Dagsorden møde i fællesudvalget LSU-LAU Området for Sundhedsuddannelserne

Transkript

1 Mødedato: Mødested: Starttidspunkt: 11:00 Sluttidspunkt: 15:00 Referent: Mødeleder: Dagsorden møde i fællesudvalget LSU-LAU Området for Sundhedsuddannelserne 23. februar 2016 Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, lokale L1.13 Heidi Kruse Søren Pedersen Deltagere Fraværende Britta Bang, Helle Stryhn, Lena Busch Nielsen, Marianne Gellert, Hans Jørgensen, Tone Bernchou, Nabil Karas, Britt Sander, Christian Gøttsch Hansen, Finn Marlet, Kristian Jul Paaske og Søren Pedersen Jetta Rasmussen Dagsordenspunkter 1. Forretningsorden og årshjul for fællesudvalget LSU-LAU 2. Regnskab Model for omkostningsbudgettering nye fordelingsnøgler 4. Effektiviseringsprogram 2017 til Behandling af resultatet af de lokale kvalitetsdrøftelser 6. Ny løn forhandlinger Temaer til seminaret den 19. og Ph.d. vilkår 9. Eventuelt Side 1/8

2 1. Forretningsorden og årshjul for fællesudvalget LSU-LAU 1.1 Sagsfremstilling Udvalgets forretningsordenen er revideret på baggrund af sammenlægningen af LSU og LAU og godkendt på mødet i LSU den Forretningsordenen skal bidrage til, at skabe de bedst mulige rammer for arbejdet i udvalget, der skal medvirke til at styrke: Områdets arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel og sundhed Det lokale samarbejde gennem tillid og dialog Medarbejderes indflydelse på egne arbejdsforhold og eget arbejdsmiljø Ledelsens og medarbejdernes oplevelse af kvalitet i opgavevaretagelsen Fornyelse og effektivitet i opgavevaretagelsen Sammenhæng mellem lokale og hovedsamarbejdsudvalg for både arbejdsmiljø og samarbejdsudvalg Udvalget skal fungere som et dialogforum, hvor beslutninger og nye ideer drøftes og udvikles mellem ledelse og medarbejdere. Samarbejdet er kendetegnet ved: Tydelighed og åbenhed generelt og specifikt i forhold til, hvor der er reel medindflydelse og medbestemmelse. Et konstruktivt og forpligtigende samarbejde baseret på tillid og respekt samt en positiv vilje i forhold til at nå til enighed. Rettidighed og gensidighed hvor informationer gives tidligt og med så passende indhold, at de kan indgå i grundlaget for udvalgets beslutninger. Involvering og engagement. Styrke Områdets strategier og mål 1.2 Indstilling Det indstilles: At udvalget drøfter målsætningerne med- og værdigrundlaget for arbejdet i udvalget. At der vælges en næstformand til udvalget 1.3. Bilag Forretningsorden fællesudvalget LSU-LAU Regnskab Sagsfremstilling Området for Sundhedsuddannelser kommer ud 2015 ud med et tilfredsstillende resultat, der er kr bedre end budgetteret. De største afvigelser fra budgettet er som følgende: Der er færre STÅ indtægter på kr der primært kan tilskrives ekstraordinære høje dumpeprocenter ved vintereksamen 2014 og sommereksamen 2015 på 2 af Områdets 7 udbud. Øvrige indtægter er kr større end budgetteret, personaleomkostninger svarer til det budgetterede og øvrige driftsomkostninger er mindre end budgetteret. Resultatet fremkommer som følgende: Radiografuddannelsen har et resultat der er kr bedre end budgetteret. De største afvigelser fra budgettet er som følgende: Resultatet tilskrives primært bedre STÅ indtægter på kr samt øvrige indtægter der er kr bedre end budgetteret. Der er en be-sparelse på Side 2/8

3 internt køb på kr, færre driftsomkostninger på kr samt et større personaleforbrug på kr. Bioanalytikeruddannelsen har et resultat der er kr mindre end budgetteret. De største afvigelser fra budgettet er som følgende: Der er færre STÅ indtægter på kr, et større personaleforbrug på kr der delvist modsvares af færre driftsomkostninger på kr. Fysioterapeutuddannelsen har et resultat der er kr under det budgetterede. De største afvigelser fra budgettet er som følgende: Der er færre STÅ indtægter på kr der skyldes ekstraordinære høje dumpeprocenter ved vintereksamen 2014 og sommereksamen Der er et mindre forbrug på personaleomkostninger på kr samt et større internt køb og et større internt salg der opvejer hinanden. Ergoterapeutuddannelsen har et resultat der er kr bedre end budgetteret. De stør-ste afvigelser fra budgettet er som følgende: Der er et relativt stort fald i STÅ indtægterne på kr der modsvares i øgede øvrige indtægter på kr, færre personaleomkost-ninger på kr og et større internt køb på kr. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har et resultat der er kr mindre end budgetteret. De største afvigelser fra budgettet er som følgende: Der er færre STÅ indtægter på kr der skyldes ekstraordinære høje dumpeprocenter ved vintereksamen 2014 og sommereksamen Det store fald i indtægterne er delvist modsvaret af færre driftsom-kostninger på kr samt et større internt salg på ca kr. Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg har et resultat der balancerer. De største afvigelser fra budgettet er som følgende: bedre STÅ indtægter på kr, større personaleom-kostninger på kr der modsvares af et mindre internt køb på kr. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense har et resultat der er kr bedre end budgetteret. De største afvigelser fra budgettet er som følgende: bedre STÅ indtægter på kr, færre personaleomkostninger på kr samt færre driftsomkostninger på kr. Sundhedsuddannelserne fællesafdeling har et resultat der er kr bedre end budgetteret. Resultatet tilskrives primært flere eksterne puljemidler (ny studieordning), færre personaleomkostninger på kr samt færre driftsomkostninger på kr. 2.2 Indstilling Det indstilles, at regnskabet drøftes samt at orienteringen tages til efterretning. 2.3 Bilag Regnskab 2015 ift. de enkelte udbudssteder 3. Model for omkostningsbudgettering fordelingsnøgler i området for Sundhedsuddannelser 3.1 Sagsfremstilling I forbindelse med budget 2014, 2015 og 2016 er der mellem sundhedsuddannelserne i UCL foretaget en omfordeling af ressourcerne for delvist at udligne forskelle mellem uddannelsernes økonomi. Omfordelingen er sket ved, at det enkelte udbud bidrager forskelligt til driften af fællesafdelingen og forskningscenteret, udviklingspuljen til nye studieordninger er tilført 4 ud af 7 udbud, der ydes tilskud til kapacitetsopbygning generelt og specifikt og til ph.d. forløb, tilskud til teknologianskaffelser m.m. Det må dog konstateres at denne omfordeling ikke er transparent og anerkendt i Området. I forhold til budget 2016 er der desuden foretaget en radikal omlægning af UCL`s budgetprincipper idet hovedområderne fra 2016 tildeles en dispositionsramme som Området er ansvarlig for at fordele til de enkelte uddannelser/aktiviteter. De fem hovedområder i UCL har forskellige karakteristika for så vidt angår indtægtsgrundlag, opgavesammensætning samt uddannelses- og institutionspolitisk betydning. Budgetprincipperne indebærer desuden en vidtgående decentralisering og lokale dispositionsmuligheder. Der er 2 afgørende faktorer der har indflydelse på en uddannelses/udbuds økonomi: Taksameterstørrelsen Side 3/8

4 Studentervolumen optag og gennemførelse Det er vurderingen, at studentervolumen har en lige så stor- eller større betydning for et udbuds økonomi end taksameterets størrelse. For at kunne iværksætte effektiviseringsprocesserne i perioden 2017 til 2019 (se dagsordens punkt 4) på de enkelte udbud er det en vigtig forudsætning, at der implementeres en ny model for omkostningsbudgettering (nye fordelingsnøgler) i Området for Sundhedsuddannelser. Modellen skal: være enkel og transparent bygge på princippet om den samme ressourceramme til sammenlignelige opgaver indeholde incitamenter i forhold til at fastholde- eller øge indtægtsgrundlaget. og bygge på følgende parametre: Udbudsstedets studentervolumen. Optag og holddeling. Basisomkostninger. Der er, uafhængig af studentervolumen og uddannelse. Basisomkostninger omfatter udgifter til at udvikle og drifte én uddannelse/udbudssted for at imødekomme uddannelsesforpligtigelsen i henhold til bekendtgørelse, studieordning, institutionelle krav og strategier m.m. Uddannelsens konstituering. Teoretisk- og klinisk uddannelse, eksterne samarbejdspartnere. Specialeretninger. Fagenes fordeling mellem videnskabsområderne: natur- og sundhedsvidenskabelige fag samt human- og samfundsvidenskabelige fag. Færdighedstræning. Træning af kliniske færdigheder, simulationsundervisning m.m. Laboratoriefaciliteter. Uddannelsernes læringslaboratorier, den teknologiske standard og drift af laboratorierne. Øvrige driftsomkostninger. Modellen skal desuden kunne rumme uddannelsesspecifikke opgaver der ikke er generaliserbare og overførbare til andre uddannelser (eksempelvis udgifter til laboratoriedrift, refusionstaksameter, praktiktaksameter, behov for kapacitetsopbygning) Procesplan Februar Nedsættelse af sparringsgruppe bestående af Britta Larsen, Jette Rasmussen eller Birgitte Mathiesen samt 1 til 2 tillidsrepræsentanter. Tilknytning af ressourceperson fra økonomiafdelingen. Marts medio maj Identifikation af uddannelsesspecifikke opgaver der ikke er generaliserbare, fastlæggelse af modellens parametre herunder incitamentsstrukturer, udvikling af fordelingsnøgler og drøftelse af overgangsordning. Maj Behandling af 1. udkast til model og fordelingsnøgler på seminar i MIO udvalget den 19. og August Drøftelse af endelig model på møde i MIO udvalget den Modellen implementeres gradvist med virkning fra budget Indstilling Det indstilles: At udvalget drøfter og anbefaler at processen igangsættes At der tages stilling til procesplanen herunder valg af TR til deltagelse i sparringsgruppen. At udvalget drøfter fordan medarbejderne i Området skal orienteres om initiativet Side 4/8

5 4. Effektiviseringsprogram 2017 til Sagsfremstilling Området for sundhedsuddannelser afleverede i september og december måned 2015 de første overordnede bud på elementer til en effektiviserings- og råderumsanalyse. Der er nu præciseret, at Området frem til 2019 skal bidrage med effektiviseringer svarende til 5.4 mill kr på undervisning og uddannelsesdrift fordelt med 2.16 mill kr i 2017, 3.24 mill kr i 2018 stigende til 5.4 mill kr i Der er følgende 3 fokusområder Ny model for omkostningsbudgettering (fordelingsnøgler) indenfor den budgetmæssige dispositionsramme der er tildelt Området for Sundhedsuddannelser (er behandlet under dagsordens punkt 3). Effektiviseringer knyttet til undervisning og uddannelsesdrift Øget indtægtsgrundlag Og der er identificeret følgende gevinstområder: 1. Udvikling og implementering af ressourceeffektive prøveformer herunder udnyttelse af faciliteterne i wiseflow 2. Undervisningens tilrettelæggelse herunder a. Reduceret kontakttid (K1), øget fokus på undervisningsformer og metoder som øger de studerendes selvstændighed ift. egen læring (øgede K2 og K4 aktiviteter) b. Fordelingen mellem studieaktiviteter både ift. studieaktivitetsmodellens kvadranter og ift. de enkelte fag og semester i uddannelsen (progression) c. Systematisk udvikling og anvendelse af synkrone og asynkrone online studieaktiviteter samt samlæsning på tværs af udbudssteder og uddannelser 3. Arbejdstidstilrettelæggelsen differentierede ressourcerammer til forberedelse og efterbehandling. 4. Øvrige driftsomkostninger Senest den skal Området aflevere et endeligt bud til direktionen/bestyrelsen ift hvilke gevinstområder der arbejdes videre med. Parallet med ovennævnte program der er knyttet til undervisning og uddannelsesdrifteng gennemføres der en analyse af de to grunduddannelsesområders ledelsessystem. Analysen vil blive gennemført af konsulentfirmaet Brøndum & Fliess. Analysen vil bygge på data om ressourceanvendelse, opgavebeskrivelser mv. Derudover vil der blive gennemført interviews med aktørerne i områdernes ledelsessystem. Steffen Svendsen er ansvarlig for denne del af programmet. 4.2 Indstilling Det indstilles: at udvalget drøfter og kvalificerer forslagene til gevinstområder at udvalget evt kommer med forslag til andre gevinstområder At udvalget drøfter hvordan planen skal formidles til medarbejderne i Området 4.3 Bilag a) Notat Råderums- og effektiviseringsanalyse LSU-LAU udvalget b) Afrapportering effektivisering Området for Sundhedsuddannelser Side 5/8

6 5. Behandling af resultatet af de lokale kvalitetsdrøftelser 5.1: Sagsfremstilling HSU iværksatte kvalitetsdrøftelser om tegn på god kvalitet i efteråret I Området for Sundhedsuddannelser blev der afholdt to fokusgruppeinterviews. Her deltog i alt to medarbejdere fra hver uddannelse/udbudssted, hvoraf nogle funktionsansvarlige. Fokus i interviewet var de kvalitetsvurderinger, der ikke indfanges af de nuværende kvalitetssystemer. Målet for kvalitetsdrøftelserne var at tydeliggøre de lokale kvalitetsoplevelser, lære af dem og bruge dem, således at der kan fremmes og skabes mulighed for en differentieret kvalitetskultur, der understøtter UCL s opgavevaretagelse. Omdrejningspunkterne i fokusgruppeinterviewet var: Det oplevede brugerlandkort ; hvem er I optaget af i det daglige arbejde jeres vigtigste interessenter brugere af uddannelsens ydelser? Tegn på god kvalitet; hvornår oplever I at have leveret et godt arbejde? Tegn på dårlig kvalitet? Forholdet mellem tegn på god kvalitet og UCL s målesystemer? Hvert interviewet foregik som en gruppesamtale og varede ca. 2 timer. Samtalerne blev optaget. Der er efterfølgende blevet udarbejdet resumé af disse. Data fra interviewene er transskriberet og analyseret af Susanne Pommergaard Jacobsen. Analysen og konklusionerne fremgår af Notat Kvalitetsdrøftelser i Området for Sundhedsuddannelser Konklusionerne er følgende: Medarbejdernes største interessenter er de studerende, hvorfor man først og fremmest er optaget af uddannelse og studiemiljø. Mulighed for fokus på pædagogik og didaktik er afgørende for opnåelse af kvalitet. Nogle ser UCL som en interessent, men desværre som sin egen negation, idet man oplever profilering og promovering af UCL på bekostning af grunduddannelserne. Opmærksomhed på sammenhængskraft og dialog i UCL er derfor væsentlig, idet det indirekte har indflydelse på kvaliteten. Det samme er tilfældet med medarbejdernes engagement. Et engagement der er drivkraften for opgavevaretagelse og hænger sammen med oplevelse af tid og rum til kerneopgaven undervisning. Hvis organisationen fortsat skal levere positive resultater, anbefales det at tage medarbejdernes oplevelse af faldende engagement til efterretning. Sammenhæng mellem grunduddannelsen og forskning/udvikling bør styrkes. Ligeledes tydelige implementeringsprocesser ved div. ændringer, samt evaluering og opfølgning på allerede implementerede aktiviteter. Der hersker en oplevelse af, at ressourcer og ansvar/kompetence er taget fra medarbejderne og erstattet af andre; blot med dårligere kvalitet til følge. Medarbejderne har ikke det fornødne kendskab til UCL s kvalitetssystem og manglende overblik over kvalitetsmålinger tyder på behov for yderligere implementering. Indkredsning af fælles opfattelse af kvalitet er for medarbejderne fortsat vigtig. Kvalitative data ønskes i højere grad sat i relation til kvantitative. Der bør være en åben tilgang til kvantitative målinger mhp. udvikling. Fremadrettet ønskes styrkelse af dialog, fx årlige fokusgruppeinterviews omkring kvalitet og oplevelse af hverdagen. Der er en forventning om, at de afholdte kvalitetsdrøftelser medvirker til udvikling. 5.2 Indstilling Det indstilles: at MIO udvalget drøfter analysen og tager stilling til konklusionen. At MIO udvalget drøfter hvordan resultatet skal formidles til medarbejderne i Området. 5.3 Bilag Notat Kvalitetsdrøftelser i Området for Sundhedsuddannelser 2015 Side 6/8

7 6. Ny løn forhandlinger Sagsfremstilling Områdets LSU vedtog i 2015 et sæt Principper og kriterier for forhandling af ny løn Det blev desuden aftalt at kriterier skulle evalueres i december Derudover kan det nævnes, at HSU har på mødet i december måned har vedtaget En ny løn politik Nye retningslijer for lønforhandlinger samt Tidsplan for forhandling af ny løn Indstilling Det indstilles, at udvalget evaluerer Områdets principper og kriterierne for forhandling af ny løn og foretager evt justeringer 6.3 Bilag a) Principper og kriterier for forhandling af ny løn 2015 b) LØNPULJE 2016 Tidsplan og opgavefordeling c) Lønpolitik for University College Lillebælt d) Retningslinjer for lønforhandling 7. Seminar i fællesudvalget LSU-LAU den 19. og Sagsfremstilling Der efterlyses temaer til seminaret samt overvejelser over seminarets afvikling. Der er indtil videre identificeret følgende temaer: Model for omkostningsbudgettering nye fordelingsnøgler Effektiviseringsprogrammet Opfølgning på APV-og trivselsundersøgelsen 8. Vilkår for Ph.d. forløb 8.1 Sagsfremstilling Strategisk ledelse har ved udgangen af 2015 drøftet vilkår for UCL - ansatte i forbindelse med gennemførelse af ph.d. forløb. Siden 2013 er der sket en betydelig tilvækst i antallet af ansatte, som er i gang med et ph.d.- forløb. Det er en meget positiv udvikling, som bidrager væsentligt til opbygning af en solid forskningskapacitet i UCL. Denne udvikling rummer dog også økonomiske udfordringer især i lyset af de reduktioner i UCLs forskellige tilskud, som vi rammes af i de kommende år. UCL investerer omkring 9 mio. kr. årligt i medarbejderes ph.d. forløb. Fra 2016 er UCLs ressourcer til ph.d. decentraliseret og disponeres af vicedirektører/ F & U chef. Strategisk ledelse har vurderet situationen også i lyset af, at der er ganske mange medarbejdere, som har forventninger om inden for en overskuelig tidshorisont at kunne påbegynde et ph.d. - forløb. Hovedinteressen i Strategisk Ledelse er, at UCL får mest mulig effekt af de midler, der afsættes til ph.d. forløb. Det skal især gøres ved generelt at forsøge at øge medfinansieringen til ph.d. - forløb især igennem aftaler om samfinansiering med aftagere og øvrige samarbejdspartnere. Det skal også gøres ved skarpere prioritering af de forløb, der fremover sættes i gang. Side 7/8

8 På den baggrund er følgende prioriteringstiltag besluttet: UCLs ressourcer til ph.d. - forløb prioriteres fremover altovervejende til adjunkter. Dette betyder, at nærmeste leder skal sikre, at ph.d. som mulig karrierevej skal drøftes systematisk og meget tidligt i adjunkters ansættelsesforløb. Lektorer vil fortsat kunne indgå i ph.d. forløb, men fremover under bestemte forudsætninger: o o Lektorer kan bevilges orlov ved ansættelse som ph.d. stipendiat på et universitet og samtidig sikres tilbagegangsmuligheder i UCL på vilkår som før en evt. orlov. Lektorer kan gennemføre ph.d. forløb som led i ansættelsen, hvis der rejses substantiel medfinansiering, dvs. i et omfang af mindst 0, 5 mio. kr. eller hvis der er tale om forløb af helt særlig strategisk interesse. Det er endvidere besluttet, at Strategisk Ledelse i løbet af foråret gennemfører en bred drøftelse af hele ph.d. problematikken. Under punktet orienteres der om hvordan Lederrådet i Området for Sundhedsuddannelser har valgt at håndtere de skitserede vilkår i notatet. 8.2 Indstilling Det indstilles, at udvalget kommenterer principperne at Lederrådets udmøntning af principperne tages til efterretning at det drøftes hvordan medarbejderne i Området orienteres om vilkårene og Lederrådets udmøntning af principperne. 8.3 Bilag Vilkår for UCL ansatte i ph.d. forløb Eventuelt Side 8/8

9 Bilag Bilag 1.3

10 Forretningsorden for fællesudvalget LSU/LAU i Området for Sundhedsuddannelser i UCL Afdeling/enhed University College Lillebælt Oprettelsesdato Udarbejdet af SOPE Journalnummer Dokumentnavn Forretningsorden LSU/LAU Dokumentnummer Forretningsorden for fællesudvalget LSU/LAU ved University College Lillebælt, Området for Sundhedsuddannelser Udvalget er oprettet i henhold til cirkulære af 27. august 2013 om Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner samt aftale om Arbejdsmiljøarbejde i staten september Denne forretningsorden skal betragtes som præcisering og supplement til de deri anførte retningslinjer. Forretningsordenen kan ændres, når forslag herom sættes på dagsorden på et ordinært møde, og under forudsætning af enighed mellem parterne. Sammenlægning af samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøudvalget i Området for Sundhedsuddannelser, er foretaget med henblik på, at sætte et øget fokus på arbejdsmiljøarbejdet. 1. Udvalgets værdigrundlag og mål for udvalgets arbejde Forretningsordenen skal bidrage til, at skabe de bedst mulige rammer for arbejdet i udvalget. Der er et ønske fra ledelse og medarbejdere om, at opbygge og udvikle et godt samarbejde på alle niveauer i organisationen. Forretningsordenen skal samtidig sikre, at de formelle rammer er på plads i forhold til arbejdet i fællesudvalget. Udvalget skal medvirke til at styrke: Områdets arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel og sundhed Det lokale samarbejde gennem tillid og dialog Medarbejderes indflydelse på egne arbejdsforhold og eget arbejdsmiljø Ledelsens og medarbejdernes oplevelse af kvalitet i opgavevaretagelsen Fornyelse og effektivitet i opgavevaretagelsen Sammenhæng mellem lokale og hovedsamarbejdsudvalg for både arbejdsmiljø og samarbejdsudvalg Udvalget skal fungere som et dialogforum, hvor beslutninger og nye ideer drøftes og udvikles mellem ledelse og medarbejdere. Samarbejdet er kendetegnet ved: Tydelighed og åbenhed generelt og specifikt i forhold til, hvor der er reel medindflydelse og medbestemmelse. Et konstruktivt og forpligtigende samarbejde baseret på tillid og respekt samt en positiv vilje i forhold til at nå til enighed. Rettidighed og gensidighed hvor informationer gives tidligt og med så passende indhold, at de kan indgå i grundlaget for udvalgets beslutninger. Involvering og engagement. Styrke Områdets strategier og mål 2. Sammensætning af udvalget Udvalget dækker følgende medarbejdergrupper: Medarbejdere der er ansat i Området for Sundhedsuddannelser i UCL med udbudssteder i henholdsvis Odense, Svendborg og Vejle. og sammensættes som følgende: 5 medarbejderrepræsentanter der udpeges af følgende forhandlingsberettigede personaleorganisationer: o Dansk Magisterforening 1 repræsentant o Danske Fysioterapeuter 1 repræsentant o Dansk Sygeplejeråd 1 repræsentant side 1/3

11 o Foreningerne: Radiografrådet i Danmark og Danske bioanalytikere 1 repræsentant o Ergoterapeutforeningen 1 repræsentant 2 arbejdsmiljørepræsentanter der vælges af og blandt arbejdsmiljørepræsentanter under hensyntagen til repræsentation af uddannelser og lokationer. 5 Uddannelseschefer og Vicedirektøren Repræsentanterne udpeges for en 2 årig periode. Der udpeges ikke suppleanter for medlemmerne i udvalget. Ved behandling af særlige emner kan ressourcepersoner indkaldes til deltagelse i møderne. Vicedirektøren er formand for udvalget. Næstformanden vælges af og blandt medarbejderrepræsentanterne i udvalget. 3. Udvalgets opgaver Udvalget beskæftiger sig med arbejds- og personaleforhold i Området for Sundhedsuddannelser der hører under ledelsesretten og har fokus på det, der er relevant for arbejdspladsen og dens fremtid herunder: Information: herunder rettigdigt og fyldestgørende Mål og strategi: herunder input til og sammenhæng mellem strategi og personalepolitik Budget og finanslovsbidrag: herunder den overordnede prioritering af midlerne Resultatlønskontrakter: Principper og retningslinjer for arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold Kompetenceudvikling: herunder fremme af et strategisk sigte med kompetenceudvikling Medarbejdertilfredshed: herunder tilfredshed og trivsel og det psykiske arbejdsmiljø Arbejdsrelateret stress: herunder indsatser ift at identificere, forebygge og håndtere problemer i relation til arbejdsbetinget stress Indsatser ift forebyggelse af mobning, chikane og vold. Forskelsbehandling og ligebehandling. 4. Arbejdsform Der afholdes 3 møder hvert forårs-og efterårssemester, og der kan indkaldes til ekstraordinære møder efter behov. Ekstraordinære møder afholdes, når en af parterne ønsker det og fremsætter motiveret forslag til en dagsorden, hvis endelige udformning aftales mellem formanden og næstformanden. Der kan indkaldes til ekstraordinære møder med så langt et varsel, som det efter omstændighederne er muligt. Formanden foretager indkaldelsen. Der fastlægges årlige handlingsplaner for arbejdet i udvalget.. På det sidste møde i et kalenderår fremlægges der et forslag til en handlingsplan inkl. forslag til mødekalender. Formanden og næstformanden udarbejder i fællesskab en dagsorden med en begrundet sagsfremstilling og en præciseret indstilling til drøftelsen. Dagsordenen tager udgangspunkt i den årlige handlingsplan og øvrige aktuelle emner. Dagsordenen med bilag udsendes normalt 5 dage før mødet afholdes. Formanden leder møderne og i dennes forfald næstformanden. Der tages beslutningsreferat fra møderne. Udkast til referat udsendes til medlemmerne i elektronisk form snarest senest 8 dage efter et møde. Der er en frist på 8 dage til at fremsende kommentarer til referatet. Formanden vurderer kommentarerne mere principielle i samarbejde med næstformanden og gør rede herfor i forbindelse med udsendelse af det endelige referat. Udvalget evaluerer mødeindhold og samarbejdsform 1 gang årligt. side 2/3

12 5. Årshjul for udvalgets arbejde Tidspunkt Opgaver 1. kvartal Arbejdstilrettelæggelse og ledelsesgrundlag Opfølgning på APV (hvert 2. år) Opfølgning på trivselsundersøgelsen (hvert 2. år) Opfølgning på de fysiske forhold ift. undervisningsundersøgelsen, der foretages hvert 3. år Principper og plan for Ny løn Årsregnskab 2. kvartal Evaluering af arbejdet i udvalget Arbejdstilrettelæggelse og ledelsesgrundlag Sygefraværsstatistik 2. halvår året før Kvartalsregnskab 1. kvartal LIS rapporter og udviklingskontrakten 3. kvartal Status og fremadrettede udfordringer i Området for Sundhedsuddannelser Handlingsplan ift realisering af Områdestrategien i det efterfølgende år Forslag til mødekalender, afholdelse af heldagsmøder, seminarer m.m. for det kommende år. Arbejdstilrettelæggelse og ledelsesgrundlag Budgetprincipper kommende budgetår Halvårsregnskab 4. kvartal Sygefraværsstatistik 1. halvår Kvartalsregnskab 3. kvartal Budget kommende budgetår Arbejdstilrettelæggelse og ledelsesgrundlag Forretningsordenen er vedtaget på mødet i LSU den og træder i kraft side 3/3

13 Bilag Bilag 2.3

14 Kvartalsregnskab pr. 31. december Ansvar: Sygeplejerskeudd., Odense(3110) 4. kvartal 2015 År til dato ( ) Kr. Realiseret Budget Afvigelse 2014 Realiseret Budget Afvigelse 2014 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. UCL Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Nøgletal: Teori STÅ 93,9 88,4 5,5 90,9 369,4 354,8 14,6 364,3 Praktik STÅ 68,1 62,4 5,7 66,4 266,3 260,5 5,8 260,7 Færdiggørelses STÅ 42,5 46,1-3,6 39,0 169,0 186,3-17,3 169,0 Åben Uddannelses STÅ Medarbejderårsværk 21,6 Søren William sope Pedersen

15 Kvartalsregnskab pr. 31. december Ansvar: Sygeplejerskeudd., Svendborg(3120) 4. kvartal 2015 År til dato ( ) Kr. Realiseret Budget Afvigelse 2014 Realiseret Budget Afvigelse 2014 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. UCL Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Nøgletal: Teori STÅ 33,1 30,5 2,6 32,5 129,2 123,1 6,1 125,8 Praktik STÅ 23,1 23,1 0,0 22,3 89,3 91,4-2,1 87,8 Færdiggørelses STÅ 14,0 16,0-2,0 13,0 54,0 58,7-4,7 53,0 Åben Uddannelses STÅ Medarbejderårsværk 6,7 Søren William sope Pedersen

16 Kvartalsregnskab pr. 31. december Ansvar: Sygeplejerskeudd., Vejle(3130) 4. kvartal 2015 År til dato ( ) Kr. Realiseret Budget Afvigelse 2014 Realiseret Budget Afvigelse 2014 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. UCL Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Nøgletal: Teori STÅ 68,6 68,4 0,2 66,6 261,4 274,9-13,5 279,8 Praktik STÅ 46,5 48,9-2,4 44,7 184,4 195,4-11,0 183,1 Færdiggørelses STÅ 39,0 38,0 1,0 26,0 141,0 140,5 0,5 139,0 Åben Uddannelses STÅ Medarbejderårsværk 15,9 Søren William sope Pedersen

17 Kvartalsregnskab pr. 31. december Ansvar: Sundhedsudd., Fælles(3190) 4. kvartal 2015 År til dato ( ) Kr. Realiseret Budget Afvigelse 2014 Realiseret Budget Afvigelse 2014 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. UCL Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Nøgletal: Teori STÅ Praktik STÅ Færdiggørelses STÅ Åben Uddannelses STÅ Medarbejderårsværk 1,1 Søren William sope Pedersen

18 Kvartalsregnskab pr. 31. december Ansvar: Ergoterapeutudd., Odense(3210) 4. kvartal 2015 År til dato ( ) Kr. Realiseret Budget Afvigelse 2014 Realiseret Budget Afvigelse 2014 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. UCL Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Nøgletal: Teori STÅ 45,5 47,1-1,6 42,4 179,3 187,6-8,3 166,1 Praktik STÅ 10,7 12,5-1,8 10,1 44,8 48,7-4,0 42,4 Færdiggørelses STÅ 14,0 13,0 1,0 12,0 56,0 55,0 1,0 45,0 Åben Uddannelses STÅ Medarbejderårsværk 7,0 Søren William sope Pedersen

19 Kvartalsregnskab pr. 31. december Ansvar: Fysioterapeutudd., Odense(3310) 4. kvartal 2015 År til dato ( ) Kr. Realiseret Budget Afvigelse 2014 Realiseret Budget Afvigelse 2014 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. UCL Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter -7-7 Periodens resultat Nøgletal: Teori STÅ 71,9 80,7-8,8 84,4 315,4 329,6-14,2 310,3 Praktik STÅ 17,3 17,9-0,6 20,8 62,1 73,9-11,8 86,6 Færdiggørelses STÅ 28,0 27,1 0,9 29,5 123,0 122,6 0,4 121,0 Åben Uddannelses STÅ Medarbejderårsværk 10,2 Søren William sope Pedersen

20 Kvartalsregnskab pr. 31. december Ansvar: Radiografudd., Odense(3410) 4. kvartal 2015 År til dato ( ) Kr. Realiseret Budget Afvigelse 2014 Realiseret Budget Afvigelse 2014 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. UCL Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter -1-1 Periodens resultat Nøgletal: Teori STÅ 28,6 26,9 1,7 27,3 113,0 110,0 3,0 108,3 Praktik STÅ 22,3 20,6 1,7 21,7 88,7 84,6 4,1 83,8 Færdiggørelses STÅ 14,0 13,0 1,0 12,5 54,0 54,0 0,0 47,0 Åben Uddannelses STÅ Medarbejderårsværk 11,1 Søren William sope Pedersen

21 Kvartalsregnskab pr. 31. december Ansvar: Bioanalytiker - Odense(3510) 4. kvartal 2015 År til dato ( ) Kr. Realiseret Budget Afvigelse 2014 Realiseret Budget Afvigelse 2014 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. UCL Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Nøgletal: Teori STÅ 13,3 11,8 1,5 14,0 67,2 68,9-1,7 70,6 Praktik STÅ 11,0 10,2 0,8 9,8 39,3 39,0 0,3 36,9 Færdiggørelses STÅ 0,5 0,0 0,5 0,0 30,0 31,0-1,0 27,0 Åben Uddannelses STÅ Medarbejderårsværk 2,8 Søren William sope Pedersen

22 Kvartalsregnskab pr. 31. december Ansvar: Sum sygeplejerskeudd.(3199) 4. kvartal 2015 År til dato ( ) Kr. Realiseret Budget Afvigelse 2014 Realiseret Budget Afvigelse 2014 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. UCL Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Nøgletal: Teori STÅ 195,7 187,3 8,4 189,9 759,9 752,8 7,1 769,9 Praktik STÅ 137,7 134,4 3,3 133,3 540,0 547,3-7,3 531,5 Færdiggørelses STÅ 95,5 100,1-4,6 78,0 364,0 385,5-21,5 361,0 Åben Uddannelses STÅ Medarbejderårsværk 45,2 Søren William sope Pedersen

23 Kvartalsregnskab pr. 31. december Ansvar: Sundhedsuddannelser i alt(3699) 4. kvartal 2015 År til dato ( ) Kr. Realiseret Budget Afvigelse 2014 Realiseret Budget Afvigelse 2014 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. UCL Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Nøgletal: Teori STÅ 355,0 353,8 1,2 358, , ,9-14, ,2 Praktik STÅ 199,0 195,6 3,4 195,7 774,9 793,5-18,6 781,4 Færdiggørelses STÅ 152,0 153,2-1,2 132,0 627,0 648,1-21,1 601,0 Åben Uddannelses STÅ Medarbejderårsværk 76,6 Søren William sope Pedersen

24 Bilag Bilag 4.3 a

25 Afdeling/enhed: Området for Sundhedsuddannelser i UCL Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Søren Pedersen Dokumentnavn: Notat råderums- og effektiviseringsanalyse LSU-LAU udvalget På mødet i LSU den var der en første overordnet drøftelse af de finanslovsbesparelser der er annonceret i årene 2016 til Besparelserne udgør reduktioner på 2 % årligt i de 4 år. Den samlede indtægtsreduktion i UCL udgør ca 32 mill kr i Som følge af reduktionerne er der tilrettelagt effektiviseringsprogrammer i UCL der omfatter følgende: 1. Grunduddannelser og grunduddannelsesrelaterede funktioner herunder: a. Undervisning og uddannelsesdrift b. Områdeledelse, uddannelsesledelse, studiekoordinering og teamledelse c. Det uddannelsesrettede udviklings og læringsunderstøttende område 2. Stabsfunktionerne 3. KOM U Det er efterfølgende udmeldt, at Området for Sundhedsuddannelser frem til 2019 skal bidrage med effektiviseringer svarende til 5.4 mill kr på undervisning og uddannelsesdrift fordelt med 2.16 mill kr i 2017, 3.24 mill kr i 2018 stigende til 5.4 mill kr i Effektiviseringerne skal gennemføres uden at kompromittere UCLs målkompleks og kvalitetspolitik, hvori der bl.a. vægtes høj studieintensitet, stigende gennemførelse, god trivsel blandt studerende og høj faglig kvalitet i alle processer. Effektiviseringerne retter sig imod uddannelsernes lærertimeforbrug samt de øvrige omkostninger, som er knyttet til uddannelsernes drift. Omkostninger til ledelse indgår ikke i projektet. Lederrådet har beslutte, at følgende 3 indsatsområder indgår i projektet og afvikles parallelt: 1. Implementering af ny model for omkostningsbudgettering (fordelingsnøgler) indenfor den budgetmæssige dispositionsramme der er tildelt Området for Sundhedsuddannelser. 2. Effektiviseringer knyttet til undervisning og uddannelsesdrift 3. Øget indtægtsgrundlag Ad 1. Implementering af ny model for omkostningsbudgettering For at kunne iværksætte effektiviseringsprocesserne i perioden 2017 til 2019 på de enkelte udbud er det en vigtig forudsætning, at der implementeres en ny model for omkostningsbudgettering (nye fordelingsnøgler) i Området for Sundhedsuddannelser. Modellen skal: være enkel og transparent bygge på princippet om den samme ressourceramme til sammenlignelige opgaver indeholde incitamenter i forhold til at fastholde- eller øge indtægtsgrundlaget. og bygge på følgende parametre: Udbudsstedets studentervolumen. Optag og holddeling. Basisomkostninger. Der er, uafhængig af studentervolumen og uddannelse. Basisomkostninger omfatter udgifter til at udvikle og drifte én uddannelse/udbudssted for at imødekomme uddannelsesforpligtigelsen i henhold til bekendtgørelse, studieordning, institutionelle krav og strategier m.m Uddannelsens konstituering. Teoretisk- og klinisk uddannelse, eksterne samarbejdspartnere. Specialeretninger. Fagenes fordeling mellem videnskabsområderne: natur- og sundhedsvidenskabelige fag samt human- og samfundsvidenskabelige fag. Færdighedstræning. Træning af kliniske færdigheder, simulationsundervisning m.m. Laboratoriefaciliteter. Uddannelsernes læringslaboratorier, den teknologiske standard og drift af laboratorierne. Øvrige driftsomkostninger. Modellen skal desuden kunne rumme uddannelsesspecifikke opgaver der ikke er generaliserbare og overførbare til andre uddannelser (eksempelvis udgifter til laboratoriedrift, refusionstaksameter, praktiktaksameter, behov for kapacitetsopbygning)

26 Ad 2. Effektiviseringer knyttet til undervisning og uddannelsesdrift Sundhedsuddannelserne står aktuelt over for en reform af uddannelserne der implementeres med virkning fra Det vil sige at studieordninger, semesterbeskrivelser og studieplaner udvikles fortløbende i 2016 og forventes afsluttet Evt overgangsordninger kendes aktuelt ikke. Det er centralt: At effektiviseringsstiltagene medtænkes i planlægningen af de nye studieordninger, semesterbeskrivelser og studieplaner. At effektiviseringstiltagene gradvist indfases i årene 2017 til 2018 og er fuldt ud implementeres i Der er identificeret følgende gevinstområder (er uddybet i afrapporteringsskabelonen): Ressourceforbrug til udprøvninger Undervisningens tilrettelæggelse Arbejdstidstilrettelæggelsen Pædagogisk- og administrative opgaver Øvrige driftsomkostninger Ad 3. Øget indtægtsgrundlag Parallelt med effektiviseringstiltagene skal der sættes fokus på at skabe et øget indtægtsgrundlag herunder: Initiativer ift at minimere frafaldet herunder Målrettede indsatser ift pushout truede svage studerende (eks learning support programmer) Målrettede indsatser ift dropout truede stærke studerende (eks talentprogrammer) Indsatserne skal være målrettede ift de udbud der har særlige fastholdelses udfordringer. Det er vanskeligt at opgøre potentialet idet Området har arbejdet systematisk med at reducere frafald over en årrække. Øget dimensionering Både Sygeplejerskeuddannelsen og Bioanalytikeruddannelsen har en uudnyttet dimensionering på henholdsvis 30 og 20 studerende, som skal sættes i spil ifm udvikling af nye studieordninger. Den øgede dimensionering vil også medføre øgede udgifter specielt ift Bioanalytikeruddannelsen. Ekstern funding Systematisk fokus på ekstern finansiering af udviklings- og forskningsprojekter, ph.d forløb samt kompetenceudvikling generelt. Der ligger et større potentiale indenfor dette område men det forudsætter, at UCL har opbygget det fornødne beredskab ift håndtering af ekstern funding. Brugerbetaling Studieafgift til dækning af udgifter til copydan, studiekort, studiematerialer m.m. Øget indtægtsgrundlag Forslag Potentiale 2017 Potentiale 2018 Potentiale 2019 Øget dimensionering Ca kr (excl følgeudgifter) Ca kr Ca kr Øget gennemførelse kr kr kr Ekstern funding forskningsprojekter, ph.d forløb, kompetenceudvikling m.m Brugerbetaling kr kr kr Side 2/2

27 Bilag Bilag 4.3 b

28 Notat Afdeling/enhed Området for Sundhedsuddannelser Oprettelsesdato 19-feb-2016 Udarbejdet af Søren Pedersen Journalnummer Dokumentnavn Afrapportering effektivisering Området for Sundhedsuddannelser Dokumentnummer Programområde: Området for Sundhedsuddannelser De samlede besparelseskrav i Området for Sundhedsuddannelser udgør følgende: kr kr kr. Besparelserne udmøntes på følgende gevinstområder: Gevinstområde Beskrivelse af gevinstområdet Ressourceforbrug til udprøvning Ca 20 % af arbejdstimeforbruget til undervisning og undervisningsrelaterede opgaver går til udprøvninger. Pr implementeres der nye sundhedsfaglige uddannelsesbekendtgørelser. Idet uddannelserne overgår fra en modulstruktur til semesterstruktur reduceres antallet af bekendtgørelsesfastlagte prøver formelt fra 14 til 7. Det giver anledning til, at der ifm udvikling af de nye studieordninger fokuseres på: en reduktion af antallet af prøver i uddannelserne og på implementering af ressourceeffektive prøveformer. Processen er som følgende: 1. Afdækning og analyse af udbuddenes samlede ressourceforbrug til prøvevirksomhed i 2015 (1. kvartal 2016). 2. Fastlæggelse af baseline (2015) samt effektiviseringsmål ift de enkelte udbud (2. kvartal 2016) - som en del af ny model for omkostningsbudgettering. 3. Afdækning af de digitale prøvefaciliteter i WISEFLOW samt identifikation af ressourceeffektive prøveformer (arbejdsgruppe er nedsat 1. kvartal 2016). 4. Fastlæggelse af fællesnormer til fremadrettet prøvevirksomhed (2. kvartal 2016) Potentiale / Risiko Potentialet vurderes som stort. Det endelige potentiale kan først fastlægges når det aktuelle ressourceforbrug er opgjort (ad 1 og 2) og antallet af prøver- og prøveformer er fastlagt i de nye studieordninger (ad 4). Potentialet er skønnet til 1.5 mill kr eller 4000 arbejdstimer i side 1/4

29 Gevinstområde Provenu Ressourceforbrug til udprøvning Såfremt analysen viser, at potentialet er vurderet for højt skal gevinsterne findes på gevinstområdet arbejdstidstilrettelæggelse Risiko: Modsætninger mellem faglige idealer og effektiviseringsmålet kr kr Kr kr Gevinstområde Beskrivelse af gevinstområdet Undervisningens tilrettelæggelse Gevinstområdet omfatter en kombination af følgende indsatser: Reduceret kontakttid (K1) og øget fokus på undervisningsformer og metoder som øger de studerendes selvstændighed ift egen læring (øgede K2 og K4 aktiviteter) Systematisk udvikling og anvendelse af synkrone og asynkrone online studieaktiviteter samt samlæsning på tværs af udbudssteder og uddannelser Fordelingen mellem studieaktiviteter både ift studieaktivitetsmodellens kvadranter og ift de enkelte fag og semester i uddannelsen (progression) Processen er som følgende: 1. Afdækning og analyse af udbuddenes samlede ressourceforbrug til afvikling af undervisningen på 1. semester i 2015 herunder opgørelse over K1, K2 og K4 aktiviteter (1. kvartal 2016). 2. Fastlæggelse af baseline (2015) for effektiviseringstiltagene samt effektiviseringsmål ift de enkelte udbud (2. kvartal 2016) - som en del af ny model for omkostningsbudgettering. 3. Fastlæggelse af fælles normer for kontakttid samt ressourcerammer til afvikling af 1. semester (2. kvartal 2016). Potentiale / Risiko Provenu Potentialet vurderes på sigt at være stort. Det endelige potentiale kan først fastlægges når det aktuelle ressourceforbrug er opgjort (ad 1 og 2) og der er fastlagt fælles normer for kontakttid i relation til de nye studieordninger. Det forudsætter intern kapacitetsopbygning ift anvendelse af digitale medier kr kr kr side 2/4