Rebild Kommune. Affaldsplan

Transkript

1 Side 1 af 103 Affaldsplan Rebild Kommune :44 Rebild Kommune Affaldsplan

2 Side 2 af 103 Indholdsfortegnelse 1 Forord Affaldsplan som værktøj Rammerne for affaldsplanen Affaldsplanens opbygning Kommunens målsætninger for affaldshåndteringen i perioden Konkrete målsætninger for planperioden Overordnede målsætninger for perioden Handleplaner 13 Dagrenovation - herunder organisk affald 14 Haveaffald 15 Storskrald 16 Emballage 17 Farligt affald 18 Elektronikaffald 19 Farligt affald 20 Genbrugspladser 21 Bygge- og anlægsaffald 22 1 Indledning 23 2 Initiativer 24 Dagrenovation - herunder organisk affald 25 Haveaffald 27 Storskrald 29 Emballage 31 Farligt affald 33 Elektronikaffald 35 Farligt affald 37 Genbrugspladser 39 Bygge- og anlægsaffald 41 1 Indledning Indledning Udviklingen i affaldsmængder 2008 til Handleplaner og initiativer Indledning Husholdninger Indsamling af dagrenovation (gråt affald) Frivillig hjemmekompostering hos private husstande Indsamling af papir Indsamling af pap Indsamling af glas og flasker Indsamling af genanvendeligt metalemballageaffald Indsamling af genanvendeligt plastemballageaffald 58

3 Side 3 af 103

4 Side 4 af Indsamling af storskrald Indsamling af haveaffald Indsamling af PVC-affald indsamling af imprægneret træ Indsamling af elektriske og elektroniske produkter (EE-affald) Indsamling af farligt affald Indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer Ordning for bygge- og anlægsaffald Ordning for store mængder affald Ordning for genbrugspladser Erhverv Ordning for dagrenovationslignende affald Ordning for farligt affald - ikke genanvendeligt Ordning for klinisk risikoaffald Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald Ordning for forbrændingsegnet affald Ordning for deponeringsegnet affald Ordning for ikke-kildesorteret genanvendeligt bygge- og 76 anlægsaffald m.v Ordning for olie, benzin m.v. fra tømning af olie- og 77 benzinudskilleranlæg Ordning for fedt fra tømning af fedtudskilleranlæg Ordning for papiraffald Ordning for storskrald Ordning for genbrugspladser Oversigt over affaldsdannelsen Fordeling på affaldskilder sammenlignet med hele landet Indsamlingen af emballageaffald Indsamlingen af kommunens affald Affald fra husholdninger Affald fra erhverv Eksport af affald Farligt affald Kommunens omkostninger ved håndtering af affald Forudsætninger Nationale mål for affaldsbehandlingen Affaldsmængder fordelt på kilder, typer og behandlingsform 96 6 Planens økonomiske konsekvenser Grænseoverskridende transport Forbrændings- og deponeringskapacitet Anlæg til sortering, behandling, genanvendelse mv. 104 Bilag 3 Tidsplan 105

5 Side 5 af Forord Affald er en ressource, som skal genanvendes ressourceeffektivt, dette er fokus for Regeringens ressourcestrategi og for Rebild Kommunes affaldsplan. Vi skal bruge ressourcerne mere effektivt - genanvende mere og forbrænde mindre, ligesom deponering skal reduceres yderligere. Vi gør det godt i Danmark og i Rebild Kommune, fremover skal vi gøre det endnu bedre. Rebild Kommunes nye affaldsplan for perioden giver et samlet overblik over status for affaldsområdet i kommunen. Den tegner et billede af situationen på affaldsområdet lige nu, og viser, i hvilken retning udviklingen peger i årene frem. Affaldsplanen skal revideres efter 6 år og har derfor hovedvægt på den kortsigtede planperiode Den kortsigtede plan skal udtagelsesvist udarbejdes for en 5-årig periode denne gang, da Miljøstyrelsen har givet dispensation, så planen først skal gælde fra 1. oktober Affaldsplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2013.

6 Side 6 af Affaldsplan som værktøj Planen er et værktøj for Rebild Kommunes planlægning og prioritering af det daglige arbejde på affaldsområdet. Den er et redskab til at sikre, at de mål, der er opstillet, nås gennem en række konkrete initiativer. Planen detaljerer ikke, hvordan de enkelte initiativer skal føres ud i livet. Ligeledes har planen i sig selv ikke retslige konsekvenser, men ligger i princippet ved siden af gældende retsregler som en forudsætning for disse. En egentlig indførelse af ordninger, der forpligter borgere og virksomheder, skal ske via bestemmelserne i affaldsregulativerne. Affaldsplanen giver borgere, virksomheder og andre interesserede informationer om kommunens affaldsordninger nu og i fremtiden og dermed mulighed for at deltage i diskussionen om kommunens fremtidige affaldshåndtering. Interesserede vil kunne finde affaldsplanen gennem Rebild Kommunes hjemmeside, hvor der også løbende vil blive informeret, efterhånden som planinitiativerne igangsættes og gennemføres.

7 Side 7 af Rammerne for affaldsplanen Affaldsbekendtgørelsens 13 fastsætter, at alle kommuner hvert 6. år skal udarbejde en 12-årig plan for affaldshåndteringen i kommunen med fokus på planens første 6 år. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele: en kortlægningsdel, en målsætningsdel og en planlægningsdel. Formålet med kortlægningsdelen er at udarbejde et godt baggrundsmateriale, der kan danne grundlag for det fremadrettede arbejde omkring målsætninger og heraf følgende planer for affaldshåndtering i kommunen. Målsætningsdelen redegør for kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet. Planlægningsdelen indeholder planinitiativer og strategier for affaldshåndteringen med særlig fokus på de først 5 år af planperioden (fremover vil det være de første 6 år). Derudover indeholder affaldshåndteringsplanen en tids- og aktivitetsplan, der viser, hvornår de forskellige initiativer er planlagt til at blive iværksat. Denne affaldshåndteringsplan dækker perioden med konkrete initiativer for de første 5 år og har til formål at: Evaluere tidligere affaldsplan Få fastsat målsætninger på affaldsområdet Få anslået miljømæssige gevinster samt økonomiske omkostninger ved kommunens målsætninger på affaldsområdet Planlægge håndteringen af affald Fastlægge indhold og tidsplan for nye initiativer Rebild Kommunes affaldshåndteringsplan er udarbejdet med udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsen (nr af 18. december 2012, med senere ændringer). Affaldspolitikken i Danmark bygger overordnet på affaldshierarkiet, som også er udgangspunktet for vores valg af behandlingsløsning: 1. Forberedelse med henblik på genbrug 2. Genanvendelse 3. Anden nyttiggørelse 4. Bortskaffelse Affaldshierarkiet kan fraviges for særlige affaldsstrømme, hvis en livscyklusbetragtning kan begrunde dette. Affaldshåndteringen sker med henblik på at opnå det bedste, samlede miljømæssige resultat. Derudover er affaldsforebyggelse et væsentligt element i kommunens affaldshåndteringsplan. Ressoucestrategi - Danmark uden affald Regeringen udsendte sin ressourcestrategi i oktober De kommunale affaldshåndteringsplaner skal udarbejdes med udgangspunkt i ressourcestrategien (den nationale affaldshåndteringsplan) og må ikke stride imod den. Ressourcestrategien vil gøre op med den høje forbrænding af affald i Danmark. Målet er at vi i 2022 skal genanvende 50 % af husholdningsaffaldet, hvilket betyder mere end en fordobling af genanvendelsen af husholdningsaffaldet i Danmark på under 10 år. Der skal være fokus på at genanvende alt affald også madaffaldet. Strategien indeholder 5 overordnede fokusområder: 1. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer som er i det. 2. Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald, så økonomisk vækst ikke i samme takt øger belastningen af natur og miljø 3. Der skal være kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer skal ud af affaldet, før det genanvendes 4. Omlægningen af affaldshåndteringen skal ske gennem styrket offentligt-privat samarbejde 5. Regeringen vil overvåge udviklingen på affaldsområdet, især genanvendelsen af husholdningsaffaldet Strategien vil blive evalueret i 2016 og det vil blive vurderet, om der er behov for en yderligere indsats. Strategien udmøntes i en ressourceplan med tilhørende miljøvurdering, som netop har været i høring. Derudover vil regeringen fremlægge en strategi om affaldsforebyggelse med fokus på ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse. Ressourcestrategien indeholder en række hovedindsatsområder, som er: Husholdninger og servicesektoren, der skal genanvendes mere og forbrændes mindre affald der er fokus på genanvendelse af dagrenovation, storskrald og kildesorterede affaldsfraktioner (papir, pap, plast, metal, glas og træ) Elektronikaffald, de værdifulde materialer i elektronikaffaldet skal genanvendes og der skal ske en øget indsamling af batterier Organisk affald, energien og de værdifulde ressourcer skal udnyttes, herunder fosfor og kulstof Bygge- og anlægsaffald, kvaliteten af genanvendelsen skal øges, herunder sikre at bygningsaffald med indhold af farlige stoffer som f.eks. PCB udsorteres og behandles separat. Desuden er det målet, at genanvendelsen og kvaliteten i genanvendelsen øges f.eks. for beton og mursten Rebild Kommunes affaldshåndteringsplan for tager udgangspunkt i regeringens ressourcestrategi i de

8 overordnede målsætninger se kapitel 4 og de konkrete handleplaner se bilag 1. Affaldshåndteringsplanen har fokus på, at affald er en ressource og på at sikre, at affaldsordningerne tilrettelægges således, at ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt. Side 8 af 103

9 Side 9 af Affaldsplanens opbygning Rebild Kommunes affaldsplan består af 3 dele: en hovedplan og to bilag. Hovedplan Denne del er hovedplanen. I hovedplanen findes bl.a. Kommunens målsætninger Korte resumeer af planens forslag til initiativer "Kommunens handleplan i korte træk" En samlet tids- og aktivitetsplan for alle initiativerne i planen. I bilag 1 og 2 findes mere detaljerede oplysninger. Bilag 1 Planopslag Bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Rebild Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om: Hvilke initiativer, der er tale om Hvilke krav, der skal opfyldes Hvor vi står i dag Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) Hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne. Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Bilag 2 Prognose, målopfyldelse, status, affaldskortlægning Bilag 2 indeholder: Målopfyldelse Status for affaldsordninger Kortlægning af affaldsmængder og affaldets fordeling på behandlingsformer. Prognoser for affaldsmængderne Behov for behandlingskapacitet Planens økonomiske konsekvenser Affaldsplanen med bilag er offentliggjort i 3 separate dele og kan findes gennem kommunens hjemmeside Bilag 3 Tidsplan Bilag 3 Indeholder: Tidsplan for at gennemføre initiativerne i affaldsplanen. Affaldsplanen med bilag er tilgængelig på kommunens hjemmeside:

10 Side 10 af Kommunens målsætninger for affaldshåndteringen i perioden Rebild Kommunes målsætninger tager udgangspunkt i ressourcestrategien. Rebild Kommune ønsker at bidrage til, at ressourcerne i affaldet udnyttes effektivt. Derfor har Rebild Kommune opstillet følgende overordnede målsætninger for arbejdet med affaldsplanen: Vi skal forbrænde mindre affald og blive bedre til at udnytte de værdier og ressourcer som er i det Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald Der skal være kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer skal ud af affaldet, før det genanvendes Uddybning af målsætningerne Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer som er i det: Det sker blandt andet andet ved at sikre bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet. Dette mål sætter fokus på at undersøge hvordan og hvor meget, der skal kildesorteres og indsamles ved husstandene i Rebild Kommune. Derudover skal der undersøges muligheder for separat indsamling og behandling af det organiske affald fra husstandene, samt de økonomiske konsekvenser heraf. Hvis ressourcestrategiens mål om at genanvende 50 % af husholdningsaffaldet skal nås, kan det på sigt blive nødvendigt at sortere det organiske affald fra dagenovationen Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald: Blandt andet skal der arbejdes for at forebygge dannelsen af affald gennem initiativer for direkte genbrug ved holdningsbearbejdning og kampagner samt ved at iværksætte tiltag om øget genanvendelse. Desuden skal der et øget fokus på indsamling og korrekt håndtering af elektronik, batterier og andre særligt miljøbelastende fraktioner. Der skal være kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer skal ud af affaldet før det genanvendes: Blandt andet gennem information, vejledning og udarbejdelse af retningslinjer kan kvaliteten af genanvendelige materialer fra nedrivning og sanering forbedres. Der skal fokus på at sikre, at materialer, der indeholder farlige stoffer, f.eks. PCB udsorteres inden genanvendelse. De målsætninger Rebild kommune har fastlagt for de kommende år udmøntes i handleplaner. Handleplanerne er resumeret i kapitel 5 og nærmere uddybet i affaldsplanens bilag 1. Bilag 2 indeholder affaldsprognoser, der viser, hvad kommunens initiativer forventes at betyde for udviklingen i affaldsmængderne.

11 Side 11 af Konkrete målsætninger for planperioden Ud fra de initiativer, der tages i kommunens affaldsplan, og ud fra det nuværende niveau for genanvendelse, forbrænding og deponering af affald har kommunen udarbejdet en prognose. Prognosen beskriver forventningerne til udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen heraf i planperioden. Disse forventninger udgør samtidig kommunens konkrete mål for udviklingen i affaldsmængderne i planperioden. I bilag 2 findes de detaljerede opgørelser. Tabel 4.1 Affaldsmængde fordelt på genanvendelse, forbrænding, deponering og særlig behandling for 2012, 2018 og 2024 Erhvervsaffald Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Affaldstype Emballage ,22 0,23 0, Storskrald Dagrenovation Organisk affald Haveaffald Farligt affald Behandlingsrest I alt Andel i procent Genanvendelsen stiger fra ca ton til ton for husholdningerne samtidig med, at dagrenovationsmængden til forbrænding forventes at falde med ca ton i perioden Det svarer til en genanvendelsesprocent fra husholdningerne på 48 % i 2012, som øges til en genanvendelsesprocent på 64 % i Ligesom forbrændingsandelen bliver mindre; fra 44 % i 2012 til 28 % i Deponeringsandelen forventes uændret, se også bilag 2, kapitel 5.

12 Side 12 af Overordnede målsætninger for perioden Affaldsplanen viderefører målsætningerne for perioden i perioden , herunder fortsat at udvikle og optimere affaldshåndteringen og udnytte ressourcerne i affaldet. Ligeledes vil fokus fortsat være på genanvendelse og affaldsforebyggelse, og hensynet til miljø og klima vil stå centralt, når der vælges løsninger på affaldsområdet.

13 Side 13 af Handleplaner Rebild Kommune vil i planperioden iværksætte en række handleplaner/initiativer der skal sikre, at målsætningerne opfyldes. Handleplanerne / initiativerne er detaljeret beskrevet i bilag 1. Kommunens handleplaner / initiativer tager udgangspunkt i - og viderefører - nogle af de initiativer, der blev igangsat i den sidste planperiode, derudover tages udgangspunkt i udmeldinger fra Miljøministeren, bl.a. i forbindelse med udsendelse af 1. del af ressourcestrategien, som er nærmere beskrevet under kapitel 2.2. Kommunens handleplaner / initiativer i affaldsplanen er opdelt i tre hovedgrupper: Initiativer rettet mod husholdninger Initiatver rettet mod erhverv Tværgående initiativer. For de fleste initiativer er der planlagt en øget informationsindsats i forhold til borgere, virksomheder, renovationsarbejdere, viceværter mv. Information er et vigtigt virkemiddel, når f.eks. en ny ordning skal igangsættes. Informationsindsatsen er afgørende for, at ordningen bliver kendt, forstået og benyttet af borgerne. Måden at informere på er også vigtig for at sikre, at budskabet når ud til målgruppen. Det kan dog være vanskeligt at måle, hvorvidt informationen har medført, at der er indsamlet mere affald til genanvendelse. Information kan have langsigtede effekter, som ikke kan måles umiddelbart.

14 Side 14 af 103 Dagrenovation - herunder organisk affald Dagrenovation - herunder organisk affald Indsatsen retter sig mod: Kommunen vil undersøge mulighederne for indsamling og afsætning af organisk affald. Se også bilag 1. Tidsramme for initiativer Initiativet løber

15 Side 15 af 103 Haveaffald Haveaffald Indsatsen retter sig mod: Kommunen vil fortsætte indsamling og behandling af haveaffald Se også bilag 1. Tidsramme for initiativer Initiativet forløber over hele planperioden.

16 Side 16 af 103 Storskrald Storskrald Indsatsen retter sig mod: Kommunen vil sikre fortsat udsortering af rent træ. Derudover vil kommunen have fokus på, at genanvendelige fraktioner ikke sammenblandes med farligt affald samt med fraktioner til deponi og forbrænding. Se også bilag 1. Tidsramme for initiativer Initaitverne forløber i hele planperioden.

17 Side 17 af 103 Emballage Emballage Indsatsen retter sig mod: Kommunen vil undersøge muligheder for at indsamle og afsætte 2-3 fraktioner yderligere fra husholdninger til genanvendelse. Se også bilag 1. Tidsramme for initiativer Initiativet forløber fra 2015 til Herefter tages beslutning om etablering af ordning.

18 Side 18 af 103 Farligt affald Farligt affald Indsatsen retter sig mod: Den eksisterende ordning for farligt affald med indsamling i miljøkasse fortsætter. Derudover overvejer kommunen at gennemføre en informationskampagne for at øge indsamlingen af batterier og informere om korrekt håndtering af farligt affald. Tidsramme for initiativer Ordningen med miljøkassen kører i hele planperioden. Informationskampagnen overvejes/planlægges fra ultimo 2014 til ultimo Se også bilag 1.

19 Side 19 af 103 Elektronikaffald Elektronikaffald Indsatsen retter sig mod: Kommunen overvejer indsamling af småt elektronik fra husstande. Se også bilag 1. Tidsramme for initiativer Initiativet forløber fra ultimo 2014 til ultimo 2015.

20 Side 20 af 103 Farligt affald Farligt affald Indsatsen retter sig mod: Kommunen vil gennem det kommunale tilsyn vejlede om at farligt affald skal håndteres adskilt fra virksomhedens øvrige affald. Tidsramme for initiativer Initiativet forløber gennem hele planperioden. Se også bilag 1.

21 Side 21 af 103 Genbrugspladser Genbrugspladser Indsatsen retter sig mod: Kommunen forventer at opstarte anlæg af en ny genbrugsplads i Sørup/total renovering af Sørup genbrugsplads. Kommunen vil arbejde for yderligere udsortering af rent træ og andet genanvendeligt affald fra det øvrige affald på genbrugspladserne. Se også bilag 1. Tidsramme for initiativer Etablering af ny genbrugsplads i Sørup forventes at blive påbegyndt i foråret Yderligere udsortering af rent træ mv. forløber gennem hele planperioden.

22 Side 22 af 103 Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald Indsatsen retter sig mod: Kommunen vil arbejde for at den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffald opretholdes. Tidsramme for initiativer Initiativet vil forløbe gennem hele planperioden. Se også bilag 1.

23 Side 23 af Indledning Dette bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Rebild Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som opslag, der indeholder informationer om: Hvilke initiativer der er tale om Hvilke krav der skal opfyldes Hvor vi står i dag Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) Hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne. Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer.

24 Side 24 af Initiativer Af dette bilag fremgår en række særskilte initiativer for enkeltfraktioner, affaldsordninger mv. Planen skal indeholde en beskrivelse af den forventede fremtidige håndtering af alt affald, som kommunalbestyrelsen indsamler eller anviser til behandling. I denne del kan du læse om status for kommunens affaldsordninger og baggrund for initiativerne i planperioden. Derudover kan du læse lidt om, hvad initiativerne kræver ressourcemæssigt og lidt om de forventede effekter af initiativerne. I det følgende findes detaljerede beskrivelser af de enkelte planinitiativer, der er udarbejdet for henholdsvis: Husholdninger Erhverv Tværgående initiativer Planen beskriver en række initiativer for planperioden , der alle tager udgangspunkt i affaldsplanens overordnede målsætninger om at optimere udnyttelsen af ressourcerne i affaldet, reducere belastningen af klimaet ved behandling af affaldet, forebygge dannelsen af affald, reducere miljøbelastningen fra affaldt, øge kvaliteten i affaldshåndteringen. De enkelte planinitiativer beskriver både specifikke affaldsfraktioner som "dagrenovation" og initiativer for et område som eksempelvis "containerpladser". De enkelte planinitiativer beskriver både specifikke affaldsfraktioner som "dagrenovation" og initiativer for ordninger som eksempelvis "genbrugspladser".

25 Side 25 af 103 Dagrenovation - herunder organisk affald Dagrenovation - herunder organisk affald Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter dagrenovation? Affald, der naturligt forekommer i husholdningerne, herunder organisk og vegetabilsk dagrenovation. Regulering Indsamling af dagrenovation er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Kommunen har pligt til at etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning. Organisk dagrenovation: Af affaldsbekendtgørelsen fremgår, at vegetabilsk dagrenovation lovligt kan hjemmekomposteres. Perspektiver Af regeringens ressourcestrategi "Danmark uden affald" er målet, at Danmark over de næste 10 år vil genanvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald som i dag. Det betyder, at mere affald fra dagrenovationen skal frasorteres til genanvendelse, herunder organisk affald/bioaffald. Af EU's affaldsdirektiv fremgår det, at medlemslandene skal fremme indsamling af bioaffald med henblik på kompostering eller bioforgasning. Derudover skal metal og glas, som ikke kan brænde og give energi genanvendes i større omfang end tilfældet er i dag, herved spares energi og dermed udledning af CO 2. Desuden skal papir og pap frasorteres yderligere, idet vi herved sparer energi til forarbejdning af nyt træ. Det er målet, at 50 % af materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, plast-, metal-, og træaffald fra husholdninger skal indsamles til genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse i Hvor står vi? Status Ordningen er en henteordning og gælder for dagrenovation fra husholdninger, samt dagrenovationslignende affald fra erhverv. Grundejere skal benytte og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, og grundejere skal placere materiellet således, at affaldet nemt kan afhentes. Husstandene kan vælge beholdere fra 140 l-770 l. I byområder kan der også vælges en container på 70 l. Dagrenovationen afhentes en gang om ugen i byerne og hver 14. dag på landet. Sommerhuse får tømt dagrenovationen hver 14. fra påske til efterårsferien samt i ugerne efter nytår og vinterferien. Hvad har vi nået? Kommunen har styrket samarbejdet med entreprenørerne om indsamlingsordningerne. Blandt andet gennem investering i online dialogsystemer, der letter deling af information vedr. uregelmæssigheder i indsamlingen. Der er daglig kommunikation til entreprenørerne og der holdes løbende driftsmøder. Figuren viser et lille fald i mængden af dagrenovation i Rebild Kommune, faldet er på ca. 440 ton. Figuren viser udviklingen i mængden af dagrenovation fra 2008 og 2012 i ton

26 Side 26 af 103 Hvad er planen? Kommunens plan for tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for dagrenovation relateret til de overordnede målsætninger. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer, som er i det Rebild Kommune vil i samarbejde med nabokommuner undersøge mulighederne for indsamling og afsætning af organisk affald. Derudover vil Rebild Kommune undersøge muligheder for indsamling og afsætning af flere genanvendelige fraktioner fra husholdninger. Restaffaldet forbrændes med energiudnyttelse. Kommunen vil arbejde på, at sikre at behandlingen af affaldet sker på en måde, som udnytter ressourcerne i affaldet bedst muligt Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald Ved at frasortere yderligere fraktioner til genanvendelse reduceres udledningen af CO 2 fra forbrænding. Der skal være kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer skal ud af affaldet før det genanvendes I forbindelse med, at Rebild Kommune vil undersøge mulighederne for yderligere udsortering af organisk affald, papir, pap, plast, glas og træ til genanvendelse, vil kommunen undersøge såvel afsætnings- som behandlingsmuligheder med henblik på at sikre den mest optimale behandling af affaldet. Rebild Kommune vil fortsat arbejde på at sikre, at farligt affald og elektronikaffald frasorteres dagrenovationen bl.a. via kommunens miljøkasseordning, information etc. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved at øge genanvendelsen spares ressourcer i form af råstoffer og energi til fremstilling af varer og jomfruelige råstoffer - idet det er mindre ressourcekrævende at oparbejde f.eks. kasserede plastflasker til nye plastflasker, end det er at fremstille nyt plast. Ved genanvendelse af organisk dagrenovation udnyttes fosfor og andre næringsstoffer og det afgassede materiale kan anvendes til jordforbedring og kulstofbinding (forsinket CO2 emission). Energien kan omsættes til biogas, der kan lagres og har mange anvendelsesmuligheder, herunder til tung transport. Det organiske affald kan anvendes i gyllebaserede biogasanlæg og være med til at give bedre økonomi i disse anlæg. Betydning for ressourceforbruget Der skal afsættes ressourcer til: at afklare yderligere sortering af organisk affald, papir, pap, plast, metal og træ evt. at gennemføre pilotforsøg evt. at etablere nye ordninger for organisk dagrenovation mv. Betydning for udvikling i affaldsmængder Organisk dagrenovation: Af Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen (nr. 1414, 2012) fremgår, at ca. 40 % af dagrenovationen består af organisk dagrenovation. Det estimeres, at der ved indførelse af en ordning for bioaffald vil kunne indsamles 60 % af potentialet i 2018 og 75 % i Hvis disse resultater overføres til Rebild Kommune svarer det til, at der vil blive indsamlet ca ton i Vedrørende konsekvenserne af øget genanvendelse af emballageaffald se "Emballage".

27 Side 27 af 103 Haveaffald Haveaffald Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter haveaffald? Fx: Grene, blade, afklip etc. Regulering Haveaffaldsindsamlingen er etableret i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Grene, stød, rødder og andet rent vedmateriale fra haver, parker mv. har kunnet håndteres efter bekendtgørelse om biomasseaffald, siden 1. februar 2010, med henblik på at energien i de energirige, men næringsfattige dele af haveaffaldet udnyttes, uden at der skal betales energiafgift ved forbrænding. Denne ændring forventes, i følge udkast til regeringens ressourceplan "Danmark uden affald", at betyde, at op til 1/3 af haveaffaldet fremover anvendes til energiproduktion. (DTU Miljø og KU-Life for I/S Vestforbrænding m.fl.) I følge regeringens udkast til ressourceplan "Danmark uden affald" fremgår det, at det forventes, at 25 % af haveaffaldet energiudnyttes ved forbrænding eller bioforgasning i Højst 2 % af haveaffaldet deponeres og resten komposteres. I dag energiudnyttes 4 % af haveaffaldet. Dette forventes øget i 2014, såfremt man fortsætter samme indsats frem mod De forventede effekter af initiativerne for behandling af haveaffald skal bidrage til, at energiudnyttelsen af haveaffaldet stiger, at næringsstofferne fortsat udnyttes effektivt, og at den lave deponeringsgrad fastholdes. Hvor står vi? Status Indsamlingen af haveaffald sker som en hente- og bringeordning. Rebild Kommune opfordrer til hjemmekompostering og sælger kompostbeholdere med tilskud til kommunens borgere. Haveaffaldet kan også afleveres til storskrald i bundter eller papirsække eller på Rebild Kommunes genbrugspladser. Hvad har vi nået? Nedenstående figur viser en stigning i mængden af haveaffald, stigningen er på godt 20 %. En af forklaringerne på stigningen er, at kommunen har etableret ordningen for haveaffald. Figuren viser udviklingen i mængden af haveaffald (fra husstandsindsamling og genbrugsplads 2008 og 2012 i ton)

28 Side 28 af 103 Hvad er planen? Kommunens plan for tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for haveaffald relateret til de overordnede målsætninger. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer som er i det Kommunen har en indsamlingsordning for haveaffald og vil fortsætte indsamlingen og behandlingen heraf, således at ressourcerne i haveaffaldet udnyttes bedst muligt. Haveaffald, der afleveres på genbrugspladserne neddeles et par gange om året. Den grove del kan afsættes til landmænd som jordforbedringsmiddel. Den del, der egner sig til biobrændsel køres til forbrænding. Komposteringen foregår primært på I/S Fællesforbrændingens anlæg i Hobro. Gennem øget energiudnyttelse af næringsindholdet i det indsamlede haveaffald, reduceres belastningen af klimaet. Større grene er godt som brændsel, da det er CO 2 neutralt og kun indeholder få næringsstoffer. Hjemmekompostering reducerer affaldsmængden og giver borgerne et kompostprodukt til anvendelse som jordforbedringsmiddel. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Når haveaffald behandles på komposteringsanlæg, har den færdige kompost en positiv miljøpåvirkning, fordi den kan erstatte spagnum og handelsgødning og have en jordforbedrende virkning. Gennem kompostering af haveaffald, kan der fremstilles et ukrudtsfrit kompostprodukt, der i et vist omgang kan erstatte haveejernes anvendelse af spagnum og handelsgødning. Herved undgås den væsentlige CO 2 emission, der er ved anvendelse af spagnum. Brug af komposten i egen have betyder besparelse på brugen af gødning, hvilket er en fordel for miljøet med hensyn til udvaskning af næringsstoffer, og fordi behovet for fremstilling og transport af kunstgødning nedsættes. Ved hjemmekompostering undgås transport af henholdsvis haveaffaldet og færdig kompost. Ved transport bruges energi, og der sker emissioner af CO 2, partikler og andre stoffer til skade for miljøet. Betydning for ressourceforbruget Der skal afsættes ressourcer til: Information om hjemmekompostering Betydning for udviklingen i affaldsmængder Initiativer i forhold til at hjemmekompostere haveaffald minimerer affaldsdannelsen. Udviklingen i mængden af haveaffald er meget svær at forudsige, da nedbørsmængder og nedbørens fordeling over året har stor betydning, og derudover kan storme influere på mængden. Disse forhold betyder, at der kan være betydelige udsving i mængden af haveaffald fra det ene år til det næste. Det er således ikke muligt at forudsige de fremtidig mængder af haveaffald alene på grundlag af forventningerne til den økonomiske vækst, som det ellers er for de øvrige affaldsfraktioner. Der forventes en vækst i mængden af haveaffald fra ca ton i 2012 til knap ton i 2018.

29 Side 29 af 103 Storskrald Storskrald Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter storskrald: Fx Indbo, jern og metal, madrasser. Regulering Håndtering af storskrald er omfattet af affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver Af udkast til regeringens ressourceplan "Danmark uden affald" fremgår, at der er fokus på øget genanvendelse af husholdningsaffaldet, som også omfatter fraktioner fra storskrald herunder træ. Målet for 2022 er 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet (organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald). Hvor står vi? Status Indsamlingen af storskrald fra husholdninger sker som hente- og bringeordning. Storskrald kan også afleveres på Rebil Kommunes genbrugspladser. Følgende fraktioner/affaldstyper er omfattet af storskraldsordningen: Kasserede møbler, større indboeffekter, køle/frysemøbler, jern og metal, småt brændbart, plast, pap, elektronikaffald, flasker og emballageglas. Affaldet skal være stillet frem adskilt og være forsvarligt emballeret. Der skal anvendes klare plastsække. Affaldet skal være emballeret, således, at det kan læsses på lastbilen af én mand. Der indsamles storskrald hos samtlige husstande 5 gange om året. Afhentningsdagene fremgår af kommunens hjemmeside. Hvad har vi nået? Nedenstående tabel viser udviklingen i mængden af storskrald fra kommunens henteordning fra 2008 til 2012, og der ses et fald i mængden især til forbrænding. Noget af forklaringen kan være, at sorteringen er blevet bedre, dermed går mindre mængder til forbrænding, derudover kan faldet skyldes lavere forbrug pga. finanskrisen og dermed mindre mængder affald. Udviklingen i mængeden af dagrenovation fordelt på behandlingsformer for 2008 til 2012 i ton. Genanv. Forb. Dep. I alt

30 Side 30 af 103 Hvad er planen? Kommunens plan for tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for storskrald relateret til de overordnede målsætninger. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer som er i det Storskraldsordningen omfatter i dag en lang række fraktioner, herunder træ, som Rebild Kommune vil sikre en større udsortering af. Derudover vil kommunen have fokus på, at genanvendelige fraktioner ikke sammenblandes med farligt affald eller med fraktioner til deponi og forbrænding. Kommunen vil gennem initiativer for direkte genbrug arbejde for at borgerne afleverer affaldet til direkte genbrug på genbrugspladserne. Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald Udsortering og genanvendelse af rent træ reducerer belastningen af klimaet, idet træ kan genanvendes til spånpladeproduktion, hvilket medfører nedsat CO 2 emission sammenlignet med tilførsel til forbrændingsanlæg. Der skal være kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer skal ud af affaldet, før det genanvendes Ved at sikre udsortering af flere fraktioner til genanvendelse, hindres sammenblanding med deponi- og forbrændingsegnet affald. Ved at undgå at farligt affald sammenblandes med storskraldet, vil en højere kvalitet af materialer til genanvendelse sikres. Ved at arbejde for korrekt udsortering af storskrald og herunder at undgå sammenblanding med farligt affald mv., reduceres miljøbelastningen ved håndteringen af storskrald. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Et øget fokus på sortering af storskrald vil betyde øget genanvendelse, derved kan ressourcerne indgå som erstatning for råstoffer. Betydning for ressourceforbruget Der skal afsættes ressourcer til: at vurdere mulighederne for at optimere antal og fraktioner information Betydningen for udviklingen i affaldsmængder Udviklingen af mængden af storskrald følger erfaringsmæssigt udviklingen i det private forbrug. At optimere storskraldsordningen vil minimere dagrenovationsmængden og mængden til genanvendelse vil stige.

31 Side 31 af 103 Emballage Emballage Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald? Papir og pap: Fx: Uge- og månedsblade, adresseløse tryksager, telefonbøger, papemballage, bølgepap og karton. Glas: Fx: Emballageglas og flasker til fx øl-, vin- og spiritus, skyllede ketchup- og dressingflasker og syltetøjsglas. Plast: Fx: Plastdunke og -flasker (ikke pantbelagte), polyethylenfolie (PE-folie), herunder indpakningsfolie/plastruller/transportsække. Jern og metal: Fx: Emballager af stål, jern og aluminium. Regulering Ifølge Affaldsbekendtgørelsen gælder følgende for fraktionerne: Papir og pap: Der skal indsamles papir- og papemballager fra husholdninger og fra bebyggelser med mere end indbyggere. Glas: Der skal etableres indsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger i bebyggelser på over husstande. Plast- samt jern og metalemballage: Kommunerne skal etablere indsamlingsordning for plastflasker og -dunke samt jern og metalemballage. Indsamling via en kommunal genbrugsstation har hidtil været anset som tilstrækkeligt. Med de øgede krav om genanvendelse af husholdningsaffaldet, se under "Perspektiver", vil en ordning på genbrugsplads for plast- og metalemballage sandsynligvis ikke længere være tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast og metal udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver Af regeringens ressourcestrategi fremgår, at målet er, at Danmark over de næste 10 år skal genanvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald som i dag. Det betyder, at mere affald fra dagrenovationen skal frasorteres til genanvendelse, herunder metal og glas. Desuden skal papir og pap frasorteres yderligere. Det er målet, at 50 % af materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, plast-, metal-, og træaffald fra husholdninger skal indsamles til genanvendelse eller anden nyttiggørelse i Hvor står vi? Status Indsamling af emballage fra husholdninger sker som en bringe- og henteordning. Alle husstande har en papircontainer, der tømmes hver 6. uge. Øvrigt emballageaffald kan afleveres til storskrald i klare sække eller på Rebild Kommunes genbrugspladser. Hvad har vi nået? Nedenstående figur viser udviklingen i mængde af emballager fra 2008 til 2012, der ses et mindre fald i den indsamlede mængde af glasemballage. For øvrige emballagers vedkommende er der sket en mindre stigning i den indsamlede mængde. Figuren viser udviklingen i mængden af papir og pap, glas, plast og jern og metal fra 2008 til 2012 i ton

32 Side 32 af 103 Hvad er planen? Kommunens plan for tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballage relateret til de overordnede målsætninger. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer, som er i det Med henblik på at øge mængden af indsamlet emballage vil Rebild Kommune undersøge muligheder for at indsamle og afsætte 2-3 fraktioner yderligere fra husholdninger. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Genanvendelse af papir og pap sparer ressourcer i form af råstoffer og energi Genanvendelse af papir frem for forbrænding vil have en positiv effekt på udledningen af CO 2 Ved genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktion af nyt glas Ved genanvendelse af plast spares ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast Det er en miljøfordel at genanvende metal frem for forbrænding, da en betydelig del af metallet tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern belaster miljøet. Reduktion af jern og metaller i husholdningsaffaldet vil reducere fastforbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagger Betydning for ressourceforbruget Det er en miljøfordel at genanvende metal frem for forbrænding, da en betydelig del af metallet tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern belaster miljøet. Reduktion af jern og metaller i husholdningsaffaldet vil reducere fastforbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene Der skal afsættes ressourcer til: at undersøge muligheder for at indsamle og afsætte 2-3 fraktioner mere fra husholdninger. at etablere ny ordning for 2-3 nye fraktioner yderligere Information om evt. forsøgsordning og ny ordning Betydning for udviklingen i affaldsmængder Plast: Af Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen (nr. 1414, 2012) fremgår, at ca. 5,4 % af indholdet i dagrenovationen består af plastemballage. Det estimeres, at der ved indførelse af en husstandsindsamling af plast vil kunne indsamles 60 % heraf i 2018 og 75 % i Hvis disse resultater overføres til Rebild Kommune svarer det til, at der vil blive indsamlet til henholdsvis ca. 230 ton i 2018 henholdsvis 290 ton i Metal: Af Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen (nr. 1414, 2012) fremgår, at ca.2 % af indholdet i dagrenovationen består af metalemballage. Det estimeres, at der ved indførelse af en husstandsindsamling af metal vil kunne indsamles 50 % i 2018 og 70 % i Hvis disse resultater overføres til Rebild Kommune svarer det til, at der vil blive indsamlet henholdsvis ca. 70 ton i 2018, henholdsvis ca. 100 ton i Træ: Det estimeres af Grontmij, at der ved en øget indsats for udsortering af træ kan indsamles 20 % yderligere til genanvendelse, hvilket svarer til ca. 350 ton i 2018.

33 Side 33 af 103 Farligt affald Farligt affald Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter farligt affald? Fx: Olie- og benzinprodukter, kemikalier, batterier, asbest, lysstofrør, medicinrester og lavenergipærer. Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen - og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Kommunen skal etablere ordninger, der sikrer, at farligt affald håndteres miljømæssigt forsvarligt. Ordningerne kan enten være anvisningsordninger eller indsamlingsordninger. Perspektiver Af regeringens ressourceplan fremgår, at EU's målsætning for genanvendelse af batterier er opdelt efter batterityper og skal opnås senest ved udgangen af Disse mål opfylder vi i Danmark. Målet er, at der i 2018 indsamles 55 % af de markedsførte bærbare batterier. I 2011 blev der indsamlet 47 %. Indsatsen vedr. øget indsamling og behandling af batterier skal målrettes for at opnå høj kvalitet i genanvendelsen og for en øget genanvendelse af ressourcerne. Producentansvaret for udtjente batterier og akkumulatorer er gennemført således, at det i overensstemmelse med batteridirektivet er producenterne, der er ansvarlig for etablering af indsamlingsordninger og den videre håndtering af alle udtjente bærbare batterier og akkumulatorer. Hvor står vi? Status Indsamling af farligt affald er som hente- og bringeordning. Hver husstand har en miljøkasse til farligt affald, dog kan flere husstande i andels- og etagebebyggelser deles om en miljøkasse. Miljøkassen stilles på eller ved containeren til dagrenovation, hvor skraldemanden ved afhentning af dagrenovation tager den fyldte miljøkasse med og erstatter den med en ny tom kasse. Farligt affald kan også afleveres på genbrugspladserne og emballagen skal være tæt tillukket.medicinrester kan desuden afleveres på apoteker. Farligt affald må ikke sammenblandes og skal, så vidt det er muligt, afleveres i originalemballagen. Affaldet skal være emballeret således, at videre håndtering kan foretages hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Hvad har vi nået? Kommunen har informeret om ordning for farligt affald via Affaldshæfte, kommunens hjemmeside og information i lokalaviser. Nedenstående figur viser udviklingen i mængden af farligt affald fra husstandsindsamling fra 2008 til Der ses en stigning i mængden. En forklaring på stigningen kan være, at borgernes kendskab til og brug af miljøkassen er øget i perioden. Figuren viser udviklingen i mængden af farligt affald fra husstandsindsamling fra 2008 til 2012 i ton

34 Side 34 af 103 Hvad er planen? Kommunens plan for tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald relateret til de overordnede målsætninger. Der skal være kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer skal ud af affald, før det genanvendes Den eksisterende ordning for farligt affald med indsamling i miljøkasse fortsætter. Rebild Kommune overvejer at iværksætte kampagner for at øge indsamlingen af batterier og for at informere om korrekt håndtering af farligt affald. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, derfor er håndteringen heraf vigtig. Batterier, energisparepærer og lysstofrør indeholder fx tungmetaller (bl.a. bly, kviksølv, cadmium, nikkel), som ledes ud i miljøet, hvis de lægges i dagrenovationen og sendes til forbrænding. Tungmetallerne ender i forbrændingsslaggen, som kan skabe forurening, når slaggen fx bruges til vejopfyldning. Tungmetaller nedbrydes ikke i naturen og kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Betydning for ressourceforbruget. Der skal afsættes ressourcer til: Kampagne for at øge indsamlingen af batterier og information om korrekt håndtering af farligt affald Betydning for udviklingen i affaldsmængderne Udviklingen i mængden af farligt affald fra husholdninger følger de samme vækstrater, som er gældende for dagrenovation. Der kan ikke estimeres en betydning for udviklingen i affaldsmængder på baggrund af en optimering af indsamlingsordningen.

35 Side 35 af 103 Elektronikaffald Elektronikaffald Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter elektronikaffald? Elektronikaffald (WEEE) er f.eks. store og små husholdningsapparater, IT- og teleudstyr, forbrugerudstyr og belysningsudstyr. Den nærmere definition fremgår af regulativet for husholdningsaffald og bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2014 Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen). Regulering Håndteringen af elektronikaffald er reguleret af EU's WEEE-direktiv. Direktivet er gennemført i miljøbeskyttelsesloven og elektronikaffalds-bekendtgørelsen. Affaldshåndteringen er desuden reguleret generelt af reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Der er indført producentansvar for elektronikaffald, hvilket betyder, at producenten har ansvaret for, at indsamlingen og behandlingen af affaldet sker efter reglerne, samt at procducenten helt eller devist skal finansiere indsamlingen. Kommunen skal etablere indsamlingsordninger for elektronikaffalld fra private husholdninger. Kommunen kan afvise at modtage større mængder elektronikaffald fra private husholdninger i kommunale indsamlings-ordninger. Affaldsproducerende virksomheder har adgang til at aflevere elektronikaffald fra private husholdninger, når virksomheden selv er slutbruger jf. bekendtgørelse om affald. Perspektiver Af regeringens ressourcestrategi fremgår, at der er fokus på at kunne genanvende de værdifulde materialer (fx sjældne jordarter) i elektronik-affald. Seneste data fra Danmark viser, at vi opfylder både nuværende og kommende målsætninger i EU-direktivet for indsamling af elektronikaffald: % af de markedsførte mængder - i Danmark blev der i 2011 indsamlet 68 %. EU's målsætning for genanvendelse af batterier er opdelt efter batterityper og skal opnås senest ved udgange af Disse mål opfylder Danmark (EU's mål: 45 % af markedsførte mængder - DK: Indsamlede 47 % af de markedsførte mængder i 2011). På trods af dette viser undersøgelser af indholdet i dagrenovationen, at der ender omkring tons småt elektronikaffald og 160 tons batterier i skraldespanden hos enfamiliehusstande. Hvor står vi? Status Indsamling af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) er både en hente- og bringeordning. Kildesorteret elektronikaffald af mindre dimensioner skal afleveres i klare sække til storskraldsordningen eller på Rebild Kommunes genbrugspladser. Endvidere kan private husstande aflevere EE-affald til forhandlere, der markedsfører sådant udstyr og tilbyder at modtage affaldet. Hvad har vi nået? Af nedenstående figur ses, at mængden af elektronikaffald har været svagt faldende i perioden fra Figuren viser udviklingen i mængden af elektronikaffald (ekskl. batterier) fra genbrugsplads og husstandsindsamling fra 2008 til 2012 i ton

36 Side 36 af 103 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald relateret til de overordnede målsætninger. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer, som er i det Kommunen vil sikre en større indsamling og mere effektiv genanvendelse af de værdifulde metaller og mineraler i elektronikaffaldet. Der skal i den forbindelse indsamles erfaringer fra andre kommuner vedr. husstandsindsamling af småt elektronik før det besluttes, om der skal etableres indsamling heraf. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet En del elektronikprodukter indeholder farlige stoffer f.eks. tungmetaller, som kan spredes til miljøet. Det store potentiale i elektronikaffald og udtjente batterier er, at det indeholder store mængder af materialer, der med fordel kan genanvendes, herunder de såkaldte kritiske ressourcer f.eks. sjældne jordarter. En øget genanvendelse af de værdifulde ressourcer er en fordel miljømæssigt, da det i et livscyklusperspektiv er langt mindre miljøbelastende at genanvende metallerne frem for at udvinde disse ved minedrift, som kan have omfattende negative miljømæssige konsekvenser. Betydning for ressourceforbruget Kommunen skal afsætte ressourcer til: at undersøge erfaringer med husstandsindsamling af småt elektronik evt. at iværksætte ordning for husstandsindsamling af småt elektronik og informere herom Betydning for udviklingen i affaldsmængderne Der kan ikke estimeres en udvikling i affaldsmængderne på baggrund af initiativet.

37 Side 37 af 103 Farligt affald Farligt affald Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter farligt affald? Fx: Olie- og benzinprodukter, kemikalier, batterier, asbest, lysstofrør og lavenergipærer. Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen - og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Kommunen skal etablere ordninger, der sikrer, at farligt affald frembragt i kommunen håndteres miljømæssigt forsvarligt. Ordningerne kan enten være anvisningsordninger eller indsamlingsordninger. Perspektiver Af udkast til regeringens ressourcestrategi/ressourceplan "Danmark uden affald" er der fokus på at udnytte ressourcerne i affaldet og reducere miljøpåvirkningen fra affaldet bedre. Der skal være kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer skal ud af affaldet før det genanvendes. Det er derfor vigtigt at have fokus på farligt affald fra erhverv og sikre, at dette håndteres optimalt. Hvor står vi? Status Indsamling af farligt affald sker som en anvisningsordning. Omfattet af ordningen er virksomheder, offentlige og private institutioner. Virksomheder, der frembringer farligt affald, skal anmelde affaldet til kommunen. Virksomhederne har pligt til at frasortere farligt affald til videre behandling. Virksomheder skal aflevere affaldet til godkendte modtageanlæg. Det er affaldsproducentens ansvar, at affaldet håndteres i overensstemmelse med kommunens anvisninger. De nærmere regler for sortering og yderligere håndtering af affaldet beror på mængderne af det farlige affald og er beskrevet i regulativet for erhvervsaffald. Affaldsproducenten transporterer affaldet til en af genbrugspladserne eller til modtageanlægget. Der foretages selvstændig afregning mellem affaldsproducent og transportør eller modtageanlæg. Virksomheder afregnes pr. kg. farligt affald, de afleverer på genbrugspladserne. Der kan afleveres op til 200 kg pr. år. Hvad har vi nået? Nedenstående figur viser indsamlingen af farligt affald fra erhverv fordelt på behandlingsformer i På grund af usikkerhederne i opgørelserne i Affaldsdatasytemet er data for 2012 ikke sammenlignelige med data for Figuren viser fordelingen på behandlingsformer for farligt affald for 2012:

38 Side 38 af 103 Hvad er planen? Kommunens plan for tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald relateret til de overordnede målsætninger. Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald Kommunen vil gennem det kommunale tilsyn vejlede om, at farligt affald skal håndteres korrekt og adskilt fra virksomhedens øvrige affald. Der skal være kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer skal ud af affaldet før det genanvendes Derudover vil kommunen have fokus på farligt bygge- og anlægsaffaldet, så det sikres, at dette håndteres til særskilt behandling og ikke sammenblandes med øvrigt bygge- og anlægsaffald. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, derfor er håndteringen heraf vigtig. Byggematerialer der f.eks. indeholder PCB er skadelig for miljø og menneskers sundhed. Betydning for ressourceforbruget Der skal afsættes ressourcer til: Tilsynsarbejdet Information om kommunens ordninger for farligt affald Betydning for udviklingen i affaldsmængderne Der forventes en mindre stigning i mængden af farligt affald fra erhverv. Stigningen vil være fra ca ton i 2012 til ca ton i 2018.

39 Side 39 af 103 Genbrugspladser Genbrugspladser Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Kommunen har i følge affaldsbekendtgørelsen pligt til at etablere en indsamlingsordning i form af en bringeordning, der giver husholdningerne i kommunen adgang til mindst én genbrugsplads. Virksomheder skal mod særskilt betaling have adgang til mindst én genbrugsplads i kommunen med affald, der i karakter svarer til det, husholdninger kan aflevere. Desuden kan virksomheder aflevere op til 200 kg farligt affald pr. år på genbrugspladserne, og der betales pr. kg. Fra 2013 har alle virksomheder adgang til kommunens genbrugspladser, uanset hvilken kommune de er hjemhørende i. Der er adgang til genbrugspladserne med køretøjer på op til kg. Perspektiver Det er målet, at 50 % af husholdningsaffaldet skal indsamles til genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse i 2022, en del af dette affald afleveres på genbrugspladserne, f.eks. papir, pap, glas, plast, metal og træ, se også opslag om haveaffald og storskrald. Hvor står vi? Status Der er 3 genbrugspladser i Rebild Kommune, hhv. i Krastrup, Mejlby og Sørup. Genbrugspladserne er åbne for personbiler og varevogne med en totalvægt op til kg ekskl.evt. trailer. På alle pladser er der adgang for både husstande og virksomheder. Husstande betaler over renovationsgebyret, der opkræves via forbrugsafgifterne. Alle virksomheder betaler pr. besøg for at aflevere erhvervsaffald på genbrugspladserne. Affaldet skal sorteres i rene kategorier efter de til enhver tid gældende regler og afleveres i de rette containere. Der kan afleveres følgende affaldskategorier: Beton og tegl, Deponi, Dæk, Elektronikaffald, Farligt affald, Gips, Glas og flasker, Haveaffald, Hvidevarer, Imprægneret træ, Jern og metal, Metaldåser, Pap, Papir, Plastflasker og -dunke, PVC, Ren jord, Småt brændbart, Stort brændbart, Tøj, Rent glas, Ting til genbrug. Hvad har vi nået? Af nedenstående figur ses, at affaldsmængden er faldet. Det er mængden til deponi og forbrænding, der er faldet, mens mængden til oparbejdning er steget. Samlet set er der et fald på ton, svarende til ca. 10 %. Faldet i mægden af affald afleveret på genbrugspladserne kan skyldes lavkonjunkturerne i perioden; mindre forbrug medfører lavere affaldsmængder. Figuren viser udviklingen i affaldsmængden på genbrugspladserne opgjort efter behandlingsform fra i ton

40 Side 40 af 103 Hvad er planen? Kommunens plan for tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for genbrugspladser relateret til de overordnede målsætninger. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer, som er i affaldet Rebild Kommune vil arbejde på at udsortere yderligere rent træ og andet genanvendeligt fra det øvrige affald på genbrugspladserne. Derudover vil kommunen sikre, at genanvendelige fraktioner ikke sammenblandes med affald til deponi og småt brændbart. Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald Udsortering og genanvendelse af rent træ reducerer belastningen af klimaet, idet træ kan genanvendes til spånpladeproduktion, hvilket medfører nedsat CO 2 emission sammenlignet med tilførsel til forbrændingsanlæg. Kommunen vil gennem initiativer for direkte genbrug arbejde for, at borgerne afleverer affaldet til direkte genbrug på genbrugspladserne. Ved at arbejde for korrekt udsortering af affaldet på genbrugspladserne og herunder undgå sammenblanding med farligt affald mv. reduceres miljøbelastningen Der skal være kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer skal ud affaldet før det genanvendes Ved at sikre udsortering af flere fraktioner til genanvendelse hindres sammenblanding med deponi- og forbrændingsegnet affald. Ved at undgå at farligt affald ikke sammenblandes med det øvrige affald, vil en højere kvalitet af materialer til genanvendelse sikres. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved fokus på yderligere sortering af fraktionerne på genbrugspladserne til genanvendelse kan ressourcerne indgå som erstatning for råstoffer. Betydning for ressourceforbruget Der skal afsættes ressourcer til: At vurdere hvorledes optimering af sorteringen til genanvendelse kan ske mest hensigtsmæssigt Information Betydningen for udviklingen i affaldsmængder Udviklingen i mængden af affald til genbrugspladserne følger erfaringsmæssigt udviklingen i det private forbrug. I kortlægning og prognose er storskrald og affald fra genbrugspladser opgjort samlet. Der forventes en lille stigning i mængden af affald fra storskrald og genbrugspladser fra ca ton i 2012 til ca ton i 2018.

41 Side 41 af 103 Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter bygge- og anlægsaffald? F.eks.: Sten, mursten, beton, fliser, tegl, asfalt, gipsaffald, planglas og tagpap, jern/metal, kabler og ledninger. Regulering Kommunen skal etablere en ordning for bygge- og anlægsaffald, som giver mulighed for at sortere i overensstemmelse med kravene til sortering i bekendtgørelsens 65. Kommunen skal sikre, at væsentlige dele af det omfattede bygge- og anlægsaffald bliver forberedt til genbrug, genanvendt eller anvendt til anden endelig materialenyttiggørelse. Hvis kommunen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af bygge- og anlægsaffald til materialenyttiggørelse, skal kommunen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet bliver forberedt til genbrug, genanvendt eller anvendt til anden endelig materialenyttiggørelse. Virksomheder skal have mulighed for, mod betaling, at aflevere sorteret bygge- og anlægsaffald på kommunale genbrugspladser. Perspektiver I EU's affaldsdirektiv er der krav om, at minimum 70 % af det ikke-farlige byggeaffald nyttiggøres i Den danske nyttiggørelse af byggeaffald har i mange år ligget langt over 70 %. Af regeringens ressourcestrategi fremgår, at der skal arbejdes for at øge kvaliteten i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald. Herunder skal der bl.a.: fastsættes grænseværdier for indhold af PCB i byggeaffald, igangsættes initiativer: til øget genbrug og genanvendelse af beton, for at øge genbrug af gamle mursten, for udsortering af tagpap, etc. Det fremgår, at initiativer vedrørende en bedre kvalitet i materialenyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald vil medvirke til at begrænse uacceptabel spredning af problematiske stoffer i miljøet med bygge- og anlægsaffald samtidigt med, at der så vidt muligt fastholdes en høj grad af materialenyttiggørelse. For at øge ressourcebesparelsen ved renoveringer og nybyggeri er der behov for at understøtte, at nyttiggørelsen af bygge- og anlægsaffald i højere grad sker ved forberedelse til genbrug og ved genanvendelse. Hvor står vi? Status Bygge- og anlægsaffald er omfattet af en bringeordning. Bygge- og anlægsaffald skal kildesorteres jf. kommunens regulativ. Affaldet må ikke indeholde stoffer, som kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand, f.eks. imprægneret træ, tjære, sod, rester af maling og lak. Kildesorteret bygge- og anlægsaffald skal afleveres til genbrugspladserne. Virksomheder har adgang til kommunens genbrugspladser mod betaling. Hvad har vi nået? Af nedenstående figur ses et fald i mængden af bygge- og anlægsaffald afleveret på genbrugspladserne. Faldet er på ca. 690 ton, svarende til knap 10 %. Faldet kan skyldes de økonomiske lavkonjunkturer, idet lavere forbrug medfører lavere affaldsmængde. Figuren viser udviklingen i kategorien "andet bygge- og anlægsaffald" afleveret på genbrugspladserne i 2008 og 2012

42 Side 42 af 103 Hvad er planen? Hvad er planen? Kommunens plan for tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for bygge- og anlægsaffald relateret til de overordnede målsætninger. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer, som er i det Kommunen vil arbejde for, at den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet opretholdes. I den forbindelse vil kommunen arbejde for, at bygge- og anlægsaffald bliver forberedt til genbrug eller genanvendt samt sikre, at resten energiudnyttes i videst muligt omfang. I den forbindelse vil kommunen forsætte arbejdet med minimering af mængden til deponi. Der skal være kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer skal ud af affaldet, før det genanvendes Kommunen vil med initiativet om at øge kvaliteten i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet sikre korrekt håndtering af farlige stoffer i affaldet, herunder PCB, bly, asbest mv. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved at arbejde for øget nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald samt arbejde for forberedelse med henblik på genbrug medvirker Rebild Kommune til, at der spares på jomfruelige ressourcer og energien ved udvinding heraf. Samtidig er det væsentligt, at en sortering af bygge- og anlægsaffald sikrer, at sundhedsskadelige stoffer som PCB mv. håndteres særskilt til særlig behandling. Betydning for genanvendelsen Indsatsen for at bedre kvaliteten af bygge- og anlægsaffald til materialenyttiggørelse, herunder sikre, at der ikke sker uacceptabel spredning af farlige stoffer eller materialer i miljøet kan betyde, at en stigende del af bygge- og anlægsaffaldet skal frasorteres som uegnet til materialenyttiggørelse, da det er forurenet, og at andelen af bygge- og anlægsaffald til forbrænding og deponering vil stige tilsvarende. Det er p.t. ukendt, hvor stor en del af bygge- og anlægaffaldet, der må udskilles til særlig behandling og dermed ikke vil blive genanvendt. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til: udarbejdelse af handlingsplaner og procedurer Betyndning for udviklingen i mængden af bygge- og anlægsaffald Mængden af bygge- og anlægsaffald forventes at stige fra ca ton i 2012 til knap ton i 2018.

43 Side 43 af Indledning Dette er bilag 2 til Rebild Kommunes affaldsplan, som indeholder: Opgørelser over affaldsmængder som produceres i kommunen - affaldskortlægning Oversigt over og beskrivelser af kommunens affaldsordninger Oversigt over og beskrivelser af deponerings- og forbrændingsanlæg, som kommunen anvender eller anviser til, og oplysninger om tilførte mængder af affald og kapacitet til rådighed Oplysninger om sorterings- og behandlingsanlæg m.v., som kommunen anvender eller anviser til Oplysninger om kommunens omkostninger ved håndtering af affald fordelt på husholdninger og virksomheder Affaldskortlægningen er udarbejdet på baggrund af Rebild Kommunes egne driftmæssige registreringer samt indberetninger til det nationale affaldsdatasystem og Rebild Kommune fra modtageanlæg og affaldstransportører og lignende. Der er anvendt de nyeste kendte mængdeopgørelser fra de enkelte systemer. Data vedr. husholdningsaffald stammer fra kommunens egne registreringer, og data vedr. erhverv stammer fra det nationale affaldsdatasystem. Der er anvendt de nyeste kendte data. Både data fra affaldsdatasystemet og Rebild Kommunes egne driftmæssige registreringer er fra I dette bilag findes der endvidere detaljerede beskrivelser af prognoser for de fremtidige affaldsmængder og udgifterne forbundet med håndteringen af disse. Bilaget er udgangspunktet for beskrivelserne af status og affaldsprognose i bilag 1. Det skal bemærkes, at tallene i alle tabeller er afrundede og angivet uden decimaler. Et nul kan derfor enten betyde, at der ingen mængde er registreret, eller at mængden er mindre end 0,5. Dette gælder ligeledes ved angivelse af procent.

44 Side 44 af Indledning I dette afsnit beskrives, hvilke mål, der blev sat for affaldshåndteringen i Rebild Kommunes seneste affaldsplan Kommunen opstillede i Affaldsplan en række målsætninger med udgangspunkt i den gældende affaldsbekendtgørelse, Regeringens Affaldsstrategi , samt de seneste udmeldinger fra Miljøstyrelsen (Regeringens Affaldsstrategi i form af 1. og 2. delstrategi). Følgende overordnede mål var gældende for affaldshåndteringen i affaldsplanens periode: Affaldsforebyggelse Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Øget kvalitet i affaldsbehandling De overordnende mål blev udmøntet i en række handleplaner, som fremgår af afsnit 2.3. I det følgende afsnit vises, hvorledes den faktiske udvikling i affaldsmængderne i den foregående planperiode ser ud.

45 Side 45 af Udviklingen i affaldsmængder 2008 til 2012 Tabel 2 viser den faktiske udvikling i affaldsmængden fra 2008 til Den samlede affaldsmængde steg i perioden med knap ton, fra at udgøre knapt ton i 2008 til at udgøre godt ton i Tabel 2 Affaldsmængde fordelt på behandlingsform/aktivitet. Faktisk udvikling. Rebild Kommune. Behandlingsform/aktivitet 2008 Ton Stigningen i den samlede affaldsmængde er slået igennem på mængden til deponi og affald til særlig behandling på grund af en stor mængde uforurenet jord til deponering og slam til særlig behandling fra erhverv. Da disse tal stammer fra affaldsdatasystemet skal mængderne tages med et vist forbehold. Tabel 3 viser den procentvise fordeling af affaldsmængderne på behandlingsformer/aktivitet. Stigningen i den samlede affaldsmængde betyder, at andelen til deponi og særlig behandling stiger til hhv. 24% og 6% i 2012 mod hhv. 11% og 1 % i Tabel 3 Affaldsmængdens fordeling efter behandlingsform. Faktisk udvikling. Rebild Kommune. Det ses af tabellen, at andelen til genanvendelse og forbrænding er faldet med hhv. 9% og 8%. Tabel 4 viser affaldsmængderne fordelt på husholdninger og erhverv. Det ses, at det er mængden af erhvervsaffald, der er steget markant, mens mængden af affald fra husholdninger er faldet med ca. 9% siden Tabel 4 Affaldsmængde fordelt på husholdninger og erhverv. Udvikling Rebild Kommune Genanvendeligt affald Affald til forbrænding Affald til deponering Affald til særlig behandling I alt Behandling/aktivitet 2008 % Ton 2012 % Genanvendelse Forbrænding Deponi Specialbehandling 1 6 I alt Genanvendelse, husholdningsaffald Behandling/aktivitet 2008 Ton Ton Husholdninger Erhverv I alt Tabel 5 viser udviklingen i mængden af affald fra husholdninger. Bortset fra dagrenovation og storskrald ses der stigninger for alle affaldstyper. Størst er stigningen i mængden af farligt affald, emballageaffald og haveaffaldet også er steget med hhv. 36% og 22% siden Det samlede fald i mængden af husholdningsaffald har været godt 9% mod et forventet fald på knap 2%. Tabel 5 Husholdningsaffald fordelt på affaldstyper. Faktisk udvikling overfor plan. Rebild

46 Side 46 af 103 Kommune Ton 2012 Ton Affaldsplan mål 2012 Ton Dagrenovation Emballageaffald Haveaffald Storskrald Farligt affald I alt Tabel 6 viser mængden af emballageaffald fra husholdninger fordelt på fraktioner. Det fremgår af nedenstående tabel, at mængden af emballageaffald fra husholdninger er steget med knap 36 %, hvilket primært skyldes en stigning i mængden af træemballage på ca. 370 ton. Mængden af indsamlet træemballage i 2012 er næsten en fordobling i forhold til den indsamlede mængde i Dette skyldes primært et øget fokus på kildesortering, hvilket har medført en større andel affald klassificeret som genanvendeligt. Mængden af glasemballage er faldet (knap 19 %), mens mængden af pap, metal og plast er steget. Tabel 6 Indsamling af prioriterede fraktioner. Rebild Kommune. Fraktion 2008 Ton 2012 Ton Affaldsplan mål 2012 Ton Emballage pap Emballage glas Emballage metal Emballage træ Emballage plast I alt Tabel 7 viser udviklingen fra 2008 til 2012 i indsamlingen af affald fordelt på ordninger. Mængden indsamlet af kommunen er faldet med 9% fra godt ton til ca ton. Størst er faldet i mængden, der indsamles via kommunens storskraldsordning. Mængden indsamlet via glascontainere er dog steget med 75 %. Mængden af affald indsamlet via private aftaler er steget fra godt ton til knap ton. Tabel 7 Affaldsmængde fordelt på indsamlingsordninger. Rebild Kommune. Ordning 2008 Ton 2012 Ton Husstandsindsamling Genbrugsplads Storskraldsordning Glascontainere Kommunalt indsamlet i alt Indsamling i privat regi I alt

47 Side 47 af 103 Tabel 8 viser den faktiske udvikling i mængden af farligt affald fra husholdninger og erhverv fra 2008 til Tabel 8 Udviklingen i mængden af farligt affald. Rebild Kommune Ton 2012 Ton Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt I 2008 blev størstedelen af det farlige affald i Rebild Kommune registreret som deponeret. Genanvendelsen af det farlige affald er faldet fra 32% i 2008 til 12% i Faldet skyldes den store stigning af affald til deponering.

48 Side 48 af Handleplaner og initiativer I affaldspan blev der opstillet en række handleplaner og initiativer i forlængelse af planens overordnede mål. I det følgende er handleplanerne og initiativerne oplistet og det fremgår om handleplanerne/initiativerne er realiseret. Handleplaner, Husholdninger Husholdninger Kompostering Arbejde for øget hjemmekompostering af haveaffald, således at central behandling af haveaffald reduceres Mål opfyldt? opfyldt og fortsætter Fortsat salg af kompostbeholdere Sortering Beskrivelse af behov og økonomi for implementering af en indsamling for haveaffald opfyldt og fortsætter ikke opfyldt Undersøgelse af hvilke fraktioner storskraldsordningen fremover skal håndtere Undersøgelse af om genbrugspladserne kan indgå som opsamlingspladser for storskraldsordningen ikke opfyldt ikke opfyldt Undersøge behov og økonomi for udbygning af igloordningen til aflevering af dåser Fokus på miljøbelastende stoffer Undersøgelse af mulighederne for optimering af miljøkasseordningen Indsamling af batterier i fryseposer på låget af affaldsbeholdere Kunderne i fokus Styrke samarbejdet med entreprenøren som indsamler dagrenovation ved løbende driftsmøder ikke opfyldt ikke opfyldt ikke opfyldt opfyldt og fortsætter Regulering Udarbejdelse af regulativ for husholdningsaffald Handleplaner, Erhverv Erhverv Miljø- og klimaledelse Fælles kampagner med virksomhedsafdelingen om affaldsminimering i forbindelse med tilsynsarbejdet opfyldt Mål opfyldt? opfyldt Øget fokus på affaldshåndtering ved landbrug opfyldt Regulering Udarbejdelse af regulativ for erhvervsaffald Handleplaner, Tværgående Tværgående Undervisning Skabe rammer på genbrugspladserne for at skoleklasser kan "arbejde med affaldssortering opfyldt Mål opfyldt? Skraldeskolen på Re novest Henkastet affald Udarbejdelse af strategi for henkastet affald i samarbejde med Vejafdelingen ikke opfyldt

49 Side 49 af 103 Forbedret renholdelse ved igloerne Sortering Harmonisering af affaldssorteringen på genbrugspladserne Fokus på minimering af affald til forbrænding på genbrugspladserne Fokus på minimering af deponiaffald på genbrugspladserne opfyldt og fortsætter opfyldt og fortsætter i gang i gang Fokus på klimapåvirkning fra affaldshåndteringen Afdækning af optimeringsmulighederne af storskraldsordningen ruteindsamling / rute i by / ringe på landet / ringeordning i gang Opstilling af klimakrav til køretøj i forbindelse med udbud af indsamlingsog transportopgaver opfyldt Arbejde for øget hjemmekompostering af haveaffald, således at transporterne opfyldt og fortsætter til genbrugspladserne minimeres Kunderne i fokus Alle genbrugspladserne i kommunen skal have samme høje standard Undersøge mulighederne for tilpasning af åbningstiderne til erhvervs anvendelse af genbrugspladserne opfyldt opfyldt Forbedret adgangsforhold til containerne på genbrugspladserne Selvbetjeningsløsning på hjemmeside Fastlæggelse af gebyrer for erhvervsvirksomhedernes adgang til genbrugspladserne efter principperne for 2011 opfyldt opfyldt opfyldt Fokus på information, dialog og kampagner Udgivelse af årligt affaldshæfte Brugerundersøgelser på genbrugspladserne for fastlæggelse af gebyrer Information til erhverv om sortering på genbrugspladserne opfyldt opfyldt opfyldt

50 Side 50 af Indledning Denne del af kortlægningen giver en status over de eksisterende affaldsordninger i kommunen for husholdningsaffald (jf. regulativ for husholdningsaffald gældende fra 14. december 2012) og erhvervsaffald (jf. regulativ for erhvervsaffald gældende fra 13. november 2013). Den øvrige kortlægning er baseret på 2012 oplysninger. Når der er denne forskel, skyldes det, at de seneste affaldsdata, der er adgang til er fra Der sondres mellem type af ordning, dvs. indsamlings- eller anvisningsordning. En indsamlingsordning kan være udformet som enten en hente- eller bringeordning. Det beskrives, hvordan ordningerne er organiseret, hvornår de er iværksat, og hvilket regulativ, der dækker ordningen. Ordninger og regulativer er løbende blevet optimeret og opdateret i perioden. Affald, der frembringes i Rebild Kommune, er omfattet af følgende ordninger: Husholdninger: Indsamling af dagrenovation (gråt affald) Frivillig hjemmekompostering af grønt (vegetabilsk) affald Indsamling af papir indsamling af pap Indsamling af glas og flasker Indsamling af genanvendeligt metalemballageaffald Indsamling af genanvendeligt plastemballageaffald Indsamling af storskrald Indsamling af haveaffald Indsamling af PVC-affald Indsamling af imprægneret træ Indsamling af elektronikaffald Indsamling af farligt affald Anvisningsordninger for diverse fraktioner Erhverv: Ordning for dagrenovationslignende affald Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald Ordning for klinisk risikoaffald Ordning for ikke -genanvendeligt PVC-affald Ordning for forbrændingsegnet affald Ordning for deponeringsegnet affald Ordning for ikke-kildesorteret bygge- og anlægsaffald m.v. som er egnet til materialenyttiggørelse Ordning for affald fra tømning af olie- og benzinudskilleranlæg Ordning for affald fra tømning af fedtudskilleranlæg Ordning for indsamling af papiraffald Ordning for storskrald Tværgående: Indsamling via genbrugspladser I det følgende gennemgås ordningerne enkeltvis.

51 Side 51 af Husholdninger Indsamlings- og anvisningsordninger for husholdninger er reguleret gennem Regulativ for husholdningsaffald i Rebild Kommune af den 12. december Bestemmelser har været gældende fra 14. december Hvor andet ikke er anført, gælder, at indsamling og transport varetages af privat vognmand efter aftale med Rebild Kommune.

52 Side 52 af Indsamling af dagrenovation (gråt affald) Ordningen for dagrenovation er en henteordning, der omfatter dagrenovationens restaffald. Hermed forstås affald fra den daglige husholdning, der ikke kan genbruges, herunder affald, der er påvirket af fødevarer. Ordningen gælder både for dagrenovation fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra erhverv. Alle grundejere og brugere i kommunen har pligt til at benytte ordningen. Grundejere skal benytte og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, og grundejere skal placere materiellet således, at affaldet nemt kan afhentes. Borgeren skal sørge for, at der er tilstrækkelig beholderkapacitet til, at affaldsbeholdere ikke overfyldes mellem to tømninger. Husstandene kan vælge mellem 70, 140, 240, 400, 660 og 770 l containere til dagrenovation. Dagrenovationen afhentes en gang om ugen i byerne og hver 14. dag på landet. Fritidshuse (sommerhuse) får tømt dagrenovationen i sommerhalvåret og efter skoleferier. Mærkater til ekstra sække til overskydende dagrenovation kan købes hos Borgerservice, på bibliotekerne og i bogbusserne. Sækkene med mærkat stilles ved siden af containerne og tages med ved førstkommende afhentning af dagrenovation.

53 Side 53 af Frivillig hjemmekompostering hos private husstande Ifølge Regulativ for husholdningsaffald kan alle grundejere/brugere frasortere grønt komposteringsegnet affald til hjemmekompostering. Der er mulighed for, at grundejere kan kompostere affald på egen grund. Der stilles ikke krav til et specifikt mærke eller fabrikat på kompostbeholder. Grundejeren kan selv fremstille en komposteringsbeholder eller købe en med rabat gennem Rebild Kommune. Kommunen kan give boligselskaber eller andre større byggerier tilladelse til centrale komposteringspladser. Hjemmekompostering må ikke give anledning til gener for naboejendomme eller tiltrække skadedyr. Grundejere må kun kompostere grønt (vegetabilsk) affald. Affald af tilberedt mad må ikke hjemmekomposteres. Haveaffald kan komposteres sammen med grønt (vegetabilsk) affald.

54 Side 54 af Indsamling af papir Indsamling af papir fra husholdninger sker både som hente- og bringeordning. Papir er rene, tørre aviser, distriktsblade, brochurer og reklamer, skrive- og printerpapir, kuverter, telefonbøger, magasiner og tidsskrifter. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere papiret, og være tilmeldt ordningen. Indsamling af papir sker i grønne containere, som tømmes ca. hver 6. uge. Grundejere skal benytte og vedligeholde opsamlingsmateriel til papir, og grundejere skal placere materiellet således, at affaldet nemt kan afhentes. Beholdere må ikke fyldes mere end, at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. Husstande, som altid har mere papir end én enkelt containeren kan indeholde, kan uden merpris få en ekstra container. Papir kan derudover afleveres på Rebild Kommunes genbrugspladser.

55 Side 55 af Indsamling af pap Indsamling af pap fra husholdninger sker både som hente- eller bringeordning. Pap er rent og tørt papemballage, bølgepap, karton o.l. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere pap. Pap skal bundtes med snor og stilles ud til storskrald eller afleveres på Rebild Kommunes genbrugspladser.

56 Side 56 af Indsamling af glas og flasker Indsamling af glas og flasker fra husholdninger er en hente- og bringeordning. Glas er alle former for tømt og skyllet glasemballage, glasflasker og skår, herunder vin- og spiritusflasker, konservesglas og flasker. Vinduesglas, keramik og porcelæn kan ikke afleveres til ordningen, men derimod på Rebild Kommunes genbrugspladser. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere glas og flasker. Glas og flasker kan afleveres i de opstillede flaskeigloer, til storskrald i klare sække samt på Rebild Kommunes genbrugspladser. Flasker med pant skal afleveres i butikkerne.

57 Side 57 af Indsamling af genanvendeligt metalemballageaffald Indsamling af metalemballage fra husholdninger sker som en bringe- og henteordning. Metalemballage omfatter f.eks. tomme øl- og sodavandsdåser, tomme og rengjorte konservesdåser. Emballagen kan afleveres til storskrald i klare sække eller afleveres på Rebild Kommunes genbrugspladser.

58 Side 58 af Indsamling af genanvendeligt plastemballageaffald Indsamling af plastemballage fra husholdninger sker som en bringe- og henteordning. Plastemballage i form af tomme, rengjorte plastflasker og -dunke fra f.eks. drikkevarer, eddike, rengøringsmidler, vaske- og skyllemidler, opvaskemidler o.lign. Emballagen kan afleveres til storskrald i klare sække eller afleveres på Rebild Kommunes genbrugspladser.

59 Side 59 af Indsamling af storskrald Indsamlingen af storskrald fra husholdninger sker som hente- og bringeordning. Følgende fraktioner/affaldstyper er omfattet af storskraldsordningen: Kasserede møbler og andre indboeffekter Køle/frysemøbler Jern og metal Småt brændbart Plast Pap Elektronikaffald Flasker og emballageglas Haveaffald Keramik og byggeaffald er ikke omfattet af storskraldsordningen. Husstande, som benytter storskraldsordningen har pligt til at sortere storskrald i ovennævnte typer. Storskraldsordningen modtager kun sorteret affald. De forskellige affaldstyper skal stilles frem adskilt og hver type for sig og være forsvarligt emballeret. Der skal anvendes klare plastsække. Haveaffald må dog kun emballeres i papirsække eller bundtes med snor. Pap skal være bundtet med snor. Affaldet skal være emballeret, således, at det kan læsses på lastbilen af en mand. Hver husstand må max. aflevere 15 enheder (ting, bundt, sæk) á 15 kg pr afhentning. Hver enhed må højst måle 0,5 x 1 x 1 m. Store enheder som hårde hvidevarer, TV og møbler, der ikke kan neddeles, må dog veje mere end 15 kg, men højst måle 2 x 1 x 1 m. Der indsamles storskrald hos samtlige husstande 5 gange om året. Afhentningsdagene fremgår af kommunens hjemmeside. Storskrald skal i byområderne placeres ved den enkelte ejendom på et fra renovationsbilen synligt og let tilgængeligt sted ud til fortov/vejskel. I landområder skal storskrald placeres ved nærmeste farbare vej for renovationsbilen. Rebild kommunes krav til adgangsforhold for renovationsbiler og skraldemænd gælder også, hvad angår storskrald. Reglerne kan læses på Rebild Kommunes hjemmeside. Storskrald kan afleveres i de samme sorterede fraktioner på Rebild Kommunes genbrugspladser.

60 Side 60 af Indsamling af haveaffald Indsamlingen af haveaffald sker som en hente- og bringeordning. Ved haveaffald forstås haveaffald som naturligt forekommer i haven, herunder grene, blade, græs, hækafklip m.v. Haveaffald kan med fordel komposteres på grundejerens egen grund, og der kan købes kompostbeholder med rabat fra Rebild Kommune. Haveaffaldet kan også afleveres til storskrald bundtet med snor eller i papirsække. Der er også mulighed for at aflevere haveaffaldet på Rebild Kommunes genbrugspladser.

61 Side 61 af Indsamling af PVC-affald Indsamling af PVC-affald sker som en bringeordning til genbrugspladserne i Rebild Kommune. Ved genanvendeligt PVC-affald forstås f.eks.: Rør Tagrender Nedløbsrør Vinduesrammer, herunder ovenlysvinduer Døre Kabelbakker Ved ikke-genanvendeligt PVC-affald forstås f.eks.: Vinyl Persienner Måtter Presenninger Haveslanger Gummistøvler Membranfolier Tætningslister mv. PVC-affald skal kildesorteres i genanvendeligt PVC-affald og ikke-genanvendeligt PVC-affald, der skal deponeres. PVC-affald skal afleveres kildesorteret på genbrugspladser i Rebild Kommune.

62 Side 62 af indsamling af imprægneret træ Indsamling af imprægneret træ sker som en bringeordning til genbrugspladser i Rebild Kommune. Imprægneret træ er træ, som er trykimprægneret med kobber, krom, arsen og/eller tin.

63 Side 63 af Indsamling af elektriske og elektroniske produkter (EE-affald) Indsamling af elektriske og elektroniske produkter (elektronikaffald) er både en hente- og bringeordning. Elektronikaffald skal udsorteres med henblik på genanvendelse og afleveres til den kommunale ordning og sorteres i: 1. Store husholdningsapparater 2. Kølemøbler 3. Små husholdningsapparater 4. Skærme og minitorer 5. Lyskilder Kildesorteret elektronikaffald af mindre dimensioner skal afleveres i klare sække til storskraldsordningen eller på Rebild Kommunes genbrugspladser. Endvidere kan private husstande aflevere EE-affald til forhandlere, der markedsfører sådant udstyr og tilbyder at modtage affaldet.

64 Side 64 af Indsamling af farligt affald Indsamling af farligt affald sker som hente- og bringeordning. Farligt affald omfatter f.eks. rester af kemikalier fra husholdninger, batterier, lysstofrør, olieaffald og malingrester. Ordningen omfatter ikke affald fra olie- og benzinudskiller og/eller afhentning af farligt affald, der opstår som følge af større uheld og som skal bortskaffes øjeblikkeligt. Hver husstand skal have en miljøkasse til farligt affald, dog kan flere husstande i andels- og etagebebyggelser deles om en miljøkasse. Miljøkassen stilles på eller ved containeren til dagrenovation. Det lille label på kassen skal udfyldes med navn, adresse og telefonnummer. Skraldemanden medtager den fyldte miljøkasse ved næste afhentning af dagrenovation og erstatter den med en ny tom kasse. Miljøkasserne må max. veje 15 kg. De forskellige affaldstyper må ikke sammenblandes og skal, så vidt det er muligt, afleveres i originalemballagen. Affaldet skal være emballeret således, at videre håndtering kan foretages hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Kommunen kan fastsætte nærmere krav til emballering. Nærmere bestemmelser til emballering og transport af farligt affald fremgår af regulativet for husholdningsaffald. Farligt affald kan også afleveres på genbrugspladserne og emballagen skal være tæt tillukket. Medicinrester kan også afleveres på apoteker, og batterier kan desuden afleveres i flere detailbutikker.

65 Side 65 af Indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer Indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer sker som en hente- og bringeordning. Bærbare batterier og akkumulatorer skal afleveres til genbrugspladser i Rebild Kommune eller til miljøkasseordningen, som er beskrevet under punkt 4.13 om farligt affald. Bærbare batterier og akkumulatorer er efter batteribekendtgørelsen defineret som: Ethvert batteri, knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt og ikke er et industribatteri eller en industriakkumulatoer eller et bilbatteri eller en bilakkumulator. Bærbare batterier og akkumulatorer skal ved aflevering til genbrugspladserne eller indsamlingsordning være sorteret og emballeret således, at videre håndtering kan foretages hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.

66 Side 66 af Ordning for bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald er en bringeordning. Bygge- og anlægsaffald skal kildesorteres i minimum følgende fraktioner med henblik på genanvendelse: Natursten, f.eks. granit og flint Uglaseret tegl, f.eks. mur- og tagsten Beton Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton Jern og metal Gips Stenuld Jord Asfalt Blandinger af beton og asfalt Rent træ Affaldet må ikke indeholde forurenende stoffer, som kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand, f.eks. imprægneret træ, tjære, sod, rester af maling og lak. Kildesorteret bygge- og anlægsaffald kan afleveres til genbrugspladserne.

67 Side 67 af Ordning for store mængder affald Ordning for store mængder affald er en bringeordning. Store mængder affald er affald, der forekommer ved ombygninger, oprydninger, dødsboer m.v. og som ikke umiddelbart (på grund af den store mængde) kan afleveres på Rebild Kommunes genbrugspladser eller til storskraldsordningen. Store mængder affald skal bortskaffes af grundejeren eller borgeren enten via privat transportør eller direkte til affaldsbehandlingsanlæg efter nærmere konkret anvisning fra kommunen. Affaldsbehandlingsanlægget skal være miljøgodkendt til at modtage det pågældende affald. Ordningen gælder ikke for store mængder tøj, møbler o.l., som kan genbruges direkte. Affaldet skal sorteres og bortskaffes i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler for sortering og kommunens anvisning. Borgeren eller grundejeren betaler modtageanlægget for modtagelse af affaldet.

68 Side 68 af Ordning for genbrugspladser Borgere og virksomheder har adgang til følgende tre genbrugspladser i Rebild Kommune: Genbrugspladsen i Mejlby, Ladelundsvej 2, 9610 Nørager Genbrugspladsen i Sørup, Hjedsbækvej 107, 9530 Støvring Genbrugspladsen i Krastrup, Mølholmvej 20b, 9520 Skørping På Genbrugspladserne kan der afleveres alle former for sorteret affald. Undtaget er dog dagrenovationslignende affald og klinsk risikoaffald. Der er adgang for både husstande og virksomheder. Private betaler et årligt gebyr for ordningen, der opkræves sammen med de øvrige forbrugsafgifter. Virksomheder kan benytte alle Rebild Kommunes genbrugspladser under forudsætning af, at virksomheden betaler det generelle administrationsgebyr. Derudover betales der pr. besøg på genbrugspladsen. Hver husstand kan maksimalt aflevere kg affald pr. år og højst 50 kg farligt affald pr. år. Erhverv må aflevere 200 kg farligt affald om året ellers ingen begrænsning på mængde. På genbrugspladserne kan afleveres alle nedenfor nævnte affaldsfraktioner og affaldstyper. Affaldet skal sorteres i rene kategoriger efter de til enhver tid gældende regler og afleveres i de dertil indrettede containere. Der kan afleveres følgende affaldskategorier i de respektive containere: Beton og tegl Deponi Dæk Elektronikaffald Farligt affald Gips Glas og flasker Haveaffald HvidevarerImprægneret træ Jern og metal Metaldåser Pap Papir Plastflasker og -dunke PVC Ren jord Småt brændbart Stort brændbart Tøj Vinduesglas Ting til genbrug Da Rebild Kommune til stadighed vil sikre den mest økonomiske affaldsbortskaffelse, vil der løbende blive taget stilling til nye sorteringer på genbrugspladserne. Klunsning og fjernelse af affald fra genbrugspladserne er ikke tilladt.

69 Side 69 af Erhverv Rebild Kommunes ordninger for erhvervsaffald er samlet beskrevet i "Rebild Kommune - Regulativ for Erhvervsaffald" vedtaget Regulativet omfatter både affald fra erhverv og fra bygge- og anlægsbranchen. De beskrevne ordninger i regulativet omfatter ikke kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, som er reguleret i affaldsbekendtgørelsen. I det følgende beskrives kommunens ordninger for erhvervsaffald. De fleste af ordningerne er anvisningsordninger, hvor affaldsproducenten har ansvaret for at håndtere affaldet i overensstemmelse med de gældende regler. Håndtering af erhvervsaffald i Rebild Kommune sker som hovedregel via privatsretslige aftaler mellem virksomhederne og en transportør. Rebild Kommune anviser ved henvendelser konkrete behandlingsanlæg til ikke genanvedelige affaldsfraktioner. Kommunen må ikke etablere ordninger for eller tilbyde indsamling af kildesorteret genanvendeligt affald fra erhverv. Kommunale institutioner og virksomheder kan dog anvende kommunale indsamlingsordninger for kildesorteret genanvendeligt affald. Virksomheder kan aflevere det genanvendelige affald på en af kommunens genbrugspladser. Der betales pr. besøg. Erhverv kan tilmelde sig den kommunale indsamling af dagrenovation og dagrenovationslignende affald.

70 Side 70 af Ordning for dagrenovationslignende affald Dagrenovationslignende affald er affald, som hovedsageligt består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre emner af kasserede materialer, der typisk frembringes af private husholdninger, herunder madaffald og restaffald i form af f.eks. snavset papir, pap og plast m.v. som ikke er omfattet af andre ordninger. Virksomheder skal håndtere dagrenovationslignende affald via Rebild Kommunes indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald eller via anvisningsordning for dagrenovationslignende affald for erhverv (erhvervsordningnen). Ved valg af erhvervsordning skal virksomheden indgå affale med en transportør eller affaldsindsamler, der er registreret i Miljøstyrelsens Affaldsregister. Ejere af ubebyggede grunde og ubenyttede ejendomme til erhverv kan søge om fritagelse af ordningen, hvis der ikke fremkommer dagrenovationslignende affald. Erhvervsordningen og Rebild Kommunes indsamlingsordning er omfattet af reglerne beskrevet i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 10.

71 Side 71 af Ordning for farligt affald - ikke genanvendeligt Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald er en anvisningsordning. En virksomhed skal benytte et firma, som er registreret i Miljøstyrelsens Affaldsregister og heri godkendt til at håndtere farligt affald. Eksempler på farligt affald: Nogle former for olieaffald Organiske forbindelser, f.eks. opløsningsmidler Plante- og skadedyrsbekæmpelsesmidler Tungmetalholdigt affald, f.eks. sandblæsningssand Bærbare batterier og akkumulatorer, i f.eks. bærbare computere og batteridrevet værktøj Lysstofrør og elsparepærer Medicinrester Asbest, alle typer; f.eks. asbeststøv fra nedrivningsprojekter PCB-holdigt affald; f.eks. fugemasse, lim, maling o.l. Virksomheder skal anmelde deres ikke-genanvendelige farlige affald til Rebild Kommune (gælder ikke for eksplosivt affald). Det ikke-genanvendelige farlige affald skal bortskaffes til miljøgodkendte modtageanlæg. Oplysninger om, hvilke anlæg der kan benyttes, kan fås ved henvendelse til Rebild Kommune eller I/S MOKANA. Efter ansøgning herom, kan Kommunalbestyrelsen meddele en virksomhed fritagelse for benyttelsespligten, hvis virksomheden godtgør, at det farlige affald kan håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning. Emballering og opbevaring af ikke-genanvendeligt farligt affald skal følge de rammer, der er beskrevet i "Regulativ for Erhvervsaffald" Virksomheder kan aflevere farligt affald på genbrugspladserne. Der er en mængdebegrænsning på maks. 200 kg pr. virksomhed pr. år. Ordningen er beskrevet i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 12.

72 Side 72 af Ordning for klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald er en indsamlingsordning, der administreres og varetages af den fælleskommunale modtagestation for farligt affald, I/S MOKANA. I/S MOKANA har ansvaret for at bortskaffe klinisk risikoaffald til miljøgodkendt behandlingsanlæg. Klinisk risikoaffald er farligt affald, der ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering. Klinisk risikoaffald skal anmeldes til kommunalbestyrelsen. Efter ansøgning herom, kan Kommunalbestyrelsen meddele en virksomhed fritagelse for benyttelsespligten, hvis virksomheden godtgør, at det kliniske risikoaffald kan håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning. Ordningen er beskrevet i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 13.

73 Side 73 af Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald Ikke-genanvendeligt PVC-affald er en anvisningsordning. Affaldet skal afleveres som deponeringsegnet affald på: Genbrugspladserne Reno-Nords deponi i Rærup eller RenoVests deponi i Oudrup, såfremt affaldstypen er optaget på positivlisten for det enkelte deponi. Ikke-genanvendeligt PVC-affald er bl.a. følgende: Vinylgulve og bløde plastpaneler Vinylvægbeklædninger Presenninger Plastslanger Persienner af plast Gummimåtter Ventilationsslanger og armerede slanger Regntøj og arbejdsstøvler af PVC Andet ikke genanvendeligt PVC Ordningen er beskrevet i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 14.

74 Side 74 af Ordning for forbrændingsegnet affald Ordning for forbrændingsegnet affald er en anvisningsordning. En erhvervsvirksomhed kan vælge at bortskaffe mindre forbrændingsegnet affald sammen med dagrenenovationslignende affald via den kommunale ordning for dagrenovation eller via privat affaldstransportør eller affaldsindsamler. Forbrændingsegnet affald er f.eks.: Udefinerbart plast og kompositmaterialer mellem plast og andre materialer Brændbart inventar som møbler, tæpper, linoleum og madrasser Træaffald, som ikke kan genanvendes Træbeton og cementspånplader Forbrændingsegnet affald kan afleveres til: Genbrugspladserne Reno-Nords forbrændingsalæg i Aalborg Øst, Fællesforbrændingens forbrændingsanlæg i Hobro Aars varmeværk i Aars i henhold til de modtagebetingelser, der er på de enkelte forbrændingsanlæg til størrelse på affaldsfraktioner, vægt m.v. Ordningen er beskrevet i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 15.

75 Side 75 af Ordning for deponeringsegnet affald Ordning for deponeringsegnet affald er en anvisningsordning. Deponeringsegnet affald er f.eks.: Ikke-brændbart affald, f.eks. eternitplader og mineraluld Ikke forbrændingsegnet affald, f.eks. ikke-genanvendeligt PVC-affald Andet affald som ikke kan/må genanvendes eller brændes, bl.a. tungmetalforurenet affald Asbestholdigt affald Aske Skiferplader Slam fra regnvandsbassiner, søer, vandløb og lignende, som indeholder tungmetaller, olie m.m i højere koncentrationer end tilladt ved f.eks. genanvendelse til jordbrugsformål (slam, der ikke er forurenet med miljøfremmede stoffer, reguleres i henhold til en konkret anvisning) Andet affald, der på grund af indhold af tungmetaller ikke er egnet til forbrænding Deponeringsegnet affald kan afleveres på genbrugspladserne. Deponeringsegnet affald modtages desuden på: Reno-Nords deponi i Rærup RenoVests deponi i Oudrup i henhold til de modtagebetingelser, der er på de enkelte deponeringsanlæg, herunder positivlister for de affaldsfraktioner, der må modtages. Ordningen er beskrevet i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 16.

76 Side 76 af Ordning for ikke-kildesorteret genanvendeligt bygge- og anlægsaffald m.v. Ordning for ikke-kildesorteret genanvendeligt bygge- og anlægsaffald m.v. er en anvisningsordning. Ikke-kildesorteret genanvendeligt bygge- og anlægsaffald er bl.a. følgende affaldsfraktioner: Natursten (f.eks. granit og flint) Beton Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton Jern og metal Gips Stenuld Jord Asfalt Blandinger af beton og asfalt Ikke-kildesorteret genanvendeligt bygge- og anlægsaffald skal afleveres til sortering i fraktioner på et miljøgodkendt sorteringsanlæg, som er registreret i Affaldsregisteret som indsamlingsvirksomhed. Ordningen er beskrevet i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 17.

77 Side 77 af Ordning for olie, benzin m.v. fra tømning af olie- og benzinudskilleranlæg Ordningen for olie, benzin m.v. fra tømning af olie- og benzinudskilleranlæg er en anvisningsordning. Der skal benyttes miljøgodkendte virksomheder, opført i Affaldsregistret, til håndtering af affaldet. Virksomheder, der får tømt olie- og benzinudskilleranlæg, skal anmelde affaldet til Rebild Kommune. Olie, benzin m.v. er affald, som skal udskilles i sandfang og olie- og benzinudskillere, inden udledning af spildevand til det offentlige kloaksystem, recipient eller privat spildevandsanlæg. Olie- og benzinudskillere skal installeres, hvor der er risiko for udledning af olie eller benzin til kloaksystemet. Rebild Kommune træffer afgørelse om, hvorvidt driften af en virksomhed kræver installation og drift af et olie- og benzinudskilleranlæg. Virksomheder, der får tømt olie- og benzinudskilleranlæg, skal anmelde affaldet til Rebild Kommune. Endvidere skal virksomheden følge de rammer om krav, drift, uheld, tømning, tømningsattest og bortskaffelse af affaldet, der er beskrevet i "Regulativ for Erhvervsaffald". Ordningen er beskrevet i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 18.

78 Side 78 af Ordning for fedt fra tømning af fedtudskilleranlæg Ordningen for fedt fra tømning af fedtudskilleranlæg en anvisningsordning. Fedt er alle former for fedt og olie fra tilberedning af fødevarer, som udskilles i fedtudskilleranlæg (fedtudskiller og eventuelt slamfang) inden udledning af spildevand til det offentlige kloaksystem. Rebild Kommune træffer afgørelse om, hvorvidt driften af en virksomhed kræver installation og drift af et fedtudskilleranlæg. Virksomheden skal følge de rammer om krav, drift, uheld, tømning, tømningsattest og bortskaffelse af affaldet, der er beskrevet i "Regulativ for Erhvervsaffald". Fedtudskilleranlæg skal tømmes af en entreprenør, som virksomheden rekvirerer, og i overenstemmelse med retningslinjerne i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Tømningsentreprenøren skal aflevere affald fra tømningen til et anlæg, som er godkendt til at modtage det pågældende affald. Afleveringen skal foretages i henhold til modtageanlæggets modtagebetingelser. Oplysninger om modtageanlæg kan fås ved henvendelse til Rebild Kommune. Ordningen er beskrevet i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 19.

79 Side 79 af Ordning for papiraffald Indsamling af papir fra erhverv sker både som hente- og bringeordning. Henteordningen gælder kun for Rebild kommunes egne institutioner og egne virksomheder, der tilmelder sig ordningen. Papir er rene, tørre aviser, distriktsblade, brochurer og reklamer, skrive- og printerpapir, kuverter, telefonbøger, magasiner og tidsskrifter. Papir afhentes ca. hver 6. uge. Afhentningsdatoerne fremgår af kommunens hjemmeside. Papir kan også afleveres på Rebild Kommunes genbrugspladser. Ordningen er beskrevet i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 20.

80 Side 80 af Ordning for storskrald Indsamlingen af storskrald fra erhverv sker som både en hente- og bringeordning. Henteordningen gælder kun for Rebild kommunes egne institutioner og egne virksomheder, der tilmelder sig ordningen. Følgende fraktioner/affaldstyper er omfattet af storskraldsordningen: Kasserede møbler og andet indbo Jern og metal Småt brændbart Plast (f.eks. dunke og folie) Pap Elektronikaffald Flasker og emballageglas Haveaffald Hvidevarer Keramik og byggeaffald er ikke omfattet af storskraldsordningen. Virksomheder og institutioner, som benytter storskraldsordningen, har pligt til at sortere storskrald i ovennævnte typer. Storskraldet afhentes efter en på forhånd fastsat indsamlingsfrekvens, som fremgår af kommunens hjemmeside. Ligeledes kan storskrald i de samme sorterede fraktioner afleveres på Rebild Kommunes genbrugspladser. Ordningen er beskrevet i Rebild Kommunes erhvervsaffaldsregulativ 21.

81 Side 81 af Ordning for genbrugspladser Borgere og virksomheder har adgang til følgende tre genbrugspladser i Rebild Kommune: Genbrugspladsen i Mejlby, Ladelundsvej 2, 9610 Nørager Genbrugspladsen i Sørup, Hjedsbækvej 107, 9530 Støvring Genbrugspladsen i Krastrup, Mølholmvej 20b, 9520 Skørping På Genbrugspladserne kan der afleveres alle former for sorteret affald. Undtaget er dog dagrenovationslignende affald og klinsk risikoaffald. Der er adgang for både husstande og virksomheder. Private betaler et årligt gebyr for ordningen, der opkræves sammen med de øvrige forbrugsafgifter. Virksomheder kan benytte alle Rebild Kommunes genbrugspladser under forudsætning af, at virksomheden betaler det generelle administrationsgebyr. Derudover betales der pr. besøg på genbrugspladsen. Hver husstand kan maksimalt aflevere kg affald pr. år og højst 50 kg farligt affald pr. år. Erhverv må aflevere 200 kg farligt affald om året ellers ingen begrænsning på mængde. På genbrugspladserne kan afleveres alle nedenfor nævnte affaldsfraktioner og affaldstyper. Affaldet skal sorteres i rene kategoriger efter de til enhver tid gældende regler og afleveres i de dertil indrettede containere. Der kan afleveres følgende affaldskategorier i de respektive containere: Beton og tegl Deponi Dæk Elektronikaffald Farligt affald Gips Glas og flasker Haveaffald HvidevarerImprægneret træ Jern og metal Metaldåser Pap Papir Plastflasker og -dunke PVC Ren jord Småt brændbart Stort brændbart Tøj Vinduesglas Ting til genbrug Da Rebild Kommune til stadighed vil sikre den mest økonomiske affaldsbortskaffelse, vil der løbende blive taget stilling til nye sorteringer på genbrugspladserne. Klunsning og fjernelse af affald fra genbrugspladserne er ikke tilladt.

82 Side 82 af Oversigt over affaldsdannelsen Tabel 2 viser den samlede affaldsmængde i Rebild Kommune i 2012 fordelt på kilder og behandlingsform. Den samlede mængde udgør ca ton, hvoraf knap ton bliver genanvendt. Dette svarer til en andel til genanvendelse på 37 %. Det fremgår, at affald fra husholdninger udgør knap ton, mens knap ton kommer fra, hvad der bredt kan betegnes som erhverv. Husholdningsaffaldet udgør således kun ca. 38 % af den samlede affaldsmængde i kommunen og tegner sig for ca. 50 % af mængden til genanvendelse. Tabel 2: Affald fordelt efter kilde og behandlingsform 2012 i Rebild Kommune. Affaldskilder Genanvendelse Ton Forbrænding Ton Deponering Ton Særlig behandling Ton Husholdninger Erhverv I alt I alt Ton Forbrændingsegnet affald, som er midlertidigt oplagret med henblik på senere forbrænding, er i alle opgørelser inkluderet i mængden til forbrænding. Det samme er affald til afgiftsfritaget forbrænding, ligesom affald til afgiftsfritaget deponi er inkluderet i mængden til deponi. Tabel 3 viser, at behandlingen af affald i kommunen fordeler sig med 37 % til genanvendelse, 34 % til forbrænding, 24 % til deponering og 6 % til særlig behandling. Tabel 3: Affald fordelt efter kilde og behandling 2012 i Rebild Kommune. Affaldskilder Genanvendelse % Forbrænding % Deponering % Særlig behandling % I alt % Husholdninger Erhverv I alt Af ovenstående tabel ses at størstedelen af affaldet hos husholdninger genanvendes, mens størstedelen af affaldet fra erhverv deponeres (tallene er afrundede).

83 Side 83 af Fordeling på affaldskilder sammenlignet med hele landet I figur 2 og 3 samt tabel 5 er der anvendt data for 2011 for mængderne på landsplan. Dette er gjort, da der under udarbejdelsen af affaldsplanen ikke er skaffet data for 2012 fra Miljøstyrelsen. Mængderne for 2011 er sandsynligvis mindre end 2012, da affaldsmængden generelt har været stigende i begge år og kvaliteten af dataene i affaldsdatasystemet er blevet bedre med årene. Ved en sammenligning af mængden af både husholdningsaffald og erhvervsaffald i kommunen med mængden på landsplan, betyder det, at billedet således ikker er retvisende. Figur 2 viser affaldets sammensætning på kilder for kommunen sammenlignet med hele landet. Kommunen har en noget højere andel af affald fra husholdninger i forhold til gennemsnittet for hele landet. Der ikke er den store forskel på mængderne fra erhvervskilderne i forhold til landsgennemsnittet. Dog afviger øvrige kilder, hvor andelen af affald er markant lavere end gennemsnittet for hele landet. Figur 2 Affald fordelt efter kilde. Rebild Kommune sammenlignet med hele landet Procent I figur 3 er husholdningsaffaldets fordeling på aktivitet vist for kommunen sammenlignet med hele landet. Genanvendelsen udgør 48 % af den samlede mængde husholdningsaffald i Rebild Kommune, hvilket er en noget højere andel end på landsplan. Andelen af affald til forbrænding ligger noget lavere sammenlignet med gennemsnittet for hele landet. Andelen af deponiaffald er dog større end landsgennemsnittet, mens Rebild Kommune ikke har noget affald til særlig behandling fra husholdningerne. Figur 3: Husholdningsaffald fordelt efter aktivitet. Rebild Kommune 2012 sammenlignet med hele landet Procent

84 Side 84 af 103 Tabel 5 viser den gennemsnitlige mængde af husholdningsaffald pr. indbygger og husstand sammenlignet med hele landet. Affaldsmængden pr. husstand i kommunen udgør i gennemsnit kg i 2012, mens gennemsnittet for hele landet er 969 kg. I gennemsnit genereres der således ca. 969 kg affald mere pr. husstand i Rebild Kommune end på landsplan. Samme billede tegner sig, når affaldsmængden fordeles på antal indbyggere. I tabel 5 ses, at hver indbygger i Rebild Kommune i gennemsnit genererer 702 kg affald om året. På landsplan er gennemsnittet 447 kg pr. indbygger. Det skal bemærkes, at i mængderne fra affaldsdatasystemet for hele landet ikke er medtaget den del af affaldet, der er indsamlet via de kommunale genbrugsstationer, da det ikke er blevet registreret som primært produceret affald. Dette medfører, at den gennemsnitlige mængde affald for hele landet bliver mindre end den i virkeligheden er. Tabel 5: Husholdningsaffald pr. indbygger og pr. husstand, Rebild Kommune 2012 sammenlignet med hele landet Affaldskilder Rebild Kommune Hele landet Kg/indbygger Kg/husstand

85 Side 85 af Indsamlingen af emballageaffald Der er som i den tidligere planperiode stor fokus på indsamling og genanvendelse af emballageaffald. Tabel 6 viser mængden af emballageaffald fordelt på fraktioner og erhvervsmæssig kilde. Der skal bemærkes, at emballage af f.eks. jern og metal ofte indsamles sammen med øvrigt affald af jern og metal, hvorfor mængderne ofte ikke opgøres særskilt. Dette gælder ligeledes for emballage af træ. Tabel 6: Emballageaffald fordelt efter kilde og fraktion i Rebild Kommune Erhvervskilde Fraktion Mængde Ton Husholdninger Emballage glas 240,0 Emballage metal 18,0 Emballage træ 805,0 Emballage pap 184,0 Emballage plast 3,0 I alt 1.249,0 Service Emballage pap 108,8 Emballage glas 49,8 Emballage metal 0,0 Emballage plast 1,6 I alt 160,2 Industri Emballage pap 43,7 Emballage plast 8,6 I alt 52,3 Byggeri og anlæg Emballage pap 2,2 I alt 2,2 Landbrug, Jagt og Skovbrug Emballage pap 0,1 Emballage glas 1,7 Emballage plast 0,0 I alt 1,8 Emballage metal 0,1 I alt 0,1 Øvrige Emballage pap 165,2 Emballage plast 14,3 I alt 179,5 Det ses, at der er indsamlet ca ton emballageaffald fra husholdninger og knap 400 ton emballageaffald fra erhverv. Mængden af træemballage udgør ca. 46 % af den samlede mængde emballageaffald fra husholdninger, mens pap udgør ca. 81 % af den samlede mængde emballageaffald fra erhverv.

86 Side 86 af Indsamlingen af kommunens affald Tabel 7 viser, hvorledes affaldet indsamles i henholdsvis kommunalt og privat regi. For det kommunalt indsamlede affald er mængderne fordelt på de enkelte ordninger. Ordningen husstandsindsamling dækker affald indsamlet ved husstandene, dvs. via henteordninger som f.eks. dagrenovationsindsamling, papirindsamling og lignende. Mængden af affald, som er indsamlet via genbrugspladserne, er opgjort inklusiv det affald, som er afleveret på genbrugspladserne af erhvervsvirksomheder. Anvisningsordning omfatter erhvervsaffald. Tabel 7: Affald fordelt efter ordning og behandling i Rebild Kommune 2012 i ton. Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Husstandsindsamling Genbrugsplads Storskraldsordning Kuber Kommunalt indsamlet i alt Anvisningsordning I alt Af den samlede indsamlede mængde på knap ton kanaliseres ca. 38 % gennem kommunens indsamlingsordninger. Genbrugspladserne tegner sig for den største mængde indsamlet via kommunen nemlig over ton. 48 % af det kommunalt indsamlede husholdningsaffald bliver genanvendt, mens mængden til forbrænding udgør 43 %. For det privat indsamlede affald udgør genanvendelsen kun 29 %. Årsagen hertil er blandt andet, at mængden af affald til deponering og særlig behandling er meget høj hhv. 33 % og 9 %. Dette skal dog tages med et vis forbehold, da data fra affaldsdatasystemet stadig er usikre. I alt

87 Side 87 af Affald fra husholdninger Husholdningsaffald omfatter 4 affaldstyper: dagrenovtion, storskrald, emballageaffald og haveaffald. Endvidere er mængden af farligt affald fra husholdninger medtaget i oversigten i tabel 8. Dagrenovation er bl.a. restaffald, køkkenaffald, papir og andet småt affald, som husholdningerne skiller sig af med. Virksomheder har i et vist omfang dagrenovationslignende affald, men dette registreres under husholdninger, i det omfang at det indsamles gennem kommunens ordning for dagrenovation. Erhvervsaffald afleveret på genbrugsstationerne er ligeledes registreret under husholdninger. Storskrald afleveres på genbrugspladserne eller indsamles ved husstanden og afleveres på modtageanlæg. Emballageaffald er f.eks. pap, plast, flasker og glas. Haveaffald omfatter grene, blade, stød og rødder, som husholdningerne afleverer på genbrugspladserne. Tabel 8: Husholdningsaffald efter type i Rebild Kommune Fraktioner Dagrenov. Ton Emballageaffald Ton Farligt aff. Ton Haveaffald Ton Storskrald Ton Batterier Bygge- og anlægsaffald Det ses i tabel 8, at forbrændingsegnet affald alene udgør ca. 43 % af den totale indsamlede mængde husholdningsaffald. I alt Ton Dagrenovation Deponeringsegnet Dæk Elektronik Emballage glas Emballage metal Emballage pap Emballage plast Emballage træ Farligt affald Forbrændingsegnet Gips Haveaffald Jern og metal Papir inkl. aviser Plast PVC Uforurenet jord I alt

88 Side 88 af Affald fra erhverv Af nedenstående tabel fremgår den samlede registrerede mængde affald fra erhverv. Dagrenovationslignende affald indsamlet via kommunens ordning for dagrenovation er som omtalt opgjort under husholdningsaffald. Dette gælder ligeledes affald fra erhverv indsamlet via de kommunale genbrugspladser. Nedenstående mængder dagrenovation er indsamlet uden for den kommunale ordning. Tabel 13: Erhvervsaffald efter type i Rebild Kommune Angivet i ton. Fraktioner Service Industri Bygge og anlæg Dagrenovationslignende affald Organisk affald Forbrændingsegnet Deponeringsegnet Papir inkl. aviser Pap Glas Plast Emballage pap Emballage glas Emballage metal Emballage plast PVC Træ Haveaffald Køleskabe med freon Jern og metal Uforurenet jord Forurenet jord Batterler Elektronik Bygge- og anlægsaffald Slam< 10"/o TS (flydende) Slam >30% TS (fast) Farligt affald Gips Øvrigt affald Dæk Asfalt I alt

89 Side 89 af 103 Fraktioner Landbrug, Jagt og Skovbrug El,-gas- og fjernvarmeforsyning Vandforsyning, Kloakvæsen, Affaldshåndtering og Rensning af jord og grundvand Øvrige Asfalt Batterler Bygge- og anlægsaffald Deponeringsegnet Dæk Elektronik Emballage glas Emballage metal Emballage pap Emballage plast Farligt affald Forbrændingsegnet Gips Glas Haveaffald Jern og metal Køleskabe med freon Organisk affald Pap Papir inkl. aviser Plast PVC Slam >30% TS (fast) Slam< 10"/o TS (flydende) Træ Uforurenet jord Øvrigt affald I alt Det ses af tabel 13, at uforurenet jord, jern og metal samt bygge- og anlægsaffald tilsammen udgør ca. 57 % af den totale indsamlede mængde affald fra erhverv.

90 Side 90 af Eksport af affald Der er ikke registreret eksport af affald fra kommunen i 2012.

91 Side 91 af Farligt affald I tabel 12 er angivet kommunens mængder af farligt affald. Opgørelsen er baseret på indberetninger fra kommunen og registreringerne i affaldsdatasystemet. Mængderne af farligt affald fremgår også af den øvrige del af kortlægningen, men er her fordelt på behandlingsformer. Farligt affald er klinisk risikoaffald, asbest, batterier og øvrigt farligt affald, der overvejende består af olie- og kemikalieaffald. Tabel 12: Farligt affald fordelt efter behandlingsform i Rebild Kommune, Behandlingsform Mængde Ton Genanvendelse 215 Forbrænding 76 Deponering Særlig behandling 254 I alt Tallene viser, at der samlet er håndteret over ton farligt affald i kommunen i Det fremgår at hovedparten går til deponering. Der sendes ca. 69 % til deponering, 15 % til særlig behandling og 12 % til genanvendelse samt 4 % til forbrænding. Der indsamles ca. 800 ton farligt affald fra husholdninger og godt 930 ton fra erhverv.

92 Side 92 af Kommunens omkostninger ved håndtering af affald Tabel 14 viser kommunens renovationsregnskab for De samlede udgifter udgør i 2012 ca. 30,3 mio. kr. Den samlede mængde affald behandlet gennem kommunale ordninger er ton, jævnfør tabel 7. Den gennemsnitlige omkostning pr. ton affald er således kr. i Tabel 14: Affaldsregnskab. Rebild Kommune 2012, mio. kr. 60 Fælles formål 61 Ordning for dagrenovation - restaffald 62 Ordninger for storskrald og haveaffald 63 Ordninger for glas, papir og pap 64 Ordninger for farligt affald 65 Genbrugspladser Renovation i alt Udgifter Indtægter 0,1 16,7 18 1,5 1,9 2,6 2,3 0,6 0,2 8,8 9,5 30,3 31,9 Det ses af tabel 14, at der er indtægter på ca. 31,9 mio. kr. Indtægterne består primært af renovationsafgifter samt øvrige gebyrer opkrævet af brugerne af de kommunale ordninger. Øvrige indtægter stammer fra salg af genanvendelige materialer indsamlet via genbrugspladserne samt ordningerne for indsamling af glas, papir og pap. Der er et samlet overskud på ca. 1,6 mio. kr. i Overskuddet er med til at dække tidligere års underskud.

93 Side 93 af Forudsætninger I det følgende beskrives forudsætningerne for fremskrivningen af affaldsmængderne, og der vises den forventede vækst i den samlede affaldsmængde fordelt på affaldstyper. Formålet med beregningen af de fremtidige affaldsmængder er bl.a. at sikre den fornødne kapacitet til håndtering af affaldet, hvilket er kommunens opgave. Desuden er fremskrivningen grundlag for beslutninger om at ændre i kommunens affaldsordninger og andre af affaldsplanens initiativer. Ligesom fremskrivningeren skal give et billede af initiativernes indflydelse på de fremtidige affaldsmængder, herunder udviklingen i mængden af affald til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. I ressourcestrategien er målet at 50 % af materialetyperne: Organisk affald, papir-, pap-, plast-, glas-, metal- og træaffald skal indsamles til genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse i I det følgende foretages, som opfølgning på dette, særskilte fremskrivninger vedr. de nævnte fraktioner til genanvendelse for husholdninger og erhverv jf. tabel 24 i dette bilag. Etablering af deponi- og forbrændingskapacitet er tids- og ressourcekrævende, hvilket er baggrunden for, at planen skal beskrive udviklingen i affaldsmængder for hele planperioden frem til Forudsætninger for fremskrivning af affaldsmængden Forventningerne til væksten i affaldsmængden er baseret på den forventede udvikling i produktion og forbrug (den økonomiske udvikling) samt erfaringerne fra de seneste års udvikling i affaldsmængden. Væksten er erfaringsmæssigt ikke den samme for alle typer affald. Mens væksten for dagrenovation, storskrald og emballageaffald følger udviklingen i det private forbrug, følger den forventede vækst for erhvervsaffald udviklingen i den samlede økonomiske aktivitet målt ved BNP. Der gøres opmærksom på, at prognosen skal tages med et vist forbehold. Da forudsætningerne bag prognosen, herunder det private forbrug og BNP, ændrer sig meget hele tiden, er det svært at forudsige, hvorledes fremtiden kommer til at se ud. Sammenhængen mellem affaldsproduktionen og den økonomiske vækst kan ligeledes ændre sig. Endvidere er der usikkerheder i affaldsdataene, især data fra Affaldsdatasystemet, da disse oplysninger er behæftet med en vis andel af fejl i inddateringerne fra modtageanlæggene. Der kan med andre ord være fraktioner, som er indberettet med forkert angivet erhvervsmæssig kilde, affaldstype mv. Tabel 15: Den forventede vækst i affaldsmængden opdelt på affaldstyper og kilder. Procent p.a. Husholdninger: Dagrenovation og farligt affald -0,002 0,001 0,049 0,050 - Emballageaffald -0,028 0,010 0,611 0,620 - Storskrald -0,054 0,019 1,174 1,189 - Haveaffald 2,522 2,522 2,522 2,522 Service og Industri: - Erhvervsaffald og farligt affald -0,070 0,077 0,351 0,455 - Emballage -0,070 0,077 0,351 0,455 Byggeri- og anlægsvirksomhed: - Erhvervsaffald og farligt affald -4,652 4,752 1,511 4,504 - Emballage -4,652 4,752 1,511 4,504 Andre kilder: - Slam 0,748 0,748 0,748 0,748 Væksten i mængden af haveaffald er meget svær at forudsige. Vejrmæssige forhold som eksempelvis mængden af nedbør og fordelingen heraf hen over året kan således have stor betydning for væksten. Stormfald og lignende kan også have stor indflydelse på mængderne. Haveaffaldsmængden kan således ikke alene relateres til den økonomiske udvikling. Den årlige vækst i tabellen på 2,5 % er beregnet ud fra den gennemsnitlige stigning på landsplan i perioden Det er i prognosen antaget, at væksten i affald fra bygge- og anlægsvirksomhed følger væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne.på baggrund af erfaringerne er den årlige vækstrate for slam fra behandlingsanlæg sat til -0,75 %.

94 Side 94 af Nationale mål for affaldsbehandlingen Det fremgår af ressourcestrategien, at 50 % af følgende materialetyper i husholdningsaffald: Organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træffald fra de danske husholdninger skal indsamles til genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse i For haveaffald er der en forventning for 2018 om, at 3 % bioforgasses, 73 % komposteres, 22 % forbrændes og 2 % deponeres. For servicesektoren er der en forventning om, at genanvendelsen af papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage forøges med en fjerdedel. I dag genanvendes ca. 53 %, det forventede niveau er 70 % i For organisk affald er forventningen 70 % i For batterier er målet, at der indsamles 55 % af de markedsførte bærbare batterier i For shredderaffald er målet for 2018, at højst 30 % deponeres ubehandlet og 70 % nyttiggøres (minimum 10 % genanvendelse). For bygge- og anlægsaffald er forventningerne for 2018, at der sker en forbedring af kvaliteten i gananvendelse af affaldet, samtidig med at en høj genanvendelsesprocent bliver opretholdt - herunder forventes at mindst 70 % af den samlede mængde af bygge- og anlægsaffald anvendes til nye formål (nyttiggøres) samt begrænsning af uacceptabel spredning af problematiske stoffer i miljøet. For spildevandsslam er målet at 80 % af fosfor herfra genanvendes.

95 Side 95 af Affaldsmængder fordelt på kilder, typer og behandlingsform Dette afsnit indeholder en beskrivelse af den forventede udvikling i affaldsmængderne i planperioden. Fremskrivningerne er bl.a. udgangspunktet for de vurderinger af behovet for kapacitet på behandlingsanlæggene, som findes i kapitel 9. Prognosen tager udgangspunkt i kortlægningen for 2012 (kapitel 4) og de angivne forudsætninger vedrørende vækst i affaldsmængderne og fordelingen på behandlingsformer. Der kan forekomme små afvigelser i mængdeopgørelserne i forhold til opgørelserne i kortlægningen i kapitel 4, som skyldes afrundinger i mængderne. Husholdningsaffald Tabel 16 viser prognosen for kommunens affaldsmængde fordelt på kilde, type og behandlingsform. Tabel 16: Husholdningsaffald - mængde i ton fordelt efter affaldstype og behandling 2012, 2018 og 2014 Husholdninger Genanvendelse Forbrænding Deponering Affaldsfraktion Dagrenovation Emballage Storskrald Haveaffald Farligt affald Bioaffald I alt Andel i procent Den samlede mængde affald fra husholdningerne forventes at stige fra ca ton i 2012 til ton i Genanvendelsen stiger fra ca ton til ton for husholdningerne samtidig med, at dagrenovationsmængden til forbrænding forventes at falde med ca ton i perioden Det svarer til en genanvendelsesprocent fra husholdningerne på 48 % i 2012, som øges til en genanvendelsesprocent på 64 % i Ligesom forbrændingsandelen bliver mindre; fra 44 % i 2012 til 28 % i Deponeringsandelen forventes uændret. Den øgede genanvendelsesandel skyldes hovedsageligt at der regnet med, at der indføres en ny indsamlingsordning for bioaffaldet. Det forventes at 60 % af bioaffaldet indsamles til genanvendelse i 2018,og at indsamlingen når op på 75 % af bioaffaldet i Det svarer til en bioaffaldsmængde på hhv ton i 2018 og ton i Herefter følger bioaffaldsmængden den almindelige stigning af dagrenovation. Træaffaldsmængden til genanvendelse forventes også øget i forbindelse med en øget indsats for udsortering af genanvendeligt træ fra affaldstypen storskrald. Det estimeres at der kan indsamles yderligere 20 % træ til genanvendelse i forhold til den mængde der allerede genanvendes. Det svarer til ca. 350 ton i 2018, herefter følger træaffaldsmængden til genanvendelse væksten for storskrald, jf. forudsætningerne i kapitel 6.0. Desuden forventes en øget indsamlingsmængde af plast i forbindelse med indførelse af husstandsindsamlingsordning. Det estimeres, at der ved husstandsindsamling kan opnås en indsamling på 60 % af plastmængden i 2018 og 75 % i Det svarer til en plastmængde i 2018 på ca. 230 ton i 2018 og ca. 290 ton i Indsamlingsmængden af metalemballage forventes ligeledes øget i forbindelse med indførelse af husstandsindsamling. Det estimeres at der indsamles 50 % af plastmængden i 2018 og 70 % i Det svarer til en metalmængde på ca. 70 ton i 2018 og ca. 100 ton i 2019.

96 Side 96 af 103 Tabel 17: Husholdningsaffald - Emballageaffaldsmængde til genanvendelse i 2012, 2018 og 2024 Emballage affald fra husholdninger Mængde (ton) Fraktion H11 Emballage glas 240,00 247,53 256,88 H12 Emballage metal 18,00 71,81 103,74 H30 Emballage træ 805,00 830,26 861,61 H10 Emballage pap 184,00 189,77 196,94 H13 Emballage plast 3,00 232,66 300,10 I alt 1.250, , ,25 Det er særligt indsamlingsmængden af metal og plast, der i perioden forventes øget. De øvrige emballageaffaldsmængder følger den almindelige udvikling i emballagemængden. Erhvervsaffald Nedenfor ses affaldsmængder angivet i ton for erhverv fordelt på affaldstype og behandlingsform samt den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne. Tabel 18: Erhvervsaffald - mængde i ton fordelt efter affaldstype og behandling i 2012,2018 og Erhvervsaffald Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Affaldstype Organisk affald Haveaffald Emballage ,22 0,23 0, Storskrald Farligt affald Dagrenovation Behandlingsrest I alt Andel i Af procent tabellen fremgår, at fordelingen mellem behandlingsformerne af affald fra erhverv stort set forventes uændret fra med en næsten ligelig fordeling mellem genanvendelse og forbrænding. Omkrig 1/3 af affaldet deponeres. Dette er en relativ stor andel i forhold til mange andre kommuner. Det er hovedsageligt uforurenet jord, der er tale om. Jf. kortlægning er der registreret ca ton uforurenet jord til deponi ud af den samlede mængde på ton affald til deponering. Almindeligvis genanvendes uforurenet jord, hvorfor der enten kan være tale om en forkert indberetning af behandlingsformen eller en forkert indberetning af affaldsfraktionen til ADS. Tabel 19: Affaldsmængde i ton fordelt efter erhvervskilde i 2012, 2018 og 2024 Kilde Service Industri Byggeri og anlæg Landbrug, Jagt og Skovbrug El,-gas- og fjernvarmeforsyning Vandforsyning, Kloakvæsen, Affaldshåndtering og Rensning af jord og grundvand Øvrige I alt I ovenstående tabel ses fordelingen af affaldsmængden mellem de forskellige erhvervskilder. Den største stigning af affaldsmængden forventes inden for Byggeri og Anlæg.

97 Side 97 af 103 Tabel 20: Emballageaffaldsmængde i ton fordelt efter erhvervskilde i 2012, 2018 og Emballageaffald fordelt efter kilde og fraktion. Mængde (ton) Erhvervskilde Fraktion Service E10 Emballage pap 108,79 111,25 114,32 Af tabellen ses at den største mængde af emballage stammer fra erhvervskilden Service og såkaldte øvrige. Service er den erhvervskilde der har registreret flest emballage typer. Husholdnings- og erhvervsaffaldsmængder E11 Emballage glas 49,80 50,93 52,33 E12 Emballage metal 0,03 0,03 0,03 E13 Emballage plast 1,58 1,62 1,66 I alt 160,20 163,83 168,35 Industri E10 Emballage pap 43,68 44,67 45,90 E13 Emballage plast 8,64 8,84 9,08 I alt 52,32 53,51 54,98 Byggeri og anlæg E10 Emballage pap 2,15 2,73 3,55 I alt 2,15 2,73 3,55 Landbrug, Jagt og Skovbrug E10 Emballage pap 0,06 0,06 0,06 Vandforsyning, Kloakvæsen, Affaldshåndtering og Rensning af jord og grundvand E11 Emballage glas 1,68 1,72 1,77 E13 Emballage plast 0,02 0,02 0,02 I alt 1,76 1,80 1,85 E12 Emballage metal 0,07 0,07 0,07 I alt 0,07 0,07 0,07 Øvrige E10 Emballage pap 165,19 168,93 173,59 E13 Emballage plast 14,29 14,61 15,02 I alt 179,48 183,55 188,61 Tabel 21: Affaldsmængde fordelt på behandlingsform for husholdning og erhverv angivet i ton og procent for 2012, 2018 og Husholdninger og erhv Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling År Samlet affaldsmængde Andel i procent Af tabellen fremgår, at genanvendelsesandelen samlet for husholdninger og erhverv forventes at stige. I 2018 betyder det en genanvendelsesandel på 42% og i %. Det samlede behov for forbrændingskapacitet, dvs. affald til forbrænding fra både husholdninger og erhverv, vil i perioden falde fra ca ton i 2012 til ton i 2024.

98 Side 98 af Planens økonomiske konsekvenser Dette kapitel indeholder en kort gennemgang af de forventede økonomiske konsekvenser, som stigningen i affaldsmængderne og gennemførelsen af de planlagte initiativer vil medføre i planperioden. Kapitlet kan ikke umiddelbart anvendes om en egentlig budgetgennemgang, idet en række andre faktorer vil spille ind i den konkrete situation. Tabel 26 viser en fremskrivning af de nuværende omkostninger og indtægter. Fremskrivningerne på ordningerne er baseret på stigningsprocenterne for de tilsvarende affaldstyper jf. tabel 15 i kapitel 5. For punktet 60 Fælles formål er væksten et gennemsnit af stigningsprocenterne for affaldstyperne dagrenovation og storskrald. Tabel 26: Regnskabsprognose. Kr. Omkostninger Renovation i alt 60 Fælles formål 61 Ordning for dagrenovation - rest- og bioaffald 62 Ordning for storskrald og haveaffald 63 Ordninger for glas, papir og pap 64 Ordninger for farligt affald 65 Genbrugspladser ,0 47,5 48,8 0,1 0,1 0,1 16,7 16,1 16,0 1,5 1,6 1,8 2,6 3,3 3,6 0,6 0,6 0,6 8,8 9,6 10,6 Indtægter Renovation i alt Regnskabsfremskrivningen udtrykker, hvad kommunens affaldshåndtering vil koste fremover såfremt fordelingen af affald på behandlingsformer er som i Udgangspunktet er desuden, at de indsamlede mængder vil stige med de procentsatser, som fremgår af nedenstående tabel. Tabel 27: Procentsatser for stigning i affaldsmængder ,9 50,4 51,7 60 Fælles formål Ordning for dagrenovation - rest- og bioaffald 62 Ordning for storskrald og haveaffald 63 Ordninger for glas, papir og pap 64 Ordninger for farligt affald 65 Genbrugspladser Dagrenovation - restaffald -23,30-7,50 Dagrenovation bioaffald - 25,40 Dagrenovation samlet -3,30-0,70 Emballageaffald 25,80 9,40 Storskrald og haveaffald 9,30 10,40 Farligt affald 0,20 0,30 Fælles formål 3,03 4,81 18,0 17,4 17,3 1,9 2,1 2,3 2,3 2,9 3,2 0,2 0,2 0,2 9,5 10,4 11,5 Øgede udgifter i forbindelse med gennemførelsen af initiativerne i affaldsplanen kan ændre udgiftsfordelingen og indtægtsbilledet. I hovedtrækkene er der tale om en række initiativer, som til en hvis grad er en udvidelse af det nuværende aktivitetsniveau. I enkelte tilfælde er der tale om egentlige investeringer og omlægninger, som giver anledning til etablerings- og driftsudgifter. Af tallene i tabel 26 fremgår det, at der er regnet med driftsoverskud hvert år. Da ordningen skal hvile i sig selv, er det ikke målet, at der skal opbygges en formue. Vedtagelsen af de årlige budgetter og takster vil justere dette.

99 Side 99 af 103

100 Side 100 af Grænseoverskridende transport Af hensyn til bl.a. kapaciteten på behandlingsanlæg beliggende i kommunen skal det fremgå af affaldsplanen, hvis kommunen planlægger import af affald. I forhold hertil skal det bemærkes, at kommunen ikke har forbrændingsanlæg- eller deponeringanlæg beliggende i kommunen, og derfor ikke planlægger import af affald i planperioden.

101 Side 101 af Forbrændings- og deponeringskapacitet I tabel 27 er redegjort for Rebild Kommunes behov for forbrændings- og deponeringskapacitet ud fra fremskrivningen af affaldsmængderne og affaldsbehandlingen som beskrevet i kapitel 6. Tabel 27: Behov for forbrændings- og deponeringskapacitet. Ton. Husholdninger og erhverv Forbrænding Deponering Samlet affaldsmængde Der findes ikke affaldsforbrændingsanlæg eller deponi i Rebild Kommune, men kommunen er interessent i de tre affaldsselskaber: I/S Reno-Nord, I/S Fællesforbrænding og I/S RenoVest. Disse aftaler stammer fra de tre gamle kommuner: Skørping, Nørager og Støvring der ved kommunesammenlægningen blev til Rebild Kommune. For alle selskaber gælder det, at Rebild Kommune er forpligtet, ved selskabernes vedtægter, til at levere de forbrændingsegnede mængder affald, der svarer til de producerede mængder fra de respektive gamle kommuner. Rebild Kommune er desuden interessent i I/S Mokana, der håndterer farligt affald. Der er uklarhed om, hvordan affaldssektoren i Region Nordjylland vil blive organiseret fremover, men Rebild Kommune udtræder af to af selskaberne (I/S Fællesforbrændingen og I/S RenoVest) pr. 31/12-15, og i planperioden gennemføres en fusion af I/S Reno-Nord, I/S Mokana og I/S Fællesforbrændingen. Medlemskabet af det nye I/S Reno-Nord vil løbe indtil år 2022 eller til selskabet er betalt. Dagrenovation og forbrændingsegnet storskrald, der er indsamlet i den gamle Støvring Kommune, afleveres til Aars Varmeværk på vegne af RenoVest, der har leveringsaftaler med værket. Aars Varmeværk har en kapacitet på tons/år. RenoVest råder over et deponi i Oudrup, det forventes at den sidste celle i deponiet vil være fyldt i år Det er på nuværende tidspunkt stadig usikkert om deponiet bliver udvidet pga. manglende kystnær beliggenhed. Dagrenovation og forbrændingsegnet storskrald fra den gamle Skørping Kommune leveres til Reno-Nord i Aalborg. Rebild er en af fem interessentkommuner i I/S Reno-Nord. Anlæggets kapacitet er tons/år. Reno-Nord råder over et deponi i Rærup lidt nord for Vodskov. Det forventes, at en udvidelse af deponiet i højden vil blive miljøgodkendt til kommuneplantillæg inden længe. Dette forlænger anlæggets levetid med op til 100 år. Fra den gamle Nørager Kommune leveres dagrenovation og forbrændingsegnet storskrald til I/S Fællesforbrændingen i Hobro. Anlægget har en kapacitet på tons/år.

102 Side 102 af Anlæg til sortering, behandling, genanvendelse mv. Rebild Kommune har tre genbrugspladser hvor der modtages sorteret affald og farligt affald fra borgere og virksomheder: Støvring Genbrugsplads, Hjedsbækvej 107, Sørup. Pladsen ejes og drives af Rebild Kommune. Skørping Genbrugsplads, Mølholmvej 20B, Krastrup, Pladsen ejes og drives af Rebild Kommune Mejlby Genbrugsplads, Ladelundsvej 2, Mejlby. Pladsen ejes og drives af I/S Fællesforbrændingen. Efter 31/12-15 ejes pladsen af Rebild Kommune Rebild Kommune har indgået aftale med RenoVest om transport og afsætning af den genanvendelige del af affaldet fra kommunens genbrugspladser.

103 Bilag 3 Tidsplan Side 103 af 103