1 Retsbetjente indtil 1919

Transkript

1 1 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), sm var uddannet indenfr juraen eller sm beskæftigede sig med juridiske emner qua deres embede, nemlig: Byfgeder (i købstæderne), herredsfgeder (i de af herrederne prettede retskredse) g birkedmmere (i de af gdsernes mråder prettede retskredse), udgjrde tilsammen retsbetjentene. Retsbetjenten var både plitimester g dmmer i sit mråde. Hans pgaver var ngenlunde de samme, sm nu henhldsvis plitimesteren g den stedlige dmmer har. 1.2 Retsbetjentarkivet indehlder sm regel Indtil ca. 1790: Tingbøger med alle data m alle sager ved embedet. Derefter, enten fra mk eller 1790 deles sagerne p i flere typer, hver med sin prtkl: Sm plitimester (vergår 1919 til den stedlige plitimesters embede): Fgedsager fgedprtkllerne indehlder evt. gså plitisager (dvs. plitirapprter (f.eks. ved suspekte dødsfald) g mindre kendelser (dmme), f.eks. faderskabssager efter ca. 1850), Plitiprtkller med frhør i straffesager, kendelser i faderskabssager g andre plitisager, f.eks. vertrædelse af plitivedtægten, etc NB: faderskabssager (alimentatinssager) var private plitisager, mens f.eks. vertrædelse af plitivedtægten var ffentlige plitisager. navnefrandring (fra 1904), Næringsvæsen, bl.a. næringsbreves udstedelse g tilsyn med visse erhverv (f.eks. margarinesælgere g håndværkere på landet), kntrl med indvandrere g løsagtige kvindflk. Arresten (arrestprtkl) dvs. små afsninger g varetægtsfængslede. strafferegistre. Plitiprtkller med plitirapprter g plitisager, bl.a. faderskabssager. Opsyn med fremmede. Tyendeprtkller. Udstedelse g frevisning af pas (pasprtkller) Sm dmmer (vergår 1919 til det stedlige dmmerembede): Justitsprtkller (jurnal fr embedet henvisning til de andre sagsgrupper, evt. med dmmene indskrevet), Tinglysning: a. Tingbøger indtil ca. 1790, derefter indtil 1929 sm Skøde- g pantebøger, fra 1929 sm skøde- g servitutdkumenter, b. realregistre fra , derefter sm tingbg, c. evt. navneregistre, enten fr sig eller i hver skøde- g pantebg. Skiftevæsen: Dødsanmeldelser fra 1793, se evt. i selve skifteprtkllen (fra 1919 evt. kaldet skiftesagliste), 1

2 2 Skifteprtkllen (fra 1919 kaldet skiftebg), I øvrigt: Ntarialprtkl (tinglysning af dkumenter, sm ikke vedrører ejendmme), Værgemålssager, Auktinsvæsen (auktinsprtkl med dkumenter), Retssager, straffesager (anlagt af den ffentlige anklager) (plitiprtkl g justitsprtkl), civile søgsmål (brgerlige sager, anlagte af private), (disse t typer evt. i separate prtklrækker) (d.), retslister kriminallister med versigt ver retsdage fr en retssag, dmprtkller, se enten justitsprtkllen eller plitiprtkllen, Antallet af rækker af prtkller g dkumenter samt deres indhld varierer fra embede til embede. J større embede, j flere prtklrækker. København har masser af materiale g var det mest mfattende retsbetjentembede i landet. 1.3 Aflevering g bestilling Retsbetjentembedets arkivalier er afleverede til landsarkiverne (på nær visse dele af Københavns pliti, hvis materiale så findes på Stadsarkivet på Københavns Rådhus). Tinglysningsarkivaler er skilt ud i særlig registratur, g realregistre ses på film eller fiche på landsarkiverne. Film af stre dele af retsbetjentarkiverne indtil mk. år 1900 kan ses ved RA (alt skal bestilles frem fra nærmagasinet, undtagen: Skifteprtkller fra Fyn g Jylland (inkl. Sønderjylland) før ca. 1850), disse står nemlig fremme på læsesalen. 1.4 Arkivets indhld g indretning Da der ikke var udstukket helt detaljerede retningslinjer fr, hvrdan arkivdannelsen skulle finde sted, er prtklrækkernes antal g navne, samt hver rækkes indhld frskelligt fra embede til embede. Indtil 1790 indehlder tingbgen strt set alt, hvad der fregik på tinge. Fra 1790 splittes p i stadigt flere rækker af prtkller g dkumenter Gruppeinddelingen i de gamle registraturer A - Overrdnet vedrørende arkivets tilblivelse g embedets betjente. B I - Justits- g plitivæsen Tingbgen (indtil 1790) Justitsprtkl; dagbg fr embedets retssager g tinglysning - dmme i justitssager (private ikke plitisager), plitiprtkller, ffentlige sager: straffesager plitiprtkller, private sager: bl.a. faderskabssager. kmmissinsretssager, ekstraretssager (bl.a. ver brande), Hjælp: saglister. B II - Skøde- g pantevæsen / tinglysning Skøde- g panteprtkller, alle tinglyste dkumenter, indgang: tinglysningsdat. Realregistre , indgang: fli eller matrikelnummer. Hjælp: Evt. findes navneregistre til skøde- g pantebøger g realregistre. C - Fgedvæsen Fgedprtkller; udpantning, ligsyn, Hjælp: saglister.

3 D - Ntarialvæsen Ntarialprtkller; bekræftelse af testamenter g andre dkumenter, f.eks. ægtepagter; g brgerliger vielser (indtil 1923). En del dkumenter er gså tinglyst. Indgang: Dat - så viden fra andre arkivalier er ftest nødvendigt. E - Skifte- g verfrmynderivæsen Dødsanmeldelsesprtkller, Registreringsprtkller, Skifteprtkller, Dkumenter, bl.a. til skifteprtkllen. Hjælp: navneregistre i især skifteprtkllen, g måske i dødsanmeldelsesprtkllen. Overfrmynderiprtkl - med dkumenter. F - Auktinsvæsen Auktinsprtkller (evt. fast ejendm g løsøre i hver sin række), katalger. G - Plitifrvaltning Pasprtkller, Frhørsprtkller, Hjælp til afd. B I: kriminalfrtegnelser g strafferegistre, Tyendesager; bl.a. tyendeprtkller ver tyendets flytninger , købstæderne dg H - Næringsvæsen Brgerskabsprtkller (er evt. henlagt i magistratsarkiverne) Næringsbreve Kntrl med div. erhverv. J - Brgerligt ægteskab g navnefrandring Navnefrandringsjurnal evt. med navneregister Brgerlige vielsesprtkller K - Tiendevæsen Oversigter ver de private tiender L - Regnskaber vedr. retsbetjentens embede Retsafgifter. M - Udskrivningsvæsen (indtil 1868) De af sgnefgederne førte kladder til lægdsruller (hvis bevaret). N - Retsbetjentens krrespndance Jurnal med jurnalsager g kpibøger = bøger ver udgående breve. O eller Q - diverse. Løsagtige kvinder Løn til jrdemødre. 1.5 Bestilling i DAISY Mange synes, det er svært at søge i DAISY, g derfr vil jeg i denne nte give ngle eksempler på, hvrdan søgning kan gennemføres. Hvis man ved, hvad man leder efter, er det ikke svært at lkalisere kilder i DAISY. Prblemet er imidlertid, at slægtsfrskeren kender navnet på en given sagstype, sm han ønsker at arbejde med, men at han ikke kender navnet på den kilde, han skal benytte. Et andet prblem er, at man skal kende embedets navn, dvs. hvilket retsbetjentembede, der er relevant i hvert enkelt tilfælde. 3

4 Mht. de t sidste spørgsmål, så må man enten søge hjælp enten hs sin underviser i slægtsfrskning eller i litteraturen m slægtsfrskning g arkivbenyttelse. F.eks. plyser følgende bøger knsekvent arkivskaber g arkivseriens navn: Slægtsfrskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug, Håndbg i Slægtsfrskning af Fabritius g Hatt, Håndbg i Slægtshistrie af Hans H. Wrsøe, Find din slægt g gør den levende af Jytte Skaaning g Bente Klerke Rasmussen. I praksis vil man nærlæse afsnittene m det emne, man vil finde arkivalier m, g så søge i DAISY Et eksempel: Find et skifte før 1919 Først et eksempel på lkalisering af et skifte før 1919 g udenfr København g Københavns Amt, det var den gang, da retsbetjentene endnu fandtes Arkivskaberne Retsbetjente er: Byfgeder i købstæderne (NN byfged), Herredsfgeder på landet (NN herred) g Birkedmmere på landet (NN Birk). Fr byfgeder gælder, at embedet altid havde navn efter den by, sm embedet mfattede, f.eks. Rskilde Byfged, Slagelse Byfged etc. Fr herredsfgeder gælder tilsvarende, at embedet havde navn efter det eller de herreder, sm embedet mfattede, f.eks. Ramsø-Tune Herreder, Vends Herred etc. Fr birkedmmeres embeder gjaldt det, at de havde navn efter det erigerede gds, hvraf det var prettet, f.eks. Wedellsbrg Birk, Frijsenbrg Birk, Bregentved-Gisselfeldt Birk etc. Nu kan vi faktisk nemt søge efter arkiv-skaberen, fr vi vil bare skrive navnet på købstaden, herredet eller birket i feltet fr arkivskaber. Brug til at finde det rette embede. Brug ikke Internet Explrer, men derimd f.eks. Ggle Chrme. Brug Søg på dbbeltkrt, g vælg øverst: kirkelig => sgn, nederst: retslig => herred, birk eller købstad. Zm ind g klik på krtet, så får du til venstre på siden plysning m sgn g retsbetjentembede Arkivserierne Grundstammen i retsbetjentenes skifteretters materiale var: 1. Dødsanmeldelsesprtkller (fra 1793) 2. Skifteprtkller, 3. Registre til skifteprtkller g 4. Dkumenter til skifteprtkllerne. Der findes fte bevaret meget mere spændende materiale, men disse fire rækker af pakker (enheder, arkivserier) udgør grundstammen, så lad s prøve at finde dem i DAISY. Jeg vil finde et skifte fra Odense købstad 1781, da døde min tip-3-ldefaders brder nemlig, g eftersm denne brder var barnløs, må der have fundet et ffentligt skifte sted. Odense købstad må være under Odense byfgeds ressrt. Det var arkivskaberen. Hvis registeret til skifteprtkllerne fra Odense byfged er registreret i DAISY, kan jeg lkalisere det der. Desværre er disse registre, sm står fremme på læsesalene på arkiverne ikke altid registreret i DAISY, men så kan jeg j gå direkte til at finde skifteprtkllen. Her er frsiden fr DAISY på 4

5 Således udfylder jeg nu fr at finde skiftearkivalier fr Odense købstad indtil 1919: I feltet Arkivskaber (AKS): Odense byfged, i feltet Arkivserie (AKSe): skifte, klik derefter på Søg, så fås følgende liste: Nu får jeg en liste ver Odense Byfgeds arkivserier, sm hedder nget med skifte. Nu kmmer det vanskelige, idet en frklaring m, hvilken arkivserie, der er indgangen til resten af materialet, eller m hvad hver arkivserie indehlder, hører til sjældenhederne. Men jeg har heldigvis afsløret, at det er arkivserien Skifteprtkl, sm jeg kan bruge her. Klik på arkivseriens navn fr at gå videre g reservere den relevante årgang Find et skifte efter 1919 Sm følge af retsplejerefrmen af 1919 ændres retsbetjentenes embeder til det stedlige dmmerembede. Det er sm regel navnet på herredet eller på mrådets købstad, sm indgår i rettens navn, f.eks. Rskilde Ret g Odense Byret g Odense Herredsret. Også i arkivalsk henseende sker der nget. Fra 1919 skal der altid føres en dødsanmeldelsesprtkl sm indgang til skifterettens arkivalier, g den kaldes udenfr Kbhvn. altid fr en Skiftesagliste. Heri nteres alle til skifteretten anmeldte dødsfald, g prtkllen plyser så, hvad der skete med bet. Hvis der blev afhldt ffentligt skifte, så findes plysninger herm i Skiftebgen. Til begge prtklrækker kan der være navneregistre, enten i selve prtkllen, eller der er et samlet register i en særskilt prtkl. Så hvis jeg vil finde et skifte fra 1930 fra Odense købstad, så skal jeg søges således: Arkivskaber: Arkivserie: Odense byret skifteretten skifte, g så klikker jeg Søg g får denne liste ver arkivserier: Jeg skal begynde med 1. skiftesaglisten, g derfra der evt. være henvisning til 2. dkumenter til skiftesaglisten (hvis der ikke var ffentligt skifte) eller til 3. skiftebgen (hvis der var ffentligt skifte), hvrtil passer 4. dkumenter til skiftebgen. 5

6 1.6 Efter Krtværket Danmarks Administrative Inddeling pdatering p til nu er under digitalisering på hjemmesiden En nte m DigDag ligger på Her kan du finde plysning m skiftende ejerlav, sgne, dmmerembeder, plitikredse, amter g stifter etc. etc. 6