Kombinationstilbud egner sig til familier, der har et dokumenteret, arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddets

Transkript

1 RETNINGSLINJER FOR GODKENDELSE AF KOMBINATIONSTILBUD Kmbinatinstilbud består af en privat pasningsrdning g en deltidsplads i et dagtilbud. Når der indgås aftale med en privat børnepasser i frbindelse med kmbinatinstilbud, kaldes den private pasningsrdning fr fleksibel pasningsrdning. Kmbinatinstilbud egner sig til familier, der har et dkumenteret, arbejdsbetinget behv fr pasning uden fr dagtilbuddets åbningstid. Det dkumenterede, arbejdsbetingede behv fr pasning uden fr dagtilbuddenes åbningstid gælder arbejdstider, sm familien ikke selv har indflydelse på tilrettelæggelsen af. Det drejer sig typisk m fast aftenarbejde, fast natarbejde, fast weekendarbejde eller vekslende arbejdstider aften, nat g weekend. Transprttid i frbindelse med arbejde indgår ikke sm del af et dkumenteret arbejdsbetinget behv. Disse retningslinjer beskriver etablering af kmbinatinstilbud g fleksibel pasningsrdning g indehlder: Frudsætninger fr at prette et kmbinatinstilbud Krav til gdkendelse af den fleksible pasningsrdning Krav til kvalitetsstandard Aftaletyper Rammerne fr tilskud Rammerne fr kmmunens tilsyn FORUDSÆTNINGER FOR AT OPRETTE ET KOMBINATIONSTILBUD Kmbinatinstilbuddet tilrettelægges individuelt efter familiens dkumenterede, arbejdsbetingede behv fr pasning. Grundlæggende skal følgende være pfyldt fr at kmme i betragtning til et kmbinatinstilbud: At familien har et dkumenteret arbejdsbetinget behv fr pasning uden fr dagtilbuddenes åbningstid: Fr familier med sambende frældre, skal begge frældre have behv fr fleksibel pasning i mindst 10 timer m ugen i et gennemsnit ver fire uger - svarende til mindst 40 timer m måneden Fr enlige frsørgere skal frælderen, hvr barnet har bpæl, have behv fr fleksibel pasning i mindst 10 timer m ugen i et gennemsnit ver fire uger At barnet ikke er ptaget i et 30 timers sprgstimuleringstilbud i et dagtilbud Familien kan gdt have behv fr pasning udenfr dagtilbuddenes almindelige åbningstid i mere end 10 timer i et gennemsnit ver fire uger g kmbinatinstilbuddet tilrettelægges derfr med det antal timer, sm familien har brug fr i henhldsvis fleksibel pasning g deltidsplads i dagtilbud. Samlet må kmbinatinstilbuddet ikke verstige 52,84 timer m ugen. Det svarer til fuld åbningstid i et alminideligt, kmmunalt dagtilbud. 1

2 DOKUMENTATION Sm dkumentatin fr arbejdsbetinget behv fr pasning uden fr dagtilbuddets åbningstid, skal ansøger ved ansøgning vedlægge vagtplaner fr de seneste tre måneder g fr den kmmende måned. Det vil på den baggrund være muligt at tilpasse den fleksible pasning g deltidspladsen i et dagtilbud individuelt til familiens pasningsbehv ud fra en vurdering af et gennemsnitlig behv fr fleksibel pasning. Frældre, der ønsker kmbinatinstilbud til deres barn, kan frtsat frit vælge, hvilket dagtilbud, de skriver sig på venteliste til en plads i g pskrivning følger de almindelige regler fr ventelister g ledige pladser. Ved kmbinatinstilbud nedsættes prisen på betaling til plads i dagtilbud frhldsmæssigt i frhld til timer i dagtilbuddet. Samlet kmmer frældrebetalingen til kmbinatinstilbuddet ikke til at verstige, hvad der svarer til en fuldtidsplads i et kmmunalt dagtilbud frudsat, at prisen på den private passer ligger indenfr tilskuddets ramme. KRAV TIL GODKENDELSE AF FLEKSIBEL PASNINGSORDNING: frhld til den kvalitetsstandard, sm er beskrevet i disse retningslinjer. Frud fr prettelsen af en fleksibel pasningsrdning, er kmmunen frpligtet til at gdkende den fleksible pasningsrdning. Det betyder, at den private børnepasser får besøg, før en gdkendelse af den private passer kan tilkendes. Gdkendelsen skal sikre, at den private passer har de nødvendige kvalifikatiner til at løfte pgaven i Høje-Taastrup Kmmune vurderer den fleksible pasningsrdning ud fra følgende punkter: Den private børnepassers kmpetencer i frhld til: Persnlige frudsætninger, herunder at børnepasseren er i stand til at have en åben kmmunikatin med barnet Faglige kvalifikatiner Straffe- g børneattest Dkumentatin fr dansksprglige kmpetencer svarende til dansk sm hvedsprg Fysiske frhld g sikkerhed i den fleksible pasningsrdning Den skriftlige pasningsaftale mellem frældre g børnepasser, herunder klarhed mkring rettigheder g pligter parterne imellem Om der er tale m et arbejdsgiver-/lønmdtagerfrhld eller m børnepasseren er selvstændig erhvervsdrivende registreret hs SKAT Krav til børnepasserens sprglige kvalifikatiner: Hvedsprget i den fleksible pasningsrdning skal være dansk g den private passer skal have dkumenteret, tilstrækkelige danskkundskaber til at udvikle barnets dansksprglige kmpetencer. Det betyder, at den private passer skal have: Gennemført 9. klasseprøve i dansk med karakteren mindst 02 eller 2

3 Bestået Prøve i Dansk 2 eller Tilsvarende niveau Inden kmmunen kan udbetale tilskud, skal der være indhentet en børneattest på den private børnepasser. Dette sker i frbindelse med gdkendelse af den private passer. Der skal i øvrigt gså hentes børneattest på de(n) vikar(er), der er tilknyttet den fleksible pasningsrdning. Ansøger skal derfr ved ansøgning beskrive relevante persnlige g faglige kvalifikatiner fr den private passer, sm lægger til grund fr at kunne imødekmme de krav til tilrettelæggelse af læringsmiljøet i den fleksible pasningsrdning. Ansøger skal ligeledes dkumentere, at den private passer har dansksprglige kmpetencer, der sikrer, at den private passer kan føre dansk sm det primære sprg i den fleksible pasningstid. Der kan ikke ansøges m tilskud til fleksibel pasningsrdning, når den private passer er en au-pair. KRAV TIL KVALITETSSTANDARD I INDHOLDET I DEN FLEKSIBLE PASNING: Frud fr gdkendelse af en fleksibel pasningsrdning, rienteres frældre g privat passer m krav til det pædaggiske indhld i den private pasningsrdning. Det er ikke et krav, at ansøger i sin ansøgning beskriver, hvrdan disse krav msættes til knkret praksis, men den private passers persnlige g faglige kvalifikatiner i frhld til at arbejde efter de fastsatte kvalitetskrav er en del af frudsætningen fr gdkendelse af den private passer. Frældre, der ønsker at prette en fleksibel pasningsrdning, kan ansøge herm i Institutinsg Sklecenteret. Ansøgningsprcedure fremgår i øvrigt at kmmunens hjemmeside. PÆDAGOGISK INDHOLD: Børnepasseren sikrer, at børn har medbestemmelse, medansvar g frståelse fr g plevelse med demkrati Børnepasseren støtter barnets udvikling af selvstændighed, evne til at indgå i frpligtende fællesskaber g samhørighed med g integratin i det danske samfund Arbejdet skal tage udgangspunkt i barnets perspektiv g barnets frudsætninger Er der flere børn i den fleksible pasning, skal arbejdet tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning g børnenes frskellige frudsætninger Det er således frældrene selv, sm er ansøger m prettelse. Gdkendelse af en fleksibel pasningsrdning, herunder gså gdkendelse af den private passer, fretages af Høje-Taastrup Kmmune. KRAV TIL DE FYSISKE FORHOLD Det hjem, hvr den fleksible pasningsrdning udføres hvr barnet passes skal være egnet til, at der passes børn. Det betyder, at de sikkerhedsmæssige frhld skal være af en standard, der sikrer, 3

4 at barnet kan blive passet under frsvarlige frhld. Standarden følger samme standard sm ved gdkendelse af private pasningsrdninger. I frbindelse med ansøgning, vil en gdkendelse af de fysiske frhld i det hjem, hvr barnet passes, blive vurderet g vurderingen følger samme vurderingsstandard, sm anvendes ved gdkendelse af private pasningsrdninger. OM AFTALEN MELLEM FORÆLDRE OG DEN FLEKSIBLE PASNINGSORDNING AFTALEPUNKTER: Hvem indgås aftalen mellem (frælderens navn g adresse) g (navn, adresse g CPRnummer eller eventuelt CVR-nummer fr børnepasseren/pasningsrdningen) Pasningsadresse g telefnnummer (eventuel afkrydsning af m pasningen fregår i frældrenes hjem, hs børnepasseren eller anden pasningsrdning) Aftalen vedrører pasning af (antal børn): Navne g CPR-numre fr børnene Børnenes pasningsbehv/børnepasserens arbejdstid nrmal daglig g ugentlig arbejdstid, eventuelt frdelt på ugedage g tidspunkt på døgnet (arbejdstid / åbningstid) Fridage g ferie - herunder mfang g vilkår fr brug af vikar(er) (parternes rettigheder i frhld til sygdm g ferie) Betalingen fr pasningen pr. måned (hvilke udgifter søges dækket) Hvilke psigelsesvarsler gælder fra frældrenes side g fra børnepasserens side (psigelsesvarsel fr aftalen) Frudsætningen fr at pnå tilskud til fleksibel pasningsrdning er, at der er en skriftlig aftale mellem frældrene g den private børnepasser. Høje-Taastrup Kmmune kan tilbyde at sørge fr frældrenes administratin af rdningen md en reduktin i tilskuddet svarende til kmmunens udgifter til administratinen. Høje-Taastrup Kmmune skal gdkende aftalen, sm skal indehlde følgende plysninger: Frud fr, at aftalen mellem frældre g den private børnepasser kan gdkendes, skal der være indgivet en ansøgning m tilskud til fleksibel pasningsrdning i frbindelse med prettelse af et kmbinatinstilbud. Ved gdkendelse af aftalen skal kmmunen både gdkende, at de persnlige frudsætninger hs passeren g at de fysiske rammer, hvr pasningen skal fregå, er frsvarlige, samt de øknmiske frhld i aftalen. Hvis der ændres i aftalen undervejs, skal kmmunen rienteres g den reviderede aftale skal gdkendes igen. Hvilke frpligtelser g rettigheder er indehldt i aftalen (tilrettelæggelse af pasningen; se nærmere under Aftalefrmer fr fleksibel pasningsrdning.) 4

5 AFTALEFORMER FOR FLEKSIBEL PASNINGSORDNING En pasningsaftale mellem en familie g en privat børnepasser kan laves efter frskellige mdeller. Frskellen på mdellerne handler m, hvrdan frældre er frpligtet til aftalen. Du kan være køber af en ydelse hs en privat pasningsrdning eller du kan være arbejdsgiver fr egen private passer. Du kan læse m mdellerne i nedenstående. ARBEJDSGIVER-/LØNMODTAGER-MODELLEN Familien ansætter en persn sm børnepasser enten i frældrenes eller børnepasserens hjem. Familien er dermed frpligtede til at prette sig sm arbejdsgiver med SE-nummer eller CVR-nummer hs SKAT med henblik på indbetaling af ATP-bidrag, feriegdtgørelse g tegning af lvpligtig arbejdsskadefrsikring. Der skal laves et ansættelsesbevis i henhld til lv m arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmdtager m.m. Hvis den ansatte skal passe barnet/børnene i familiens hjem, kan der desuden være tale m, at familien skal sørge fr kst g evt. lgi. Når frældre ansætter en børnepasser, bør følgende frhld vervejes g aftales: Udarbejdelse af ansættelsesbevis Afklaring vedr. beskatning, ydelse af ATP-bidrag g indehldelse af arbejdsmarkedsbidrag Oprettelse af CVR-nummer hs SKAT (med henblik på indbetaling af ATP-bidrag g feriegdtgørelse) Ydes der løn under ferie eller feriegdtgørelse Hvrdan klares pasningen i ferieperider Ydes der løn under sygdm eller sygedagpenge/barselsdagpenge Tegning af arbejdsskadefrsikring Frsikringsfrhld Fregår pasningen af barnet i frældrenes hjem, bør følgende frhld vervejes g aftales: Ydes der fri kst eller både fri kst g lgi Skal børnepasseren varetage andre pgaver i hjemmet end børnepasning (arten g mfanget heraf) FLERE FAMILIER KAN GÅ SAMMEN-MODELLEN Flere familier kan gå sammen m at etablere en fleksibel pasningsrdning, eller de kan vælge at købe en plads i en privat pasningsrdning, der allerede er etableret af andre, hvis denne tilbyder pasning uden fr dagtilbuddenes almindelige åbningstid. Hvis pasningsrdningen er et arbejdsgiver-/lønmdtagerfrhld, vil det være praktisk at gå sammen m en ansættelseskntrakt, hvr familien til det ene barn har de administrative frpligtelser. Hvis pasningsrdningen er en selvstændig erhvervsdrivende mdel, er der blt flere familier, der kan købe en pasningsydelse hs den selvstændige børnepasser. 5

6 En selvstændig erhvervsdrivende børnepasser kan passe p til 5 børn i et privat hjem. Hvis vedkmmende selvstændige erhvervsdrivende ansætter yderligere flere persner til at passe børn, kan der passes p til 10 børn. Tilskuddet udbetales til familierne - tidligst fra den måned, hvri pasningsaftalen træder i kraft g sidste gang i den måned, hvr retten til tilskud phører. Pasningstilskuddet skal ikke medregnes i familiens skattepligtige indtægt, men kmmunen plyser SKAT m, at børnepasseren er ansat sm lønmdtager eller er privat erhvervsdrivende børnepasser. Børnepasseren har en indkmst ved pasning af barn/børn g denne indkmst er skattepligtig hvad enten indkmsten udbetales til børnepasseren sm løn eller sm en pasningsydelse. Hvis børnepasseren mdtager løn fr børnepasningen, beskattes lønindtægten sm B-indkmst. Børnepasseren skal desuden betale arbejdsmarkedsbidrag af lønindkmsten. Når frældrene er arbejdsgivere: I pasningsfrhld, hvr frældrene er arbejdsgiver fr en børnepasser, skal lvgivning m skat, ATP, frsikring, feriegdtgørelse m.m. verhldes. Frældre, der er arbejdsgivere fr en børnepasser, skal have tildelt et SE-nummer eller CVR-nummer af den lkale afdeling af SKAT. SE-nummeret eller CVR-nummeret bruges ved indbetaling af ATP, feriegdtgørelse m.m. Skatteregler fr den ansatte børnepasser Private pasningsrdninger er ikke mfattet af lven m kildeskat. Derfr skal børnepasseren selv angive sin lønindkmst til SKAT. Kmmunen plyser SKAT m, at børnepasseren er ansat sm lønmdtager eller er privat erhvervsdrivende børnepasser. Flere plysninger m arbejdsgiverrllen Skat (bl.a. SE-nummer eller CVR-nummer); Tlf.: Arbejdstilsynet (bl.a arbejdsmiljø); Tlf Beskæftigelsesministeriet (ansættelses- g arbejdsgivervilkår); Tlf.: Arbejdsmarkedets Tillægspensin (ATP); Tlf.: Arbejdsmarkedets Erhvervsfrsikring (arbejdsskadefrsikring); Tlf.:

7 SELVSTÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE-MODELLEN Benytter frældrene en selvstændig erhvervsdrivende til børnepasning, vil der typisk være tale m, at frældrene anvender deres tilskud til at betale en fast bruttydelse fr at få barnet passet. Familien kan ansøge m kmmunalt tilskud til denne bruttydelse md fremvisning af dkumentatin fr den månedlige betaling. I denne frm har familien ingen arbejdsgiverfrpligtelser. Når du sm frælder vælger at købe en ydelse hs en privat passer, bør følgende frhld vervejes g aftales: Er der aftalt en bruttydelse fr børnepasningen Er den selvstændige registreret hs SKAT med CVR-nummer Aftaler mellem en selvstændig erhvervsdrivende g frældre følger i øvrigt almindelige aftaleretlige regler sm parter i en privatretlig aftale. OM TILSKUD TIL FLEKSIBLE PASNINGSORDNINGER Der gælder de samme regler fr tilskud til fleksibel pasning, sm der gælder fr tilskud til privat pasning. Efter disse regler gælder følgende: Tilskudsberettigede er børn g frældre, sm har lvligt phld i landet eller sm EU-frrdning m arbejdskraftens frie bevægelighed inden fr Den Eurpæiske Unin (EU). Det betyder, at frældre, sm har lønnet arbejde eller selvstændig virksmhed i et EU-land, men sm er bsat i et andet EUland, hvrtil han eller hun sm hvedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang m ugen, er mfattet af de særlige regler m grænsegængere, der følger af EU-retten. Der kan søges m plads til barn i dagtilbud i den kmmune, hvr den ene eller begge frældre har arbejdsmæssig tilknytning. Har barnets frældre ikke samme bpæl, følger retten til tilskud den frælder, hvr barnet har flkeregisteradresse. Tilskuddet kan ikke tages med til brug fr betaling fr betaling af pasning ved phld i udlandet. Der er flere frhld, der gør sig gældende frud fr en gdkendelse til fleksibel pasning. Det gælder: Aftalen mellem frælder g den fleksible pasningsrdning Børnepasseren skal være persnligt g fagligt kvalificeret til at kunne varetage msrgspgaven sm børnepasser, herunder børneattester på børnepasseren g evetuelle vikarer tilknyttet pasningsrdningen De fysiske frhld i den fleksible pasningsrdning det vil sige frhldene i det hjem, hvr pasningen fregår skal være egnede til, at der passes børn Størrelsen af tilskud til fleksibel pasningsrdning falder inden fr en ramme, der er defineret ved t kriterier: 7

8 Tilskuddet skal mindst udgøre 75 % af den billigste budgetterede nett-driftsudgift pr. kmmunal dagtilbudsplads fr børn i samme aldersgruppe ikke indregnet udgift til støttepædagger Pasningstilskuddets størrelse må højst udgøre 75 % af frældrenes dkumenterede udgifter til den private pasningsrdning Det aktuelle beløb på pasningstilskuddet justeres løbende efter almindelig prisudvikling inden fr de givne rammer. Tilskud udbetales på baggrund af frældrenes dkumenterede udgifter til fleksibel pasning. Tilskuddet kan anvendes til at dække lønudgifter, men kan gså anvendes til at dække driftsudgifter sm eksempelvis bleer, legetøj g legeredskaber beregnet til børn i aldersgruppen mv. Der ydes tillige søskenderabat til kmbinatinstilbuddet. Krav til løbende dkumentatin Fr at få udbetalt tilskud, skal frældre indsende dkumentatin, der berettiger et tilskud. Hvis der er tale m et arbejdsgiverfrhld, skal der fremvises dkumentatin fr lønudbetaling Hvis der er tale m et køb af pasningsydelse hs en selvstændig erhvervsdrivende (børnepasser), skal der fremvises dkumentatin ved bank- eller pstkvittering Familier skal indsende dkumentatin fr arbejdsbetinget behv fr pasning uden fr dagtilbuddenes åbningstid i frm af vagtskemaer, plan fr faste mødetider eller lignende Frældre skal indsende dkumentatin månedsvis de første 3 måneder, hvrefter tilskuddet udbetales. Fra den fjerde måned udbetales tilskuddet frud g dkumentatin fr udgifter skal fremsendes hvert halve år fr det halve år, der er gået. Der fretages stikprøvekntrl i de prettede kmbinatinstilbud i frhld til, m aftalegrundlaget fr prettelsen af kmbinatinstilskuddet frtsat er gældende altså m familien frtsat kan dkumentere et arbejdsbetinget behv fr pasning uden fr dagtilbuddets åbningstid. Dkumentatin kan være vagtskemaer eller dkumentatin fr faste mødetider. Der føres kntrl med, at der faktisk er tale m en reel pasning i det antal timer, sm aftalen m kmbinatinstilbud er indgået på. Der føres kntrl med, m familierne verskrider det antal timer i dagtilbuddet, sm er aftalt. 8

9 NÅR AFTALEN IKKE OVERHOLDES I ngle tilfælde kan kmmunen standse udbetalingen af tilskud til en fleksibel pasningsrdning eller kræve fr meget udbetalt tilskud tilbage. Det gælder i følgende tilfælde: Kmmunens retningslinjer fr rdningen eller vejledning i frhld til den knkrete pasningsaftale ikke følges Manglende rettidig dkumentatin fr udgifter til fleksibel pasningsrdning. Udbetaling af tilskud genptages, når den krævede dkumentatin freligger Manglende rettidig dkumentatin fr frtsat arbejdsbetinget behv fr pasning uden fr dagtilbuddets åbningstid Væsentlig mislighldelse af den skriftlige aftale (fr eksempel verfrbrug af timer i dagtilbuddet) Udbetalt tilskud efter et pasningsfrhld er afbrudt. I det tilfælde skal fr meget udbetalt tilskud tilbagebetales til kmmunen. KLAGE OVER AFGØRELSER I tilfælde af tilbagekaldelse af en gdkendelse fr en fleksibel pasningsrdning eller en ansøgning m gdkendelse af en fleksibel pasningsrdning ikke imødekmmes, har ansøger mulighed fr at klage til kmmunalbestyrelsen ver afgørelsen. Ansøger kan gså rette henvendelse til Tilsynet i Ankestyrelsen med en klage. Det er tilsynet i Ankestyrelsen selv, der afgør, m der er grundlag fr at rejse en tilsynsag. NÅR AFTALEN OPHØRER Ophører en aftale tilskud til privat pasningsrdning, eller ønsker familien at afslutte aftalen med en fleksibel pasningsrdning, har familien mulighed fr at søge m plads i dagtilbud efter almindelige regler fr at søge m plads i dagtilbud. Opstart i dagtilbud kan tidligst ske per den 1. i førstkmmende måned efter, at tilskud til fleksibel pasningsrdning g aftalen m kmbinatinstilbud phører. En klage til kmmunalbestyrelsen vil altid blive behandlet indenfr kmmunens almindelige behandlingstid fr klager g hurtigst muligt g ansøger kan frvente svar på henvendelsen indenfr kmmunens almindelige svarfrister. Retningslinjer fr pskrivnings kan findes under Pladsanvisningen på kmmunens hjemmeside. Opsigelse af eller ændringer i et kmbinatinstilbud følger de almindelige regler fr udmeldelse af dagtilbud, sm kan findes på Høje-Taastrup Kmmunes hjemmeside. TILSYN I FLEKSIBLE PASNINGSORDNINGER (KOMBINATIONSTILBUD): Pædaggisk tilsyn i fleksible pasningsrdninger gennemføres med et tilpasset tilsynsværktøj, sm svarer til de krav, der stilles til kvalitet i fleksible pasningsrdninger. Der føres tilsyn med fleksible pasningsrdninger en gang m året g tilsyn udføres sm en dialg mellem tilsynsførende g den private børnepasser i det hjem, hvr pasningen fregår. Tilsyn sætter fkus på: Aftalen mellem familien g den private børnepasser Tilrettelæggelsen af hverdagen i frhld til de krav til indhld, sm der stilles til fleksible pasningsrdninger vedr.: m den private passer tilrettelægger pasningen, så børn er sikret medbestemmelse, medansvar g frståelse fr g plevelse med demkrati 9

10 m læringsmiljøet bidrager til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i frpligtende fællesskaber g samhørighed med g integratin i det danske samfund De fysiske rammer i den fleksible pasningsrdning Børnepasserens kvalifikatiner i frhld til pgaven (sprgligt, indhldsmæssigt g fagligt) Timefrbrug i fleksibel pasning g i dagtilbuddet Om begrebet fleksibel pasningsrdning indgår sm en del af virksmhedsnavnet fr den fleksible pasningsrdning, herunder m begrebet anvendes i alle ffentlige sammenhænge Er der i frbindelse med tilsyn blevet gjrt pmærksm på kritisable frhld, sm den private passer er bedt m at rette p på, vil der kmme et pfølgningstilsyn krt tid efter. 10