TELEKOORDINATION - AFPRØVNING AF TVÆRSEKTORIELLE TELEKONFERENCER VED UDSKRIVNINGEN AF APOPLEKSIPATIENTER

Transkript

1 TELEKOORDINATION - AFPRØVNING AF TVÆRSEKTORIELLE TELEKONFERENCER VED UDSKRIVNINGEN AF APOPLEKSIPATIENTER

2

3 En MAST-evaluering (Model for Assessment of Telemedicine) Telekoordination Afprøvning af tværsektorielle telekonferencer ved udskrivningen af apopleksipatienter Udarbejdet af: Simone Mørk Rosenkranz (Forskningsassistent, VihTek), Tina Strid Carstensen (Udviklingskonsulent, VihTek), Lone Lundbak Mathiesen (Udviklings- og kvalitetskoordinator, Rigshospitalet Glostrup, Neurologisk Klinik), Helle Klingenberg Iversen (Overlæge, Rigshospitalet Glostrup, Neurologisk Klinik) og Charlotte Kira Kimby (Afdelingsleder, VihTek). Neurologisk Klinik, Apopleksienheden Rigshospitalet Glostrup Nordre Ringvej 57, 5. sal 2600 Glostrup Deltagende kommuner: Københavns Kommune, Høje Taastrup Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj Kommune. VihTek Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi Valdemar Hansens vej 2, indgang 8, 5. sal 2600 Glostrup Udgivelsesår: 2017 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

4 FORORD Denne rapport er en evaluering af et projekt, hvor kommuner og en hospitalsafdeling har samarbejdet om at afprøve en metode for tværsektorielle udskrivningskonferencer via telekonference. Metoden er interessant, fordi vi i fremtiden kan forvente yderligere centraliseringer og et behov for at sundhedsvæsnet effektiviserer yderligere, samtidig med at kvaliteten ikke må forringes. Der er derfor brug for erfaringer med nye metoder, der kan hjælpe i denne udvikling. Selvom de fleste danskere er vant til at kommunikere via teknologi, er det imidlertid mere komplekst end blot at tænde for systemet, når teknologien skal anvendes i praksis meget af det vi tager for givet, når vi mødes ansigt til ansigt, skal formaliseres og nedskrives, der skal laves nye arbejdsgange og planlægningen skal justeres. For at afprøve, hvordan brugen af telekonferencer fungerer i praksis, indgik Neurologisk Klinik Rigshospitalet, Københavns Kommune, Høje Taastrup Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj Kommune og Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi (VihTek) et samarbejde. Formålet var at afprøve brugen af telekonference ved tværsektorielle udskrivningskonferencer med neurologiske patienter. (Se bilag 1 for et deltaljeret overblik over projektorganisationen.) Vi takker samarbejdspartnere i projektet og i særlig grad alle involverede medarbejdere i de deltagende kommuner og på Neurologisk Klinik Rigshospitalet, der har bidraget til projektet og til dataindsamlingen. Charlotte Kira Kimby Leder af VihTek, Region Hovedstaden

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1. Resume 2. Indledning Baggrund Formål og delmål Susseskriterier Metode 3. Metode Design af evalueringen Design af afprøvningen Proceduren for telekonferencen Anvendte metoder Behandling af data Resultater 4. Resultater Karakteristik af data Patientgruppen og teknologien Sikkerhed Effekt Patienters oplevelse af teknologien Personalets oplevelse af teknologien Tidsmæssige og økonomiske besparelser Organisatoriske aspekter Juridiske og etiske aspekter Sammenfatning 5. Diskussion 6. Konklusion 7. Perspektiver for implementering 8. Implementering 9. Referencer

6 1. RESUME Formålet med projektet er at afprøve, om tværsektorielle telekonferencer er et godt alternativ til den konventionelle tværsektorielle udskrivningskonference. Metode Afprøvningen var designet som en ikke-randomiseret kontrolleret undersøgelse med et projektforløb på 13 måneder udgjort af en baselinefase på tre måneder og en interventionsfase på 10 måneder. I alt blev 131 patienter inkluderet i projektperioden: 21 og 44 patienter blev inkluderet i henholdsvis baseline- og interventionsperioden. Undervejs i interventionsperioden blev 66 patienter ekskluderet af forskellige årsager. Data blev indsamlet via et Mixed-methods design og indebar brugen af et registreringsskema, strukturerede patientinterviews samt en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews med personalet. Supplerende data blev genereret via et narrativt litteraturstudie og data for Melding om Færdigbehandling. Resultater Evalueringen viser, at de tekniske løsninger fungerede godt, var driftssikre og brugervenlige. Patienter og pårørende er tilfredse med og trygge ved telekonferenceformen størstedelen af patienterne kan høre og se hvad der forgår, og føler sig medinddraget og trygge ved udskrivelsen. Der er en tendens til, at patienterne i interventionsgruppen er mere positive end patienter i baselinegruppen. Hovedparten af personalet er positive overfor brugen af telekonference, og ser metoden som et godt alter- 2 nativ til den konventionelle udskrivningskonference. Der er forbehold blandt personalet på både hospital og i kommuner, idet de finder metoden uegnet til patienter med anseelige kognitive funktionsnedsættelser, patienter med behov for tolkebistand samt tale-, syns- og /eller hørehæmmede patienter. I fokusgrupper kom det frem, at personale fra kommuner oplever, at telekonferenceformen forringer deres mulighed for at vurdere patienten med egne øjne. Derfor bliver kvaliteten af plejeforløbsplanen mere betydningsfuld, når samarbejdet forgår via telekonference. Evalueringen viser, at kommunernes transporttid reduceres markant ved afholdelsen af telekonferencer sammenholdt med konventionelle konferencer. Afprøvningen viste, at der skal foregå en løbende oplæring i brugen af systemet, og at det er vigtigt, at der er et ledigt rum til formålet med mulighed for mørklægning og ovenlys samt en neutral baggrund. Afprøvningen resulterede i arbejdsgangsbeskrivelser for, hvordan en god telekonference afholdes, som kan downloades på VihTeks hjemmeside: regionh.dk/vihtek Konklusion Afprøvningen viste, at telekonference fungerer godt og størstedelen af både patienter og pårørende vurderer metoden positivt. Personalet pegede på, at der kan være begrænsninger ved ikke at kunne se patienten, hvorfor den skriftlige dokumentation om patienten bliver essentiel. Det opsatte mål om at 50 patienter skulle gennemføre en teleudskrivningskonference blev næsten mødt, da 44 patienter blev inkluderet i interventionsperioden. Målet om, at transporttid skulle nedbringes med 95%, blev næsten opfyldt ved, at 89% af transporttiden blev sparret. Der tages dog forbehold for detaljerne i registreringen af tid. Projektet ville have kunnet give et mere reelt billede af metodens potentiale og begrænsninger såfremt telekonferencemetoden var blevet anvendt ved alle udskrivningssamtaler. I og med at 66 patienter blev ekskluderet, kan der ikke konkluderes på egnethed i forhold til forskellige patientgrupper. I et fremtidigt studie kan fordele og begrænsninger ved metoden, også ved patienter med svære kognitive funktionsnedsættelser, afdækkes.

7 2. INDLEDNING Baggrund Apopleksipatienters komplekse forløb kræver god koordinering på tværs af sektorer. Når en patient har behov for kommunale ydelser efter indlæggelsen, inviterer hospitalet en kommunal visitator til en udskrivningskonference på hospitalet. Formålet med mødet er (1): At skabe en god og tryg udskrivelse for patient og evt. pårørende At sikre at information fra personalet på hospitalet videregives til personalet i hjemkommunen At give patient og pårørende mulighed for at stille spørgsmål til personae fra begge sektorer At få viden om kommunale tilbud og give oplysninger om private forhold, der har betydning for udskrivelsen På grund af den øgede centralisering i sundhedsvæsenet er nogle specialer kommet længere væk fra borgeren. Dette kan resultere i store geografiske afstande mellem borgerens bopælskommune og indlæggelsesstedet. Det faktum, tillige med krav om besparelser i både kommuner og sundhedsvæsen, gør det nødvendigt at finde og implementere nye metoder til at effektivisere og samtidig fastholde den gode kvalitet i det tværsektorielle samarbejde. med kvaliteten i mødet. I Region Sjælland og Region Syddanmark har man gode erfaringer med at anvende tværsektorielle telekonferencer som et alternativ til det fysiske møde på hospitalet (2,3). Erfaringerne er bl.a. kortere ventetid på tværsektorielle konferencer, hurtigere sagsbehandling i kommunen og deraf hurtigere udskrivelse fra hospitalet. Formål og delmål På baggrund af ovenstående blev det fundet relevant at afprøve telekonferencemetoden til udskrivning af apopleksipatienter fra Neurologisk klinik, Apopleksienheden, Rigshospitalet i samarbejde med følgende fem kommuner fra Apopleksienhedens optageområde: København, Høje Taastrup, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj. 3 Formålet med afprøvningen var: At afprøve, om tværsektorielle telekonferencer er et godt alternativ til den konventionelle tværsektorielle udskrivningskonference. Herunder var delmålene: 1. At afprøve tværsektorielle telekonferencer som metode i planlægningen af udskrivelsen. 3. At afdække, om det er muligt at nedbringe ventetiden på udskrivningskonferencer. 4. At belyse de fordele, udfordringer og problematikker, der kan være ved at erstatte konventionelle udskrivningskonferencer med telekonferencer, set i forhold til teknologien, patientperspektivet, organisationen og økonomien. Succeskriterier På baggrund af formål og delmål blev følgende fem succeskriterier formuleret: % af patienter/pårørende oplever, at teleudskrivningskonferencen er af høj kvalitet % af personalet oplever, at telekonference kan anvendes som et godt alternativ til konventionel konference. 3. Ved brug af telekonference kan transporttiden for kommunale visitatorer nedbringes med 95 %. 4. Ventetiden på en tværsektoriel telekonference må højst være to hverdage. 5. Der gennemføres 50 telekonferencer i projektperioden. Flere kommuner i Region Hovedstaden har vist interesse for at afholde udskrivningskonferencerne på en mere tidsbesparende og fleksibel måde, hvis man kan være sikker på, at man ikke skal gå på kompromis 2. At afdække, om det er muligt at udveksle oplysninger, der er relevante for udskrivelsesplanlægningen på en fleksibel og tidsbesparende måde. 3

8 3. METODE Design af evalueringen Evalueringen bygger på MAST-modellen (Model of Assessment of Telemedicine), som er en metode til evaluering af telemedicin. Udgangspunktet for MAST-modellen er, at evaluering af telemedicin bør være multidisciplinær og inddrage både klinisk effekt, patientperspektivet samt økonomiske og organisatoriske implikationer (4). Metoden er udbredt både i Danmark og i Europa. Evalueringsrapportens struktur er bygget op omkring MAST-modellens syv domæner som vist i Fig. 1. 4

9 Effekt er i MAST-modellen defineret som effekt på patientens helbred og kvaliteten af plejen. I denne evaluering måles effekten som patientens oplevelse af at blive informeret om aftaler og følelsen af at blive medinddraget og være tryg i forbindelse med udskrivningen. Desuden måles effekt som personalets oplevelse af, om metoden er velegnet og fungerer til målgruppen, og dermed kan fungere som et alternativ til konventionelle udskrivningskonferencer. Tidsmæssige og økonomiske besparelser måles ud fra det gennemsnitlige tidsforbrug pr. udskrivningskonference og antal udskrivningskonferencer afholdt inden for to hverdage. Således er domæne 4 og 5 langt ind under domæne 3 (Effekt) i denne evaluering. Design af afprøvningen Afprøvningen er designet som en kontrolleret ikke-randomiseret undersøgelse. Den er forløbet over 13 måneder og har været inddelt i to faser - en baselinefase på tre måneder (kontrolgruppe) og en interventionsfase på 10 måneder. ønskede at deltage i projektet, hvis der forekom praktiske forhindringer, eller hvis personalet i enten hjemkommunen eller på hospitalet vurderede, at telekonferenceformen ikke var egnet til patienten, blev udskrivningskonferencen afholdt på konventionel vis. Når det blev besluttet, at der skulle afholdes udskrivningskonference, blev patientens (eller pårørendes) samtykke indhentet, hvorefter kommunen blev anmodet om telekonference via Plejeforløbsplanen (PFP). Plejepersonale, patienten og eventuelt terapeuter og/ eller pårørende deltog alle i telekonferencen. Telekonferencen foregik i et konferencerum, der var indrettet til formålet. Herfra blev der ringet op til et virtuelt møderum. Den kommunale visitator eller hjerneskadekoordinator ringede ligeledes op til det virtuelle møderum. Proceduren for telekonferencer I baselineperioden blev udskrivningskonferencer afholdt på konventionel vis, hvor afdelingen kontaktede kommunen mht. møde, hvorefter den kommunale visitator mødte op på hospitalet og var fysisk til stede ved konferencen. I interventionsfasen blev alle udskrivningskonferencer, der blev afholdt mellem hospitalet og de fem projektkommuner, som udgangspunkt afholdt som telekonference. Såfremt patienten / pårørende ikke 5

10 Anvendte metoder Data blev indsamlet via et Mixed-methods design, som indebærer brug af såvel kvalitative som kvantitative metoder (5). I baseline- og interventionsfasen blev et registreringsskema udfyldt, hvor både personale i kommunerne og på hospitalsafdelingen registrerede ressourceforbrug. Der blev desuden afholdt strukturerede interviews med patienterne efter hver konference. Ved interventionsfasen gennemførtes ydermere en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews blandt personale fra begge sektorer. Ved afholdelse af konventionelle konferencer i interventionsperioden blev der udelukkende indsamlet data om eksklusionsårsager. Figur 2: Oversigt over studiedesign og antal deltagere Herudover gennemførtes en systematisk litteratursøgning med formålet at få indsigt i internationale erfaringer med brugen af telekonferencer. Desuden er der indhentet oplysninger om eventuel dato for Melding om Færdigbehandling (MOF). Anvendte metoder uddybes i følgende underafsnit. Se fig. 2 for oversigt over afprøvningsdesign og antal deltagere. 6

11 Registreringsskemaer Personalet i begge sektorer har udfyldt et skema med oplysning om ressourceforbrug (ventetid, transporttid, sagsbehandlingstid mm.) ved afholdelse af hver udskrivningskonference. Registreringsskemaet er blevet udviklet på baggrund af afprøvningens succeskriterier for nedbringelse af sagsbehandlings- og transporttid (se bilag 2a og 2b). Strukturerede patientinterviews Der er blevet gennemført et struktureret interview med alle 65 patienter i undersøgelsen umiddelbart efter deres udskrivningskonference (se bilag 3). I interviewet blev patienterne spurgt ind til deres oplevelse af konferencen. Der er anvendt det samme strukturerede spørgeskema under baseline- og interventionsperioden. Projektlederen fra VihTek eller tovholder på afdelingen gennemførte interviews. Spørgeskemaet er blevet konstrueret med afsæt i et telemedicinsk pilotprojekt, hvor man afprøvede telekonferencer i forbindelse med udskrivelse af patienter med apopleksi (3). Derudover er der også taget afsæt i målene for Den Involverende Stuegang (DIS) (6). Den strukturerede interviewform er valgt, da den erfaringsmæssigt resulterer i en højere svarprocent end ved anvendelse af en selvadministreret spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterviews Der er gennemført to fokusgruppeinterviews midtvejs i interventionsperioden, hvor syv ansatte fra kommunen og 10 ansatte fra hospital deltog. Formålet var at skabe dialog omkring personalets erfaringer med og holdninger til brugen af telekonferencer i forbindelse med udskrivningen af patienter. Fokusgrupperne blev struktureret efter en semistruktureret interviewguide (se bilag 4). Den blev dels konstrueret på baggrund af MAST-modellens 7 domæner og dels på baggrund af erfaringerne fra interventionsperiodens første halvdel. Spørgeskemaundersøgelse blandt personalet Sidst i interventionsperioden blev der udført en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet fra begge sektorer. Dette mhp. at belyse hvor meget forbehold ved brugen af telekonferencemetoden fylder blandt personalet(se bilag 5). Spørgeskemaet er sendt til 33 ansatte, som har gennemført mindst en telekonference i interventionsfasen. Spørgeskemaet er konstrueret med afsæt i de erfaringer, forbehold og bekymringer for telekonferencemetoden, som kom til udtryk under fokusgruppeinterviewene. Litteraturstudie Der blev udført et systematisk narrativt litteraturstudie som led i evalueringen. Formålet med litteraturstudiet er at afdække eksisterende viden om forudsætninger for og konsekvenserne af at anvende tværsektorielle telekonferencer som et alternativ til den konventionelle tværsektorielle udskrivningskonference. Det var desuden sigtet at bidrage til diskussionen af denne evaluerings resultater (Litteraturstudiet fremgår af en særskilt rapport: Tværsektorielle teleudskrivningskonferencer Et litteraturstudie og kan rekvireres fra Patientdata Med henblik på at kunne vurdere hvorvidt ventetiden på udskrivningskonferencer nedbringes ved brug af telekonference sammenholdt med konventionel konference, er der indhentet patientdata om melding om færdigbehandling (MOF). Behandling af data Kvantitative data er analyseret ved brug af deskriptiv statistik. Kvalitative data blev analyseret ved en deduktiv tematisk analyse. Analysen af data er, som før nævnt, bygget op omkring strukturen for MAST-modellens syv domæner (4). 7

12 4. RESULTATER Karakteristik af data Afholdte udskrivningskonferencer Der er afholdt 131 udskrivningskonferencer i afprøvningsperioden 1. I baseline- og interventionsperioden er der afholdt henholdsvis 21 konventionelle udskrivningskonferencer og 44 telekonferencer. I interventionsfasen er der ydermere afholdt 66 konventionelle udskrivningskonferencer i tilfælde, hvor patienten blev ekskluderet fra interventionsfasen (eksklusionsårsager uddybes i kommende delafsnit) (Tabel 1). Pårørende deltog i 56 ud af de 65 afholdte udskrivningskonferencer. Se tabel 2 for oversigt over antal konferencer, hvor én eller flere pårørende deltog. 1. Ud over de 131 udskrivningskonferencer som bidrager til datamaterialet til evalueringen, blev afholdelsen af syv ekstra konventionelle udskrivningskonferencer registreret i baselineperioden. De syv ekstra konferencer indgår ikke i undersøgelsesdesignet, da patienterne blev udskrevet før projektleder nåede at rette kontakt til dem med henblik på deltagelse i undersøgelsen. 8

13 Eksklusionsårsager I interventionsfasen blev 66 patienter ekskluderet fra at deltage i en telekonference, hvorfor de samtidig blev ekskluderet fra undersøgelsen. Årsager er angivet i tabel 3. 9

14 Fordelingen af afholdte telekonferencer blandt kommuner Københavns Kommune stod for hovedparten af de afholdte telekonferencer. Glostrup Kommune afholdte ikke telekonferencer i interventionsfasen og bidrog derfor ikke med data til evalueringen (uddybes i afsnit 5.3. Sikkerhed). Fordelingen af afholdte telekonferencer fremgår af tabel 4. Svarfordeling Registreringsskemaerne og de strukturerede patientinterviews har en responsrate på 100 %. Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af 29 ud af 33 ansatte og fordelingen af besvarelser blandt personalet var omtrentlig ligeligt fordelt mellem kommune- og hospitalsansatte (Tabel 5). Der skal gøres opmærksom på, at der ikke er en ligelig fordeling af svar mellem baseline- og interventionsgruppen, da baselineperioden udgjorde en tredjedel af interventionsperioden. Det skal ydermere oplyses, at enkelte af figurerne i rapporten fremstiller data, som kun bygger på en delmængde af populationen. Tendenser skal derfor tages med forbehold. Absolutte tal for baseline- og interventionsgruppen er angivet under alle figurer. 10

15 Patientgruppen og teknologien Patientgruppen Telekonference blev afprøvet blandt patienter som var indlagt på Neurologisk klinik, Apopleksienheden, Rigshospitalet (benævnes fremover Apopleksienheden) på Glostrup matriklen. De patienter, der har indgået i afprøvningen, er kendetegnet ved, at hospitalspersonale har vurderet, at der har været brug for et tværsektorielt møde med hjemkommunen for at koordinere udskrivelsen. Det er ofte tilfældet, når patienter har væsentlige ændringer af funktionsniveau og der er behov for omfattende koordinering i forbindelse med udskrivning. Telekonferencer er derfor kun anvendt i de patientforløb, hvor man ellers ville indkalde kommunen til en udskrivningssamtale på hospitalet. Den tekniske løsning På Apopleksienheden blev det besluttet at benytte det eksisterende konferencelokale med telekonferenceudstyr fra Cisco (MX skærm). Der er oprettet et virtuelt MedCom møderum, som både kommuner og hospital kan koble sig ind i. Det virtuelle møderum sikrer, at tværsektorielle telekonferencer kan afholdes selv om kommuner og hospital ikke anvender samme type teknisk udstyr. Blandt kommunerne blev forskellige tekniske løsninger valgt (Tabel 6). 11

16 Teknisk implementering Der blev på Apopleksienheden og i kommunerne gennemført tekniske test med henblik på at sikre, at lyd og lys var i orden, før metoden blev anvendt sammen med patienter. Hospitalet og hovedparten af kommunerne oplevede kun ganske få vanskeligheder i forbindelse med opkoblingen (uddybes i afsnit 4. Resultater, og derunder Sikkerhed). - Teknisk implementering på hospitalet I den sidste del af baselineperioden blev alt personale på Apopleksienheden inviteret til to undervisningsseancer af én times varighed. Undervisning i brugen af det tekniske udstyr blev varetaget af en medarbejder fra TDC Netdesign. Herudover gennemgik projektleder den aftalte arbejdsgangsbeskrivelse omkring afholdelse af telekonferencer. Arbejdsgangsbeskrivelsen indeholdt blandt andet en beskrivelse af, hvordan personalet informerer patient/pårørende samt hvordan arbejdsfordelingen er under selve telekonferencen. Desuden blev der udviklet en brugermanual, som blev placeret i nærhed af teleudstyret. Grundet stort arbejdspres og skiftende vagter i Apopleksienheden deltog kun en lille andel af personalegruppen i den planlagte undervisning. Derfor blev det præciseret, at der ved hver telekonference skulle være én person til stede med erfaring i anvendelse af det tekniske udstyr, som kunne hjælpe med at etablere forbindelse til kommunen i det virtuelle møderum samt løse tekniske problemer. Hovedparten af de ansatte på Apopleksienheden oplevede at blive fortrolige med teknologien i løbet af afprøvningen. 12 Det var en bekymring blandt det kommunale personale, at deres skriftlige materiale ikke ville være tilgængeligt ved en telekonference (såsom pjecer, foldere mm.). Dette blev afhjulpet ved at have diverse materialer fra de fem kommuner, inklusiv deres respektive visitkort, tilgængeligt i konferencerummet. Personalet fra hospitalet udleverede materiale under telekonferencen på opfordring af den kommunale visitator. Dette var en acceptabel løsning for alle parter og fungerede godt igennem interventionsperioden. - Teknisk implementering i kommunerne Kommunerne stod selv for undervisning af eget personale i brugen af den valgte tekniske løsning. Projektlederen var i dialog med alle kommunale kontaktpersoner for at sikre, at de havde adgang til det oprettede virtuelle MedCom møderum. Desuden var projektleder involveret i praktisk rådgivning og vejledning ved eventuelle tekniske udfordringer. Brugervenlighed Ud fra fokusgruppeinterviewene fremgår det, at det hospitalspersonale, som benyttede udstyret, fandt det nemt at anvende. Personalet vurderer, at kvaliteten af det tekniske udstyr er fin. Der var skarpt billede og god lyd. Således er erfaringen fra hospitalet, at de får formidlet den information til den kommunale samarbejdspartner de skal og af samme kvalitet som ved en konventionel konference. De kommunale visitatorer og hjerneskadekoordinatorer vurderer ligeledes, at udstyret fungerer fint og det var muligt at se borgeren og de pårørende tydeligt. I løbet af projektet overvejede en kommune at benytte Skype business i stedet for en stor skærm, da det var besværligt og tidskrævende, når den skulle hentes og bringes. I fokusgrupperne kom det desuden frem, at nogle visitatorer fra kommunerne oplevede, at kvaliteten blev forringet, da telekonferenceformen ikke gjorde det muligt at observere og se fysiske funktionsnedsættelser på samme måde, som ved den konventionelle konferenceform. Med hensyn til den visuelle kvalitet ansås det som en klar fordel, at anvende en stor skærm. I projektet har der derfor løbende være en dialog mellem hospitalet og kommunerne om, hvordan den skriftelige information om patienterne til kommunerne kan forbedres, så personalet i kommunerne får tilstrækkelig information om patienterne. Personale fra begge sektorer vurderer at forberedelserne inden telekonferencen er af stor betydning for den samlede kvalitetsmæssige oplevelse af konferencen. Det er erfaringen, at det er vigtigt at booke telekonferencelokalet i god tid, at sørge for lokalet er kørestolsvenligt, at patienten kan ses, når han/hun kommer ind i lokalet, samt at medbringe telefonnummeret til kommunale samarbejdspartnere i tilfælde af forsinkelse. Hospitalspersonalet vurderer desuden, at det er vigtigt at være oplært i teknikken samt at bruge god tid på forberedelse ved afholdelsen af telekonferencer. Nogle medarbejdere på hospitalet gav desuden udtryk for, at der kunne være en berøringsangst med teknologien indtil den enkelte medarbejder havde afprøvet den for første gang. Personalet på hospitalet

17 gav endvidere udtryk for, at de har fundet det overraskende let at benytte systemet. Ud fra spørgeskemaundersøgelsen blandt personalet fremgår det, at 75 % af personalet (22 ud af 28) er enige eller delvist enige i, at de opnåede fortrolighed med metoden i løbet af interventionsperioden, mens ingen slet ikke var enige heri (Fig. 3). Sammenfatning Uanset typen af udstyr, blev brugervenligheden af telekonferenceudstyret generelt bekrevet som god. Dog gav nogle kommuneansatte udtryk for, at telekonferenceformen begrænsede deres mulighed for at vurdere patienten med egne øjne, hvorfor kvaliteten af den skriftelige information fra hospitalet blev endnu vigtigere. Sikkerhed Driftssikkerhed Krav til teknisk infrastruktur Alle telekonferencesystemer, der kan kryptere data, kan anvendes. Det er afgørende, at telekonferencen foregår via opkobling til en fastnetforbindelse, da brugen af trådløst netværk medfører ringere lyd- og billedkvalitet. Herudover er det også nødvendigt, at ISDN-forbindelsen er minimum på 10 mb/s, for at teknologien fungerer optimalt. Der blev ikke fundet behov for integration med øvrige it-systemer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på de kommunale firewalls, da det gav en del udfordringer under projektet. Test af telekonferenceudstyrets driftssikkerhed Københavns-, Høje Tåstrup-, Ishøj- og Vallensbæk Kommune gennemgik i samarbejde med Apopleksienheden test af telekonferenceudstyrets driftssikkerhed før interventionsstart. Tekniske problemer blev generelt beskrevet som manglende eller skrattende lyd samt frosset og/ eller uklart billede. Dette har i tre tilfælde resulteret i, at visitator har været nødsaget til at komme ind til en efterfølgende konventionel udskrivningskonference. Disse problemer forekom hovedsageligt ved anvendelse af trådløs forbindelse og blev løst ved at skifte til fastnetforbindelse (som beskrevet ovenfor). Alle fem kommuners tekniske udstyr var testet og fremstod egnet ved interventionsstart (se bilag 6 - Logbog over test af teknisk udstyr). Udover få tekniske opstartsvanskeligheder fandt de kommunale visitatorer det til tider besværligt at komme til lokalet, hvor skærmen og udstyret var placeret Glostrup Kommune oplevede store problemer med, at deres interne firewall blokerede forbindelsen, hvilket umuliggjorde, at der kunne skabes kontakt til MedCom-møderummet. På trods af, at Glostup Kommune meldtes klar til at deltage i undersøgelsen, nåede de ikke at gennemføre én telekonference, før interventionen afsluttedes. Dette forklares bl.a. med tekniske vanskeligheder samt organisatoriske ændringer, som besværliggjorde nye arbejdsgange i forbindelse med projektet. Således bidrog Glostrup Kommune ikke med patientdata til denne rapport. 13

18 Hospitalspersonalet oplever, at udstyret fungerede upåklageligt. Det er desuden erfaret som vigtigt, at højtalerne placeres tæt ved patienten, så visitatoren kan høre, hvad patienten siger. Datasikkerhed Såfremt pårørende ønsker at deltage i telekonferencen fra en anden lokalitet end telekonferencelokalet på hospitalet, er det en forudsætning, at de også har adgang til det virtuelle møderum (Med-Com). I sådanne tilfælde skal man være opmærksom på, at pårørende i praksis kan koble sig til det virtuelle møderum når som helst og herved overvåge andre udskrivningssamtaler. På trods af, at dette anses for usandsynligt, og det desuden altid er muligt at se alle deltagere i møderummet, skal der findes en praktisk løsning herpå. CIMT har forsikret, at det er sikkert at benytte MedCom-rummet også uden en Firewall. Sammenfatning Driftsikkerheden vurderedes generelt som god, forudsat der anvendes fastnetforbindelse ved opkoblingen til det virtuelle møderum MedCom. Tekniske udfordringer blev skildret som manglende eller skrattende lyd samt frosset og/eller uklart billede, og forekom hovedsageligt ved trådløs forbindelse samt i afprøvningsperioden af teknisk udstyr. God lyd kræver, at højtalere placeres tæt ved patienten. Telekonferencemetoden vurderedes ikke at være en væsentlig trussel mod datasikkerheden. Effekt Data fra de strukturerede interviews med patienter er opgjort i procent for at lette sammenligningen mellem baseline- og interventionsdata på trods af, at de to grupper ikke er lige store. Der er tale om små tal, hvorfor forskelle og tendenser skal tages med forbehold. Patienters oplevelse af teknologien Ét af succeskriterierne for afprøvningen var, at 80% af patienterne oplever, at teleudskrivningskonferencen er af høj kvalitet. Dette mål er operationaliseret til en række spørgsmål om oplevelsen af information, at være medinddraget, at kunne høre og at føle sig tryg ved sin udskrivelse. Patienternes tilbagemelding på deres oplevelse af, om de er blevet informeret om de indgåede aftaler i forbindelse med deres udskrivning fremgår af figur 4a-4d. Det er ikke alle spørgsmål der er relevante for alle patienter, og derfor indgår kun de patienter, der har fået tilbudt den specifikke ydelse. Information Ud fra figur 4a-4d ses det, at halvdelen af patienterne eller derover oplever at være informeret om aftaler vedrørende deres udskrivningsforløb. Der er ikke markante forskelle på de to grupper og da tallene er små, skal forskellene tages med forbehold. Vedrørende information om genoptræning, er der dog en større andel af patienterne i interventionsgruppen, som oplever, at de er blevet godt informeret. 14

19 15

20 Medinddragelse Når patienter og pårørende er blevet spurgt ind til deres oplevelse af medinddragelse under udskrivningskonferencen, tegner der sig ligeledes et positiv billede ved brug af telekonferencemetoden (Fig. 5a og 5b) der er generelt en stor tilfredshed og en lille forskel på oplevelsen af de to metoder blandt patienterne i de to grupper Se visitator Figur 6 viser, at hovedparten (93%) af patienterne oplever at kunne se visitator på skærmen i høj eller i meget høj grad. 16

21 Høre hvad der bliver sagt Ud fra figur 7 ses det endvidere, at der er flere patienter i interventionsgruppen end i baselinegruppen der oplever, at kunne høre hvad der bliver sagt under konferencen. Tryghed Omtrent ligeså stor andel patienter i interventionsperioden sammenlignet med i baselineperioden følte sig tryg i høj eller meget høj grad ved at skulle udskrives fra hospitalet (Fig. 8). Sammenfatning Der er tilsyneladende ikke store forskelle på patienternes oplevelse af udskrivelseskonferencen i de to grupper. Der er en tendens til, at patienter føler sig mere informeret om aftaler vedrørende deres udskrivning ved telekonferencemetoden. Hovedparten af de adspurgte patienter og pårørende oplever at blive medinddraget under udskrivningskonferencen, men flere føler sig medinddraget, og kan høre hvad der bliver sagt ved telekonferenceformen end ved den konventionelle mødeform. Flere patienter angav at føle sig tryg ved udskrivningsforløbet ved deltagelse i telekonference sammenholdt med konventionel konference. 17

22 Personalets oplevelse af teknologien I fokusgruppeinterviewene satte flere ansatte spørgsmålstegn ved, hvorvidt telekonferencemetoden er egnet til patienter med svære kognitive funktionsnedsættelser, patienter med behov for tolkebistand samt patienter med afasi, nedsat hørelse og syn. Hovedparten af personalet anså det derfor som vigtigt at vurdere hver enkelt patient i forhold til hans/hendes forudsætninger for at deltage i en telekonference. Det blev ikke afprøvet hvorvidt metoden er egnet blandt patienter med nævnte deficit, og patienter blev ekskluderet fra interventionsfasen på baggrund af personalets vurdering. Personalet refererer også til positive erfaringer med afholdelsen af telekonferencer blandt patienter med svære kognitive funktionsnedsættelser. Eksempelvis oplever en kommunalt ansat visitator at afholde telekonference med en patient, som på trods af patientens kognitive udfordringer deltager fint i samtalen. Herudover fortalte et par af de hospitalsansatte om deres oplevelser med patienter, som under telekonference forekom mere relevante end normalt. En ansat forklarer dette ved, at man taler én ad gangen ved telekonferencer og samtalen er mere struktureret end ved den konventionelle mødeform. distancerende end en konventionel mødeform. En ansat anså telekonferencesamtalen som uetisk, idet vedkommende ikke kan fornemme patienten eller yde omsorg på samme måde som ved et fysisk møde. Omvendt fortæller en hospitalsansat, at én af sidegevinsterne ved telekonferencemetoden bl.a. er, når hospitalspersonalet får mulighed for at agere den primære omsorgsgiver for patienten under samtalen. Personalet blev efterfølgende, via spørgeskemaundersøgelse, spurgt ind til hos hvilke patientgrupper telekonferencemetoden findes uegnet, deres oplevelse af telekonferencemetoden generelt og til en afgrænset gruppe af apopleksipatienter (Fig. 8a-8d). Dette bl.a. med sigte på at teste hvor meget forbehold ved brugen af telekonference, som kom til udtryk i fokusgruppeinterviewene, fylder blandt personalet. Enkelte af de kommunale visitatorer udtrykker bekymring for at anvende telekonferencemetoden generelt. De er bl.a. bange for ikke at kunne gøre deres observationer og danne et fyldestgørende grundlag for patientens videre forløb efter udskrivning ved brug af telekonferencemetoden. Herudover oplevede de samtalen via telekonference som mere 18

23 Personalet blev efterfølgende, via spørgeskemaundersøgelse, spurgt ind til hos hvilke patientgrupper telekonferencemetoden findes uegnet, deres oplevelse af telekonferencemetoden generelt og til en afgrænset gruppe af apopleksipatienter (Fig. 9a-9d). Dette bl.a. med sigte på at teste hvor meget forbehold ved brugen af telekonference, som kom til udtryk i fokusgruppeinterviewene, fylder blandt personalet. Metodens egnethed Som det fremgår af figur 9a kom samme tvivl om metodens egnethed til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen. Her angav lidt over halvdelen af personalet, at metoden er uegnet til patienter med nedsat opfatteevne (17 ud af 27), hørelse og/eller syn (17 ud af 27) samt patienter med dårlig sygdomsindsigt og/eller afasi (16 ud af 27). Endvidere ses det, at tre ansatte finder metoden egnet til alle patienter. 19

24 Figur 9b og 9c viser, at hovedparten af personalet er helt eller delvis enige i, at telekonference er en god metode generelt (27 ud af 28) og til en afgrænset gruppe af apopleksipatienter (26 ud af 28). Kun én ansat er slet ikke enig i, at telekonference generelt er en god metode. Når personalet blev spurgt om, hvorvidt de så telekonference som et godt alternativ til den konventionelle udskrivningskonference, viser figur 8d, at hovedparten (26 ud af 27) i meget høj eller høj grad oplever telekonferencemetoden som et godt alternativ til den konventionelle udskrivningssamtale forudsat at målgruppen er defineret. Kun én ansat oplever, at metoden i ringe grad er et godt alternativ til den konventionelle form. 20

25 Information om patienten Personalet blev desuden spurgt om, hvorvidt overleveringen af information under telekonferencen var tilstrækkelig. Figur 10 viser, at lidt over halvdelen af personalet (16 ud af 27) følte, at de fik den informationen om patienten, som de havde brug for, i meget høj eller høj grad. Tre ansatte angiver, at de i ringe grad fik den fornødne information, mens én oplever, at informationen slet ikke var tilstrækkelig. Tilfælde med utilstrækkelig information blev i fokusgruppeinterviewene bl.a. forklaret ved, at plejeforløbsplanen ikke var fyldestgørende og/eller at metoden er uegnet til subgrupper af apopleksipatienter. Særligt kommunepersonalet fandt afholdelsen af telekonferencer sårbar i tilfælde, hvor formidlingen af faglig information var utilstrækkelig. Dette gav bl.a. udslag i, at en kommunal visitator var ude af stand til at træffe beslutning om bevillinger, hvorfor der blev brugt ekstra tid og ressourcer på at opsøge yderligere informationer efter telekonferencens afslutning. Således viser spørgeskemaundersøgelsen, at personalet generelt er positive overfor brugen af telekonference blandt den gruppe af apopleksipatienter, hvor metoden er afprøvet. Eftersom in- og eksklusionskriterier for projektet ikke blev efterkommet, foreligger der ikke datamateriale som angiver, hvorvidt metoden er god hos patienter med svære kognitive funktionsnedsættelser, patienter med behov for tolkebistand samt patienter med syns-, høre- og/ eller talevanskeligheder. Sammenfatning Størsteparten af personalet oplever, at telekonference er en god metode for de patienter den er afprøvet på og et godt alternativ til den konventionelle udskrivningsmetode, forudsat at målgruppen er afgrænset. Hovedparten af personalet vurderer telekonferencemetoden uegnet til patienter med nedsat opfatteevne, ringe sygdomsindsigt og syns-, høreog/eller talevanskeligheder. Metoden er ikke afprøvet blandt patienter med nævnte deficit. Derudover oplever lidt over halvdelen af personalet, at de får den nødvendige information om patienten. Dog blev det påpeget i fokusgrupper, at konsekvensen af utilstrækkelig information i Plejeforløbsplanen forstærkes ved telekonferencemetoden, da det kommunale personale har mindre mulighed for at vurdere patienten med egne øjne. 21

26 Tidsmæssige og økonomiske besparelser Tidsmæssige besparelser ved metoden En væsentlig begrundelse for at afprøve telekonferencemetoden er, at den potentielt er en mere fleksibel og tidsbesparende metode. Se det gennemsnitlige tidsforbrug i minutter pr. patient ved udskrivningskonferencer i tabel 7. Tabel 7 viser, at kommunerne oplevede en væsentlig reduktion af tidsforbruget ved telekonferencer sammenholdt med konventionelle udskrivningskonferencer. Omvendt ses, at hospitalet har brugt mere tid på forberedelse af og sagsbehandling efter telekonferencen, end de gjorde ved konventionelle udskrivningskonferencer. Kommunerne har en gennemsnitlig besparelse på 28 minutter pr. telekonference. Den største besparelse hentes ved, at transporten reduceredes markant. Desuden er der brugt mindre tid (8 min.) på selve konferencen og på sagsbehandlingen. I alt sparede kommunerne 20 timer og 46 minutter på de 44 telekonferencer, som blev afholdt i interventionsperioden, mens hospitalet i alt brugte fem timer og 13 minutter mere på sagsbehandling og forberedelse. I og med, at projektet kun har kørt på én enkelt afdeling, har der været tilfælde, hvor personalet fra kommunen har haft et møde på en anden afdeling på hospitalet, som de kunne lægge samme dag og dermed spare transporttid. I projektet er disse møder blevet afholdt som traditionelle udskrivningskonferencer. Så længe metoden ikke anvendes på flere 22

27 afdelinger, må denne praksis forventes at fortsætte ved drift. Hospitalets øgede tidsforbrug blev i fokusgrupperne forklaret ved, at personalet gør ekstra meget ud af at sikre sig, at Plejeforløbsplanen er tilstrækkelig deltaljeret, nu hvor den kommunale visitator ikke er fysisk til stede på afdelingen efter konferencen til at få supplerende information. På trods af et registreret merforbrug i tid, oplever hospitalspersonalet, at telekonferencen er en mere tidsbesparende metode end konventionelle konferencer (Fig. 11). Udover tidsmæssige gevinster i forbindelse med selve afholdelsen af telekonferencer, fremgik det, på baggrund af registreringsskemaerne, at 16% flere patienter i interventionsfasen modtog en udskrivningskonference indenfor to hverdage, efter Plejeforløbsplanen var afsendt, sammenholdt med i baselinefasen (Fig.12). 23

28 Tidsmæssige og økonomiske besparelser Årlig tidsbesparelse hvis projektet sættes i drift med alle kommuner Hvis teleudskrivningskonferencer implementeres i de andre kommuner i Apopleksienhedens optageområde, vil fordelene ved metoden være større. Hver enkelt medarbejder vil hurtigt opnå stor fortrolighed med metoden og der vil ikke skulle tages hensyn til, at nogle kommuner anvender metoden og andre ikke. I det følgende præsenteres beregninger for den potentielle årlige besparelse i tid og økonomi, hvis projektet sættes i drift. I projektperioden er der gennemført teleudskrivningskonference for ca. 20 % af de potentielle patienter 2. Der er udregnet årlig besparelse for tre scenarier: Scenarie 1. Hvis driften af projektet inkluderer samme andel (20 %) af patienter som i interventi-onsperioden. I tabel 9 ses beregningen af scenarie 1. Beregningen viser, at kommunerne samlet vil spare 41 ½ time årligt omregnet til ca. kr Hospitalet vil kunne forvente et merforbrug i tid på 10 timer såfremt samme merforbrug i forberedelsestid fastholdes. Scenarie 2. Hvis driften af projektet inkluderer 40 % af patienterne fra interventionsperioden Scenarie 3. Hvis driften af projektet inkluderer 60 % af patienterne fra interventionsperioden Tabel 8 viser de antagelser, der er anvendt i udregningen af scenarie 1, 2 og Afdelingen har registreret, at 447 patienter er udskrevet med en tværsektoriel udskrivningskonference i Patienterne kommer fra alle 10 kommuner i optageområdet. Det estimeres, at Københavns Kommune, har haft ca. 1/3 af patienterne (149 patienter) og de 298 resterende patienter er fra de 9 resterende kommuner med 33,11 patient i gennemsnit fra hver kommune. Patienter fra de deltagende kommuner i projektet svarer således til 281 patienter i hele Projektet kørte kun i 10 måneder. Det svarer til, at der var 234 patienter fra projektkommunerne. Heraf udgør de 45 inkluderede patienter 19 %.

29 I tabel 10 ses beregningen af scenarie 2. Beregningen viser, at kommunerne tilsammen vil spare 83 ½ time svarende til ca. kr om året. Afdelingen kan forvente et merforbrug i tid på ca. 3 arbejdsdage. I tabel 11 ses beregning af scenarie 3. Beregningen viser, at hvis metoden anvendes ved 60 % udskrivningskonferencerne, kan kommunerne forvente en årlig samlet tidsbesparelse på 125 timer svarende til 18 arbejdsdage og omregnet til ca. kr Hospitalet kan forvente et merforbrug på 31 timer om året. Sammenfatning Kommunerne sparede i alt 20 timer og 46 minutter på de 44 telekonferencer, mens hospitalet i alt brugte fem timer og 13 minutter mere på sagsbehandling og forberedelse. Den største besparelse hentes ved, at transporten reduceredes markant. Hospitalspersonalet forklarer det øgede tidsforbrug med ekstra forberedelsestid til at lave mere deltaljerede plejeforløbsplaner. Hovedparten af personalet er enige i, at telekonference er en tidsbesparende måde at samarbejde tværsektorielt på. Patienter færdigmeldes hurtigere i perioden for afholdelse af telekonferencer sammenholdt med i baselineperioden. Såfremt telekonferencer udbredes til flere kommuner i afdelingens optageområde og telekonference anvendes ved flere af de tværsektorielle udskrivningskonferencer, viser beregninger en markant tidsbesparelse, om end der er tale om estimater. Ovenstående estimater af summerede besparelser viser, at der kan være en markant tidsbesparelse ved inklusion af flere patienter. Det er dog ikke realistisk at gevinstrealiserer dette i form af kroner og øre, da besparelserne er spredt over et år og over flere kommuner. Det skal desuden nævnes, at personalet fra kommuner, så vidt muligt, samler møder på hospitalet og således spare transporttid pr møde. Hvis flere afdelinger anvender metoden, kan det således betyde en lidt mindre tidsbesparelse pr. afholdt møde. 25

30 Organisatoriske aspekter Ændrede arbejdsgange Arbejdsgangene på hospitalet omkring udskrivningskonferencer blev i interventionsperioden ændret i nogen grad. Ved afholdelsen af telekonferencer er det nødvendigt at booke konferencelokalet i god tid, da der ellers nemt kan opstå konflikter med andre møder. I forbindelse med booking af lokale blev det vedtaget, at telekonferencer havde førsteprioritet. Den største ændring i arbejdsgangen for hospitalspersonalet har været, at de ved hver telekonference skulle l bruge tid på at ommøblere lokalet, bl.a. for at gøre rummet kørestolsvenligt. I interventionsperioden har projektlederen og tovholderen indrettet lokalet. Rammerne for telekonferencen har stor betydning for, om den kommunale visitator får den relevante information i forhold til at kunne vurdere patientens videre behandlings- og træningsforløb. Eksempelvis er det afgørende for kvaliteten, at patienten bliver placeret lige foran kameraet, samt at pårørende sidder tæt ved patienten. Endvidere er det vigtigt, at hospitalspersonalet er opmærksomme på at være synlige for den kommunale visitator. Den kommunale visitators vurdering af patienten afhænger desuden af, at patienten først kommer ind i lokalet, når kameraet er tændt. Således er det muligt for visitatoren at vurdere patientens funktion og mobilitet. Kommunernes pjecer og visitkort er, som før nævnt, placeret i rummet. Dette anså kommunerne i starten som en barriere, men har vist sig at fungere udemærket i projektet. Personale fra kommunerne supplerer løbende med informationsmateriale, når de alligevel er på hospitalet. Undervejs i interventionsfasen har hospitalspersonalet fundet behov for, at arbejdsgangsbeskrivelser og lommekort er blevet optimeret med mere udførelige instrukser. De kommunale visitatorer oplever den største ændring i arbejdsgangen ved, at de ikke længere skulle bruge tid på transport. Herudover oplever nogle af visitatorerne det som et irritationsmoment, at de fysisk skal hen til et telekonferencelokale og sætte udstyret op. Krav til de fysiske rammer Lokalet til konferenceudstyret skal være lokaliseret tæt ved afdelingen og være muligt at booke med forholdsvis kort varsel. Desuden skal der være mulighed for mørklægning og belysning ovenfra. Lokalet skal endvidere være egnet til, at patienten kan bevæge sig i kørestolen samt fra kørestol til gående/ siddende position, så den kommunale visitator kan vurdere patienten. Væggenes farver skal helst være så neutrale som muligt, så de ikke virker forstyrrende for samtalen. Ved brug af hospitalets tekniske løsning (Cisco (MX skærm) kræves desuden et forholdsvis stort lokale, da skærmen på 55 tommer fylder godt i rummet. 26

31 Figur 13 viser, at alle ansatte, på nær én, mener, at metoden bør benyttes til en afgrænset gruppe af apopleksipatienter. Otte ansatte mener, at metoden bør anvendes ved alle udskrivningskonferencer. Uddannelse af personale Uddannelsen af hospitalspersonalet fungerede (som før nævnt) ikke optimalt, da det var svært at planlægge uddannelsessessioner, som hele personalegruppen kunne deltage i grundet arbejdspres og skiftende vagter. Derfor blev det nødvendigt at oplære personalet i brugen af det tekniske udstyr løbende under interventionsperioden. Dette foregik rent praktisk ved, at projektleder eller tovholder fra Apopleksienheden var til stede før og under hver telekonference med henblik på at hjælpe og støtte. Ved fremtidig implementering bør uddannelse af hospitalspersonale derfor prioriteres og koordineres. Ydermere bør der foregå en løbende oplæring i brugen af systemet. Sammenfatning Personalets accept af telekonferencemetoden er generelt god. Alle ansatte, på nær én, mener, at telekonferencemetoden bør benyttes til en afgrænset gruppe af apopleksipatienter. Uddannelsen af hospitalspersonalet fungerede ikke optimalt grundet arbejdspres og bør derfor prioriteres og koordineres ved fremtidig implementering. Rammerne for telekonferencen er af stor kvalitetsmæssig betydning. Ved fremtidig implementering er det væsentligt at tage højde for, at telekonferencelokalet egner sig til konferenceformen og at forberedelsen af konferencen er optimal. 27

32 Juridiske og etiske aspekter Juridiske aspekter ved brug af telekonference Alt dataudstyr indkøbt til projektet er CE-mærket i klassen lavspænding 2014/35/EU. Desuden vurderes datasikkerheden ved brug af telekonferencemetoden ikke at være et væsentligt problem ifølge CIMT, da de har forsikret, at det er sikkert at benytte MedCom -rummet også uden en Firewall. Etiske aspekter ved brug af telekonference Som tidligere beskrevet er der blevet sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt telekonference er egnet til apopleksipatienter med svære kognitive funktionsnedsættelser samt patienter med syns- høre- og / eller talevanskeligheder. Telekonferencens egnethed er således et etisk anliggende ifølge personale fra begge sektorer, og fordele og ulemper samt behovet for særlig hensynstagen ved brug af metoden er behandlet i fokusgrupperne. Apopleksipatienter blev af flere omtalt som en skrøbelig patientgruppe med komplekse sygdomsproblemstillinger og plejebehov. Personalet lægger vægt på, at patienten skal deltage så aktivt som muligt under telekonferencen, fx ved primært at lade ham/ hende tale, og at andre kun supplerer, når han/hun har svært ved at udtrykke sig. Patient og pårørende involvering har gennem mange år været i fokus på Apopleksienheden, der siden 2012 har implementeret Den involverende stuegang (DIS) og indarbejdet systematisk metode til kommunikation med afasipatienter (SCA) (6). 28 Flere patienter med svære kognitive funktionsnedsættelser og syns-, høre og /eller talevanskeligheder blev ikke tilbudt telekonference pga. personalets vurdering af, at metoden var uegnet til formålet. Ikke desto mindre blev det i ét tilfælde, hvor en afasipatient, for hvem det var en udfordring at udtrykke sig under mødet, efterfølgende sagt: Jeg har været med til tre telekonferencer, og var specielt særlig glad for én oplevelse, hvor patienten, som var svært afatisk, under telekonferencen selv svarede og styrede samtalen. Patienten var glad bagefter og syntes, det var god oplevelse. (Citat, hospitalsansat) En ansat fra kommunen fandt telekonferencemetoden uetisk, idet vedkommende fandt det svært at fornemme patienten eller yde omsorg på samme måde som ved et fysisk møde: Der sker noget udefinerbart ved det personlige møde, specielt med de ældre. Der er stor forskel på samtalen ved personligt fremmøde og over en skærm. Det, at man gerne vil se borgeren og for-nemme borgeren. (Citat, visitator) Ingen af de hospitalsansatte fandt det problematisk at påtage sig den omsorgsgivende rolle. Nogle af de kommunale visitatorer sætter desuden spørgsmålstegn ved, hvorvidt observationer og information via telekonferenceformen kan give et fyldestgørende grundlag for vurdering af patientens videre forløb. I forbindelse hermed understreger en visitator fra kommunen vigtigheden af, at plejeforløbsplanerne er detaljerede: De kognitive beskrivelser er uhyre vigtige - og ofte mangelfuldt beskrevet. Alle de ting, man ved fra hospitalets side, skal gengives til kommunen. Deltagelsesniveauet for borgeren skal beskrives ned i mindste detaljer (Citat, visitator) Hospitalspersonalet ser det som en kvalitetsmæssig styrke, at man ved telekonferencemetoden bliver mere præcis i forhold til planlægningen af konferencen, både i forhold til beskrivelsen af patientens funktionsnedsættelser og med hensyn til at forberede patienten og de pårørende på samtalen. Sammenfatning Datasikkerheden vurderes ikke at være et væsentligt problem ved brug af telekonferencer. Telekonferencemetodens egnethed til apopleksipatienter opfattes som et etisk anliggende blandt personalet. Hovedparten finder metoden uegnet til patienter med anseelige kognitive funktionsnedsættelser og syns, høre og/eller talevanskeligheder, mens enkelte omvendt oplever, at patienten bliver mere relevant under telekonferencen. Der er bred enighed om, at telekonferencemetoden er egnet til apopleksipatienter, såfremt det efter patientens behov er muligt at vælge mellem konventionel- eller teleudskrivningskonference.