkturerne. OECD har heroverfor henvist til, at det ifølge en i OECD-regie gennemført undersøgelse af investeringsudviklingen i Vesttyskland først og fremmest er afsætningen og afsætningsforventningerne, der er bestemmende for investeringerne. Dette synes bekræftet af den aktuelle udvikling. 3. I en kortfattet gennemgang er det i øvrigt ikke muligt at gå nærmere ind på de enkelte landes forhold. Som i særlig grad belysende for udviklingen, set fra en dansk synsvinkel, skal dog nævnes, at den internationale depression nu også har følelige virkninger for Sverige og Norge, der således ikke længere er»konjunkturreservater«i samme grad som tidligere. For Englands vedkommende forekom- 16

19 mer det i særlig grad belysende, at industriproduktionen i løbet af 1975 er faldet til det samme niveau som i begyndelsen af 1974, da minearbejderstrejken førte til indførelse af en 3-dages-arbejdsuge. Der er derimod anledning til at fremhæve, at de fleste af de træk i den»underliggende konjunkturudvikling«(udviklingen bortset fra det offentliges konjunkturpolitik), der er nævnt under omtalen af USA og Tyskland, er af temmelig universel karakter. Lav kapacitetsudnyttelse begrænser incitamenterne til at investere; den betyder samtidig pressede profitter hos virksomhederne. Tillige er der en udtalt præference for konsolidering og for at holde sig likvid. Forbrugerne reagerer ligeledes under indtryk af massearbejdsløsheden med nedsat udgiftstilbøjelighed. Endvidere fører også det offentlige i de fleste lande en tilbageholdende udgiftspolitik. De af disse forhold følgende depressive tendenser har hidtil tilsammen mere end opvejet stimulansen fra skattesænkninger og rentefald. I øvrigt er den korte rente nu igen stigende i USA og England. 4. Der er inden for det sidste par måneder fremkommet flere tilkendegivelser af, at der nu inden for EF vil blive ført en samordnet ekspansionspolitik, anført af Vesttyskland og Frankrig. De franske konjunkturstimulerende foranstaltninger ser ud til at blive relativt omfattende (en stimulans svarende til omkring 2 pet. af bruttonationalproduktet), men kan næppe i første omgang ventes at få nogen større betydning for den danske konjunktursituation. Det nye vesttyske stimulansprogram er meget begrænset (knap 6 mlrd. DM, svarende til godt en halv procent af bruttonationalproduktet) 1. Der er samtidig fremkommet meget tydelige tilkendegivelser om besparelser på næste års forbundsbudget til nedbringelse af budgetunderskuddet. 5. OECD har i det seneste Economic Outlook, dateret 1. juli 1975, omend med mange forbehold udtrykt forventning om et vist opsving også i OECD-Europa begyndende omkring midten af 1975, således at den samlede tilbagegang 1. Den vesttyske økonomiminister har i et interview givet udtryk for, at man snarere må anskue det nye program som foranstaltninger, der skal modvirke en yderligere nedgang i beskæftigelsen end som et ekspanslonsprogram til nedbringelse af ledigheden. 3 17

20 inden for dette område fra kalenderår 1974 til kalenderår 1975 kunne begrænses til omkring V2 pet. Startpunktet for opsvinget forventedes at blive det private forbrug, der ikke i samme grad som i den nærmest forløbne tid ventedes at blive holdt tilbage gennem»forsigtighedsopsparing«. OECD har med denne vurdering formentlig påny været for optimistisk. For 1975 bliver der snarere tale om en tilbagegang for det samlede OECD-Europa på 1 å 2 pet., hvorved den samlede produktion for 1975 i dette område vil blive af samme størrelsesorden som i På baggrund af det fortsatte konjunkturtilbageslag i OECD-Europa igennem indeværende år forekommer også forudsigelsen om 3-4 pct.'s vækst til næste år 1 at være optimistisk, idet dette vil indebære en hastigt accelererende vækst, når konjunkturerne først er vendt. På den anden side er tidspunkterne for vending i konjunkturerne og vendingens styrke altid svære at forudsige, og specielt i den nuværende situation er usikkerheden i bedømmelsen af flére grunde særlig stor. Medens man i det følgende har regnet med en tilbagegang i produktionen i OECD-Europa fra 1974 til 1975 på de nævnte 1 å 2 pet., har man derfor for så vidt angår 1976 ment det nødvendigt at operere med alternative forudsætninger: en meget optimistisk, hvor der på linie med OECD regnes med 3 pct.'s vækst år over år, og en pessimistisk, der regner med et fald på én pet. fra 1975 til Det sidste er ikke så pessimistisk, som det måske umiddelbart lyder, idet det - på grund af det fortsatte fald igennem indeværende år - blot indebærer en udfladning af aktivitetsniveauet gennem 1976 (et svagt fortsat fald i resten af indeværende år og derefter en stabilisering, men ikke en egentlig opgang i 1976). 1. Prognosen rækker kun frem til midten af De anførte 3-4 pet. er vækstforudsigelsen for første halvår, målt på helårsbasis. 18

21 II. Forsyningsbalancer 1975 og 1976 samt et vist udblik på 1977 A og I tabel 11.1 er i sædvanlig forsyningsbalanceform givet dels en talmæssig belysning af grundtendenserne i den økonomiske udvikling i 1974 og 1975, dels udgangsskøn for 1976, baseret på den indtil nu vedtagne, respektive klart afstukne økonomiske politik 1. Som nævnt i kapitel I opereres der for 1976 med to sæt udgangsskøn (mærket 1976 A og 1976 B) baseret på henholdsvis en optimistisk og en pessimistisk forudsætning om udviklingen i de vesteuropæiske konjunkturer. Optimismen i A-skønnet for 1976 kommer til udtryk ved, at der her regnes med en industrieksportstigning, målt i faste priser, på 8 pet. fra 1975 til Da industrieksporten i 1975 nu må antages at vise et realt fald på godt 6 pet. i forhold til 1974, ligger der således i det optimistiske alternativ en forudsætning om, at udviklingen i 1976 stort set vil føre til udligning af dette fald og følgelig bringe industrieksporten tilbage til 1974-niveau, målt i mængde. Det pessimistiske konjunkturalternativ for OECD-Europa leder i forsyningsbalancetallene frem til, at industrieksporten ikke vil vise nogen realstigning fra 1975 til 1976, men dog heller ikke noget yderligere fald. Industrieksporten forudsættes med andre ord i dette alternativ i 1976 at ville stabilisere sig på et niveau svarende til 1975-niveauet. Den økonomiske vækst, modelberegningerne resulterer i 1. Til forskel fra maj-rapporten ligger der heri, at der er regnet med en udskrivningsprocent på 90 i statsindkomstbeskatningen og en forhøjelse af den kommunale indkomstbeskatning (primær- og amtskommunerne) med 2 procentpoints. Udarbejdelsen af redegørelsen er afsluttet den 30. august 1975, og der er således Ikke ved opstillingen af udgangsskønnene taget hensyn til de senere besluttede økonomisk-politiske foranstaltninger. 2. Som følge af faldet i løbet af 1975 er dette i virkeligheden en meget optimistisk forudsætning, da det vit indebære en meget kraftig vækst i industrieksporten igennem * 19

22 Tabel 11.1: Hovedposter p& forsynlngsbalancen Nationalregnskabstal Realstigning Prisstigning A B A B A B - mldr. kr. - - pet. _ - pet. _ Privat forbrug /4 5V4 4 3 Nyt boligbyggeri 9.6 / Vj 6Vi BV Erhvervsinvesterin- 8 7V2 ger incl. reparation og vedligeholdelse Offentligt køb af 7 7 varer og tjenester V2 8Va Lager- og besætningsændringer Vareeksport (fob) V* 6V2 1V V4 Heraf: Industrivarer Landbrugsvarer og konserves Andre varer Vareimport (cif) V V2 2 Varebalance Tjenestebalance Indenlandsk efter- spørgsel Vs 5 4V ru 7 Bruttonationalprodukt Va SV HV2 7V2 TU Afgifter + subsidier Bruttofaktorindkomst Saldo på vare- og tjenestebalance (Færøerne og Grønland regnet som udland) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (Færøerne og Grønland regnet som indland) Incl. eksportstøtte fra FEOGA, 1974: 1,4 mldr. kr., 1975-skøn: 1,3 mldr. kr. og 1976-skøn: 1,1 mldr. kr. 2. Incl. eksport af skibe og fly. Anmærkning: Forsynlngsbalancen er opstillet for Danmark excl. Færøerne og Grønland. Ved overgangen til saldoen på betalingsbalancens løbende poster incl. Færøerne og Grønland (officiel betalingsbalancesaldo) skal der dels korrigeres for Færøernes og Grønlands samhandel med Danmark og den øvrige verden, dels tages hensyn til nettorenteudgifter og nettoindkomstoverførsler til udlandet, herunder EF-budgetbidrag. Ved sammenvejningen af de procentvise stigninger for de i tabellen anførte enkeltposter er benyttet foregående års vægte og ikke, som i nationalregnskabet, 1955-vægte. Dette medfører, at den procentvise stigning for de sammenvejede poster, som f. eks. bruttonationalproduktet, kan afvige fra de officielle nationalregnskabstal. 20

23 for 1976, bliver i det optimistiske alternativ på omkring 4V2 pet., i det pessimistiske på knap 3V2 pet. Idet der erindres om, at forudsætningen for udgangsskønnene er, at der ikke foretages økonomisk-politiske indgreb udover de før sommerferien vedtagne, skal det fremhæves, at det kun er under de optimistiske konjunkturforudsætninger, man kan regne med, at der vil ske nogen reduktion i arbejdsløsheden, og denne reduktion må selv i denne situation forventes at blive meget beskeden i 1976: fra det nuværende niveau for årsledigheden på pet. til et niveau på ca. 9 pet. Betalingsbalancemæssigt vil der formentlig kun blive en ret beskeden forskel mellem de to 1976-alternativer: et underskud af størrelsesordenen 3 mlrd. kr. i det optimistiske tilfælde, 4 mlrd. kr. i det pessimistiske. Når beregningerne kun viser en så relativt beskeden forskel i betalingsbalancestillingen i de to alternativer til trods for, at der er en forskel på industrieksporten i de to tilfælde på 3 mlrd. kr., hænger det især sammen med, at man i det optimistiske tilfælde får en større efterspørgsel efter importvarer, afledt såvel direkte som indirekte af den større eksport. Såfremt konjunkturerne i Vesteuropa flader ud på det lavere niveau, de vil være nået ned på i løbet af 1975 (det pessimistiske alternativ), skulle der som modstykke hertil også være grund til at gå ud fra en fortsat råvareprisstabilisering og dermed en vis bytteforholdsforbedring, der vil opveje en del af betalingsbalancevirkningen af den i dette alternativ forudsatte stagnation i industrieksporten på et lavt niveau. Får konjunkturudviklingen derimod et så tilfredsstillende forløb, som det optimistiske alternativ forudsætter, må man nok realistisk gå ud fra, at det også vil sætte sig spor i en stærkere opadgående råvareprisbevægelse, som vil gøre indhug i den merindtjening, der opnås på eksporten. I dette alternativ har man derfor regnet med en noget svagere bytteforholdsforbedring i 1976, hvilket yderligere bidrager til at indsnævre forskellen mellem betalingsbalanceunderskuddet i de to alternativer. Med henblik på betalingsbalanceforudsigelserne skal i øvrigt erindres om de åbenbare vanskeligheder, der - med olieprisomvæltningen som tydeligste, men ikke nødvendigvis enestående eksempel - knytter sig til en bedømmelse af de internationale prisudsigter for mere end den allernær- 21

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974 Økonomiske problemer efter oliekrisen Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN FEBRUAR 1974 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979 Konjunkturtendenserne i udlandet Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1979 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976. Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980.

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976. Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980. DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976 Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980. Den økonomiske fordeling. Indkomstpolitik - funktionel fordeling - kapitalgevinster. DET

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970

DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI. i efteråret 1970 KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970 DET ØKONOMISKE RAD FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI i efteråret 1970 STATENS T R Y K N I N G S K O N T O R KØBENHAVN, SEPTEMBER 1970 Siden oprettelsen af Det økonomiske Råd i efteråret 1962 har formandskabet

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Dansk lavkonjunktur er i gang

Dansk lavkonjunktur er i gang Dansk lavkonjunktur er i gang Opbremsningen i dansk økonomi fortsætter for fuld kraft, og forventningerne til den fremtidige vækst ligger på det laveste niveau i mere end fire år. Landets topchefer forventer

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere