Sysler. Færøerne. 492 Færøerne Statistisk Årbog Hosvík Skála Vestmanna Streymoy. FÆRØERNE 0km 10km 20 km 30 km. Sysselgrænse Kommunegrænse

Transkript

1 Mykines FÆRØERNE 0km 10km 20 km 30 km Mikladal Viðareiði Fugloy Gjógv Kunoy Eiði Funninfjørður oyndar- Hvannasund Haldórsvík El- svínoy Húsar du- vík Saksun Fuglafjørður Klaksvík Sunda Gøta Leirvík 1 Hosvík Skála Vestmanna Streymoy Runavík Kvívík Sjógv Bø Kollafjørður Miðvág Nes 2 Sandavág Skúvoy Sørvág Tórshavn Argir 4 Argir Nólsoy Koltur Kirkjubø Hestur Skopun Sand 3 Skálavík Sysselgrænse Kommunegrænse Skúvoy Húsavík 5 Sysler 1. Norðoya 2. Eysturoyar 3. Streymoyar 4. Vága 5. Sandoyar 6. Suðuroyar Norðara 7. Suðuroyar Sunnara Hvalba Tvøroyri Fámjin Hov Porkeri Vágur 6 Sumba 7 Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen (G.5-00) 492 Statistisk Årbog 2006

2 Qaanaaq Thule Upernavik Uummannaq Iloqqortoormiut Scoresbysund Qeqertarsuaq Godhavn Aasiaat Egedesminde Kangaatsiaq Ilulissat Jakobshavn Qasigiannguit Christianshåb Sisimiut Holsteinsborg Maniitsoq Sukkertoppen NUUK Godthåb Tasiilaq Ammassalik Paamiut Frederikshåb Narsaq Ivittuut Qaqortoq Julianehåb Nanortalik Kommunegrænse KALAALLIT NUNAAT 1:10 mio km Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Statistisk Årbog

3 og 1. Det danske riges befolkning og Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i Både og har i dag deres eget statistikbureau, som kan byde på mange flere tal og oplysninger end præsenteret i årbogen. De to landes statistikbureauer findes på hjemmesiderne for og for. udgiver desuden sin egen årbog med udførlig statistik. Beretningerne fra Rigsombudsmanden på og er desuden gode kilder til orientering. Ét rige tre forskellige samfund og har tilbage til den tidlige middelalder været i rigsfællesskab med. I det tyvende århundrede har landene gradvist frigjort sig fra og har i dag et udbygget hjemmestyre. Hjemmestyret blev etableret på i 1948 og i i Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om egne forhold som fx fiskeri, bolig, skole, handel, kommunale forhold mv., mens spørgsmål om udenrigs-, sikkerheds- og retspolitik er fællesanliggender efter dansk lov. og er med tiden blevet mindre økonomisk afhængige af, men modtager betydelige midler fra den danske stat. I 2005 modtog 616 mio. kr. og millioner kr. i bloktilskud. Oven i dette afholder den danske stat udgifterne til bl.a. retsvæsen og forsvar. Små befolkninger i forhold til den danske Den danske befolkning er langt større end den færøske og grønlandske. Der bor 5,4 mio. mennesker i, mens der bor på og i. Til sammenligning bor der i en middelstor provinsby som Kolding. Figur 1 Befolkningsudvikling i, og Indeks 1990= s krise i midten af halvfemserne Mens befolkningen er steget svagt i og siden 1990, oplevede færingerne i midten af halvfemserne en kraftig tilbagegang i befolkningen. Hovedårsagen var en økonomisk krise med negativ vækst og en stærkt stigende arbejdsløshed. Det færøske samfund havde desuden en gæld til udlandet på næsten 150 pct. af BNP, som 494 og Statistisk Årbog 2006

4 og siden er vendt til et tilgodehavende over for udlandet. Først i 2003 var der lige så mange mennesker på, som der var i Figur 2 Ledighed i, og Pct. af arbejdsstyrken Figur 3 Fertilitet Barn pr. kvinde Færinger får flere børn For alle tre dele af riget gælder det, at kvinder får færre børn i dag end for tredive år siden. I 1970 fik en færøsk kvinde i gennemsnit 3,4 børn mod 2,6 børn i dag. I fik en kvinde i ,7 børn mod 2,4 børn i dag, og i fik kvinderne næsten to børn i 1970 mod 1,8 i dag. Fertiliteten har således været mest nedadgående på, men det er stadig der, kvinderne får flest børn. og lever længere Det er også på, at folk lever længst. Mænds gennemsnitlige levealder på er 77 år, mens danske mænd lever til de er 75 år, og grønlandske mænd til de er 64 år. Tilsvarende lever færøske kvinder i gennemsnit til de er 81 år, mens danske kvinder lever til de er 80 år og grønlandske kvinder 70 år i gennemsnit altså. Den betragteligt lavere middellevetid i afspejles i, at der er relativt færre ældre i end i de øvrige dele af det danske rige. I findes imidlertid den laveste andel af unge til at bære fremtidens samfund. 25 pct. af danskerne er unge under 20 år, mens andelen af unge er 31 pct. på og 33 pct. i. Figur 4 Alderssammensætning i, og år år 65+ år Statistisk Årbog 2006 og 495

5 og 2. Det danske riges økonomi Små økonomier i forhold til den danske De færøske og grønlandske økonomier er ganske små i forhold til den danske. Mens det danske bruttonationalprodukt (BNP) udgjorde mia. kr. i 2005, var BNP i både og til sammenligning 10 mia. kr. samme år. Figur 5 Udviklingen i BNP i løbende priser Pct Figur 6 BNP pr. indbygger i løbende priser Tusind kr Figur Fiskeriet har stor betydning for økonomien mod nord Foruden den generelle konjunkturafmatning har den økonomiske udvikling på og været stærkt påvirket af udviklingen i fiskeriet. s økonomi er specielt sårbar overfor prisen på rejer, som har været stærkt dalende de senere år. Det har ført til en tilbagegang i væksten de senere år. s økonomi er ligeledes stærkt afhængig af fiskeriet, herunder antal af fiskedage, udviklingen for opdrættede laks og prisen på bl.a. rejer og torsk. Trods pæne vækstrater mod slutningen af halvfemserne havde i 2003 en negativ vækst i BNP på -2,8 pct. Generelt er det kendetegnende for s og s økonomi, at de er sårbare for svingninger i et enkeltstående erhverv, fiskeriet, og derfor har større konjunkturudsving end. Inflationen størst på Set over de seneste ti år, er forbrugerpriserne steget mest på. Mens og har haft en gennemsnitlig inflation på henholdsvis 2,2 og 1,8 pct. siden 1995, har inflationen på gennemsnitligt været 2,9 pct. i samme periode. Årlige ændringer i forbrugerprisindekset og Statistisk Årbog 2006

6 Tabel 463 Nøgletal for og År År År Geografi og klima Total areal, km Højeste punkt, meter Middeltemperatur, januar, celsius , , ,4 Middeltemperatur, juli, celsius , , ,5 Nedbør, mm Soltimer Befolkning Befolkning jan jan Indbyggere pr. km , , ,14 Fertilitet , , ,4 Middellevetid, mænd , , ,1 Middellevetid, kvinder , , ,5 Befolkning 0-14 år i pct jan Befolkning 65+ år i pct jan Vielser pr indbyggere , , Skilmisser pr indbyggere , , Uddannelse Uddannelsesudgifter, mio. kr Uddannelsesudgifter i pct. af BNP , , ,5 Uddannelsesudgifter pr. folkeskoleelev Arbejdsmarked Arbejdsstyrken jan Beskæftigede i alt Ledige i pct. af arbejdsstyrken , , ,9 Erhvervsfrekvens, mænd i pct , , ,7 Erhvervsfrekvens, kvinder i pct , , ,1 Sociale forhold Off. udgifter til social beskyttelse Off. udgifter til social beskyttelse i pct. af BNP Off. udgifter til social beskyttelse pr. indbygger Anm. Tabellen er for så vidt muligt detlt op i de samme emneområder somde øvrige kapitler i årbogen. Det har dog ikke været muligt at skaffe sammenlignelige tal for transport, industri og penge- og kapitalmarked. 1 Meteorologiske oplysninger målt i Thorshavn på og Nuuk i. 2 I Procent af isfrit område.. 3 Ledigheden på opgøres som medio-ledige i pct. af den potentielle arbejdsstyrke. Kilde: s Statistik, s Statistik og Nordic Statistical Yearbook. Statistisk Årbog 2006 og 497

7 Tabel 463 Nøgletal for og År År År Sundhed Sundhedsudgifter i pct. af BNP , , ,7 Sundhedspersonale pr indbyggere Heraf læger pr indbyggere Udførte aborter pr levendefødte børn Selvmord pr indbyggere Spædbarnsdødelighed pr levendefødte, drenge , , ,0 Spædbarnsdødelighed pr levendefødte, piger , , ,0 Retsvæsen Anmeldte straffelovsovertrædelser sædelighedsforbrydelser voldsforbrydelser heraf drab og drabsforsøg tyveri indbrud Indkomst, forbrug og priser Forbrugerprisindeks (inflation), årlig vækst i pct ,8 4. kvt kvt , ,3 Gns. personindkomst, før skat, kr Gns. familieindkomst, efter skat, kr Generel erhvervsstatistik Firmaer jan Beskæftigede fordelt efter erhverv, total pct ,0 Landbrug, jagt og fiskeri , ,3 Industri, råstof og forsyning , , ,6 Bygge og anlæg , , ,0 Handel, hotel og restauration , , ,9 Transport, post og tele , , ,3 Finansiering og forretningsservice , , ,0 Offentlige og personlige tjenester , , ,9 Uoplyst aktivitet , , ,1 Fiskeri Fiskefartøjer Samlet fiskerifangst, tons Fangst af rejer i pct , , ,6 Fangst af torsk og sej i pct , , ,1 Industri og foderfisk i pct , , Skudte sæler jan-sep Kilde: s Statistik, s Statistik og Nordic Statistical Yearbook. 498 og Statistisk Årbog 2006

8 Tabel 463 Nøgletal for og År År År Byggeri og boligforhold Boligbestand jan Gns. antal personer pr. bolig , jan ,7 Gns. boligareal, m , jan ,3 Tilgang af boliger jan Serviceerhverv Overnatninger i alt Indenlandske overnatninger i pct Udenlandske overnatninger i pct Heraf danske overnatninger i pct. af.. overnatninger i alt Adgang til internet pct. af befolkning mellem 16 og 74 år Mobiltelefon pct. af befolkning mellem 16 og 74 år Udenrigshandel Import, mio. kr Heraf import fra i pct ,0 Eksport mio. kr Heraf eksport til i pct ,0 Eksport af fisk og fiskeprodukter i pct , , ,3 Nationalregnskab Bruttonationalprodukt (BNP), årets priser, mio. kr Årlig realvækst i pct. af BNP , ,3 BNP årets priser, pr indbygger, kr Betalingsbalancen, løbende poster,... mio. kr Betalingsbalancen i pct. af BNP , , Offentlige finanser Overskud på offentlige finanser, mio. kr Overskud på offentlige finanser i pct. af BNP , , ,9 Offentlige sektors nettogæld, mio. kr Offentlige sektors nettogæld i pct. af BNP , Bloktilskud fra den danske stat, mio. kr Kilde: s Statistik, s Statistik og Nordic Statistical Yearbook. Statistisk Årbog 2006 og 499